Regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan og Forbrugerrådets kommentarer

Transkript

1 FORBRUGERRÅDET 20. august 2012 / VJ Regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan og Forbrugerrådets kommentarer Generelt finder Forbrugerrådet, at handlingsplanen peger på en række centrale punkter, hvor der er brug for forbedringer, og at den har den rigtige retning. Men da planen på de fleste punkter alene varsler nærmere diskussioner i udvalg mv., har vi fortsat til gode at se hvor meget substans, der er i planen. Forbrugerrådet ser frem til at deltage i de mange udvalg og diskussioner og være med til at give planen kød og blod, og vi håber dermed at kunne medvirke til, at de mange gode intentioner også bliver til reelle forbedringer for forbrugerne. Der er også ting, vi savner i planen. Dem har vi nævnt nedenfor. Vi havde håbet på en skarpere profil i retning af at arbejde for, at vores forbrug bliver bæredygtigt og socialt ansvarligt. Og blandt andre ting er vi ærgerlige over, at det ikke i denne omgang blev til et klart loft over, hvor dyre lån må være, at planen ikke lægger op til bedre konkurssikring af forbrugerne, og at der fortsat ikke sker noget for at styrke forbrugerforskningen. Forbrugerrådets kommentarer til planens enkelte punkter: 1. Bedre beskyttelse af børn og unge. Regeringen vil nedsætte et udvalg om børn, unge og markedsføring, som skal komme med anbefalinger til nye tiltag. Udvalgsarbejdet færdiggøres sommeren Dette indfrier et ønske fra Forbrugerrådet. Forbrugerrådet forventer at komme til at deltage i udvalgsarbejdet og vil her arbejde for, at det ikke bliver en syltekrukke, men fører til reelle realiserbare initiativer. 2. Fremtidig regulering af salgsfremmende foranstaltninger, herunder rabatkuponer. Regeringen vil fortsat arbejde aktivt i EU for at få direktivet om urimelig handelspraksis ændret, så de danske forbud mod rabatkuponer mv. kan genindføres. Samtidig vil regeringen vurdere behovet for at foretage en mere generel revision af markedsføringsloven. Forbrugerrådet deler ønskerne. Efter vores opfattelse har hverken den nuværende eller den tidligere regering gjort nok for at finde forbundsfæller blandt andre europæiske lande omkring lempelser i direktivet om urimelig handelspraksis, og vi håber, at vi her ser et tilsagn om at øge indsatsen. Mht. en generel revision af markedsføringsloven er behovet stort. Forbrugerrådet har udarbejdet et særligt papir, der peger på behovet for revision på 12 punkter af lovgivningen om markedsføringsområdet, således at vi også i nutidens verden får sikret gennemsigtighed, valgfrihed og persondatabeskyttelse. Udover beskyttelse af børn og unge drejer det sig bl.a. om at forbyde telefonsalg af forsikringer og vejhjælp, regulere mar-

2 kedsføringen af operative indgreb, at sikre reel valgfrihed ved afgivelse af samtykke til markedsføring, at reklamer skal kunne genkendes som reklamer samt stille større dokumentationskrav til anprisninger. Desuden bør markedsføringslovgivningen i højere grad samtænkes med den pågående revision af EU's dataforordning, der strammer kravene til beskyttelse af persondata. 3. Forbrugerinformation på mobilen Forbrugerne skal have adgang til relevant forbrugerinformation fra den statslige forbrugerportal, forbrug.dk via deres smartphones. Applikationen vil være tilgængelig fra Ingen bemærkninger. 4. Mere bæredygtige valg Regeringen vil iværksætte en gennemgang af de mest almindelige mærker på det danske marked, som skal være færdig i 2012, med henblik på en kvalificering af mærkernes indhold og hvor meget overlap der er imellem dem. Dette indfrir et ønske fra Forbrugerrådet, og vi er i dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen om opgavens nærmere løsning, herunder muligheden af at Forbrugerrådet får opgaven med at foretage gennemgangen. 5. Klare spilleregler for prisportaler Der udarbejdes anbefalinger for at sikre klare spilleregler for forbrugere og virksomheder, når de benytter sig af prissammenligningssider. Anbefalingerne skal være klar inden sommeren Samtidig vil Forbrugerombudsmanden undersøge, om der er markedsmæssige problemer mht. brugeranmeldelser af private virksomheder på nettet, og om der i givet fald er behov for en klar vejledning. Dette har været et fælles ønske fra Forbrugerrådet og Dansk Erhverv. Forbrugerrådet har derudover peget på, at det kunne styrke prissammenligningssiderne, i hvert fald på el- og teleområdet, at blive overført til Forbrugerrådet, således at de kunne blive drevet af en uvildig organisation, løsrevet fra både branchen selv og kommercielle interesser i øvrigt. 6. Mere gennemsigtigt mobilmarked Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Forbrugerrådet og industrien, som inden 1. oktober 2012 skal komme med konkrete løsninger på, hvordan gennemsigtigheden på telemarkedet kan forbedres. Der er helt klart brug for en indsats på dette område, og Forbrugerrådet bidrager gerne til diskussionen. Vi har selv peget på behovet for at få genoprettet den nedlagte telepristavle og vil gerne selv drive den, jf. forrige punkt.

3 7. Bedre skiltning i pengeinstitutterne I lyset af Finanstilsynets undersøgelse af pengeinstitutternes prisoplysninger og markedsføring af ind- og udlån vil regeringen gå i dialog med Forbrugerrådet og Finansrådet om forbedring af reglerne. Forbrugerrådet er enigt i, at der er behov for forbedringer. ÅOP-oplysning om de årlige låneomkostninger i procent bør suppleres med ÅOK (årlige omkostninger i kroner), og der er brug for bedre prisoplysninger for realkredit og opsparing/investering. Herunder ÅOK for investeringsbeviser på gebyroversigten. 8. Risikoklassificering af boliglån Alle typer låne- og kredittilbud med pant i fast ejendom til over kr. skal risikoklassificeres som enten rød, gul eller grøn. Forbrugerrådet støtter forslaget. Men der bør ses mere generelt ses på boliglån, og en risikoklassificering er ikke et tilstrækkeligt svar. Fx har en række andelsboligforeninger, og beboerne i dem, i de senere år fået store økonomiske vanskeligheder, fordi de har optaget trappelån, kombineret med renteswaps. Det er en stærkt risikabel og uigennemskuelig lånetype, som bl.a. nationalbankdirektøren har erklæret helt uegnet til privat boligfinansiering, herunder til andelsboligforeninger. 9. Bedre information om gebyrer og betingelser ved pensions- og forsikringsaftaler Regeringen vil indføre regler for livsforsikrings- og pensionsselskaber, skadesforsikringsselskaber og realkreditinstitutter, der sikrer, at kunderne fremover let vil kunne finde en samlet oversigt over de gebyrer, som det enkelte selskab opkræver, svarende til reglerne for pengeinstitutter. Desuden skal der ses på butikkernes information af forbrugerne ved tegning af tillægsforsikringer. Forbrugerrådet støtter forslaget. 10. Bedre finansiel rådgivning For at sikre kunderne det bedste værn mod dårlig finansiel rådgivning vil regeringen se nærmere på adgangen til at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning medfører tab for kunden. Regeringen vil i den forbindelse se nærmere på, om de almindelige bevisbyrderegler giver kunden et tilstrækkeligt værn i de situationer, hvor pengeinstitutterne ikke har efterlevet de gældende regler om finansiel rådgivning. Regeringen vil endvidere indføre nye regler for finansielle formidlere. Der nedsættes et udvalg, som skal se nærmere på reglerne for erstatningspligt og indførelsen af regler for finansielle formidlere. Endelig skal der sikres en mere ansvarlig kreditvurdering ved optagelse af realkreditlån. Forbrugerrådet har længe arbejdet for, at der bør være konsekvenser for banken, når regler om forbrugerbeskyttelse overtrædes, og de skal fastsættes ved lov. Dette bør ikke begrænses til regler om bevisbyrde, men også gælde andre regler om finansiel rådgivning. Samtidig bør der gives bøder, når regler om forbrugerbeskyttelse overtrædes.

4 Når banken rådgiver om investerings- og opsparingsprodukter, må den ikke modtage provision fra produktleverandøren. Betalingen for det udførte arbejde skal i stedet opkræves direkte fra kunden - som i fx England og Australien - så interessekonflikt og skjulte omkostninger undgås. En ny betalingsmodel vil give bedre rådgivning i banken og styrke markedet for uvildig finansiel rådgivning. Hvad angår kreditvurdering ved realkreditlån støtter Forbrugerrådet intentionen. Men det er nødvendigt at se på, hvorledes antallet af afdragsfrie lån kan begrænses mere effektivt. 11. Bedre rådgivning om unitlink pensioner Regeringen vil indføre regler, der sikrer, at en kunde, som vælger at placere sine penge i en unit-link pensionsordning, får mulighed for at få den samme type rådgivning, som en kunde, der vælger at investere direkte i værdipapirer. Forbrugerrådet støttet forslaget. 12. Gældsrådgivning Regeringen vil i forbindelse med den kommende udmøntning af satspuljemidlerne til gældsrådgivning have fokus på at sikre, dels at de socialt udsatte får en mere helhedsorienteret rådgivning over en længere periode, dels et større fokus på unges situation. Regeringen vil endvidere se på muligheden for at styrke gældsrådgivning rettet mod en bredere målgruppe. Det er efter Forbrugerrådet meget vigtigt med en øget indsats for at tilbyde gældsrådgivning til overgældsatte borgere, der ikke har råd til at betale for det, og vi finder, at der her lægges op til nogle rigtige sigtelinjer for indsatsen. Forbrugerrådet driver selv en gældsrådgivning baseret på frivillige, som finansieres inden for disse satspuljemidler. I den aktuelle ansøgningsrunde om midler til de næste fire år har Forbrugerrådet bl.a. søgt om støtte til, sammen med Danske Studerendes Fællesråd, at opruste indsatsen rettet mod unge. 13. Gode klagemuligheder Regeringen vil iværksætte en strømlining af det danske forbrugerklagesystem, så flest mulige klager håndteres i private, godkendte ankenævn. Det skal bevirke, at der ikke forskelsbehandles mellem forskellige detailerhverv, og at offentlige ressourcer, der bruges på håndtering af forbrugerklager, kan nedbringes. Forbrugerrådet støtter intentionen. Vi kan desuden pege på et andet punkt, der kunne spare ressourcer i klagesystemet, samtidig med at det styrkede forbrugerne: Ved ændring af lov om forbrugerklager i 2010 fik forbrugere, der havde fået medhold i en klage til et godkendt ankenævn, mulighed for at støtte ret på afgørelsen, med mindre den erhvervsdrivende inden fire uger erklærede ikke at ville rette sig efter afgørelsen. Det bør imidlertid være den erhvervsdrivende, der skal indbringe en afgørelse for domstolene,

5 hvis den pågældende ikke vil ikke rette sig efter den. Udover det retssikkerhedsmæssige aspekt, vil det også være en administrativ lettelse for ankenævnene. 14. Styrket håndhævelse Regeringen vil styrke forbrugerombudsmandens mulighed for at sikre håndhævelsen af reglerne i markedsføringsloven. Forbrugerombudsmanden skal have mulighed for at udstede administrative bødeforlæg, og han skal kunne anvende markedsføringslovens regler om vildledning, købsopfordringer og prisoplysning i forbindelse med markedsføring i forhold til finansielle virksomheder. Forbrugerrådet støtter forslagene. 15. Øget e-handel Regeringen vil arbejde for at den grænseoverskridende e-handel i EU fordobles frem mod 2015 og ser forslaget om fælles regler for håndtering af forbrugerklager i EU som et vigtigt skridt i den rigtige retning. Regeringen vil samtidig arbejde for en styrket håndhævelse af forbrugerbeskyttelsen på EU-niveau. Endelig vil regeringen iværksætte en undersøgelse af markedet for fragt til private forbrugere. Der er helt klart brug for bedre klageregler for den grænseoverskridende e-handel. Forhandlingerne vedr. de fremsatte forslag til EU-direktiv om forbrugerklager (ADR) og forordning om onlineklager (ODR) er stort set afsluttede, men resultatet er helt utilstrækkeligt som løsning på forbrugernes manglende tillid til handel over grænserne. Indgreb over for urimelige låneomkostninger Regeringen vil tage initiativ til, at der oprettes en klageinstans for finansieringsselskaber, som bl.a. vil skulle behandle klager over urimeligt høje ÅOP for forbrugslån og samtidig vil få mulighed for at nedsætte låneomkostningerne, såfremt disse vurderes at være urimelige. De hurtige forbrugslån uden for pengeinstitutterne udgør i dag omkring en femtedel af det samlede forbrugslånsmarked, og mange af dem har urimeligt høje låneomkostninger. Det er et reelt problem for både forbrugerne og for samfundet, og Forbrugerrådet har arbejdet i mange år for et klart loft over prisen på lån (et ÅOP-loft). Det, finder vi, er et rigtigere svar på de indlysende problemer, vi har i dag. Men vi er enige i, at der savnes et klagenævn for finansieringsselskaber, og vil gerne bidrage aktivt til at få det etableret. Og vi vil naturligvis, i mangel af et lovfastsat ÅOP-loft, gøre vores til at få etableret en klagenævnspraksis, der alligevel begrænser adgangen til at yde lån med urimeligt høj ÅOP. 16. Klarere markedsføring af bredbåndshastigheder Erhvervs- og vækstministeren opfordrer i første omgang telebranchen til at gå konstruktivt ind i forhandlingerne med Forbrugerombudsmanden om nye retningslinjer for markedsføring af bredbåndsforbindelser, så der kan komme et væsentlig mere retvi-

6 sende billede af bredbåndshastighederne. Samtidig vil den eksisterende bredbåndsmåler blive udvidet, så det bliver muligt at registrere forbrugernes målinger. Forbrugerrådet har længe peget på problemerne med vildledende markedsføring af bredbåndshastigheder og hilser med tilfredshed, at der lægges op til at få gjort noget ved det. 17. Retten til en basal betalingskonto Alle forbrugere skal have adgang til en basal betalingskonto. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan det sikres at forbrugerne gives adgang til de services, der knytter sig til en basal betalingskonto. Arbejdsgruppens arbejde skal resultere i en rapport, som forventes færdig i Forbrugerrådet er enigt i regeringens sigtelinje for arbejdet. Men vi finder ikke, at sagen egner sig til at starte i en arbejdsgruppe, som ikke har mulighed for at forholde sig kvalificeret til branchens omkostningsestimater der er brug for politiske beslutninger. Erfaringerne viser, at i sager, hvor den finansielle sektor er modvillig, kan det blive en årelang proces, som ikke giver noget resultat, før der træffes en politisk beslutning. 18. Hurtigere bankoverførsler Der vil trinvis henover de næste tre år ske en implementering af kortere afviklingstider for pengeoverførsler. Forbrugerrådet har deltaget i den arbejdsgruppe under Nationalbanken, hvis rapport nu skal implementeres. Vi finder, at der er tale om et godt resultat. 19. Identitetstyveri Regeringen vil strukturere og effektivisere den rådgivningsmæssige indsats i Digitaliseringsstyrelsen mod identitetstyveri. Vi er enige i, at identitetstyverier er et stigende problem og hilser med tilfredshed, at regeringen lægger op til skærpet opmærksomhed omkring det. 20. Bedre muligheder for at samle små pensionsordninger Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til hvordan hvilende pensioner kan samles og overføres til en eller flere alternative ordninger. Forbrugerrådet støtter intentionen. 21. Bedre regulering af kemikalier i forbrugerprodukter Regeringen har igangsat et 4-årigt program, der skal gennemgå samtlige kemikalier på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Regeringen arbejder samtidig for, at EU indfører fælles kriterier for hormonforstyrrende stoffer med henblik på regulering.

7 Forbrugerrådet har i mange år arbejdet for at få styrket indsatsen på dette område. Vi lægger især vægt på at få udviklet risikovurderingerne, således at de tager højde for kombinationseffekter og indtil da at få forbudt de stoffer, der er under mistanke for hormonforstyrrende effekter, i det omfang de kan undværes/substitueres. Desuden lægger vi vægt på at få forbedret reguleringen af nano-materialer, som i dag ikke uden videre er omfattet af EU's kemikalieregulering. Forbrugerrådet har desuden sammen med Dansk Erhverv peget på behovet for en forstærket indsats for at undersøge stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende samt en forbedret kontrol med at produkter fra tredjeverdenslande lever op til EU's kemikalieregulering. 22. Produktsikkerhed Regeringen vil arbejde for, at produktsikkerhedsdirektivet revideres, så markedsovervågningsreglerne fra markedsovervågningsforordningen og produktsikkerhedsdirektivet samles i ét regelsæt. Regeringen vil ligeledes arbejde for, at samarbejdet mellem medlemslandenes nationale markedsovervågningsmyndigheder forbedres. Forbrugerrådet er enigt i, at der er behov for at forbedre indsatsen på dette område. Her lægger vi især vægt på, at der ved særligt risikable produkter stillede skærpede godkendelseskrav, således at en selvdeklaration ikke er nok. Desuden skal produkternes sporbarhed øges, og der bør etableres et europæisk ulykkesregister, og der bør gives bedre forbrugerinformation om farlige produkter. Endelig bør der stille særlige sikkerhedskrav til produkter rettet mod børn og ses særligt på forbrugergrupper med særlige behov (fx handicappede). Det savner Forbrugerrådet: Straffen for kartelaftaler, der indebærer bindende videresalgspriser, bør skærpes Jf. anbefalingerne i regeringens konkurrenceudvalg Udviklingen af et ungdomsdankort bør sikres De nuværende debetkort (Mastercard Direct, Visa Electron mv.) er for dyre for de unge, hvor de, ikke mindst ved nethandel, typisk indebærer betalingsgebyrer der er langt højere end for Dankort. Samtidig indebærer deres stigende udbredelse, at bankernes tilskyndelse til at tilbyde deres unge kunder Dankort, når de bliver over 18 år er meget begrænset. Alle danskeres adgang til reelt bredbånd bør sikres Danmark som højhastighedssamfund er en vigtig målsætning, men den hidtidige efterspørgselsdrevne udbygning af bredbåndsnettet giver en for langsom udbygningstakt, specielt i udkantsområderne, på grund af de få store spillere, hvis interesser dominerer udbygningen. Udbygningen af nettet, herunder fiber, skal speedes op. Det må ske ved

8 at give branchen stærkere incitamenter til at investere i udbygning af et fremtidssikret net. Forbrugerne bør sikres bedre mod tab af konkurser og konkursrytteri bør forhindres. På enkelte områder (fx Indskydergarantifonden, Rejsegarantifonden) har man ordninger, der sikrer forbrugerne mod at tabe forudbetalte beløb ved konkurser. Ikke mindst i lyset af at antallet af konkurser har været stigende de sidste tre år, bør der etableres en mere generel ordning, der sikrer forbrugerne mod tab, fx i form af betalingssystemer med spærrede konti eller ved at flytte almindelige forbrugere op foran virksomhederne i konkurskøen. På flyområdet er der brug for at gøre den eksisterende frivillige konkurssikring obligatorisk for alle flyvninger fra Danmark. Samtidig bør der lovgives mod konkurssikring. Virksomhedernes samfundsansvar bør i større omfang baseres på bindende regler og tiltag Den hidtidige politik for virksomhedernes samfundsansvar (CSR) baseret på frivillighed har ført til, at dansk erhvervsliv sakker agterud sammenlignet med andre lande. En forbedring af Danmarks internationale omdømme og langsigtede position på markederne afhænger bl.a. af, at vi i praksis er et foregangsland på dette område. Den nyligt vedtagne ISO standard for virksomhedernes samfundsansvar kan danne udgangspunkt for en diskussion om bindende regler, i hvert fald for større virksomheder. Statsstøtten til DanWatch og DIEH skal være tilstrækkelig stor Vi er glade for, at der ifølge regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar skal ydes støtte til initiativer og organisationer, som fremmer viden og debat i Danmark blandt virksomheder og forbrugere om etisk handel og leverandørstyring, herunder Dansk Initiativ for Etisk Handel og DanWatch. Det er vigtigt, at denne støtte er tilstrækkelig til, at organisationerne kan arbejde. Bæredygtigt forbrug bør fremmes ved en ændret afgiftsstruktur Der er behov for en mere målbevidst indsats, hvis forbrugerne skal give et mere substantielt bidrag til at mindske miljø- og klimabelastningen. Udover forbedret information og opstramning mht. mærkningsordninger bør afgiftsstrukturen differentieres på baggrund af produkternes miljø- og klimabelastning. Der bør skabes mere trygge rammer for boligfinansieringen Der er brug for en regulering af realkreditlånene, så vi undgår at hvert realkreditinstitut udvikler sin egen belåningsmodel, hvilket kan føre til mindre sammenlignelighed og mindre let omsættelighed af realkreditobligationer. Og adgangen til at hæve bidragssat-

9 serne for realkreditlånene bør reguleres mere, ligesom adgangen til at skifte realkreditinstitut bør lettes. Den finansielle forbrugerforståelse bør styrkes En forebyggende indsats kræver at man øger den finansielle forbrugerforståelse blandt unge. Men der er en stor mangel på anvendeligt materiale, der kan bidrage til unge menneskers forbrugerforståelse, ikke mindst på det finansielle område. Der er derfor behov for en yderligere indsats i skoler og uddannelsesinstitutioner. Endelig har Forbrugerrådet sammen med Dansk Erhverv peget på yderligere nogle forbrugerpolitiske ønsker Mindske gener ved indførelse af mobilt bredbånd. Gode forbrugerforhold på de liberaliserede markeder. Styrk forbrugerforskningen. Miljømærkede produkter bør fritages for licensafgift. Information til virksomheder om digitaliseringen. Reform på betalingsområdet.