VALGKAMPEN OG VALGET 1994.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VALGKAMPEN OG VALGET 1994."

Transkript

1 VALGKAMPEN OG VALGET Valgkampens meningsmålinger af JØRGEN GOUL ANDERSEN Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C. Maj 1995 ARBEJDSPAPIR NR. 3 FRA DET DANSKE VALGPROJEKT ISSN

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Hvordan gik valget? Historisk set I forhold til meningsmålingerne 1993/ Valgkampen Valgkamp-effekten VKZ-effekten Sociale mønstre ved 1994-valget Højredrejningen blandt arbejdere Højredrejningen blandt de privat ansatte funktionærer "Trækdyr" og forsørgede Kvindernes venstredrejning - mændenes højredrejning Højredrejningen i den unge generation Fremtiden tegner borgerlig Reaktioner på regeringens politik Ledighedskurven - ingen direkte betydning Det økonomiske opsving - ikke regeringens fortjeneste Skattereformen - kun straf, ingen belønning Konsekvenserne af regeringens politik - sammenfatning Opinionsklimaet midt i 1990'erne Økonomisk troværdighed Den økonomiske politik Den offentlige udgiftspolitik Sammenfatning... 35

4 Valgkampen og valget Valgkampens meningsmålinger Jørgen Goul Andersen Forord maj 1995 Nærværende arbejdspapir er oprindelig baseret på et foredrag på Esbjerg Højskole afholdt umiddelbart efter valget den 21. september 1994, hvor formålet var at tegne et billede af valget på basis af de dengang foreliggende data. Den skriftlige version af foredraget blev herefter optrykt som FiU-notat (Fagbevægelsens interne Uddannelser). Nærværende version, der er skrevet i september/oktober 1994, skulle have været trykt straks, men manglende tid har ført til gentagne udskydelser. Resultaterne, der fortrinsvis stammer fra nogle undersøgelser foretaget af AIM Nielsen A/S for Ugebrevet Mandag Morgen under valgkampen (og for en dels vedkommende offentliggjort dér), har dog fortsat aktualitet til udbygning og nuancering af valgundersøgelsens data, hvorfor papiret hermed udgives i valgprojektets arbejdspapirserie. Der er foretaget en afkortning samt nogle mindre justeringer i forhold til det oprindelige manuskript, men ingen større revision, selv om valgundersøgelsen kan anfægte visse af tolkningerne. 1

5 1. Hvordan gik valget? Et af de største problemer, når man skal forklare valget, er næsten at finde ud af, hvad der skal forklares. Socialdemokratiet er en glimrende illustration: - Historisk set var det et dårligt valg for Socialdemokratiet, alting taget i betragtning. - I forhold til meningsmålingerne 1993/94 var det et pænt valg for S. - Selve valgkampen var middelmådig for S Historisk set Ved valgene går det op og ned for de enkelte partier, der ofte driver kannibalisme på nabopartierne. Set under den synsvinkel er der ikke noget specielt ved 1994-valget. Men ser man i stedet på partigrupper, er der faktisk mange overraskende tendenser, specielt når man ser tallene i et lidt længere tidsperspektiv. Tabel 1 viser en opgørelse over samtlige valg siden 1971, hvor der er opdelt på venstrefløjen, Socialdemokratiet, midterpartierne og VKZ-partierne. Venstrefløjen og Socialdemokratiet er under ét kaldt "socialistiske partier", midterpartierne og VKZ-partierne er kaldt de "borgerlige partier". 1 - For de socialistiske partier under ét (45.0 procent) var valget elendigt. I nyere tid har kun valgene i 1957, 1968, 1973 og 1975 været værre. - For venstrefløjen under ét var valget nærmest en katastrofe. De 10.4 procent til partierne til venstre for Socialdemokratiet er det næstlaveste i 25 år. Kun valget var lige så dårligt. I forhold til 1987 er der tale om en halvering af venstrefløjens stemmeandel. Venstrefløjens tilbagegang blev overset af medierne, fordi den blev camoufleret af, at der for første gang i mange år slet ikke var stemmespild på venstrefløjen. I 1990 var der et stemmespild på hele 4.4 procent (svarende til 8 mandater). - For Socialdemokratiet (34.6 procent) var valget dårligt. Ganske vist er 34.6 procent en anelse over gennemsnittet for de sidste 25 år. Men når venstrefløjen er så svag, plejer Socialdemokratiet at være større. 1) Venstrefløjen omfatter også partiet De Grønne og partiet Fælles Kurs. Midterpartierne omfatter også Retsforbundet samt Pensionistpartiet (der kun opstillede en enkelt gang). 2

6 - For midterpartierne (9.2 procent) var valget en katastrofe. Det er det dårligste resultat i 25 år - og en halvering i forhold til midterpartiernes storhedstid i 1970'erne. Ironisk nok er der i mange lande (f.eks. Tyskland og Sverige) en tendens til, at midterpartierne skrumper ind - til trods for, at vælgerne holdningsmæssigt bevæger sig ind mod midten. - For højrefløjen (44.7 procent) var valget en historisk succes. Igen blev det lidt overset af medierne. Med fremgangen på 6.5 procent i forhold til 1990 fik VKZpartierne det bedste valg i 50 år. Selv ved det borgerlige jordskredsvalg i 1973 var højrefløjen ikke så stærk, og man skal helt tilbage til 1945 for at finde et valg, hvor højrefløjen fik lige så mange stemmer. I 1945 fik Venstre, Konservative og Dansk Samling også tilsammen 44.7 procent. Regner man Dansk Samling til midten, skal man helt tilbage til 1929 for at finde større tilslutning til højrefløjen (dengang fik V og K i alt 44.8 procent). - For partisystemet var valget lidt af en bet. 1.0 procent af stemmerne faldt på kandidater uden for partierne - mere end på noget tidspunkt siden første verdenskrig - og for første gang siden 1929 blev en løsgænger valgt. 2 Set i et historisk perspektiv er der altså tale om en voldsom højredrejning ved 1994-valget. For regeringen og venstrefløjen er spørgsmålet: Hvordan kunne det gå så galt? - tilmed under et økonomisk opsving, hvor vælgernes økonomiske forventninger er vendt og i top. 2) I 1953 blev en repræsentant for Slesvigsk Parti formelt opstillet og valgt som løsgænger. 3

7 Tabel 1. Forskydningerne mellem partigrupper og blokke i dansk politik. Valgene år/måned venstrefløj Socialdemokratiet socialisterne i alt midterpartier højrefløj borgerlige i alt Valget Valget Valget Valget Valget Valget Valget Valget Valget Valget Valget Anm. Venstrefløj: Socialistiske partier til venstre for Socialdemokratiet samt De Grønne og Fælles Kurs. Midterpartier: Radikale, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti, Retsforbundet og Pensionistpartiet. Højrefløj: Venstre, Konservative og Fremskridtspartiet. Jakob Haugaard + andre uden for partierne fik 0.3 procent i (heraf Haugaard 0.3) og 1.0 procent i 1994 (heraf Haugaard 0.7). Kilde: Statistiske Efterretninger og Søren Risbjerg Thomsen, "Udviklingen under forholdstalsvalgmåden ( ", pp i Jørgen Elklit & Ole Tonsgaard (red.), Valg og vælgeradfærd. Århus: Politica I forhold til meningsmålingerne 1993/94 Når det har været overset, hvor afvigende 1994-valget var, hænger det naturligvis sammen med, at meningsmålingerne længe havde forudsagt endnu større forskydninger til højrefløjen. Tallene er vist i tabel 2. De største forskydninger skete i det første halve år af regeringens levetid (hvor det meste af dens politik blev gennemført - og hvor danskerne stemte ja til EU). En del af dykket for regeringspartierne i sensommeren 1993 var dog "kunstigt". Således viste meningsmålinger en kraftig mobilisering af Venstre-vælgere (så godt som ingen var i tvivl om, hvad de ville stemme) og en tilsvarende kraftig demobilisering af navnlig socialdemokrater, SF'ere og radikale (op til 30 procent var i tvivl om, hvad de ville stemme). Derfor havde de sidstnævnte partier noget "til gode", når der kom et valg. Det er en hovedforklaring på, at situationen "normaliseredes" lidt op til kommunevalget i november 1993 (Vilstrup/Politiken ; Green/Børsen ; Gallup/Berlingske (samt 28.9., 30.9., 1.10., 2.10., og 5.10.); AIM/Ugebrevet Mandag Morgen ). 4

8 Tabel 2. Meningsmålinger Procent. Vejet gennemsnit 1990 valget jan. feb. aug. sep. okt. nov. dec. jan. feb. mar. apr. maj jun. aug. valg A. SD B. RV C. Kon D. CD F. SF Q. Kr.F V. V Z. Frp Ø. Ø Øvr I alt V.fl SD B+D+Q C+V+Z ABDQ-reg A+F+Ø+øvr A+F+B Anm. "Venstrefløj" er beregnet som følger: (A) : SF+Enhedslisten+Øvrige, minus (skønnet) 0.3 procent til Retsforbundet og udenfor partierne. (B) Valget 1990: SF+Enhedslisten+Fælles Kurs+De Grønne+- Humanist.Parti. (C) Valget 1994: SF+Enhedslisten. Kilder: Vejet gennemsnit af Observa/BT, Greens/Børsen, Sonar/Jyllands-Posten, Gallup/Berlingske og Vilstrup/Politiken. Observa og Sonar medtager kun opstillingsberettigede partier. Herefter er kurverne "flade" frem til august bortset fra en konstant tilbagegang for Venstre, hvis "formkurve" knækkede for tidligt. Ved septembervalget fik Venstre kun halvdelen af den fremgang, partiet var lovet et år forinden. Men frem til august 1994 gik det meste af Venstres tilbagegang til de Konservative. Som en sammenligning af juni- og august-tallene med valgresultatet viser, skete der imidlertid en del, da det først blev alvor: - For venstrefløjen var valget skuffende i forhold til sommerens meningsmålinger. Enhedslistens fremgang kunne ikke opveje SF's tilbagegang. Valgresultatet lå således ca. 2 procent under meningsmålingerne fra juni/august. - For Socialdemokratiet var valget en sejr. Valgresultatet lå godt 2 procent over meningsmålingerne i de nærmeste måneder forud for valget. - For midterpartierne var valget en sejr. De hentede sammenlagt omkring 1 procent i forhold til meningsmålingerne. - For VKZ var valget en skuffelse. Partierne mistede ved valget 2-2½ procent i forhold til meningsmålingerne forud for valgkampen - og 5.5 procent i forhold til sep

9 - For regeringen under ét var valget positivt: Sammenlagt vandt regeringspartierne 3-3½ procent i forhold til sommerens meningsmålinger. Det betyder, at det samlede tab i forhold til januar 1993, da regeringen tiltrådte, endte med at blive så lavt som 1½ procent. Resten af regeringspartiernes tilbagegang på sammenlagt 4.5 procent var nemlig sat over styr allerede inden regeringsskiftet i januar Set i forhold til meningsmålingerne er spørgsmålet altså både for venstrefløjen og højrefløjen, hvorfor det gik så meget tilbage. Og for regeringen er spørgsmålet, hvorfor det lykkedes at rette situationen så meget op, som tilfældet var. Var det f.eks. den delvist knækkede arbejdsløshedskurve, der gjorde udslaget? Var det VKZ-frygten? Eller skattelettelserne? 1.3. Valgkampen Tallene ovenfor siger imidlertid ikke så meget om effekten af selve valgkampen. Ofte sker der nogle bevægelser lige omkring valgets udskrivelse, som valgkampagnerne så enten kan forstærke eller svække. Valgkampen kan tabel 3 sige noget om. Den første søjle viser meningsmålingerne for august, den anden søjle målingerne 1 uge efter valgets udskrivelse, dvs. før valgkampen var kommet rigtigt i gang. Den tredje søjle viser meningsmålingerne efter 2 uger, medens den sidste viser valgresultatet. Skal man måle effekterne af selve valgkampagnerne, er en sammenligning mellem valgresultatet og tallene i den anden søjle (1 uge efter udskrivelsen af valget) nok det nærmeste, man kan komme. Her bliver konklusionerne, at: - For venstrefløjen gik valgkampen meget dårligt. Specielt for SF, der tog et stort dyk sidst i valgkampen. Og det kunne ikke opvejes af fremgangen for Enhedslisten. - For Socialdemokratiet var valgkampen middelmådig: Man led ingen tab. Men man fik heller ingen gevinst. - Centrum-Demokraterne kæmpede en vellykket overlevelseskamp, der mobiliserede mange demobiliserede eller frafaldne CD-tilhængere. Analyser før valget havde vist, at CD havde noget til gode - men også, at partiet risikerede at miste alt. - Kristeligt Folkeparti undervurderede faren. Partiet har en stor blok af trofaste kernevælgere. Her havde analyserne forud for valget dog vist, at der ikke var så meget at hente - men partiet mistede næsten alt, hvad det havde at miste. 6

10 - VKZ klarede valgkampen flot. Trods signalforvirring omkring Z-samarbejdet og Uffe Ellemann-Jensens problemer med at definere "landbrugets organisationer" blev det faktisk til et lille plus. Egentlig skulle man have forventet en tilbagegang. Tabel 3. Meningsmålinger under valgkampen. Procent. Vejet gennemsnit valget 1990 august september 1 september 2 valget A. SD B. RV C. Kon D. CD F. SF Q. Kr.F V. V Z. Frp Ø. Ø Øvr I alt V.fl SD B+D+Q C+V+Z regering A+F+B A+F+Ø+øvr Kilde: Som tabel 2. Sep1 ca. 1 uge efter udskrivelsen af valget, Sep2 ca. 2 uger efter. Sep2 excl. Observa. Spørgsmålene bliver altså: Hvad gik galt for SF? Kunne Socialdemokratiet have gjort det bedre? Og hvad forklarer, at Enhedslisten, CD og til dels Venstre klarede sig godt, mens de Kristelige dumpede til prøven? Vi starter med disse sidste - og vanskeligste - spørgsmål. 7

11 2. Valgkamp-effekten Vi har ingen målinger af, hvordan valgkampen blev opfattet af vælgerne. Blot ved vi, at Socialdemokratiet blev topscorer til præsentationsprogrammet med ca. 1 million seere. Så det følgende er ikke baseret på "hårde kendsgerninger". På venstrefløjen er Enhedslistens fremgang næppe udtryk for ideologisk venstredrejning, men mere en effekt af SF's svækkelse (samt den gratis PR omkring præsentationsprogrammet). SF's svækkelse skyldes et dilemma, som blev meget synligt i valgkampen: For at få parlamentarisk indflydelse har SF firet kraftigt på traditionelle SF-synspunkter - med EU-spørgsmålet som det vigtigste. Men partiet er nærmest rykket længere fra indflydelse i takt med, at det har modereret sig. Det øger tilhængernes frustrationer. Socialdemokratiet undgik klogt en diskussion af regeringsperiodens konkrete politikker, men holdt sig til de brede linjer. Det var dog en kampagne, der savnede engagement og argumenter. Dermed blev det en demobiliserende kampagne. F.eks. fik partiets opinionsdannende tilhængere ikke mange argumenter, de kunne gå ud og påvirke andre med. Kampagnestilen var vag i forhold til bevidste og engagerede vælgere, der ikke bryder sig om indholdsløse plus-ord eller for tydelig iscenesættelse, og partiets præsentationsprogram blev præget af en del svaren uden om. Centrum-Demokraternes overlevelseskamp var lidt af et modstykke. Med en partileder, hvis stjerne var dalet dramatisk forud for valget, og begunstiget af valgkampens indledende meningsmålinger, der pegede på en kamp mellem to blokke, argumenterede partiet ivrigt for sin eksistensberettigelse. Som midterparti og formidler, og som forsvarer for nogle bestemte issues. Hvoraf nogle er populære (beskyttelse af bolig- og bilejere), medens andre næppe er det (f.eks. hjemmeservice). Partiets melding om fortsat regeringssamarbejde var næppe særlig populær - men den var klar og ærlig. Kristeligt Folkeparti førte derimod valgkamp med spredte markeringer, dyre løfter og uklare meldinger om samarbejdet efter valget. Det er panikreaktioner fra et parti med for megen behagesyge. Panikken skyldes måske også, at partiet var for længe om at se skriften på væggen - måske fordi nogle havde udtalt, at partiet nok skulle klare sig i kraft af den stærke partiorganisation. Valget er et vidnesbyrd om, hvor lidt det betyder i dag - partiet fik kun godt dobbelt så mange stemmer som Jacob Haugaard. Venstre var hæmmet af, at økonomien stod ret lavt på vælgernes dagsorden, specielt blandt de usikre, hvoraf flertallet var kvinder. Men partiet argumenterede dygtigt og pædagogisk omkring økonomien. Her var der masser af ammunition til partiets meningsdannere. Uffe Ellemann-Jensens undertiden charmerende frækhed har nok også haft betydning i forhold til unge, relativt 8

12 uengagerede vælgere, selv om "Uffe-effekten" kan trække i begge retninger: Han er både elsket og hadet. Argumenterne tæller formentlig mere end personfaktoren. Og så gavnede det nok både V og K, at VKZ-faren var drevet over - både i kraft af afsværgelsen af alliancen og (især) i kraft af meningsmålingerne. Da kunne "pæne" VK-vælgere med større sindsro stemme på V og K. I hvert fald for Socialdemokratiets vedkommende bekræftes tolkningen af Søren Risbjerg Thomsens beregninger, der siger, at Socialdemokratiet mistede mange vælgere til sofavælgerne, jf. nedenfor. I 1990 var det lige modsat. Da var alle socialdemokrater af huse, så Socialdemokratiet havde bundrekord i sofavælgere. 3 Først og fremmest på grund af håbet om en ny regering, og i øvrigt efter en nogenlunde lige så "valium-præget" kampagne som i Men 1990-valgkampen bød dog på tre klare og tildels mobiliserende argumenter: Værn om velfærdsstaten, nej til ufinansierede skattelettelser og appel til bredt samarbejde. 3) Jf. beregninger foretaget af Søren Risbjerg Thomsen for Ugebrevet Mandag Morgen , samt FiUnotat om 1990-valget af undertegnede. 9

13 3. VKZ-effekten Det ser altså ikke ud til, at selve valgkampagnen flyttede stemmer fra VKZ. Men selve udskrivelsen af valget flyttede stemmer. Det blev øjeblikkeligt markeret af navnlig Venstre, at alternativet til regeringen var et VKZ-samarbejde. Nu var det alvor for de mere midtersøgende borgerlige vælgere, og det har formentlig haft betydning for en lille, men vigtig gruppe. Annonceringen af en VKZ-blokdannelse, bundet af faste økonomiske aftaler med Z, var ikke til at løbe fra, selv om man senere i valgkampen gjorde sig store anstrengelser. Havde V og K i stedet ignoreret Fremskridtspartiet, havde de sat partiet i samme kattepine som SF. At et VKZ-flertal var upopulært, blev til overflod demonstreret i en AIM-undersøgelse foretaget umiddelbart før valgets udskrivelse. Som det fremgår af tabel 4, syntes kun 28 procent af vælgerne godt om den mulighed, medens 54 procent var modstandere, heraf de 41 procent stærkt imod. Et VKZ-flertal var også langt mere skræmmende for vælgerne end et S-SF-R-flertal. Den siddende regering var det "mindst ringe" alternativ for vælgerne. Ganske vist med lidt færre ivrige tilhængere end et S-SF-R-flertal, men til gengæld også med væsentligt færre ivrige modstandere. Det er interessant, at også SF-vælgere syntes godt om Nyrup-regeringen - mindst lige så godt som midtervælgerne, jf. tabel 5. 10

14 Tabel 4. Vælgernes syn på forskellige regeringsalternativer og samarbejdsmuligheder efter valget Nuværende reg.: Soc.- Dem., Rad., CD og KrF. S-R-SF-flertal VKZ-flertal Gamle firkløverregering (K,V,CD,KrF.) Meget godt Ret godt Neutral Ret dårligt Meget dårligt Ved ikke I alt SKR-samarbejde: S-Rregering i samarb. m. K. PDI: Godt minus dårligt (procentpoint) Spm. "Vi skal jo have folketingsvalg inden så længe, og jeg vil nu gerne høre Deres mening om forskellige regeringsmuligheder efter valget. Jeg vil bede Dem svare, om De synes meget godt, ret godt, ret dårligt eller meget dårligt om hver af de regeringsmuligheder, jeg nu vil nævne. 1. Fortsættelse af den nuværende firepartiregering af Socialdemokratiet, de Radikale, CD og Kristeligt Folkeparti. 2. Genskabelse af den gamle firkløverregering, dvs. Konservative, Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti. 3. Et VKZ-flertal: En regering af Konservative og Venstre, med støtte fra Fremskridtspartiet. 4. Et S-R-SF-flertal: En regering af Socialdemokratiet og de Radikale, med støtte fra SF. 5. Et S-K-R-samarbejde: En regering af Socialdemokratiet og de Radikale, der samarbejder med de Konservative." Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen/AIM Nielsen. Telefoninterviews med 978 vælgere over 18 år, i perioden august Tabel 5. Syn på regeringsalternativer og samarbejdsmuligheder, opdelt efter parti stemte i 1990: PDI: Andel tilhængere minus andel modstandere Nuværende regering S-R-SFflertal Andel "synes meget dårligt om" VKZ- flertal Nuværende regering S-R-SFflertal VKZ-flertal SF Socialdemokratiet Radikale Centrum-Dem. (+25) (-10) (-55) (10) (30) (50) Kristeligt Folkeparti (+39) (-54) (-54) (8) (46) (39) Venstre Konservative Fremskridtspartiet Anm. Tallene for CD og KrF bygger på færre end 25 svarpersoner, hvorfor tallet er angivet i parentes. Kilde: Som tabel 4. 11

15 Det betyder også, (1) at den nye regering efter valget startede med en vis good-will blandt vælgerne, og at (2) satsningen på fortsat samarbejde med midterpartierne ikke kun var en parlamentarisk fordel, men også alt andet lige en vælgermæssig fordel. Endelig understreger opdelingen på stabile, usikre og vaklende vælgere i tabel 6, at der var særlig stor modvilje mod VKZ-flertallet hos den vælgergruppe, der vaklede mellem regeringspartierne og VKZ-partierne. Endda så meget, at disse borgerlige marginalvælgere så mindre kritisk på et S-R-SF-flertal end på et VKZ-flertal (se tabel 6). Løftet om en samarbejdsaftale med Fremskridtspartiet var V og K's store fejl, og den efterfølgende signalforvirring, hvor V og K fik travlt med at distancere sig, gav hånlige kommentarer selv i den borgerlige presse. Men den var nødvendig: Var valget mellem regeringen og VKZ blevet dominerende valgtema, havde V og K stået meget svagt. Tabel 6. Syn på regeringsalternativer og samarbejdsmuligheder blandt sikre vælgere, usikre vælgere og marginalvælgere vil stemme i 1994: 1) PDI: Andel tilhængere minus andel modstandere (N) Antal svarpers. Nuværende reg. Andel "synes meget dårligt om" S-R- SFflertal VKZflertal Nuværende reg. S-R- SFflertal VKZflertal 1.Venstrefløj, sikker Venstrefløj, usikker (+13) (+75) (-75) (13) (0) (71) 24 3.V.fl./Reg.marginalvælgere Regeringsparti, sikker Regeringsparti, usikker VKZ/Reg.marginalvælgere VKZ, usikker VKZ, sikker ) En lille gruppe på 6 vælgere, der vakler mellem venstrefløjen og højrefløjen, er udeladt. Usikre vælgere er vælgere, der svarer "ved ikke" på spørgsmålet om, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen, men som angiver et parti på spørgsmålet "Hvis De alligevel skulle vælge, hvilket parti synes De så, De hælder mest til?" Marginalvælgere er defineret ud fra spørgsmålet: Vil De overveje at stemme på et andet parti? (Hvis ja) - Hvilket? Kilde: Som tabel 4. Det foruroligende for Socialdemokratiet var dog, at et VKZ-flertal overhovedet kunne være en realistisk mulighed. Historisk set burde det jo være utænkeligt (jf. tabel 1) - hvilket jo også var begrundelsen for doktrinen om, at blot Socialdemokratiet havde tilslutning fra de små midterpartier, var man sikker på regeringsmagten. 12

16 Den doktrin holder efter alt at dømme stadigvæk, men når den er mindre sikker end tidligere, hænger det både sammen med regeringens politik og med mere grundlæggende økonomiske, sociale og ideologiske ændringer. Nyrup I-regeringens politik er allerede historie 4 - og på vej til at blive glemt af vælgerne. Det afgørende er at finde ud af, hvad der blev tilbage (se afsnit 5 og 6). Vi starter dog med de sociale ændringer. 4) Notatet "Socialdemokratiet på vej mod bedre tider" (FiU, marts/april 1994) beskriver vælgerreaktionerne på nogle sider af denne politik. 13

17 4. Sociale mønstre ved 1994-valget Vi har endnu kun foreløbige oplysninger om, hvordan vælgerne stemte ved valget den 21. september. Men vi kan tegne et billede af hovedtrækkene. Tabellerne nedenfor bygger på en undersøgelse af 1959 repræsentativt udvalgte vælgere foretaget af AIM Nielsen A/S for Ugebrevet Mandag Morgen i perioderne august og 31. august-4. september. Selv om undersøgelsen er foretaget før valget, giver den alligevel et ret sikkert billede af, hvordan folk stemte. Afvigelsen i forhold til valgresultatet er, at venstrefløjen er 2-3 procentpoint overvurderet, Socialdemokratiet tilsvarende undervurderet. VKZ er ligeledes 2-3 procentpoint overvurderet, medens midterpartierne er undervurderet. Men det er jo netop meget små afvigelser, og fordelingen mellem socialistiske partier og borgerlige partier skulle være ret præcis Højredrejningen blandt arbejdere I "gamle dage" havde Socialdemokratiet en fast tilslutning blandt arbejderne, medens funktionærer og selvstændige sad mere "løst". I dag er det næsten ved at blive modsat: Tabel 7 viser, at - regeringen er gået dramatisk tilbage blandt arbejdere, især hos faglærte, - tilbagegangen blandt funktionærer er behersket, og - stillingen blandt selvstændige er stort set uændret. Det er også vigtigt at understrege, at - det er ikke venstrefløjen, der truer regeringen, men udelukkende VKZ, - VKZ-partierne fik en fordobling til ca. 40 procent blandt de faglærte arbejdere, - 2 ud af 5 arbejdere stemte borgerligt i Sammenligningen med stemmeafgivningen de sidste 30 år i tabel 8 viser, at - arbejdernes højredrejning er den stærkeste nogensinde, bortset fra 1973, 5) Som altid i sådanne undersøgelser er materialet nedenfor vejet. Der er nemlig altid for mange SF'ere (de siger aldrig nej til at blive interviewet), og der er for få Fremskridtsvælgere (de vil ofte ikke sige, at de har stemt på partiet). Desuden er Venstre som regel overrepræsenteret, medens de Kristelige er underrepræsenteret. Vi kunne godt have brugt en vejning, der fik resultaterne til at stemme nøjagtigt med valgresultatet. I stedet har vi brugt en vejning, der fik resultatet til at stemme nogenlunde med partifordelingen omkring valgkampens start. Helt nøjagtigt er der vejet på svarpersonernes oplysning om partivalg Men således, at der er vejet med (1+partivægt1990)/2. Det skyldes, at svarpersonerne har en tendens til at glemme, hvad de stemte i Lidt for mange "husker", at de har stemt på de partier, der er gået frem, og nogle "glemmer", at de har stemt på partier, der går tilbage. Derfor korrigerer man for lidt, hvis man slet ikke vejer, men for meget, hvis man vejer fuldt ud. Vejningen her udgør et gennemsnit. 14

18 - i øvrigt efterfulgt af "missilvalget" i 1988, hvorimod valget betød en samling af arbejderne omkring Socialdemokratiet. Tilbagegangen blandt arbejdere forklarer, hvorfor Socialdemokratiet (og arbejderpartierne under ét) gik mest tilbage i "højborgene" - de større byer samt Hovedstaden. Beregninger foretaget af Søren Risbjerg Thomsen tyder på, at der dels var ret store vandringer fra Socialdemokratiet til sofavælgerne, dels ret store vandringer til Fremskridtspartiet (Ugebrevet Mandag Morgen ). 6 Disse beregninger forekommer sandsynlige, for de svarer fuldstændig til mønstret i blot med omvendt fortegn. Fremskridtspartiet er nemlig i lige så høj grad et arbejderparti som Socialdemokratiet, målt på vælgersammensætning. Der er endnu ingen sikre forklaringer på den svigtende arbejdertilslutning i 1994 (og i 1988). Men det er fristende at gætte på, at en politik/valgkamp, der ikke tilgodeså arbejdernes holdninger, interesser og prioriteringer, kan være en del af forklaringen: - i 1988 ved et valg på missilerne (og en forudgående kraftig stigning i de offentlige udgifter på Socialdemokratiets foranledning). - i 1994 ved en alt for socialdemokratisk økonomisk politik (en forudgående kraftig stigning i de offentlige udgifter), kombineret med en alt for lidt socialdemokratisk fordelingspolitik (herunder skattereformen). Men det må understreges, at der på nuværende tidspunkt er tale om gisninger Højredrejningen blandt de privat ansatte funktionærer Man kunne tro, at 1990'ernes dramatiske farvel til 1980'ernes yuppie-drømme, krisen i finanssektoren, afsløringen af tvivlsomme dispositioner i store dele af erhvervslivet mv., ville betyde, at flere "Larsen'er" svingede tilbage til Socialdemokratiet. Men det er efter alt at dømme ikke sket. Netop den gruppe, Socialdemokratiet har satset på at få i tale, nemlig de privatansatte funktionærer, har bevæget sig endnu længere væk fra partiet. 7 ud af 10 privat ansatte funktionærer stemte borgerligt i og 2/3 stemte på VKZ alene. Blandt offentligt ansatte funktionærer stemte kun 1/3 på VKZ. 60 procent stemte rødt. For kun 6) Risbjergs EDB-model beregning, der er foretaget på basis af stemmetallene for de enkelte kredse, tyder på et nettotab til sofagruppen på 0.6 procentpoint, og til Fremskridtspartiet på 0.5 procentpoint. Gallup's måling på valgdagen bekræfter vandringerne til sofagruppen, men tyder på lidt større tab til Venstre og de Radikale, lidt mindre til Fremskridtspartiet. Gallup-målingen har dog for få svarpersoner til at være sikker, medens Risbjergs beregning alene er en modelberegning. 15

19 godt 20 år siden, i 1971, stemte de to grupper fuldstændigt ens. Men i 1970'erne gik de offentligt ansatte til venstre, og siden begyndelsen af 1980'erne er de privat ansatte gået mod højre. At de borgerlige partier og i særdeleshed VKZ sætter sig så hårdt på gruppen af privat ansatte funktionærer, lover ikke godt for fremtiden for arbejderpartierne. For det er netop de privatansatte funktionærer, der vil blive flere af, hvis økonomien går som forventet. Det er også værd at bemærke, at forskellen mellem privat og offentligt ansatte funktionærer ikke beror på, at privat ansatte har væsentligt højere lønninger end de offentligt ansatte. Adskillige undersøgelser har også vist, at de to grupper har stort set sammenfaldende syn på velfærdsstaten - i hvert fald når det gælder ønsket om offentligt serviceniveau, social tryghed og skatter. 7 Men privat ansatte funktionærer identificerer sig mere og mere med erhvervslivets interesser. F.eks. viste en AIM-undersøgelse i Ugebrevet Mandag Morgen ( ), at privat ansatte funktionærer er mere "afvigende" end nogen sinde i synet på, om der bør stilles krav om lønstigninger. Tidligere undersøgelser har også vist, at det navnlig er synet på Socialdemokratiets økonomiske politik, på rationaliserings- og effektiviseringsmulighederne i den offentlige sektor mv., der adskiller privat og offentligt ansatte. 8 Endelig kan det ikke udelukkes, at mere egoistiske interesser i forhold til skattereformen også har spillet ind ved 1994-valget: Både faglærte arbejdere og privat ansatte funktionærer hører til de hårdest ramte af den højere beskatning af fri bil og frynsegoder, medens de offentligt ansatte ikke har noget at bebrejde regeringen (Sonar/Morgenavisen Jyllands-Posten ). 7) Se f.eks. Jørgen Goul Andersen, "Vælgernes holdninger til den offentlige udgiftspolitik", pp i Karl- Henrik Bentzon (red.), Fra vækst til omstilling. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, ) Jørgen Goul Andersen, "Responsible Welfare State Support in Denmark", pp i Tim Knudsen (ed.), Welfare Administration in Denmark. København: Finansministeriet, samt "Derfor stemmer Larsen borgerligt", Det fri Aktuelt

20 Tabel 7. Partivalg 1990 og stemmehensigt Opdelt efter stilling. Procent. Venstr efløj Socialdemokratiet Midterpartier VKZblok Socialistiskepartier i alt Borgerlige partier i alt Arbejder, ufaglært (N) Antal svarpersoner Arbejder, faglært Funktionær, lavere Funktionær, højere Landmand Anden selvst Arbejder i alt Funktionær i alt Kilde: Valgundersøgelsen 1990 samt Mandag Morgen og AIM Nielsen A/S. Telefoninterviews med 1959 vælgere i dagene august og 31. august-4. september. Vejet efter sociale kriterier samt efter partivalg 1990 (den benyttede partivægt vejer kun "halvt", dvs. der er vejet med (1 + pvgt)/2, hvor pvgt er den partivægt, der helt udligner afvigelsen i stemmefordeling i forhold til 1990-valget. Begrundelsen er, at vejning på den ene side er nødvendig, men at den traditionelle fulde vejning formentlig overdriver stabiliteten, fordi folk "husker", at de har stemt på partier, der siden er gået frem, og "glemmer", at de har stemt på tilbagegangspartier). Tabel 8. Stilling og partivalg Arbejderpartiandele i procent Arbejder Funktionær Selvst.landbr Selvst.i øvr Kilde: Jørgen Goul Andersen, "The Decline of Class Voting Revisited", pp i Peter Gundelach & Karen Siune (eds.), From Voters to Participants. Essays in Honour of Ole Borre. Århus: Politica 1992, samt som tabel 7. Det skal dog understreges, at netop sektoropdelingen hviler på et noget mere usikkert grundlag, idet den kun omfatter halvdelen af de knapt 2000 svarpersoner. Men der er næppe tvivl om, at opsplitningen mellem privat og offentligt ansatte er fortsat eller forstærket i

(HVORFOR) VINDER REGERIN- GEN IKKE PÅ DEN ØKONOMISKE FREMGANG?

(HVORFOR) VINDER REGERIN- GEN IKKE PÅ DEN ØKONOMISKE FREMGANG? (HVORFOR) VINDER REGERIN- GEN IKKE PÅ DEN ØKONOMISKE FREMGANG? Policy vurderinger, policy effects og andre forklaringer af JØRGEN GOUL ANDERSEN Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner red. Jørgen Goul Andersen www.valg.aau.dk maj 2007 1 Kapitel 1. Samfundskonflikter,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10 november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere I på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat Prepared for Prepared by Job Number Date Ny Agenda Synovate Denmark 15180 Oktober, 2007 Indhold Metode Spørgeskema Tabeller Metode Metode Spørgeskema Tabeller

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Til baggrund der kan ikke stemmes om afsnit I og II: I. Folketingsvalget 2015 det diffuse protestvalg Folketingsvalget 18. juni 2015 fældede

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Comparative Study of Electoral Systems, 2001-2006

Comparative Study of Electoral Systems, 2001-2006 ICPSR 3808 Comparative Study of Electoral Systems, 2001-2006 Virginia Sapiro Comparative Study of Electoral Systems W. Philips Shively Comparative Study of Electoral Systems Denmark: Data Collection Instrument

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Valgkampen 2001: Vælgernes politiske dagsorden

Valgkampen 2001: Vælgernes politiske dagsorden Valgkampen : Vælgernes politiske dagsorden af Jørgen Goul Andersen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Fibigerstræde 1 9220 Aalborg Ø Marts 2002 ARBEJDSPAPIR NO. 12 FRA DET

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO

Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO Aalborg Universitet DK2011-0881 Valg 2011 Endeligt skema 28.sep. kl.14.38 Projektleder: PJO Tekst Mange tak fordi du ønsker at deltage i undersøgelsen. Det tager ca. 25-30 minutter at besvare skemaet.

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DR s exitprognoser ved KV13 og brugen af meningsmålinger og prognoser

DR s exitprognoser ved KV13 og brugen af meningsmålinger og prognoser Rapport til DR Nyheder Søren Risbjerg Thomsen Professor emeritus ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 22. januar 2013 DR s exitprognoser ved KV13 og brugen af meningsmålinger og prognoser

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere