VALGKAMPEN OG VALGET 1994.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VALGKAMPEN OG VALGET 1994."

Transkript

1 VALGKAMPEN OG VALGET Valgkampens meningsmålinger af JØRGEN GOUL ANDERSEN Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C. Maj 1995 ARBEJDSPAPIR NR. 3 FRA DET DANSKE VALGPROJEKT ISSN

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Hvordan gik valget? Historisk set I forhold til meningsmålingerne 1993/ Valgkampen Valgkamp-effekten VKZ-effekten Sociale mønstre ved 1994-valget Højredrejningen blandt arbejdere Højredrejningen blandt de privat ansatte funktionærer "Trækdyr" og forsørgede Kvindernes venstredrejning - mændenes højredrejning Højredrejningen i den unge generation Fremtiden tegner borgerlig Reaktioner på regeringens politik Ledighedskurven - ingen direkte betydning Det økonomiske opsving - ikke regeringens fortjeneste Skattereformen - kun straf, ingen belønning Konsekvenserne af regeringens politik - sammenfatning Opinionsklimaet midt i 1990'erne Økonomisk troværdighed Den økonomiske politik Den offentlige udgiftspolitik Sammenfatning... 35

4 Valgkampen og valget Valgkampens meningsmålinger Jørgen Goul Andersen Forord maj 1995 Nærværende arbejdspapir er oprindelig baseret på et foredrag på Esbjerg Højskole afholdt umiddelbart efter valget den 21. september 1994, hvor formålet var at tegne et billede af valget på basis af de dengang foreliggende data. Den skriftlige version af foredraget blev herefter optrykt som FiU-notat (Fagbevægelsens interne Uddannelser). Nærværende version, der er skrevet i september/oktober 1994, skulle have været trykt straks, men manglende tid har ført til gentagne udskydelser. Resultaterne, der fortrinsvis stammer fra nogle undersøgelser foretaget af AIM Nielsen A/S for Ugebrevet Mandag Morgen under valgkampen (og for en dels vedkommende offentliggjort dér), har dog fortsat aktualitet til udbygning og nuancering af valgundersøgelsens data, hvorfor papiret hermed udgives i valgprojektets arbejdspapirserie. Der er foretaget en afkortning samt nogle mindre justeringer i forhold til det oprindelige manuskript, men ingen større revision, selv om valgundersøgelsen kan anfægte visse af tolkningerne. 1

5 1. Hvordan gik valget? Et af de største problemer, når man skal forklare valget, er næsten at finde ud af, hvad der skal forklares. Socialdemokratiet er en glimrende illustration: - Historisk set var det et dårligt valg for Socialdemokratiet, alting taget i betragtning. - I forhold til meningsmålingerne 1993/94 var det et pænt valg for S. - Selve valgkampen var middelmådig for S Historisk set Ved valgene går det op og ned for de enkelte partier, der ofte driver kannibalisme på nabopartierne. Set under den synsvinkel er der ikke noget specielt ved 1994-valget. Men ser man i stedet på partigrupper, er der faktisk mange overraskende tendenser, specielt når man ser tallene i et lidt længere tidsperspektiv. Tabel 1 viser en opgørelse over samtlige valg siden 1971, hvor der er opdelt på venstrefløjen, Socialdemokratiet, midterpartierne og VKZ-partierne. Venstrefløjen og Socialdemokratiet er under ét kaldt "socialistiske partier", midterpartierne og VKZ-partierne er kaldt de "borgerlige partier". 1 - For de socialistiske partier under ét (45.0 procent) var valget elendigt. I nyere tid har kun valgene i 1957, 1968, 1973 og 1975 været værre. - For venstrefløjen under ét var valget nærmest en katastrofe. De 10.4 procent til partierne til venstre for Socialdemokratiet er det næstlaveste i 25 år. Kun valget var lige så dårligt. I forhold til 1987 er der tale om en halvering af venstrefløjens stemmeandel. Venstrefløjens tilbagegang blev overset af medierne, fordi den blev camoufleret af, at der for første gang i mange år slet ikke var stemmespild på venstrefløjen. I 1990 var der et stemmespild på hele 4.4 procent (svarende til 8 mandater). - For Socialdemokratiet (34.6 procent) var valget dårligt. Ganske vist er 34.6 procent en anelse over gennemsnittet for de sidste 25 år. Men når venstrefløjen er så svag, plejer Socialdemokratiet at være større. 1) Venstrefløjen omfatter også partiet De Grønne og partiet Fælles Kurs. Midterpartierne omfatter også Retsforbundet samt Pensionistpartiet (der kun opstillede en enkelt gang). 2

6 - For midterpartierne (9.2 procent) var valget en katastrofe. Det er det dårligste resultat i 25 år - og en halvering i forhold til midterpartiernes storhedstid i 1970'erne. Ironisk nok er der i mange lande (f.eks. Tyskland og Sverige) en tendens til, at midterpartierne skrumper ind - til trods for, at vælgerne holdningsmæssigt bevæger sig ind mod midten. - For højrefløjen (44.7 procent) var valget en historisk succes. Igen blev det lidt overset af medierne. Med fremgangen på 6.5 procent i forhold til 1990 fik VKZpartierne det bedste valg i 50 år. Selv ved det borgerlige jordskredsvalg i 1973 var højrefløjen ikke så stærk, og man skal helt tilbage til 1945 for at finde et valg, hvor højrefløjen fik lige så mange stemmer. I 1945 fik Venstre, Konservative og Dansk Samling også tilsammen 44.7 procent. Regner man Dansk Samling til midten, skal man helt tilbage til 1929 for at finde større tilslutning til højrefløjen (dengang fik V og K i alt 44.8 procent). - For partisystemet var valget lidt af en bet. 1.0 procent af stemmerne faldt på kandidater uden for partierne - mere end på noget tidspunkt siden første verdenskrig - og for første gang siden 1929 blev en løsgænger valgt. 2 Set i et historisk perspektiv er der altså tale om en voldsom højredrejning ved 1994-valget. For regeringen og venstrefløjen er spørgsmålet: Hvordan kunne det gå så galt? - tilmed under et økonomisk opsving, hvor vælgernes økonomiske forventninger er vendt og i top. 2) I 1953 blev en repræsentant for Slesvigsk Parti formelt opstillet og valgt som løsgænger. 3

7 Tabel 1. Forskydningerne mellem partigrupper og blokke i dansk politik. Valgene år/måned venstrefløj Socialdemokratiet socialisterne i alt midterpartier højrefløj borgerlige i alt Valget Valget Valget Valget Valget Valget Valget Valget Valget Valget Valget Anm. Venstrefløj: Socialistiske partier til venstre for Socialdemokratiet samt De Grønne og Fælles Kurs. Midterpartier: Radikale, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti, Retsforbundet og Pensionistpartiet. Højrefløj: Venstre, Konservative og Fremskridtspartiet. Jakob Haugaard + andre uden for partierne fik 0.3 procent i (heraf Haugaard 0.3) og 1.0 procent i 1994 (heraf Haugaard 0.7). Kilde: Statistiske Efterretninger og Søren Risbjerg Thomsen, "Udviklingen under forholdstalsvalgmåden ( ", pp i Jørgen Elklit & Ole Tonsgaard (red.), Valg og vælgeradfærd. Århus: Politica I forhold til meningsmålingerne 1993/94 Når det har været overset, hvor afvigende 1994-valget var, hænger det naturligvis sammen med, at meningsmålingerne længe havde forudsagt endnu større forskydninger til højrefløjen. Tallene er vist i tabel 2. De største forskydninger skete i det første halve år af regeringens levetid (hvor det meste af dens politik blev gennemført - og hvor danskerne stemte ja til EU). En del af dykket for regeringspartierne i sensommeren 1993 var dog "kunstigt". Således viste meningsmålinger en kraftig mobilisering af Venstre-vælgere (så godt som ingen var i tvivl om, hvad de ville stemme) og en tilsvarende kraftig demobilisering af navnlig socialdemokrater, SF'ere og radikale (op til 30 procent var i tvivl om, hvad de ville stemme). Derfor havde de sidstnævnte partier noget "til gode", når der kom et valg. Det er en hovedforklaring på, at situationen "normaliseredes" lidt op til kommunevalget i november 1993 (Vilstrup/Politiken ; Green/Børsen ; Gallup/Berlingske (samt 28.9., 30.9., 1.10., 2.10., og 5.10.); AIM/Ugebrevet Mandag Morgen ). 4

8 Tabel 2. Meningsmålinger Procent. Vejet gennemsnit 1990 valget jan. feb. aug. sep. okt. nov. dec. jan. feb. mar. apr. maj jun. aug. valg A. SD B. RV C. Kon D. CD F. SF Q. Kr.F V. V Z. Frp Ø. Ø Øvr I alt V.fl SD B+D+Q C+V+Z ABDQ-reg A+F+Ø+øvr A+F+B Anm. "Venstrefløj" er beregnet som følger: (A) : SF+Enhedslisten+Øvrige, minus (skønnet) 0.3 procent til Retsforbundet og udenfor partierne. (B) Valget 1990: SF+Enhedslisten+Fælles Kurs+De Grønne+- Humanist.Parti. (C) Valget 1994: SF+Enhedslisten. Kilder: Vejet gennemsnit af Observa/BT, Greens/Børsen, Sonar/Jyllands-Posten, Gallup/Berlingske og Vilstrup/Politiken. Observa og Sonar medtager kun opstillingsberettigede partier. Herefter er kurverne "flade" frem til august bortset fra en konstant tilbagegang for Venstre, hvis "formkurve" knækkede for tidligt. Ved septembervalget fik Venstre kun halvdelen af den fremgang, partiet var lovet et år forinden. Men frem til august 1994 gik det meste af Venstres tilbagegang til de Konservative. Som en sammenligning af juni- og august-tallene med valgresultatet viser, skete der imidlertid en del, da det først blev alvor: - For venstrefløjen var valget skuffende i forhold til sommerens meningsmålinger. Enhedslistens fremgang kunne ikke opveje SF's tilbagegang. Valgresultatet lå således ca. 2 procent under meningsmålingerne fra juni/august. - For Socialdemokratiet var valget en sejr. Valgresultatet lå godt 2 procent over meningsmålingerne i de nærmeste måneder forud for valget. - For midterpartierne var valget en sejr. De hentede sammenlagt omkring 1 procent i forhold til meningsmålingerne. - For VKZ var valget en skuffelse. Partierne mistede ved valget 2-2½ procent i forhold til meningsmålingerne forud for valgkampen - og 5.5 procent i forhold til sep

9 - For regeringen under ét var valget positivt: Sammenlagt vandt regeringspartierne 3-3½ procent i forhold til sommerens meningsmålinger. Det betyder, at det samlede tab i forhold til januar 1993, da regeringen tiltrådte, endte med at blive så lavt som 1½ procent. Resten af regeringspartiernes tilbagegang på sammenlagt 4.5 procent var nemlig sat over styr allerede inden regeringsskiftet i januar Set i forhold til meningsmålingerne er spørgsmålet altså både for venstrefløjen og højrefløjen, hvorfor det gik så meget tilbage. Og for regeringen er spørgsmålet, hvorfor det lykkedes at rette situationen så meget op, som tilfældet var. Var det f.eks. den delvist knækkede arbejdsløshedskurve, der gjorde udslaget? Var det VKZ-frygten? Eller skattelettelserne? 1.3. Valgkampen Tallene ovenfor siger imidlertid ikke så meget om effekten af selve valgkampen. Ofte sker der nogle bevægelser lige omkring valgets udskrivelse, som valgkampagnerne så enten kan forstærke eller svække. Valgkampen kan tabel 3 sige noget om. Den første søjle viser meningsmålingerne for august, den anden søjle målingerne 1 uge efter valgets udskrivelse, dvs. før valgkampen var kommet rigtigt i gang. Den tredje søjle viser meningsmålingerne efter 2 uger, medens den sidste viser valgresultatet. Skal man måle effekterne af selve valgkampagnerne, er en sammenligning mellem valgresultatet og tallene i den anden søjle (1 uge efter udskrivelsen af valget) nok det nærmeste, man kan komme. Her bliver konklusionerne, at: - For venstrefløjen gik valgkampen meget dårligt. Specielt for SF, der tog et stort dyk sidst i valgkampen. Og det kunne ikke opvejes af fremgangen for Enhedslisten. - For Socialdemokratiet var valgkampen middelmådig: Man led ingen tab. Men man fik heller ingen gevinst. - Centrum-Demokraterne kæmpede en vellykket overlevelseskamp, der mobiliserede mange demobiliserede eller frafaldne CD-tilhængere. Analyser før valget havde vist, at CD havde noget til gode - men også, at partiet risikerede at miste alt. - Kristeligt Folkeparti undervurderede faren. Partiet har en stor blok af trofaste kernevælgere. Her havde analyserne forud for valget dog vist, at der ikke var så meget at hente - men partiet mistede næsten alt, hvad det havde at miste. 6

10 - VKZ klarede valgkampen flot. Trods signalforvirring omkring Z-samarbejdet og Uffe Ellemann-Jensens problemer med at definere "landbrugets organisationer" blev det faktisk til et lille plus. Egentlig skulle man have forventet en tilbagegang. Tabel 3. Meningsmålinger under valgkampen. Procent. Vejet gennemsnit valget 1990 august september 1 september 2 valget A. SD B. RV C. Kon D. CD F. SF Q. Kr.F V. V Z. Frp Ø. Ø Øvr I alt V.fl SD B+D+Q C+V+Z regering A+F+B A+F+Ø+øvr Kilde: Som tabel 2. Sep1 ca. 1 uge efter udskrivelsen af valget, Sep2 ca. 2 uger efter. Sep2 excl. Observa. Spørgsmålene bliver altså: Hvad gik galt for SF? Kunne Socialdemokratiet have gjort det bedre? Og hvad forklarer, at Enhedslisten, CD og til dels Venstre klarede sig godt, mens de Kristelige dumpede til prøven? Vi starter med disse sidste - og vanskeligste - spørgsmål. 7

11 2. Valgkamp-effekten Vi har ingen målinger af, hvordan valgkampen blev opfattet af vælgerne. Blot ved vi, at Socialdemokratiet blev topscorer til præsentationsprogrammet med ca. 1 million seere. Så det følgende er ikke baseret på "hårde kendsgerninger". På venstrefløjen er Enhedslistens fremgang næppe udtryk for ideologisk venstredrejning, men mere en effekt af SF's svækkelse (samt den gratis PR omkring præsentationsprogrammet). SF's svækkelse skyldes et dilemma, som blev meget synligt i valgkampen: For at få parlamentarisk indflydelse har SF firet kraftigt på traditionelle SF-synspunkter - med EU-spørgsmålet som det vigtigste. Men partiet er nærmest rykket længere fra indflydelse i takt med, at det har modereret sig. Det øger tilhængernes frustrationer. Socialdemokratiet undgik klogt en diskussion af regeringsperiodens konkrete politikker, men holdt sig til de brede linjer. Det var dog en kampagne, der savnede engagement og argumenter. Dermed blev det en demobiliserende kampagne. F.eks. fik partiets opinionsdannende tilhængere ikke mange argumenter, de kunne gå ud og påvirke andre med. Kampagnestilen var vag i forhold til bevidste og engagerede vælgere, der ikke bryder sig om indholdsløse plus-ord eller for tydelig iscenesættelse, og partiets præsentationsprogram blev præget af en del svaren uden om. Centrum-Demokraternes overlevelseskamp var lidt af et modstykke. Med en partileder, hvis stjerne var dalet dramatisk forud for valget, og begunstiget af valgkampens indledende meningsmålinger, der pegede på en kamp mellem to blokke, argumenterede partiet ivrigt for sin eksistensberettigelse. Som midterparti og formidler, og som forsvarer for nogle bestemte issues. Hvoraf nogle er populære (beskyttelse af bolig- og bilejere), medens andre næppe er det (f.eks. hjemmeservice). Partiets melding om fortsat regeringssamarbejde var næppe særlig populær - men den var klar og ærlig. Kristeligt Folkeparti førte derimod valgkamp med spredte markeringer, dyre løfter og uklare meldinger om samarbejdet efter valget. Det er panikreaktioner fra et parti med for megen behagesyge. Panikken skyldes måske også, at partiet var for længe om at se skriften på væggen - måske fordi nogle havde udtalt, at partiet nok skulle klare sig i kraft af den stærke partiorganisation. Valget er et vidnesbyrd om, hvor lidt det betyder i dag - partiet fik kun godt dobbelt så mange stemmer som Jacob Haugaard. Venstre var hæmmet af, at økonomien stod ret lavt på vælgernes dagsorden, specielt blandt de usikre, hvoraf flertallet var kvinder. Men partiet argumenterede dygtigt og pædagogisk omkring økonomien. Her var der masser af ammunition til partiets meningsdannere. Uffe Ellemann-Jensens undertiden charmerende frækhed har nok også haft betydning i forhold til unge, relativt 8

12 uengagerede vælgere, selv om "Uffe-effekten" kan trække i begge retninger: Han er både elsket og hadet. Argumenterne tæller formentlig mere end personfaktoren. Og så gavnede det nok både V og K, at VKZ-faren var drevet over - både i kraft af afsværgelsen af alliancen og (især) i kraft af meningsmålingerne. Da kunne "pæne" VK-vælgere med større sindsro stemme på V og K. I hvert fald for Socialdemokratiets vedkommende bekræftes tolkningen af Søren Risbjerg Thomsens beregninger, der siger, at Socialdemokratiet mistede mange vælgere til sofavælgerne, jf. nedenfor. I 1990 var det lige modsat. Da var alle socialdemokrater af huse, så Socialdemokratiet havde bundrekord i sofavælgere. 3 Først og fremmest på grund af håbet om en ny regering, og i øvrigt efter en nogenlunde lige så "valium-præget" kampagne som i Men 1990-valgkampen bød dog på tre klare og tildels mobiliserende argumenter: Værn om velfærdsstaten, nej til ufinansierede skattelettelser og appel til bredt samarbejde. 3) Jf. beregninger foretaget af Søren Risbjerg Thomsen for Ugebrevet Mandag Morgen , samt FiUnotat om 1990-valget af undertegnede. 9

13 3. VKZ-effekten Det ser altså ikke ud til, at selve valgkampagnen flyttede stemmer fra VKZ. Men selve udskrivelsen af valget flyttede stemmer. Det blev øjeblikkeligt markeret af navnlig Venstre, at alternativet til regeringen var et VKZ-samarbejde. Nu var det alvor for de mere midtersøgende borgerlige vælgere, og det har formentlig haft betydning for en lille, men vigtig gruppe. Annonceringen af en VKZ-blokdannelse, bundet af faste økonomiske aftaler med Z, var ikke til at løbe fra, selv om man senere i valgkampen gjorde sig store anstrengelser. Havde V og K i stedet ignoreret Fremskridtspartiet, havde de sat partiet i samme kattepine som SF. At et VKZ-flertal var upopulært, blev til overflod demonstreret i en AIM-undersøgelse foretaget umiddelbart før valgets udskrivelse. Som det fremgår af tabel 4, syntes kun 28 procent af vælgerne godt om den mulighed, medens 54 procent var modstandere, heraf de 41 procent stærkt imod. Et VKZ-flertal var også langt mere skræmmende for vælgerne end et S-SF-R-flertal. Den siddende regering var det "mindst ringe" alternativ for vælgerne. Ganske vist med lidt færre ivrige tilhængere end et S-SF-R-flertal, men til gengæld også med væsentligt færre ivrige modstandere. Det er interessant, at også SF-vælgere syntes godt om Nyrup-regeringen - mindst lige så godt som midtervælgerne, jf. tabel 5. 10

14 Tabel 4. Vælgernes syn på forskellige regeringsalternativer og samarbejdsmuligheder efter valget Nuværende reg.: Soc.- Dem., Rad., CD og KrF. S-R-SF-flertal VKZ-flertal Gamle firkløverregering (K,V,CD,KrF.) Meget godt Ret godt Neutral Ret dårligt Meget dårligt Ved ikke I alt SKR-samarbejde: S-Rregering i samarb. m. K. PDI: Godt minus dårligt (procentpoint) Spm. "Vi skal jo have folketingsvalg inden så længe, og jeg vil nu gerne høre Deres mening om forskellige regeringsmuligheder efter valget. Jeg vil bede Dem svare, om De synes meget godt, ret godt, ret dårligt eller meget dårligt om hver af de regeringsmuligheder, jeg nu vil nævne. 1. Fortsættelse af den nuværende firepartiregering af Socialdemokratiet, de Radikale, CD og Kristeligt Folkeparti. 2. Genskabelse af den gamle firkløverregering, dvs. Konservative, Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti. 3. Et VKZ-flertal: En regering af Konservative og Venstre, med støtte fra Fremskridtspartiet. 4. Et S-R-SF-flertal: En regering af Socialdemokratiet og de Radikale, med støtte fra SF. 5. Et S-K-R-samarbejde: En regering af Socialdemokratiet og de Radikale, der samarbejder med de Konservative." Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen/AIM Nielsen. Telefoninterviews med 978 vælgere over 18 år, i perioden august Tabel 5. Syn på regeringsalternativer og samarbejdsmuligheder, opdelt efter parti stemte i 1990: PDI: Andel tilhængere minus andel modstandere Nuværende regering S-R-SFflertal Andel "synes meget dårligt om" VKZ- flertal Nuværende regering S-R-SFflertal VKZ-flertal SF Socialdemokratiet Radikale Centrum-Dem. (+25) (-10) (-55) (10) (30) (50) Kristeligt Folkeparti (+39) (-54) (-54) (8) (46) (39) Venstre Konservative Fremskridtspartiet Anm. Tallene for CD og KrF bygger på færre end 25 svarpersoner, hvorfor tallet er angivet i parentes. Kilde: Som tabel 4. 11

15 Det betyder også, (1) at den nye regering efter valget startede med en vis good-will blandt vælgerne, og at (2) satsningen på fortsat samarbejde med midterpartierne ikke kun var en parlamentarisk fordel, men også alt andet lige en vælgermæssig fordel. Endelig understreger opdelingen på stabile, usikre og vaklende vælgere i tabel 6, at der var særlig stor modvilje mod VKZ-flertallet hos den vælgergruppe, der vaklede mellem regeringspartierne og VKZ-partierne. Endda så meget, at disse borgerlige marginalvælgere så mindre kritisk på et S-R-SF-flertal end på et VKZ-flertal (se tabel 6). Løftet om en samarbejdsaftale med Fremskridtspartiet var V og K's store fejl, og den efterfølgende signalforvirring, hvor V og K fik travlt med at distancere sig, gav hånlige kommentarer selv i den borgerlige presse. Men den var nødvendig: Var valget mellem regeringen og VKZ blevet dominerende valgtema, havde V og K stået meget svagt. Tabel 6. Syn på regeringsalternativer og samarbejdsmuligheder blandt sikre vælgere, usikre vælgere og marginalvælgere vil stemme i 1994: 1) PDI: Andel tilhængere minus andel modstandere (N) Antal svarpers. Nuværende reg. Andel "synes meget dårligt om" S-R- SFflertal VKZflertal Nuværende reg. S-R- SFflertal VKZflertal 1.Venstrefløj, sikker Venstrefløj, usikker (+13) (+75) (-75) (13) (0) (71) 24 3.V.fl./Reg.marginalvælgere Regeringsparti, sikker Regeringsparti, usikker VKZ/Reg.marginalvælgere VKZ, usikker VKZ, sikker ) En lille gruppe på 6 vælgere, der vakler mellem venstrefløjen og højrefløjen, er udeladt. Usikre vælgere er vælgere, der svarer "ved ikke" på spørgsmålet om, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen, men som angiver et parti på spørgsmålet "Hvis De alligevel skulle vælge, hvilket parti synes De så, De hælder mest til?" Marginalvælgere er defineret ud fra spørgsmålet: Vil De overveje at stemme på et andet parti? (Hvis ja) - Hvilket? Kilde: Som tabel 4. Det foruroligende for Socialdemokratiet var dog, at et VKZ-flertal overhovedet kunne være en realistisk mulighed. Historisk set burde det jo være utænkeligt (jf. tabel 1) - hvilket jo også var begrundelsen for doktrinen om, at blot Socialdemokratiet havde tilslutning fra de små midterpartier, var man sikker på regeringsmagten. 12

16 Den doktrin holder efter alt at dømme stadigvæk, men når den er mindre sikker end tidligere, hænger det både sammen med regeringens politik og med mere grundlæggende økonomiske, sociale og ideologiske ændringer. Nyrup I-regeringens politik er allerede historie 4 - og på vej til at blive glemt af vælgerne. Det afgørende er at finde ud af, hvad der blev tilbage (se afsnit 5 og 6). Vi starter dog med de sociale ændringer. 4) Notatet "Socialdemokratiet på vej mod bedre tider" (FiU, marts/april 1994) beskriver vælgerreaktionerne på nogle sider af denne politik. 13

17 4. Sociale mønstre ved 1994-valget Vi har endnu kun foreløbige oplysninger om, hvordan vælgerne stemte ved valget den 21. september. Men vi kan tegne et billede af hovedtrækkene. Tabellerne nedenfor bygger på en undersøgelse af 1959 repræsentativt udvalgte vælgere foretaget af AIM Nielsen A/S for Ugebrevet Mandag Morgen i perioderne august og 31. august-4. september. Selv om undersøgelsen er foretaget før valget, giver den alligevel et ret sikkert billede af, hvordan folk stemte. Afvigelsen i forhold til valgresultatet er, at venstrefløjen er 2-3 procentpoint overvurderet, Socialdemokratiet tilsvarende undervurderet. VKZ er ligeledes 2-3 procentpoint overvurderet, medens midterpartierne er undervurderet. Men det er jo netop meget små afvigelser, og fordelingen mellem socialistiske partier og borgerlige partier skulle være ret præcis Højredrejningen blandt arbejdere I "gamle dage" havde Socialdemokratiet en fast tilslutning blandt arbejderne, medens funktionærer og selvstændige sad mere "løst". I dag er det næsten ved at blive modsat: Tabel 7 viser, at - regeringen er gået dramatisk tilbage blandt arbejdere, især hos faglærte, - tilbagegangen blandt funktionærer er behersket, og - stillingen blandt selvstændige er stort set uændret. Det er også vigtigt at understrege, at - det er ikke venstrefløjen, der truer regeringen, men udelukkende VKZ, - VKZ-partierne fik en fordobling til ca. 40 procent blandt de faglærte arbejdere, - 2 ud af 5 arbejdere stemte borgerligt i Sammenligningen med stemmeafgivningen de sidste 30 år i tabel 8 viser, at - arbejdernes højredrejning er den stærkeste nogensinde, bortset fra 1973, 5) Som altid i sådanne undersøgelser er materialet nedenfor vejet. Der er nemlig altid for mange SF'ere (de siger aldrig nej til at blive interviewet), og der er for få Fremskridtsvælgere (de vil ofte ikke sige, at de har stemt på partiet). Desuden er Venstre som regel overrepræsenteret, medens de Kristelige er underrepræsenteret. Vi kunne godt have brugt en vejning, der fik resultaterne til at stemme nøjagtigt med valgresultatet. I stedet har vi brugt en vejning, der fik resultatet til at stemme nogenlunde med partifordelingen omkring valgkampens start. Helt nøjagtigt er der vejet på svarpersonernes oplysning om partivalg Men således, at der er vejet med (1+partivægt1990)/2. Det skyldes, at svarpersonerne har en tendens til at glemme, hvad de stemte i Lidt for mange "husker", at de har stemt på de partier, der er gået frem, og nogle "glemmer", at de har stemt på partier, der går tilbage. Derfor korrigerer man for lidt, hvis man slet ikke vejer, men for meget, hvis man vejer fuldt ud. Vejningen her udgør et gennemsnit. 14

18 - i øvrigt efterfulgt af "missilvalget" i 1988, hvorimod valget betød en samling af arbejderne omkring Socialdemokratiet. Tilbagegangen blandt arbejdere forklarer, hvorfor Socialdemokratiet (og arbejderpartierne under ét) gik mest tilbage i "højborgene" - de større byer samt Hovedstaden. Beregninger foretaget af Søren Risbjerg Thomsen tyder på, at der dels var ret store vandringer fra Socialdemokratiet til sofavælgerne, dels ret store vandringer til Fremskridtspartiet (Ugebrevet Mandag Morgen ). 6 Disse beregninger forekommer sandsynlige, for de svarer fuldstændig til mønstret i blot med omvendt fortegn. Fremskridtspartiet er nemlig i lige så høj grad et arbejderparti som Socialdemokratiet, målt på vælgersammensætning. Der er endnu ingen sikre forklaringer på den svigtende arbejdertilslutning i 1994 (og i 1988). Men det er fristende at gætte på, at en politik/valgkamp, der ikke tilgodeså arbejdernes holdninger, interesser og prioriteringer, kan være en del af forklaringen: - i 1988 ved et valg på missilerne (og en forudgående kraftig stigning i de offentlige udgifter på Socialdemokratiets foranledning). - i 1994 ved en alt for socialdemokratisk økonomisk politik (en forudgående kraftig stigning i de offentlige udgifter), kombineret med en alt for lidt socialdemokratisk fordelingspolitik (herunder skattereformen). Men det må understreges, at der på nuværende tidspunkt er tale om gisninger Højredrejningen blandt de privat ansatte funktionærer Man kunne tro, at 1990'ernes dramatiske farvel til 1980'ernes yuppie-drømme, krisen i finanssektoren, afsløringen af tvivlsomme dispositioner i store dele af erhvervslivet mv., ville betyde, at flere "Larsen'er" svingede tilbage til Socialdemokratiet. Men det er efter alt at dømme ikke sket. Netop den gruppe, Socialdemokratiet har satset på at få i tale, nemlig de privatansatte funktionærer, har bevæget sig endnu længere væk fra partiet. 7 ud af 10 privat ansatte funktionærer stemte borgerligt i og 2/3 stemte på VKZ alene. Blandt offentligt ansatte funktionærer stemte kun 1/3 på VKZ. 60 procent stemte rødt. For kun 6) Risbjergs EDB-model beregning, der er foretaget på basis af stemmetallene for de enkelte kredse, tyder på et nettotab til sofagruppen på 0.6 procentpoint, og til Fremskridtspartiet på 0.5 procentpoint. Gallup's måling på valgdagen bekræfter vandringerne til sofagruppen, men tyder på lidt større tab til Venstre og de Radikale, lidt mindre til Fremskridtspartiet. Gallup-målingen har dog for få svarpersoner til at være sikker, medens Risbjergs beregning alene er en modelberegning. 15

19 godt 20 år siden, i 1971, stemte de to grupper fuldstændigt ens. Men i 1970'erne gik de offentligt ansatte til venstre, og siden begyndelsen af 1980'erne er de privat ansatte gået mod højre. At de borgerlige partier og i særdeleshed VKZ sætter sig så hårdt på gruppen af privat ansatte funktionærer, lover ikke godt for fremtiden for arbejderpartierne. For det er netop de privatansatte funktionærer, der vil blive flere af, hvis økonomien går som forventet. Det er også værd at bemærke, at forskellen mellem privat og offentligt ansatte funktionærer ikke beror på, at privat ansatte har væsentligt højere lønninger end de offentligt ansatte. Adskillige undersøgelser har også vist, at de to grupper har stort set sammenfaldende syn på velfærdsstaten - i hvert fald når det gælder ønsket om offentligt serviceniveau, social tryghed og skatter. 7 Men privat ansatte funktionærer identificerer sig mere og mere med erhvervslivets interesser. F.eks. viste en AIM-undersøgelse i Ugebrevet Mandag Morgen ( ), at privat ansatte funktionærer er mere "afvigende" end nogen sinde i synet på, om der bør stilles krav om lønstigninger. Tidligere undersøgelser har også vist, at det navnlig er synet på Socialdemokratiets økonomiske politik, på rationaliserings- og effektiviseringsmulighederne i den offentlige sektor mv., der adskiller privat og offentligt ansatte. 8 Endelig kan det ikke udelukkes, at mere egoistiske interesser i forhold til skattereformen også har spillet ind ved 1994-valget: Både faglærte arbejdere og privat ansatte funktionærer hører til de hårdest ramte af den højere beskatning af fri bil og frynsegoder, medens de offentligt ansatte ikke har noget at bebrejde regeringen (Sonar/Morgenavisen Jyllands-Posten ). 7) Se f.eks. Jørgen Goul Andersen, "Vælgernes holdninger til den offentlige udgiftspolitik", pp i Karl- Henrik Bentzon (red.), Fra vækst til omstilling. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, ) Jørgen Goul Andersen, "Responsible Welfare State Support in Denmark", pp i Tim Knudsen (ed.), Welfare Administration in Denmark. København: Finansministeriet, samt "Derfor stemmer Larsen borgerligt", Det fri Aktuelt

20 Tabel 7. Partivalg 1990 og stemmehensigt Opdelt efter stilling. Procent. Venstr efløj Socialdemokratiet Midterpartier VKZblok Socialistiskepartier i alt Borgerlige partier i alt Arbejder, ufaglært (N) Antal svarpersoner Arbejder, faglært Funktionær, lavere Funktionær, højere Landmand Anden selvst Arbejder i alt Funktionær i alt Kilde: Valgundersøgelsen 1990 samt Mandag Morgen og AIM Nielsen A/S. Telefoninterviews med 1959 vælgere i dagene august og 31. august-4. september. Vejet efter sociale kriterier samt efter partivalg 1990 (den benyttede partivægt vejer kun "halvt", dvs. der er vejet med (1 + pvgt)/2, hvor pvgt er den partivægt, der helt udligner afvigelsen i stemmefordeling i forhold til 1990-valget. Begrundelsen er, at vejning på den ene side er nødvendig, men at den traditionelle fulde vejning formentlig overdriver stabiliteten, fordi folk "husker", at de har stemt på partier, der siden er gået frem, og "glemmer", at de har stemt på tilbagegangspartier). Tabel 8. Stilling og partivalg Arbejderpartiandele i procent Arbejder Funktionær Selvst.landbr Selvst.i øvr Kilde: Jørgen Goul Andersen, "The Decline of Class Voting Revisited", pp i Peter Gundelach & Karen Siune (eds.), From Voters to Participants. Essays in Honour of Ole Borre. Århus: Politica 1992, samt som tabel 7. Det skal dog understreges, at netop sektoropdelingen hviler på et noget mere usikkert grundlag, idet den kun omfatter halvdelen af de knapt 2000 svarpersoner. Men der er næppe tvivl om, at opsplitningen mellem privat og offentligt ansatte er fortsat eller forstærket i

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

(HVORFOR) VINDER REGERIN- GEN IKKE PÅ DEN ØKONOMISKE FREMGANG?

(HVORFOR) VINDER REGERIN- GEN IKKE PÅ DEN ØKONOMISKE FREMGANG? (HVORFOR) VINDER REGERIN- GEN IKKE PÅ DEN ØKONOMISKE FREMGANG? Policy vurderinger, policy effects og andre forklaringer af JØRGEN GOUL ANDERSEN Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Hvorfor tabte S-SF valgkampen stort? Og hvorfor vandt de (formentlig) ikke de traditionelle vælgere tilbage?

Hvorfor tabte S-SF valgkampen stort? Og hvorfor vandt de (formentlig) ikke de traditionelle vælgere tilbage? Hvorfor tabte S-SF valgkampen stort? Og hvorfor vandt de (formentlig) ikke de traditionelle vælgere tilbage? Jørgen Goul Andersen Aalborg Universitet 23.11.2011 Tese: S+SF tabte valgkampen stort De fik

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3 3 2, 26,3 26, 2 2 1 21,1 16,6 17,1 19, 1,4 1,2 4,6,1, 3,4 4,1 2, 3,2 2,9 4,2 4,4, 7, 7,2 6,9 7, 7,9,1 4, 6,4, +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/- 1, +/- 1, +/- 1,3 +/- 1,1 Valgresultat 21 23--216

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8 3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9 3 26,3 26, 2 2 21,1 21, 19, 19,9 7, 8,1 7,8 8, 4,6 4, 3,4 3,2 4,2 4,3 4,8 4,9 +/- 2,1 +/-,9 +/-,8 +/-,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1 Valgresultat 2 19-8-2 47 47 4 4 3 37 36 34 3 3 2 2 13 14 14

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg.

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Pressemeddelelse D. 12. september, 2011, Aalborg De unge har stemt 4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Gymnasieeleverne ville stemme rødt Står det til

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 24 Politik Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier Nypolitik. Nye politiske værdikonflikter om indvandring, retspolitik og miljø er afgørende som aldrig før

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Folketingets mandatfordeling

Folketingets mandatfordeling Valget i tal 239 Folketingets mandatfordeling pr. 13. november 2007 Mandater 9 5 4 2 2 46 18 23 25 45 Venstre Socialistisk Folkeparti Ny Alliance Grønland 2) Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om skat

Det siger FOAs medlemmer om skat FOA Kampagne og Analyse 28. november 2008 Det siger FOAs medlemmer om skat FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om skat via forbundets elektroniske medlemspanel.

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner red. Jørgen Goul Andersen www.valg.aau.dk maj 2007 1 Kapitel 1. Samfundskonflikter,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

Gallup om DF som regeringsparti

Gallup om DF som regeringsparti TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Befolkningens holdninger til skatterne

Befolkningens holdninger til skatterne Befolkningens holdninger til skatterne notat 1.10.2006. Jørgen Goul Andersen CCWS/Ugebrevet Mandag Morgen 1. Indledning Ugebrevet Mandag Morgen har i september 2006 gennemført den hidtil omfattende danske

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere fra Holstebro kommune på 18 eller derover

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015 t DR Flygtninge Danmarks Radio 10. sep 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 13 3. Kryds med køn... 23 4. Kryds med Partivalg...

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere