Kontaktrejserapport Indien

Transkript

1 Kontaktrejserapport Indien Januar marts 2005 Ole Bernhard Kirsten Nielsen

2 KONTAKTREJSERAPPORT 2005, TAMIL NADU, INDIEN INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING..3 REJSEPLAN...5 DAGBOG.7 STRUKTUR FOR ORGANISATIONSBESØG 12 BESØGSBESKRIVELSE (i den rækkefølge organisationerne blev besøgt) REDS - ny 1-årig 13 IID - 3-årig..16 SWLPRD - 1-årig...21 RPWO - 3-årig 22 REEDS - 1-årig...27 Jeeva Jothi - ny 1-årig.31 CRED - ny 1-årig 36 Merds - gammel 1-årig...39 Voice Trust gammel 1-årig...42 Fewin - 1-årig.46 VSRO - 1-årig.51 ICF - ny 1-årig 53 DWDS - 3-årig 56 2

3 INDLEDNING Dette års kontaktrejse til Tamil Nadu, Indien, blev foretaget af Ole Bernhard og Kirsten Nielsen. Ole kører lastbilen for Nattergalevej hver mandag og indhenter genbrugsting til videresalg. Han har deltaget i Indiensudvalget siden han blev udtaget til kontaktrejsen og dermed været med i forberedelsen og planlæggelsen af organisationsbesøgene. Kirsten har været medlem af Indiensudvalget i nogle år samt været på kontaktrejse i Af forskellige årsager, måske de vidt forskellige arbejdsopgaver i Svaleregi, måske forskellige faglige og sociale baggrunde, måske helt andre årsager, var kemien mellem de to kontaktrejsende meget dårlig, hvilket har haft indflydelse på hele rejsen og selvfølgelig også spiller en rolle i denne rapport. For eksempel har organisationsbesøgene ikke været diskuteret ordentligt igennem hverken før eller efter besøgene, ej heller denne (eller anden) afrapportering. Forberedelsesfasen Ligesom sidste år agerede hele Indiensgruppen snorholder hvad angår forberedelse og problemformulering til de enkelte organisationsbesøg. Alle spørgsmål og diskussionsemner har været vendt i gruppen, og er blevet grundigt forberedt til såvel ledelse, feltarbejdere og kvindegrupper i de enkelte organisationer, hvilket var en stor hjælp under selve rejsen. Derudover har vi haft møder om de praktiske forberedelser, forholdene i Indien etc. og Astrid har fortalt om politiske, økonomiske og historiske forhold i Indien generelt. Desuden havde vi i forberedelsesfasen kontakt til de organisationer, vi planlagde at besøge; nogle for at melde vor ankomst, andre for yderligere at stille uddybende spørgsmål til deres ansøgning. I et enkelt tilfælde måtte vi ændre rejseplanen relativt sent i forløbet, hvilket gav en del ekstra rejseri i starten. Selve rejsen Vi har i alt besøgt hos 13 organisationer, hvoraf 4 er nye for Svalerne. Det er mange organisationer at besøge på relativt kort tid, især er det mange problemstillinger at sætte sig ind i - måske for mange? Grunden til det er bl.a., at det tager lang tid at overføre pengene p.g.a. Svalernes grundige forretningsgang, og at det tager en rum tid, før pengene videresendes til organisationerne fra bankerne i Indien. Ofte får organisationerne først pengene sent på efteråret, hvorfor vi ikke er i stand til at vurdere projektet blot 2-4 måneder efter, derfor er vi nødt til at komme igen året efter. Dette var i år tilfældet med 2 organisationer, Merds og Voice Trust. Det samme kommer til at gøre sig gældende næste år for Fewin, Reeds og VSRO, som kun havde været i gang med projektimplementering i få måneder, da vi besøgte dem; dem er vi nødt til også at besøge næste år for at foretage den egentlige vurdering. SWLPRD fik bevilget penge sidste år, men p.g.a. kommunikationsvanskeligheder havde de endnu ikke fået penge, derfor valgte vi også at besøge dem igen. Det er ikke kun i løbet af kontaktrejsen det kan virke som mange, måske også for mange, organisationer. Også i årets løb er det mange partnere at holde kontakt med og korrespondere med. Forståeligt nok har Tsunamien spillet en stor rolle i år. Alle vore organisationer har på en eller anden måde gjort noget, og på alle besøg gik samtalen hurtigt over i at fortælle hvad. Hos DWDS måtte vi udsætte besøget 1 måned, fordi de var travlt beskæftiget med redningsarbejdet, hos IID mødte vi aldrig lederen John Britto, fordi han opholdt sig i katastrofeområdet, hos Voice Trust så vi 3

4 billeder af et storstilet hjælpeprogram iværksat af en tysk organisation med Voice Trust som lokal samarbejdspartner. Nogle steder havde kvindegrupper samlet ind for at hjælpe (af hvad, kan man spørge sig selv?), andre steder holdt vi alle i fællesskab et minuts stilhed og mindedes ofrene, atter andre steder havde man talt om katastrofen og dens følger. Arbejdsfordeling m.h.t. rapportskrivning Som skrevet i starten af indledningen er denne rapport ikke et udtryk for en fælles afrapportering i den forstand, at vi ikke har samarbejdet og diskuteret ret meget, organisationsbesøget hos CRED er en undtagelse. Fra starten delte vi ansvaret for den skriftlige afrapportering op, således at Ole skulle skrive for de 4 nye organisationer samt de to gamle, Merds og Voice Trust. Jeg skulle skrive for de 3 3-årige partnere samt de 4 engangsstøtter fra sidste år. Som sagt så gjort, men fordi Oles version efter min mening var for mangelfuld og i flere tilfælde direkte forkert, har jeg set mig nødsaget til at give mit besyv med, enten som rettelser i det, Ole havde skrevet (CRED og ICF) eller som min version efterfølgende Oles udgave (REDS, Jeeva Jothi, Merds og Voice Trust). Det har resulteret i en meget ulige fordeling af arbejdsbyrden, idet Ole heller ikke har bidraget til de øvrige afsnit. Denne arbejdsfordeling afspejler sig ligeledes i al anden afrapportering, og i hele kontaktrejsen for den sags skyld. Kirsten Nielsen 4

5 REJSEPLAN Dato Aktivitet Ankomst til Chennai Rejse til Kanchipuram Møde tolken, besøge REDS i Kanchipuram og rejse til Thanjavur Forberede besøg hos IID Besøge IID i Thanjavur, rejse til Trichy Skrivedag og rejse til Tiruvannamalai Besøge SWLPRD i Tiruvannamalai Rejse til Harur og forberede besøg hos RPWO Besøge RPWO i Harur Skrivedage og rejse til Dharapuram Besøge REEDS i Dharapuram Besøge Jeeva Jothi Trust i Dharapuram og rejse til Trichy Skrivedag Fridage Besøge CRED i Vadipatti, rejse til Madurai Besøge MERDS i Natham og rejse til Trichy Skrivedag Besøge Voice Trust i Trichy Besøge FEWIN i Trichy Besøge VSRO i Pudukkottai og Collontjie Farm (Kudumbam) Skrivedag og forberede work shop hos DWDS Rejse til Tiruthuraipoondi 5

6 19.02 Besøge Indian Community Foundation i Tiruthuraipoondi, rejse til Trichy Rejse til Vellore og forberede besøg og work shop hos DWDS Besøge DWDS i Kanyambadi => Skrivedage; rapport, artikler til hjemmeside og Svaleblad, dagbog, budget, organisationsbesøg, ressourcebase etc. etc. 6

7 DAGBOG Ankommer planmæssigt til Chennai, indlogering på Paradise Guest House. Kontakt til Lars og Ursula, som må vente på videre information, indtil Ole er her Mødes med Ole som aftalt. Ringer til Ursula og får hende til at kontakte REDS og IID. REDS venter os 25/1; John Britto arbejder med tsunamiofre, og sekretæren ved ikke, hvornår han er tilbage. Ursula aftaler på vores vegne, at vi besøger REDS 25/1 og IID 26-28/1. Aftaler med Ursula, at vi tager til Kanchipuram, og ringer om hoteladressen; hun vil ankomme næste morgen tidlig. Inden afgang fra Chennai afgiver vi vores stemme til Folketingsvalget på det danske konsulat. Indlogering på hotel Jaybala International i Kanchipuram; pænt men lidt dyrt, 315 rps. pr. enkeltværelse Ursula ankommer kl til mit værelse, hyggeligt gensyn. Tidligt af sted for at komme til REDS - det er langt at rejse, og vi kan med fordel bo i Chengalpattu en anden gang. Vi er ventede, tager plads i lederens + sekretærens ikke særligt fashionable dalithjem lige indenfor døren. Vand, sodavand og kaffe bliver budt. Vi diskuterer projektet et par timer, hvorefter vi skal i felten for at tale med kvindekoordinatoren og multipurpose medarbejderne. Det kommer vi dog aldrig, for der kommer besked om, at lederens far lige er død. Det afstedkommer flere uheldige momenter, f.eks. at vi skal køre i dyr taxi og spise frokost langt udenfor byen, købe garlands og på ligbesøg, men selvom både vi og Ursula forsøger at afværge det og foreslår, at vi bare tager videre, var der ikke rigtig noget at gøre. Vi bliver kørt til landsbyen og lægger blomsterne på liget. Herefter lang transport først til Pondicherry, videre til Villupuram og endelig til Trichy, hvor vi ankommer kl. 23. Vi overnatter, for at tage videre til Thanjavur tidligt næste morgen Tager endnu en bustur fra morgenstunden - til Thanjavur. Indlogering på Ashoka Lodge og straks videre til IID. John Britto er stadig ikke kommet tilbage, og hverken IID medarbejderne eller Ursula har været i stand til at komme i kontakt med ham. Sekretæren, Uma, lover dog at arrangere møder med AWM (Anbulagam Women s Movement), og Velar Theru landsby - havde nok forventet, at det allerede var gjort. Hun ringer senere og meddeler, at det først kan blive i morgen sidst på eftermiddagen, de er til træning hele dagen; d.v.s. d. 27/1 kl. 17 AWM og AWB, og Velar Theru d. 28/1 kl. 15. Hvis vi får mulighed for det og tid til det, kan vi måske senere besøge John Britto. Om eftermiddagen mødes vi alle 3, Ole, Ursula og Kirsten for at diskutere besøget hos REDS og de uheldige (og pinlige) omstændigheder omkring begravelsen. Vi var rimelig enige om, at der virkelig mangler en samtale med feltarbejderne for at kunne afgøre, hvorvidt vi kan støtte projektet. Hvis vi får mulighed for det, vil vi tage forbi senere Desværre er der ikke så meget at lave fra morgenstunden, en tur på internetcafe og lidt ekstra forberedelse til mødet med AWM. Dagens eneste møde er kl. 17 med AWM på deres kontor i Sengipatti. Vi bliver vældig overraskede over, at de har lavet en del ændringer i forhold til ansøgningen, og der opstår heftige diskussioner. Det afslører, at de nok ikke er helt så meget inde i 7

8 det, som vi havde ventet. Laver aftale om at besøge Nedungulam village i morgen i stedet for Velar Theru, som alligevel ikke har taget lån Besøget i Nedungulam er aftalt til kl. 15, så der er god tid til at forberede nye spørgsmål. Vi mødes med forskellige IID medarbejdere på AWM kontoret kl. 15, og kører i en van til Nedungulam - landsbyen ligger meget langt fra Alfarvej, så der er ikke andre transportmuligheder, og vi vurderer, at det er meget vigtigt at besøge dem. Igen i år møder kvinderne talstærkt op, langt de fleste af sangamens 37 medlemmer er til stede ved mødet. Vi bliver budt velkommen med nogle sange om de hårde betingelser for landarbejderkvinder, før mødet starter. De er vældig på mærkerne, mange kvinder deltager i diskussionen, og vi får gode og uddybende svar på vore spørgsmål. Bagefter går vi på bytur for at se geder og marker, og efter en kop kaffe takker vi af. Tager videre til Trichy, indlogering på Ajanta hotel; midlertidigt afsked med Ursula Kennedy kommer forbi hotellet for at arrangere vor videre færd - dejligt gensyn. Bagefter snakker vi lidt om IID besøgene, spiser frokost og rejser til Tiruvannamalai, ca. 5-6 timer i bus. Indlogering på Swathi Sri Lodge. Aftensmad og forberedelse af morgendagens besøg hos SWLPRD Besøg hos SWLPRD. Som sidste år er de meget glade for vort besøg, især fordi kommunikationen mellem Svalerne og SWLPRD er meget dårlig, hvilket også er hovedårsagen til vort besøg. Alagesan mistænker en posthusansat for måske at tage breve adresseret til SWLPRD, men der skulle ikke være nogen grund til, at de ikke modtager mails. Vi får de oplysninger, vi mangler om deres banks adresse, og spørger lidt til projektet. De mangler penge til at starte det, men er klar til at gå i gang snarest. Tilbage i Tiruvannamalai spiser vi frokost med Kennedy, før han tager hjem Fridag og rejsedag. Vi rejser til Harur og indlogerer os på Sri Saraswathi Lodge. Mødes med Ursula om aftenen. Forberedelse til mødet med RPWO Kumar og Rajandren kommer til vort hotel kl. 8, godt at se dem igen. Vi spiser morgenmad og sludrer, indtil bussen afgår til Naripalli kl. 9. Vi bliver meget overvældende modtaget på deres nye kontor af 6 kvinder, der introduceres som feltarbejdere og frivillige. De har planlagt besøg i 4 landsbyer, hvor de har opstartet sangams med støtte fra Svalerne. På knallerter/motorcykler kører vi først til Melmuttamur, hvor vi atter bliver fint modtaget og bespist med alt muligt, selvom de intet har. Dernæst fortsætter vi til Dhuruzikudaimedu, og igen bliver vi beværtet. Begge landsbyer er glade for at dele deres problemer med os, og de har mange! Med bus tilbage til Harur sidst på eftermiddagen Atter besøg i 2 landsbyer. Vi finder selv til Andiju village, hvor vi bliver mødt af Kumar, Rajandren og David + 3 knallerter. Herfra tager vi til Mundrampatti village til dagens første besøg. De fleste havde været til begravelse dagen før og var lidt forsinkede. Igen hører vi om deres problemer og deres sangamopstart. Videre til Thampal village, en anelse bedre stillet, men også her er der 8

9 problemer med jord- og boligrettigheder m.m.m. Vi bliver kørt til bussen til Harur, bumler af sted i 1 time for at tilbagelægge de bare 15 km Sidste dag hos RPWO er mødedag i deres nye kontor. Om formiddagen diskuterer vi hovedsageligt med de 4 feltarbejdere. Udover Rajandren og David er der til projektet blevet ansat 2 kapacitetsstærke kvinder med stort potentiale. Vi kommer rundt om mange emner, og får meget at vide om deres specifikke arbejde med dannelse af sangams. Til frokost serverer de hjemmelavet chicken biryani, produceret af Davids kone. Eftermiddagen er afsat til at diskutere projektet og de overordnede linjer, hovedsageligt med Kumar, men Rajandren og David deltager også, som de tro væbnere. Afslutter hen ad kl. 16 med en gave til os. I mellemtiden er deltagerne i kulturprogrammet ankommet og synger en sang som afsked. Tilbage i Harur kl Skrivedag i Harur + ringe til REEDS og DWDS for at bekræfte besøg, samt Kennedy Forberede besøg hos REEDS og Jeeva Jothi samt ringe og bekræfte besøg hos sidstnævnte, før afgang til Dharapuram via Salem og Erode. Vi mødes med Kennedy på stationen, hvorefter Jayaseelan fra REEDS henter os alle, og vi bliver indlogeret i privaten. Selverani s dejlige, hjemmelavede aftensmad udgør et godt alternativ til Harurs lidt sparsomme udvalg Dagen er afsat til besøg hos REEDS. Efter et solidt morgenmåltid ser vi først kontoret, handicaphjemmet, konferencelokalerne og farmen. Vi diskuterer projektet med Jayaseelan, hvad er status, og hvordan kan det fortsætte efter Svalestøtten. Derefter hjem til frokost og eftermiddagslur. Bagefter kører vi på landsbybesøg i 3 landsbyer; i den ene er sangamen opstartet for 4 år siden, i de 2 andre er de startet, efter Svalestøtten er givet. De har alle fået træning i øko-landbrug, og 2 steder er de startet med at producere kompost. Hjem til endnu et dejligt måltid og lidt familiehygge Jayaseelan kører os til Jeeva Jothi, hvor vi bliver overvældende modtaget af en masse pinkklædte kvinder og enkelte mænd. De har arrangeret et heldagsprogram med mange møder + kulturelle indslag. Vi starter med at diskutere projektet med lederen og feltarbejderne, derefter skal vi mødes med sangamledere i en konferencesal. De fortæller om nogle af deres aktiviteter. Herefter er der frokost. Eftermiddagen er afsat til besøg i felten. Først ser vi et par økolandbrug/modellandbrug, hvor de producerer og anvender ormekompost til dyrkning af kokosnødder og bomuld. Senere besøg i en asram, hvor der også produceres kompost og dyrkes økologisk. Og endelig skal vi se et center, hvor børnearbejdere får aftenundervisning m.m. Mange børn fortæller om deres liv, og der er mange kulturelle indslag, dans, sang og yoga. Vi slutter dagen med aftensmad, tager afsked og rejser hver til sit et par dage Besøgsfrie dage som vi tilbringer hver for sig. Vi skriver om henholdsvis REEDS og Jeeva Jothi og forbereder møder med CRED og MERDS. Desuden kontakter Ursula de kommende dages besøgsorganisationer og får arrangeret mødesteder og -tider med dem. 9

10 11.02 Møde med CRED i Vadipatti. Vi kommer lidt for sent, men det er ok. Vi bliver pænt modtaget med en blomst og en karamel, heldigvis ikke de store ritualer. Vi bliver præsenteret for det administrative personale, der arbejder på kontoret, hvorefter vi diskuterer både CRED og projektet med Alagesan. Bagefter er der et møde med personalet, som vi havde bedt om; vi havde dog skrevet feltarbejderne, og det er i høj grad kontorpersonalet, der deltager + projektkoordinatoren. En tur i felten for at se problemerne med affald og tale med nogle sangamdeltagere. De virker ret bevidstgjorte og meget parate til at gøre noget for at forbedre de sanitære forhold i byen. Efter frokost bliver vi kørt til Madurai, indlogering på New College Hotel Vi tager til Natham for at besøge MERDS. Bliver hentet på busstationen af Chandrasekaran, derefter diskussion på kontoret. Kennedy bliver testet for anæmi, og vi får set, hvordan det foregår. Vi er på et par landsbybesøg for at se køkkenhaver. De er blevet væsentlig større, og sortimentet er i nogle tilfælde udvidet, i andre indskrænket afhængig af, om der er råd til at købe frø eller om de må nøjes med selv at tørre frø fra sidste avl; i det tilfælde er det hovedsageligt tomater. Frokost hos Chandrasekarans familie, en afsluttende diskussion på kontoret, og videre til Trichy via Dindigul Skrive- og fridag, forberedelse til Voice Trust, FEWIN og VSRO Besøg hos Voice Trust, først på kontoret ved hjemmet, hvor Gregory fortæller om tsunami-hjælpen, mens Jesintha gør sig færdig. Derefter tager vi med hende ud til deres field office, hvor vi diskuterer projektet med hende og en field worker. Det virker som om, målet med projektet er nået, men vi fravælger landsbybesøg, og får derfor kun ledelsens ord for det. Vi ser forskellige forsøg med kompostproduktion. Vi ser også en butik, der sælger økologiske varer produceret af landsbykvinderne, heraf er 4 fra vores projekt. Tilbage til Trichy, frokost og diskussion om tidligere besøg Besøg hos Fewin i Ursulas hjem. Kvinderne kommer i løbet af formiddagen, den sidste kl , og mødet starter. I 3-4 timer diskuterer vi projektet og dets implementering samt det videre perspektiv for Fewin. Kvinderne er mødt talstærkt op, og er meget diskussionslystne, alle deltager aktivt. Mødet ender med en bøn om fortsat Svale-støtte, bare på samme niveau som nu, så de fortsat kan mødes og få input via træning. Dejlig frokost præpareret at nogle TRD medarbejdere, og bagefter på besøg i nogle landsbyer organiseret under Sudar. Organisationen arbejder især med naturmedicin, som flere kvinder dyrker planter til og har fået træning i at forberede. Vi ser først Siriyapushpam s lille hus, hvor hun arbejder og tilbereder medicinen, bagefter besøger vi to landsbyer. Hjem kl Besøg hos VSRO i Pudukkottai. Vi bliver modtaget som sidste år med håndklæder, kurve, kaffe og kage. Der er lidt flere medarbejdere, men Kathiresan og den en-tandede regnskabsmand fører ordet. De har lavet en statusrapport for de første 3 måneder af samarbejdet med Svalerne, som vi kigger igennem som udgangspunkt for vores samtale. De er kommet forholdsvist langt allerede, og det virker, som om projektet kører fint. De synes dog ikke, det er en god ide at besøge kvinderne, der pt. 10

11 bliver trænet i palmebladsflet, fordi det vil give indtryk af, at vi kommer med flere penge. Det gør det selvfølgelig sværere at bedømme projektet, men vi vælger at føje dem. I stedet ser vi en butik, hvorfra varerne sælges - en slags kooperativ. På vej tilbage til Trichy laver vi en afstikker til Kudumbam for at se farmen og høre lidt om dens aktiviteter Skrivedag i haven ved Jenney s hotel fra Vi diskuterer nogle af de besøgte organisationer for at komme frem til fælles holdninger og anbefalinger. Eftermiddagssessionen er forbeholdt en begyndende planlægning af work shoppen hos DWDS Rejsedag til Tiruthuraipoondi. Vi har en aftale med John Britto om eftermiddagen, men desværre aflyser han i sidste øjeblik, han er kaldt til Hyderabad. Vi diskuterer besøget hos CRED og forbereder besøg hos Indian Community Foundation Besøg hos Indian Community Foundation i Tiruthutaipoondi. Vi er den første donor, der nogensinde har vist interesse for ICF, så lederen er nervøs, spændt og meget glad - han har ligefrem gjort rent. Vi starter med at diskutere projektet med Punarselvam i hans lille lægepraksis. Derefter er der demonstration af en solfanger, der giver energi til en fan, og bagefter er der arrangeret kulturprogram. 2 folkesangere med orkester underholder os, personalet - alle er indkaldt i dagens anledning + diverse familiemedlemmer og venner. Det er en stor dag, og betragtes nærmest som en familiefestival. Vi får overrakt sjaler, garlands, blomster etc. etc., og der tages billeder uafbrudt. Vi slutter tidligt, spiser frokost og rejser tilbage til Trichy Vi bruger det meste af dagen på at rejse til Vellore og forberede os på besøget hos DWDS. Indlogering på Nagha International Hotel i Vellore - det lyder af mere, end det er På grund af store misforståelser mellem Ole og mig bliver mødet med DWDS væsentligt forsinket. Både Mary Elizabeth og alle feltarbejderne er mødt frem. Vi starter med at diskutere programmet, de har stort set afstedkommet vores ønsker, så vi bliver hurtigt enige. Den første dag er således afsat til at diskutere implementeringen af det nuværende 1-årige projekt. I stedet for at sende nogle uden for døren bliver vi enige om at diskutere med dem alle. Det bliver en lang diskussion, startende med det mystiske brev, Svalerne har fået fra WHSAL. De kender ikke til organisationen, men personerne bag, og vil tage kontakt til dem for at få det opklaret. Efter frokost og pause får vi lejlighed til at høre, hvor langt de er kommet med det 1-årige projekt. Sidst på eftermiddagen tager vi på landsbybesøg i Sabthalipuram, der startede en sangam for bare 1-2 måneder siden. Hjem til Vellore kl Vi kommer som de eneste til tiden og venter længe på, at sangamlederne indfinder sig. Kl beslutter vi at starte for at nå det inden frokost. Der er kommet ca. 35 kvinder, enkelte flere støder til. Vi introducerer work shoppen, som vi har forberedt sammen med Ursula, deler kvinderne op i 5 grupper, placerer dem forskellige steder. Herefter får de 1 time til at besvare de spørgsmål, vi har givet hver gruppe. Der er vældige diskussioner over hele linien. Mary Elizabeth går rundt og 11

12 serverer te og ser tilfreds ud. Bagefter præsenterer hver gruppe deres svar og diskussioner, og vi evaluerer kort dagen. Der er generel tilfredshed med work shoppen, også blandt de få, der i starten var lidt skeptiske. Fælles frokost og pause. Sidst på eftermiddagen besøger vi Krisnapuram, en af DWDS gamle landsbyer. Der er ikke så mange til mødet, fordi det er relativt tidligt, men vi må videre til Melevallam for at se kulturprogram Vi tager atter til Kaniyambadi kl. 10, denne gang for at diskutere den nye 3-årige ansøgning. Det bliver en god, lang diskussion, hvor vi dels diskuterer enkelte ændringer i ansøgningen, dels taler om en fremtid uden Svalestøtte. Det sidste bliver svært, men de er startet tankeprocessen. Vi spiser endnu en dejlig frokost, tager afsked med DWDS og rejser til Vellore. Her tager vi afsked med Ole, fejrer afslutningen af organisationsbesøgene med kaffe og chokolade, og rejser til Tiruvannamalai om aftenen Ursula og jeg er inviteret på privat besøg hos Kumar, og vi tager tidligt til Chengam. Her bliver vi mødt af Kumar og Rajandren, som kører os hjem til Kumar og hans familie. Vi bliver fint modtaget og præsenteret for hele familien, hvorefter vi bliver budt på kaffe, nyoptrukne jordnødder, kokosnødder etc. Vi går ture, slapper af, nyder stilheden og at det er slut med alle besøgene. Vi spiser frokost, går tur igen og får snakket om alt muligt. Slutter besøget med endnu et måltid, hvorefter der er fotografering, og Kumar følger os til Tiruvannamalai. Vi drikker kaffe og sludrer, inden han sætter os på bussen til Trichy Hjemme- og skrivedage. Der er meget, der skal opdateres; budget og dagbog først og fremmest. Bruger en hel dag på FEWIN projektansøgningen til KAD. Skriver organisationsbesøg for DWDS, FEWIN og VSRO, laver artikler til Svalernes hjemmeside og Svalebladet, retter Oles beskrivelser af organisationsbesøg, samt opdaterer ressourcebasen. En hel dag besøges Andreas, svensk Svale, og hans arbejdsplads LEISA/Kudumbam kontorerne. Og endelig afrejse til Chennai og hjemtur. STRUKTUR FOR ORGANISATIONSBESØG Afrapporteringen for hvert besøg starter med en kort intro til organisationen eller det projekt, der er søgt støtte til, derefter fremgår program for besøget, hvorefter møderne refereres, startende med leder- feltarbejdermøder og dernæst besøg i landsbyer. Til slut giver vi en anbefaling (de nye) eller vurdering (de gamle) samt forslag til spørgsmål til næste års kontaktrejsende. 12

13 Besøg hos REDS - Rural Education and Development Society, 25. januar REDS har søgt støtte til ekstra aftenundervisning til dalitbørn, der er gået for tidligt ud af skolen eller aldrig har gået i skole m.h.p. at de skal have en uddannelsesmæssig chance alligevel. Program Samtale med Mr. Kadilvelo (leder) og Mrs. Thellathay (sekretær) i REDS. Samtale med feltarbejdere og koordinator Oles version REDS. Støtter undervisning af børn i tamil ved 11-tiden ankom vi til lederens, Mr.M. Kanthirvelus, hjem, som oså fungerede som kontor for REDS. Han er en ilsjæl, og som opfødt dalit, har han gennemlevet dalitternes besværlige og nedværdigende liv. Han er gift indisk, hvilket har gjort, at hendes familie ikke vil se parret og deres to børn. Han er ældste og eneste søn sammen med 3 søstre, og her har giftermålet også givet problemer. Udover os og tolken Ursula mødte vi Fru Kanthivelus, kvindekoordinatoren, som var niece til Mr Kanthivelus!, drengen på 12 år, og senere pigen på 10. REDS har opstartet undervisningen i juni 04, og efter de oprindelige 555 børn, var der nu 269 børn i de 5 landsbyer og børenen er fra 6 til 11 år gamle.underviserne underviser højest børn i en klasse, og en lærer kan instruere flere hjælpelærere, så alle børn får undervisning. Børnene er iklædt skoleuniformer, og nogle kommer i minibusser, som er betalt af forældrene. Forbrugs- og undervisningsmaterialer bliver betalt og fremskaffet via forældre, lærere og regeringen ( assosiations).de bliver undervist i tamil, matematik og social- og videnskabsfag. Der skulle ikke være problemer med at få eleverne til at komme, fordi forældrene er meget interesserede i at deres børn får denne undervisning. På forespørgsel gjaldt dette også pigerne.efter at børnene aflutter 6. klasse får delever, der har stanpunktsmæssige problemer hjælp for senere at have bedre mulighed for at lære noget. Udover nogle sportsrekvisitter fra en hollandsk org. søger REDS udelukkende støtte fra Svalerne, men håber at vi kan hjælpe med at finde andre nye partnere, hvis vi ikke kan hjælpe. Desværre indløb den yderst triste nyhed, at lederens far var afgået ved døden kl:8 samme morgen. Det skete så uheldigt medens vi sad i bilen for at besøge feltarbejderne. Alt blev aflyst, og spørgsmålene til denne gruppe mangler således i rapporten, men hvis vi får mulighed for at presse det ind, vil vi besøge REDS på et senere tidspunkt, selv om vi er enige om, at det ikke er strengt nødvendigt. Kirstens version Projektet, der er søgt penge til, er fra dec. 2003, men stadig relevant. Det drejer sig om ekstra aftenundervisning af drop out dalit-børn for at give dem en chance for alligevel at få en uddannelse. Undervisningen skal forestås af multi purpose workers (mpw) på frivillig basis. Mpw erne assisterer lærerne i den daglige skoleundervisning; de er en kærkommen hjælp, idet der er alt for mange børn i forhold til lærere. Derfor kender de børnene og deres faglige niveau fra undervisning i skoletiden. Om aftenen, fra 17-19, underviser mpw erne drop out s og børn fra 1. til 5. klasse, der har faglige problemer i skolen. Dette er frivilligt, og på initiativ af REDS. Det drejer sig især om børn af analfabeter, der ikke får hjælp til lektielæsning af forældrene og børn, der ikke har de obligatoriske 5 års skolegang. Selvom de har 5 års skolegang, kan mange børn ikke læse. Regeringen har krævet, at lærere og forældre danner foreninger/bestyrelser. Disse to parter donerer penge til skolen foruden at søge om lokal støtte, hvilket finansierer mpw ernes løn. 13

14 Som navnet antyder, har mpw erne en del andre funktioner. De danner sangam er i landsbyerne, de underviser ikke kun skolebørn, også mindreårige og voksne primært i sundhed. Deres baggrund er 12 års skolegang og en del praktisk erfaring. Forældre-lærer bestyrelserne er relativt nydannede og har behov for at styrkes og få mere kapacitet. De forældre, der sidder i bestyrelserne, er dem med et vist overskud, både socialt og økonomisk; det er typisk ikke deres børn, der har behov for ekstraundervisning. Børnene får bøger og materiale udleveret i starten af skoleåret; det er som regel ikke tilstrækkeligt. Nogle forældre søger penge til mere hos REDS, som indtil for 4 år siden har fået støtte til dette af en hollandsk organisation. Siden hen har REDS søgt midler hertil hos forældre/lærer bestyrelserne, men de har ikke kunnet betale. Oprindeligt skulle projektet være til gavn for 545 børn, men siden ansøgningen har regeringen dannet en gratisskole, hvor mange af børnene nu går. Der er således kun 269 børn tilknyttet det eventuelt Svalestøttede projekt. de er fordelt på 5 landsbyer; senere kan eventuelt flere landsbyer inddrages. 1 års støtte anses ikke for værende tilstrækkeligt, projektet skulle gerne fortsætte i min. 5 år. REDS vil søge andre donorer, men håber også, at Svalerne vil være behjælpelige med dette, det gælder REDS overlevelse! Vi forsøger at få klarlagt de forskellige grupperinger og deres funktioner: Parents committee: Forældre skal bevidstgøres om nødvendigheden af børns uddannelse, undervisningen skal forestås af lærere fra andre skoler. Women leadership training: Man er i gang med at danne sangam er blandt de kvinder, hvis børn har behov for ekstra undervisning. De skal tilføres viden om sundhed, opdragelse, opsparing og kreditsystemer. Leadership træning skal gives til sangam lederne af eksterne undervisere. Village level meeting: Hele landsbyen skal have bevidstgørelse om vigtigheden af børns uddannelse. Kadilvelo er søn af fattige dalitforældre og har arbejdet sig op til at tage en M.A. i socialitet (sociologi). Han har oplevet megen diskrimination i barndommen, hvilket er årsag til, at han nu ønsker at kæmpe for dalitters rettigheder og forbedre deres forhold. I 1989 giftede han sig med Thellathay, som er fra kastesystemet. Det har givet en del problemer, og mere diskrimination, bl.a. ønskede hendes familie i lang tid (til dels stadig) ikke at anerkende og acceptere ham, fordi han er dalit. Vi skulle herefter have besøgt mpw erne og kvindekoordinatoren, men pludselig kom der meddelelse om, at Kadilvelos far var død, hvilket ændrede planerne, og vi fik aldrig talt med dem. Anbefaling Kadilvelo virker meget ærlig og oprigtig; han er givetvis den visionære og erfarne, på godt og ondt. Det er hans mission at forsøge at redde nogle af de mange dalit børn, der ellers har en trist og forudsigelig fremtid foran sig. Han har megen erfaring, både på egen krop, men også qua sit arbejde i REDS i mange år. Han er en ildsjæl med masser af energi og gå-på-mod. Thellathay virker lidt mere påtaget, men har også megen erfaring, bl.a. viser hun os kursusbeviser i børnerettigheder, og best citizen of India, 2000 bevis. 14

15 Det er svært at komme med en mere præcis vurdering, fordi vi ikke talte med mpw erne, som skal føre projektet ud i livet, og på en måde er de vigtige personer. Vi mødte kun ganske kort kvindekoordinatoren, som er niece til Thellathey. Hun virkede noget stille og tilbageholdende, men det er umuligt at udtale sig om hendes faglige kompetencer. Ligeledes mangler der en del svar på det konkrete animatorarbejde og forældrenes involvering og ressourcer. Alt i alt virker projektet ok; der skal nok udføres et godt stykke arbejde for pengene. Det er dog yderst tvivlsomt, hvorvidt det kan være bæredygtigt efter 1 år, hvilket Kadilvelo også udtrykker. I dette tilfælde vil pengene dog ikke være spildt, i fald der ikke kan skaffes nye donorer, snarere et kærkomment indspark. Det vil højst sandsynligt fortsætte uden penge. Det er fint, at kun 269 børn er involveret i projektet. Et af vore kritikpunkter var netop, at der var alt for mange børn i forhold til mpw erne. Næste år Projektets status, hvor langt er de kommet? Besøge mpw erne og finde ud af, hvad de konkret laver, hvordan underviser de, i hvad? Er der forskel/ændring efter støtte, hvilke? Hvordan går det med lærer-forældre bestyrelserne, deres opgaver? 15

16 Besøg hos IID - Indian Institute of Development, januar John Britto er desværre ikke hjemme og ingen ved, hvornår han ventes; han arbejder med tsunamiofre. I stedet får vi arrangeret et møde med AWM, Anbulagam Women s Movement, som er de egentlige modtagere af vores støtte, samt Nedungulam village, som efter nogen omrokering viser sig at være den landsby, der har modtaget første års lån i stedet for Velar Theru. IID har i efteråret 2004 fået første rate af et 3-årigt partnerskab med Svalerne. Pengene sættes i AWB, Anbulagam Women s Bank, som låner dem ud efter revolving fond principper. Første år skulle Velar Theru have benyttet sig af lånene, og vores oprindelige opgave var at finde ud af, hvad status er med landsbyen. I stedet har Nedungulam village fået lånene, og vi ændrer selvfølgelig vores plan herefter. Program 1. dag: Møde med AWM samt feltarbejdere fra IID 2. dag: Besøg i Nedungulam village Besøg hos AWM Vi starter med en kort præsentation, der også indbefatter en del eksempler på, hvordan føderationen har hjulpet med at løse forskellige problemer i landsbyerne. Tilstede er John Britto s sekretær Uma, 2 IID feltarbejdere, Jaybala og Kalimuthu, samt nogle kvinder fra AWM; Mina organiserer 2 klynger = 34 sangams i 15 landsbyer, Velomoni er AWM præsident på 2. år, Kannagabal startede i 1996 Budulur Women s Federation, der senere er blevet til AWM, og noget senere kommer Vasantha fra træning og deltager. AWM er blevet registreret i Indian Society Act i Derefter skal der gå mindst 3 år, før de også kan blive FCRA registreret, så indtil videre forbliver IID den formelle partner, som har kontakt til Svalerne og får pengene udbetalt. Vi opfordrer til en mere direkte kontakt mellem Svalerne og AWM, men det bliver svært p.g.a. sprogbarrieren. Sidste år ytrede kvinderne ønske om mere træning, især indenfor formidling. Der har været træning i lederskab to gange samt træning i forbedring af sangamer både på sangamniveau og på klyngeniveau (stor gruppe sangams). Træningen har været forestået dels af John Britto, dels af udenforstående. Kvinderne i føderationen har fået træning i problemløsning, både lokale problemer, på klyngeniveau og problemer på højere niveau. De giver udtryk for at have fået mere selvtillid, men også at de stadig mangler træning. Derudover har de lært, hvem de skal henvende sig til i forskellige situationer, men de føler selv, de mangler politisk styrke. Der er panchayat valg i 2006, og det skal føderationen stå for, men mangler viden om det for at kunne empower kvinderne i sangamerne i politisk henseende. De fortæller, at der faktisk er kvindelige panchayat ledere i Tamil Nadu, men der står altid en mand bag, der tager beslutningerne. AWM vil gerne lære kvinder selv at tage beslutninger frem for at lade sig styre af mænd. Feltarbejderen fortæller, at IID har til hensigt, at give træning i det både til føderations-repræsentanterne og til sangam-repræsentanter. 16

17 Dernæst drejer diskussionen over i AWB. Hvis en kvinde ønsker et lån, ansøger hun derom til sangamen, som tager beslutning om det ud fra følgende kriterier: - familien skal leve under fattigdomsgrænsen - pengene skal bruges til indkomstskabende aktiviteter/produktion - pengene skal bruges til det, de er søgt til Hvis ansøgningen godkendes af sangamen, sendes den videre til føderationen, som tager den endelige beslutning om, hvem der får bevilget lån. Efter bevillingen tilser repræsentanter fra føderationen, at pengene bruges til det rette formål. Generelt er der ikke problemer med tilbagebetalingen, dog er der enkelte tilfælde, hvor sangamen må gribe ind. P.g.a. de sidste års tørke har flere af kvinderne fået udsættelse, men sidste år faldt der megen regn, så nu er situationen bedret. Generelt er deres erfaring, at det er bedst at afbetale lån i store rater for hurtigt at blive gældfri, og således at andre kan få glæde af pengene hurtigt. F.eks. tager det kun 1 år at afbetale en ko, d.v.s rps./måned, hvilket er mange penge i en indisk dalitkontekst. De medgav, at det var hårdt i det år, til gengæld bliver familien hurtig gældfri, og der er en god fortjeneste bagefter. Det viser sig, at der er væsentlige ændringer i projektet i forhold til det oprindelige projekt. Velar Theru, pottemagerlandsbyen, som skulle have taget lån nu, har fået et regeringstilsagn om at få et skur og et meget billigt lån til kun delvis tilbagebetaling. De har derfor søgt udsættelse et år, før de eventuelt vil tage lån af AWM, hvis det skulle glippe med regeringslånet. Herefter har John Britto foreslået, at Palayapatti i stedet skulle tage lån, de var udset til andet år, men både Palayapatti og føderationen har diskuteret sagen, og er blevet enige om, at det var bedre at hjælpe Nedungulam først; de er fattigere og har større arbejdsløshed. Derefter ser det Svalestøttede projekt således ud: 1. år: Nedungulam 2. år: Velar Theru eller Palayapatti 3. år: Palayapatti eller en anden landsby Vi udtrykker bekymring om disse ændringer, især fordi Svalerne slet ikke har været informeret. Vi forklarer, at det ikke er en selvfølge, at Svalerne vil støtte et andet projekt end det oprindelige; det kan kræve en ny ansøgning. Vi stiller ikke konkrete betingelser; det er stadig et par år ud i fremtiden. På den anden side skal de føle, at Svalerne er en samarbejdspartner, der skal involveres ved større ændringer, og at vi ikke bare accepterer alt. Ved at bytte om på landsbyerne passer de ansøgte beløb ikke, der mangler rps. i forhold til det beløb, der oprindeligt var ansøgt om til Nedungulam. samtidig har man ladet alle 37 kvinder i sangamen tage lån i stedet for kun 15 fra starten. Det virker meget forvirrende, indtil feltarbejderen forklarer, at man er blevet enige om at give alle et mindre lån, 4000 rps. frem for at 15 tog et lån på rps. Det første års regnestykke er således: 37 x 4000 rps. = rps., de sidste 2000 rps. er brugt til administration. Det nævnes, at ud af 3. års beløb på rps. vil de rps. være forbeholdt Nedungulam. Hvad 3. års beløb ellers skal anvendes til, hvis Velar Theru melder fra, er endnu ikke fastlagt. Det virker ikke til at bekymre dem; der er mange andre behov, men vi indskærper, at Svalerne skal have besked; vi støtter ikke nødvendigvis alt. 17

18 De længere perspektiver for revolving fond er endnu lidt ukonkrete. Når Nedulgulam er færdig, d.v.s. når alle 37 kvinder har taget lån til køb af 15 geder hver, skal andre landsbyer eventuelt låne til gedekøb. Vi forhører endvidere om Palayapatti. Kan det samme ske dér, at lånene deles op, så flere får gavn af det - hvilket vil gøre det umuligt at købe en ko. Vi forsikres om, at kun 17 kvinder får lån fra starten til køb af køer. Ved tilbagebetaling får de resterende 33 kvinder i sangamen mulighed for at låne til køer. Det fremtidige perspektiv for dette lån er, at andre kvinder fra andre sangams i samme landsby på sigt skal tilbydes lån til køer. De er alle medlemmer af AWM. De vil se tiden an m.h.t. græsressourcerne, men hvad afsætning af mælk angår, er det en fordel at mange har køer, så er det lettere at få en lastbil til at komme og hente det. De nævner synergieffekten ved låntagning. Når andre ser mulighederne herfor ved deltagelse i sangam er, bliver de også interesserede. Movement: er mere politisk orienteret end føderation Føderation: opfylder folks behov AWM ønsker at være en movement; de er på vej til det, bl.a. ved træning i politiske emner, men kan dog nærmere karakteriseres som en føderation, idet de hovedsageligt løser problemer etc. Det er en udviklingsproces. Landsbybesøg i Nedungulam village Mødet foregår i sangam ens nye kontor, og stort set alle 37 er mødt op. De byder velkommen med nogle sange, der symboliserer kvindernes hårde arbejde i marken. Ligesom sidste år er mange kvinder aktive og deltager ivrigt i diskussionen. Det vakte selvfølgelig stor jubel, at de fik lejlighed til allerede nu at tage lån frem for at skulle vente i 2 år. De har alle taget et lån i oktober 2004 på 4000 rps. Det var ellers meningen, at kun 15 kvinder skulle tage lån fra starten, de skulle til gengæld låne rps. hver til køb af 15 geder. Men fordi der har været tørke i nogle år, og alle har haft det svært, besluttede de i fællesskab i sangam en, at alle skulle have et mindre lån på 4000 rps. 15 af kvinderne har hver brugt lånet til køb af 4 geder, resten, som har lejet et lille stykke jord af regeringen, har brugt pengene til landbrugsformål, såsom sæd, kunstgødning og betaling for pløjning m.m. De penge, de snart tjener på at sælge ris, bruges til køb af geder. Tilbagebetalingen starter i februar; hver kvinde skal betale 300 rps. af på lånet/måned. Det er deres løn, der skal betale lånet, fortjenesten ved gedehold kommer først noget senere. Allerede i februar vil der være ca rps., som skal lånes ud til kvinderne på skift til køb af flere geder, indtil alle har taget lån til køb af 15 geder. Lånene gives efter en fast liste, hvor lederen af sangam en står øverst, herefter sekretæren, kassereren etc. De virker til at acceptere, at nogen får før andre; de er klar til at vente, til det bliver deres tur. Ved dette første lån har de fået selvtillid og viden om, at de får mulighed for et større lån senere. Hvis en kvinde ikke kan klare terminen, hjælper de andre hende. Hver kvinde passer sine egne geder med hjælp fra mændene. De kan godt have andet arbejde ved siden af, og blot fodre gederne med blade etc., indtil de kommer hjem fra arbejde, hvorefter de kan tage dem med ud at græsse. De mener ikke, det bliver noget problem, at der efterhånden bliver mange geder i området; der er masser af waste land rundt omkring, og de er klar til at gå langt efter føde. De skal tjene penge på at sælge han-kiddene og bruge gederne som en slags forsikring/værdi. 18

19 Eftersom der med tiden vil være mange geder, vil de sørge for forebyggende vaccinationer mod sygdomme. Når de begynder at få overskud, ønsker de først og fremmest at forbedre deres huse - de trænger. Derefter ønsker de at leje et stykke jord til risdyrkning. De forsikrer os om, at pengene vil blive brugt fornuftigt, de vil ikke gå til spilde. På spørgsmål om den sociale balance og en eventuel forrykkelse er de klar over problemet. Der har endnu ikke været problemer af den art, men de forventer det og er forberedte på det. De vil fortsat løse problemer i fællesskab i sangamen uden overhovedet at involvere mænd, hvilket ville være naturligt i en indisk kontekst. Det virker også, ligesom sidste år, som om der er et meget stærkt og bæredygtigt sammenhold i gruppen. Endelig er vi nysgerrige efter at vide, om andre kvinder (og ikke mindst deres mænd) er begyndt at vise interesse for sangam-arbejdet. Hertil beretter de, at siden vores besøg sidste år har 19 nye kvinder dannet endnu en SHG, og de skal optages i den nuværende sangam. Efter de havde fået viden om muligheden for at tage lån til forbedring af familiens økonomi, var flere af mændene blevet positivt indstillet overfor at lade deres koner deltage i SHG- og sangam regi. Ole bidrager med en sang, og vi slutter mødet. Vi går en lille tur for at se geder og rismarker. Begge del ser sunde og gode ud, markerne vil formentlig være høstbare indenfor 14 dage. Vi taler lidt uformelt med kvinderne, børnene og enkelte af mændene (på tegnsprog) og drikker en kop kaffe, før vi kører tilbage. Vurdering Vort indtryk er, at samarbejdet i AWM (stadig) fungerer godt. Der er sket en positiv udvikling fra sidste år; de har fået en del træning og virker mere bevidste, men til nogle af spørgsmålene overtog feltarbejderen fra IID. AWM har været med til de store linjer i ansøgningen, men budgettet og beløbene virker ret ukendt for dem. Det virker som om, det er fornuftige beslutninger, de har taget i betragtning af de ændringer, de har stået overfor og ud fra de behov og muligheder, der har været. Det virker ligeledes som om, sagen har været diskuteret grundigt, før der er fundet en konklusion. Det er positivt, at AWM tilsyneladende har haft en vigtig rolle i den henseende, idet de har valgt at lade Nedungulam få fortrinsret p.g.a. større fattigdom og generelt flere problemer, hvorimod Britto snarere ville have fulgt den oprindelige plan. Vores indtryk fra sidste år var bestemt, at behovet var større i Nedungulam end i Palayapatti. Forhåbentligt har de forstået, at Svalerne skal inddrages ved så store omrokeringer, selvom det selvfølgelig er John Britto, der skulle have kontaktet os, dog gerne på deres foranledning. Desværre kan ingen af dem tale engelsk, så kommunikationen til Svalerne foregår via John Britto. Det ville være en fordel, hvis vi fremover kunne kommunikere mere direkte med AWM. Vi har fremhævet det, og det er nu op til AWM at finde en løsning på det. Spørgsmålet er, om de er parate til det og ønsker det, eller om de i virkeligheden er tilfredse med at læne sig op ad Britto på det punkt? Det er et godt og sikkert projekt, som Svalerne forhåbentligt kan lære en masse af, hvilket er hovedformålet. Men set i bagklogskabens lys, og ikke mindst efter at have besøgt en del andre organisationer i Tamil Nadu, kan det måske undre, at Svalerne støtter et projekt, der tilgodeser 19

20 relativt få kvinder med relativt høje beløb. I en indisk dalitkontekst er 15 geder meget; andre projekter søger om penge til 1-2 geder pr. kvinde, hvilket selvfølgelig betyder en langsommere udvikling, til gengæld får langt flere kvinder gavn af det. Det er nogenlunde det, der er sket i Nedungulam, dog skal pengene rotere længe i sangam en, før andre får glæde af dem. Næste år Status for Nedungulam - hvor langt er de kommet med roteringen? Har kvinderne øget deres indkomst - hvad bruges den til - hvilke forbedringer? Går tilbagebetalingen som planlagt - problemer, hvilke, hvordan løses de? Er den nye SHG blevet indlemmet i sangam en - er der sket ændringer, hvilke, nye problemer, hvilke? AWM Har de fået mere træning, hvilken, hvad bruges den til? Er de forberedt på panchayatvalg - hvad og hvordan? Perspektiver for revolving fond, er der en afklaring med Velar Theru? Hvem skal have lån 3. år? Hvordan er det besluttet? De videre perspektiver for revolving fond efter de 3 år? Mulighed for mere direkte kommunikation med Svalerne? Forholdet mellem IID og AWM? John Brittos rolle? 20