Sorte reformer møder modstand

Transkript

1 April 2013 nr 45 Medlemsblad for Enhedslisten Sorte reformer møder modstand Regeringen brugte de sidste vinteruger på at lancere den ene asociale reform efter den anden. Nu venter et forår, hvor regeringen vil blive presset hårdt i både parlamentet og på gaden. Side 4-9.

2 indhold Dette nummer Europa demonstrerer s3 SU-reform rammer de svageste studerende s4 Lærere på kanten af lockout s7 Togfond på vej s9 Partikelforurening dræber lufthavnsansatte s10 Enhedslisten støtter udsatte spaniere s11 Socialøkonomiske virksomheder s12-13 Enhedslisten på Christiansborg s14-15 Regeringen skaber ny fattigdomsydelse s5 + Kontanthjælpsreformen vil gøre tusinder af arbejdsløse fattigere og skabe en ny fattigdomsydelse til arbejdsløse under 30 år. + Nordsøens oliebaroner fredes s8 Regeringen opgiver at foretage en ellers rimelig justering af Nordsøaftalen, som kunne have indbragt statskassen op til 10 milliarder kroner mere årligt. + Vækstplanen en asocial jobdræber s6 Regeringen vil bruge milliardbesparelser på kontanthjælp, miæjø,su og kommunal velfærd til at give erhvervslivet Faste artikler Sværvægter s16-17 Offentlighedsloven Nyt fra Hovedbestyrelsen s19 Debat s18-28 Kalender s30-31 Kammeratlig hilsen s32 Mogens Blicher Bjerregård Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Linda Hansen, Lole Møller, Mikael Hertoft, Janus Noack, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Karl Vogt-Nielsen Art Director: Maria Prudholm Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 12. april kl Debatindlæg: må højst fylde tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Maibritt Kerner Oplag: Tryk: Scanprint RETNING Et hedt forår i vente Den første forårsdag var den 28. februar. Solen skinnede på de titusindvis af unge, som mødte frem til demonstration mod regeringens SU-nedskæringer. Jeg kantede mig forbi en pige med et hjemmelavet papskilt: Jeg har ik lavet penge jeg har lavet lektier med henvisning til rapperen Kidds store hit. Stemningen var i top, da demonstrationen slangede sig fra Rådhuspladsen og hen mod Christiansborg, og de unge råbte: Kære, kære Morten Det er ik i orden!. Jeg stemmer i. Det er tiltrængt efter en uge med angreb på kontanthjælpsmodtagere og studerende, som skal betale for, at regeringen vil give skattelettelser til de store virksomheder. Også penge, som ellers skulle bruges på tiltrængte forbedringer af skoler, plejehjem og daginstitutioner, har regeringen snuppet til den såkaldte vækstplan. Resultatet er altså, at de borgere, som har mindst at leve for, skal finansiere lettelser af selskabsskatten. Og de penge, som skulle forbedre vores velfærd, bliver nu i stedet brugt til skattelettelser. 2 Rød+Grøn April 2013 Samlet set kommer regeringens økonomiske politik til at sende uligheden og arbejdsløsheden i den forkerte retning. Det er det modsatte af, hvad Helle Thorning-Schmidt lovede, da hun sagde, at hun ville vælge velfærd frem for skattelettelser. Det er det modsatte af rød politik. Det er entydigt blåt. Og den politik er Enhedslisten naturligvis modstandere af. Det fører naturligt nok til spørgsmålet om, hvorfor Enhedslisten ikke bare vælter regeringen. Det er bestemt en fristende tanke. Men problemet er bare, at en ny regering bestående af Venstre og Konservative med opbakning fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil være mindst lige så elendig som den nuværende. Det ville ikke betyde en bedre, mere retfærdig eller solidarisk politik. At lade dem komme til magten ville være at give op. Det eneste håb, vi har for at få en anden politik, er at skabe et massivt pres på den nuværende regering. Lad os håbe, at elev- og studenterdemonstrationen mod SU-forringelser bare er det første tegn på, at regeringen går et hedt forår i møde.»samlet set kommer regeringens økonomiske politik til at sende uligheden og arbejdsløsheden i den forkerte retning.«stine Brix Medlem af Folketinget og Enhedslistens hovedbestyrelse

3 europæere tog i marts til Bruxelles for at vise deres utilfredshed med EU s borgerlige nedskæringspolitik. For et europæisk forår I midten af marts gik europæerne i aktion mod EU s nyliberale krisepolitik og for et Europæisk Forår. I Ljubljana, Wien, Bristol, Sevilla og mange andre byer var budskabet det samme: Drop angrebene på velfærd, sociale rettigheder og demokrati, og lad de rige betale for krisen. Jeppe Rohde og Dennis O Brien I Danmark havde græsrodsinitiativet fra Solidaritet eller frit fald indkaldt til demonstrationer flere steder i landet. Til trods for snevejr samlede netværket godt 300 mennesker i København, mens 150 deltog i Aarhus og 100 i Odense. Vi bliver flere og flere, men hvis vi skal opbygge en stærk bevægelse for en solidarisk arbejdsløshedspolitik, er det helt afgørende, at en samlet fagbevægelse tager del i kampen. Det vil vi arbejde for i den kommende tid, fortæller Marta Helleskov fra netværket. Fra Danmark til Bruxelles To busser med danske demonstranter tog direkte fra demonstrationerne i Danmark og ned til European Spring-demonstrationen i Bruxelles. Blandt deltagerne var Ninna Hedeager Olsen fra Solidaritet eller frit fald i København. EU har ført an i den nedskæringspolitik, som hærger landene, og skal vi få vendt udviklingen, kræver det et opgør med EU s kvælertag på landenes økonomiske politik, siger hun og uddyber: EU s nedskæringsideologi skaber ikke vækst og arbejdspladser den skaber arbejdsløshed, fattigdom og hjemløshed. To timer før den internationale demonstration var der en manifestation foran den danske repræsentation i Bruxelles. Herefter sluttede danskerne sig til den store, fælleseuropæiske demonstration, som talte omkring demonstranter. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, som også var i Bruxelles for at deltage i demonstrationen, siger: Det bliver mere og mere tydeligt, at vi kæmper en fælles kamp. For løn og arbejdsvilkår er også under pres i Danmark, og ligeledes bruger regeringen EU-henstillinger som undskyldning for ikke at investere i arbejdspladser. Arbejdsløshed i Europa 26 mio. mennesker i EU-landene er arbejdsløse, svarende til 10,7 procent af arbejdsstyrken. Næsten hver fjerde EU-borger under 25 år er arbejdsløs. I alt står 5,7 mio. unge europæere udenfor arbejdsmarkedet. I Danmark er ca mennesker arbejdsløse. I løbet af årets to første måneder faldt danskere ud af dagpengesystemet. European Spring-demonstrationen i Bruxelles. Foto: Lulle Adelholm Rød+Grøn April

4 Aktuel politik Det er ikke i orden, Morten! Elever og studerende protesterer over regeringens forslag om at spare to milliarder kr. på SU en. Og det er der god grund til, mener Enhedslisten. For en sådan besparelse vil især ramme de unge, der har sværest ved at gennemføre en uddannelse. Line Hjarsø, uddannelsespolitisk rådgiver Kære, kære Morten det er ikke i orden!, brølede de elever og studerende, der protesterede på Christiansborgs Slotsplads den sidste dag i februar. Ordene nåede helt ind bag borgens tykke mure, så uddannelsesminister Morten Østergaard ikke kunne undgå at høre, at landets elever og studerende siger nej til regeringens SUreform. Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund, der også var at finde på slotspladsen, er også arg modstander af regeringens SU-besparelser. Hvis de bliver gennemført, vil det forringe livsvilkårene for elever og studerende, og det vil blive sværere at tage en uddannelse. Især for dem, der i forvejen har det svært, siger hun. Reform rammer de svageste unge Regeringens forslag medfører, at der skæres et halvt år af SU-perioden for alle, og for de unge, der holder mere end to sabbatår, skæres et helt år af SU en. Samtidig vil udbetalingen af SU en stoppe, så snart studerende er forsinket et halvt år. Endvidere mindskes selve SUydelsen for alle hjemmeboende elever og studerende, og med den forslåede SU-regulering bliver SU en over en årrække flere tusinde kroner mindre værd. SU-besparelserne rammer især de unge, der er vokset op uden lange bogreoler i stuen, mener Rosa Lund. For det er jo netop dem, der har behov for lidt ekstra tid til at afklare, hvad de skal læse og lidt ekstra tid til at gennemføre deres Fakta om regeringens SU-reform studier. Og når regeringen tager SU en fra dem, er jeg ikke i tvivl om, at færre af dem gennemfører en uddannelse, siger hun. Øger den negative sociale arv Allerede i dag er der stor forskel på, hvilke unge, der får hvilke uddannelser. 66 procent af de uni- SU en stoppes, så snart den studerende er forsinket i et halvt år. SU-perioden for videregående uddannelser forkortes samlet set med et halvt år. Mere end to sabbatår er lig kortere SU-periode (et halvt år kortere end hvis man holder maks. to års sabbat). SU til hjemmeboende elever og studerende falder drastisk og bliver afhængig af begge forældres indkomst også hvis de er skilt. Med dette forslag mister elever og studerende mellem 381 kr. og kr. om måneden, svarende til mellem kr. og kr. om året. SU en reguleres med en mindre reguleringsprocent fra , hvorfor elever og studerende i 2023 vil have flere tusinde kroner mindre om året. Kun SU til faglig supplering, hvis det er turbokurser på få uger. 4 Rød+Grøn April 2013

5 Regeringens SU-reform medfører, at der skæres et halvt år af SU-perioden for alle, og for de unge, der holder mere end to sabbatår, skæres et helt år af SU en. Foto: Maibritt Kerner Regeringen skaber ny fattigdomsydelse Kontanthjælpsreformen vil gøre tusinder af arbejdsløse fattigere og skabe en ny fattigdomsydelse til arbejdsløse under 30 år. det vil forringe deres muligheder i uddannelsessystemet, påpeger Rosa Lund, der finder det dybt sørgeligt, at det skal komme fra en socialdemokratisk regering. versitetsstuderende har forældre med videregående uddannelser, mens kun fem procent af dem har forældre med grundskole som højeste uddannelse. Og på alle uddannelsestyper er frafaldet størst blandt de elever og studerende, hvis forældre har de korteste uddannelser. Det er et kæmpe problem, at den negative sociale arv stadig fylder så meget. Derfor er det også hul i hovedet at forringe SU en, for de elever og studerende, som ikke bare kan tømme mors og fars tykke tegnebog, tvinges jo til enten at arbejde mere, med stor risiko for forsinkelse, eller at droppe udannelsen, siger Rosa Lund. Hun opfordrer samtidig alle til at understøtte kampen mod SU-reformen. Vi er nødt til at sige fra overfor denne her udvikling, f.eks. ved at engagere os i elevråd, studenterråd og studenterorganisationer, eller ved at deltage i debatten. Det er så vigtigt, at der kommer et massivt pres på regeringen, slutter Rosa Lund. Simon Halskov, Rød+Grøn Sammen med regeringen afskaffede vi sidste år fattigdomsydelserne. Nu indfører regeringen en ny fattigdomsydelse, der særligt vil ramme unge forsørgere og deres børn. Stik imod valgløfterne og stik imod hensigterne i regeringsgrundlaget vil man nu øge uligheden og gøre tusinder af arbejdsløse fattigere, siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl. Vi lægger aldrig stemmer til Enhedslisten har opfordret regeringen til at droppe de nye fattigdomsydelser og i stedet forhandle en reform på plads med Enhedslisten. Vi møder selvfølgelig op til forhandlinger, hvis vi bliver inviteret. Og vi er parate til at forhandle om en reform, der kan få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Men vi kommer aldrig til at lægge stemmer til en reform, som tager Fakta om kontanthjælpsreformen penge fra arbejdsløse børnefamilier, fastslår Christian Juhl. Alt tyder dog på, at reformen bliver indgået med højrefløjen, hvor især Venstre og Konservative har skamrost regeringens udspil. Engang sagde regeringen ligesom os, at man ikke hjælper folk i arbejde ved at gøre dem fattigere. Det mener regeringen åbenbart ikke mere, konstaterer Christian Juhl. Frontalangreb på børnefamilier Også familieordfører Rosa Lund er chokeret over regeringens kontanthjælpsreform, som vil koste unge forsørgere op til kr. om måneden. Det er et frontalangreb på unge børnefamilier, der er ramt af arbejdsløshed. Vi vil igen se forældre, som ikke har råd til at lade børnene gå til fodbold eller fødselsdage. Det vil betyde forøget stigmatisering og ulighed for børnene, og Uddannelse til de uddannede Rosa Lund er samtidig forundret over, at regeringen vil halvere kontanthjælpen for unge, som allerede har en kompetencegivende uddannelse. Regeringen har sagt, at de lavere ydelser skal motivere unge til at tage en uddannelse. Men hvorfor skærer de så også halvdelen af kontanthjælpen for de unge, som faktisk har en kompetencegivende uddannelse? Det hænger jo ikke sammen, siger hun. Bliver kontanthjælpsreformen gennemført, vil nogle af de unge arbejdsløse, der lige nu er ved at miste dagpengeretten, skulle leve for omkring kr. om måneden før skat. Det er bl.a. unge, der allerede har taget en uddannelse og gjort alt, hvad de kunne, for at få et arbejde. Det giver ingen mening at straffe dem på den måde, siger Rosa Lund. Regeringen lægger op til at spare en milliard kr. på kontanthjælpen danskere på kontanthjælp forventes at blive ramt af besparelserne. Arbejdsløse mellem 25 og 30 år vil ikke længere have ret til kontanthjælp. I stedet kan de, hvis de påbegynder en uddannelse, modtage en uddannelsesydelse, der svarer til SU. Med uddannelsesydelsen vil kontanthjælpsmodtagere under 30 år miste kr. om måneden. Hvis de er forsørgere, vil de miste op til kr. om måneden. Arbejdsløse mellem 18 og 25 år, der allerede nu kun får det halve i kontanthjælp, vil miste ca kr. om måneden, hvis reformen bliver gennemført. Ydelsen til dem, der lever sammen i et papirløst parforhold, begrænses til samme niveau som ægtefællers. Omkring personer er på kontanthjælp. Heraf er omkring personer under 30 år. Rød+Grøn April

6 Aktuel politik Vækstplanen er en asocial jobdræber Med et hav af reformer vil regeringen flytte milliarder af kroner fra velfærden til en såkaldt vækstpakke, hvis hovedelement er skattelettelser til erhvervslivet. Udover at finde tiltaget uhyre usympatisk mener Enhedslisten, at planen vil fjerne langt flere jobs end den vil skabe. Simon Halskov, Rød+Grøn Milliardbesparelser på kontanthjælp, SU og kommunal velfærd skal bruges til at give erhvervslivet skattelettelser. Sådan lyder regeringens opskrift på at øge beskæftigelsen. Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt- Nielsen, er regeringens såkaldte vækstplan ikke alene hamrende asocial, når den tager penge fra dem, der har mindst og forærer dem til store, rige virksomheder. Den vil også fjerne langt flere job end den vil skabe. Hvis man tager penge, som skulle have været brugt til offentlige investeringer, og i stedet bruger dem på selskabsskattelettelser, så koster det tusindvis af arbejdspladser. Og det er ifølge regeringens egne tal. Dermed er der ikke tale om en jobskaber, men om en jobdræber, påpeger hun. Miljøet og velfærden betaler Johanne Schmidt-Nielsen finder det uforståeligt, at regeringen vælger selskabsskattelettelser, som ifølge alle økonomer er én af de dyreste måder at skabe job på. Regeringens planer indebærer, at der skal skæres i den offentlige vækst. Det koster hjemmehjælpere til vores ældre medborgere, det betyder færre voksne i vores børnehaver og færre sygeplejersker på hospitalerne. Det var det modsatte af, hvad regeringen lovede, siger hun. Samtidig slækker regeringen på energiafgifter, hvilket vil forøge virksomhedernes CO2-forbrug, og afskaffer en bebudet lastbilafgift. Lige så sort som den her pakke er for velfærden og de fattigste i samfundet, er den for miljøet og klimaet. Den vil betyde øget CO2- udslip og øget forurening, påpeger Johanne Schmidt-Nielsen. Forhandlede i 25 minutter Da regeringen inviterede partierne til indledende drøftelser om vækstplanen, var Enhedslisten i Finansministeriet i præcis 25 minutter. Så langt tid tog det at gøre klart, at Enhedslisten aldrig lægger stemmer til at tage penge fra Det indeholder vækstplanen 2 mia. kr. tages fra kommunernes velfærd og bruges på offentlige investeringer. Væksten i det offentlige forbrug sænkes til 0,4 procent i 2014 og 0,5 procent i Besparelser på kontanthjælpen for 1 mia. kr. Besparelser på SU en for 2 mia. kr. Selskabsskatten sænkes fra 25 til 22 procent. Virksomhedernes miljø- og energiafgifter sænkes. Kørselsafgifter for lastbiler vil alligevel ikke blive indført. studerende, fra børnefamilier og fra velfærden for at give meningsløse skattelettelser til store selskaber, der i disse måneder udbetaler enorme udbytter til deres aktionærer, fortæller gruppeformand Per Clausen. Enhedslisten præsenterede regeringen for syv ultimative krav, herunder fjernelse af besparelserne på SU og kontanthjælp. Desuden har Enhedslisten meldt klart ud, at partiet ikke lægger stemmer til en aftale med kommunerne, der indeholder reel negativ vækst og velfærdsforringelser i milliardklassen. Dermed er regeringen helt afhængig af Venstres stemmer, når kommuneaftalen skal på plads, hvilket formentlig kommer til at betyde, at den offentlige vækst kommer endnu længere ned end de 0,4 procent, som regeringen lægger op til. Hjælp os med at presse regeringen Johanne Schmidt-Nielsen opfordrer venstrefløjens vælgere og bagland til at lægge massivt pres på regeringen. Jeg ved at rigtig mange socialdemokrater og SF ere ikke er enige i det her. Jeg håber, at mange vil være med til at lægge pres på regeringen for at opgive deres planer om at stjæle fra arbejdsløse og studerende for at give meningsløse selskabsskattelettelser, siger hun. Det er nu, der skal siges fra. Ellers tror jeg, at løbet er kørt for denne her regering. Enhedslistens syv krav Ingen nedskæringer i SU en. Ingen forringelse af kontanthjælpen for unge og ingen udvidelse af ægtefælleafhængigheden. Ingen selskabsskattelettelser. En fastholdelse af målet for væksten i det offentlige forbrug på mindst 0,8 procent og ingen nedskæringer i den kommunale velfærd. Eventuelle omlægninger af afgifter og erhvervsstøtte skal bidrage til at beskytte miljøet og mindske CO2-udledningen. Ophævelse af det kommunale anlægsloft. En reform af dagpengesystemet, der sikrer større tryghed for arbejdsløse. Regeringen vil lette virksomhedernes miljø- og energiafgifter. Foto: Clint Spencer 6 Rød+Grøn April 2013

7 Regeringen og KL vil tromle lærerne Forhandlingerne om lærernes arbejdstid er gået i hårknude, og KL har varslet lockout fra 1. april. Den idé har KL ikke fået på egen hånd. Regeringen har kørt parløb med kommunerne og angiveligt også lovet at komme med et lovindgreb, hvis lærerne ikke makker ret. Mikael Hertoft og Simon Halskov, Rød+Grøn Inden lærerne havde startet egentlige overenskomstforhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL), blev de truet med lockout. Den hårde kurs overfor skolelærerne stopper dog ikke her. For nyligt kunne DR afsløre, at regeringstoppen på et fortroligt møde den 13. november lovede KL at lave et lovindgreb, hvis lærerne ikke bøjer sig, hvormed et opgør med lærernes arbejdstidsregler vil blive tvunget igennem. Hvis det er rigtigt, er der tale om en markant opgør med den danske model og et direkte angreb på fagforeningernes mulighed for at indgå aftaler på baggrund af frie forhandlinger, siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen. Lærerne er blot de første Samme dag som DR s afsløring havde Enhedslistens lærernetværk og faglige landsudvalg kaldt til åbent møde om overenskomsten. Over 40 mennesker deltog, heriblandt FOA-formand Dennis Kristensen, som understregede, at lærernes arbejdstid er en vigtig sag for alle offentligt ansatte. Hvis arbejdstidsreglerne for lærerne bliver fjernet, vil tiden komme til andre faggrupper næste år, forsikrede han. Dorthe Lange, næstformand i lærerforeningen, påpegede, at hvis regeringen og KL lykkes med at fjerne de kollektive arbejdstidsregler, vil lærerne blive uhyre pressede i forhold til alle de opgaver, der ligger udover selve undervisningen. Her vil der ikke være andre regler end årlig arbejdstid. Ingen aftaler om forberedelse eller maksimal ugentlig arbejdstid, sagde hun. De arbejdstidsregler, regeringen ønsker sig, er et godt eksempel på, hvorfor politikere skal holde sig fra overenskomstforhandlinger, mener Enhedslistens folkeskoleordfører, Lars Dohn. Fra et skrivebord på Christansborg kan det se fint ud at tvinge lærerne til at undervise Flyer fra elevdemonstrationerne: Antorinis eftersidning til skolebørnene. Finansministeren skal redgøre for regeringens og KL s samarbejde. Foto: Stig Stasig mere. Men fra mine mange år som folkeskolelærer ved jeg, at god undervisning kræver forberedelse, påpeger han. Corydon skal forklare indblanding Ved redaktionens slutning har Danmarks lærerorganisationer planlagt demonstration den 20. marts under parolen: Lærerne er de første. Hvem bliver de næste?. Enhedslisten bakker helhjertet op om lærerne, ligesom sagen om regeringens ledtog med KL ikke får lov til at løbe ud i sandet. Vi indkalder finansministeren i samråd i Folketingets finansudvalg for her at forsøge at få en forklaring fra ham, fortæller Per Clausen. Det er ingen hemmelighed, at regeringen satser på at få folkeskolereformen finansieret af, at lærerne skal undervise mere. Men hvis man oven i købet har tilrettelagt et forløb sammen med KL, som sikrer, at man opnår de det ønskede resultat, så er det fuldstændig uacceptabelt, slutter han. Læs mere om overenskomstforhandlingerne på Rød+Grøn April

8 Arbejdsmiljø Nordsøens oliebaroner fredes Regeringen opgiver at foretage en ellers rimelig justering af Nordsøaftalen, som kunne have indbragt statskassen op til 10 milliarder kroner mere årligt. Karl Vogt-Nielsen, Energi- og klimarådgiver I 1962 betalte A.P. Møller 40 kr. for at få eneretten til at hente samfundets olie og gas op fra den danske undergrund i 50 år. Siden andre end Møller opdagede, at der var store værdier dernede, har venstrefløjen igen og igen krævet, at samfundet fik en større andel i de fælles værdier. Efter mange års politisk pres er aftalen revideret flere gange, og da udløbet af eneretsaftalen i 2012 nærmede sig, voksede presset for nye ændringer. Olieprisen firedoblet Desværre blev det på VK-regeringens vagt, at ændringerne blev gennemført. I 2003 indgik de, sammen med Radikale og DF, en ny aftale, der skruede lidt op for statens andel af olieindtægterne. Til gengæld blev aftalen forlænget med ekstra 30 år til 2042 og DUC (Shell, A.P. Møller og Chevron) blev lovet, at den ikke laves om igen. Men så steg olieprisen. Ikke bare til de 27$, som var den højeste pris, man antog i følsomhedsberegningerne frem til 2010, men til det firedobbelte. Selv det Økonomiske Råd anslog, at beskattede man olien som i Norge, vil staten de næste år kunne få 5-10 mia. kr. mere ind årligt, hvilket modsvarer, hvad regeringens mange asociale reformer giver staten i indtægt. Aftalen kunne imidlertid ændres i tilfælde af bristende forudsætninger, f.eks. hvis det kunne påvises, at staten næppe havde indgået aftalen, såfremt nye forhold havde været kendt på aftaletidspunktet. Derfor følte den nye regering sig presset til at iværksætte et såkaldt serviceeftersyn af aftalen fra Helt ude i hampen Men Kammeradvokaten, der sammen med en række embedsfolk har gennemført serviceeftersynet, mener ikke, at der er tale om bristende forudsætninger. Selvom der fra ministeriets side alene blev set på scenarier, hvor olieprisen kunne stige til 36$ i 2042, så henviser advokaten til, at Enhedslisten i sin tid har spurgt om, hvorledes det vil se ud, såfremt olieprisen stiger til 50 eller 100$ og så har man jo forholdt sig til, at det kunne ske, mener Kammeradvokaten. Derfor er der ifølge Kammeradvokaten ikke noget at komme efter. Dette på trods af, at ministeren i sit svar dengang fandt Enhedslistens antagelse helt ude i hampen. Opgørelser af olieprisen helt tilbage til 1861 viser, at olieprisen ikke på noget tidspunkt har nået et niveau på 100 dollar pr tønde og alene har ligget over 50 dollar pr tønde i en kortere årrække i starten af 1980erne, lød argumentationen. Det første opgør Udover DUC står en række andre aktører for 14 procent af olieudvindingen i Nordsøen. De får nu opjusteret deres bidrag til stats- 8 Rød+Grøn April 2013

9 Nye oliepenge går til togfond kassen, hvilket frem til 2042 giver staten en gevinst på 27 mia. kr. Regeringen har i tilknytning til denne indtægt oprettet en togfond, som angiveligt skal bruge midlerne til forbedringer af det danske jernbanenet. Enhedslisten mener, at det er skammeligt, at regeringen har fredet A.P. Møller, Shell og Chevron, så de også fremover bliver markant overbetalt for deres olieudvinding. Mens danske (ikke-finansielle) virksomheder har et typisk årligt afkast på fem procent, ligger Nordsøselskaberne på procent (på nær et dyk i 2009). Enhedslistens finansordfører Frank Aaen er dog glad for, at det nu trods alt er lykkes at presse den nye regering til et eftersyn, som flytter milliarder fra olieselskaberne til investeringer i kollektiv trafik. Det er et første opgør med overbetalingen, og vi vil fortsat arbejde for, at DUC-aftalen revideres, og at samfundet får mere ud af værdierne i Nordsøen. Ikke mindst for at fremme omstillingen af energiforsyningen, så vi kommer væk fra brugen af fossile brændsler. Illustrationer: Bonita Hein og Andrey Volodov Regeringens gave til danskerne, en togfond til 27 mia. kr., skal mildne det oprørske bagland i S og SF. Langt hen ad vejen flugter planen med Enhedslistens visioner for togtrafikken. Arne Lund, trafikpolitisk rådgiver Det var næsten for godt til at være sandt, da regeringen meddelte, at den vil bruge 27 mia kr. på at elektrificere og udbygge jernbanenettet. Det skete efter et par barske uger, hvor regeringen havde bøjet sig for den blå dagsorden med nedskæringer af kontanthjælp og SU, og ødsle gaver til erhvervslivet. Selvom fonden ligner et forsøg på at dæmpe regeringens urolige bagland, er den et yderst positivt tiltag, der vil rette op på regeringens flossede grønne profil, der, med vækstplanens forøgelse af CO 2 og lavere skatter på spildevand og emballage har fået nogle drøje hug. Grønt potentiale Enhedslisten har i årevis talt for døve øren, når vi påpegede, at Fakta om togfonden olieselskaberne slap for billigt på Nordsøen, og at provenuet skulle bruges til investeringer i kollektiv trafik. Realiseres udbygningen og elektrificeringen af tognettet, skabes der et enormt potentiale for at flytte folk fra biler og fly til tog. Hertil kommer, at flere eltog mindsker transportens CO 2 - udslip, for den manglende elektrificering tvang DSB til at indkøbe og køre med de problemfyldte IC4-tog og osende lokomotiver fra 80 erne. Skønhedspletter I en så omfattende plan vil der altid være skønhedspletter. Satsningen på den såkaldte timemodel, hvor rejsetiden mellem Danmarks fire største byer forkortes til en time mellem hver, kan Timemodellen indføres, så togturen i 2025 tager en time mellem hver af de største byer: København-Odense, Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg. Det betyder, at det vil være muligt at komme fra København til Aalborg på tre timer mod ca. 4½ time i dag. Rejsetiden fra Odense til Esbjerg og Herning forkortes også til en time. Nye baner på strækningerne Odense-Middelfart og Skanderborg- Aarhus (tre spor), samt en jernbanebro over Vejle Fjord. Der opføres en ny banegård i Aarhus. Elektrificering af strækningerne: Roskilde-Kalundborg Fredericia-Frederikshavn Vejle-Struer København-Køge-Ringsted Ringsted-Rødby Køge-Næstved Lunderskov-Esbjerg ikke stå alene. Også mindre byer har krav på hyppig og præcis togdrift. Initiativer til at udvikle jernbanegodset mangler. Det kan undre, når regeringen i vækstpakken fjerner kørselsafgifterne for lastbiler, noget som kunne bidrage til at fremskynde overflytning af gods fra lastbil til bane. Hurtigere tog tiltrækker mange nye rejsende, men skal det batte noget, skal de høje takster sættes ned. Togfond skaber nye job Entreprenørforeningen skønner, at investeringerne vil skabe nye langtidsjob, med i anlægsbranchen og i de erhverv, der leverer materialer. På plussiden tæller desuden, at Togfonden vil lukke lufthavnene i Karup og Tirstrup, der begge har vigende passagertal. Færre lufthavne er også Ø-politik, for afstandene i Jylland ikke er større, end at behovet kan dækkes af Aalborg, Billund og evt. Sønderborg. Når der investeres så massivt i en forbindelse over Fyn, vil det være svært at holde liv idéen om en fast forbindelse over Kattegat. Også det er positivt. Noget til bilerne Venstre lagde hurtigt luft til Togfonden. Nu måtte der ikke gå Enhedslisten i dansk trafikpolitik; der skulle også være noget til bilerne, lød det fra det motorglade parti. Den udmelding indikerer, at kommer Venstre til magten efter næste valg, vil Togfonden blive udvandet og midler overflyttet til vejnettet, især motorvejene. Det kan f.eks. bringe elektrificeringen af Vejle-Struer og det nødvendige nye dobbeltspor på Vestfyn i fare. Rød+Grøn April

10 Arbejdsmiljø Partikelforurening dræber lufthavnsansatte Et stigende antal kræfttilfælde blandt lufthavnsansatte kædes sammen med den voldsomme luftforurening, de udsættes for på deres arbejdsplads. Der er brug for politisk handling, mener både eksperter og lufthavnsansatte. Simon Halskov, Rød+Grøn Alle, der arbejder i lufthavne, kender det. Lidt lugt, lidt fedtet stads. Sådan lidt usikre fornemmelser. Men når usikkerheder kombineres med sund fornuft, og folk begynder at blive syge af kræft, kan vi jo lægge to og to sammen. Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup, er taget til Bruxelles sammen med kolleger fra Danmark, England, Sverige, Tyskland, Holland og Belgien for at deltage i en konference om partikelforurening i Europas lufthavne. De er alle stærkt bekymrede over den voldsomme luftforurening, de dagligt arbejder i. Bange anelser bekræftet Længe har de gået med bange anelser om, at kræfttilfældene blandt kolleger skyldes det daglige arbejde blandt storsvinende 10 Rød+Grøn April 2013 fly og køretøjer, der servicerer flyene. Nu er de bange anelser blevet bekræftet. Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt, at flere kræfttilfælde formentlig skyldes partikelforureningen i lufthavnene, fortæller Kaare Press-Kristensen, civilingeniør, Ph.D og seniorrådgiver for Det Økologiske Råd. Som en del af projektet Clean Air, som 3F Kastrup, Dansk Metal afd. 16 og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforeninger har iværksat for at bekæmpe luftforureningen, har Kaare Press-Kristensen foretaget målinger af partikelforureningen i Københavns Lufthavn. Resultaterne viser, at der er langt flere ultrafine partikler i lufthavnen end i Københavns mest trafikerede gader. I myldretiden på H.C. Andersens Boulevard er der ultrafine partikler per cm3 i luften. Nogle bagagearbejdere udsættes for over partikler i bestemte tidsrum, forklarer Kaare Press-Kristensen. Hvor usundt er det? Vi ved, at indånding af nanopartikler giver betændelsestilstand i lungerne. Vi ved også, at partiklerne er både mutagene og kræftfremkaldende, forklarer Ulla Vogel, professor fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Dieseludstødningspartikler og kulnanopartikler er klassificeret som kræftfremkaldende af de danske myndigheder. Hjertekarsygdomme, og heraf følgende blodpropper, kan også relateres til indånding af partiklerne, fortæller hun og fortsætter med at opremse synderegistret: Luftforurening er også blevet koblet til børnedødelighed i epidemiologiske studier. Og når gravide udsættes for partikelforurening, påvirker det arveanlæggene hos drengebørn. Også mænd kan få påvirket deres arvemateriale. Lokale initiativer er ikke nok Det er flyene og de såkaldte ground handling-køretøjer, der er skyld i luftforureningen. Begge brancher er inviteret til konferencen men er udeblevet. Det viser ifølge Søren Søndergaard, EU-parlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EU, at dem, der forurener, ikke vil løse problemet. Spørgsmålet om partikelforurening kan kun løses helt på internationalt niveau. På EU-plan sker der nogle undersøgelser, men det går alt for langsomt. Vi har brug for minimumsregler på området her og nu, siger han. Og der findes tiltag, der kan mindske luftforureningen betragteligt, fastslår Kaare Press- Kristensen. Dieseldrevne køretøjer kan erstattes af elektrificerede. Fly kan nøjes med at have en motor tændt, når de kører til og fra gates. Og klimafiltre kan fjerne 90 procent af partikelforureningen indendørs, forklarer han. Hvem skal betale? Partikelfiltre på lufthavnskøretøjerne ville også være til stor hjælp. Det er stort set ingen af dem udstyret med i dag, da der ikke er noget lovkrav om, at kø-

11 Enhedslisten støtter udsatte spaniere Illustration: Anthony Jones retøjer uden nummerplader skal udstyres med partikelfiltre. Det koster naturligvis at investere i tiltag, der nedbringer luftforureningen. Men som en bagagearbejder fra Kastrup bemærker, medfører forureningen også udgifter. For når folk bliver syge, ender regningen jo bare et andet sted, på sygehusene. Staten ejer jo en del af SAS og Københavns Lufthavn. Er det ikke en mulighed, at de myndigheder investerer i udstyr, der forurener mindre, spørger han. Det udløser en længere diskussion om, hvorvidt EU s konkurrenceregler tillader lufthavne at eje de maskiner, der forsyner flyene. En diskussion, der bliver bizar, når man hører bagagearbejder Greg Foster fortælle om sine arbejdsbetingelser i East Midlands Airport. Soden sætter sig i næse og ører, og man kan lugte flyets brændstof længe efter det er lettet. Nogle holder vejret eller ånder let, når det er allerværst. Men med 500 kufferter, der skal lastes, er det en hård omgang at bruge den teknik. PAH Plataforma de Afectados por la Hipoteca er en folkelige bevægelse, der arbejder for at sikre folks ret til bolig og for at stoppe bankernes udsættelser. Samtidig organiserer bevægelsen hundredvis af direkte aktioner, som fredelige sit-downs, for at stoppe udsættelser af deres naboer og bekendte. Bevægelsen har desuden besat fire tomme bygninger, ejet af bankerne omkring Barcelona, hvor de tilbyder husly til familier, der er sat på gaden. Unge som gamle spaniere tvinges på gaden, som følge af landets kyniske boligpolitik. Foto: Popicinio/Flickr I foråret vil Enhedslisten indsamle penge til den spanske bevægelse, Plataforma de Afectados por la Hipoteca, som kæmper mod den eksplosion af boligudsættelser, der er sket i Spanien, siden krisens start. Eva Milsted, EU-politisk sekretær Som følge af den spanske boligboble har store dele af befolkningen været nødt til at optage uholdbart store boliglån for at kunne sikre sig en værdig bolig. Den følgende økonomiske krise, som har skabt en arbejdsløshed på 25 procent (50 procent blandt unge) har betydet, at mange familier ikke kan afdrage på lånene og derfor sættes på gaden. Siden 2008 er der foretaget over tvangsfuldbyrdelsessager. Gælden er der stadig Spanien har, ligesom Danmark, ikke indført bestemmelser vedrørende overdragelse af ejendomme som betaling af gæld. Bankerne har derfor ret til at kræve afbetaling af hele lånet selv efter de har overtaget boligen, hvor prisforskellen ved tvangsauktion kan være helt op til 40 procent på grund af faldende huspriser. Låntagerne må altså fortsat afdrage på en bolig, som de ikke længere ejer. Forskellen på Danmark og Spanien er, at de spanske banker i meget stort omfang har benyttet sig af kautionister ved boligkøb. Det betyder, at en tvangsauktion i mange tilfælde har konsekvenser for andre familiemedlemmer, som har kautioneret for lånet, og som også sættes på gaden. Udsatte begår selvmord Den 9. november 2012 hoppede den 53-årige Amaia Egaña ud ad vinduet i sin lejlighed på fjerde sal, da politiet mødte op for at sætte hende på gaden. Selvmordet betød, at regeringen få dage senere annoncerede en ny udsættelsesreform, som indeholdt et to-årigt stop for udsættelser af de svageste. Det betyder dog ikke, at deres lån sættes i bero, og det er uklart, hvad der sker efter de to år. Ifølge kreditvurderingsinstituttet Fitch Ratings vil kun en lille del af låntagerne blive omfattet af udsættelsesreformen, fordi kriterierne er for stramme. Reformen er heller ikke til nogen gavn for de familier, som allerede er sat på gaden. Siden udsættelsesreformen har endnu en person begået selvmord, som følge af en udsættelsesordre. 59-årige Manuel Reguera, som var arbejdsløs og skyldte euro i sin lejelejlighed. Flere tusinde spanske familier er derfor ramt af økonomisk og finansiel usikkerhed, hvor de risikerer social udstødelse, idet misligholdte lån gør det vanskeligt at opnå helt basale rettigheder såsom at skifte bolig, sidde til leje eller finde et arbejde. Alt imens står 5,6 millioner boliger tomme. Rød+Grøn April

12 Txt arbejdsmarked Ny socialøkonomisk sektor på vej På finansloven fik Enhedslisten afsat 25 mio. til socialøkonomiske virksomheder. For her bliver snik-snak om det rummelige arbejdsmarked til virkelighed. Lole Møller, Rød+Grøn Tro ikke, at socialøkonomiske virksomheder er hattedamevelgørenhed i moderne forklædning. De producerer skam reelle, værdifulde varer men med sociale sidegevinster. Socialøkonomiske virksomheder skal konkurrere på markedsvilkår, men ikke give overskud. Hovedformålet er nemlig ikke at skabe profit, men social værdi. Det gør de ved at rumme mennesker med alle mulige former for udfordringer på arbejdsmarkedet. De udsatte bliver til ansatte og får på den måde arbejdsfællesskab, anerkendelse og respekt. Samtidig har flere af virksomhederne fungeret som igangsættere i udkantsområder og bygget bro mellem udsatte grupper og resten af lokalsamfundet. Kommunerne har fået øjnene op for potentialet, og f.eks. København, Kolding og Aarhus har udarbejdet strategier for samarbejdet. Nogle kommuner kunne man have lumsk mistænkt for at se snittet til at svække det offentliges ansvar, men grebet rigtigt an er socialøkonomiske virksomheder beviser på, at det er muligt at drive inkluderende og demokratisk forretning. Socialøkonomiske pionerer Huset Venture var de første til at kalde sig socialøkonomisk virksomhed herhjemme. I dag fungerer virksomheden som en almindelig arbejdsplads med ordnede forhold og HK-overenskomst for sine i alt 100 webdesignere, mediegrafikere, typografer, it-teknikere mv. Hele 90 af dem er flexjobbere, og det er her, Huset Venture skiller sig ud. Ideen opstod på et daghøjskolehold for mennesker med fysisk handicap i Aarhus. De var trætte af ikke at kunne få regulært arbejde. Hvis vi ikke skal fortsætte med at være sysselsatte, så må vi sgu skabe jobbene selv, tænkte vi, fortæller Michael Hasle, der i dag er kommunikationsmedarbejder på Huset Venture. Ligesom andre socialøkonomiske virksomheder fungerer stedet på markedsvilkår, men får offentlig støtte til afklarings- og kursusafdelingen. Fra niche til samfundsløsning At drive socialøkonomisk virksomhed i Danmark er ikke enkelt. Både de juridiske, administrative og økonomiske rammer halter. Det er ofte svært at skaffe startkapital eller at udvide kapitalgrundlaget. For som Michael Hasle siger: De bliver helt tomme i øjnene henne i banken, når man forklarer, at man vil starte en non-profit virksomhed med et socialøkonomisk formål. I socialøkonomiske virksomheder bliver udsatte til ansatte og får på den måde arbejdsfællesskab, anerkendelse og respekt.»de bliver helt tomme i øjnene henne i banken, når man forklarer, at man vil starte en non-profit virksomhed med et socialøkonomisk formål.«michael Hasle, kommunikationsmedarbejder på Huset Venture. Derudover udgør kontanthjælpssystemet en forhindring, fordi selv den mindste indkomst modregnes krone for krone og påvirker boligsikring og medicintilskud. Det bliver rodet, hvis der arbejdes ti timer én uge og kun to den næste, som det ofte er tilfældet i socialøkonomiske virksomheder. Her kommer Enhedslistens finanslovsbevilling ind i billedet. Pengene skal bruges på en ny lovgivning for socialøkonomiske virksomheder. Det skal gøres lettere at få startkapital og rådgivning omkring de mange vejledninger og regler, som der også skal ryddes ud i. Endelig skal socialøkonomiske virksomheder lovfæstes som juridiske enheder, så de frit kan sælge deres produkter til såvel offentlige som private, og så kommunerne frit kan investere i dem. Det vil give bedre rammer for sociale pionerer fremover og måske løfte socialøkonomiske virksomheder ud af nichen, så de kan blive en samfundsløsning. 12 Rød+Grøn April 2013

13 Kort nyt Succes med e-afstemning Send flere krydderier består af en non-profit virksomhedsdel og en afdeling, der tilbyder uddannelse og socialrådgivning til de ansatte. Fotos: R+G Send flere krydderier Der lyder livlige stemmer fra køkkenet, da vi besøger Kvindeindvandrercentret på Nørrebro, hvor den socialøkonomiske cateringvirksomhed Send flere krydderier holder til. Lole Møller, Rød+Grøn Hvor mange krydderier skal der i somalesiske samosas? Køkkenets kvinder er i fuld gang med at forbedre de forskellige retter, som er på menuen. En menu, der afspejler kokkenes kulørte baggrunde. Det hele begyndte med en kogebog, hvor 17 kvinder fra ni forskellige nationer bidrog med opskrifter. Det gav Julie Takla Lie- Nielsen ideen til Send flere krydderier. Send flere krydderier består af en non-profit virksomhedsdel og en afdeling, der tilbyder uddannelse og socialrådgivning til de ansatte. Det sidste finansieres via fonde. Resultatet er beskæftigelse for en gruppe kvinder, som ellers har ringe adgang til arbejdsmarkedet. De mangler sprog, uddannelse, erhvervserfaring og er typisk blevet sendt fra projekt til projekt uden rød tråd. Men her er netop disse kvinders kompetencer noget værd, og det giver selvtillid. Som en af kvinderne siger: Jeg har været datter, kone og mor hele mit liv. For første gang gør jeg noget for mig selv! Julie gør i øvrigt opmærksom på, at kontanthjælpssystemet i sig selv udgør en forhindring. Her modregnes den mindste indkomst krone for krone, og det påvirker beregning af boligsikring og medicintilskud. At konkurrere på markedsvilkår er en mundfuld, indrømmer Julie, men hun har alligevel store planer for fremtiden. Her og nu arbejdes der på at udvide kundekredsen og få etableret industrikøkken og et salgssted. Men på længere sigt skal alle de ansatte kvinder uddannes til køkkenledere og i praktik på helt almindelige virksomheder. De skal videre. Medlemmer i København stemte i år fra deres computer, da de skulle vælge kandidater til kommunalvalget. Det er første gang partiet laver en elektronisk urafstemning. Kun medlemmer, der har frabedt sig s fra partiet, fik tilsendt en fysisk stemmeseddel medlemmer deltog i urafstemningen. Dermed steg stemmeprocenten til 36,6 fra 27,3 i Samtidig betød afstemningen en besparelse på omkring kroner til print og porto. Ø valgklar i flere kommuner Martsnummerets oversigt med kommunale opstillinger indeholdt nogle fejl: Det er i Hillerød og ikke Hirtshals hvor vi ikke stiller op selvstændigt men på fællesliste. Vi stiller selvfølgelig også op i Lejre, Ballerup, Furesø, Silkeborg, Rødovre og Odsherred, og siden sidst er vi også opstillingsklar i Assens, Kerteminde, Nyborg, Odder, Aabenraa, Horsens og Morsø. Enhedslisten stiller nu op selvstændigt i 76 kommuner og på andre lister i to kommuner. Ny afdeling i Mariagerfjord I de sidste par år har Enhedslistens medlemmer i kommunerne Mariagerfjord og Rebild haft et stærkt samarbejde. Nu er medlemsgrundlaget i begge kommuner så godt, at Mariagerfjord har startet deres egen lokalafdeling. Samarbejdet har dog været meget inspirerende og værdifuldt for begge afdelinger, fortæller de i en pressemeddelelse, som også påpeger, at de to kommuner har mange ensartede og fælles problemstillinger, så vi forventer, at vi i fremtiden jævnligt vil mødes for at drøfte konkrete spørgsmål og evt. løse opgaver i fællesskab. Rød+Grøn April

14 Txt Christiansborg Maibritt Kerner Maibritt er uddannet på RUC i socialvidenskab og pædagogik. Hun er vokset op i Bjerringbro og bor i dag i Vanløse sammen sin kone og deres søn på ni år. Udover at være sekretariatschef fotograferer hun for Rød+Grøn. Chefen for butikken Maibritt Kerner har arbejdet i Enhedslistens folketingssekretariat i otte år. I den periode er der blevet vendt op og ned på næsten alting, også på Maibritts eget arbejde. Jeppe Rohde, Rød+Grøn Jeg vidste ikke helt, hvad det var for et sprængfyldt felt, jeg egentligt kom ind i dengang. Der havde været store diskussioner herinde om netop min stilling. Maibritt Kerner blev i 2005 ansat som koordinator for Enhedslisten på Christiansborg. Hun skulle være bindeled mellem Folketingsgruppen, Forretningsudvalget, Hovedbestyrelsen og Sekretærgruppen. Uenighederne bestod i, at der var nogen, der gerne ville have, at jeg skulle være chef for dem, og så var der nogen der syntes, at det skulle jeg i hvert fald ikke. Selv havde jeg overhovedet ikke lyst til at være chef, og jeg troede heller ikke, at jeg ville egne mig til det. Fra koordinator til chef Dengang så der noget anderledes ud hos Enhedslisten på Christiansborg, som efter et historisk godt valg i februar 2005 havde seks folketingsmedlemmer og tolv ansatte. I 2011 blev Enhedslistens mandater tredoblet, og det har ændret vilkårene for arbejdet på Christiansborg, fortæller Maibritt. Tidligere kunne vi være på en lille gang, og alle havde nogenlunde føling med, hvad de andre lavede. Det har vi ikke mere på samme måde, mener Maibritt. En anden væsentlig forskel er ifølge Maibritt, at magtstrukturerne, som førhen var meget uformelle, i dag er mere synlige. Det er nødvendigt, at man kan se, hvordan beslutninger træffes. Derfor har vi ændret vores struktur. For eksempel har vi fået en gruppeledelse på seks personer, forklarer hun. Efter valget i 2011 ændredes Maibritts stillingsbetegnelse fra koordinator til sekretariatschef, og det har betydet mere, end hun regnede med. Jeg troede ikke, at det gjorde så stor en forskel. Jeg troede faktisk, at jeg var leder før, men jeg har fundet ud af, at det var jeg måske alligevel ikke, siger Maibritt og fortæller, at efter hun formelt er blevet chef, bruger de ansatte hende i langt højere grad. Jeg bliver ofte brugt til at skære igennem. Hvis Maibritt har sagt ja, så tør jeg godt gå videre. Den havde jeg måske ikke helt set komme. Passer på de ansatte En stor del af Maibritts arbejdstid går på møder. Fællesmøder, mor- Fagsekretærerne Fagfolk, organisationer og virksomheder vil konstant tale med folketingsmedlemmerne. Mange diskussioner og mails håndteres af fagsekretærerne, som også deltager i møder. Dagens presse tjekkes. Skal der skrives læserbreve og ringes til journalister? Der er en strøm af notater fra ministerierne, udspil og oplæg, som vi skal forholde os til. Noget skal sendes ud til og drøftes med baglandet. Vi sender følere ud til ministrenes spindoktorer kan vi samarbejde om nye tiltag? Der bores kritisk i nye sager, og beslutningsforslag skal udarbejdes. Der opstår nye problemstillinger, som kræver politikudvikling. Kontakten til NGO er er tæt, og de ønsker ofte fokus på særlige problemstillinger eller også prøver vi at mobilisere dem. Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimapolitisk rådgiver. 14 Rød+Grøn April 2013

15 Sekretariatsmedarbejderne Vi tager os af alt det, der giver resten af gangen de bedste muligheder for at udbrede Enhedslistens politik. Vi er tre blæksprutter, der både skal svare telefon og s samt sørge for, at der er A4-papir, kaffe og te på gangen, lønkroner på kontoen og årsregnskab til revisoren. Desuden har vi ansvaret for, at der bliver indkaldt til og refereret fra alle arbejdspladsens møder, og vi er primus motor, når der skal laves konferencer og kulturnat. Du kan også bruge os, hvis du mangler et folketingsmedlem til 1. maj, 8. marts eller et andet offentligt arrangement. Det er i øvrigt os, der udfylder stemmelisten, når der skal stemmes i Folketingssalen. Hvis der uforvarende bliver stemt Ja til Vækstpakke 13, er det nok os, der har fejlet. Anders Jonassen, sekretariatsmedarbejder Folketingssekretariatet Består af 12 folketingsmedlemmer, 20 ansatte og en håndfuld aktivister. Enhedslisten holder til i Provianthuset, som er integreret med selve Christiansborg. Partiet råder over ca. 20 lokaler. Folketingsmedlemmerne og sekretariatschefen har egne kontorer, mens de øvrige ansatte er samlet i kontorfællesskaber på 3-4 personer. Derudover har Enhedslisten et stort gruppelokale, en frokoststue og to køkkener. genpressemøder, ledelsesmøder, gruppemøder, møder i Forretningsudvalget og i Hovedbestyrelsen. Derudover går en stor del af mit job ud på at passe på de ansatte. Ikke på at motivere dem eller få dem til at lave mere, for de knokler røven ud af bukserne. De er topmotiverede, fortæller hun, hvilket dog af og til også bringer udfordringer med sig, såsom sygemeldinger på grund af stress. Her er det sekretariatschefens rolle at sørge for, at der blev taget hånd om dem, når de kom tilbage. Maibritt hjælper også de ansatte med finde rundt i Enhedslistens organisation, hvilket kan være svært selv for folk, der arbejder i partiet. Hvis man har en problemstilling, hvor skal man så egentlig gå hen med den? Til folketingsgruppen, den daglige ledelse, gruppeledelsen, Forretningsudvalget, Hovedbestyrelsen eller? Altså, der er mange både formelle og uformelle strukturer i Enhedslisten. Og de ansatte kommer tit forbi mit bord, fordi de ved, at jeg kan finde rundt i systemerne og navigere i det. Jeg er efterhånden også en af dem, der har været her længst. En fantastisk arbejdsplads Maibritt har i princippet tolv folketingsmedlemmer over sig og tyve ansatte under sig. Det kan være en svær balancegang. Folketingsmedlemmerne er ikke valgt til at være chefer. De Enhedslistens ansatte på Christiansborg aflønnes med gruppestøttemidler, der kun må bruges på at understøtte Folketingsmedlemmernes arbejde. er valgt til at være politikere, og det er det, de brænder for. Samtidig har vi en hel masse ansatte, som også er medlemmer og som brænder for partiet. Men de er også arbejdstagere, som der skal tages vare på, understreger Maibritt, der ser sig selv som mellemleder. Den øverste ledelse er gruppemødet, hvor jeg også deltager. Her kan Folketingsmedlemmerne i princippet godt trumfe mig, men det gør de ikke særligt tit. De anerkender også, at jeg har noget viden, og at jeg bruger min tid på det her, så jeg synes bliver godt bakket op i mange af de ting, jeg gør. Selvom forandringerne i Enhedslistens folketingssekretariat har været store og mange, har Maibritt altid betragtet det som en fantastisk arbejdsplads. Hvis tingene fungerer, er jeg glad. Og tingene fungerer generelt godt, selvom der selvfølgelig også er knaster. Men dem arbejder vi på. Presse- og kommunikationsmedarbejderne Vi laver alverdens forskellige ting. F.eks. passer vi pressetelefonen, som journalisterne ringer til, når de vil vide, hvad Enhedslisten mener. Vi kimer også selv journalisterne ned, når folketingsgruppen kommer med et udspil, hvis der er en ny fangesag i Afghanistan eller hvad det nu kan være. Her laves layout og fotos til en del af vores kampagner og Rød+Grøn. Vi laver tekster til hjemmesider, pressemeddelelser og sociale medier, forbereder en masse positive historier om partiet op til årsmøder, sommergruppemøder og så videre. Vi laver altså lidt af hvert under fællesbetegnelsen kommunikation, og få dage er ens. Heldigvis er der en dejlig tone og hjertelig humor på kontoret. Linda Hansen, kommunikationsrådgiver Rød+Grøn April

16 Sværvægter Offentlighedsloven er et demokratisk redskab Mange kender ikke loven. Alligevel har den haft stor betydning for afsløring af politikeres og embedsmænds magtmisbrug. Niels Rohleder, retsog migrationspolitisk rådgiver Ved den seneste indfødsretsprøve handlede et af spørgsmålene om offentlighedsloven. Blandt svarmulighederne var, at loven drejer sig om god opførsel på offentlige områder eller at den regulerer adgangen til offentlige strande og skove. Der skal nok være nogle af prøvedeltagerne, der er faldet i. Mange mennesker i Danmark aner ikke, hvad offentlighedsloven går ud på. Sprængfarlige sager gemmes væk De fleste borgere ved kun lidt om deres ret til at kigge forvaltningen i kortene ved at begære aktindsigt. Ikke desto mindre er offentlighedsloven et af de vigtigste redskaber, når journalister skal kaste lys over politikeres eller embedsmænds magtmisbrug. Aktindsigt efter offentlighedsloven har spillet en afgørende rolle i mediernes afdækning af mange vigtige politiske sager. Med regeringens, Venstres og De Konservatives forslag til ny offentlighedslov er der grund til at frygte, at politisk sprængfarlige sager enten slet ikke kommer til offentlighedens kendskab eller i hvert fald ikke bliver belyst 16 Rød+Grøn April 2013 så godt, som de er blevet det efter den gældende lov. Lukker ned for aktindsigt Enhedslisten har sammen med fagbladet Journalisten, og med hjælp fra graverjournalister på en lang række medier, udvalgt ni sager med konkrete dokumenter, som der er givet aktindsigt i efter den gældende lov. Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper har nu spurgt justitsminister Morten Bødskov (S), om der med hans nye offentlighedslov vil blive givet aktindsigt i de samme dokumenter. Enhedslistens vurdering er, at der ikke vil kunne gives aktindsigt efter forslaget til ny offentlighedslov eller at dokumenterne i hvert fald bliver så fyldt med sorte overstregninger, at deres værdi for journalister og befolkning bliver stærkt begrænset. Dokumenter som offentlighedsloven vil lukke ned for Danmarks nyere politiske historie havde set anderledes ud, hvis regeringens forslag til offentlighedslov havde været gældende. Hvad betyder offentlighedsloven konkret for demokratiet? Det illustreres bedst ved at kigge på de dokumenter, som fagbladet Journalisten og Enhedslisten har fundet frem, hvor der er givet aktindsigt efter den gældende lov, men hvor der formentlig ville blive givet afslag, hvis regeringens lovforslag havde været gældende. I fodnoterne (*) kan du læse, hvilken paragraf i lovforslaget, der efter alt at dømme vil afskære fra aktindsigt i dokumenterne. Kinnock-skattesagen Politiken fik i oktober 2011 aktindsigt i to Skat-direktørers kalendere. Af kalenderne fremgik, hvilke embedsmænd der havde deltaget i møder om Stephen Kinnocks skatteforhold. Kalenderoplysningerne var centrale i Politikens dækning af sagen og vigtige for nedsættelsen af Skattesagskommissionen.* Den Hemmelige Krig I dokumentarfilmen Den Hemmelige Krig spillede sagen om tolken, der som udsendt af dansk militær havde overværet amerikanske styrkers mishandling af uskyldige afghanere, en vigtig rolle. Daværende forsvarschef Jesper Helsø hævdede, at tolken ikke havde fortalt ham om sine oplevelser, men journalisterne fik aktindsigt i et brev fra marts 2005 til daværende forsvarsminister Søren Gade, hvor Helsø udtrykkeligt skriver, at han har holdt møde med tolken om sagen.** Overbetaling af privathospitaler Politiken fik aktindsigt i en notits fra Sundhedsministeriet fra juli Notitsen dokumenterer, hvordan Sundhedsministeriet fejlinformerede Statsministeriet. Notitsen spillede en central rolle i Politikens afdækning af sagen om overbetaling af privathospitaler og daværende minister Lene Espersens fejlagtige oplysninger til Folketinget.** Momssvindel med CO2-kvoter Ekstra Bladet satte med udgangspunkt i aktindsigt i et notat fra Energistyrelsen fra august 2009 spørgsmålstegn ved daværende klima- og energiminister Connie Hedegaards påstand om, at hun ikke havde hørt om momssvindelen med CO2-kvoter.** Farum-sagen Jyllands-Posten fik aktindsigt i tidligere Farum-borgmester Peter Brixtoftes kalender fra nogle dage i 2000 og kunne dermed dokumentere, at borgmesteren kort før møder i tilsynsrådet, der skulle kontrollere Farum Kommune, mødtes med en partifælle fra tilsynsrådet, som han forsøgte at påvirke.* Statsløse-sagen Information fik i 2011 aktindsigt i et notat sendt fra daværende integrationsminister Bertel Haarder i 2003 til Venstres og De Konservatives indfødsretsordførere. Notatet dokumenterer, at både Haarder og den senere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech allerede i 2003 var informeret om, at

17 skærpede krav til statsborgerskab kunne komme i konflikt med FN s konvention om statsløshed.*** Censur af høringssvar DR s P1-program Orientering fik aktindsigt i en fra september 2012 fra direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland og kunne dermed dokumentere, at Økonomi- og Indenrigsministeriet ønskede at fjerne et afsnit i et høringssvar, som Fødevareministeriet ikke brød sig om.** Tuneserloven Information fik aktindsigt i en -korrespondance fra november 2008 mellem blandt andet Integrationsministeriet, Justitsministeriet og Rigspolitiet om det lovforslag om udlændinge på tålt ophold, der blev kendt som Tuneserloven. Aktindsigten dokumenterede, hvordan regeringens koordinationsudvalg pressede en hastelovgivning igennem, som det var svært at finde saglige grunde til. Blandt andet fik journalisterne aktindsigt i den daværende vicerigspolitichefs håndskrevne kritiske bemærkninger til lovudkastet.** Det ufinansierede operahus Politiken fik aktindsigt i et brev fra 1999, hvor daværende finansminister Mogens Lykketoft skrev til daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, at staten ikke kunne betale for et nyt operahus. Politiken brugte brevet til at dokumentere, at den finansiering af et operahus, som var grundlaget for et netop indgået forlig med De Konservative, ikke eksisterede.** Problematiske paragraffer: * Efter paragraf 22 i lovforslaget er der ikke aktindsigt i kalendere. ** Efter paragraf 24 i lovforslaget er der ikke aktindsigt i dokumenter, der udveksles mellem et ministerium og dets underordnede myndigheder eller forskellige ministerier på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand. *** Efter paragraf 27, stk. 1, nr. 2 er der ikke aktindsigt i dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende proces. Bødskovs kovending Justitsminister Morten Bødskov fremsætter lovforslag med en paragraf, der stort set svarer til den, som ifølge S-ordfører Morten Bødskov i 2010 savnede enhver begrundelse. I starten af oktober 2012 offentliggjorde justitsminister Morten Bødskov en aftale, regeringen havde indgået med Venstre og De Konservative om en ny lov om offentlighed i forvaltningen. Loven er en stort set uændret fremsættelse af det stærkt kritiserede lovforslag fra december 2010, der byggede på Offentlighedskommissionens betænkning fra november I centrum for kritikken stod dengang i 2010 og 2011 lovforslagets paragraf 24, der fastslog, at der ikke er aktindsigt i dokumenter, der udveksles i forbindelse med ministerbetjening. Morten Bødskov sagde i januar 2010 til Information: Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse. Lovforslaget blev ikke vedtaget på grund af bred modstand i Folketinget herunder fra alle de nuværende regeringspartier. Det lovforslag, som justitsminister Morten Bødskov nu har fremsat på baggrund af aftalen med V og K, indeholder en let ændret formulering af paragraf 24. Den handler stadig om ministerbetjening, selv om dette ord ikke står i selve lovparagraffen. Det gør det til gengæld i bemærkningerne til lovforslaget. Da offentlighedsloven 21. februar i år var til diskussion i Debatten på DR 2, forklarede Morten Bødskov, at der i praksis ikke er forskel på lovforslagene fra 2010 og 2013: Kommer der andet ud under vores end under den tidligere regerings lovforslag? Det gør der ikke. Bundlinjen er den samme, sagde ministeren. Rød+Grøn April

18 debat Indlæg til debatten må højst fylde enhe der (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar keres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enheds liste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind læg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Redaktionen EU-valg 2014 EU-valg Bo Stavnsbo, Odense Valgsamarbejde sikrer mandat skriver Per Clausen, spørger sidst i sit indlæg, om det er noget svært valg at vælge mellem at EL stiller op, eller om vi støtter Folkebevægelsen mod EU. Det er set med mine øjne ikke noget svært valg. Vi sikrer at EL og Enhedslisten er den eneste reelt mulige trussel mod Folkebevægelsen Jean Thierry, Nordvest Valgmatematikken siger klart, at Folkebevægelsen kommer ind igen, hvis vi ikke opstiller en ekstra Enhedslisteliste. Folkebevægelsen har altid fået over halvdelen af Enhedslistens vælgere, der stemmer ved EU-valget (antallet af sofavælgere er lige så stort for de andre partier), og i dag er Enhedslisten så stor i målingerne, at det er tæt på, at disse stemmer alene kan sikre de 7,7 %. der er lig en stensikker plads i EU-parlamentet. Folkebevægelsen får også mange andre stemmer, og hvis Enhedslisten bliver mindre i målingerne, så er de vælgere der stadigvæk et sted og kan stemme på Folkebevægelsen alligevel. Desuden er konkurrencen meget mindre denne gang end sidste gang. JuniBevægelsen er væk og SF er decimeret og diskrediteret. Hvor skulle vores vælgere egentlig gå hen, andre steder end Folkebevægelsen? Der er ingen grund til at frygte, at Folkebevægelsen mod EU (liste N) ikke får stemmer nok, hvis den FB (Folkebevægelsen) stiller op med en modstandergruppe på tværs af partier. Hvis EL skulle få et ekstra mandat ind til næste EUvalg har vi måske nærmest lukket FB, og skulle EL få et dårligt valg, er der kun DF til at forsvare modstand mod EU. Skal vi ikke lige tænke lidt mere fremad end på de stemmer vi kan få næste gang? får lov til at stå alene i valget. Folkebevægelsen står i øvrigt ikke alene i valget, hvis Enhedslisten (som kollektivt medlem) bakker op i stedet for selv at stille op. I en tid, hvor den EU-dikterede og -sponserede højredrejning af de andre partier på Christiansborg gør det nærmest umuligt og urimeligt for os at samarbejde med disse partier om ret meget, så er Folkebevægelsen en fremragende mulighed for at vise, at Enhedslisten kan og vil samarbejde bredt på et godt og rigtigt grundlag. Det siges, at en ekstra liste kunne være mere anti-kapitalistisk, og de to lister kunne understøtte hinanden. Hvis det var en god idé, så ville den være endnu bedre i forhold til Folketingsvalgene. Ganske vist er der ikke valgforbund, men til gengæld er spærregrænsen langt lavere og opmærksomheden langt større. Alligevel foreslår ingen en ekstra liste til Folketingsvalget, fordi den vigtigste ulempe er oplagt, nemlig splittelse. Det ønsker vi ikke til Folketingsvalget, og det bør vi heller ikke ønske os til EU-parlamentsvalget. Enhedslisten bør opstille i valgforbund med Folkebevægelsen mod EU Per Clausen, Aalborg, Finn Sørensen, Amager Vest, Marianne Frederik og Mads Barbesgaard, Amager Øst, Michael Hunnicke, Blågård, Kenneth Haar, Christianshavn, Philip Holt, Gentofte, Maria Gjerding, Gladsaxe, Troels Juel, Frederiksberg, Gunna Starck og Andreas Nissen, Indre By, Thomas Bugge, Indre Nørrebro Røde Firkant, Erik Voss, Kolding, Jonathan Simmel, Nordvest, Bruno Jerup, Næstved, Yannick Harrison, Nørrebro Park, Åge Skovrind, Roskilde, John Andersen, Sydhavnen, Eva Flyvholm og Magnus Skovrind Pedersen, Valby, Pernille Skipper, Vesterbro, Line Barfod og Astrid Østergaard, Ydre Nørrebro, Mikael Hertoft, Tobias Clausen, Inger V. Johansen, Christian Holtet og Pia Bang, Østerbro Det er med eurokrisen blevet tydeligt, hvordan EU er blevet motor i en omfattende nedskæringspolitik over hele Europa. Det skriger på en venstreorienteret og antikapitalistisk EUmodstand. En opstilling af Enhedslisten vil betyde en styrkelse af den venstreorienterede EU-modstand og Enhedslistens europæiske profil. Noget som alt for længe er blevet underprioriteret i partiet. Under valget vil vi således kunne deltage i debatten og fremføre en socialistisk og antikapitalistisk EU-modstand og præsentere vores socialistiske alternativer til EU. Skal vi sikre en styrket EUmodstand, er vi nødt til at komme i offensiven. Den progressive EU-modstand er gået tilbage ved samtlige valg siden Opstiller Enhedslisten i valgforbund med Folkebevægelsen vil det give mulighed for, at EU-modstanden kan få to mandater, hvilket vil betyde en kraftig styrkelse. I valget mellem at stå i en situation hvor vi risikerer at tabe det ene mandat, vi har i dag, eller stå en i situation, hvor vi har mulighed for Thomas Christensen, Sydhavnen at få valgt to EU-modstandere, er valget ikke svært. Ved EU-parlamentsvalget i 2014 har vi en ny situation. For første gang nogensinde er der en reel risiko for, at EU-modstanden ikke opnår et mandat. Det skyldes at JuniBevægelsen ikke længere eksisterer og derfor ikke kan indgå valgforbund med Folkebevægelsen. Opstiller Folkebevægelsen alene, vil det derfor først gang siden slut-firserne være uden valgforbund og bevægelsen kan dermed risikere, selv med det samme gode valgresultat som ved sidste valg, at miste sit mandat. Stiller Enhedslisten op, kan vi gennem et valgforbund sikre den bredeste mulige mobilisering af stemmer og på den måde forhåbentlig være med til at sikre Folkebevægelsens forsatte repræsentation. Vi er derfor af den overbevisning, at en opstilling af Enhedslisten til det kommende EU-parlamentsvalg i valgforbund med Folkebevægelsen, samlet set vil kunne styrke EU-modstanden i Danmark og sikre det bedste resultat for den progressive EUmodstand ved valget i Hvorfor skal Ø stille op til EU-parlamentsvalget I øjeblikket er Folkebevægelsen mod EU repræsenteret ved Søren Søndergaard, tidl. MF for Enhedslisten. Før ham sad Ole Krarup, også fra Enhedslisten, i EUparlamentet. Vi har god mulighed for at få valgt en ny spidskandidat fra Enhedslisten på Folkebevægelsens liste. Så hvad er det lige, vi opnår ved at stille op selv? Vi bør holde fast i Folkebevægelsen mod EU, hvor vi har indflydelse og som laver et kæmpe arbejde for EU-modstanden. Havde vi f.eks. vundet euro-afstemningen uden Folkebevægelsen mod EU? 18 Rød+Grøn April 2013

19 Folkebevægelsen har også politik på sin EU-platform Niels Eriksen, Valby Enhedslisten bør fortsat opstille på Folkebevægelsens liste Henning Sørensen, Norddjurs Vi medlemmer af Enhedslisten får nu lejlighed til at tage stilling til om Enhedslisten skal stille op på egen liste til næste års valg til Europaparlamentet, eller om vi som hidtil skal stille op på Folkebevægelsen mod EU s liste. Jeg foretrækker det sidste. Årsagerne er flere: Efter Junibevægelsen ikke eksisterer mere og således ikke kan gøre EU-modstandernes alternativ mindre skarpt vil opstilling på Folkebevægelsen mod EU s liste være et mere klart signal end ved sidste valg, hvor Enhedslisten anbefalede sine medlemmer at stemme på Folkebevægelsen mod EU eller Junibevægelsen. Dertil kommer at talen om samarbejde med de folkelige bevægelser vil klinge hult, hvis vi bryder det nære samarbejde med Folkebevægelsen mod EU. Vistnok alle de øvrige folkelige bevægelser er i tilbagegang, det gælder også de tre jeg fra min tidligste ungdom har arbejdet for og i: Afholdsbevægelsen, Fredbevægelsen og Fagbevægelsen. Folkebevægelsen mod EU er inde i en moderat Som Jakob Lindblom skriver i sidste nummer af Rød-Grøn, så har Folkebevægelsens ledelse besluttet ikke at blande sig i den interne debat i Enhedslisten om en evt. selvstændig opstilling til EUparlamentsvalget. Men alligevel vil jeg som Forretningsudvalgsmedlem lige kommentere en misforståelse som Sidsel Washuus laver i sit indlæg i sidste nummer. Hun nævner, at Folkebevægelsen bl.a. ikke kan kræver bedre regulering af finanssektoren. Folkebevægelsen har faktisk netop besluttet, at Danmark bør slutte sig til de EU-lande der vil indføre en finansskat via EU s regler om udvidet samarbejde. Vi har dog to afgørende krav, som jeg formoder at Enhedslisten er helt enig i, at de indtægter der kommer ind via finansskatten skal i statskasserne og at finansskatsamarbejdet også skal være åbent for deltagelse af ikke-eu-lande. Nu er det ikke fordi jeg vil hænge Sidsel ud, og hun er heller ikke den eneste kan jeg konstatere, når jeg læser debatindlæggene om opstilling eller ej, der desværre ikke er helt med på hvordan Folkebevægelsen de sidste mange år har ageret politisk i EU-parlamentet. Men det er selvfølgelig ærgerligt, hvis fejlopfattelser er afgørende for nogle medlemmers stillingstagen i denne sag. medlemsvækst. Det er Enhedslisten også. Det vil være logisk at disse to stiller op på samme liste. Skulle der mod min stemning og forventning være flertal for at stille op på egen liste, da bør der selvsagt være valgteknisk samarbejde mellem de to lister. I modsat fald risikerer vi, at EU-modstanden slet ikke bliver repræsenteret i EU-parlamentet. Ligeledes bør Enhedslisten se stort på, at medlemmer af Enhedslisten måske stiller op på Folkebevægelsen mod EU s liste. Ved EU-valget i 1984 havde jeg givet tilsagn om at kandidere for Folkebevægelsen mod EU. Jeg var på dette tidspunkt medlem af SF og repræsenterede dette parti i Grenaa byråd. Jeg fik følgelig besked fra SF om, at hvis jeg kandiderede for Folkebevægelsen mod EU (da hed det vist mod EF), ville jeg ikke kunne genopstille for SF til byrådet, og da jeg mente at jeg især på det sociale område gjorde en forskel, gav jeg efter for presset og opgav at kandidere for Folkebevægelsen. Med den udvikling, der siden er sket, har jeg fortrudt, at jeg ikke allerede dengang lod SF sejle i deres egen sø. HOVEDBESTYRELSEN I høj sol og bidende frost mødtes Enhedslistens hovedbestyrelse i weekenden marts. Med regeringens forslag tilvækstpakke, KL s lockout af lærerne, en truende folkeskolereform, et kommende årsmøde og meget mere, var der rigeligt at diskutere, og mødet var da også af den grund udvidet til et todagesmøde. Miljøkrise, heldagsskole og lærerlockout Vi indledte med det (desværre) højaktuelle emne miljøkrise. En af hovedpointerne i oplægget, samt i den efterfølgende diskussion, var, at det er en fejl at se de forskellige kriser (miljøkrise, økonomisk krise, ressourcekrise) som isolerede fænomener. Det betyder, at man ofte i forsøget på at løse den ene krise forværrer de andre, hvilket f.eks. kan ses med regeringens vækstpakke. Kriserne hænger tæt sammen, og de løsninger, vi præsenterer, skal derfor være løsninger for alle kriserne. Vi skal huske, at miljøkamp er klassekamp. Derfor skal vi også passe på ikke at skabe sociale modsætninger i miljøkampen; vi kan ikke opbygge en bred bevægelse, hvis vi ikke har politiske svar, der tager sociale hensyn. Herefter diskuterede vi den generelle politiske situation og vedtog en udtalelse om bl.a. den kommende kommuneaftale. Heldagsskole gavner ikke børnene Søndag diskuterede vi folkeskolereformen og lærerkonflikten. Der var enighed om, at vi er grundlæggende imod regeringens forslag om heldagsskole uanset om det gennemføres ved lov eller lokalt i kommunerne. Forslaget er ikke til gavn for børnene hverken de ressourcestærke eller de svagere. Barndommen har en værdi i sig selv, og børn har ret til fritid. Efter årsmødet skal der iværksættes et arbejde for at få en bred debat om vores politik på det pædagogiske område. Og så var der naturligvis fuld opbakning til lærerne og det fremlagte forslag til aktiviteter og køreplan. På mødet havde vi derudover evaluering af Hovedbestyrelsens arbejde i den forløbne periode, årsmødeforberedelse og beretning, proces for en prostitutionsdebat samt diverse foreliggende sager. Katrine Toft-Mikkelsen Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Hit med billederne Har du gode billeder fra f.eks. Ø-arrangementer og demonstrationer, modtager redaktionen dem med kyshånd. Du kan sende dem til layout@enhedslisten.dk. Rød+Grøn April

20 debat Folkebevægelsen styrker Enhedslisten Peer Westen Pedersen, gammel parole. Det gælder også Sydhavnen her. Folkebevægelsen styrker Enhedslisten. Og vi bør styrke Folkebevægelsen. Så vi hurtigere kom- Folkebevægelsen mod EU har sikret Enhedslisten indflydelse i EUparlamentet den gang vi ikke hav- først vælge at gå egne veje i tilmer ud af EU. Enhedslisten skal de så gode opinionstal. Nu hvor vi fælde af at folkebevægelsen ikke har en periode har med gode meningsmålinger, overvejer vi så at derfor stem nej til forslaget på års- genopstiller til EU-parlamentet. Så gå egne veje. Men er det klogt? Hvis mødet om at skal om at vi skal have du er tvivl, så stem nej, hedder en vores egne liste til EU-parlamentet. Folkebevægelsen arbejder for alternativer Nina Busch Røde Indre Nørrebro Røde Firkant ternativer, herunder en styrkelse af FN, Europarådet og det nordiske samarbejde, samt handels og Mads Barbesgaard skriver i Rød+ Grøn nr. 44 at Folkebevægelsen samarbejdsaftaler med EU gennem EFTA. ikke arbejder for alternativer til Folkebevægelsen har afholdt EU; og han henviser til at bevægelsen ikke arbejder for et bestemt samfundssyn. Dette er jeg uenig med Mads i; idet Folkebevægelsen aktivt arbejder for al- møder om alternativer til EU og har udgivet adskillige materialer om disse alternativer, som kan bestilles på Folkebevægelsens landssekretariat på tlf Hvor bliver svaret af? Egon Laugesen, Sydhavnen kebevægelsen afslår (såfremt EL overhovedet beslutter at opstille, Skal vi kunne tage kvalificeret stilling til spørgsmålet om opstilling til EU-Parlamentet, så kræver det forstås). I R+G fra marts var der ingen svar til Magnus Falko på hans klarhed om de to forslag 5.1 og 5.2. spørgsmål fra februar: Hvis Den klarhed er der ikke! urafstemningen og landsmøde Punkt 5 taler om de to forskellige beslutter EP-opstilling (som scenarier hhv. hvor Enheds- listen opstiller selvstændigt med ønske om valgforbund med Folkebevægelsen valgforbund med FB) hvad gør vi så, hvis FB derefter beslutter at afvise valgforbunds-frieriet? mod EU, og hhv. hvor Det har jo varieret, om FB Enhedslisten ikke selv opstiller, overhovedet indgik valgforbund men i stedet alene fører valg- kamp for Folkebevægelsen mod EU. Valgforbund omtales som et ønske. Men i selve forslag 5.1, går det galt. Der står: Enhedslisten opstiller med partier. Har EL en plan B, og hvordan vil man inddrage medlemmerne i udformningen af den? Denne tavshed og uvished er respektløs over for både EL s og til EU-parlamentsvalget i Folkebevægelsens medlemmer i valgforbund med Folkebevægelsen mod EU, med det formål at Her er valgforbund en selvfølge, men det er det bare ikke! Ingen ved, om Folkebevægelsens landsmøde i efteråret beslutter at indgå i et valgforbund. Det er helt uvist, hvad EL gør, hvis Fol- Hvis EL tager et valgforbund for givet, kan det skabe et uacceptabelt pres på Folkebevægelsen. Nu må EL melde klart ud, hvordan man vil forholde sig i tilfælde af et nej. Det svar bør kunne læses i Rød + Grøn før urafstemningen. Stop splittelsesmageriet red EU-modstanden Kurt Olsen, Albertslund Lever vi som bevægelsernes parti for bevægelserne eller af at Hvornår var det lige det var, at kanibaliserer dem? (Selv en antikapitalistisk Folkebevægelsen henvendte kanibalisering er vel sig til Enhedslisten og bad om en støtte-opstilling i valgforbund til EU-parlamentsvalget? Nej vel. Jeg kan heller ikke huske det. Så hvad gælder hjælpsomheden? En selvstændig liste Ø opstilling medfører reelt at Folkebevægelsen risikerer, at få samme stedmoderlige behandling af os, som Juni-bevægelsen fik sidst. Altså hjælper vi Folkebevægelsen ved at fratage den dens mandat i EU-parlamentet og dermed dens eksistens. (Kun de mest euforiske tør håbe på mere end et mandat til deling). en kannibalisering). Hvem skal så samle bredt ved folkeafstemninger fremover. Og hvad så ved EU valget i 2019? Selv med liste Ø s smukke folketingsvalg og efterfølgende Gallup-galop er der ingen garanti for, vi kan sikre de 7,7 % et mandat koster til den tid. Men så kunne vi selvfølgelig bare dele Enhedslisten i to, der så stiller op i valgforbund. Jeg syntes hellere vi skal stoppe det hykleriske splittelsesmageri nu og redde EU-modstanden. Stem nej til en selvstændig liste Ø opstilling til EU-parlamentet. Styrk EU-modstanden nej til opstilling Jakob Lindblom, Aarhus, medlem af Hovedbestyrelsen vægelsen går ind for dansk selvstændighed. Hallo, det gør Enhedslisten da også. Selvstændighed Det har været en lang debat om EU-opstilling. Jeg vil gerne opfordre alle, som vil styrke EU-modstanden om, at gå hen og stemme for Folkebevægelsen og imod betyder blot, at en befolkning demokratisk selv bestemmer, og vi går jo også ind for selvstændighed for Palæstina og Grønland, hvorfor så ikke Danmark? Generelt selvstændig EL-opstilling. EUmodstanden er dette blot endnu et eksem- har ikke råd til at miste Folkebevægelsen, som vi kender den. Og det vil med stor sandsynlighed være resultatet, hvis Enhedslisten vælger at stille op selv og dermed bryde vores flotte tradition for bevægelsesarbejde på EU-området og snuppe mandatet via Ø s størrelse, økonomi og kendthed. Et farvel til FB i EU-parlamentet vil betyde, at tusindvis af danske husstande vil gå glip af EU-modstand i postkassen. Fx udgav Folkebevægelsen pel på, at den politiske forskel mellem FB og Ø er stort set ikke eksisterende. Nogen mener, at en opstilling skal styrke Enhedslistens EUindsats, men der er ikke én, som har fortalt, hvorfor det kræver en selvstændig opstilling. Hvorfor er dette afhængigt af tre ugers valgkamp hvert femte år? Hvorfor ikke bare opprioritere det allerede nu i materialer og i Folketingsarbejdet? Jeg vil elske en mere synget 16 gange så melig EU-profil i listen, men anti-eu materiale som Ø sidste år, og det er dette, som fortalerne for opstilling spiller hasard med. Det vil mistes, hvis FB mister sin plads! ikke ved at stille op og spille hasard med EU-modstanden. Kære venner, tag ned og stem, stem for Folkebevægelsen. EUmodstanden har brug for Folkebevægelsen Personligt har jeg ikke set ét og Folkebevægel- godt argument for opstilling. Senest diskuterede jeg med nogle, som ikke kunne lide, at Folkebesen har brug for pladsen i EU-parlamentet. Enhedslisten kan sagtens klare sig uden. 20 Rød+Grøn April 2013