Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Sammenhængende it og konkurence

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Sammenhængende it og konkurence"

Transkript

1 Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Sammenhængende it og konkurence Side 1

2 Indhold: Projektbeskrivelse 6.1: Program for sammenhængende it uden monopoler... 3 Projektbeskrivelse 6.2: Konkurrence på monopolområderne... 8 Projektbeskrivelse 6.3: FLIS...12 Side 2

3 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 6.1: Program for sammenhængende it uden monopoler KL, September 2011 Baggrund I dag er konkurrencen på det kommunale it-marked utilstrækkelig. En forbedring af situationen kræver styrket fælles indkøbskraft og en fælles rammearkitektur, som kommunale it-løsninger skal bygges ud fra. Derved mindskes risikoen for, at kommunerne, som i dag, betaler for den samme funktionalitet igen og igen. Behovet for at finde fælles løsninger er blevet forstærket efter salget af KMD. Kommunerne skal tage styringen med den fælleskommunale it-arkitektur og infrastruktur for at undgå, at fremtidige systemer bliver udviklet som silo-løsninger med begrænset genbrug af data og funktionalitet. En rammearkitektur er et stærkt redskab for kommunerne for at stille krav til leverandørerne om at anvende fælles it-komponenter og snitflader, så det samme arbejde ikke gøres flere gange. Kommunerne ønsker, at alle leverandører på markedet anvender den samme rammearkitektur for at sikre sammenhæng og genbrug af løsninger og løsningselementer. En større grad af genbrug betyder desuden, at tempoet for digitalisering i den kommunale sektor gradvist vil blive væsentligt højere end i dag. Som en del af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi iværksættes derfor et program med tre initiativer til at sikre, at de kommunale it-løsninger udvikles ud fra kommunernes ønske om øget konkurrence og større grad af genbrug og sammenhæng i udviklingen af it-løsninger. Tilsammen sikrer initiativerne, at en række af de politiske, strategiske og tekniske udfordringer på tværs af projekterne i den nye digitaliseringsstrategi, bliver behandlet i sammenhæng. Initiativerne er: - Projekt om rammearkitektur og servicekatalog - Projekt om sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel - Kommunernes it-arkitekturråd Nedenfor beskrives de tre initiativer. Programmet favner: Rammearkitektur og servicekatalog Projektet udarbejder en rammearkitektur, som beskriver de elementer (komponenter m.m.), der skal tilvejebringes for, at markedet kan bygge ydelsesløsninger ovenpå. I det omfang, der er brug for at specificere, udvikle og afprøve komponenter eller den praktiske anvendelse heraf, vil projektet gennemføre pilotprojekter og lignende. Side 3

4 Rammearkitekturen er den fælles byggeplade, som leverandørerne alle skal forholde sig til, bygge op imod og integrere til. Ud over at beskrive, hvilke dimser der skal fællesudvikles, beskrives også et sæt fælles byggeregler og principper, som sikrer de rette egenskaber i leverandørernes løsninger. Rammearkitekturen sikrer ensartethed og sammenhæng på tværs af fagsystemer og komponenter, uanset at de udvikles af forskellige leverandører. Rammearkitekturen udbredes gennem dialog og kommunikation med it-arkitekturrådet som en af de udførende aktører for så vidt angår formidling. Nogle af de første tværgående komponenter, der implementeres er Organisation, Klassifikation og Beskedfordeler, som er centrale fælleskomponenter. Rammearkitekturen skal danne grundlag for alle fremtidige fælleskommunale systemer. Rammearkitekturen er dynamisk, pragmatisk og obligatorisk retningsgivende for alle fælleskommunale og fællesoffentlige it-projekter samt som udgangspunkt også for større enkeltkommuners it-projekter, der har eller kan få relevans for de øvrige kommuner. Dynamisk, for at kunne tilpasse sig de reelle teknologiske udfordringer og muligheder. Pragmatisk, fordi håndhævelsen af rammearkitekturen skal være virkelighedsnær og operationel. Obligatorisk retningsgivende, for at sikre tiltro til kommunernes fælles opbakning. I de enkelte projekter kan det være nødvendigt at beslutte en afvigelse fra rammearkitekturen, for eksempel for at kunne opfylde et lovkrav til tiden. Nogen gange vil det tilsvarende vise sig, at rammearkitekturen ikke kan rumme samtlige udfordringer i det enkelte projekt. Hovedreglen er, at alle projekter orienterer sig mod rammearkitekturen og bidrager til den fortsatte vedligeholdelse og udbygning heraf. Afvigelser skal være velbegrundede og anvise en vej til opfyldelse eller tilpasning af rammearkitekturen på sigt. Et af de store monopolområder, som KOMBIT skal sikre kommer i konkurrence, er ydelsessystemerne. Derfor er der i første omgang særlig fokus på at skabe en samlet arkitektonisk ramme for kontanthjælpsområdet. I praksis vil der være et tæt tilbageløb af viden om de erfaringer, der opnås i aktuelle projekter, som tager udgangspunkt i rammearkitekturen, herunder Udbetaling Danmark og Digital Byggesagsbehandling. Derved styrker enkeltprojekterne rammearkitekturens operationelle funktionalitet. Sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel Projektet skal sikre den politiske og styringsmæssige opbakning til udbredelsen af standarder på sag- og dokumentområdet. Projektet skal bane vejen for KOMBIT s projekter generelt og styrke det politiske mandat i kommunernes forhandling med staten omkring bl.a. standarder på området. Ligeledes skal der afprøves løsninger og tilvejebringes forslag til en øget udbredelse af standarderne på sagog dokumentområdet blandt it-leverandørerne. Projektet rækker langt videre end ydelsessystemer og fokuserer på sag- og dokumentområdet generelt. Kommunalt it-arkitekturråd It-arkitekturrådet etableres som et rådgivende organ med deltagelse af kommunale chefer og en række permanente og ad hoc baserede arbejdsgrupper med deltagelse af it-arkitekter fra kommunerne og KL/KOMBIT s faste it-arkitektstab. It-arkitekturrådet tegner kommunernes fælles ramme for it-arkitektur og kan komme med indstillinger i forbindelse med politiske og strategiske beslutninger i både KL og KOM- BIT. Rådet skal eksempelvis kvalificere, operationalisere og kommunikere rammearkitekturen, arkitekturprincipper og fælles komponenter samt drøfte eventuelle afvigelser fra rammearkitekturen på baggrund af systematisk rapportering fra fælleskommunale, fællesoffentlige og i et vist omfang enkeltkommunale itprojekter. KL varetager i samarbejde med KOMBIT betjening af rådet og de tilhørende arbejdsgrupper. Side 4

5 Formål Der etableres en fælleskommunal rammearkitektur for den kommunale sektor. Kravene til it-løsninger som følge af rammearkitekturen vil blive konkretiseret i form af arkitekturbilag til KOMBIT s og kommunernes itkravspecifikationer og kontrakter, som godkendes af det kommende it-arkitekturråd. Herudover sikres, at it-leverandørerne har adgang til en fælles pulje af it-services og infrastruktur, som følge af, at KMD s infrastruktur ikke er tilgængelig for andre leverandører på markedet. Der etableres et kommunalt it-arkitekturråd, der skaber retningslinjer for fælleskommunal it-arkitektur og tilhørende arbejdsgrupper med kommunale deltagere, der bidrager til at kvalificere og operationalisere rammearkitekturen. Resultatmål Programmets hovedresultater er, inden for programmets første år: 1. Der er besluttet en fælleskommunal rammearkitektur, som beskriver, hvordan kommunernes itløsninger skal fungere sammen og hvordan opgaverne er fordelt mellem forskellige løsninger, infrastruktur m.v. i form af en samlet it-byplan (rammearkitekturen). 2. Der er besluttet en fælleskommunal it-styringsorganisation af rammearkitekturen, som kan træffe beslutninger om, hvilke it-løsninger, der skal udføre hvilke opgaver. Herunder er organisering og finansiering afklaret. 3. Der er besluttet en samlet indgang (eksempelvis en portal) for samarbejdet med it-leverandørerne. Her kan leverandørerne f.eks. finde arkitekturer, kravmateriale, lister over adgange til snitflader m.m. (servicekatalog). 4. Der er besluttet (for)projekter, der sikrer en etablering af de tværgående delelementer i rammearkitekturen, som mange eller alle fagsystemer skal kunne trække på. Herunder er styringskompetence og finansiering afklaret, ligesom det er sikret, at der er reelle brugere af hvert enkelt delelement. Der er afklaret en række essentielle forhold, som er væsentlige for at rammearkitekturvisionen kan føres ud i livet: Ejerforhold til de udviklede komponenter, kontraktforhold, driftsforhold og udviklings- og testmiljø for flere leverandører. Tidsplan 4. kvartal 2011 Udarbejdelse og politisk principbeslutning i KL s bestyrelse om fælleskommunal rammearkitektur som en generel it-byplan for kommunale it-løsninger. Der skal tages stilling til fælles styring af projektet. 4. kvartal 2011 Der er etableret et implementeringsprojekt på de centrale komponenter Organisation og Klassifikation. 4. kvartal 2011 Der er nedsat arbejdsgrupper, og der foreligger en detaljeret projektplan med formulerede mål for hvert delprojekt, med tidsplan, angivelse af roller og ansvar samt økonomiske estimater. 4. kvartal 2011 Der er etableret projekt for tilvejebringelse af komponenten Beskedfordeler. Side 5

6 4. kvartal 2011 Beslutning om etablering af fælleskommunal styringsorganisation for itarkitektur, herunder etablering af it-arkitekturrådet. 1. kvartal 2012 Der er dannet en governancestruktur for udmøntning af rammearkitekturen. 1. kvartal 2012 Der er gennemført mindst 1 forsøg (proof of concept), der fremmer rammearkitekturens og standardernes udbredelse. Flere forsøg med rammearkitekturen gennemføres i Der igangsættes en evaluering af it-arkitekturrådets resultater. 2. kvartal 2012 It-arkitekturrådet har publiceret en række normer, standarder og påbud til kommunerne, som tilsammen danner grundlaget for en fælles rammearkitektur for den kommunale sektor. 2. kvartal 2012 Mål og arbejdsplan for programmets videre afvikling fastlagt. 2. kvartal Rammearkitekturen udbygges og cementeres løbende. Det samme gælder sag og dokument, da det er afhængig af behovene i rammearkitekturen og løbende udvikles i forhold hertil. It-arkitekturrådet justeres, hvis evalueringen viser behov herfor. Den fulde tidsplan for programmet udarbejdes som en del af projektets første år. Ovenstående elementer beskriver derfor udelukkende aktiviteter et år frem i tiden. Økonomi Ved at sikre en fælles pulje af services og et fælles byggereglement for it-leverandørerne til kommunerne, har KL og KOMBIT forsigtigt vurderet, at der vil kunne spares omkring 100 millioner kr. pr. år. Der er naturligvis en vis usikkerhed forbundet med estimatet på nuværende tidspunkt. Besparelserne opnås dels ved, at de enkelte elementer kun bygges en gang og dels ved, at udviklingen baseres på de fælles kendte og anvendte standarder. Der er i vurderingen af besparelsespotentialet taget højde for, at der i en overgangsfase vil kunne forekomme dobbeltudgifter, da udfasning af tidligere løsninger ikke altid kan ske samtidig med ibrugtagning af nye løsninger. På sigt vil en kendt og klar rammearkitektur inklusiv intergrérbare kommunale og fællesoffentlige fælleskomponenter højne byggehastigheden i branchen og understøtte konkurrencen, samtidig med at kommunerne sikres fleksible og sammenhængende løsninger. Gevinsterne høstes dermed via de løsninger, der anvender rammearkitekturen. Realiseringen af rammearkitekturen er en forudsætning for, at gevinstpotentialet kan opnås og kommunernes mulighed for frigørelse fra monopolet. Organisering og beslutning Dele af programmet varetages af KOMBIT og andre af KL. Den overordnede styring håndteres af en fælles KOMBIT/KL-styregruppe, bestående af Ghita Thiesen (formand, Ø-CIA), Jakob Harder (Ø-CBI) og Peter Egelund (KOMBIT). It-arkitekturrådet består af medlemmer fra kommunerne, KL og KOMBIT. Side 6

7 Kontaktpersoner: Peter Thrane - programledelse og Pia Hansen sekretariatet for it-arkitekturrådet Center for It-arkitektur og Arbejdsgange. Morten Hass og Mette Kurland KOMBIT Rammearkitekturen. Side 7

8 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 6.2: Konkurrence på monopolområderne KL, September 2011 Baggrund I dag er flere af de store kommunale ydelsesområder kendetegnet ved, at KMD de facto har monopol på itunderstøttelsen. Der er gevinster ved at konkurrenceudsætte de kommunale it-områder og bryde de eksisterende monopoler. Gevinster i form er lavere priser og bedre produkter. Men det vil kun lykkes at etablere sund konkurrence på monopolområderne, hvis alle kommuner samler indkøbskraften. Afhængigt af området vil der stilles fælles krav og/eller gennemføres fællesindkøb med et stort volumen. De fagområder, hvor KMD i dag har et it-monopol er: Kontanthjælp, enkeltydelser, personlige tillæg mv., Syge- og barselsdagpenge, Pension, Boligstøtte og Familieydelser samt Valg. Hertil kommer en række støttesystemer, som sikrer en sammenhæng i it-understøttelsen, bl.a. Sagsoverblik, Organisation mv., Udbetaling og Opkrævning, samt Grunddata om personer, virksomheder, og ejendomme (pt. kopiregistre). I dag koster disse it-løsninger tilsammen kommunerne mere end 1,3 mia.kr. om året. KL har ved salget af KMD sikret kommunerne en transitionsaftale, der lægger et loft over KMD s priser og garanterer et serviceniveau mv. i en årrække. Prisloft og servicemål udløber den 1. marts Klippekort til grænseflader udløber 1. januar KMD s forsyningspligt på monopolområderne udløber den 1. marts Da det vil tage op til 5 år at skabe reel konkurrence på hvert monopolområde, er det vigtigt at udbud sker snarest muligt, så der skabes reel konkurrence om it-opgaverne. KL bad i 2010 KOMBIT om at planlægge udbud af monopolområderne. KOMBIT har derfor iværksat en udbudsplan for de it-løsninger, hvor KMD i en årrække har været eneste leverandør, og som ikke overgår til Udbetaling Danmark: Kontanthjælp, enkeltydelser og personlige tillæg, Sygedagpenge, Ejendomsdata og Opkrævninger, Valg samt støtteløsninger (en ny rammearkitektur). De fleste projekter i udbudsplanen er allerede etableret og har påbegyndt analyse- og planfasen. Nogle it-løsninger skal nyudvikles, mens andre kan bygge på, at markedet tilpasser eksisterende produkter til kommunernes fælles krav. Samlet set forventes de største gevinster på kort sigt at komme fra prisfald ved konkurrenceudsættelse af nye it-løsninger. På længere sigt, efterhånden som der kan skabes opbakning til regelforenkling mv. kan Side 8

9 lettelserne for medarbejdere og borgere dog blive markante. Da gevinsterne ved konkurrenceudsættelse umiddelbart vil være størst, er strategien at gennemføre mest mulig digitalisering i de nye løsninger med de gældende regler og den eventuelle regelforenkling, som kan nås indenfor tidsplanen. KL og KOMBIT vurderer, at en fælles kommunal udbudsplan er den eneste realistiske måde at skabe konkurrence og løfte udbudspligten. Det skyldes, at det kræver omfattende kravspecificering og et betydeligt volumen af kommuner at gøre det rentabelt for andre end KMD at byde på opgaverne. KL har derfor i sommeren 2010 opfordret alle kommuner til at tilslutte sig udbudsplanen. Udbetaling Danmark har med ATP som operatør overtaget mere end halvdelen af opgaven med at skabe konkurrence på monopolområdet. ATP har ultimo maj 2011 fremlagt et udkast til udbudsplan for styregruppen for Udbetaling Danmark, der omfatter Barselsdagpenge, Pension, Familieydelser og Boligstøtte. Planen matcher den kommunale plan i KOMBIT, og projekterne i de to planer skal løbende koordineres for at sikre et monopolbrud. For at understøtte en sikker overdragelse af opgaver fra kommunerne til Udbetaling Danmark, og fordi det vil tage nogle år at skabe konkurrence, har lovgiver på monopolområderne valgt at lade Udbetaling Danmark køre videre på kommunernes it-kontrakter med KMD. Dette medfører, at kommunerne betaler regningerne for Udbetaling Danmarks anvendelse af systemerne. Kommunerne har derfor stor interesse i, at udbud på disse systemer kommer hurtigt i gang. På Udbetaling Danmarks områder er det ATP s ansvar at konkurrenceudsætte løsningerne. Formål Projektets formål er at skabe konkurrence på de områder, hvor KMD i dag er monopolleverandør. Dette skal ske ved gennemførelsen af KOMBIT s og Udbetaling Danmarks udbudsplaner for monopolområderne, der tilsammen skal skabe konkurrence på de områder, som er omfattet af Transitionsaftalen. Konkret skal projektet om konkurrence på monopolområdet og de underliggende projekter opfylde fire formål: Mere digitalisering lettelser for kommunale medarbejdere og for borgerne Lavere it-priser nyere konkurrenceudsatte it-løsninger forventes at være billigere Afløftning af udbudspligten kommunerne har behov for at afløfte udbudspligten på området Forsyningssikkerhed løsningerne er gamle, og KMD s forsyningspligt udløber marts 2018 Resultatmål 1. De nye it-løsninger på hvert område er mindst 25 % billigere end de gamle % af de kommunale brugere har oplevet lettelser som følge af de nye it-løsninger. 3. Alle kommuner har tilsluttet sig de fælleskommunale krav og eventuelle fælles udbud på hvert af monopol-områderne. 4. Mindst 3 forskellige leverandører har afgivet bud ved hvert udbud. 5. De nye løsninger i begge udbudsplaner er baseret på den fælles kommunale rammearkitektur. 6. Udbetaling Danmarks udbudsplan er fastlagt inden udgangen af 2011 og forløber planmæssigt (KL er ansvarlig for interessevaretagelsen overfor Udbetaling Danmark). 7. Der gennemføres mest muligt regelforenkling indenfor tidsplanen i de to udbudsplaner. Side 9

10 Målene nedarves fuldt ud til de underliggende løsningsprojekter mv. i KOMBIT og ATP. Det betyder, at disse mål gælder for hvert enkelt af de projekter, der igangsættes på monopolområderne. Hvert enkelt delprojekt fx projektet om kontanthjælp m.v. fastlægger endvidere detaljerede mål og succeskriterier. Tidsplan ATP forventes at offentliggøre en foreløbig tidsplan senere i Her følger en foreløbig skitse til tidsplan for projekterne for de faglige it-løsninger i den fælles kommunale udbudsplan i KOMBIT: Tidsplan for projekter i KOMBITs udbudsplan Foreløbig skitse de projekter, som er startet, er i gang med at udarbejde deres tidsplaner Projekt Erstatter Start Løsning(er) i drift Kontanthjælp, enkeltydelser, personlige tillæg, helbredstillæg, boliglån KMD Aktiv KMD Social Pension (kommunedel) KMD Boliglån Sagsoverblik KMD Sag (kommunedel) Ejendomsdata og opkrævninger ESR Sygedagpenge Dagpengesystemet (kommunedel) Valg KMD Valgudskrivning Udbud vedrørende erstatning for KMD s støttesystemer på monopolområdet gennemføres via det fælles kommunale projekt om Rammearkitektur. Gennemførelse af rammearkitekturen er en forudsætning for ovenstående plan se særskilt projekt herom i handlingsplanen for den kommunale digitaliseringsstrategi. Økonomi Udbudsplanerne i henholdsvis KOMBIT og Udbetaling Danmark og konkrete projekter herunder samt fælles offentlige tiltag er særskilt finansieret og indgår ikke i nærværende projektbudget, men har særskilte projektbudgetter og business cases. Finansieringsmodel vil blive afklaret projekt for projekt. I projekter, hvor kommunerne indkøber og får rettighederne til fælles it-løsninger, vil KOMBIT typisk lægge udviklingsomkostningerne ud, sådan at de afdrages af kommunerne i driftfasen. I projekter, hvor kommunerne alene skal løbe et marked i gang, fx via en rammeaftale, vil kommunerne typisk blot skulle dække KOMBIT s omkostninger til kravspec i- fikation og eventuelt rammeudbud, mens betaling for it-løsningerne afregnes med den it-leverandør, som kommunerne vælger. Udbetaling Danmark etableres ved lov således at ATP giver administrativ og teknisk bistand til opg a- vernes varetagelse. Det betyder at ATP s omkostninger inkl. udbud skal betales af kommunerne ge n- nem deres administrationsbidrag. Kommunernes administrationsbidrag og ATP s serviceniveau reguleres gennem bestyrelsen, som har kommunalt flertal. De forventede gevinster i hvert enkelt projekt fremgår af dette projekts specifikke resultatmål og succeskriterier. En opfyldelse af succeskriteriet om 25 procents reduktion af it-omkostningerne for alle KMD s monopolløsninger vil betyde en løbende årlig besparelse for kommunerne på mindst 300 mio.kr. Side 10

11 Organisering og beslutning Projektet organiseres i regi af KOMBIT med inddragelse af kommunerne og KL. Der henvises til Kommunerne har ansvaret for egne udbudsplaner. KOMBIT har ansvar for kommunernes fælles udbudsplan og fælles projekter heri (eksklusiv Udbetaling Danmark områderne) samt at transitionsaftalen efterleves. Det operative ansvar for gennemførelse og fremdrift på udbudsplanerne ligger hos henholdsvis KOMBIT og ATP. KL s rolle er at sikre de politiske rammer for gennemførelsen af de to planer. KL er ansvarlig for at formulere forenklingsforslagene og for interessevaretagelsen overfor staten. Hvert projekt i udbudsplanen får sin egen særskilte organisering, som sikrer en tæt involvering af kommunerne i hvert projekt. Organisering fastlægges i forbindelse med opstart af hvert projekt. KOMBIT er projektejer og udpeger projektleder for samtlige projekter under udbudsplanen. KOMBIT er dermed besluttende organ omkring projekterne for så vidt angår beslutninger, der påvirker finansiering af opgaverne. Men til hvert projekt bliver der nedsat en styregruppe ledet af kommunerne. Udbetaling Danmark har ansvar for udbud af it-løsninger på monopolområderne til deres opgaveløsning. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark konstituerer sig den 1. november Bestyrelsen skal bestå af en formand og otte andre bestyrelsesmedlemmer. Formanden og fem bestyrelsesmedlemmer udpeges af Beskæftigelsesministeriet efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, KL. Indtil den 1. november 2012 ledes institutionen af en styregruppe, som konstituerede sig den 20. december Der henvises til mark/ledelse/ledelse.htm Kontaktpersoner: Kjeld Romer Larsen (projektleder), KL, Center for Borgerbetjening og it-politik Morten Hass (projektleder for KOMBIT udbudsplan), ), KOMBIT Rasmus Edelberg (projektleder vedr. Udbetaling Danmark), KL s sekretariat for UDK Side 11

12 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 6.3: FLIS KL, September 2011 Baggrund Staten er i stigende grad begyndt at udvikle redskaber, hvor de på kommunernes vegne definerer den lokale dokumentation rettet mod såvel borgerne som den lokale styring. Risikoen er, at redskaberne udvikles i sektorsiloer, samt at redskaberne udvikles med udgangspunkt i statslige styringsbehov i stedet for kommunernes behov. Der er behov for, at kommunerne sætter sig selv i spisen for udviklingen af redskaber, som skaber gennemsigtighed i den kommunale opgaveløsning Mange kommuner har i forbindelse med anskaffelsen af lokale ledelsesinformationssystemer oplevet udfordringer med at få adgang til data fra egne administrative systemer. Principielt ejer den enkelte kommune sine data, men data er ikke umiddelbart tilgængelige i en form, som uden større omkostninger kan viderebearbejdes og videreformidles som ledelsesinformation. Ved at gå sammen kan kommunerne udnytte stordriftsfordele i forbindelse med datakøb. Når kommunerne skal benchmarke sig med hinanden, er der den udfordring, at nationale statistikker ofte offentliggøres med en betydelig tidsforskydning og har en overordnet karakter, samt at kommunerne ingen mulighed har for at validitetstjekke egne tal. Der er behov for et mere effektivt benchmarkingsystem til kommunerne. KL, KOMBIT og en række kommuner har gennem de sidste par år arbejdet med udvikling af et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem (FLIS). Kort fortalt består FLIS af (1) en infrastruktur (FLIS-databasen), som giver kommunerne adgang til data fra egne administrative systemer, samt (2) et præsentationslag, hvor den enkelte kommune har mulighed for at udvikle og automatisk udsende skræddersyede rapporter til en given målgruppe med fast frekvens. FLIS giver kommunerne bedre og mere præcis ledelsesinformation på en række punkter: FLIS nøgletallene er aktuelle og opdateres månedligt. Med månedlig opdatering giver FLIS dermed adgang til tal langt hyppigere og hurtigere, end det er muligt via nationale statistikker. FLIS giver adgang til mere detaljerede nøgletal end noget andet system. Nationale statistikker har derimod ofte en mere overordnet karakter. FLIS ansporer kommunerne til større opmærksomhed på egen registreringspraksis herunder at udvikle en mere ensartet registreringspraksis. Kommunen får i FLIS adgang til beregningsgrundlaget for egne nøgletal. Den enkelte kommune kan således nedbryde sine egne nøgletal helt ned til rådataniveau og dermed effektivt validitetstjekke tallene. Side 12

13 FLIS giver både mulighed for benchmarking med andre kommuner (herunder mulighed for at sammenligne sig med kommuner med sammenlignelige rammevilkår) og benchmarking af kommunens egne institutioner. Derudover giver fælles indkøb af data stordriftsfordele, således at de enkelte kommuner får adgang til billigere data på FLIS-områderne. 81 kommuner (svarende til 82 % af den samlede befolkning) har på nuværende tidspunkt (august 2011) givet et bindende forhåndstilsagn om tilslutning til FLIS. I juni 2011 er opgaven med udvikling, vedligeholdelse og drift af FLIS blevet sendt i offentligt udbud. Ved årsskiftet vil den første release af FLIS efter planen være klar, og hele systemet ventes at være klar til release i foråret Kommunerne har givet tilladelse til, at FLIS-projektet må anvende deres data (uanset om de vælger at benytte FLIS). Den første generation af systemet vil indeholde tværgående data (økonomi, personale/fravær samt folkeregister) samt data for fagområderne folkeskole, udsatte børn og unge, voksne handicappede og ældre. Formål Et første formål med FLIS er, at kommunerne selv sætter sig i spisen for udviklingen af redskaber, som skaber gennemsigtighed i den kommunale opgaveløsning. Et andet formål med FLIS er at reducere omkostningen til at få adgang til egne data og gøre kommunen teknisk uafhængig af, om man har den ene eller anden leverandør af det administrative fagsystem. Et tredje formål med FLIS er at skabe et mere effektivt og validt benchmarkingsystem til kommunerne. Der vil typisk være forskelle på registreringspraksis fra kommune til kommune, og en mere langsigtet målsætning er derfor at sikre mere ensartede registreringer på tværs af kommuner i henhold til definitionerne af FLIS nøgletallene. FLIS kan ikke sikre ensartede registreringer, men kan gøre vejen dertil noget lettere, fordi den enkelte kommune får overblik over sin egen registreringspraksis. Resultatmål Projektets hovedresultat er at tilvejebringe et effektivt og validt benchmarkingsystem til kommunerne med adgang til relevante data. I første omgang bliver der tale om tværgående data (økonomi, personale og fravær) samt fagområderne folkeskole, udsatte børn og unge, voksne handicappede og ældre. Tidsplan Maj 2011 Juni til august 2011 August til september 2011 September 2011 Oktober 2011 Overblik over den samlede kommunale tilslutning til FLIS. Prækvalificering og tilbudsmateriale til leverandører. Nedsættelse af brugergrupper. Modtagelse af tilbud og evaluering af tilbud. Indgåelse af kontrakt med leverandør. November 2011-februar 2012 Udvikling/levering. Delleverance 1. Marts Delleverance 2. Side 13

14 Videreudvikling, drift og forvaltning. Økonomi KOMBIT har investeret i at etablere fælles definitioner, konceptmiljø, snitflader og aftaler med ITleverandørerne. Den årlige drift, herunder løbende betaling for snitflader og data hos IT-leverandørerne, vil udgøre ca. 30 mio. kr. Prisen for FLIS infrastruktur baserer sig på et engangsindskud i år 1 på kr. pr. kommune og en pris (licens) pr. fagområde (folkeskole, børn og unge, voksne handicappede, ældreomsorg og tværgående data) pr. indbygger pr. år. Prisen pr. fagområde er afhængig af hvor mange kommuner, der tilslutter sig FLIS. Jo flere kommuner, jo lavere pris. En tilslutning på 80 pct. af befolkningsgrundlaget svarende til ca. 80 kommuner giver eksempelvis en pris pr. fagområde på 1,24 kr. En kommune ( indbyggere) skal hermed betale knapt kr. i år 1 i licensudgifter. Ved fuld tilslutning er prisen i år 1: kr. i licensudgifter. De anførte priser er faste priser ex moms. Prisen for FLIS præsentationslag baserer sig på en årlig licenspris. Licensprisen afhænger af, hvor mange kommuner der tilslutter sig FLIS præsentationslag. Såfremt 49 kommuner (50 %) tilslutter sig FLIS præsentationslag, vil den årlige licenspris være kr , hvorimod prisen vil være kr , hvis 70 % af landets kommuner (68 kommuner) tilslutter sig. Organisering og beslutning Udviklingen af FLIS varetages af KOMBIT i samarbejde med KL. KOMBIT er formand for projektstyregruppen og har projektledelsen. KL s bidrag består bl.a. i at indgå i dialog med kommuner om kommunernes behov for nøgletal og data. Kontaktpersoner: Brian Jørgensen, projektleder, KOMBIT, Louise Tarp Thorgaard, KL s projektleder, Side 14

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Udbudsplan for monopolområdet

Udbudsplan for monopolområdet Udbudsplan for monopolområdet Morten Hass, KOMBIT 1 KOMBIT s mission er at samle kommuner om fælles it-løsninger, der fremmer effektivitet og kvalitet Vi skaber værdi for kommuner ved at Samle kommunal

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

Disse tre overordnede principper er udmøntet i følgende seks hovedprincipper for transitionsaftalen:

Disse tre overordnede principper er udmøntet i følgende seks hovedprincipper for transitionsaftalen: Beskrivelse af Transitionsaftale for kommunernes kritiske it-løsninger ved salg af KMD I forbindelse med overdragelsen af aktiemajoriteten i KMD skal køberen af KMD tiltræde en aftale mellem KL og KMD

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Spar penge med data fra FLIS

Spar penge med data fra FLIS Spar penge med data fra FLIS Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem Tjekliste: 7 spørgsmål kommunen kan stille sig selv for at skabe økonomiske besparelser ved datakøb med FLIS FLIS er ikke kun et

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE V/ Hans Christian Jelstrup, UDK KOMBIT Kommunedage 1.-3. juni 2015 Udbetaling Danmarks Konkurrenceudsættelsesprogram Kommunedagene 1. - 3. juni 2015 1. juni 2015

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark Agenda Baggrund Ydelsesområder Visioner Udbudsplan Løsning Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark 1 Baggrund ATP har fra den 1. oktober 2012 leveret teknisk og administrativ bistand

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Følgende notater kan med fordel læses samtidig med nærværende Vision og strategi:

Følgende notater kan med fordel læses samtidig med nærværende Vision og strategi: Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 13. oktober 2011 Sagsbehandler Knud-Erik Larsen Telefon direkte 76 16 24 92 E-mail knlar@esbjergkommune.dk EK Ledelsesinformation Vision og strategi Styregruppen godkendte

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012)

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) 14. nov. 2012 Klik her for at angive tekst. NOTAT Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) ATP og KOMBIT samarbejder om konkurrenceudsættelse

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Side 1 Indhold: Projektbeskrivelse 2.1: Data og snitflader på beskæftigelsesområdet...

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Godkendt på direktionsmødet den 26. november 2012 1 Indledning Ledelsesinformation (LIS) er en af direktionens indsatsområder. De kommende års

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Afrapportering Bestyrelsen 2014-2

Afrapportering Bestyrelsen 2014-2 1.1 Obligatorisk digital service ets formål KL og regeringen er i aftalen om kommunernes økonomi for 2012 enige om en bølgeplan for at gøre det obligatorisk for borgerne at anvende digital selvbetjening

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Bilag 8: Program for temadag Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Tidspunkt Strategisk spor Fælles spor Specialist spor Tidspunkt 10.00-10.15 Velkomst

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT 13. maj 2014 NOTAT Governancemodel Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT Resume: Notatet beskriver den fælles governancemodel for kommunerne og KL s involvering,

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT Implementering af monopolbruddet Version 0.8, marts 2015 Indledning KOMBIT har udviklet en implementeringsmodel for at understøtte kommunernes succesfulde implementering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene NETVÆRKSDAGE MARTS 2015 Michel Sassene Emner Baggrund Ibrugtagning af Støttesystemerne Hvorfor dette initiativ? Dialog og opfølgning Status på udviklingsprojektet BAGGRUND Lidt historie I forbindelse med

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Risikoanalyse af Den fælles kommunale rammearkitektur

Risikoanalyse af Den fælles kommunale rammearkitektur Risikoanalyse af Den fælles kommunale rammearkitektur Risikoanalyse blandt interessenter vedrørende Den fælleskommunale rammearkitektur med henblik på at identificere tiltag, der kan styrke rammearkitekturen.

Læs mere

Åbne standarder, rammearkitekturen og fælles projekter

Åbne standarder, rammearkitekturen og fælles projekter Åbne standarder, rammearkitekturen og fælles projekter Whitepaper til Køge Kommune 12. august 2013 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Whitepaper om fælleskommunal rammearkitektur, Køge Kommune-v1 Devoteam.

Læs mere

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline 1. Baggrund Med udgangspunkt i et initiativ fra Kommunaldirektørerne på Vestegnen har en tværkommunal arbejdsgruppe i 2012/2013 bl.a. undersøgt, hvilke muligheder der er for at etablere en borgerrettet

Læs mere

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Version 1.0, september 2013 Den fælleskommunale Serviceplatform Ved årsskiftet 2013/14 åbner Den fælleskommunale Serviceplatform

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi - 2010 2015. Endelig version - November 2010

Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi - 2010 2015. Endelig version - November 2010 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi - 2010 2015 Endelig version - November 2010 Indholdsfortegnelse 1. Fælles udfordringer... 4 2. Sådan samarbejder kommunerne... 8 3. Fælles målsætninger... 11

Læs mere

Budget 2014 Erhvervsudvalget

Budget 2014 Erhvervsudvalget 2014 Generelt Udvalgets ansvarsområde s ansvarsområde omfatter Erhverv og Turisme, herunder salg af erhvervsarealer, Borgerservice og IT og Telefoni. Den væsentligste del er Erhverv og Turisme er overdraget

Læs mere

YDELSESREFUSION. Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015

YDELSESREFUSION. Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015 YDELSESREFUSION Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015 Opgaver på de kommunale økonomisystemer fra 2016 og 2018 Fra 2016 skal kommunernes refusioner og medfinansieringer

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening...

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Vision... 3 4. Indsatsområder... 4 4.1. Digital service og selvbetjening... 4 Kanalvalg og kanalmuligheder er afgørende for service og effektivitet...

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

BygningsServiceFællesskabet (Bygsfs)

BygningsServiceFællesskabet (Bygsfs) BygningsServiceFællesskabet (Bygsfs) 1. Administrativt fællesskab 2. Hvor er vi nu 3. Hvor vil vi hen 4. Muligheder, visualisering 5. Hvilken værdi har det for partnerne 6. Opgavefordeling Bygsfs - partnere

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Den digitale vej til velfærd, vækst og god service Digitaliserings- og kanalstrategi 2015-18 - revideres årligt

Den digitale vej til velfærd, vækst og god service Digitaliserings- og kanalstrategi 2015-18 - revideres årligt Den digitale vej til velfærd, vækst og god service Digitaliserings- og kanalstrategi 2015-18 - revideres årligt Side 1 Side 2 Forord Digitalisering står øverst på dagsordenen for både stat, kommuner og

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION

Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets arkitekt (Erling Hansen).

Læs mere

Informationsmøde om Social Pension til Udbetaling Danmark

Informationsmøde om Social Pension til Udbetaling Danmark Informationsmøde om Social Pension til Udbetaling Danmark Intro til Markedsdialog Udbetaling Danmark casen KUP- Konkurrence udsættelses programmet Pensionssystemet, overordnet arkitektur og udbudsplan

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

R E S U L T AT K O NT R AK T

R E S U L T AT K O NT R AK T R E S U L T AT K O NT R AK T Effektiv digital selvbetjening Projekt 1.2 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Det er projektets formål at sikre, at der på alle de obligatoriske

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse

Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse Hvad er din titel? Student senior it-konsulent It-udviklings- og digitaliseringskonsulent Projektleder IKT-driftchef Projektleder enterprise architect Systemadministrator

Læs mere

Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform

Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform REFERAT Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform Møde i den kommunale følgegruppe for den fælleskommunale Serviceplatform, 3. april 2014 Deltagere: Brian Andersen, Roskilde Henrik Flindt,

Læs mere

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune 01. april 2015 Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune Baggrund I forsommeren 2014 indledte Silkeborg Kommunes

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

at bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien

at bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 28. februar 2013 Mads Lund Larsen 15 Kommunikationsplan for trafikinformation i 2013 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager den

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem INFORMATIONSMØDE 2.DEC Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem Dagsorden Velkommen Ved Leverandørchef Jesper Bo Seidler Intro til projekt Ejendomsskat og Ejendomsbidrag Ved Projektleder Sanne Mi Poulsen

Læs mere