Min drøm er at få en uddannelse når jeg er færdig med den, tager jeg hjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Min drøm er at få en uddannelse når jeg er færdig med den, tager jeg hjem"

Transkript

1 Merete Watt Boolsen: NOTAT om unge i uddannelse og i arbejde. Udarbejdet for KIIN, Min drøm er at få en uddannelse når jeg er færdig med den, tager jeg hjem ISBN

2 Min drøm er at få en uddannelse når jeg er færdig med den, tager jeg hjem 1. Indledning KIIN problematiserede i efteråret 2009 overgangen mellem folkeskole og efterfølgende kompetencegivende uddannelse. For det første fordi målet med Uddannelsesplanen 1 er, at andelen af den erhvervsaktive befolkning med en kompetencegivende uddannelse, skal øges i perioden 2005 til 2020 fra 1/3 til 2/3. Og for det andet fordi det kun et mindretal i 2010 går videre fra folkeskole til gymnasium 2. Det betyder, at under halvdelen af de studerende vender tilbage til uddannelsessystemet inden for de første 2 år - og chancen for at de faktisk vender tilbage, bliver formentlig mindre jo længere tid, der går 3. Overgange er særlige. De repræsenterer noget af det mest problematiske i livet, fordi det grundlæggende handler om at gå fra det kendte til det ukendte; fra det trygge til det utrygge og dermed fra det mindre farlige til det mere farlige. Men samtidig repræsenterer overgange også muligheden for at bevæge sig fra det mindre interessante og mindre udfordrende til det mere interessante, kreative og spændende. I en verden hvor uddannelse både er et middel og et mål til viden, velstand, magt, muligheder, forøget livskvalitet mv., repræsenterer overgangen mellem en grundlæggende (folkeskole)uddannelse til en kompetencegivende uddannelse et seriøst valg på mange planer. I en samfundsmæssig optik er overgangen nærmest nødvendig. Et sundt samfund ved, at børn og unge er altafgørende for en udviklingsproces mod noget bedre. Der er således flere medspillere. På det individuelle niveau skal de unge træffe beslutninger om overgange, der giver dem flere muligheder. På det systemmæssige niveau skal der være institutioner og platforme, der giver muligheder for at kunne træffe hensigtsmæssige valg.

3 2. Formål I forlængelse af problemstillingen om, at de unge, der forlader folkeskolen, ikke automatisk går videre i uddannelsessystemet, er undersøgelsens formål 4 konkretiseret til at (1) Identificere faktorer, der forklarer forskelle mellem unge i uddannelse og unge uden for uddannelsessystemet (bort set fra netop uddannelse) (2) Forstå disse forskellige situationer (3) Pege på hvorledes barriererne mod uddannelse kan formindskes (4) Foreslå interventioner med henblik på at mindske barriererne, og (5) Planlægge en opfølgning og overvågning af interventioner. 3. Metode Vi besluttede at gennemføre en interviewundersøgelse af unge i uddannelse og unge i arbejde for at få undersøgelsens problemstilling og fem formål belyst. Interviewene gennemførtes i april-maj Der er tale om en række kvalitative interviews med unge i uddannelse og i arbejde. En spørgeguide ses i BILAG Teori Det teoretiske udgangspunkt er konkretiseret i Greimas Aktantmodel 5. Modellen er en fortællemodel, der kommer fra litteraturforskningen, og den bygger på idéen om, at enhver fortælling indeholder forskellige aktanter eller positioner, som giver mening, når man skal danne sig et overblik over eller en forståelse af, hvad der sker i den pågældende situation. De ser ud som nedenfor 6 :

4 Udgangspunktet for opstillingen af modellen er undersøgelser af folkeeventyr. I eventyrene ser modellen således ud: I det klassiske folkeeventyr (som skitseret i figuren) kan man se, at subjektet er en ung mand (ofte prinsen), som gerne vil have objektet (prinsessen). Det kan han få via en giver (kongen), der befinder sig på den øverste linje kommunikationsaksen i modellen. Den nederste linje er en konfliktakse med hjælper (her en gammel mand ) og modstander (her en trold ). Endelig er der en modtager, som her vil være folket. Ofte er modtager og subjekt den samme person. I min anvendelse af aktantmodellen har jeg kaldt hjælpere for feer og modstandere for hekse. Eftersom formålet med denne undersøgelse (se afsnit 2) blandt andet er at få indblik i, hvorledes de unge ser på deres hverdags-situation (hvad enten de er i uddannelse eller i arbejde), giver det mening i dataindsamlingen af få indblik i, hvad de tænker; hvordan de fortolker deres situation og virkelighed herunder at finde ud af, hvad der er spændende, interessant og udfordrende i deres liv; hvad der lykkes; hvad der ikke lykkes; hvilke strategier de unge selv anvender for at få det liv, de ønsker sig. Og endelig også hvorfra de mener, de kan få/har fået eller får hjælp på uddannelsesfronten og omvendt på hvilke områder de mener, at de har/har haft/har fået modstand. Derfor faldt valget på aktantmodellen som analysemodel. I forbindelse med interviewningen fortalte jeg de unge om modellen og tegnede den. Det betød, at de unge tydeligt kunne se meningen med spørgerammen det betød også, at interviewet blev suppleret med oplysninger, som de unge fandt relevante, og som jeg ikke umiddelbart ville have spurgt om eksempelvis forholdet til naturen, de døde, skytsånder, spøgelser mv..

5 5. Analyse hvad fortæller undersøgelsen? Fortællingen om den unge i uddannelse og fortællingen om den unge i arbejde kan skrives som neden for Den unge i uddannelse Fortællingen er med aktantmodellen følgende: AKTANTMODELLENS SUBJEKT-position: Hvem indgår i undersøgelsen? Der er i perioden 13. april til 6. maj 2010 interviewet 19 unge i uddannelsessystemet i Nuuk. De unge er spurgt eller udvalgt af vejleder på uddannelsesstedet efter henvendelse fra forvaltningen. Interviewningen foregik typisk i grupper à 2-3 personer. 2 interviews foregik som enkeltinterviews. Alle interviewene foregik uden tolk. Enkelte gange hjalp de unge hinanden med forståelsen af spørgsmålene og oversættelse af svarene. Kønsfordelingen er næsten ens; der er 10 drenge og 9 piger. Fordelingen på uddannelsessteder viser, at drengene hovedsagelig kommer fra Jern- og Metalskolen, mens pigerne hovedsagelig kommer fra gymnasiet og Handelsskolen. Informanterne er valgt således, at nogle af dem er startet på en uddannelse umiddelbart efter folkeskolen, mens andre er startet et år senere. Enkelte har forladt folkeskolen år før deres start på en kompetencegivende uddannelse. Aldersmæssigt varierer gruppen mellem år og op til år. Geografisk repræsenterer de unge Nord, Syd, Øst og Vestgrønland; dvs. de er vokset op i byer og bygder af forskellig størrelse. De yngste informanter bor hos forældre eller hos familie, hvis forældrene boede et andet sted end Nuuk. Mange har kæreste/ægtefælle og børn. De fleste har tidligere været på en arbejdsplads, inden de startede på den uddannelsesinstitution, som de interviewes på. Arbejdspladsen omtales som en pause fra studierne. Hvad kendskab til sproget dansk angår, har de fleste et godt kendskab. Flere af de unge har været på uddannelse uden for Grønland typisk i Danmark; fx efterskole, højskole, sportscollege. Studieoplevelserne i Danmark er blandede ; nogle af de unge oplever nederlag, mens andre stortrives. Et citat med spørgsmål og svar: Spørgsmål: Hvad var det bedste ved skoleopholdet i Danmark? Svar: Fodboldbanen! Spørgsmål: Hvad var det værste? Svar: Ikke noget

6 Erfaringerne fra folkeskolen betyder også en del for, hvordan et senere studie-liv klares. Når jeg spurgte: Hvad var med til, at du klarede dig så godt, som du gjorde? svarede flere: Min far sagde, at jeg skulle læse lektier! Hver institution har sine koder, og koden skal knækkes af den unge (og helst i interaktion med andre unge) for at det bliver meningsfuldt i sammenhængen. De unge beskriver deres måder at håndtere livet på med store og små problemer ud fra en individualistisk præget filosofi. De skal selv klare sig. - Jeg skal bare tage mig sammen. Det siger min mor også til mig. - Jeg har haft perioder, hvor jeg havde svært ved at komme op om morgenen - Kæreste-problemer Jeg har problemer med kærligheden - Jeg begyndte at skære mig i armen En ung piges frustrationer fører dog til følgende erkendelse: - Hvis man vil ha hjælp, skal man selv bede om det. Yderpunkterne i besvarelserne bevæger sig fra det individuelle du-er-heltalene-om-dine-problemer til uddannelse-omfatter-også-et system-hvor-dukan-få-hjælp. Den opfattelse, som de unge gav udtryk for i interviewingen, ligger i den individuelle del af skalaen. AKTANTMODELLENS OBJEKT-position Hvad vil de unge? Jeg vil tjene penge var det, der først blev fremhævet som årsagen til at tage en uddannelse. Men når det er sagt, er det tydeligt, at de unge er på uddannelsesstedet af lyst og interesse fx jeg ved ikke noget bedre end at gå her på skolen Årsagen til netop den valgte uddannelsestype har noget at gøre med forudgående kendskab til den fx min far sagde/min moster gjorde mig opmærksom på/min vejleder foreslog/min lærer fortalte mig, at eller at der var en praktikplads. På gymnasiet anså de unge studentereksamen som et middel til at få mere uddannelse som fx i følgende citatstumper: - Jeg vil være lærer. - Jeg vil være læge

7 - Jeg vil være advokat og skal derfor læse jura AKTANTMODELLENS GIVER-position Hvorfor denne uddannelse? Forudgående kendskab til uddannelsen er for de fleste afgørende for deres valg. Men i nogle tilfælde fører mangelen på praktikpladser til, at de unge går ind i den uddannelse, der er en ledig praktikplads på. Et par citater: - Jeg ville helst være kok, men der kunne jeg ikke komme ind, så nu læser jeg på Handelsskolen. Eller omvendt: - Jeg kunne kun få praktikplads som kok, og min mor siger, at jeg ikke kan lide mad. Men så blev der heldigvis en læreplads inden for edbsupport og det er lige mig AKTANTMODELLENS MODTAGER-position Hvem har fornøjelse af din uddannelse? De fleste mente (naturligvis), at de selv fik fornøjelse af deres uddannelse. Andre giver udtryk for følgende: - Når Grønland giver mig mulighed for at få en uddannelse, skal Grønland have noget igen - At give noget igen handler om at komme hjem og lade Grønland nyde godt af erhvervede færdigheder. Men nogen bliver derude. Årsagerne til et brain drain kan fornemmes i denne undersøgelse qua de hekse, som de unge identificerer i deres studie-, arbejds- og privatliv, og som de ikke vil udsætte deres egne børn for. Der blev talt om boligsituationen og manglen på boliger, de mindre gode muligheder for at få børnene i børneinstitutioner (som levede op til forældrenes krav) og det samme galt synet på folkeskolen. Holdningerne kan sammenfattes i, at de unge ønsker bedre forhold for deres børn end dem, de selv har haft. De stiller større krav, og hvis ikke de opfyldes, så kniber det med at give udtryk for, at de ønsker at komme hjem permanent. Et yderpunkt i undersøgelsen ses i dette citat: - Mange børn i Grønland har det rigtig hårdt i deres familier og i skolen. Jeg ønsker i mit arbejdsliv og i mit fritidsliv [som frivillig medarbejder i en institution for børn og unge] at hjælpe disse unge. Derfor planlægger jeg en karriere inden for pædagogik.

8 AKTANTMODELLENS HEKSE-position Hvad er det sværeste i forbindelse med at tage en uddannelse? Heksene er få. De unge er i stor udstrækning (yderst) tilfredse med at være i uddannelse. Et par citater: - jeg er så glad for min skole, at jeg ikke kan lide at få fri. - Alt er godt. Der er ikke noget ubehageligt her. Men hekse er der. De hyppigst nævnte, hvad angår den nuværende uddannelsessituation, kan sammenfattes i individuelle forhold: - mangel på praktikplads, - mangel på lærerkræfter, - mangel på hjælp til hjemve og - personlige problemer. Så er der hekse i forbindelse med system-forhold: - boligforholdene (svært at få en bolig eller en egnet bolig), - penge (svært at få pengene til at slå til (inklusive boliglån)) gæld. Et par citater illustrerer de unges situation: - Det er svært at få en praktikplads. - Først kunne jeg ikke komme ind, men så var der alligevel en mulighed - lærerne er ofte til møder eller på kursus eller syge, og så får vi ingen undervisning, hvis der heller ikke er en vikar. - Jeg vil meget gerne lære dansk; alle vores værktøjs-beskrivelser er på dansk En enkelt studerende nøjes ikke med at konstatere nogle mangler; hun stiller kontante og konkrete krav til lærerne - de spilder vores tid, når de ikke er interesserede i deres arbejde; når de ikke kan motivere os; når de ikke forbereder sig; når opgaverne i faget er de samme hele tiden. En anden påpeger, at - det er kedeligt, når det hele tiden handler om kontrol. Kontrol af om vi møder til tiden, om vi har bøgerne med, om vi har læst lektier. Og hun har slet ingen humoristisk sans. Og endelig fra den helt personlige front: - Jeg har 1 barn, og har overvejet at falde fra uddannelsen, fordi moderen ikke vil lade mig se ham. Det kniber også, fordi de bor langt væk.

9 - Pengene slår ikke til; jeg har gæld når den halve måned er gået. Jeg har gæld til banken, til barnet osv. Går de unge længere tilbage i tiden, er der (individuelle) hekse i forbindelse med folkeskolen. En folkeskole-heks er et dårligt minde, en kedelig erfaring eller et lille spøgelse, der forfølger den studerende ind i den næste uddannelse. De fleste kendte til dem; de var svære at skille sig af med; nogle voksede endog i omfang efterhånden som tiden gik og når talen faldt på venner og bekendte, der ikke var i uddannelse eller som var faldet ud af en uddannelse, blev minder fra folkeskolen angivet som årsager til, at det var svært at begynde at læse/gå i skole igen. De hyppigst nævnte forhold er: - skoletræthed - mobning - lærerkræfter med dårlig tid og dårligt grønlandsk sprog - lang tid væk fra skolen gør det svært at komme ind i skolen/tilbage til uddannelsessystemet AKTANTMODELLENS FE-position Hvem hjælper til i forbindelse med din uddannelse? Feer handler om alt det, man går og er glad for i hverdagen. Feer hjælper i krisesituationer; de er med til at holde humøret højt og bære over i kritiske øjeblikke. Feer har de unge mange af, og de kan findes i familien, blandt vennerne, hos kæresten, den særlige lærer, den fantastiske vejleder eller hos skytsånden. Feer tager form af personer eller noget personidentificerbart. Citatstumper omkring feer og fe-lignende forhold ses her: - Jeg har mulighed for at tjene penge efter skoletid og i weekenderne. - Jeg er rigtig glad for kammerater og venner her. - Jeg bruger til tider kammeraterne på kollegiet til at tale hjemve med - ligesom vejlederen også anvendes - Jeg har været heldig at få ekstra arbejde i weekenderne, så jeg kan tjene flere penge til at betale af på gælden - Jeg bor hjemme. - Jeg kan lide værktøj og matematik siden jeg var lille - Jeg bor på kollegium. - Jeg har udsigt til at få arbejde i Østgrønland efter endt uddannelse. - Jeg holder af naturen. Mine fritidsinteresser er rensdyrjagt (men ikke lige nu, fordi båden er gået i stykker) - Jeg glæder mig til at fiske i fritiden med sønnen - Jeg har meget familie i Nuuk - Jeg får hjælp fra konen, der har arbejde med gamle

10 Konkluderende kan om de unge informanter i uddannelse siges: De unge kan alle karakteriseres som unge med overskud, unge med kræfter, unge med støtte fra uddannelsesinstitutionens side, unge der i overvejende grad også har støtte hjemmefra selv om familien ikke altid ved, hvad det er, den unge har begivet sig ind i. De fleste har tidligere været på en arbejdsplads, inden de startede på den uddannelsesinstitution, som de interviewes på. Arbejdspladsen omtales som en pause fra studierne. Fælles for dem er, at de har brug for støtte til at lære deres aktuelle uddannelsessystem med krav, forpligtelser og rettigheder at kende. Her finder de unge, at det kun er dem selv, der kan hente hjælp og endvidere mener de, at det skal foregå/foregår på det personlige plan på uddannelsesinstitutionen - hos andre elever/studerende, hos lærerne og vejlederne. De unges netværk omfatter familie-, uddannelses- og fritidssfæren. De mange barrierer i forbindelse med praktikpladser forstærkes, når ressourcerne er knappe og uddannelsesønskerne store. Barrierer medfører på de unges personlige plan, at valg, som ikke er i overensstemmelse med lyster, evner og muligheder, finder sted. På det forvaltningsmæssige plan kan det betyde, at de unge bliver i uddannelsessystemet længere end oprindelig planlagt, fordi de fortsætter, indtil de har fået den uddannelse, som de kunne tænke sig. De unges karriereplanlægning bliver en afhængig variabel i stedet for en uafhængig. Springene fra uddannelse til uddannelse giver også kunstige (dvs. forhøjede) tal for tilvalg og fravalg ligesom man kan antage, at de kan have betydning for opgørelserne af frafald på uddannelserne Den unge i arbejde Fortællingen er med aktantmodellen følgende: AKTANTMODELLENS SUBJEKT-position: Hvem indgår i undersøgelsen? Der er i perioden 13. april til 6. maj 2010 interviewet 9 unge i arbejde. 3 af dem er interviewet i ISS i Kangerlussuaq; 5 er fra ISS i Nuuk, og 1 arbejder i den pædagogiske sektor som ufaglært. Kønsfordelingen er 4 drenge og 5 piger. Aldersmæssigt er de unge mellem 20 og 30 år. Informanterne er spurgt af arbejdspladserne om de vil deltage (efter henvendelse fra forvaltningen), og de unge har ikke mistet en arbejdsfortjeneste på grund af interviewningen. Interviewene foregik enkeltvis (i 2 tilfælde med tolk) og i grupper (to gruppeinterviews med henholdsvis 2 og 3 personer). Geografisk repræsenterer de unge Nord, Syd, Øst og Vestgrønland; dvs. de er vokset op i byer og bygder af forskellig størrelse.

11 Hvad kendskab til sproget dansk angår, har ca. halvdelen et godt kendskab; og resten skulle have hjælp til at forstå og besvare mine spørgsmål. Nogle af de unge har været på uddannelse uden for Grønland typisk i Danmark. Studieoplevelserne i Danmark er blandede ; nogle af de unge oplever nederlag, mens andre stortrives. De fleste bor i egen bolig. Mange har kæreste/ægtefælle og børn. AKTANTMODELLENS OBJEKT-position Hvad vil de unge? Alle er glade for at være i arbejde og i arbejdet på den pågældende arbejdsplads. Målet er at tjene penge. De informanter, der har været på flere arbejdspladser, skiftede arbejdsplads, når der var flere penge at tjene det nye sted. Med målet at tjene penge, bliver arbejdet et middel til at gå tilbage til uddannelsessystemet. Arbejdet omtales som en pause, hvor de tjente penge, ventede på at komme i uddannelse o.l. De fleste informanter (7 ud af 9) udtrykker ønske om en uddannelse, men forskellige forhold forhindrer dette i den aktuelle situation. En enkelt venter på at komme i uddannelser. Hun har søgt ind på 2 uddannelser og er blevet optaget på begge. AKTANTMODELLENS GIVER-position Hvorfor dette arbejde? Det er nemt at få arbejde. De unge informanter har typisk anvendt mund-til-øremetoden ; kammerater har opfordret dem til at søge, familien har anbefalet eller tilsvarende. AKTANTMODELLENS MODTAGER-position Hvem har fornøjelse af dit arbejde? Informanterne er modtagere; de bruger de penge, som de tjener, til at komme videre i uddannelsessystemet. Der spares sammen til bolig, afbetaling på gæld (fx boliglån), børnepenge, og andet. Den logik, de unge giver udtryk for, siger, at uddannelse er vejen til arbejde med højere løn.

12 AKTANTMODELLENS HEKSE-position Hvad er det sværeste i forbindelse med dit arbejde/din situation? De unges hekse identificeres altovervejende som individuelle problemer, der kræver individuelle løsninger. Heksene omtales på følgende måde: - Min kæreste kan ikke lide, at vi skal tage vores uddannelser i hver vores by og hun vil helst til Asiat - "Det var svært for mig, da kærligheden ikke fungerede - Jeg bliver tit meget usikker fx til eksamen - Jeg har svært ved at stå op om morgenen - Jeg havde svært ved at vågne på kollegiet - Jeg kan ikke tage mig sammen - Mine forældre er flyttet til Nuuk [fra en lille bygd], fordi min far blev arbejdsløs. Nu bor han og min mor på mit værelse. Jeg prøver at tjene nok penge til at vi kan få en lejlighed. Jeg vil gerne læse til kontorassistent, men det er svært at tjene nok penge her til det kan lade sig gøre. - Min vejleder sagde til mig, at det var i orden at rejse hjem til konfirmationen, og da jeg så kom igen, så sagde han, at jeg var smidt ud af uddannelsen. Og så gik jeg. I forhold til at komme i uddannelse er praktikplads, bolig og økonomi de største barrierer. Og de unge tænker bolig-før-uddannelse. Og så det danske sprog, som man skal være fortrolig med på et vist niveau før uddannelsesstart. AKTANTMODELLENS FE-position Hvem hjælper til i forbindelse med dit arbejde/din situation? Feer handler om, at noget er nemt i den pågældende situation. Hos et par enkelte unge var ingen feer i syne eller også var de meget langt væk. På spørgsmålet: Hvad eller hvem kan hjælpe dig? var svaret: Hvis jeg vinder i Lotto For de unge i arbejde omtales feerne blandt andet på følgende måde: - Det, der er godt for mig, er mit arbejde både lønnen og den måde, jeg er ansat på. Så er der min familie og alle mine venner i Nuuk, og til sidst mine hobbyer: løb og fodbold - Min familie gør det godt for mig. De er mine feer - Når jeg mangler penge eller ikke er i arbejde hjælper min familie mig - Min yndlingsperson i skolen var en grønlandsk vejleder - Min kæreste hjælper mig

13 - Nu, hvor vi har fået en ordentlig bolig, har min kæreste accepteret, at jeg går tilbage til en uddannelse. Konkluderende kan om de unge informanter i arbejde siges: De unge i denne gruppe er ca. 5 år ældre end gruppen af unge i uddannelse. Det betyder noget for deres erfaringer og holdninger. De unge er glade for deres arbejde og glade for at tjene penge. Arbejdet opfattes som en pause i deres liv, hvor de tjente penge bliver et middel til at komme tilbage til uddannelsessystemet. Det er nemt at få arbejde og de kender til andre arbejdspladser end deres nuværende. Når de skifter arbejde, er det typisk fordi, de kan tjene flere penge det næste sted. Der kan også være indbyggede muligheder i arbejdspladsen (fx Jeg kan få kørekort her ). De unge støder ind i de samme barrierer (mangel på praktikpladser, mangel på bolig eller for dyre boliger, således at der hurtigt også kommer økonomiske problemer). Holdningen er bolig-før-uddannelse. En vigtig men ikke særlig drøftet barriere (under interviewningen) er dansk sprog. Her mangler de unge færdigheder for at kunne komme i uddannelse. Befinder de sig på arbejdspladser, hvor hverdagssproget er grønlandsk, får de ikke trænet/vedligeholdt dansk i tilstrækkeligt omfang. Undervisning i dansk i arbejdstiden og løn for timerne var en chefs konstruktive forslag til, at de unge kunne komme i uddannelse igen. De unges netværk er arbejds-, familie- og fritidsorienterede. 5.3 Hvad fortæller analysen om de enkelte formål med undersgelsen? Undersøgelsens 1. formål lyder: Formålet er at identificere faktorer, der forklarer forskelle mellem de unge i uddannelse og unge uden for uddannelsessystemet. Analysen af de to grupper viser nogle ligheder og nogle forskelle. De unge ligner hinanden, hvad angår deres ønsker om at få uddannelse. I begge grupper udtrykkes ønske om at komme til at tjene penge og uddannelse ses som et middel hertil. Uddannelse som et mål i sig selv udtrykkes også. De yngste er gået direkte fra folkeskolen til kompetencegivende uddannelse. De andre har været igennem tidligere uddannelsesforløb og er i gang med at planlægge endnu flere. En karriere inden for uddannelsessektoren kan skimtes hos flere. De unge ligner hinanden, hvad angår aktantmodellens andre positioner. Samfundets uddannelsessystem kan overordnet betragtes som giver, det vil sige som det system, der giver de unge mulighed for at blive uddannet. Men i de unges optik kommer muligheden for at få uddannelse ofte til at handle om muligheden for at få en praktikplads og her sker en forvandling af det overordnede kollektive system til et system bestående af enkeltpersoner, som de unge læner sig op ad. Det sker, når de unge får at vide, at de selv skal skaffe sig en praktikplads og dem er der mangel på. De, der har netværket, går derefter raden rundt hos venner og bekendte (og deres venner og bekendte) for at få en praktikplads. I bestræbelserne viser det sig, at det går nemmere for nogle end for andre; og en parallel erfaring får ressourcestærke forældre, der træder til for at hjælpe de unge i uddannelse.

14 De unge ligner hinanden, hvad angår viden og erfaring på området. Derfor holder de pause mellem folkeskolen og det kompetencegivende uddannelsessystem. I pauserne tjener de penge til de senere økonomiske behov i forbindelse med bolig, børn, fritidsinteresser og så videre. De unge ligner hinanden, hvad angår hekse og feer. Heksene beskrives i individuelle forhold så som hjemve, personlige problemer, kæreste problemer, økonomiske problemer, boligproblemer mv. Feerne personificeres i familien, kæresten, en fantastisk lærer eller vejleder. De unge ligner hinanden, hvad angår deres drømme og fremtidsvisioner. Interviewningen suppleredes med nogle drømmespørgsmål og fremtidsspørgsmål, der traditionelt lægger op til mange forskellige svar. I denne undersøgelse, hvor de unge ligner hinanden, er ønskerne også de samme, fantasierne og fremtidsdrømmene er også de samme. De unge informanter var sjældent i tvivl om, hvad de kunne tænke sig i mange af livets områder. Drømmespørgsmål er gode spørgsmål at stille, når svarpersonerne (som her) gav udtryk for følelser, fantasier og forventninger. Enkelte gange blev interviewene meget lange, rigtig interessante og i høj grad illustrative for den varierede kontekst, som de unge befinder sig i. Her er nogle citat-klip, der er i udvalgt med henblik på at illustrere bredden i besvarelserne. De er også udvalgt, fordi de indeholder overvejelser i forlængelse af de uddannelses- og kulturkonflikter, som de unge befinder sig i. - Når jeg er færdig, tager jeg hjem igen. - Min kone er nordpå nu, og når jeg er færdig med min uddannelse, så mødes vi i xx-by og skal arbejde der. - Jeg drømmer om at flytte til nordpå sammen med kæresten. Hun vil gerne være turistguide - Måske vil jeg gå videre med uddannelse til (noget større). Jeg har ikke set min lille søn. Så måske vil jeg tage en pause i min uddannelse, så jeg kan være sammen med ham. - Om at opmuntre sin søn til at blive uddannet: Han skal ikke blive fisker eller fanger; han skal uddannes først. Fiskere og fangere har ikke så meget at leve af. - Hvis jeg var undervisningsminister, ville jeg først og fremmest ændre folkeskolen. Jeg har nogle dårlige erfaringer herfra. - Jeg vil gerne læse videre og få egen virksomhed. Min lillebror læser til xx-teknikker i Danmark. Han dyrker også sport. Min storesøster har været på videreuddannelse i København. Derefter videreuddannelse i et andet europæisk land. - Jeg vil læse til lærer/læge/advokat/bygningsingeniør/designer/ og så videre i Danmark. Derefter tilbage til Grønland. Min fremtid ligger her. - Jeg vil arbejde i Selvstyret eller i Folketinget.

15 Forskellene handler om, at nogle har nemmere ved at få en praktikplads end andre, og at nogle (derfor) holder mindre pause end andre. Forskellene handler om, at nogle har færre hekse end andre, og derfor nemmere ved at klare sig i dagligdagen. Forskellene handler om, at nogle har flere feer end andre, og derfor mere overskud i dagligdagen. Forskellene kan forklares i bagvedliggende sociologiske forskelle som fødested, opvækststed, forældrebaggrund, folkeskoleuddannelse (specielt faget dansk). Præmissen er, at alle kan uddannes. Ingen af informanterne udtrykker tvivl herom. Perspektivet kan være kortere eller længere afhængig af omstændighederne. Undersøgelsens 2. formål lyder: Formålet er at forstå disse forskellige situationer. Det er vigtigt at sætte undersøgelsens resultater om de unges muligheder og erfaringer ind i en sammenhæng. De sociologiske forskelle betyder, at de unge, der kommer fra små bygder frem for større byer med flere skole- og uddannelsestilbud har mere besvær med at få den uddannelse, som de kan tænke sig og dermed på sigt komme til at tjene de penge, som de kan tænke sig. De sociologiske forskelle kommer også til udtryk på andre måder - fx i studierelevante netværk. Meget forenklet kan man sige, at nogle af de unge er vokset op det forkerte sted og gået i skole det forkerte sted i forhold til deres uddannelsesønsker. Undersøgelsen viser endvidere, at de strategier, som de unge anvender til at imødegå problemer på, er uhensigtsmæssige, primært fordi de betragter deres problemer som individuelle og sekundært søger at løse dem på det individuelle niveau præcis som om det drejer sig om helt personlige eller private problemer. Den optik, der er anvendt i denne undersøgelse, betragter uddannelse som en meget sammensat og meget kompleks vare med mange dimensioner, mange niveauer og mange interessenter. Uddannelse er i udgangspunktet derfor ikke et individuelt problem. Det er et samfundsmæssigt problem, og det skal løses på samfundsniveau. Det vil sige med metoder og midler på system-niveau. Overgange belyses mest hensigtsmæssigt med en proces analyse (fordi overgange består af processer), hvor de enkelte personer kan følges over tid gennem systemet. En sådan undersøgelse er under forberedelse.

16 Undersøgelsens 3. og 4. formål lyder: Formålet er at pege på dels hvorledes barriererne mod uddannelse kan formindskes, og dels at foreslå interventioner med henblik på at mindske barriererne. De første to formål med denne undersøgelse er belyst men ikke det tredje og fjerde. Forventningen var, at der ville vise sig forskelle mellem de to grupper; det er ikke tilfældet. Undersøgelsens resultater overrasker ved at vise, at der ikke kan sættes ind med lokale initiativer for at fastholde unge i en uddannelsesproces. Forskellene mellem de unge i denne undersøgelse kan sammenfattes i sociologiske forskelle mellem dem. At pege på hvorledes barriererne mod uddannelse kan formindskes, og at foreslå interventioner med henblik på at mindske barriererne, fordrer en politisk diskussion og stillingtagen til præmisserne for uddannelse i begrebets bredeste betydning. Jeg drister mig alligevel til med det opdrag, jeg har haft - at foreslå en strategi på den korte bane. Den går ud på at sørge for, at de kvalificerede unge kommer ind i uddannelsessystemet frem for at ekskludere dem. For at fastholde de nuværende unge i uddannelsessystemet og forebygge frafald, kan jeg med udgangspunkt i denne undersøgelse foreslå følgende: På folkeskole niveau peges på, at - de unge skal opmuntres og vejledes til at fortsætte så hurtigt, som det kan lade sig gøre efter folkeskolen med en kompetencegivende uddannelse; - det kan fx ske ved, at adgangskriterier til de kompetencegivende uddannelser løbende vurderes og justeres. I dag handler adgangskrav om karakterer, men andet kan overvejes. En vejleder fortæller eksempelvis, at kriterier som (1) udadvendt personlighed, (2) viljestyrke og (3) målbevidsthed bør veje tungere end karakterer, fordi netop disse kompetencer er afgørende for at kunne gennemføre hensigtsmæssige overgange ; - kravene til de unge undervejs (fremmøde, lektielæsning osv.) skal tydeliggøres; - en mindskelse af frafaldet kan ske gennem at tilbyde de unge mere undervisning og mere vejledning. Det vil også betyde, at det kvalitative niveau i undervisningen øges. - der eksperimenteres med nye/alternative undervisningsformer, - der fokuseres på et område, der kan kaldes uddannelse i transformation/forandring. Det handler om fremtiden inden for uddannelse. En fremtid, der blandt andet vil handle om de nye kommunikations teknologier, der vil producere tabere, hvis vi ikke følger med (Giddens refererer til det som the computer underclass 9 ), På de kompetencegivende uddannelsesinstitutioner peges på, at de samme principper anvendes; det handler om at få de unge ind i uddannelsessystemet frem for at ekskludere dem. På det samfundsmæssige niveau kan diskuteres mange andre forhold i sammenhængen - fx - udviklingen af uddannelsesinstitutionerne,

17 - uddannelsesreformernes betydning for uligheden mellem de forskellige befolkningsgrupper, - betydningen af uddannelse i forbindelse med socialisering, - uddannelse pr. efterspørgsel, der har erhvervslivets behov i centrum; og herfra stilles andre (konstant nye) krav til uddannelsesinstitutionerne og til de kompetencer, som de studerende erhverver, - forholdet mellem uddannelse og kapitalisme 6. Hvad kan gøres fra politisk og forvaltningsmæssig side for at fastholde de unge i uddannelsessystemet og på den baggrund medvirke til, at Uddannelsesplanens målsætning lykkes? Overskriften antyder undersøgelsens 5. formål, der lyder: Formålet er at planlægge en opfølgning og overvågning af interventioner. I betragtning af den kompleksitet, der præger uddannelsesområdet, er min mere overordnede anbefaling i forlængelse af denne undersøgelse samt Rapport 3 om Uddannelsesplanen, at der aftales - en varig og sammenhængende programudvikling, - hvor nye/ændrede betingelser, ny teknologi, nye politikker, ændringer i økonomien mv. vurderes løbende i takt med, at forandringerne implementeres. - Der skal være (mindre) løbende undersøgelser af, hvordan forandringerne påvirker målgrupperne, og hvad der sker med Uddannelsesplanens formål. Der er ikke tale om en bestemt, standardiseret model. Men der er tale om, at der skal identificeres effektive principper, der tillader stadige oplysninger om, hvad der sker; en form for refleksiv praksis. Efterskrift: Reaktionerne på ovennævnte undersøgelse har givet anledning til at tydeliggøre principper og forslag. Principperne for udviklingsevaluering når produktet er uddannelse kan ses i BILAG 3. Indledningsvist nævntes, at målet med Uddannelsesplanen er, at andelen af den erhvervsaktive befolkning med en kompetencegivende uddannelse, skal øges i perioden 2005 til 2020 fra 1/3 til 2/3. Det giver følgende aktører: de studerende, uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og forvaltningen. Hvordan ser aktørernes ønsker, betingelser, feer og hekse ud? Hvordan kommunikeres og hvor ligger konflikterne? Med aktantmodellen kan skitseres et hastigt billede af de forskellige aktører i feltet set fra denne (og andre Uddannelsesplan-) undersøgelses perspektiv.

18 Aktantmodellen Giver Objekt Modtager Fe Subjekt Heks Aktantmodellen Giver Objekt Modtager Fe Subjekt Heks Aktantmodellen Giver Objekt Modtager Fe Subjekt Heks

19 Den sidste aktør forvaltningen kan anbefales (for at nå Uddannelsesplanens målsætning) at arbejde med organisationsændringer (det vil sige systemforandringer) og netværk og lederskab - se BILAG 3. Fleksibilitet, der optræder som feer hos erhvervslivet og hos uddannelsesinstitutionerne, kan være et nøglebegreb i uddannelsessystemet. I Rapport 3 10 om Uddannelsesplanen identificeres en variabel forandringshastighed i uddannelsessystemet og samfundets forskellige dele. Det er uundgåeligt men reaktionerne, tilpasningsstrategierne mv. er afgørende for at kunne udvikle lokale kompetencer gennem lokal uddannelse. Og det er grundlæggende for effektivt at kunne udvikle og fastholde den menneskelige kapital i nærområdet/regionen. Analyser i forlængelse af de hidtidige undersøgelser omkring Uddannelsesplanen, teorier og praksis omkring evalueringer, viden fra andre lande, der arbejder med tilsvarende emner og problemer, mv. fører til nedennævnte konkrete forslag (men mange andre vil kunne formuleres i forlængelse af den valgte politik 11 ): - mangelen på praktikpladser kan afhjælpes ved blandt andet praktikskolepladser, hvor kompetencer frem for ophold er afgørende. Det hollandske, australske og skotske skolesystem arbejder på denne måde. - vejledning af de unge livsvejledning med vægt på sociale kompetencer, viljestyrke, målbevidsthed med videre kan styrkes og opprioriteres. Mange undersøgelser peger i retning af den individuelle vejledning (den individuelle læreplan) af den unge. Vygotskis model med nærmeste udviklingszone kan inspirere. - der er forskel på drenge og piger på alle områder - det vil sige også i uddannelsessektoren. Her peger forskellige undersøgelser på, at piger og drenge klarer modgang (fx frafald) forskelligt på den måde, at drenge betragter sig selv og betragtes af andre som tabere, mens piger betragtes som ofre. Disse problematikker skal takles forskelligt af vejledere, lærere og andre, der er i kontakt med de unge. - undervisningssproget betyder mere end, der gives udtryk for blandt de unge. Det kan der være mange forklaringer på. Men når det er et problem for mange, bør det afhjælpes fx med billedbiblioteker. - individuelle handlings- og læreplaner medfører logisk individuelle eksamener; forstået på den måde, at eksamen bør aflægges når den studerende er klar (og vejret er medspiller) frem for når skolen/uddannelsesinstitutionen er klar. Det vil også løse noget af erhvervslivets behov for at få uddannet arbejdskraft. (Igen uddannelsessystemet i Australien er et forbillede). - boligsituationen er en stor heks. Den bør gives mindre magt end tilfældet er i dag. Et forslag er, at renovation af skolehjem, kollegier (samt slidte boliger) foretages af erhvervsskoleeleverne som led i deres uddannelse. - boligsituationsforslaget kan kombineres med økonomi-heksen. Interviewningen af de unge peger på, at når hele familien flytter med den unge (der skal uddannes) til uddannelsesstedet (fordi der ikke mere er arbejde til mor og far i den bygd, de kommer fra), så bliver det den unges forpligtelse at skaffe penge, bolig og så videre til hele familien. Herved kan

20 den unge blive stavnsbundet til arbejdspladsen. Man kunne foreslå, at den situation vendes om, således at stavnsbåndet hvis der skal være et er til uddannelsesstedet. - SU samt andre penge kan optræde som øremærkede beløb fx til kollegium, til morgenmadsordning på uddannelsesstedet (fornuftig start på dagen samt social kontakt til medstuderende og evt. også lærere), til tøjvask og andet. Man kan også forestille sig et kreditsystem, der giver point i særlige sammenhænge frem for penge. - bevidst og strategisk anvendelse og inddragelse af nye informationsteknologi i uddannelsessektoren (også under praktikperioderne) anbefales. Der findes elegante og anvendelige systemer, der kan inspirere, undervise, fastholde og udvikle unge under uddannelse og i efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Denne sidste anbefaling foreslås på såvel individ- som systemniveau. Merete Watt Boolsen 14. august 2010

Min drøm er at få en uddannelse når jeg er færdig med den, tager jeg hjem

Min drøm er at få en uddannelse når jeg er færdig med den, tager jeg hjem Merete Watt Boolsen Side 1 Merete Watt Boolsen: NOTAT om unge i uddannelse og i arbejde. Udarbejdet for KIIN, 2010. Min drøm er at få en uddannelse når jeg er færdig med den, tager jeg hjem ISBN 87-7393-624-3

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002

Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Atuarfitsialak Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Undersøgelsen er gennemført af Merete Watt Boolsen. Undersøgelsen præsenteres af Konference

Læs mere

Oversigtstallene bag produktivitetsevalueringer for perioden 2005-2010 er resumeret i BILAG I.

Oversigtstallene bag produktivitetsevalueringer for perioden 2005-2010 er resumeret i BILAG I. BILAG II Data 1 Hvad viser de kvantitative data? Oversigtstallene bag produktivitetsevalueringer for perioden 2005-2010 er resumeret i BILAG I. Hvad angår de demografiske faktorer: køn, alder og urbanisering,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bliv dit barns bedste vejleder

Bliv dit barns bedste vejleder mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse

Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse Uddannelse er politik Hvad er goduddannelsespolitik? (1)Hvilke interesser (2)Hvordan

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Datagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening,

Datagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening, Datagrundlag Antal fokusgruppeinterviews: 15 Antal enkeltinterviews: 15 Antal informanter i alt: 114 Der er en bred repræsentation af lærertyper, køn, alder og geografi. Metodisk tilgang Undersøgelsen

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

En skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.

En skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole. Høffdingsvej 14, 2500 Valby telefon 38790140 11/1-2019 Hvad siger forældrene? Super forstående skole hvor undervisningen tilpasses hver enkelt elev. Endelig en skole hvor min datter føler sig værdsat og

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Drømmepanelet 2. udgave

Drømmepanelet 2. udgave Drømmepanelet 2. udgave Totale resultater METODE Data er indsamlet i maj 2015 via et online spørgeskema. ne er rekrutteret via Userneeds panel og i alt har 400 unge gennemført undersøgelsen. Datagrundlaget

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Den gode skole 2010. - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen;

Den gode skole 2010. - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen; Den gode skole 2010 - Hvor langt er vi kommet? - Hvordan kommer vi videre herfra? I 2002 blev vedtaget en ny forordning om folkeskolen; den hedder ATUARITSIALAK Notat bestilt af Inerisaavik Den bagvedliggende

Læs mere

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Benedicte Clausen

Benedicte Clausen 2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere