De unges fortællinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De unges fortællinger"

Transkript

1 De unges fortællinger

2 Indhold Udenfor i verden... Café HUSRUM har plads til dig... 4 Rasmus... 6 Rachel Elisabeth Tilbage til livet... Pigen på sidelinien... Har du problemer? Du kan jo ikke bare sige det... Nete Kenn De frivillige unge, Lea og Christina Stille mistrivsel blandt unge af adjunkt Mathias Lasgaard Til dig, der er professionel Til dig, der vil i kontakt med os Fakta om Café HUSRUM Kolofon... 35

3 Café HUSRUM har plads til dig... Conni Hagensen er leder af Café HUSRUM. Hun er uddannet pædagog og psykoterapeut, og har altid den første kontakt med de unge, som henvender sig. De fleste unge sender en , og de får svar med det samme. Den første samtale er vigtig, og Conni lægger vægt på, at den enkelte unge, føler sig mødt og set. I Café HUSRUM skal du ikke trække et nummer og stå i kø. Omsorg og tryghed udgør sammen med vores faglighed et stærkt fundament Hvad har du brug for? Conni fortæller, at mange unge har hørt om samtalegrupperne fra en studievejleder eller en psykolog, som de har haft et samtaleforløb hos, eller de har set informationsfolderen. Det første der sker, er altid en samtale mellem den unge og Conni. Ofte er det en overvindelse for de unge at tage kontakt hertil, så de imødekommes med en samtale hurtigst muligt. Det kan forekomme, at der ikke er plads i en samtalegruppe, så tilbyder Conni nogle støttende samtaler med den unge i ventetiden. Den første samtale Conni aftaler med hver enkelt ung, der skal starte i en samtalegruppe, hvordan lige netop den person gerne vil mødes. Der er mange muligheder for at gøre det første besøg nemmere, og Conni lytter til, hvad den unge har brug for. Der skrives ikke journal i Café HUSRUM, og vil den unge gerne være helt anonym, er der også mulighed for det. Meget forskellige unge De unge er i meget forskellige livssituationer. Nogle har problemer med at komme i gang med en uddannelse, mens andre følger et studie på universitetet. Der kan være unge som primært har problemer med sociale kontakter og ensomhed, mens andre kender til angst, depression og har selvmordstanker. Jeg oplever, at vi i næsten alle tilfælde opnår en kontakt, som betyder en positiv forskel for de unge. De folder sig ud i de trygge ramme vi skaber i Café HUSRUM, siger Conni. Hun ser de unge i deres forskellighed, være fælles om at have rakt ud efter hjælp, og de vover at vise deres sårbarhed. Det giver dem et stærkt fællesskab med de frivillige gruppeledere og med hinanden ofte gennem flere år. Et kendt ansigt Første gang den unge træder ind her, er det mig, der åbner døren, og sammen med frivillige gruppeledere, der også har en terapeutisk/ psykologisk baggrund, er vi gennemgående personer i samtalegrupperne, siger Conni. På den måde møder de unge altid et kendt ansigt, når de kommer til gruppemøde. Fagligt fundament Gruppesamtalerne er terapeutisk støttende, og de unge arbejder seriøst med deres problemer. For rigtig mange af de unge er det en forløsning, at få opmærksomhed og plads til at fortælle om de svære ting i livet, og lytte til andre unge som har lignende erfaringer. Café HUSRUM er et øve- sted, hvor den unge i trygge rammer kan blive fortrolig med sociale relationer. Vi giver plads til ro og fordybelse, det er en forudsætning for, at man kan være åben om svære personlige problemstillinger, siger Conni. Men i grupperne bliver der også talt om det, som gør de unge glade, og som giver livskvalitet. Og om hvordan man finder ind til sine ressourcer. Faglige caféer og hygge Der arrangeres desuden faglige caféer, hvor fagpersoner udefra holder oplæg om problemstillinger, som mange af de unge kender fra deres eget liv. Men der er også plads til hygge og sjov, og der lægges vægt på at have sociale arrangementer ved siden af grupperne. Julefrokosten er en sikker succes. Det samme gælder Sct. Hans aften og andre af årets mærkedage. Søndagscaféerne er populære, med samvær og aktiviteter med de frivillige unge. 4 5

4 Rasmus: Udenfor i verden... Om et års tid er 25-årige Rasmus cand. scient.pol. fra Aarhus Universitet. Et erhvervsønske om forskning er lagt lidt på hylden, nu tænker Rasmus mere på at arbejde med formidling. At skrive og fortælle om politiske emner på et program som DRs Deadline ville være et ønskejob. Til trods for sine intellektuelle kompetencer har Rasmus brug for Café HUSRUM til at bearbejde sine vanskeligheder, som han selv mener er lavt selvværd, ensomhed og social fobi. Teenager udenfor Rasmus voksede i praksis op som enebarn med en 14 år ældre storebror, der var på kostskole. Denne bror er gift og har familie, men bor nu i Holland. Rasmus far er død for syv år siden, og hans mor bor i København. Rasmus blev mobbet meget i skolen, især i de sidste tre skoleår, og det var voldsomt belastende. Det var først, da jeg var år, at jeg blev bevidst om, at ensomheden kunne være et problem i sig selv. Følelsen af at blive holdt udenfor, siger han. Rasmus forsøgte at kæmpe imod ved at foregive, at han var ligeglad med mobningen. Men situationen vendte 180 grader, da han startede på Hf-uddannelsen. Anerkendelse i hverdagen Det var til stor overraskelse for Rasmus selv, at han fik det godt på Hf. De medstuderende anerkendte hans intellektuelle evner, hans eftertænksomhed og viden. Det gjorde det meget nemmere for ham at åbne sig, og hans sociale relationer blev kraftigt forbedrede i de år. Men han blev næsten lige så overrasket over, at det ikke fortsatte efter Hf. Han lukkede sig igen, og ensomheden fyldte på ny rigtig meget. Flytningen fra København til Aarhus gav ensomheden en ny dimension, for det er en særlig udfordring, når man har svært ved at skabe kontakter. Jeg har svært ved at se kassedamen i øjnene, og jeg vil helst ikke tale med buschaufføren. Jeg føler mig mærkelig, det tager meget af min energi. 6 7

5 Rasmus Udenfor i verden... Studenterrådgivningen Efter min bachelorgrad gik det for alvor op for mig, at jeg havde problemer. Studentervejlederne gjorde mig så opmærksom på Studenterrådgivningen, og det var en psykoterapeut hos dem, jeg først snakkede med, fortæller Rasmus. Efteråret 2011 blev situationen meget alvorlig. Rasmus faldt ned i et meget dybt hul psykisk, men i december skete der noget afgørende. Han fik i en samtale med psykoterapeuten troen på, at han kunne bearbejde sine egne tanker og reaktioner og få et godt liv. Det var terapeuten, som henledte hans opmærksomhed på tilbuddet i Café HUSRUM, hvor han nu er kommet i nogle måneder. Opsøge det positive Rasmus finder blandt andet de positive elementer i livet gennem det at være en del af fællesskabet i Café HUSRUM. Han var meget skeptisk over for at deltage i en hyttetur, der blev arrangeret, men han gjorde det, og det kom til at betyde meget. Rasmus oplevede, at han godt kunne fungere sammen med andre. Jeg kunne godt være sammen med andre mennesker og have det godt med dem uden at være manisk optaget af, om de nu heller ikke kunne lide mig. Den oplevelse, at jeg kunne handle og få det bedre gennem disse handlinger, var meget bekræftende, fortæller han. På hytteturen fandt jeg ud af, at jeg godt kan fungere sammen med andre. Der kom noget godt ud af at tage et initiativ. Jeg er underlig At deltage i gruppesamtalerne i Café HUSRUM har betydet meget for Rasmus, selv om han kun har været med i kort tid. Det hjælper at tale med andre i samme situation, og han føler, at den identitet som underlig, der er blevet meget stærk, bliver skubbet lidt i baggrunden gennem det samvær. Der er forskellige andre redskaber, som Rasmus synes, han får med fra samtalerne. Han regner med at fortsætte i et års tid i Café HUSRUM. Han har blandt andet arbejdet meget med ikke længere at dyrke krænkelsen. Lære nye metoder Det er et mønster, som han har været præget af i mange år. Den indre vrede som betyder, at det at sige fra kan få en ret voldsom verbal form. Jeg kan godt være rethaverisk og dyrke det for meget. Men der var én i gruppen, som anerkendte mig for den reaktion, og så kunne jeg bedre forholde mig til det, fortæller Rasmus. Det er en tryghed for ham, at han kan fortsætte i Café HUSRUM, så længe han selv synes, at det giver mening. At blive accepteret i Café HUSRUM på trods af problemerne og sårbarheden betyder kolossalt meget. At blive accepteret i Café HUSRUM på trods af problemerne og sårbarheden betyder kolossalt meget. Skæv start Rasmus blev som barn præget af moderens problemer med alkohol. Hun magtede ikke at opbygge en tillidsfuld relation til ham, og hun bebrejdede ham mange ting på grund af sit misbrug. Relationen til faderen var lidt bedre, men han kunne også i perioder drikke meget. Da forældrene blev skilt, hjalp det på relationen til faderen. Jeg tror selv, at de her ting er en slags basis for mine andre problemer, men jeg har et ok forhold til min mor i dag. Jeg orker ikke, at det skal fylde så meget, og jeg tror, jeg har skældt ud og sagt grimme ting nok nu, siger Rasmus. Du er ikke en svækling Det sværeste for en ung, der kæmper med vanskeligheder, mener Rasmus, er selve erkendelsen. At se i øjnene at man har brug for hjælp. Og så at bede om det og finde det rette tilbud. Café HUSRUM har sammen med terapeuten hos Studenterrådgivningen haft afgørende betydning for hans tilværelse. Det handler ikke om, at du er en svækling, men du skal have hjælp til at komme videre, det er vigtigt, siger Rasmus. 8 9

6 Rachel er 28 år, og har været i kontakt med Café HUSRUM i to år. Hun modtager kontanthjælp og har fået den aftale med kommunen, at hun kan få en periode nu til at beslutte sig for en ny uddannelse. Et påbegyndt studie på Aarhus Universitet og senere en professionsbacheloruddannelse kunne hun ikke gennemføre. Angsten påvirkede hende for meget. Men nu er hun klar til at komme videre med sit liv. Jeg kommer fra Sjælland, hvor mine forældre og min søster stadig bor. Min opvækst har været helt almindelig. Min søster har klaret sig fint og er bachelor nu. Jeg ved ikke lige, hvad det er med mig?, siger Rachel. Det er et kæmpe tabu i vores samfund at være angst og depressiv. Det er ikke fordi, jeg ikke har folk omkring mig, men der er ingen, jeg kan tale med om de ting. Rachel: Du kan jo ikke bare sige det... Rachel er velformuleret og eftertænksom i sine svar. Angst og depression har spillet en rolle for hende i otte år, siden hun flyttede hjemmefra. Hun flyttede til Aarhus for at studere, og hun kan godt skabe relationer, så hun kommer ikke i Café HUSRUM for at finde nogle at tale med som sådan. Men de svære ting i livet skaber en stor ensomhed, for de står i vejen for kontakt. Du kan ikke bare fortælle om din angst på et studie og blive respekteret, siger Rachel, der ikke har lyst til at være hende med de psykiske problemer. Man bliver anderledes Rachels psykiske problemer har betydet, at hun ikke har haft samme livsudvikling som sine jævnaldrende venner. Det gør det svært at fastholde en ligeværdig relation. Jeg er 28 år, og når jeg sidder med mine venner, så snakker de om børnenavne og boliglån. Jeg vil hellere snakke om, hvordan jeg skal vælge en ny uddannelse. Vi er for forskellige, og de kan jo ikke sidde og være min psykolog hele tiden, fortæller Rachel. Af den grund er der efterhånden kun et par stykker tilbage af den gamle vennekreds. Modelfoto Rachel er et synonym 10 11

7 Rachel Man kan jo ikke bare sige det... Mine jævnaldrende snakker om børnenavne og boliglån. Jeg skal vælge en ny uddannelse for tredje gang. Store krav til kæresten De psykiske problemer er jo alvorlige ting, men vi kommer begge til at grine, da Rachel fortæller om en eksponeringsøvelse, hun engang skulle prøve i et forløb på en angstskole. Jeg skulle gå i byen og sige til en fyr, jeg godt kunne lide, at jeg for tiden gik på sådan en skole, hvor jeg blev behandlet for stress. For at træne i at overvinde den barriere. Det gjorde jeg, og han forsvandt på tre sekunder, så snart jeg sagde det, smiler hun. Men det kræver noget at være Rachels kæreste. Det skal være en lidt robust fyr, for et angstanfald er en voldsom oplevelse. Når jeg for eksempel overvejer en kontakt på et datingsite, så sidder jeg og tænker over, om jeg tror, han kan passe på mig, når jeg har det dårligt, siger hun. Hvorfor hjælper Café HUSRUM? Rachel fortæller om Café HUSRUMs tilbud, at det er terapi og problemløsning. Samhørighed og fællesskab med nogle på hendes egen alder, der ser helt normale ud og alligevel er psykisk syge. Det hjælper på selvværdet at møde andre med tilsvarende problemstillinger. Jeg er meget mere målrettet nu og beder om det, jeg vil have og tager det. Samtalerne har hjulpet mig. Mit andet hjem Café HUSRUM har været Rachels andet hjem i to år. En tryg base med mennesker hun virkelig kan stole på. I starten er det en overvindelse, for det kræver mod at sidde i en gruppe og være åben om dybt personlige ting, men det hjælper! Jeg er blevet mere åben, og jeg er blevet mere tryg ved jævnaldrende. Man kan blive bedre til at håndtere det modsatte køn, og ja, trygheden er central. Conni er enormt tryghedsskabende, og hun indgyder selvtillid i alle, fortæller Rachel. Svært for de nærmeste Rachel har oplevet på sin egen krop, hvor vigtigt det er at kunne snakke med nogle om tingene. Altså, jeg kan jo ikke snakke med mine forældre eller mine veninder om angst og depression i det daglige. Så snakker vi om noget mere almindeligt. Tøj eller hvor vi skal gå i byen. Det er noget helt andet herinde i Café HUSRUM. Det er enormt befriende at opleve nogle helt almindelige unge sidde og fortælle, at de har haft nogle problemer, og nu får de førtidspension. Det er vigtigt både selv at fortælle og at lytte til andres ting. Op ad bakke Den lige vej for mange unge er: Studentereksamen, flytte hjemmefra, tage en uddannelse, blive gift og få børn. Sådan er det ikke for Rachel. Det er rigtig svært, og der er mange gange, hvor jeg tænker: Hold kæft, det kommer ikke til at gå for mig. Det er det sociale, der er svært. Det spiller en rolle i alle sammenhænge. På studiet, i fritiden, overalt. Jeg bliver udfordret hver eneste time på dagen. Der har været mange gange, hvor jeg har været ved at give op og tænkt på selvmord. Ja, det er op ad bakke hver dag. Men det skal jo bare lykkes, for hvis jeg ikke har det her håb, så har jeg ikke noget at leve for. Jeg er nødt til at tro på det, fortæller Rachel. De unge frivillige Rachel synes godt om, at de frivillige i Café HUSRUM er jævnaldrende. Det er en tryg ramme at møde andre unge i, og det er med til at skabe et godt fundament til at gå videre ud i verden. Og det synes Rachel, hun er ved at være parat til. Der er noget andet, der kalder nu, og om to år drømmer jeg om at være godt i gang med en uddannelse, have slået mig ned et sted og måske stifte familie, siger Rachel

8 Elisabeth: Har du problemer? Elisabeth er 24 år gammel, og arbejder som social- og sundhedshjælper. Hun har været deltager i en af Café HUSRUMs samtalegrupper i tre år. Det har betydet rigtig meget for hende, og hun vil gerne beholde kontakten til de åbne caféer om søndagen fremover. Hun er en pige, der tilsyneladende hviler i sig selv, og man tænker ikke lige umiddelbart, at hun skulle have problemer. Den stille pige Elisabeth er glad for sin familie, der er sådan en moderne én med dine, mine og vores børn, som hun udtrykker det, og hun har altid fået god støtte af sine forældre. Hun har ikke haft særlige problemer i skolen. Hun har også det meste af tiden i Café HUSRUM været uddannet og i arbejde som SOSU-hjælper. Arbejdet er hun også glad for. Så hun kan godt forstå, at nogle tænker: Hvad er problemet? Hun fortæller, at hun altid har været en stille pige, der har kæmpet lidt med manglende selvtillid og vendt tingene indad mod sig selv. Ved et møde på Social- og Sundhedsskolen så hendes mor en pjece fra Café HUSRUM og foreslog Elisabeth at prøve det tilbud. Det er Elisabeth meget glad for, at hendes mor gjorde. Fået selvtillid Det har givet mere selvtillid at deltage i grupperne, og selvom det var svært i starten, så har Elisabeth mærket en stor forandring på sig selv. Heroppe kan man læsse af og bare være helt åben om problemerne. Folk gider lytte, og de accepterer dig alligevel, siger Elisabeth. Hun oplever, at det mange andre steder fører til fordømmelse, at være åben om, hvad der er svært. Mennesker sætter generelt hinanden alt for meget i kasser, synes hun. Det præger mange sociale sammenhænge, hvor man bliver hægtet af, hvis man er en stille type, og det er befriende, at det ikke sker i Café HUSRUM. Her kan man læsse af og bare være helt åben om problemerne

9 Elisabeth: Har du problemer? Du er ikke alene Noget af det bedste ved Café HUSRUMs samtaletilbud er at møde andre unge i samme situation, fortæller Elisabeth. Det betyder simpelthen så meget at møde nogle andre, der også går og kæmper med problemer indeni. Og det giver en fornemmelse af at være god nok alligevel, siger hun. Man lærer hinanden rigtig godt at kende i et langvarigt gruppeforløb, og det netværk kommer til at betyde meget. Det bliver et holdepunkt og nogle møder, man kan gå og glæde sig til. Andre ser forandringen Jeg har fået et andet syn på mit liv, og jeg er ikke færdig med at forandre mig endnu, siger Elisabeth. Og folk i hendes omgivelser bemærker det også. Vennerne bemærker det og spørger, hvad der lige er sket for hende. Dybest set er jeg et meget socialt menneske, og jeg elsker at hænge ud med mine venner, og jeg er også aktiv som leder i FDF, men der var bare noget, jeg skulle have hjælp til at folde ud, fortæller Elisabeth. Hun synes, at hun er blevet meget klogere på, hvem hun er, og hvad hun gerne vil med sit liv. Det har givet mig utroligt meget at komme her, siger hun. Jeg havde slet ikke forventet at få så meget ud af det. Perfektionisten Elisabeth har efter sin egen mening været mere perfektionist end godt er. Hvis hun skulle møde et sted, kom hun helst et kvarter før for at være helt sikker på ikke at komme for sent. Nu kan hun godt nøjes med fem minutter, fortæller hun med en glad latter. Hun har arbejdet rigtig meget med at acceptere sig selv, som den hun nu er på godt og ondt. Det har hjulpet. Jeg har indset gennem mange samtaler med andre unge, at der sker altså ikke noget ved at være lidt anderledes, fortæller hun. Der sker altså ikke noget ved at være lidt anderledes. Du har da ingen problemer? Elisabeth mener, at en del af hendes problem måske har været, at hun umiddelbart virker som en person, der har det fint. Smilende og glad. Og der er ind imellem nogle, der har sagt: Der er sgu da ikke noget galt med dig. Og hendes svar er til dem og andre i samme situation: Jo, der er. Der er bare nogle gange, hvor jeg ikke kan få det til at fungere. Indeni er der noget galt, og jeg har brug for hjælp til det! De frivillige Elisabeth synes, det er meget positivt med de unge frivillige i Café HUSRUM. Det er godt at møde jævnaldrende med overskud til at være med i gode samtaler. De frivillige giver meget. De er måske lige et par år ældre og kan dele nogle erfaringer med os, uden at det sådan bliver forældreagtigt, siger hun. Elisabeth er selv frivillig - hun er leder i De grønne pigespejdere. Jeg syntes, det var svært at begynde. Men jeg gav det en chance i et halvt år. Og det er så blevet til tre år nu. Giv dig selv lov For et ungt menneske der går og tumler med problemer, mener Elisabeth, at hjælpen forudsætter en beslutning. Den enkelte skal turde se i øjnene, at der er brug for hjælp udefra. Og det er svært at indse, at man har brug for hjælp. Jeg ved ikke, hvor jeg var endt, hvis jeg ikke havde fået den hjælp heroppe. Og jeg har tit hørt andre i gruppen fortælle om vanskeligheder, hvor jeg har tænkt: Det kunne også være mig. Man skal bare vide, at det slet ikke er så forfærdeligt eller et nederlag at have brug for hjælp, siger Elisabeth. Hun forstår godt, at tanken om at sidde i en gruppe og fortælle om sig selv kan virke skræmmende, men man lærer hurtigt hinanden at kende og mærker, at det er godt

10 Nete: Pigen på sidelinien 18 Nete er 18 år, hun går på Skanderborg Gymnasium, og på sigt er studieinteressen biologi. Hun vil gerne arbejde med dyr, og jobbet skal byde på andre udfordringer end mødet med taster og PC-skærm. Café HUS- RUM kom hun i kontakt med i forbindelse med en depression, som hun fik, mens hun gik på efterskole for to år siden. Efterskoleophold med udfordringer Det lykkedes Nete at tage en 10. klasses eksamen på efterskolen, men det krævede en særlig indsats af hende og en stor fleksibilitet fra skolens side. Nete oplevede problemer med at strukturere sit eget liv, og hun kunne ikke følge almindelig undervisning en stor del af tiden. Derfor kom Nete til at arbejde i køkkenet om formiddagen, og det gav hende så meget afløb for rastløsheden, at hun kunne følge noget af undervisningen. Hun læner sig frem og siger med eftertryk: Du skal nævne kokken og slagteren på efterskolen, de var bare to fantastiske mennesker. 19 I det hele taget var efterskoleåret en god tid, der rettede op på meget, som var svært i Folkeskolen, selvom forløbet blev præget af depressionen. Men det hjælper på rastløshed at håndskrælle gulerødder til 150 personer. Jeg fik faktisk lært, at det er sjovt at lave mad, siger Nete. Psykologsamtaler og antidepressiv medicin hjalp efterhånden Nete mere tilbage i klasseværelset. Hvorfor anderledes? En psykiater konstaterede, at Nete havde lidelsen ADD. Det har formentlig været udløsende for en række af de problemer, som Nete har haft i sit liv. Jeg har altid vidst faktisk siden børnehaven, at jeg er anderledes end de andre og har aldrig rigtig haft en plads i en klasse i skolen rent socialt, fortæller hun. Der var én veninde i meget af skoletiden i Folkeskolen, og de var begge udenfor hierarkiet. Nete synes selv, hun er i besiddelse af for meget empati. Hun kan i høj grad mærke, hvad der foregår mellem mennesker, og hun er ofte blevet brugt både af mobbere, ofre og lærere til at

11 Nete: Pigen på sidelinien bidrage til opklaring af en konflikt. Det forstærkede kun hendes position på sidelinjen, hvor andre ensomme flaksede forbi. En dag stod en anden pige og ventede på mig. Hun ville fortælle, at de skulle have en ny bil hjemme. Hun havde ingen andre at fortælle det til, og derfor kom hun til mig. Kernefamilien derhjemme Nete er den yngste af fire søskende. To søstre og en bror er flyttet hjemmefra og godt i gang med livet. Forældrene beskriver hun som afslappede mennesker, der går ind for åbenhed, også om svære ting. Jeg har en rigtig god familie, hvor man godt må lave en fejl. Men på en måde føler jeg et pres, fordi jeg er den første i min familie, der har sådan et mere alvorligt problem, siger Nete. Hun lægger meget vægt på at få gode karakterer og at klare sig godt i tilværelsen. Men hun har nået den indsigt nu, at alt ved hende ikke kan være perfekt. Hvis jeg koncentrerer mig og kæmper for det, kan jeg score topkarakterer, men jeg skal også være i stand til at leve, så jeg må vænne mig til at give lidt slip, siger hun. Her i Café HUSRUM mødte jeg nogle, der for en gangs skyld forstod, hvordan jeg har det. Der er en accept, jeg ikke har fundet andre steder. Ret til at være dig Jeg har været rigtig, rigtig glad for at være en del af Café HUSRUM, og jeg er kommet her et års tid nu. Her har jeg kunnet slappe af og være mig selv. Finde ud af hvordan jeg egentlig har det, fortæller Nete. Hun har i Café HUSRUMs tilbud følt en stor tryghed, og hun oplever, at stedet er præget af en ægthed, som hurtigt gjorde positivt indtryk på hende. Efter én gang i gruppe heroppe var jeg slet ikke i tvivl om, at stedet her var godt for mig, siger Nete. Det har hjulpet hende godt på vej med et mere socialt liv også. Det er helt nyt for Nete, at hun ikke kun går i skole og er derhjemme, men at hun faktisk skal noget i weekenden, og festivalarmbåndene på håndleddet vidner om et ungdomsliv, der også foregår indenfor sidelinjen. Kræver energi Nete fortæller, at hun er blevet bedre til at socialisere og møde mennesker, men det kræver meget energi, og hvis hun ikke doserer det rigtigt, bliver hun meget træt i lang tid. Der er stadig ikke mange venner, men Nete kan tale med alle. En ny veninde er en del af netværket nu, og den positive udvikling glæder hun sig meget over. Der skal tid til, og jeg må tage det ét skridt ad gangen, selv om det er svært for mig at acceptere, siger hun. Telefonen summer Et øjeblik, siger Nete. Hun tjekker mobilen og fortæller, at hun må gå om et kvarter. Sådan håndterer Nete sin hverdag. Hun må have hjælp til at huske ting, hvilken ugedag det er, og at hun for eksempel skal møde en journalist i dag. Til gengæld har hun nærmest fotografisk hukommelse, når hun læser. Jeg må øve mig meget i at etablere struktur i hverdagen, for det er nødvendigt med henblik på mit kommende universitetsstudie, fortæller Nete. Den gamle følelse af at være mærkelig og stå på sidelinjen er blevet bearbejdet. Godt med depression På en måde oplever hun, at den depression, der ramte hende på efterskolen, har været en gave. Det var fordi, hun dengang kom så langt ned, at hun måtte have hjælp, og det har gjort en forskel. Den gamle følelse af at være mærkelig og stå på sidelinjen i de fleste sammenhænge er blevet bearbejdet. Den er ikke væk, men det trækker op til meget mere spilletid inde på livsbanen for Nete. Café HUSRUM vil hun beholde kontakten til en tid endnu. Og hun er glad for, at hun kom hele vejen op ad trappen, dengang ved det første besøg

12 Kenn: Tilbage til livet Modelfoto Kenn er et synonym 22 Kenn er 28 år gammel, og han er ret ny på psykologistudiet. Tidligere er Kenn udlært som butiksassistent i Expert. En stor del af sin tilværelse har han været anbragt på døgninstitutioner, og han har i sin opvækst været udsat for massivt omsorgssvigt fra sine nærmeste. Kenn er på rette vej nu, og han beskriver sig selv som en mønsterbryder. Café HUSRUM har han været en del af i et års tid. En almindelig mand, men Kenn har en kæreste, der er sygeplejerske, de skal snart have barn sammen, de skal giftes, og de har købt hus og bil. Hans motorcykel er klodset op. Kæresten er ikke så glad for, at han kører på den. Psykologistudiet synes han er interessant på trods af sin ordblindhed, for der er gode IT-værktøjer til hjælp. Så bliver det vist ikke mere almindeligt. Men Kenn er almindelig på en barsk baggrund, hans livshistorie gemmer på en meget belastet opvækst, død, ødelæggelse og mange døgninstitutioner set indefra. At han er mønsterbryder er ikke en løs påstand. Derfor psykologien: Kenn vil give sit 23 svære liv mening ved at veksle erfaringerne til en faglig kapital, der skal gavne unge som ham selv. Fra jeg var 12 til jeg blev 18 år, var jeg en kastebold mellem døgninstitutioner. Forkert diagnose Kenn fortæller, at hans far til sin død for nylig var overbevist om, at Kenn havde DAMP, og at det var årsagen til vanskelighederne. Han har også haft diagnosen til låns en overgang. Men en udredning har slået fast, at det ikke er tilfældet. Det er ikke en psykisk lidelse, men de stærke omsorgssvigt, der har været problemet. Café HUSRUM har givet mig et godt rygstød til at komme igennem udredningen, siger Kenn. Svære betingelser Allerede da Kenn var helt lille, stod det klart, at hans mor ikke kunne magte at have to børn. Forældrene var skilt, og han kom så til at bo hos sin far, der levede sammen med en anden mand. Storebroderen blev bortadopteret. Partneren var voldelig, og det gik ud over Kenn. Sådan startede tiden

13 Kenn: Tilbage til livet... som anbragt barn og ung. Da Kenn var 12 år gammel, begik hans mor selvmord. Efter flere anbringelser kom Kenn på et tidspunkt til en selvejende institution, der på en lille afdeling med kun fem pladser fik skabt en ramme omkring ham, der virkelig gjorde en forskel. Han mødte her en pædagog, der kunne etablere en god relation til ham. Én af de andre drenge fra dengang er han stadig tæt på. Vennen har også stiftet familie, og Kenn er gudfar til hans barn. Han skal også være gudfar til vores barn. Det er et venskab for livet, fordi vi har gået så mange mærkelige ting igennem sammen, siger Kenn. Du har brug for et sted i dit liv, hvor det er i orden at være åben og sårbar. Depression og psykologhjælp I forbindelse med Hf-studiet brød en depression igennem hos Kenn, og han fik psykologhjælp. Han talte blandt andet med psykologen om sine problemer med ensomhed, og i samme periode var der en socialrådgiver i Aarhus Kommune, der præsenterede ham for Café HUSRUM. Kenn startede i en samtalegruppe, og det hjalp, men det var svært i starten. Holdt længe på facaden Kenn var meget nervøs før sit første gruppemøde, og det tog et par måneder, inden han helt kunne slappe af og være glad for at deltage. Det havde nok været en fordel, hvis jeg ikke havde holdt min facade så længe, siger han med et skævt smil. Kenn har også haft stor glæde af samtaler og socialt samvær uden for gruppen. Det kan være i pauserne til gruppemøderne og et par gange har han været ude at spise med andre unge fra Café HUSRUM. Nu er Kenn trådt ud af gruppen og kommer til de åbne café-arrangementer. Conni er ved at etablere en ny gruppe nu for de gamle hernede, men jeg har ikke rigtig tid for studiet nu, siger Kenn. Her i Café HUSRUM har jeg kunnet fortælle, hvordan jeg i virkeligheden har det, uden at skulle tage en facade på. Trygheden betyder alt. Café HUSRUM-kulturen Kenn fortæller, at han har haft meget glæde af at tale med andre unge i gruppen. Og Conni er som gruppeleder en vigtig kulturbærer. Jeg ser mere Conni som et medmenneske end som en behandler, det præger også kulturen heroppe. Her er du ikke et CPR-nummer, men en person, fortæller Kenn. Han har været til mange møder med kommunale sagsbehandlere og hans socialsag fylder ti ringbind. Det er en frihed, at der ikke skrives journaler på Café HUSRUM, synes han. Tryg base Café HUSRUM har været en tryg base i kampen mod systemerne, og den tryghed er meget afgørende. Samtidig er det af stor betydning, at Kenn har fælles interesser med nogle af de unge frivillige, for de er også en vigtig faktor i Café HUSRUMs tilbud, mener han. Der er både psykologi- og pædagogstuderende blandt de frivillige. Især de pædagogstuderende elsker jeg jo at diskutere med, griner Kenn. Talt helt ud Som en del af gruppesamtalerne har Kenn fået mulighed for at fortælle sin historie om omsorgssvigt og konsekvenser sammenhængende og detaljeret. Det har været en god hjælp. Men der har også været plads til blot at være til stede, som den han er. Og der har været nok at tale om. Som barn var Kenn overbevist om, at andres kærlighed var betinget af, hvad han kunne. Men den partner som hans far havde, der var voldelig, havde en mor. Hun blev hans bedstemor, og hende savner han den dag i dag. Bedste elskede mig ubetinget for den, jeg var. Hun gav mig så meget kærlighed, siger Kenn. Som 12-årig tænkte jeg på, at hvis jeg kom til at tjene flere penge end min far, måtte han vel elske mig. Alle har et valg Kenn er kommet langt med sit liv på trods af alle odds. Der er meget at glæde sig over, og det er med en vis vægt bag ordene, han kan sige, at efter hans mening har man altid et valg i sit liv. Det er vigtigt at søge indflydelse på sin skæbne. Samtaler og socialt samvær i Café HUSRUM har været en del af hans forandring

14 Lytte og være nærværende Sårbarhed er også personlige erfaringer for de to frivillige, Lea og Christina. Det har været med til at give dem motivationen for at engagere sig i Café HUSRUMs forskellige tilbud. Udbyttet er personlige udfordringer, et godt fællesskab med de andre frivillige og oplevelsen af at gøre gavn. I høj grad ved at lytte og være nærværende. De frivillige Café HUSRUM har ikke økonomi til at have ansatte udover en travlt beskæftiget leder, der end ikke er på fuld tid. Resten er frivillige, og der er mange af dem. De to, som er omtalt her, har forskellig anciennitet og baggrund. Christina siger selv, at hun falder udenfor, fordi hun er ejendomsmægler, gift og har et barn. Lea fortæller derimod, at hun er typisk, da hun er psykologistuderende på andet år. De har til fælles at de er kvinder, som mange af de frivillige er. Men frivilliggruppen tæller også mænd og andre baggrunde end bløde studier om noget med mennesker. Godt fællesskab Lea fortæller, at det betyder meget for hende, at hun som frivillig i Café HUSRUM er en del af et godt fællesskab i en lille organisation. Jeg har været frivillig i langt større organisationer, og her i Café HUSRUM føler jeg mig mere på niveau med ledelsen, og det er nemt at få sparring på svære situationer. Det har stor værdi for mig, siger hun. For Christina spiller det en rolle at indgå i et fællesskab om opgaver, der ikke er arbejdsrelaterede. Hun kunne som uddannet ejendomsmægler også rådgive frivilligt om økonomi, men det ville ligne hverdagen for meget, synes hun. Det giver mig meget at arbejde frivilligt med helt andre opgaver og bruge andre sider af mig selv, fortæller Christina. Ikke professionelle En frivillig får sparring, mulighed for supervision, kurser og faglig udvikling. Det umiddelbare, ulønnede engagement kan måske tage skade? Vores hovedopgave er at lytte og være til stede, og jeg kan godt se en risiko i at blive semiprofessionel, men det kan man undgå. Jeg ser det som en styrke for mig i kontakten med de unge, at jeg ikke har en faglighed med i mødet, siger Christina. Lea er allerede i faget pga. sit studie, men hun mener ikke, at kurserne for de frivillige er udtryk for en professionalisering. Det er personlig udvikling, teambuilding og viden om de problemstillinger, vi kan møde her, siger hun. Lea oplever, at det i starten kan fylde meget for de unge, at hun er psykologistuderende, men det træder hurtigt i baggrunden, og så ser de unge hende bare som en ung frivillig. Og sådan vil hun helst have det. Jeg synes, julen er vildt hyggelig, så jeg har kæmpet for at få caféen d. 2. december med juleklip og hygge. Det er fedt, at man kan byde ind på opgaver, man gerne vil have. Lea. fortsættes

15 Unge i klemme De frivillige kommer tæt på Café HUSRUMs unge, og de får et førstehåndsindtryk af deres problemstillinger. Det har store konsekvenser for en ung at være sårbar eller ensom, fortæller Christina. Hele Facebookkulturen med: Nu er vi her og Nu sker der det fremmer dyrkelsen af facade og image. Det koster dyrt ikke at være med på bølgen. Her kommer Café HUSRUM ind som et fristed, hvor de unge kan være åbne om deres problemer. Lea oplever, at sårbarheden har mange ansigter. Jeg er overrasket over, hvor vidt forskellige de unge er. De har måske nok det til fælles at være sårbare, men de har meget forskellige ressourcer og strategier til at håndtere deres problemer. De hjælper hinanden og er stærke og svage på skift, fortæller hun. Vi kan tilbyde de unge, at vi ikke er en behandler, en forælder eller en veninde, de skal i byen med på lørdag. Men en neutral person, der kender deres vanskeligheder og har tid til at lytte. Christina. Bostøtte Som frivillig i bostøttelejligheden kommer Christina på besøg hver 3. mandag til beboermøde med de tre unge, som bor i lejligheden. De handler ind, laver mad og spiser sammen. Så er der mulighed for at snakke dagligdagen og eventuelle problemstillinger igennem. Man får en rigtig god snak, mens man hakker grønsager i køkkenet, siger hun. Søndagscafé Lea er nu også mest tilknyttet lejligheden, men hun startede i de åbne søndagscaféer, som hun stadig er tilknyttet. Caféen er åben nogle timer om søndagen med tre frivillige og de unge, som nu har lyst til at møde op den søndag. Ind imellem er det med spisning, men altid med hygge og aktivitet, som der nu Christina er 33 år og ejendomsmægler. Hun har været frivillig siden 2009 afbrudt af en barselsorlov. Christina kom oprindelig i kontakt med Café HUSRUM, fordi hun søgte på nettet efter et frivilligt engagement. Hun er fast tilknyttet de unge, som bor i Café HUSRUMs bostøttelejlighed. er interesse for. Lea fortæller, at caféerne og samværet sagtens kan danne ramme om social træning og vigtige læreprocesser for de unge. Det kan være to, der tænder lidt af på hinanden, og så skal man som frivillig gå ind og få snakket om, hvad det er, der sker, siger Lea. Hvor der er husrum Christina og Lea føler sig som en del af en effektiv organisation med nærhed til ledelsen og de unge brugere. Det skaber et tæt fællesskab og engagement. Samværet med de unge er givende. Det kan godt være, at det er et gammelt ordsprog, men det gælder stadig på Karupvej, at hvor der er hjerterum, er der husrum. Lea er 22 år og studerer psykologi. Hun har været frivillig siden februar Lea fandt frem til Café HUSRUM gennem Frivilligcenter Aarhus. Hun søgte specifikt en mulighed for at være frivillig i forhold til unge mennesker. Hun er nu primært beskæftiget i bostøttelejligheden, men er stadig med i de åbne søndagscaféer, hvor hun startede som frivillig

16 Stille mistrivsel blandt unge Sociale relationer De fleste af os har mødt ensomheden. Et forhold går i stykker, en ven svigter, man flytter til en ny by, begynder på et nyt job og står usikker i kantinen, hvor alle har faste pladser. Vi arbejder os som regel frem til en ny samhørighed, men ved udpræget og vedvarende ensomhed kan følelsen medføre alvorlig mistrivsel for den enkelte. Det spiller her en rolle, hvor i sin livsbane man befinder sig, og for de unge, som jeg her skal fokusere på, er det alvorligt, fordi man i ungdomsårene skal udvikle sociale færdigheder, løsrive sig fra sine forældre og 30 Af Mathias Lasgaard, adjunkt, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet; forsker, CFK, Region Midt - og medlem af bestyrelsen i Café HUSRUM. skabe en identitet. Vennerne bliver derfor meget vigtige, og accept og status i kammeratgruppen, klassen eller klubben har særligt stor betydning. Mange unge er ensomme Der ses en relativt høj forekomst af oplevet ensomhed i ungdomsårene blandt danske unge. Undersøgelser viser for eksempel, at der i hver folkeskoleskoleklasse ( klassetrin) og gymnasieklasse sidder et par stykker, der ofte føler sig ensomme og samlet set har % af de unge betydelige sociale og emotionelle vanskeligheder. Ensomme unge går imidlertid ikke omkring i fysisk isolation, paradoksalt nok er de ensomme i en meget social verden. Samlet set har % af de unge betydelige sociale og emotionelle vanskeligheder. Undersøgelser viser, at ensomheden rammer bredt blandt de unge. Køn, alder og socioøkonomiske forhold spiller en begrænset rolle. Derimod er der en stor sammenhæng mellem ensomhed og forskellige sociale og personlighedsmæssige forhold. Jeg vil her pege på tre faktorer: generthed, lavt selvværd og depression. Selvforstærkende undgåelsesadfærd Nogle unge er indadvendte og stille eksistenser. Der er ikke noget forkert i at være stille, men generthed og undgåelsesadfærd i sociale situationer er typiske træk hos ensomme unge. Det gør det vanskeligt for dem at ændre på situationen og kan skabe en 31 selvforstærkende negativ spiral, hvor den ensomme unge trækker sig fra fællesskabet og går forbi døren til studievejlederen og fredagscaféen. Lavt selvværd Et lavt selvværd en grundlæggende følelse af ikke at du til noget kan eksempelvis skyldes mobning eller indlæringsvanskeligheder, og konsekvensen er ofte, at det bliver meget vanskeligt for den unge at etablere nye venskaber og vinde andres accept. Personer med et lavt selvværd optræder ofte på en måde, der hæmmer etablering og fastholdelse af venskaber, kæresteforhold og andre relationer, blandt andet fordi mistillid er et andet typisk træk hos ensomme unge. Depression og ensomhed Depression er tidligere blevet sammenblandet med ensomhed, men nyere forskning viser tydeligt, at der er tale om to forskellige, men relaterede tilstande. I praksis bliver ensomhed ofte betragtet som et symptom på depression. Antagelsen bliver følgelig, at behandles depressionen, forsvinder ensom-

17 heden. Hermed overser man, at ensomheden kan være det primære problem. I praksis bliver ensomhed ofte betragtet som et symptom på depression, men ensomheden kan være det primære problem. Tavsheden hjemme Mange ensomme unge lider i stilhed. De står udenfor fællesskabet i klassen eller savner tilstedeværelse og nærhed i familien. De står meget alene med problemerne og er desuden ofte selv med til at skjule problemerne. Jeg talte på et tidspunkt med en ung kvinde, som var meget ængstelig og usikker. Faktisk havde hun så svært ved kontakten, at når der var frokostpause på hendes arbejdsplads, gik hun i stedet for at spise ud at handle. Ved familiefødselsdage trak hun gerne ind på børneværelset. Men hun havde trods alt en kæreste, det var jo fantastisk. Efter nogle samtaler spurgte jeg hende, hvad han sagde til hendes ængstelighed og det, at hun gik til samtaler med mig. Han vidste det ikke! Reagér på det, du ser Vi skal tale om denne stille mistrivsel. Det kan i sig selv gøre en forskel, fordi de unge så får sværere ved at gemme sig. Og det bliver synliggjort, at de ikke er de eneste i verden, der har det på den måde. Min opfordring skal derfor være, at vi reagerer på det, der giver anledning til bekymring. Vær tro mod din fornemmelse. Tag initiativ og tal med den unge med risiko for at blive afvist. Indsatsen som kan hjælpe disse unge er desværre ofte tilfældig og usystematisk. Der er behov for målrettede tilbud som Café HUSRUM, der rækker ud og tilbyder en beskyttet øvebane og et frirum til sårbare unge, der bærer på problemer, som ikke nødvendigvis er synlige ved første øjekast. Endvidere er det vigtigt, at vi lytter til de unge. Derfor er det vigtigt og glædeligt, at vi i disse fortællinger møder en række modige unge, som på trods af deres negative erfaringer tør åbne sig og fortælle personlige historier så vi andre kan lære og bliver bedre til at forstå og række ud. Til dig, der er professionel Café HUSRUM er en selvejende institution tilknyttet foreningen Jysk børneforsorg/ Fredehjem. Vi er en non-profit organisation, der er oprettet, for at give sårbare unge et samtale- og rådgivningstilbud. De unge er i alderen år. Målgruppen er sårbare og ensomme unge, herunder også unge i livskriser. Flere unge er angste, depressive og kan have selvmordstanker. Alle der henvender sig, kommer straks til en personlig samtale med Café HUSRUMs leder. Vi tilbyder samtalegrupper med plads til 8 unge. Der er to ansvarlige gruppeledere, Café HUSRUMs leder, samt en frivillig, der ofte er psykologistuderende eller terapeut. Samtalegrupperne mødes én gang om ugen. Mødet varer 2,5 time. Vi registrerer ikke de unge, og der føres ikke journaler. Læs alle detaljerne om vores tilbud på Kontakt Conni Hagensen, telefon , Den unge skal betale 150,- kroner om måneden for at gå i en samtalegruppe. Der er søndagscaféer med de frivillige unge, ligesom Café HUSRUM arrangerer andre sociale tilbud som for eksempel sommerlejr. Der er tilbud om faglige caféer med relevante oplæg. Vi kan ikke tage imod unge, der har et aktivt misbrug eller en egentlig psykiatrisk lidelse, men du er altid velkommen til at rette en forespørgsel til os om en konkret ung. Mange unge henvises til os fra psykologer og studievejledere. Café HUSRUM råder over en støttelejlighed med plads til 2-3 unge. Der er et ugentlig besøg af en frivillig ung

18 Til dig, der vil i kontakt med os Du begynder med en individuel samtale med caféens leder, Conni Hagensen. Alle i Café HUSRUM har tavshedspligt og du kan komme her anonymt. Der bliver ikke skrevet journal om dig og du skal ikke oplyse dit cpr. nummer. Der er gruppemøde én gang om ugen i 2,5 time. Gruppelederne har terapeutisk uddannelse og erfaring. Det koster 150 kr. om måneden at deltage. Du kan deltage i søndags caféer og andre arrangementer uden at være med i en samtalegruppe. Er du ikke i en samtalegruppe, koster det 25,- kr. pr. gang, at deltage i spisecafé og faglig café. Læs alle detaljerne om vores tilbud til dig, og hvad vi forventer af dig, på hjemmesiden. Kontakt Conni Hagensen, telefon , 34 Fakta om Café HUSRUM Stedet, hvor unge mellem 16 og 30 år mødes i samtalegrupper med terapeutisk støtte og til caféaftener med frivillige unge, og andre sociale arrangementer. Desuden råder Café HUSRUM over en støttelejlighed, hvor 2-3 unge kan bo til leje i en periode. Der er et ugentligt besøg af en frivillig ung. En stor gruppe frivillige, der primært er studerende fra socialfaglige uddannelser eller psykologistudiet, er aktive på stedet. Lederen er lønnet, og uddannet pædagog og psykoterapeut. Café HUSRUMs værdier: Troværdighed Rummelighed Fællesskab Tid Faglighed Café HUSRUM er en selvejende institution med egen bestyrelse tilknyttet foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem. Både foreningen og Café HUSRUM arbejder på non-profit basis. 35 Denne publikation er blevet til med økonomisk støtte af Y s Men s Club Marselisborg - og Layout og grafisk tilrettelæggelse Interview, tekst og foto

19 Café HUSRUM Karupvej 6, 1. sal, 8000 Aarhus C, Telefon ,

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Recovery fortalt gennem livshistorier

Recovery fortalt gennem livshistorier fra TRAUME til RECOVERY Recovery fortalt gennem livshistorier ALICIA: Alt dette er sket, fordi jeg tog et valg! Jeg er en pige på 27 år. Jeg blev indlagt første gang i 2001. De følgende 6 år tilbragte

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Jeg er 37 år, uddannet pædagog i sommeren 2006 og arbejder lige nu på et socialpsykiatrisk botilbud. I efteråret 2004 gik jeg ned med en svær depression,

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere