Min drøm er at få en uddannelse når jeg er færdig med den, tager jeg hjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Min drøm er at få en uddannelse når jeg er færdig med den, tager jeg hjem"

Transkript

1 Merete Watt Boolsen: NOTAT om unge i uddannelse og i arbejde. Udarbejdet for KIIN, Min drøm er at få en uddannelse når jeg er færdig med den, tager jeg hjem ISBN

2 Min drøm er at få en uddannelse når jeg er færdig med den, tager jeg hjem 1. Indledning KIIN problematiserede i efteråret 2009 overgangen mellem folkeskole og efterfølgende kompetencegivende uddannelse. For det første fordi målet med Uddannelsesplanen 1 er, at andelen af den erhvervsaktive befolkning med en kompetencegivende uddannelse, skal øges i perioden 2005 til 2020 fra 1/3 til 2/3. Og for det andet fordi det kun et mindretal i 2010 går videre fra folkeskole til gymnasium 2. Det betyder, at under halvdelen af de studerende vender tilbage til uddannelsessystemet inden for de første 2 år - og chancen for at de faktisk vender tilbage, bliver formentlig mindre jo længere tid, der går 3. Overgange er særlige. De repræsenterer noget af det mest problematiske i livet, fordi det grundlæggende handler om at gå fra det kendte til det ukendte; fra det trygge til det utrygge og dermed fra det mindre farlige til det mere farlige. Men samtidig repræsenterer overgange også muligheden for at bevæge sig fra det mindre interessante og mindre udfordrende til det mere interessante, kreative og spændende. I en verden hvor uddannelse både er et middel og et mål til viden, velstand, magt, muligheder, forøget livskvalitet mv., repræsenterer overgangen mellem en grundlæggende (folkeskole)uddannelse til en kompetencegivende uddannelse et seriøst valg på mange planer. I en samfundsmæssig optik er overgangen nærmest nødvendig. Et sundt samfund ved, at børn og unge er altafgørende for en udviklingsproces mod noget bedre. Der er således flere medspillere. På det individuelle niveau skal de unge træffe beslutninger om overgange, der giver dem flere muligheder. På det systemmæssige niveau skal der være institutioner og platforme, der giver muligheder for at kunne træffe hensigtsmæssige valg.

3 2. Formål I forlængelse af problemstillingen om, at de unge, der forlader folkeskolen, ikke automatisk går videre i uddannelsessystemet, er undersøgelsens formål 4 konkretiseret til at (1) Identificere faktorer, der forklarer forskelle mellem unge i uddannelse og unge uden for uddannelsessystemet (bort set fra netop uddannelse) (2) Forstå disse forskellige situationer (3) Pege på hvorledes barriererne mod uddannelse kan formindskes (4) Foreslå interventioner med henblik på at mindske barriererne, og (5) Planlægge en opfølgning og overvågning af interventioner. 3. Metode Vi besluttede at gennemføre en interviewundersøgelse af unge i uddannelse og unge i arbejde for at få undersøgelsens problemstilling og fem formål belyst. Interviewene gennemførtes i april-maj Der er tale om en række kvalitative interviews med unge i uddannelse og i arbejde. En spørgeguide ses i BILAG Teori Det teoretiske udgangspunkt er konkretiseret i Greimas Aktantmodel 5. Modellen er en fortællemodel, der kommer fra litteraturforskningen, og den bygger på idéen om, at enhver fortælling indeholder forskellige aktanter eller positioner, som giver mening, når man skal danne sig et overblik over eller en forståelse af, hvad der sker i den pågældende situation. De ser ud som nedenfor 6 :

4 Udgangspunktet for opstillingen af modellen er undersøgelser af folkeeventyr. I eventyrene ser modellen således ud: I det klassiske folkeeventyr (som skitseret i figuren) kan man se, at subjektet er en ung mand (ofte prinsen), som gerne vil have objektet (prinsessen). Det kan han få via en giver (kongen), der befinder sig på den øverste linje kommunikationsaksen i modellen. Den nederste linje er en konfliktakse med hjælper (her en gammel mand ) og modstander (her en trold ). Endelig er der en modtager, som her vil være folket. Ofte er modtager og subjekt den samme person. I min anvendelse af aktantmodellen har jeg kaldt hjælpere for feer og modstandere for hekse. Eftersom formålet med denne undersøgelse (se afsnit 2) blandt andet er at få indblik i, hvorledes de unge ser på deres hverdags-situation (hvad enten de er i uddannelse eller i arbejde), giver det mening i dataindsamlingen af få indblik i, hvad de tænker; hvordan de fortolker deres situation og virkelighed herunder at finde ud af, hvad der er spændende, interessant og udfordrende i deres liv; hvad der lykkes; hvad der ikke lykkes; hvilke strategier de unge selv anvender for at få det liv, de ønsker sig. Og endelig også hvorfra de mener, de kan få/har fået eller får hjælp på uddannelsesfronten og omvendt på hvilke områder de mener, at de har/har haft/har fået modstand. Derfor faldt valget på aktantmodellen som analysemodel. I forbindelse med interviewningen fortalte jeg de unge om modellen og tegnede den. Det betød, at de unge tydeligt kunne se meningen med spørgerammen det betød også, at interviewet blev suppleret med oplysninger, som de unge fandt relevante, og som jeg ikke umiddelbart ville have spurgt om eksempelvis forholdet til naturen, de døde, skytsånder, spøgelser mv..

5 5. Analyse hvad fortæller undersøgelsen? Fortællingen om den unge i uddannelse og fortællingen om den unge i arbejde kan skrives som neden for Den unge i uddannelse Fortællingen er med aktantmodellen følgende: AKTANTMODELLENS SUBJEKT-position: Hvem indgår i undersøgelsen? Der er i perioden 13. april til 6. maj 2010 interviewet 19 unge i uddannelsessystemet i Nuuk. De unge er spurgt eller udvalgt af vejleder på uddannelsesstedet efter henvendelse fra forvaltningen. Interviewningen foregik typisk i grupper à 2-3 personer. 2 interviews foregik som enkeltinterviews. Alle interviewene foregik uden tolk. Enkelte gange hjalp de unge hinanden med forståelsen af spørgsmålene og oversættelse af svarene. Kønsfordelingen er næsten ens; der er 10 drenge og 9 piger. Fordelingen på uddannelsessteder viser, at drengene hovedsagelig kommer fra Jern- og Metalskolen, mens pigerne hovedsagelig kommer fra gymnasiet og Handelsskolen. Informanterne er valgt således, at nogle af dem er startet på en uddannelse umiddelbart efter folkeskolen, mens andre er startet et år senere. Enkelte har forladt folkeskolen år før deres start på en kompetencegivende uddannelse. Aldersmæssigt varierer gruppen mellem år og op til år. Geografisk repræsenterer de unge Nord, Syd, Øst og Vestgrønland; dvs. de er vokset op i byer og bygder af forskellig størrelse. De yngste informanter bor hos forældre eller hos familie, hvis forældrene boede et andet sted end Nuuk. Mange har kæreste/ægtefælle og børn. De fleste har tidligere været på en arbejdsplads, inden de startede på den uddannelsesinstitution, som de interviewes på. Arbejdspladsen omtales som en pause fra studierne. Hvad kendskab til sproget dansk angår, har de fleste et godt kendskab. Flere af de unge har været på uddannelse uden for Grønland typisk i Danmark; fx efterskole, højskole, sportscollege. Studieoplevelserne i Danmark er blandede ; nogle af de unge oplever nederlag, mens andre stortrives. Et citat med spørgsmål og svar: Spørgsmål: Hvad var det bedste ved skoleopholdet i Danmark? Svar: Fodboldbanen! Spørgsmål: Hvad var det værste? Svar: Ikke noget

6 Erfaringerne fra folkeskolen betyder også en del for, hvordan et senere studie-liv klares. Når jeg spurgte: Hvad var med til, at du klarede dig så godt, som du gjorde? svarede flere: Min far sagde, at jeg skulle læse lektier! Hver institution har sine koder, og koden skal knækkes af den unge (og helst i interaktion med andre unge) for at det bliver meningsfuldt i sammenhængen. De unge beskriver deres måder at håndtere livet på med store og små problemer ud fra en individualistisk præget filosofi. De skal selv klare sig. - Jeg skal bare tage mig sammen. Det siger min mor også til mig. - Jeg har haft perioder, hvor jeg havde svært ved at komme op om morgenen - Kæreste-problemer Jeg har problemer med kærligheden - Jeg begyndte at skære mig i armen En ung piges frustrationer fører dog til følgende erkendelse: - Hvis man vil ha hjælp, skal man selv bede om det. Yderpunkterne i besvarelserne bevæger sig fra det individuelle du-er-heltalene-om-dine-problemer til uddannelse-omfatter-også-et system-hvor-dukan-få-hjælp. Den opfattelse, som de unge gav udtryk for i interviewingen, ligger i den individuelle del af skalaen. AKTANTMODELLENS OBJEKT-position Hvad vil de unge? Jeg vil tjene penge var det, der først blev fremhævet som årsagen til at tage en uddannelse. Men når det er sagt, er det tydeligt, at de unge er på uddannelsesstedet af lyst og interesse fx jeg ved ikke noget bedre end at gå her på skolen Årsagen til netop den valgte uddannelsestype har noget at gøre med forudgående kendskab til den fx min far sagde/min moster gjorde mig opmærksom på/min vejleder foreslog/min lærer fortalte mig, at eller at der var en praktikplads. På gymnasiet anså de unge studentereksamen som et middel til at få mere uddannelse som fx i følgende citatstumper: - Jeg vil være lærer. - Jeg vil være læge

7 - Jeg vil være advokat og skal derfor læse jura AKTANTMODELLENS GIVER-position Hvorfor denne uddannelse? Forudgående kendskab til uddannelsen er for de fleste afgørende for deres valg. Men i nogle tilfælde fører mangelen på praktikpladser til, at de unge går ind i den uddannelse, der er en ledig praktikplads på. Et par citater: - Jeg ville helst være kok, men der kunne jeg ikke komme ind, så nu læser jeg på Handelsskolen. Eller omvendt: - Jeg kunne kun få praktikplads som kok, og min mor siger, at jeg ikke kan lide mad. Men så blev der heldigvis en læreplads inden for edbsupport og det er lige mig AKTANTMODELLENS MODTAGER-position Hvem har fornøjelse af din uddannelse? De fleste mente (naturligvis), at de selv fik fornøjelse af deres uddannelse. Andre giver udtryk for følgende: - Når Grønland giver mig mulighed for at få en uddannelse, skal Grønland have noget igen - At give noget igen handler om at komme hjem og lade Grønland nyde godt af erhvervede færdigheder. Men nogen bliver derude. Årsagerne til et brain drain kan fornemmes i denne undersøgelse qua de hekse, som de unge identificerer i deres studie-, arbejds- og privatliv, og som de ikke vil udsætte deres egne børn for. Der blev talt om boligsituationen og manglen på boliger, de mindre gode muligheder for at få børnene i børneinstitutioner (som levede op til forældrenes krav) og det samme galt synet på folkeskolen. Holdningerne kan sammenfattes i, at de unge ønsker bedre forhold for deres børn end dem, de selv har haft. De stiller større krav, og hvis ikke de opfyldes, så kniber det med at give udtryk for, at de ønsker at komme hjem permanent. Et yderpunkt i undersøgelsen ses i dette citat: - Mange børn i Grønland har det rigtig hårdt i deres familier og i skolen. Jeg ønsker i mit arbejdsliv og i mit fritidsliv [som frivillig medarbejder i en institution for børn og unge] at hjælpe disse unge. Derfor planlægger jeg en karriere inden for pædagogik.

8 AKTANTMODELLENS HEKSE-position Hvad er det sværeste i forbindelse med at tage en uddannelse? Heksene er få. De unge er i stor udstrækning (yderst) tilfredse med at være i uddannelse. Et par citater: - jeg er så glad for min skole, at jeg ikke kan lide at få fri. - Alt er godt. Der er ikke noget ubehageligt her. Men hekse er der. De hyppigst nævnte, hvad angår den nuværende uddannelsessituation, kan sammenfattes i individuelle forhold: - mangel på praktikplads, - mangel på lærerkræfter, - mangel på hjælp til hjemve og - personlige problemer. Så er der hekse i forbindelse med system-forhold: - boligforholdene (svært at få en bolig eller en egnet bolig), - penge (svært at få pengene til at slå til (inklusive boliglån)) gæld. Et par citater illustrerer de unges situation: - Det er svært at få en praktikplads. - Først kunne jeg ikke komme ind, men så var der alligevel en mulighed - lærerne er ofte til møder eller på kursus eller syge, og så får vi ingen undervisning, hvis der heller ikke er en vikar. - Jeg vil meget gerne lære dansk; alle vores værktøjs-beskrivelser er på dansk En enkelt studerende nøjes ikke med at konstatere nogle mangler; hun stiller kontante og konkrete krav til lærerne - de spilder vores tid, når de ikke er interesserede i deres arbejde; når de ikke kan motivere os; når de ikke forbereder sig; når opgaverne i faget er de samme hele tiden. En anden påpeger, at - det er kedeligt, når det hele tiden handler om kontrol. Kontrol af om vi møder til tiden, om vi har bøgerne med, om vi har læst lektier. Og hun har slet ingen humoristisk sans. Og endelig fra den helt personlige front: - Jeg har 1 barn, og har overvejet at falde fra uddannelsen, fordi moderen ikke vil lade mig se ham. Det kniber også, fordi de bor langt væk.

9 - Pengene slår ikke til; jeg har gæld når den halve måned er gået. Jeg har gæld til banken, til barnet osv. Går de unge længere tilbage i tiden, er der (individuelle) hekse i forbindelse med folkeskolen. En folkeskole-heks er et dårligt minde, en kedelig erfaring eller et lille spøgelse, der forfølger den studerende ind i den næste uddannelse. De fleste kendte til dem; de var svære at skille sig af med; nogle voksede endog i omfang efterhånden som tiden gik og når talen faldt på venner og bekendte, der ikke var i uddannelse eller som var faldet ud af en uddannelse, blev minder fra folkeskolen angivet som årsager til, at det var svært at begynde at læse/gå i skole igen. De hyppigst nævnte forhold er: - skoletræthed - mobning - lærerkræfter med dårlig tid og dårligt grønlandsk sprog - lang tid væk fra skolen gør det svært at komme ind i skolen/tilbage til uddannelsessystemet AKTANTMODELLENS FE-position Hvem hjælper til i forbindelse med din uddannelse? Feer handler om alt det, man går og er glad for i hverdagen. Feer hjælper i krisesituationer; de er med til at holde humøret højt og bære over i kritiske øjeblikke. Feer har de unge mange af, og de kan findes i familien, blandt vennerne, hos kæresten, den særlige lærer, den fantastiske vejleder eller hos skytsånden. Feer tager form af personer eller noget personidentificerbart. Citatstumper omkring feer og fe-lignende forhold ses her: - Jeg har mulighed for at tjene penge efter skoletid og i weekenderne. - Jeg er rigtig glad for kammerater og venner her. - Jeg bruger til tider kammeraterne på kollegiet til at tale hjemve med - ligesom vejlederen også anvendes - Jeg har været heldig at få ekstra arbejde i weekenderne, så jeg kan tjene flere penge til at betale af på gælden - Jeg bor hjemme. - Jeg kan lide værktøj og matematik siden jeg var lille - Jeg bor på kollegium. - Jeg har udsigt til at få arbejde i Østgrønland efter endt uddannelse. - Jeg holder af naturen. Mine fritidsinteresser er rensdyrjagt (men ikke lige nu, fordi båden er gået i stykker) - Jeg glæder mig til at fiske i fritiden med sønnen - Jeg har meget familie i Nuuk - Jeg får hjælp fra konen, der har arbejde med gamle

10 Konkluderende kan om de unge informanter i uddannelse siges: De unge kan alle karakteriseres som unge med overskud, unge med kræfter, unge med støtte fra uddannelsesinstitutionens side, unge der i overvejende grad også har støtte hjemmefra selv om familien ikke altid ved, hvad det er, den unge har begivet sig ind i. De fleste har tidligere været på en arbejdsplads, inden de startede på den uddannelsesinstitution, som de interviewes på. Arbejdspladsen omtales som en pause fra studierne. Fælles for dem er, at de har brug for støtte til at lære deres aktuelle uddannelsessystem med krav, forpligtelser og rettigheder at kende. Her finder de unge, at det kun er dem selv, der kan hente hjælp og endvidere mener de, at det skal foregå/foregår på det personlige plan på uddannelsesinstitutionen - hos andre elever/studerende, hos lærerne og vejlederne. De unges netværk omfatter familie-, uddannelses- og fritidssfæren. De mange barrierer i forbindelse med praktikpladser forstærkes, når ressourcerne er knappe og uddannelsesønskerne store. Barrierer medfører på de unges personlige plan, at valg, som ikke er i overensstemmelse med lyster, evner og muligheder, finder sted. På det forvaltningsmæssige plan kan det betyde, at de unge bliver i uddannelsessystemet længere end oprindelig planlagt, fordi de fortsætter, indtil de har fået den uddannelse, som de kunne tænke sig. De unges karriereplanlægning bliver en afhængig variabel i stedet for en uafhængig. Springene fra uddannelse til uddannelse giver også kunstige (dvs. forhøjede) tal for tilvalg og fravalg ligesom man kan antage, at de kan have betydning for opgørelserne af frafald på uddannelserne Den unge i arbejde Fortællingen er med aktantmodellen følgende: AKTANTMODELLENS SUBJEKT-position: Hvem indgår i undersøgelsen? Der er i perioden 13. april til 6. maj 2010 interviewet 9 unge i arbejde. 3 af dem er interviewet i ISS i Kangerlussuaq; 5 er fra ISS i Nuuk, og 1 arbejder i den pædagogiske sektor som ufaglært. Kønsfordelingen er 4 drenge og 5 piger. Aldersmæssigt er de unge mellem 20 og 30 år. Informanterne er spurgt af arbejdspladserne om de vil deltage (efter henvendelse fra forvaltningen), og de unge har ikke mistet en arbejdsfortjeneste på grund af interviewningen. Interviewene foregik enkeltvis (i 2 tilfælde med tolk) og i grupper (to gruppeinterviews med henholdsvis 2 og 3 personer). Geografisk repræsenterer de unge Nord, Syd, Øst og Vestgrønland; dvs. de er vokset op i byer og bygder af forskellig størrelse.

11 Hvad kendskab til sproget dansk angår, har ca. halvdelen et godt kendskab; og resten skulle have hjælp til at forstå og besvare mine spørgsmål. Nogle af de unge har været på uddannelse uden for Grønland typisk i Danmark. Studieoplevelserne i Danmark er blandede ; nogle af de unge oplever nederlag, mens andre stortrives. De fleste bor i egen bolig. Mange har kæreste/ægtefælle og børn. AKTANTMODELLENS OBJEKT-position Hvad vil de unge? Alle er glade for at være i arbejde og i arbejdet på den pågældende arbejdsplads. Målet er at tjene penge. De informanter, der har været på flere arbejdspladser, skiftede arbejdsplads, når der var flere penge at tjene det nye sted. Med målet at tjene penge, bliver arbejdet et middel til at gå tilbage til uddannelsessystemet. Arbejdet omtales som en pause, hvor de tjente penge, ventede på at komme i uddannelse o.l. De fleste informanter (7 ud af 9) udtrykker ønske om en uddannelse, men forskellige forhold forhindrer dette i den aktuelle situation. En enkelt venter på at komme i uddannelser. Hun har søgt ind på 2 uddannelser og er blevet optaget på begge. AKTANTMODELLENS GIVER-position Hvorfor dette arbejde? Det er nemt at få arbejde. De unge informanter har typisk anvendt mund-til-øremetoden ; kammerater har opfordret dem til at søge, familien har anbefalet eller tilsvarende. AKTANTMODELLENS MODTAGER-position Hvem har fornøjelse af dit arbejde? Informanterne er modtagere; de bruger de penge, som de tjener, til at komme videre i uddannelsessystemet. Der spares sammen til bolig, afbetaling på gæld (fx boliglån), børnepenge, og andet. Den logik, de unge giver udtryk for, siger, at uddannelse er vejen til arbejde med højere løn.

12 AKTANTMODELLENS HEKSE-position Hvad er det sværeste i forbindelse med dit arbejde/din situation? De unges hekse identificeres altovervejende som individuelle problemer, der kræver individuelle løsninger. Heksene omtales på følgende måde: - Min kæreste kan ikke lide, at vi skal tage vores uddannelser i hver vores by og hun vil helst til Asiat - "Det var svært for mig, da kærligheden ikke fungerede - Jeg bliver tit meget usikker fx til eksamen - Jeg har svært ved at stå op om morgenen - Jeg havde svært ved at vågne på kollegiet - Jeg kan ikke tage mig sammen - Mine forældre er flyttet til Nuuk [fra en lille bygd], fordi min far blev arbejdsløs. Nu bor han og min mor på mit værelse. Jeg prøver at tjene nok penge til at vi kan få en lejlighed. Jeg vil gerne læse til kontorassistent, men det er svært at tjene nok penge her til det kan lade sig gøre. - Min vejleder sagde til mig, at det var i orden at rejse hjem til konfirmationen, og da jeg så kom igen, så sagde han, at jeg var smidt ud af uddannelsen. Og så gik jeg. I forhold til at komme i uddannelse er praktikplads, bolig og økonomi de største barrierer. Og de unge tænker bolig-før-uddannelse. Og så det danske sprog, som man skal være fortrolig med på et vist niveau før uddannelsesstart. AKTANTMODELLENS FE-position Hvem hjælper til i forbindelse med dit arbejde/din situation? Feer handler om, at noget er nemt i den pågældende situation. Hos et par enkelte unge var ingen feer i syne eller også var de meget langt væk. På spørgsmålet: Hvad eller hvem kan hjælpe dig? var svaret: Hvis jeg vinder i Lotto For de unge i arbejde omtales feerne blandt andet på følgende måde: - Det, der er godt for mig, er mit arbejde både lønnen og den måde, jeg er ansat på. Så er der min familie og alle mine venner i Nuuk, og til sidst mine hobbyer: løb og fodbold - Min familie gør det godt for mig. De er mine feer - Når jeg mangler penge eller ikke er i arbejde hjælper min familie mig - Min yndlingsperson i skolen var en grønlandsk vejleder - Min kæreste hjælper mig

13 - Nu, hvor vi har fået en ordentlig bolig, har min kæreste accepteret, at jeg går tilbage til en uddannelse. Konkluderende kan om de unge informanter i arbejde siges: De unge i denne gruppe er ca. 5 år ældre end gruppen af unge i uddannelse. Det betyder noget for deres erfaringer og holdninger. De unge er glade for deres arbejde og glade for at tjene penge. Arbejdet opfattes som en pause i deres liv, hvor de tjente penge bliver et middel til at komme tilbage til uddannelsessystemet. Det er nemt at få arbejde og de kender til andre arbejdspladser end deres nuværende. Når de skifter arbejde, er det typisk fordi, de kan tjene flere penge det næste sted. Der kan også være indbyggede muligheder i arbejdspladsen (fx Jeg kan få kørekort her ). De unge støder ind i de samme barrierer (mangel på praktikpladser, mangel på bolig eller for dyre boliger, således at der hurtigt også kommer økonomiske problemer). Holdningen er bolig-før-uddannelse. En vigtig men ikke særlig drøftet barriere (under interviewningen) er dansk sprog. Her mangler de unge færdigheder for at kunne komme i uddannelse. Befinder de sig på arbejdspladser, hvor hverdagssproget er grønlandsk, får de ikke trænet/vedligeholdt dansk i tilstrækkeligt omfang. Undervisning i dansk i arbejdstiden og løn for timerne var en chefs konstruktive forslag til, at de unge kunne komme i uddannelse igen. De unges netværk er arbejds-, familie- og fritidsorienterede. 5.3 Hvad fortæller analysen om de enkelte formål med undersgelsen? Undersøgelsens 1. formål lyder: Formålet er at identificere faktorer, der forklarer forskelle mellem de unge i uddannelse og unge uden for uddannelsessystemet. Analysen af de to grupper viser nogle ligheder og nogle forskelle. De unge ligner hinanden, hvad angår deres ønsker om at få uddannelse. I begge grupper udtrykkes ønske om at komme til at tjene penge og uddannelse ses som et middel hertil. Uddannelse som et mål i sig selv udtrykkes også. De yngste er gået direkte fra folkeskolen til kompetencegivende uddannelse. De andre har været igennem tidligere uddannelsesforløb og er i gang med at planlægge endnu flere. En karriere inden for uddannelsessektoren kan skimtes hos flere. De unge ligner hinanden, hvad angår aktantmodellens andre positioner. Samfundets uddannelsessystem kan overordnet betragtes som giver, det vil sige som det system, der giver de unge mulighed for at blive uddannet. Men i de unges optik kommer muligheden for at få uddannelse ofte til at handle om muligheden for at få en praktikplads og her sker en forvandling af det overordnede kollektive system til et system bestående af enkeltpersoner, som de unge læner sig op ad. Det sker, når de unge får at vide, at de selv skal skaffe sig en praktikplads og dem er der mangel på. De, der har netværket, går derefter raden rundt hos venner og bekendte (og deres venner og bekendte) for at få en praktikplads. I bestræbelserne viser det sig, at det går nemmere for nogle end for andre; og en parallel erfaring får ressourcestærke forældre, der træder til for at hjælpe de unge i uddannelse.

14 De unge ligner hinanden, hvad angår viden og erfaring på området. Derfor holder de pause mellem folkeskolen og det kompetencegivende uddannelsessystem. I pauserne tjener de penge til de senere økonomiske behov i forbindelse med bolig, børn, fritidsinteresser og så videre. De unge ligner hinanden, hvad angår hekse og feer. Heksene beskrives i individuelle forhold så som hjemve, personlige problemer, kæreste problemer, økonomiske problemer, boligproblemer mv. Feerne personificeres i familien, kæresten, en fantastisk lærer eller vejleder. De unge ligner hinanden, hvad angår deres drømme og fremtidsvisioner. Interviewningen suppleredes med nogle drømmespørgsmål og fremtidsspørgsmål, der traditionelt lægger op til mange forskellige svar. I denne undersøgelse, hvor de unge ligner hinanden, er ønskerne også de samme, fantasierne og fremtidsdrømmene er også de samme. De unge informanter var sjældent i tvivl om, hvad de kunne tænke sig i mange af livets områder. Drømmespørgsmål er gode spørgsmål at stille, når svarpersonerne (som her) gav udtryk for følelser, fantasier og forventninger. Enkelte gange blev interviewene meget lange, rigtig interessante og i høj grad illustrative for den varierede kontekst, som de unge befinder sig i. Her er nogle citat-klip, der er i udvalgt med henblik på at illustrere bredden i besvarelserne. De er også udvalgt, fordi de indeholder overvejelser i forlængelse af de uddannelses- og kulturkonflikter, som de unge befinder sig i. - Når jeg er færdig, tager jeg hjem igen. - Min kone er nordpå nu, og når jeg er færdig med min uddannelse, så mødes vi i xx-by og skal arbejde der. - Jeg drømmer om at flytte til nordpå sammen med kæresten. Hun vil gerne være turistguide - Måske vil jeg gå videre med uddannelse til (noget større). Jeg har ikke set min lille søn. Så måske vil jeg tage en pause i min uddannelse, så jeg kan være sammen med ham. - Om at opmuntre sin søn til at blive uddannet: Han skal ikke blive fisker eller fanger; han skal uddannes først. Fiskere og fangere har ikke så meget at leve af. - Hvis jeg var undervisningsminister, ville jeg først og fremmest ændre folkeskolen. Jeg har nogle dårlige erfaringer herfra. - Jeg vil gerne læse videre og få egen virksomhed. Min lillebror læser til xx-teknikker i Danmark. Han dyrker også sport. Min storesøster har været på videreuddannelse i København. Derefter videreuddannelse i et andet europæisk land. - Jeg vil læse til lærer/læge/advokat/bygningsingeniør/designer/ og så videre i Danmark. Derefter tilbage til Grønland. Min fremtid ligger her. - Jeg vil arbejde i Selvstyret eller i Folketinget.

15 Forskellene handler om, at nogle har nemmere ved at få en praktikplads end andre, og at nogle (derfor) holder mindre pause end andre. Forskellene handler om, at nogle har færre hekse end andre, og derfor nemmere ved at klare sig i dagligdagen. Forskellene handler om, at nogle har flere feer end andre, og derfor mere overskud i dagligdagen. Forskellene kan forklares i bagvedliggende sociologiske forskelle som fødested, opvækststed, forældrebaggrund, folkeskoleuddannelse (specielt faget dansk). Præmissen er, at alle kan uddannes. Ingen af informanterne udtrykker tvivl herom. Perspektivet kan være kortere eller længere afhængig af omstændighederne. Undersøgelsens 2. formål lyder: Formålet er at forstå disse forskellige situationer. Det er vigtigt at sætte undersøgelsens resultater om de unges muligheder og erfaringer ind i en sammenhæng. De sociologiske forskelle betyder, at de unge, der kommer fra små bygder frem for større byer med flere skole- og uddannelsestilbud har mere besvær med at få den uddannelse, som de kan tænke sig og dermed på sigt komme til at tjene de penge, som de kan tænke sig. De sociologiske forskelle kommer også til udtryk på andre måder - fx i studierelevante netværk. Meget forenklet kan man sige, at nogle af de unge er vokset op det forkerte sted og gået i skole det forkerte sted i forhold til deres uddannelsesønsker. Undersøgelsen viser endvidere, at de strategier, som de unge anvender til at imødegå problemer på, er uhensigtsmæssige, primært fordi de betragter deres problemer som individuelle og sekundært søger at løse dem på det individuelle niveau præcis som om det drejer sig om helt personlige eller private problemer. Den optik, der er anvendt i denne undersøgelse, betragter uddannelse som en meget sammensat og meget kompleks vare med mange dimensioner, mange niveauer og mange interessenter. Uddannelse er i udgangspunktet derfor ikke et individuelt problem. Det er et samfundsmæssigt problem, og det skal løses på samfundsniveau. Det vil sige med metoder og midler på system-niveau. Overgange belyses mest hensigtsmæssigt med en proces analyse (fordi overgange består af processer), hvor de enkelte personer kan følges over tid gennem systemet. En sådan undersøgelse er under forberedelse.

16 Undersøgelsens 3. og 4. formål lyder: Formålet er at pege på dels hvorledes barriererne mod uddannelse kan formindskes, og dels at foreslå interventioner med henblik på at mindske barriererne. De første to formål med denne undersøgelse er belyst men ikke det tredje og fjerde. Forventningen var, at der ville vise sig forskelle mellem de to grupper; det er ikke tilfældet. Undersøgelsens resultater overrasker ved at vise, at der ikke kan sættes ind med lokale initiativer for at fastholde unge i en uddannelsesproces. Forskellene mellem de unge i denne undersøgelse kan sammenfattes i sociologiske forskelle mellem dem. At pege på hvorledes barriererne mod uddannelse kan formindskes, og at foreslå interventioner med henblik på at mindske barriererne, fordrer en politisk diskussion og stillingtagen til præmisserne for uddannelse i begrebets bredeste betydning. Jeg drister mig alligevel til med det opdrag, jeg har haft - at foreslå en strategi på den korte bane. Den går ud på at sørge for, at de kvalificerede unge kommer ind i uddannelsessystemet frem for at ekskludere dem. For at fastholde de nuværende unge i uddannelsessystemet og forebygge frafald, kan jeg med udgangspunkt i denne undersøgelse foreslå følgende: På folkeskole niveau peges på, at - de unge skal opmuntres og vejledes til at fortsætte så hurtigt, som det kan lade sig gøre efter folkeskolen med en kompetencegivende uddannelse; - det kan fx ske ved, at adgangskriterier til de kompetencegivende uddannelser løbende vurderes og justeres. I dag handler adgangskrav om karakterer, men andet kan overvejes. En vejleder fortæller eksempelvis, at kriterier som (1) udadvendt personlighed, (2) viljestyrke og (3) målbevidsthed bør veje tungere end karakterer, fordi netop disse kompetencer er afgørende for at kunne gennemføre hensigtsmæssige overgange ; - kravene til de unge undervejs (fremmøde, lektielæsning osv.) skal tydeliggøres; - en mindskelse af frafaldet kan ske gennem at tilbyde de unge mere undervisning og mere vejledning. Det vil også betyde, at det kvalitative niveau i undervisningen øges. - der eksperimenteres med nye/alternative undervisningsformer, - der fokuseres på et område, der kan kaldes uddannelse i transformation/forandring. Det handler om fremtiden inden for uddannelse. En fremtid, der blandt andet vil handle om de nye kommunikations teknologier, der vil producere tabere, hvis vi ikke følger med (Giddens refererer til det som the computer underclass 9 ), På de kompetencegivende uddannelsesinstitutioner peges på, at de samme principper anvendes; det handler om at få de unge ind i uddannelsessystemet frem for at ekskludere dem. På det samfundsmæssige niveau kan diskuteres mange andre forhold i sammenhængen - fx - udviklingen af uddannelsesinstitutionerne,

17 - uddannelsesreformernes betydning for uligheden mellem de forskellige befolkningsgrupper, - betydningen af uddannelse i forbindelse med socialisering, - uddannelse pr. efterspørgsel, der har erhvervslivets behov i centrum; og herfra stilles andre (konstant nye) krav til uddannelsesinstitutionerne og til de kompetencer, som de studerende erhverver, - forholdet mellem uddannelse og kapitalisme 6. Hvad kan gøres fra politisk og forvaltningsmæssig side for at fastholde de unge i uddannelsessystemet og på den baggrund medvirke til, at Uddannelsesplanens målsætning lykkes? Overskriften antyder undersøgelsens 5. formål, der lyder: Formålet er at planlægge en opfølgning og overvågning af interventioner. I betragtning af den kompleksitet, der præger uddannelsesområdet, er min mere overordnede anbefaling i forlængelse af denne undersøgelse samt Rapport 3 om Uddannelsesplanen, at der aftales - en varig og sammenhængende programudvikling, - hvor nye/ændrede betingelser, ny teknologi, nye politikker, ændringer i økonomien mv. vurderes løbende i takt med, at forandringerne implementeres. - Der skal være (mindre) løbende undersøgelser af, hvordan forandringerne påvirker målgrupperne, og hvad der sker med Uddannelsesplanens formål. Der er ikke tale om en bestemt, standardiseret model. Men der er tale om, at der skal identificeres effektive principper, der tillader stadige oplysninger om, hvad der sker; en form for refleksiv praksis. Efterskrift: Reaktionerne på ovennævnte undersøgelse har givet anledning til at tydeliggøre principper og forslag. Principperne for udviklingsevaluering når produktet er uddannelse kan ses i BILAG 3. Indledningsvist nævntes, at målet med Uddannelsesplanen er, at andelen af den erhvervsaktive befolkning med en kompetencegivende uddannelse, skal øges i perioden 2005 til 2020 fra 1/3 til 2/3. Det giver følgende aktører: de studerende, uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og forvaltningen. Hvordan ser aktørernes ønsker, betingelser, feer og hekse ud? Hvordan kommunikeres og hvor ligger konflikterne? Med aktantmodellen kan skitseres et hastigt billede af de forskellige aktører i feltet set fra denne (og andre Uddannelsesplan-) undersøgelses perspektiv.

18 Aktantmodellen Giver Objekt Modtager Fe Subjekt Heks Aktantmodellen Giver Objekt Modtager Fe Subjekt Heks Aktantmodellen Giver Objekt Modtager Fe Subjekt Heks

19 Den sidste aktør forvaltningen kan anbefales (for at nå Uddannelsesplanens målsætning) at arbejde med organisationsændringer (det vil sige systemforandringer) og netværk og lederskab - se BILAG 3. Fleksibilitet, der optræder som feer hos erhvervslivet og hos uddannelsesinstitutionerne, kan være et nøglebegreb i uddannelsessystemet. I Rapport 3 10 om Uddannelsesplanen identificeres en variabel forandringshastighed i uddannelsessystemet og samfundets forskellige dele. Det er uundgåeligt men reaktionerne, tilpasningsstrategierne mv. er afgørende for at kunne udvikle lokale kompetencer gennem lokal uddannelse. Og det er grundlæggende for effektivt at kunne udvikle og fastholde den menneskelige kapital i nærområdet/regionen. Analyser i forlængelse af de hidtidige undersøgelser omkring Uddannelsesplanen, teorier og praksis omkring evalueringer, viden fra andre lande, der arbejder med tilsvarende emner og problemer, mv. fører til nedennævnte konkrete forslag (men mange andre vil kunne formuleres i forlængelse af den valgte politik 11 ): - mangelen på praktikpladser kan afhjælpes ved blandt andet praktikskolepladser, hvor kompetencer frem for ophold er afgørende. Det hollandske, australske og skotske skolesystem arbejder på denne måde. - vejledning af de unge livsvejledning med vægt på sociale kompetencer, viljestyrke, målbevidsthed med videre kan styrkes og opprioriteres. Mange undersøgelser peger i retning af den individuelle vejledning (den individuelle læreplan) af den unge. Vygotskis model med nærmeste udviklingszone kan inspirere. - der er forskel på drenge og piger på alle områder - det vil sige også i uddannelsessektoren. Her peger forskellige undersøgelser på, at piger og drenge klarer modgang (fx frafald) forskelligt på den måde, at drenge betragter sig selv og betragtes af andre som tabere, mens piger betragtes som ofre. Disse problematikker skal takles forskelligt af vejledere, lærere og andre, der er i kontakt med de unge. - undervisningssproget betyder mere end, der gives udtryk for blandt de unge. Det kan der være mange forklaringer på. Men når det er et problem for mange, bør det afhjælpes fx med billedbiblioteker. - individuelle handlings- og læreplaner medfører logisk individuelle eksamener; forstået på den måde, at eksamen bør aflægges når den studerende er klar (og vejret er medspiller) frem for når skolen/uddannelsesinstitutionen er klar. Det vil også løse noget af erhvervslivets behov for at få uddannet arbejdskraft. (Igen uddannelsessystemet i Australien er et forbillede). - boligsituationen er en stor heks. Den bør gives mindre magt end tilfældet er i dag. Et forslag er, at renovation af skolehjem, kollegier (samt slidte boliger) foretages af erhvervsskoleeleverne som led i deres uddannelse. - boligsituationsforslaget kan kombineres med økonomi-heksen. Interviewningen af de unge peger på, at når hele familien flytter med den unge (der skal uddannes) til uddannelsesstedet (fordi der ikke mere er arbejde til mor og far i den bygd, de kommer fra), så bliver det den unges forpligtelse at skaffe penge, bolig og så videre til hele familien. Herved kan

20 den unge blive stavnsbundet til arbejdspladsen. Man kunne foreslå, at den situation vendes om, således at stavnsbåndet hvis der skal være et er til uddannelsesstedet. - SU samt andre penge kan optræde som øremærkede beløb fx til kollegium, til morgenmadsordning på uddannelsesstedet (fornuftig start på dagen samt social kontakt til medstuderende og evt. også lærere), til tøjvask og andet. Man kan også forestille sig et kreditsystem, der giver point i særlige sammenhænge frem for penge. - bevidst og strategisk anvendelse og inddragelse af nye informationsteknologi i uddannelsessektoren (også under praktikperioderne) anbefales. Der findes elegante og anvendelige systemer, der kan inspirere, undervise, fastholde og udvikle unge under uddannelse og i efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Denne sidste anbefaling foreslås på såvel individ- som systemniveau. Merete Watt Boolsen 14. august 2010

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Ungdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012

Ungdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012 Udarbejdet for Sermersooq Erhvervsråd af focus november 2012 INDHOLD 1.0. INDLEDNING 2 2.0. RESPONDENTER 2 2.1. RESPONDENTERNES BAGGRUND 3 2.2. NUVÆRENDE STATUS 3 3.0. RESUMÉ 3 3.1. FOLKESKOLENS ELEVER

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere profil2000 Pædagogisk grunduddannelse med merit Det gør en forskel om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere Det gør en forskel er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og henvender sig

Læs mere

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser?

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Hør et foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirerer i sin helhed. Jeg fortæller om udfordringer og opgaver, som få har prøvet. Du bliver ført

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere