Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Sammenhængende it og konkurence

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Sammenhængende it og konkurence"

Transkript

1 Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Sammenhængende it og konkurence Side 1

2 Indhold: Projektbeskrivelse 6.1: Program for sammenhængende it uden monopoler... 3 Projektbeskrivelse 6.2: Konkurrence på monopolområderne... 8 Projektbeskrivelse 6.3: FLIS...12 Side 2

3 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 6.1: Program for sammenhængende it uden monopoler KL, September 2011 Baggrund I dag er konkurrencen på det kommunale it-marked utilstrækkelig. En forbedring af situationen kræver styrket fælles indkøbskraft og en fælles rammearkitektur, som kommunale it-løsninger skal bygges ud fra. Derved mindskes risikoen for, at kommunerne, som i dag, betaler for den samme funktionalitet igen og igen. Behovet for at finde fælles løsninger er blevet forstærket efter salget af KMD. Kommunerne skal tage styringen med den fælleskommunale it-arkitektur og infrastruktur for at undgå, at fremtidige systemer bliver udviklet som silo-løsninger med begrænset genbrug af data og funktionalitet. En rammearkitektur er et stærkt redskab for kommunerne for at stille krav til leverandørerne om at anvende fælles it-komponenter og snitflader, så det samme arbejde ikke gøres flere gange. Kommunerne ønsker, at alle leverandører på markedet anvender den samme rammearkitektur for at sikre sammenhæng og genbrug af løsninger og løsningselementer. En større grad af genbrug betyder desuden, at tempoet for digitalisering i den kommunale sektor gradvist vil blive væsentligt højere end i dag. Som en del af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi iværksættes derfor et program med tre initiativer til at sikre, at de kommunale it-løsninger udvikles ud fra kommunernes ønske om øget konkurrence og større grad af genbrug og sammenhæng i udviklingen af it-løsninger. Tilsammen sikrer initiativerne, at en række af de politiske, strategiske og tekniske udfordringer på tværs af projekterne i den nye digitaliseringsstrategi, bliver behandlet i sammenhæng. Initiativerne er: - Projekt om rammearkitektur og servicekatalog - Projekt om sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel - Kommunernes it-arkitekturråd Nedenfor beskrives de tre initiativer. Programmet favner: Rammearkitektur og servicekatalog Projektet udarbejder en rammearkitektur, som beskriver de elementer (komponenter m.m.), der skal tilvejebringes for, at markedet kan bygge ydelsesløsninger ovenpå. I det omfang, der er brug for at specificere, udvikle og afprøve komponenter eller den praktiske anvendelse heraf, vil projektet gennemføre pilotprojekter og lignende. Side 3

4 Rammearkitekturen er den fælles byggeplade, som leverandørerne alle skal forholde sig til, bygge op imod og integrere til. Ud over at beskrive, hvilke dimser der skal fællesudvikles, beskrives også et sæt fælles byggeregler og principper, som sikrer de rette egenskaber i leverandørernes løsninger. Rammearkitekturen sikrer ensartethed og sammenhæng på tværs af fagsystemer og komponenter, uanset at de udvikles af forskellige leverandører. Rammearkitekturen udbredes gennem dialog og kommunikation med it-arkitekturrådet som en af de udførende aktører for så vidt angår formidling. Nogle af de første tværgående komponenter, der implementeres er Organisation, Klassifikation og Beskedfordeler, som er centrale fælleskomponenter. Rammearkitekturen skal danne grundlag for alle fremtidige fælleskommunale systemer. Rammearkitekturen er dynamisk, pragmatisk og obligatorisk retningsgivende for alle fælleskommunale og fællesoffentlige it-projekter samt som udgangspunkt også for større enkeltkommuners it-projekter, der har eller kan få relevans for de øvrige kommuner. Dynamisk, for at kunne tilpasse sig de reelle teknologiske udfordringer og muligheder. Pragmatisk, fordi håndhævelsen af rammearkitekturen skal være virkelighedsnær og operationel. Obligatorisk retningsgivende, for at sikre tiltro til kommunernes fælles opbakning. I de enkelte projekter kan det være nødvendigt at beslutte en afvigelse fra rammearkitekturen, for eksempel for at kunne opfylde et lovkrav til tiden. Nogen gange vil det tilsvarende vise sig, at rammearkitekturen ikke kan rumme samtlige udfordringer i det enkelte projekt. Hovedreglen er, at alle projekter orienterer sig mod rammearkitekturen og bidrager til den fortsatte vedligeholdelse og udbygning heraf. Afvigelser skal være velbegrundede og anvise en vej til opfyldelse eller tilpasning af rammearkitekturen på sigt. Et af de store monopolområder, som KOMBIT skal sikre kommer i konkurrence, er ydelsessystemerne. Derfor er der i første omgang særlig fokus på at skabe en samlet arkitektonisk ramme for kontanthjælpsområdet. I praksis vil der være et tæt tilbageløb af viden om de erfaringer, der opnås i aktuelle projekter, som tager udgangspunkt i rammearkitekturen, herunder Udbetaling Danmark og Digital Byggesagsbehandling. Derved styrker enkeltprojekterne rammearkitekturens operationelle funktionalitet. Sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel Projektet skal sikre den politiske og styringsmæssige opbakning til udbredelsen af standarder på sag- og dokumentområdet. Projektet skal bane vejen for KOMBIT s projekter generelt og styrke det politiske mandat i kommunernes forhandling med staten omkring bl.a. standarder på området. Ligeledes skal der afprøves løsninger og tilvejebringes forslag til en øget udbredelse af standarderne på sagog dokumentområdet blandt it-leverandørerne. Projektet rækker langt videre end ydelsessystemer og fokuserer på sag- og dokumentområdet generelt. Kommunalt it-arkitekturråd It-arkitekturrådet etableres som et rådgivende organ med deltagelse af kommunale chefer og en række permanente og ad hoc baserede arbejdsgrupper med deltagelse af it-arkitekter fra kommunerne og KL/KOMBIT s faste it-arkitektstab. It-arkitekturrådet tegner kommunernes fælles ramme for it-arkitektur og kan komme med indstillinger i forbindelse med politiske og strategiske beslutninger i både KL og KOM- BIT. Rådet skal eksempelvis kvalificere, operationalisere og kommunikere rammearkitekturen, arkitekturprincipper og fælles komponenter samt drøfte eventuelle afvigelser fra rammearkitekturen på baggrund af systematisk rapportering fra fælleskommunale, fællesoffentlige og i et vist omfang enkeltkommunale itprojekter. KL varetager i samarbejde med KOMBIT betjening af rådet og de tilhørende arbejdsgrupper. Side 4

5 Formål Der etableres en fælleskommunal rammearkitektur for den kommunale sektor. Kravene til it-løsninger som følge af rammearkitekturen vil blive konkretiseret i form af arkitekturbilag til KOMBIT s og kommunernes itkravspecifikationer og kontrakter, som godkendes af det kommende it-arkitekturråd. Herudover sikres, at it-leverandørerne har adgang til en fælles pulje af it-services og infrastruktur, som følge af, at KMD s infrastruktur ikke er tilgængelig for andre leverandører på markedet. Der etableres et kommunalt it-arkitekturråd, der skaber retningslinjer for fælleskommunal it-arkitektur og tilhørende arbejdsgrupper med kommunale deltagere, der bidrager til at kvalificere og operationalisere rammearkitekturen. Resultatmål Programmets hovedresultater er, inden for programmets første år: 1. Der er besluttet en fælleskommunal rammearkitektur, som beskriver, hvordan kommunernes itløsninger skal fungere sammen og hvordan opgaverne er fordelt mellem forskellige løsninger, infrastruktur m.v. i form af en samlet it-byplan (rammearkitekturen). 2. Der er besluttet en fælleskommunal it-styringsorganisation af rammearkitekturen, som kan træffe beslutninger om, hvilke it-løsninger, der skal udføre hvilke opgaver. Herunder er organisering og finansiering afklaret. 3. Der er besluttet en samlet indgang (eksempelvis en portal) for samarbejdet med it-leverandørerne. Her kan leverandørerne f.eks. finde arkitekturer, kravmateriale, lister over adgange til snitflader m.m. (servicekatalog). 4. Der er besluttet (for)projekter, der sikrer en etablering af de tværgående delelementer i rammearkitekturen, som mange eller alle fagsystemer skal kunne trække på. Herunder er styringskompetence og finansiering afklaret, ligesom det er sikret, at der er reelle brugere af hvert enkelt delelement. Der er afklaret en række essentielle forhold, som er væsentlige for at rammearkitekturvisionen kan føres ud i livet: Ejerforhold til de udviklede komponenter, kontraktforhold, driftsforhold og udviklings- og testmiljø for flere leverandører. Tidsplan 4. kvartal 2011 Udarbejdelse og politisk principbeslutning i KL s bestyrelse om fælleskommunal rammearkitektur som en generel it-byplan for kommunale it-løsninger. Der skal tages stilling til fælles styring af projektet. 4. kvartal 2011 Der er etableret et implementeringsprojekt på de centrale komponenter Organisation og Klassifikation. 4. kvartal 2011 Der er nedsat arbejdsgrupper, og der foreligger en detaljeret projektplan med formulerede mål for hvert delprojekt, med tidsplan, angivelse af roller og ansvar samt økonomiske estimater. 4. kvartal 2011 Der er etableret projekt for tilvejebringelse af komponenten Beskedfordeler. Side 5

6 4. kvartal 2011 Beslutning om etablering af fælleskommunal styringsorganisation for itarkitektur, herunder etablering af it-arkitekturrådet. 1. kvartal 2012 Der er dannet en governancestruktur for udmøntning af rammearkitekturen. 1. kvartal 2012 Der er gennemført mindst 1 forsøg (proof of concept), der fremmer rammearkitekturens og standardernes udbredelse. Flere forsøg med rammearkitekturen gennemføres i Der igangsættes en evaluering af it-arkitekturrådets resultater. 2. kvartal 2012 It-arkitekturrådet har publiceret en række normer, standarder og påbud til kommunerne, som tilsammen danner grundlaget for en fælles rammearkitektur for den kommunale sektor. 2. kvartal 2012 Mål og arbejdsplan for programmets videre afvikling fastlagt. 2. kvartal Rammearkitekturen udbygges og cementeres løbende. Det samme gælder sag og dokument, da det er afhængig af behovene i rammearkitekturen og løbende udvikles i forhold hertil. It-arkitekturrådet justeres, hvis evalueringen viser behov herfor. Den fulde tidsplan for programmet udarbejdes som en del af projektets første år. Ovenstående elementer beskriver derfor udelukkende aktiviteter et år frem i tiden. Økonomi Ved at sikre en fælles pulje af services og et fælles byggereglement for it-leverandørerne til kommunerne, har KL og KOMBIT forsigtigt vurderet, at der vil kunne spares omkring 100 millioner kr. pr. år. Der er naturligvis en vis usikkerhed forbundet med estimatet på nuværende tidspunkt. Besparelserne opnås dels ved, at de enkelte elementer kun bygges en gang og dels ved, at udviklingen baseres på de fælles kendte og anvendte standarder. Der er i vurderingen af besparelsespotentialet taget højde for, at der i en overgangsfase vil kunne forekomme dobbeltudgifter, da udfasning af tidligere løsninger ikke altid kan ske samtidig med ibrugtagning af nye løsninger. På sigt vil en kendt og klar rammearkitektur inklusiv intergrérbare kommunale og fællesoffentlige fælleskomponenter højne byggehastigheden i branchen og understøtte konkurrencen, samtidig med at kommunerne sikres fleksible og sammenhængende løsninger. Gevinsterne høstes dermed via de løsninger, der anvender rammearkitekturen. Realiseringen af rammearkitekturen er en forudsætning for, at gevinstpotentialet kan opnås og kommunernes mulighed for frigørelse fra monopolet. Organisering og beslutning Dele af programmet varetages af KOMBIT og andre af KL. Den overordnede styring håndteres af en fælles KOMBIT/KL-styregruppe, bestående af Ghita Thiesen (formand, Ø-CIA), Jakob Harder (Ø-CBI) og Peter Egelund (KOMBIT). It-arkitekturrådet består af medlemmer fra kommunerne, KL og KOMBIT. Side 6

7 Kontaktpersoner: Peter Thrane - programledelse og Pia Hansen sekretariatet for it-arkitekturrådet Center for It-arkitektur og Arbejdsgange. Morten Hass og Mette Kurland KOMBIT Rammearkitekturen. Side 7

8 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 6.2: Konkurrence på monopolområderne KL, September 2011 Baggrund I dag er flere af de store kommunale ydelsesområder kendetegnet ved, at KMD de facto har monopol på itunderstøttelsen. Der er gevinster ved at konkurrenceudsætte de kommunale it-områder og bryde de eksisterende monopoler. Gevinster i form er lavere priser og bedre produkter. Men det vil kun lykkes at etablere sund konkurrence på monopolområderne, hvis alle kommuner samler indkøbskraften. Afhængigt af området vil der stilles fælles krav og/eller gennemføres fællesindkøb med et stort volumen. De fagområder, hvor KMD i dag har et it-monopol er: Kontanthjælp, enkeltydelser, personlige tillæg mv., Syge- og barselsdagpenge, Pension, Boligstøtte og Familieydelser samt Valg. Hertil kommer en række støttesystemer, som sikrer en sammenhæng i it-understøttelsen, bl.a. Sagsoverblik, Organisation mv., Udbetaling og Opkrævning, samt Grunddata om personer, virksomheder, og ejendomme (pt. kopiregistre). I dag koster disse it-løsninger tilsammen kommunerne mere end 1,3 mia.kr. om året. KL har ved salget af KMD sikret kommunerne en transitionsaftale, der lægger et loft over KMD s priser og garanterer et serviceniveau mv. i en årrække. Prisloft og servicemål udløber den 1. marts Klippekort til grænseflader udløber 1. januar KMD s forsyningspligt på monopolområderne udløber den 1. marts Da det vil tage op til 5 år at skabe reel konkurrence på hvert monopolområde, er det vigtigt at udbud sker snarest muligt, så der skabes reel konkurrence om it-opgaverne. KL bad i 2010 KOMBIT om at planlægge udbud af monopolområderne. KOMBIT har derfor iværksat en udbudsplan for de it-løsninger, hvor KMD i en årrække har været eneste leverandør, og som ikke overgår til Udbetaling Danmark: Kontanthjælp, enkeltydelser og personlige tillæg, Sygedagpenge, Ejendomsdata og Opkrævninger, Valg samt støtteløsninger (en ny rammearkitektur). De fleste projekter i udbudsplanen er allerede etableret og har påbegyndt analyse- og planfasen. Nogle it-løsninger skal nyudvikles, mens andre kan bygge på, at markedet tilpasser eksisterende produkter til kommunernes fælles krav. Samlet set forventes de største gevinster på kort sigt at komme fra prisfald ved konkurrenceudsættelse af nye it-løsninger. På længere sigt, efterhånden som der kan skabes opbakning til regelforenkling mv. kan Side 8

9 lettelserne for medarbejdere og borgere dog blive markante. Da gevinsterne ved konkurrenceudsættelse umiddelbart vil være størst, er strategien at gennemføre mest mulig digitalisering i de nye løsninger med de gældende regler og den eventuelle regelforenkling, som kan nås indenfor tidsplanen. KL og KOMBIT vurderer, at en fælles kommunal udbudsplan er den eneste realistiske måde at skabe konkurrence og løfte udbudspligten. Det skyldes, at det kræver omfattende kravspecificering og et betydeligt volumen af kommuner at gøre det rentabelt for andre end KMD at byde på opgaverne. KL har derfor i sommeren 2010 opfordret alle kommuner til at tilslutte sig udbudsplanen. Udbetaling Danmark har med ATP som operatør overtaget mere end halvdelen af opgaven med at skabe konkurrence på monopolområdet. ATP har ultimo maj 2011 fremlagt et udkast til udbudsplan for styregruppen for Udbetaling Danmark, der omfatter Barselsdagpenge, Pension, Familieydelser og Boligstøtte. Planen matcher den kommunale plan i KOMBIT, og projekterne i de to planer skal løbende koordineres for at sikre et monopolbrud. For at understøtte en sikker overdragelse af opgaver fra kommunerne til Udbetaling Danmark, og fordi det vil tage nogle år at skabe konkurrence, har lovgiver på monopolområderne valgt at lade Udbetaling Danmark køre videre på kommunernes it-kontrakter med KMD. Dette medfører, at kommunerne betaler regningerne for Udbetaling Danmarks anvendelse af systemerne. Kommunerne har derfor stor interesse i, at udbud på disse systemer kommer hurtigt i gang. På Udbetaling Danmarks områder er det ATP s ansvar at konkurrenceudsætte løsningerne. Formål Projektets formål er at skabe konkurrence på de områder, hvor KMD i dag er monopolleverandør. Dette skal ske ved gennemførelsen af KOMBIT s og Udbetaling Danmarks udbudsplaner for monopolområderne, der tilsammen skal skabe konkurrence på de områder, som er omfattet af Transitionsaftalen. Konkret skal projektet om konkurrence på monopolområdet og de underliggende projekter opfylde fire formål: Mere digitalisering lettelser for kommunale medarbejdere og for borgerne Lavere it-priser nyere konkurrenceudsatte it-løsninger forventes at være billigere Afløftning af udbudspligten kommunerne har behov for at afløfte udbudspligten på området Forsyningssikkerhed løsningerne er gamle, og KMD s forsyningspligt udløber marts 2018 Resultatmål 1. De nye it-løsninger på hvert område er mindst 25 % billigere end de gamle % af de kommunale brugere har oplevet lettelser som følge af de nye it-løsninger. 3. Alle kommuner har tilsluttet sig de fælleskommunale krav og eventuelle fælles udbud på hvert af monopol-områderne. 4. Mindst 3 forskellige leverandører har afgivet bud ved hvert udbud. 5. De nye løsninger i begge udbudsplaner er baseret på den fælles kommunale rammearkitektur. 6. Udbetaling Danmarks udbudsplan er fastlagt inden udgangen af 2011 og forløber planmæssigt (KL er ansvarlig for interessevaretagelsen overfor Udbetaling Danmark). 7. Der gennemføres mest muligt regelforenkling indenfor tidsplanen i de to udbudsplaner. Side 9

10 Målene nedarves fuldt ud til de underliggende løsningsprojekter mv. i KOMBIT og ATP. Det betyder, at disse mål gælder for hvert enkelt af de projekter, der igangsættes på monopolområderne. Hvert enkelt delprojekt fx projektet om kontanthjælp m.v. fastlægger endvidere detaljerede mål og succeskriterier. Tidsplan ATP forventes at offentliggøre en foreløbig tidsplan senere i Her følger en foreløbig skitse til tidsplan for projekterne for de faglige it-løsninger i den fælles kommunale udbudsplan i KOMBIT: Tidsplan for projekter i KOMBITs udbudsplan Foreløbig skitse de projekter, som er startet, er i gang med at udarbejde deres tidsplaner Projekt Erstatter Start Løsning(er) i drift Kontanthjælp, enkeltydelser, personlige tillæg, helbredstillæg, boliglån KMD Aktiv KMD Social Pension (kommunedel) KMD Boliglån Sagsoverblik KMD Sag (kommunedel) Ejendomsdata og opkrævninger ESR Sygedagpenge Dagpengesystemet (kommunedel) Valg KMD Valgudskrivning Udbud vedrørende erstatning for KMD s støttesystemer på monopolområdet gennemføres via det fælles kommunale projekt om Rammearkitektur. Gennemførelse af rammearkitekturen er en forudsætning for ovenstående plan se særskilt projekt herom i handlingsplanen for den kommunale digitaliseringsstrategi. Økonomi Udbudsplanerne i henholdsvis KOMBIT og Udbetaling Danmark og konkrete projekter herunder samt fælles offentlige tiltag er særskilt finansieret og indgår ikke i nærværende projektbudget, men har særskilte projektbudgetter og business cases. Finansieringsmodel vil blive afklaret projekt for projekt. I projekter, hvor kommunerne indkøber og får rettighederne til fælles it-løsninger, vil KOMBIT typisk lægge udviklingsomkostningerne ud, sådan at de afdrages af kommunerne i driftfasen. I projekter, hvor kommunerne alene skal løbe et marked i gang, fx via en rammeaftale, vil kommunerne typisk blot skulle dække KOMBIT s omkostninger til kravspec i- fikation og eventuelt rammeudbud, mens betaling for it-løsningerne afregnes med den it-leverandør, som kommunerne vælger. Udbetaling Danmark etableres ved lov således at ATP giver administrativ og teknisk bistand til opg a- vernes varetagelse. Det betyder at ATP s omkostninger inkl. udbud skal betales af kommunerne ge n- nem deres administrationsbidrag. Kommunernes administrationsbidrag og ATP s serviceniveau reguleres gennem bestyrelsen, som har kommunalt flertal. De forventede gevinster i hvert enkelt projekt fremgår af dette projekts specifikke resultatmål og succeskriterier. En opfyldelse af succeskriteriet om 25 procents reduktion af it-omkostningerne for alle KMD s monopolløsninger vil betyde en løbende årlig besparelse for kommunerne på mindst 300 mio.kr. Side 10

11 Organisering og beslutning Projektet organiseres i regi af KOMBIT med inddragelse af kommunerne og KL. Der henvises til Kommunerne har ansvaret for egne udbudsplaner. KOMBIT har ansvar for kommunernes fælles udbudsplan og fælles projekter heri (eksklusiv Udbetaling Danmark områderne) samt at transitionsaftalen efterleves. Det operative ansvar for gennemførelse og fremdrift på udbudsplanerne ligger hos henholdsvis KOMBIT og ATP. KL s rolle er at sikre de politiske rammer for gennemførelsen af de to planer. KL er ansvarlig for at formulere forenklingsforslagene og for interessevaretagelsen overfor staten. Hvert projekt i udbudsplanen får sin egen særskilte organisering, som sikrer en tæt involvering af kommunerne i hvert projekt. Organisering fastlægges i forbindelse med opstart af hvert projekt. KOMBIT er projektejer og udpeger projektleder for samtlige projekter under udbudsplanen. KOMBIT er dermed besluttende organ omkring projekterne for så vidt angår beslutninger, der påvirker finansiering af opgaverne. Men til hvert projekt bliver der nedsat en styregruppe ledet af kommunerne. Udbetaling Danmark har ansvar for udbud af it-løsninger på monopolområderne til deres opgaveløsning. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark konstituerer sig den 1. november Bestyrelsen skal bestå af en formand og otte andre bestyrelsesmedlemmer. Formanden og fem bestyrelsesmedlemmer udpeges af Beskæftigelsesministeriet efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, KL. Indtil den 1. november 2012 ledes institutionen af en styregruppe, som konstituerede sig den 20. december Der henvises til mark/ledelse/ledelse.htm Kontaktpersoner: Kjeld Romer Larsen (projektleder), KL, Center for Borgerbetjening og it-politik Morten Hass (projektleder for KOMBIT udbudsplan), ), KOMBIT Rasmus Edelberg (projektleder vedr. Udbetaling Danmark), KL s sekretariat for UDK Side 11

12 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 6.3: FLIS KL, September 2011 Baggrund Staten er i stigende grad begyndt at udvikle redskaber, hvor de på kommunernes vegne definerer den lokale dokumentation rettet mod såvel borgerne som den lokale styring. Risikoen er, at redskaberne udvikles i sektorsiloer, samt at redskaberne udvikles med udgangspunkt i statslige styringsbehov i stedet for kommunernes behov. Der er behov for, at kommunerne sætter sig selv i spisen for udviklingen af redskaber, som skaber gennemsigtighed i den kommunale opgaveløsning Mange kommuner har i forbindelse med anskaffelsen af lokale ledelsesinformationssystemer oplevet udfordringer med at få adgang til data fra egne administrative systemer. Principielt ejer den enkelte kommune sine data, men data er ikke umiddelbart tilgængelige i en form, som uden større omkostninger kan viderebearbejdes og videreformidles som ledelsesinformation. Ved at gå sammen kan kommunerne udnytte stordriftsfordele i forbindelse med datakøb. Når kommunerne skal benchmarke sig med hinanden, er der den udfordring, at nationale statistikker ofte offentliggøres med en betydelig tidsforskydning og har en overordnet karakter, samt at kommunerne ingen mulighed har for at validitetstjekke egne tal. Der er behov for et mere effektivt benchmarkingsystem til kommunerne. KL, KOMBIT og en række kommuner har gennem de sidste par år arbejdet med udvikling af et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem (FLIS). Kort fortalt består FLIS af (1) en infrastruktur (FLIS-databasen), som giver kommunerne adgang til data fra egne administrative systemer, samt (2) et præsentationslag, hvor den enkelte kommune har mulighed for at udvikle og automatisk udsende skræddersyede rapporter til en given målgruppe med fast frekvens. FLIS giver kommunerne bedre og mere præcis ledelsesinformation på en række punkter: FLIS nøgletallene er aktuelle og opdateres månedligt. Med månedlig opdatering giver FLIS dermed adgang til tal langt hyppigere og hurtigere, end det er muligt via nationale statistikker. FLIS giver adgang til mere detaljerede nøgletal end noget andet system. Nationale statistikker har derimod ofte en mere overordnet karakter. FLIS ansporer kommunerne til større opmærksomhed på egen registreringspraksis herunder at udvikle en mere ensartet registreringspraksis. Kommunen får i FLIS adgang til beregningsgrundlaget for egne nøgletal. Den enkelte kommune kan således nedbryde sine egne nøgletal helt ned til rådataniveau og dermed effektivt validitetstjekke tallene. Side 12

13 FLIS giver både mulighed for benchmarking med andre kommuner (herunder mulighed for at sammenligne sig med kommuner med sammenlignelige rammevilkår) og benchmarking af kommunens egne institutioner. Derudover giver fælles indkøb af data stordriftsfordele, således at de enkelte kommuner får adgang til billigere data på FLIS-områderne. 81 kommuner (svarende til 82 % af den samlede befolkning) har på nuværende tidspunkt (august 2011) givet et bindende forhåndstilsagn om tilslutning til FLIS. I juni 2011 er opgaven med udvikling, vedligeholdelse og drift af FLIS blevet sendt i offentligt udbud. Ved årsskiftet vil den første release af FLIS efter planen være klar, og hele systemet ventes at være klar til release i foråret Kommunerne har givet tilladelse til, at FLIS-projektet må anvende deres data (uanset om de vælger at benytte FLIS). Den første generation af systemet vil indeholde tværgående data (økonomi, personale/fravær samt folkeregister) samt data for fagområderne folkeskole, udsatte børn og unge, voksne handicappede og ældre. Formål Et første formål med FLIS er, at kommunerne selv sætter sig i spisen for udviklingen af redskaber, som skaber gennemsigtighed i den kommunale opgaveløsning. Et andet formål med FLIS er at reducere omkostningen til at få adgang til egne data og gøre kommunen teknisk uafhængig af, om man har den ene eller anden leverandør af det administrative fagsystem. Et tredje formål med FLIS er at skabe et mere effektivt og validt benchmarkingsystem til kommunerne. Der vil typisk være forskelle på registreringspraksis fra kommune til kommune, og en mere langsigtet målsætning er derfor at sikre mere ensartede registreringer på tværs af kommuner i henhold til definitionerne af FLIS nøgletallene. FLIS kan ikke sikre ensartede registreringer, men kan gøre vejen dertil noget lettere, fordi den enkelte kommune får overblik over sin egen registreringspraksis. Resultatmål Projektets hovedresultat er at tilvejebringe et effektivt og validt benchmarkingsystem til kommunerne med adgang til relevante data. I første omgang bliver der tale om tværgående data (økonomi, personale og fravær) samt fagområderne folkeskole, udsatte børn og unge, voksne handicappede og ældre. Tidsplan Maj 2011 Juni til august 2011 August til september 2011 September 2011 Oktober 2011 Overblik over den samlede kommunale tilslutning til FLIS. Prækvalificering og tilbudsmateriale til leverandører. Nedsættelse af brugergrupper. Modtagelse af tilbud og evaluering af tilbud. Indgåelse af kontrakt med leverandør. November 2011-februar 2012 Udvikling/levering. Delleverance 1. Marts Delleverance 2. Side 13

14 Videreudvikling, drift og forvaltning. Økonomi KOMBIT har investeret i at etablere fælles definitioner, konceptmiljø, snitflader og aftaler med ITleverandørerne. Den årlige drift, herunder løbende betaling for snitflader og data hos IT-leverandørerne, vil udgøre ca. 30 mio. kr. Prisen for FLIS infrastruktur baserer sig på et engangsindskud i år 1 på kr. pr. kommune og en pris (licens) pr. fagområde (folkeskole, børn og unge, voksne handicappede, ældreomsorg og tværgående data) pr. indbygger pr. år. Prisen pr. fagområde er afhængig af hvor mange kommuner, der tilslutter sig FLIS. Jo flere kommuner, jo lavere pris. En tilslutning på 80 pct. af befolkningsgrundlaget svarende til ca. 80 kommuner giver eksempelvis en pris pr. fagområde på 1,24 kr. En kommune ( indbyggere) skal hermed betale knapt kr. i år 1 i licensudgifter. Ved fuld tilslutning er prisen i år 1: kr. i licensudgifter. De anførte priser er faste priser ex moms. Prisen for FLIS præsentationslag baserer sig på en årlig licenspris. Licensprisen afhænger af, hvor mange kommuner der tilslutter sig FLIS præsentationslag. Såfremt 49 kommuner (50 %) tilslutter sig FLIS præsentationslag, vil den årlige licenspris være kr , hvorimod prisen vil være kr , hvis 70 % af landets kommuner (68 kommuner) tilslutter sig. Organisering og beslutning Udviklingen af FLIS varetages af KOMBIT i samarbejde med KL. KOMBIT er formand for projektstyregruppen og har projektledelsen. KL s bidrag består bl.a. i at indgå i dialog med kommuner om kommunernes behov for nøgletal og data. Kontaktpersoner: Brian Jørgensen, projektleder, KOMBIT, Louise Tarp Thorgaard, KL s projektleder, Side 14

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Udbudsplan for monopolområdet

Udbudsplan for monopolområdet Udbudsplan for monopolområdet Morten Hass, KOMBIT 1 KOMBIT s mission er at samle kommuner om fælles it-løsninger, der fremmer effektivitet og kvalitet Vi skaber værdi for kommuner ved at Samle kommunal

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

N O TAT. Baggrundsnotat om tilslutning til de fælleskommunale udbud på monopolområdet

N O TAT. Baggrundsnotat om tilslutning til de fælleskommunale udbud på monopolområdet N O TAT Baggrundsnotat om tilslutning til de fælleskommunale udbud på monopolområdet Salget af KMD i 2008 efterlod behov for at sikre kommunal indflydelse på og ejerskab til løsningerne på de opgaveområder,

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur Digital Robust Arkitektur Kommissorium for Digital Robust Arkitektur 1. Motivation/baggrund for programmet Arkitekturprogrammet er et program som udspringer af den Fælles offentlige digitaliseringsstrategi.

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser

Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser København, den 4. april 2014 Til kommunens ydelses-/borgerservicechef (eller tilsvarende) Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser Dette notat giver kommunens ydelses-/borgerservicechef

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016 Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.

Læs mere

KOMBIT STATUS OG PORTEFØLJE. Adm. Direktør Thomas Christiansen og projektdirektør Peter Lykke Egelund

KOMBIT STATUS OG PORTEFØLJE. Adm. Direktør Thomas Christiansen og projektdirektør Peter Lykke Egelund KOMBIT STATUS OG PORTEFØLJE Adm. Direktør Thomas Christiansen og projektdirektør Peter Lykke Egelund Kommunedage januar 2016 Kommunernes Ydelsessystem E&E Byg og Miljø Lidt om vores rejse Udbudsplan for

Læs mere

Spar penge med data fra FLIS

Spar penge med data fra FLIS Spar penge med data fra FLIS Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem Tjekliste: 7 spørgsmål kommunen kan stille sig selv for at skabe økonomiske besparelser ved datakøb med FLIS FLIS er ikke kun et

Læs mere

MONOPOLBRUDDET ØKONOMI & TRANSITIONSAFTALEN. v/poul Ditlev Christiansen Vicedirektør - Marked

MONOPOLBRUDDET ØKONOMI & TRANSITIONSAFTALEN. v/poul Ditlev Christiansen Vicedirektør - Marked MONOPOLBRUDDET ØKONOMI & TRANSITIONSAFTALEN v/poul Ditlev Christiansen Vicedirektør - Marked Kommunedage, november 2016 Agenda 1. Status på de 25 % omkostningsreduktion i forhold til forsinkelse 2. Status

Læs mere

Den kommunale digitaliseringsdagsorden

Den kommunale digitaliseringsdagsorden Program for dagen 9.30: Overblik og sammenhænge i de to digitale strategier 10.30: Strategierne i fagligt perspektiv 12.00: Betydningen for din kommune 12.30: Opsamling, sandwich og tak for i dag! Den

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

KOMBITs arbejde med it-arkitektur

KOMBITs arbejde med it-arkitektur KOMBITs arbejde med it-arkitektur Fælleskommunal rammearkitektur Mette Kurland, KOMBIT 29.09.2011 KOMBIT/Fælleskommunal rammerarkitektur 1 Rammearkitektur ift. KOMBITs mission Forhandlingskraft Effektivisering

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Disse tre overordnede principper er udmøntet i følgende seks hovedprincipper for transitionsaftalen:

Disse tre overordnede principper er udmøntet i følgende seks hovedprincipper for transitionsaftalen: Beskrivelse af Transitionsaftale for kommunernes kritiske it-løsninger ved salg af KMD I forbindelse med overdragelsen af aktiemajoriteten i KMD skal køberen af KMD tiltræde en aftale mellem KL og KMD

Læs mere

MONOPOLBRUDDET OPDATERING AF BUSINESS CASEN

MONOPOLBRUDDET OPDATERING AF BUSINESS CASEN MONOPOLBRUDDET OPDATERING AF BUSINESS CASEN V/Poul Ditlev Christiansen KOMBIT Kommunedage 1.-3. juni 2015 Dagsorden Udgangspunktet ift. tilslutningen til monopolbruddet Økonomien efter udbuddene og de

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

ØKONOMIEN I MONOPOLBRUDDET

ØKONOMIEN I MONOPOLBRUDDET ØKONOMIEN I MONOPOLBRUDDET Vicedirektør marked, Poul Ditlev Christiansen Kommunedagene januar 2016 Dagsorden 1. Status på de 25 % omkostningsreduktion 2. Hvad er med i de 78 kr? 3. Snitflader - KOMBITs

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen

Læs mere

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark Agenda Baggrund Ydelsesområder Visioner Udbudsplan Løsning Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark 1 Baggrund ATP har fra den 1. oktober 2012 leveret teknisk og administrativ bistand

Læs mere

SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere

SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere Erstatter vi ikke bare et monopol med et andet? Nej. Vi vil kombinere en række forskellige nye og eksisterende it-løsninger, som hver især kræver flere forskellige

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde

Læs mere

FLIS FAQ. Indhold. Indhold 1 FLIS... 3 2 FLIS DATABEHANDLINGSAFTALE... 10 3 SPØRGSMÅL FRA KOMMUNERNE... 11

FLIS FAQ. Indhold. Indhold 1 FLIS... 3 2 FLIS DATABEHANDLINGSAFTALE... 10 3 SPØRGSMÅL FRA KOMMUNERNE... 11 FLIS FAQ Indhold Indhold 1 FLIS... 3 1.1 HVAD BESTÅR FLIS AF... 3 1.2 HVAD BESTÅR "FLIS DATABASEN" AF... 3 1.3 HVAD BESTÅR "FLIS PRÆSENTATIONSLAG" AF... 4 1.4 HVORDAN ER BETALINGS- OG FINANSIERINGSMODELLEN

Læs mere

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 36 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 1. december 2010 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.15.

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 36 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 1. december 2010 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.15. Direktionen DAGSORDEN Møde nr. : 36 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 1. december 2010 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.15. Medlemmer Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (Formand) Økonomidirektør Eva Holm

Læs mere

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret 15. april 2013

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret 15. april 2013 FLIS - FAQ Indholdsfortegnelse Status og tidsplan for FLIS... 2 Hvor mange kommuner er tilsluttet FLIS?... 2 Hvornår tager min kommune FLIS i brug?... 2 Hvornår kommer fagområderne med i FLIS?... 2 Idriftsættelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret januar 2015 /njv

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret januar 2015 /njv FLIS - FAQ Indholdsfortegnelse Status og tidsplan for FLIS... 2 Hvor mange kommuner er tilsluttet FLIS?... 2 Hvornår tager min kommune FLIS i brug?... 2 Idriftsættelse af FLIS i den enkelte kommune...

Læs mere

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 )

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) Projekt omkring afprøvning af MOXspecifikationen 1. Formål og baggrund Projekter er et delprojekt under Sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel, der

Læs mere

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning... TILSLUTNINGSAFTALE TIL DEN NYE VALGLØSNING - BILAG 2 ØKONOMI OG AFREGNINGSMODEL Indholdsfortegnelse 1. KOMBITS forretningsmodel... 2 2. Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning... 2 3. Afregningsmodel

Læs mere

Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen

Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. oktober 2015 Tlf. dir.: 40944491 E-mail: jpb@balk.dk Kontakt: Jesper Bak Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen Dette notat skal give en beskrivelse og et overblik over

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Projektbeskrivelse. 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Spor 2:

Projektbeskrivelse. 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Spor 2: Projektbeskrivelse 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund Kommunerne har med FLIS fået nye muligheder for benchmarking og analyse på en række dataområder. FLIS er nu i drift med data på tre tværgående

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET KL UDSPIL Fremtidens digitale løsninger BRUGERPORTALSINITIATIVET 2 Fremtidens digitale løsninger Brugerportalsinitiativet fremtidens digitale løsninger Som et led i de senere års fokus på at gøre folkeskolen

Læs mere

KL s syn på digitalisering. Inspirationskonferencen På vej mod e2012: Har du en plan? Den 22. oktober 2009 Peter Gorm Hansen, Adm.

KL s syn på digitalisering. Inspirationskonferencen På vej mod e2012: Har du en plan? Den 22. oktober 2009 Peter Gorm Hansen, Adm. KL s syn på digitalisering Inspirationskonferencen På vej mod e2012: Har du en plan? Den 22. oktober 2009 Peter Gorm Hansen, Adm. direktør i KL Kommunalreformen gik på to ben: 1) Borgeren i centrum o o

Læs mere

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE V/ Hans Christian Jelstrup, UDK KOMBIT Kommunedage 1.-3. juni 2015 Udbetaling Danmarks Konkurrenceudsættelsesprogram Kommunedagene 1. - 3. juni 2015 1. juni 2015

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Sekretariatet for arkitekturrådet har i forbindelse med foranalysen af hvordan rammearkitekturen kan bidrage til fælleskommunale standarder for

Læs mere

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering (rammearkitekturen) 1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015 SAMARBEJDSPLATFORMEN BPI-møder oktober 2015 Hvem er KOMBIT? KOMBIT er kommunernes itfællesskab. 100 % ejet af KL og kommunerne. KOMBITs mission er at samle kommuner om fælles itløsninger, der fremmer effektivitet

Læs mere

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne. Annoncering af opgave vedr. konsulentb i- stand til standardiseret opsætning og b e- handling af digitale underretninger (adviser) i kommunerne. KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse

Læs mere

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 4.4. Det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen For at understøtte realiseringen af Brugerportalsinitiativet (BPI) for folkeskolen etablerede KL i 2015 et fælleskommunalt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse FLIS - FAQ Indholdsfortegnelse Status og tidsplan for FLIS... 2 Hvor mange kommuner er tilsluttet FLIS?... 2 Hvornår går FLIS i luften?... 2 Når FLIS går i luften... 3 Implementering af FLIS i kommunerne...

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Januar 2014

Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Januar 2014 Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Januar 2014 1 Signaturforklaring: *) Projektets gevinster indgår som del af et andet

Læs mere

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Orientering om forsinkelser af KMD's leverancer til Monopolbruddet. Dokumentnr.

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Orientering om forsinkelser af KMD's leverancer til Monopolbruddet. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Koncern IT NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om forsinkelser af KMD's leverancer til Monopolbruddet Baggrund Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune besluttede

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Indstilling. Aarhus Kommunes tilslutning til Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS)

Indstilling. Aarhus Kommunes tilslutning til Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS) Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. marts 2016 Aarhus Kommunes tilslutning til Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS) 1. Resume Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem

Læs mere

Konkurrenceudsættelsesprogrammet

Konkurrenceudsættelsesprogrammet Konkurrenceudsættelsesprogrammet Dagsorden Tidsplan Status Konkurrenceudsættelsens effekt på IT-driftsomkostninger Budgetprocessen for det årlige Administrationsbidrag UDK Kommunernes IT-driftsomkostninger

Læs mere

BUSINESS CASEN FOR MONOPOLBRUDDET HVAD RØRER SIG LIGE NU?

BUSINESS CASEN FOR MONOPOLBRUDDET HVAD RØRER SIG LIGE NU? BUSINESS CASEN FOR MONOPOLBRUDDET HVAD RØRER SIG LIGE NU? Kommunedage 30. maj 1. juni 2017 Chefkonsulenter Iver Winther og Tomas Volf Dagsorden 1. Økonomi i Rammearkitekturen (ØiR) 2. Buffetpris 3. Fjernprint

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

SIDSTE NYT FRA KOMBIT. V/ Markedsdirektør Thomas Rysgaard Christiansen

SIDSTE NYT FRA KOMBIT. V/ Markedsdirektør Thomas Rysgaard Christiansen SIDSTE NYT FRA KOMBIT V/ Markedsdirektør Thomas Rysgaard Christiansen Gevinster KOMBIT Besparelser på de direkte it-omkostninger Kommunen Effektiviseringer gennem omlægning af arbejdsgange Baseline for

Læs mere

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

TILSLUTNINGSVILKÅR. V/ Forretningsudviklingschef Poul Ditlev Christiansen. Kommunedage, november 2014

TILSLUTNINGSVILKÅR. V/ Forretningsudviklingschef Poul Ditlev Christiansen. Kommunedage, november 2014 TILSLUTNINGSVILKÅR V/ Forretningsudviklingschef Poul Ditlev Christiansen Kommunedage, november 2014 - MONOPOLBRUDDETS TILSLUTNINGSVILKÅR - HVAD ER MED OG IKKE MED I DE 25 % BESPARELSE? - AFREGNINGSMODELLER

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,

Læs mere

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret oktober 2013

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret oktober 2013 FLIS - FAQ Indholdsfortegnelse Status og tidsplan for FLIS... 2 Hvor mange kommuner er tilsluttet FLIS?... 2 Hvornår tager min kommune FLIS i brug?... 2 Hvornår kommer fagområderne med i FLIS?... 2 Idriftsættelse

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0 Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

OS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem

OS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem OS2KITOS Kommunernes IT OverbliksSystem Formål Leverancer Succeskriterier Moving target, men som de langt hen ad vejen er blevet kommunikeret indtil nu! Idé Fælles kommunal digitaliseringsstrategi Indsatsområde

Læs mere

Følgende notater kan med fordel læses samtidig med nærværende Vision og strategi:

Følgende notater kan med fordel læses samtidig med nærværende Vision og strategi: Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 13. oktober 2011 Sagsbehandler Knud-Erik Larsen Telefon direkte 76 16 24 92 E-mail knlar@esbjergkommune.dk EK Ledelsesinformation Vision og strategi Styregruppen godkendte

Læs mere

Revideret ultimo KOMBIT strategi

Revideret ultimo KOMBIT strategi Revideret ultimo 2014 KOMBIT strategi 2013-2017 Kommunernes ejerskab til KOMBITs fællesløsninger skal styrkes Kommunernes involvering i KOMBIT i dag KOMBIT har eksisteret i fem år som et it-fællesskab,

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Side 1 Indhold: Projektbeskrivelse 2.1: Data og snitflader på beskæftigelsesområdet...

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Børne- og kulturområdet

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Børne- og kulturområdet Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Børne- og kulturområdet Side 1 Indhold: Projektbeskrivelse 3.1: Den digitale skole digitale

Læs mere

Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi.

Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi November 2014 1 Signaturforklaring: *) Projektets gevinster indgår som del af et andet

Læs mere

STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING

STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING Bilag 8 seneste version af grundfortællingen Pkt. 11 Grundfortælling om støttesystemer STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING 1 HISTORIEN BAG STØTTESYSTEMERNE KMD har monopol

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

gul grøn grøn grøn gul KOMBIT er projektleder nu nej

gul grøn grøn grøn gul KOMBIT er projektleder nu nej Dato: 6 7 8 9 10 14 17 23 Er det et Effekt (business Samlet Projektnr. Navn på projekt Tid Kvalitet Ressourcer case) vurdering KOMBIT's involvering fællesoffentligt Projektlederens bemærkninger om projektet

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

Handlingsplan for program 1: Monopolbrud

Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.3 22. oktober Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.4 27/10-15 Udkast Kommentarer fra styregruppe

Læs mere

BILAG 1 BAGGRUND OG PROJEKTETS FORMÅL. Tilslutning til udfasning fra KMD Social Pension og etablering af ny digital understøttelse

BILAG 1 BAGGRUND OG PROJEKTETS FORMÅL. Tilslutning til udfasning fra KMD Social Pension og etablering af ny digital understøttelse MIV BILAG 1 BAGGRUND OG PROJEKTETS FORMÅL Tilslutning til udfasning fra KMD Social Pension og etablering af ny digital understøttelse Den 3. oktober 2016 Baggrund og projektets formål Tilslutningsmateriale

Læs mere

INFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL,

INFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL, ARKITEKTUR Kaare Pedersen, Projektchef, KL, kaa@kl.dk Agenda Rammearkitekturprogrammet Det fællesoffentligt arkitekturarbejde HVORFOR ARKITEKTUR? Mindst fire gode grunde 1. Monopolbrud og leverandør lock

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere