Samlenotat til ECOFIN 10. marts 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlenotat til ECOFIN 10. marts 2015"

Transkript

1 Europaudvalget 2015 Rådsmøde økofin Bilag 2 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr Doknr Dato Samlenotat til ECOFIN 10. marts Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en europæisk fond for strategiske investeringer - Generel indstilling KOM(2014)903, KOM(2015)10 Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet 2. Implementeringen af det styrkede banksamarbejde - Status KOM-dokument foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet 3. Bidrag til Det Europæiske Råd marts 2015: landespecifikke økonomiske analyser - Udveksling af synspunkter KOM (2015) 85 Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet 4. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Udveksling af synspunkter KOM(2015)112, KOM(2015)113, KOM(2015)114 og KOM(2015)115 Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet 5. Proceduren for makroøkonomiske ubalancer - Udveksling af synspunkter KOM(2014)904 Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet 6. Portugals førtidsindfrielse af IMF-lån - Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2015, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse. KOM-dokument foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Side 2 Side 12

2 - Supplerende notat om de landespecifikke økonomiske analyser Dagsordenspunkt 3: Bidrag til Det Europæiske Råd marts 2015: landespecifikke økonomiske analyser og de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) KOM (2015) 85 Resumé På ECOFIN den 10. marts 2015 ventes en præsentation af Kommissionens nye samlede landespecifikke analyser under det europæiske semester. Der ventes ligeledes en præsentation af Kommissionens kommende forslag vedr. de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG). ECOFIN s drøftelser er sammen med rådskonklusionerne om vækstundersøgelsen vedtaget på rådsmødet den 17. februar en del af forberedelsen af DER den marts. Baggrund Det Europæiske Råd (DER) skal på topmødet marts 2015 vedtage konklusioner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på baggrund af Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN. ECOFIN s rådskonklusioner vedr. vækstundersøgelsen blev vedtaget på rådsmødet den 17. februar Som led i strømliningen af det europæiske semester vil Kommissionen i år som noget nyt offentligøre én samlet økonomisk analyse og vurdering af hvert EU-land, som vil indeholde vurderinger af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger og de dybdegående analyser for de 16 lande, der blev udpeget i den seneste varslingsrapport under makroubalanceproceduren. Danmark er i år ikke blevet udpeget til en dybdegående analyse. Den økonomiske analyse for Danmark vil derfor primært fokusere på opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger til Danmark. EU-landene kan herefter tage højde for Kommissionens landespecifikke økonomiske analyser, når de fremlægger deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer inden udgangen af april. Kommissionen ventes ligeledes at fremlægge forslag vedr. de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG). De nuværende BEPG, vedtaget 13. juli 2010, udstikker følgende retningslinjer for EU s og EU-landenes økonomiske politikker: 1) Sikre de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed, 2) Rette op på makroøkonomiske ubalancer, 3) Reducere ubalancerne i euroområdet, 4) Optimere støtten til forskning, udvikling og innovation, styrke videntrekanten (sammenhængen mellem uddannelse, forskning og innovation) og udnytte den digitale økonomis potentiale, 5) Forbedre ressourceeffektiviteten, 6) Forbedre erhvervsklimaet og forbrugernes situation og modernisere grundlaget for at drive industri mhp. at sikre et fuldt fungerende inde marked. Indhold ECOFIN ventes på rådsmødet d. 10 marts at tage Kommissionens præsentation af de landespecifikke økonomiske analyser til efterretning og drøfte Kommissionens kommende udspil vedr. BEPG. 2

3 ECOFIN s drøftelser vedr. de landespecifikke økonomiske analyser og BEPG er sammen med rådskonklusionerne om vækstundersøgelsen vedtaget på rådsmødet den 17. februar en del af forberedelsen af DER den marts. De landespecifikke økonomiske analyser vil sammen med EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer, fremlagt inden udgangen af april, danne grundlaget for Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger, som ventes vedtaget på ECOFIN den 19. juni. Kommissionen offentliggjorde den 26. februar 2015 en semesterpakke med økonomiske landerapporter for EU-landene 1 og euroområdet som helhed samt en horisontal meddelelse om landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2014 og udfordringer ift. at fremme investeringer, gennemføre strukturreformer og føre ansvarlig vækstvenlig finanspolitik. Meddelelsen inkluderer ligeledes en oversigt over resultaterne af de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren. Kommissionens horisontale analyse 2015 Kommissionen konkluderer på baggrund af landerapporterne, at de landespecifikke anbefalinger generelt har stor opmærksomhed i de enkelte landes politiske dagsorden, og at der i de fleste tilfælde er fremskridt med gennemførelsen af anbefalingerne fra 2014, jf. figur 1. Der er dog forskelle på, i hvilket omfang EU-landene er i gang med at adressere de udfordringer, der er afspejlet i de landespecifikke anbefalinger. Figur 1 Status for implementering af de landespecifikke anbefalinger % 3% 9% 35% 41% Fuld Betydelig Nogen Begrænset Ingen Anm.: Inkluderer ikke vurderingen af medlemslandenes opfølgning under Stabilitets- og Vækstpagten. Kilde: Kommissionens meddelelse vedr. det europæiske semester KOM (2015) 86. Kommissionen understreger, at den kvantitative vurdering har visse metodiske begrænsninger, men at den giver et første indtryk af medlemslandenes villighed og evne til at gennemføre de reformer, Rådet har anbefalet. Det bemærkes, at nogle landespecifikke anbefalinger er sværere at følge op på end andre, herunder at der vil være en nødvendig periode imellem forberedelsen af et initiativ, nationale høringer og beslutningsprocesser, implementering og evaluering. Ifølge Kommissionen spiller det nye styrkede økonomiske samarbejde i EU, ved effektiv implementering på alle niveauer, en vigtig rolle ift. at identificere prioritetsområder på nationalt niveau. Kommissionens analyser peger på, at der er klare tegn på forbedringer i de lande, der har gennemført reformer, samt at utilstrækkelige reformer på 1 Med undtagelse af Grækenland, der som programland ikke er underlagt processerne under det europæiske semester. 3

4 nationalt niveau reducerer konkurrenceevne og finanspolitisk holdbarhed og har negative effekter på andre medlemslande. Nedenfor følger eksempler på opfølgningen på anbefalingerne i forskellige lande, baseret på Kommissionens meddelelse og de bagvedliggende landerapporter: Flere anbefalinger er fuldt ud gennemført. Det drejer sig bl.a. om arbejdsmarkedsreformer (Kroatien), yderligere styrkelse af banksektoren (Irland), styrkede finanspolitisk rammer (Malta) og en forhøjelse af den lovbundne pensionsalder (Nederlandene). Der har været betydelige fremskridt på en lang række vigtige politikområder, herunder ift. at sikre bedre adgang til finansiering for små- og mellemstore virksomheder (Storbritannien, Spanien, Irland), fremme bankrestruktureringer (Slovenien), reducere skattetrykket for lavindkomstgrupper (Rumænien), reformere rammerne for konkurslovgivning (Letland), øge indsatsen overfor ungdomsarbejdsløshed (Kroatien) og styrke de nationale konkurrencemyndigheder (Østrig). I de fleste tilfælde, har der været nogle eller begrænsede fremskridt. Det drejer sig bl.a. om initiativer vedr. aktiv arbejdsmarkedspolitik (Sverige, Slovakiet, Slovenien), konkurrence i servicesektoren (Frankrig, Finland, Spanien), bekæmpelse af skyggeøkonomi (Spanien, Italien), forberedelse af pensionsreformer (Østrig), udbredelse af bredbåndsdækning (Polen), sundhedsreformer (Slovenien, Rumænien, Tyskland, Østrig) og initiativer mhp. at sikre bedre overholdelse af skattereglerne (Ungarn). Der er meget få tilfælde, hvor der ingen opfølgning har været på anbefalingerne. Det vedrører bl.a. udfordringer relateret til institutionelle aspekter af de nationale budgetmæssige rammer (Ungarn, Estland, Polen, Irland), energimarkederne (Rumænien, Slovakiet), lønfastsættelsessystemer (Luxembourg, Rumænien) og pension (Tyskland, Rumænien). For yderligere landespecifikke eksempler henvises til bilag 1. For så vidt angår euroområdet, udpeger Kommissionen i sin analyse følgende hovedudfordringer for euroområdet som helhed: 1) Implementeringsniveauet af ambitiøse strukturelle reformer er for lavt. Særligt reformer, der fremmer konkurrenceevne og potentiel vækst, bør styrkes. 2) Koordineringen af finanspolitikkerne skal forbedres, således at lande med finanspolitisk råderum under Stabilitets- og Vækstpagten understøtter væksten i euroområdet som helhed og 3) Lånemulighederne for den private sektor bør forbedres, ligesom der bør sikres bedre integrerede og mere effektive kapitalmarkeder. Resultatet af de dybdegående analyser 2015 Kommissionen konkluderer overordnet på baggrund af de dybdegående analyser, at makroøkonomiske ubalancer gradvis korrigeres, men at der i nogle EU-lande fortsat er høje risici, bl.a. relateret til høj gæld overfor udlandet, høje private og offentlige gældsniveauer, svag produktivitet og konkurrenceevne og ubalancer på betalingsbalancerne. Kommissionen peger desuden på, den fortsat høje ledighed kombineret med øget fattigdom har ført til en negativ social udvikling i flere lande. Kommissionen konkluderer følgende om de 16 lande, for hvilke der har været gennemført dybdegående analyser: Der er alvorlige (uforholdsmæssigt store) ubalancer i Kroatien, Bulgarien, Frankrig, Italien og Portugal, der og særlig overvågning. Der er ubalancer i Irland, Spanien og Slovenien, der og særlig overvågning. 4

5 Der er ubalancer i Tyskland og Ungarn, der og overvågning Der er ubalancer i Belgien, Nederlandene, Rumænien, Finland, Sverige og Storbritannien, der kræver og overvågning. I forhold til 2014, har Kommissionen således lagt op til en skærpelse af proceduren for Frankrig, Bulgarien og Tyskland, åbning af proceduren for Portugal og Rumænien samt nedtrapning af proceduren for Slovenien. Se endvidere bilag 2 for en oversigt over Kommissionens konklusioner vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Kommissionens landerapport for Danmark 2015 Kommissionen konkluderer i sin økonomiske analyse af Danmark, at dansk økonomi er i bedring, efter langsom fremgang de seneste fem år. Finanspolitikken vurderes holdbar på mellemlang sigt. Situationen på arbejdsmarkedet har udviklet sig positivt det seneste år. Der er fortsat overskud på betalingsbalancens løbende poster. Boligpriserne har været stigende over de sidste to år, men der er store regionale forskelle. Kommissionen vurderer, at den danske fastkurspolitik har været succesfuld, også i økonomiske krisetider. Kommissionen bemærker, at produktivitetsudviklingen har været svag over de seneste to årtier, bl.a. som følge af manglende konkurrence i den indenlandske servicesektor. Kommissionen peger på, at fremme af investeringer ville kunne bidrage til at styrke Danmarks vækst, øge produktiviteten og forbedre konkurrenceevnen. For så vidt angår opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger for Danmark for 2014, jf. bilag 3, konkluderer Kommissionen, at Danmark har 1) gjort betydelige fremskridt i håndteringen af anbefalingen vedr. gennemførelse af sund og vækstfremmende finanspolitik, 2) gjort nogle fremskridt i håndteringen af anbefalingen vedr. beskæftigelse og uddannelse og 3) gjort begrænsede fremskridt i håndteringen af anbefalingen vedr. konkurrence. Hovedbudskaberne i Kommissionens analyse af Danmark, herunder vurderingen af udfordringerne for dansk økonomi, er som følger: Skat og de finanspolitiske rammer: Danmark ventes ikke at opleve gældsudfordringer på kort, mellemlang eller lang sigt. Skatteomlægninger fra arbejdsbeskatning til mindre vækstskadende skatter, herunder skat på land og ejendom, vil kunne bidrage til vækst og beskæftigelse. Kommissionen noterer sig, at fastfrysningen af den nominelle ejendomsværdiskat har reduceret den effektive ejendomsværdibeskatning, hvilket har reduceret de offentlige indtægter, og bidraget til boligboblen i midten af 00 erne. Arbejdsmarkedet og socialpolitik: Kommissionen noterer, at den samlede arbejdsløshed såvel som ungdomsarbejdsløsheden er lav sammenlignet med de respektive EUgennemsnit. Udfordringer mht. langsigtet arbejdsudbud som følge af en aldrende befolkning er mindsket betydeligt gennem de seneste års reformprogrammer. Kommissionen pointerer, at reformerne vedr. førtidspension synes at virke, mens resultaterne af kontanthjælpsreformen endnu ikke er observerbare. Kommissionen bemærker, at reformer af den aktive arbejdsmarkedspolitik, som opfølgning på den landespecifikke anbefaling i 2014, ventes gennemført i Kommissionen vurderer, at Danmark fortsat har en udfordring ift. fremme beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige og lavtuddannede personer. Desuden eksisterer der til stadighed et betydeligt gab mellem etniske danskere og indvandrere fra ikke-eu-lande, ligesom arbejdsløsheden er høj for personer med handicap og reducerede arbejdsevner. Kommissionen vurderer, at der ikke er gjort nok for at inddrage disse grupper på arbejdsmarkedet. Det danske pensionssystem vurderes at være velfungerende og holdbart og med til at sikre en lav risiko for fattigdom blandt perso- 5

6 ner over 65 år. Kommissionen forventer dog stigende indkomstulighed mellem pensionister i fremtiden. Uddannelse: Danmark har de højeste udgifter til uddannelse i EU, men står stadig overfor en række betydelige udfordringer i uddannelsessektoren. Trods de høje uddannelsesudgifter ligger de danske elevers resultater i PISA tests omkring EUgennemsnittet. Desuden er der i Danmark en af de største forskelle mellem danskere og indvandreres resultater. Kommissionen konkluderer, at Danmark har gjort nogle fremskridt ift. at følge op på anbefalingen om at forbedre uddannelsesresultaterne, navnlig hos de unge med indvandrerbaggrund. Folkeskolereformen fremhæves som et skridt i den rigtige retning, men yderligere tiltag for at forbedre indvandrebørns færdigheder er nødvendige. Danmark har et veletableret og generelt effektivt erhvervsuddannelsessystem, men dets kvalitet skal på visse områder forbedres, for at tiltrække en større andel af de unge. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er højt, hvilket bl.a. kan tilskrives manglen på praktikpladser. Kommissionen konkluderer, at Danmark har gjort nogle fremskridt ift. at effektivisere erhvervsuddannelserne og lette overgangen fra uddannelse til arbejdsliv, herunder med den vedtagne erhvervsuddannelsesreform, ligesom der er taget initiativer vedr. problemet med manglende praktikpladser. En stor andel af befolkningen tager en videregående uddannelse i Danmark, men den gennemsnitlige studietid er en af de længste i EU. Desuden pointeres det, at der er begrænset adgang til kandidatuddannelserne fra de erhvervsorienterede bacheloruddannelser. Kommissionen vurderer, at den vedtagne SU-reform kan fremskynde gennemførelsen af uddannelser, forbedre de offentlige finanser og hæve arbejdsudbuddet. Produktivitet og konkurrence: Kommissionen påpeger, at forbedring af konkurrenceevnen gennem produktivitetsforbedringer er afgørende for at styrke det økonomiske opsving i Danmark. Kommissionen bemærker, at Vækstpakke 2014 tager hånd om nogle af udfordringerne. Kommissionen anfører, at bygge- anlægssektoren står overfor lovgivningsmæssige og strukturelle konkurrencebarrierer og kun har oplevet svage produktivitetsstigninger de seneste år. Kommissionen bemærker, at Danmark i 2014 lancerede en strategi mhp. at øge konkurrencen i sektoren. Kommissionen fremhæver også, Danmark ikke har gjort tilstrækkeligt for at forbedre den svage konkurrence i detailsektoren. Produktiviteten i den danske detailsektor er lavere end EUgennemsnittet og detailpriser renset for moms og andre nationale faktorer ligger i Danmark 4-6 pct. højere end gennemsnittet i syv sammenlignelige EU-lande. Reguleringen af etablering af store indkøbscentre er en af de mest restriktive i EU. Kommissionen bemærker i den sammenhæng, at Danmark ikke har fulgt op på Produktivitetskommissionens anbefaling om at liberalisere planloven. Desuden fremhæves det, at dansk konkurrencelovgivning ikke i tilstrækkelig grad er i overensstemmelse med internationale standarder. Kommissionen fremhæver endvidere, at omsætningen af forskningsresultater fra universiteterne til innovation er svag, og at de omfattende offentlige investeringer i forskning ikke i tilstrækkelig grad udmønter sig i produktivitet, vækst og jobskabelse. Offentlig forskning finansieret af virksomheder ligger under EUgennemsnittet. Kommissionen anerkender, at disse udfordringer er identificeret af regeringen, men at der mangler initiativer på området. Regeringen vil følge op på Kommissionens landerapport i Danmarks nationale reformprogram for 2015, der offentliggøres senest i april Hjemmelsgrundlag Ikke relevant. Nærhedsprincippet Ikke relevant. 6

7 Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. Statsfinansielle konsekvenser Ikke relevant. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark. Høring Ikke relevant. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sager relateret til det europæiske semester, særligt Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015 og varslingsrapporten under makroubalanceproceduren for 2015, blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 17. februar Holdning Dansk holdning Regeringen ventes at tage præsentationen af de samlede økonomiske vurderinger af EU-landene og drøftelsen af udspillet vedr. de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer til efterretning. Regeringen byder Kommissionens analyse af Danmark velkommen og noterer sig, at de udfordringer Kommissionen peger på, allerede er fokusområder for regeringen. Regeringen er tilfreds med, at analysen konkluderer, at dansk økonomi er i bedring, og at de seneste års reformindsats er med til at understøtte en holdbar finanspolitik på mellemlang sigt. Regeringen er tilfreds med, at det i analysen vurderes, at Danmark har gjort fremskridt med at følge op på de landespecifikke anbefalinger fra 2014, herunder bl.a. gennem beskæftigelsesreformen, reformen af erhvervsuddannelserne og opfølgning på produktivitetskommissionens anbefalinger. Regeringen tager Kommissionens analyser af de øvrige EU-lande til efterretning og deler generelt vurderingerne, herunder at de europæiske lande generelt har brug for at styrke deres gennemførelse af strukturreformer, om end der i varierende grad er sket fremskridt i de senere år. Andre landes holdning De øvrige EU-landes holdning til de landespecifikke økonomiske analyser og BEPG kendes endnu ikke. 7

8 8

9 Bilag 1 EU-Kommissionens vurdering af opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger for 2014 udvalgte landeeksempler Land Konklusion Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats Tyskland Spanien Frankrig Italien Nederlandene Sverige Finland Storbritannien Begrænset fremskridt Nogle fremskridt Begrænset fremskridt Nogle fremskridt Nogle fremskridt Begrænset fremskridt Nogle fremskridt Nogle fremskridt Nogle fremskridt ift. at øge de offentlige investeringer samt ift. at forbedre omkostningseffektiviteten af de offentlige udgifter. Fremskridt ift. at øge tilgængeligheden af fultidsbørnepasning og heldagsskoler Ingen fremskridt mhp. at forbedre effektiviteten i skattesystemet eller reducere høje skatter og socialbidrag samt ift. at fjerne hindringer for sekundære forsørgere og sikre et holdbart pensionssystem. Ingen væsentlig indsats mhp. at stimulere konkurrence i servicesektoren og jernbaneindustrien Betydelige fremskridt fsva. operationalisering af nyt uafhængigt budgetråd, reform af den offentlige administration og lettere adgang til etablering af store indkøbscentre. Nogle fremskridt med skattereform og ift. at forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren, gennemføre budgetanalyser, færdiggøre bankreformer, forbedre små- og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, forbedre konkurslovgivningen, øge effektiviteten af den aktive arbejdsmarkedspolitik, gennemføre ungegarantien, der skal sikre unge job eller uddannelse, gennemføre loven om et indre marked i Spanien og reformere elektricitetssektoren. Begrænset fremskridt fsva. det sociale område (social inklusion mv.) samt ift. at begrænse segmentering på arbejdsmarkedet, modernisere arbejdsformidlingen, implementere en ny strategi for videnskab, teknologi og innovation, forbedre samarbejdet mellem universiteter og virksomheder samt reformere retssystemet. Ingen fremskridt fsva. vedtagelse af reformen af de regulerede erhverv og ift. at styrke de administrative kontrolmekanismer på regionalt og lokalt niveau. Gennemført reformer mhp. at reducere lønomkostninger og virksomheders sociale bidrag. Fremsat forslag om reform af de lokale myndigheder. Taget flere initiativer mhp. at øge konkurrencen i servicesektoren og forbedre erhvervslivets rammevilkår, Nogle fremskridt ift. aktiv arbejdsmarkedspolitik og uddannelse Utilstrækkelig indsats ift. at fremme pensionssystemets holdbarhed, begrænset fremskridt ift. at sikre øget effektivitet i offentlige udgifter, utilstrækkelig indsats ift. at fremme effektiviteten i skattesystemet, begrænset fremskridt ift. at forbedre beskæftigelsesmulighederne for ældre Betydelige fremskridt ift. at fremme virksomheders adgang til kapital. Gennemført væsentlig skatteomlægninger væk fra arbejdsbeskatning. Nogle fremskridt med arbejdsmarkedsreformer mhp. at reducere segmenteringen, øge fleksibiliteten og fremme erhvervsdeltagelsen. Nogle fremskridt ift. at forbedre uddannelsessystemet, sikre en mere robust og bedre styret banksektor, forbedre det civile retssystems funktionalitet og fremme konkurrence. Begrænset og forsinket fremskridt ift. forbedre effektiviteten af den offentlige administration, bekæmpe korruption, gennemføre planlagte privatiseringer og adressere infrastrukturmangler. Ingen fremskridt ift.at reformere de lokale offentlige opgaver Nogle fremskridt med at friholde vækstvenlige udgifter. Nogle eller betydelige fremskridt fsva. reform af pensionssystemet, ældreplejen og arbejdsmarkedet Begrænsede fremskridt med reform af boligmarkedet Nogle fremskridt ift. at øge effektiviteten af boligmarkedet og håndtere husholdningernes gæld. Nogle fremskridt ift. at adressere arbejdsmarkedsrelaterede udfordringer, herunder gennem mere udbredt arbejdspladslæring, flere praktikpladser og fuld implementering af ungegarantien Ingen fremskridt ift. at reducere rentefradraget for boliglån og reformere lejeboligmarkedet Nogle fremskridt ift. at øge den effektive tilbagetrækningsalder, herunder en aftale med sociale parter om implementering af pensionsreform. Nogle fremskridt med gennemførelsen af administrative reformer, herunder vedr. social- og sundhedsydelser samt ift. at sikre et mere vækstvenligt skattesystem, øge erhvervsdeltagelsen for ældre, fremme beskæftigelsesmulighederne for unge og langtidsledige, fremme af innovationskapaciteten og investeringer i digitalisering, bioteknologi mv. Begrænset fremskridt ift. at styrke konkurrencen i produkt- og servicemarkederne, herunder fortsat behov for forbedrede muligheder for etablering af større indkøbscentre Betydelige fremskridt med at sikre finansiering til små- og mellemstore virksomheder. Nogle fremskridt ift. at gennemføre den nationale plan for infrastruktur samt på boligområdet (makroprudentiel regulering og tiltag mhp. at øge boligudbuddet). Nogle fremskridt ift. at håndtere ungdomsledighed, forbedre de grundlæggende og faglige uddannelsesmæssige kvalifikationer og investere i infrastruktur. Begrænset fremskridt ift. at udbrede skattebasen, reducere børnefattigdom og forbedre adgangen til børnepasning 9

10 Bilag 2 EU-kommissionens konklusion i dybdegående analyser, 2015 Land Konklusion Karakter af ubalancer Opfølgning Belgien Ubalancer Forværret ekstern konkurrenceevne ift. varer Anbefalinger som led i europæisk semester (ES), herunder relateret til makroubalanceproceduren (MIP) Bulgarien Tyskland Irland Spanien Frankrig Kroatien Italien Ungarn Nederlandene Portugal Slovenien Sverige Rumænien Finland Svag udvikling i eksporten og lavt investeringsniveau Storbritannien Alvorlige ubalancer, Kræver beslutsomme Ubalancer, Ubalancer, Ubalancer, Alvorlige ubalancer, Alvorlige ubalancer, Alvorlige ubalancer, Ubalancer, Ubalancer Alvorlige ubalancer, Ubalancer, Ubalancer Ubalancer Ubalancer Ubalancer Svagt arbejdsmarked med træg tilpasningsevne, bekymrende bankpraksis i indenlandskejede banker, negativ betalingsbalance, overgearede virksomheder Vedvarende højt betalingsbalanceoverskud, som kræver fortsat overvågning, utilstrækkelig offentlig og privat investeringsniveau Fortsatte risici vedr. udvikling i den finansielle sektor, private og offentlige gældsniveauer, herunder gæld overfor udlandet, samt udfordringer for arbejdsmarkedet vedr. høj ungdomsarbejdsløshed Tilpasning fortsætter og lavere risici, men fortsatte risici vedr. størrelsen og den gensidige forbundenhed af ubalancer, særligt høje niveauer af hjemlig gæld og overfor udlandet Forværret konkurrenceevne og handelsbalance, og risici vedr. høj offentlig gæld Sårbarheder som følge af høje forpligtigelser overfor udlandet, svag udvikling i eksporten, højt forgældede virksomheder og hurtigt stigende offentlig gæld, generel svag tilpasningsevne i økonomien Meget høj offentlig gæld og svag konkurrenceevne relateret til svag udvikling i produktiviteten Risici vedr. igangværende tilpasning i højt niveau af nettoforpligtigelser overfor udlandet, høj privat og offentlig gæld, samt skrøbelig finansiel sektor Udfordringer vedr. udvikling i privat gæld og igangværende gældsnedbringelse, højt betalingsbalanceoverskud er i mindre grad en udfordring men behov for at følge udvikling Risici vedr. høj gældssætning på tværs af sektorer, både eksternt og internt. Lav vækst og inflation, kombineret med høj arbejdsløshed, er en yderligere udfordring Tilpasning i gang, men fortsatte risici vedr. svag selskabsledelse og høje gældsniveauer i virksomheder, høj grad af statslig involvering i økonomien, samt risici vedr. stigende offentlig gæld. Sloveniens ubalancer er ikke længere alvorlige Risici vedr. husholdningers høje gældsniveauer, samt ineffektivitet på boligmarkedet Reduktion i eksterne og interne ubalancer, men høje niveauer af hjemlig gæld og overfor udlandet er fortsat en udfordring Risici vedr. udvikling i husholdningers gæld, særligt boliggæld, og strukturelle forhold på boligmarkedet herunder MIP, særlig overvågning herunder MIP herunder MIP, særlig overvågning herunder MIP, særlig overvågning herunder MIP, særlig overvågning, evt. henstilling (åbning af makroubalanceprocedurens korrigerende del), efter vurdering af det nationale reformprogram og stabilitetsprogram herunder MIP, særlig overvågning, evt. henstilling (åbning af makroubalanceprocedurens korrigerende del), efter vurdering af det nationale reformprogram og stabilitetsprogram herunder MIP, særlig overvågning herunder MIP herunder MIP herunder MIP, særlig overvågning herunder MIP, særlig overvågning herunder MIP herunder MIP herunder MIP herunder MIP 10

11 Bilag 3 EU-kommissionens landespecifikke anbefalinger til Danmark, 2014 Danmark modtog den 8. juli 2014, som led i det europæiske semester, Rådets udtalelse om Danmarks økonomiske politik på baggrund af konvergensprogrammet og det nationale reformprogram Danmark modtog i alt tre anbefalinger, jf. boks 1. Boks1 De landespecifikke anbefalinger for Danmark Rådet anbefaler, at Danmark i perioden træffer foranstaltninger med henblik på at: 1. Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud fortsætte med at føre en vækstfremmende finanspolitik og bevare en sund budgetstilling samt sikre fortsat opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning i hele konvergensprogrammets løbetid. 2. Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Forbedre uddannelsesresultaterne, navnlig hos de unge med indvandrerbaggrund, og effektivisere erhvervsuddannelserne. Lette overgangen fra uddannelse til arbejdsliv, herunder gennem mere udbredt arbejdspladslæring og flere praktikpladser. 3. Øge indsatsen for at fjerne adgangsbarriererne og reducere de lovgivningsmæssige krav med henblik på at øge konkurrencen i den indenlandske servicesektor, navnlig inden for detailhandel og bygge- og anlæg, som anbefalet af Produktivitetskommissionen. 11

12 - Supplerende notat om Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten Dagsordenspunkt 4: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten KOM(2015)112, KOM(2015)113, KOM(2015)114 og KOM(2015)115. Resumé Kommissionen har d. 27. februar 2015 offentliggjort et udspil vedrørende implementering af den korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten, dvs. opfølgning på eksisterende henstillinger og evt. tildeling af nye henstillinger. Udspillet vedrører Frankrig, som allerede har en henstilling, samt Belgien, Finland og Italien, som i lyset af deres budgetplaner fra oktober 2014 vurderedes at være i fare for at overtræde gældsreglen. Frankrig vurderes at have gennemført budgetforbedrende tiltag, der i tilstrækkelig grad ligger på linje med stramningskravene i den nuværende henstilling fra 2013, samtidig med at den økonomiske udvikling har været svagere end ventet på tidspunktet for henstillingen. Dermed er betingelserne for en forlængelse af henstillingen opfyldt. Kommissionen fremsætter på den baggrund forslag om, at Rådet tildeler Frankrig en revideret henstilling med nye stramningskrav og frist for at bringe det offentlige underskud under 3 pct. af BNP i Kommissionen finder i sin rapport, at Belgien, Finland og Italien ud fra en samlet vurdering efterlever Stabilitets- og Vækstpagtens krav (herunder gældsreglen), og Kommissionen vil derfor ikke tildele en henstilling. Kommissionens udspil behandler ikke de ti andre lande med henstillinger (Cypern, Grækenland, Irland, Kroatien, Malta, Polen, Portugal, Slovenien, Spanien og Storbritannien). Baggrund Kommissionen har d. 27. februar 2015 offentliggjort et udspil vedrørende implementering af den korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten, dvs. opfølgning på eksisterende henstillinger og evt. tildeling af nye henstillinger. Udspillet vedrører Frankrig, som allerede har en henstilling, samt Belgien, Finland og Italien, som i lyset af deres budgetplaner fra oktober 2014 vurderedes at være i fare for at overtræde gældsreglen. Frankrig Håndtering af eksisterende henstilling Frankrig fik i 2009 en henstilling fra Rådet om at bringe sit offentlige underskud under Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 3 pct. af BNP senest i Henstillingen er siden revideret to gange, og fristen er blevet udskudt med i alt tre år. Den nuværende henstilling fra 2013 har frist i I oktober 2014 fremlagde Frankrig sin budgetplan for 2015, som viste, at underskuddet ikke ville blive bragt under 3 pct. af BNP før 2017, dvs. to år efter den nuværende henstillings frist. Indledningsvis vurderede Kommissionen, at planen var mangelfuld og bad, i et brev til den franske finansminister, landet om at specificere yderligere finanspolitiske stramninger for Den franske regering offentliggjorde derefter budgetforbedringer for 2015 svarende til ca. 0,2 pct. af BNP. Det blev dog gjort klart af Kommissionen, at Frankrig stadig var i fare for ikke at efterleve Pagtens regler, og at Kommissionen ville foretage en ny vurdering i foråret

13 D. 5. februar 2015 udkom Kommissionens vinterprognose, hvor Frankrigs underskud skønnes at udgøre 4,1 pct. af BNP i 2015, og Frankrig ser dermed stadig ikke ud til at få nedbragt underskuddet tilstrækkeligt til fristen. Kommissionen har derfor udarbejdet en rapport om Frankrigs efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten. Det skal vurderes, hvorvidt betingelserne er opfyldt for at tildele en revideret henstilling med en forlænget frist og nye stramningskrav dvs. hvorvidt Frankrig har gennemført finanspolitiske stramninger på linje med stramningskravene i henstillingen, samtidig med at den økonomiske udvikling har været svagere end ventet på tidspunktet for henstillingen eller om proceduren modsat skal optrappes med et pålæg (skærpet henstilling) og evt. en bøde. Belgien, Finland og Italien Evt. tildeling af henstilling På baggrund af landenes budgetplaner vurderede Kommissionen i november 2014, at Belgien, Finland og Italien var i fare for at overtræde Stabilitets- og Vækstpagtens gældsregel. Gældsreglen betyder, at et lands bruttogæld højst må udgøre 60 pct. af BNP. Hvis gælden udgør en større andel, skal den mindskes tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed (det vil som udgangspunkt sige, at overskridelsen skal mindskes med 1/20 årligt). For lande, som har fået ophævet en henstilling fra før november 2011, gælder en overgangsordning i de første tre år efter ophævelsen, som indebærer at landet skal gennemføre strukturelle stramninger af en vis størrelse, som sikrer overholdelse af gældsreglen i slutningen af treårsperioden. Belgiens gæld skønnes ifølge Kommissionens vinterprognose at udgøre 106,4 pct. af BNP ved udgangen af langt over grænsen på 60 pct. - og Belgien skal dermed sikre nedbringelse af gælden i overensstemmelse med gældsreglen. Da Belgien fik ophævet en EDP-henstilling i 2014, skal landet leve op til gældsreglens overgangsordning i Ordningens krav er baseret på landets gæld og økonomiske situation, og medfører, at Belgien skal nedbringe sit strukturelle underskud med 0,7 pct. af BNP årligt i perioden. Udover at der er risiko for, at Belgien overtræder gældsreglen, er der ifølge Kommissionens vinterprognose også risiko for, at Belgien har overtrådt Stabilitets- og Vækstpagtens regel om et underskud på maksimalt 3 pct. af BNP i Italiens gæld skønnes ifølge Kommissionens vinterprognose at udgøre 131,9 pct. af BNP ved udgangen af langt over grænsen på 60 pct. - og Italien skal dermed sikre nedbringelse af gælden i overensstemmelse med gældsreglen. Da Italien fik ophævet en EDP-henstilling i 2013, skal landet leve op til gældsreglens overgangsordning i Ordningen indebærer et krav om at Italien skal sikre årlige forbedringer af den strukturelle saldo af en vis størrelse. Da Italien ikke har gennemført de krævede stramninger i lægges forskellen mellem stramningskravene og de faktiske stramninger i disse to år oveni det oprindelige stramningskrav for Dette medfører et krav om strukturelle stramninger svarende til 2,7 pct. af BNP i Finland har hidtil haft en gæld under, men tæt på, 60 pct. af BNP. I Kommissionens vinterprognose skønnes gælden at vokse til 61,2 pct. af BNP i 2015 og dermed overskride grænsen på 60 pct. af BNP. Kommissionen har udarbejdet en rapport om hvert af de tre landes efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagtens krav, hvor det vurderes, om der er grundlag for at tildele en henstilling. Indhold Frankrig Kommissionens vurdering af Frankrigs efterlevelse af henstillingens stramningskrav er baseret på en helhedsvurdering, som inddrager tre forskellige opgørelsesmetoder: 13

14 Struktursaldoen 2, den korrigerede struktursaldo 3 og den såkaldte bottom-up 4 metode, dvs. summen af de direkte effekter af de enkelte finanspolitiske tiltag. Kommissionens analyse viser, at Frankrig har gennemført strukturelle stramninger på i alt 1,4 pct. af BNP i , målt ved den almindelige struktursaldo, og 1,9 pct. af BNP i målt ved den korrigerede struktursaldo. Det er henholdsvis 0,7 og 0,2 pct.-point lavere end henstillingens krav om strukturelle stramninger på i alt 2,1 pct. af BNP. De finanspolitiske stramninger målt bottom-up skønnes i alt at udgøre lige godt 1 pct. af BNP i , hvilket præcis opfylder henstillingens krav om en stramning på over 1 pct. af BNP. Samlet set skønner Kommissionen, at Frankrig i tilstrækkelig grad opfylder Stabilitetsog Vækstpagtens betingelser for en forlængelse af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud, da Frankrig har gennemført finanspolitiske stramninger på linje med henstillingens anbefalinger, baseret på bottom-up analysen, og da konjunkturudviklingen samtidig er uventet svag i forhold til de skøn, der ligger til grund for henstillingen. Kommissionen har derfor fremsat forslag til Rådet om en revideret henstilling, der forlænger Frankrigs frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP med 2 år fra 2015 til Ved tildeling af reviderede henstillinger forlænges fristen ifølge reglerne som udgangspunkt med et enkelt år, men fristen kan forlænges med flere år, afhængigt af sagens omstændigheder. Kommissionen vurderer i denne sag, at en toårig forlængelse er passende. Dette skal ses i lyset af den svage økonomiske vækst og Frankrigs planer om strukturelle reformer. Kommissionen henviser til sin meddelelse om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten fra d. 13. januar 2015, der klargjorde, at henstillingers frister eller længden på fristforlængelser på linje med gældende regler og praksis kan tage højde for aftaler om gennemførelse af strukturreformer. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årlige strukturelle stramninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden De anbefalede stramninger udgør i alt 2,2 pct. af BNP, og Frankrig skal sikre yderligere stramninger på 0,2 pct. af BNP allerede i Desuden skal de planlagte strukturelle reformer specificeres mere konkret i det Nationale Reformprogram, og implementeringen vil løbende blive overvåget af Kommissionen. Hvis Frankrig ikke gennemfører de aftalte reformer, vil det være en skærpende omstændighed ifm. Kommissionens opfølgninger på henstillingen. Frankrig skal gennemføre tilstrækkelige tiltag og rapportere om indsatsen for at efterleve henstillingen d. 10. juni 2015 og herefter hver sjette måned. Tabel 1 Nuværende skøn for Frankrigs offentlige finanser og den reviderede henstillings stramningskrav Skønnet underskud -4,3-4,1-4,1-4,1 Skønnet strukturelt underskud -2,9-2,6-3,0-3,3 Skønnet strukturel stramning 0,3-0,4-0,3 Revideret henstilling: Anbefalet underskud -4,0-3,4-2,8 Anbefalet strukturel stramning 0,5 0,8 0,9 Kilde: Kommissionens arbejdspapir om Frankrig, SWD(2015)19 2 Struktursaldo: Den offentlige saldo renset for konjunkturernes påvirkning og effekten af engangstiltag. 3 Korrigeret struktursaldo: Struktursaldoen korrigeret struktursaldoen renset for effekten af dels uventet udvikling i den potentielle økonomiske vækst og dels ændringer i vækstsammensætningen. 4 Bottom-up: I princippet en sammentælling af de enkelte finanspolitiske tiltags direkte effekter på udgifts- og indtægtsposter, der svarer til Finansministeriets opgørelse af direkte provenuvirkninger. 14

15 Belgien Kommissionen skønner i sin analyse, at Belgien øgede det strukturelle underskud med 0,1 pct. af BNP i 2014, og i 2015 ventes stramningen at blive på 0,6 pct. af BNP. Belgien har dermed ikke gennemført de krævede stramninger på 0,7 pct. af BNP årligt. Kommissionens analyse tager udgangspunkt i en helhedsvurdering, som også inddrager relevante faktorer i overensstemmelse med reglerne. Kommissionen peger bl.a. på den ugunstige økonomiske situation, udsigten til at Belgien vil overholde MTO-reglerne og Belgiens ambitiøse reformprogram som formildende omstændigheder. Den samlede vurdering er på den baggrund, at Belgien overholder gældsreglen og ikke skal tildeles en henstilling. Ifølge vinterprognosen ventes Belgiens underskud at vokse til 3,2 pct. af BNP i 2015, og Belgien ser dermed ud til at overskride grænsen på 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer dog, at der er tale om en overskridelse, der er midlertidig (da underskuddet ventes bragt tilbage under grænsen i 2016) og begrænset (da underskuddet er mindre end 3,5 pct. af BNP). Samtidig er der tale om exceptionelle omstændigheder, da overskridelsen kan forklares med metodiske ændringer i relation til overgangen til den nye europæiske statistiske standard, ESA2010, som isoleret set øger underskuddet med 0,3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer på den baggrund, at Belgien overholder underskudsreglen, og at der ikke er grundlag for at tildele en henstilling. Tabel 2 - Kommissionens skøn for Belgiens offentlige finanser og MLSA-stramningskrav Underskud (Pct. af BNP) 2,9 3,2 2,6 Gæld (Pct. af BNP) 104,5 106,4 106,8 Skønnet strukturel stramning 0,4-0,1 0,6 Stramningskrav (inkl. akkumuleret underefterlevelse) - 0,7 1,1 Kilde: Kommissionens rapport om Belgien, COM(2015)112 Italien Italien ventes både ifølge Kommissionens forårsprognose blot at gennemføre strukturelle stramninger svarende til 0,3 pct. af BNP i 2015, og landet er dermed langt fra at leve op til stramningskravet på 2,7 pct. af BNP. Kommissionen påpeger dog, med henvisning til reglerne om relevante faktorer, en række formildende omstændigheder, som bl.a. omfatter den ugunstige økonomiske situation, udsigten til, at Italien vil overholde MTO-reglerne og Italiens ambitiøse reformplaner. Kommissionen vurderer på den baggrund, at Italien overholder gældsreglen, og at der ikke er grundlag for at tildele en henstilling. Italiens underskud har ikke overskredet 3 pct. af BNP siden Italien fik ophævet sin henstilling til fristen i 2012, om end det kom op på 3,0 pct. af BNP i 2014, og underskuddet ventes at udgøre 2,6 pct. af BNP i Tabel 3 - Kommissionens skøn for Italiens offentlige finanser og MLSA-stramningskrav Underskud (Pct. af BNP) 2,8 3,0 2,6 Gæld (Pct. af BNP) 127,9 131,9 133,0 Skønnet strukturel stramning 0,7-0,2 0,3 Stramningskrav (inkl. akkumuleret underefterlevelse) 1,1 1,2 2,7 Kilde: Kommissionens rapport om Italien, COM(2015)113 15

16 Finland Finlands bruttogæld ventes at overskride 60 pct. af BNP i Kommissionen peger på en række relevante faktorer som udgør formildende omstændigheder, herunder konjunkturernes effekt på gældskvoten, at en del af gælden er blevet optaget for at yde finansiel assistance til andre eurolande, og at Finland har opbygget betydelige aktiver i takt med den stigende gæld. Kommissionen vurderer på den baggrund, at Finland overholder gældsreglen, og at der ikke er grundlag for at tildele en henstilling. Tabel 4 - Kommissionens skøn for Finlands offentlige finanser Underskud (Pct. af BNP) 2,4 2,7 2,5 Gæld (Pct. af BNP) 56,0 58,9 61,2 Gæld Konjunkturkorrigeret (Pct. af BNP) ,8 Kilde: Kommissionens rapport om Finland, COM(2015)114 Hjemmelsgrundlag EU s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel 126. Kommissionens forslag er begrundet i Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del, dvs. i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, som senest revideret ved forordning 1177/2011. For så vidt angår beslutninger vedr. eurolande vedtages disse af Rådet med kvalificeret flertal blandt eurolandene, jf. Traktatens artikel 136. Finanspagten indførte desuden, at beslutninger omhandlende eurolande, som overtræder underskudsreglen (herunder Frankrig), vedtages med omvendt kvalificeret flertal (dvs. at Kommissionens forslag vedtages, medmindre et kvalificeret flertal blandt eurolandene stemmer imod). Det land, som beslutningen vedrører, har aldrig selv stemmeret. Dvs. at forslaget om at tildele en revideret henstilling til Frankrig skal vedtages i Rådet med omvendt kvalificeret flertal blandt eurolandene ekskl. Frankrig. Beslutninger vedr. ikke-eurolande vedtages med kvalificeret flertal blandt alle EUlande, undtagen det land, som beslutningen vedrører. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Europa-Parlamentets udtalelser Ikke relevant Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret. Statsfinansielle konsekvenser Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser. 16

17 Samfundsøkonomiske konsekvenser Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark. Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på den langsigtede samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitikken. Høring Ikke relevant. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sager under dagsordenspunktet Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten er løbende forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle sager er alle indledt og behandlet i perioden Holdning Regeringen lægger generelt vægt på, at EU-landene lever op til EU s fælles regler om finanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og der forhindres en ny eskalering af gældskrisen. Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag vedr. de pågældende landes underskudsprocedurer (om end Danmark kun har stemmeret vedr. beslutninger for ikkeeurolande). Regeringen noterer kritisk, at Frankrig med Kommissionens forslag vil have fået udskudt fristen for at nedbringe sit underskud 3 gange med i alt 5 år og i givet fald har haft underskud over 3 pct. af BNP i 9 år i perioden , og at Kommissionens vurdering indebærer, at Frankrigs efterlevelse af henstillingen er på grænsen af det tilstrækkelige. Regeringen kan dog principielt acceptere Kommissionens forslag om, at Frankrig tildeles en revideret henstilling, hvis der er generel enighed om forslaget, idet man lægger vægt på, at Frankrig som foreslået bør have to år ekstra og ikke mere, og nu leverer de relevante strukturelle reformer og anbefalede strukturelle budgetforbedringer, herunder allerede i år. Regeringen kan principielt acceptere at Belgien og Italien, i lyset af relevante faktorer, ikke tildeles en henstilling på nuværende tidspunkt, men finder det samtidig afgørende, at de krævede stramninger gennemføres mhp. at sikre en holdbar gældsudvikling, når den økonomiske situation i højere grad tilsiger det. Regeringen støtter, at Finland ikke tildeles en henstilling. 17

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.2.2015 COM(2015) 85 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN Det europæiske semester 2015: Vurdering

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt 6. maj 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011 1) Forslag til forordning vedr. short selling mv. - Generel

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt 30. november 2010 Supplerende kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2010 1) Moms forlængelse af regel om minimumsniveau

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3370 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2015-707 Doknr. 203570 Dato 04-02-2015 Samlenotat til ECOFIN 17. februar

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt 15. juli 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3030 - Økofin Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3030 - Økofin Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3030 - Økofin Bilag 1 Offentligt 20. august 2010 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. september 2010 1. Europæisk Semester - Politisk enighed KOM-dokument foreligger

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN den 21. juni 2013.

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN den 21. juni 2013. Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3248 - Økofin Bilag 1 Offentligt Enhed INTOKO, International Økonomi Sagsbehandler - Koordineret med Øvrige relevante ministerier Sagsnr. 2013-08323 Doknr. 109311 Versionsnr.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0193 Bilag 1 Offentligt Finansministeriet Beskæftigelsesministeriet Udenrigsministeriet 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til integrerede

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3100 - Økofin Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3100 - Økofin Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3100 - Økofin Bilag 5 Offentligt 16. juni 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 20. juni 2011 1) Forslag til revision af direktiv om indskydergarantiordninger

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2012 COM(2012) 397 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 1 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2014-15920 Doknr. 141085 Dato 16-06-2014 Samlenotat til ECOFIN 20.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3067 - økofin Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3067 - økofin Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3067 - økofin Bilag 1 Offentligt 3. februar 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 15. februar 2011 1) Styrket økonomisk samarbejde i EU status for arbejdet a) Stabilitets-

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmøde for Beskæftigelse og Sociale Anliggender den 7. marts 2011

Samlenotat vedr. rådsmøde for Beskæftigelse og Sociale Anliggender den 7. marts 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3073 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt N O T A T Samlenotat vedr. rådsmøde for Beskæftigelse og Sociale Anliggender den 7. marts 2011 17. februar 2011 J.nr. 2011-00001078

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) EUCO 23/13 CO EUR 3 CO CL 2 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD 14.-15. MARTS 2013

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Det talte ord gælder T + 45 7226 9000 F + 45 7226 9001 M im@im.dk W www.oim.dk Anledning: Finansrådets årsmøde Tid og sted: Statens

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0083 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0083 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0083 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere