Samlenotat til ECOFIN 10. marts 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlenotat til ECOFIN 10. marts 2015"

Transkript

1 Europaudvalget 2015 Rådsmøde økofin Bilag 2 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr Doknr Dato Samlenotat til ECOFIN 10. marts Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en europæisk fond for strategiske investeringer - Generel indstilling KOM(2014)903, KOM(2015)10 Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet 2. Implementeringen af det styrkede banksamarbejde - Status KOM-dokument foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet 3. Bidrag til Det Europæiske Råd marts 2015: landespecifikke økonomiske analyser - Udveksling af synspunkter KOM (2015) 85 Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet 4. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Udveksling af synspunkter KOM(2015)112, KOM(2015)113, KOM(2015)114 og KOM(2015)115 Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet 5. Proceduren for makroøkonomiske ubalancer - Udveksling af synspunkter KOM(2014)904 Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet 6. Portugals førtidsindfrielse af IMF-lån - Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2015, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse. KOM-dokument foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Side 2 Side 12

2 - Supplerende notat om de landespecifikke økonomiske analyser Dagsordenspunkt 3: Bidrag til Det Europæiske Råd marts 2015: landespecifikke økonomiske analyser og de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) KOM (2015) 85 Resumé På ECOFIN den 10. marts 2015 ventes en præsentation af Kommissionens nye samlede landespecifikke analyser under det europæiske semester. Der ventes ligeledes en præsentation af Kommissionens kommende forslag vedr. de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG). ECOFIN s drøftelser er sammen med rådskonklusionerne om vækstundersøgelsen vedtaget på rådsmødet den 17. februar en del af forberedelsen af DER den marts. Baggrund Det Europæiske Råd (DER) skal på topmødet marts 2015 vedtage konklusioner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på baggrund af Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN. ECOFIN s rådskonklusioner vedr. vækstundersøgelsen blev vedtaget på rådsmødet den 17. februar Som led i strømliningen af det europæiske semester vil Kommissionen i år som noget nyt offentligøre én samlet økonomisk analyse og vurdering af hvert EU-land, som vil indeholde vurderinger af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger og de dybdegående analyser for de 16 lande, der blev udpeget i den seneste varslingsrapport under makroubalanceproceduren. Danmark er i år ikke blevet udpeget til en dybdegående analyse. Den økonomiske analyse for Danmark vil derfor primært fokusere på opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger til Danmark. EU-landene kan herefter tage højde for Kommissionens landespecifikke økonomiske analyser, når de fremlægger deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer inden udgangen af april. Kommissionen ventes ligeledes at fremlægge forslag vedr. de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG). De nuværende BEPG, vedtaget 13. juli 2010, udstikker følgende retningslinjer for EU s og EU-landenes økonomiske politikker: 1) Sikre de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed, 2) Rette op på makroøkonomiske ubalancer, 3) Reducere ubalancerne i euroområdet, 4) Optimere støtten til forskning, udvikling og innovation, styrke videntrekanten (sammenhængen mellem uddannelse, forskning og innovation) og udnytte den digitale økonomis potentiale, 5) Forbedre ressourceeffektiviteten, 6) Forbedre erhvervsklimaet og forbrugernes situation og modernisere grundlaget for at drive industri mhp. at sikre et fuldt fungerende inde marked. Indhold ECOFIN ventes på rådsmødet d. 10 marts at tage Kommissionens præsentation af de landespecifikke økonomiske analyser til efterretning og drøfte Kommissionens kommende udspil vedr. BEPG. 2

3 ECOFIN s drøftelser vedr. de landespecifikke økonomiske analyser og BEPG er sammen med rådskonklusionerne om vækstundersøgelsen vedtaget på rådsmødet den 17. februar en del af forberedelsen af DER den marts. De landespecifikke økonomiske analyser vil sammen med EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer, fremlagt inden udgangen af april, danne grundlaget for Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger, som ventes vedtaget på ECOFIN den 19. juni. Kommissionen offentliggjorde den 26. februar 2015 en semesterpakke med økonomiske landerapporter for EU-landene 1 og euroområdet som helhed samt en horisontal meddelelse om landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2014 og udfordringer ift. at fremme investeringer, gennemføre strukturreformer og føre ansvarlig vækstvenlig finanspolitik. Meddelelsen inkluderer ligeledes en oversigt over resultaterne af de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren. Kommissionens horisontale analyse 2015 Kommissionen konkluderer på baggrund af landerapporterne, at de landespecifikke anbefalinger generelt har stor opmærksomhed i de enkelte landes politiske dagsorden, og at der i de fleste tilfælde er fremskridt med gennemførelsen af anbefalingerne fra 2014, jf. figur 1. Der er dog forskelle på, i hvilket omfang EU-landene er i gang med at adressere de udfordringer, der er afspejlet i de landespecifikke anbefalinger. Figur 1 Status for implementering af de landespecifikke anbefalinger % 3% 9% 35% 41% Fuld Betydelig Nogen Begrænset Ingen Anm.: Inkluderer ikke vurderingen af medlemslandenes opfølgning under Stabilitets- og Vækstpagten. Kilde: Kommissionens meddelelse vedr. det europæiske semester KOM (2015) 86. Kommissionen understreger, at den kvantitative vurdering har visse metodiske begrænsninger, men at den giver et første indtryk af medlemslandenes villighed og evne til at gennemføre de reformer, Rådet har anbefalet. Det bemærkes, at nogle landespecifikke anbefalinger er sværere at følge op på end andre, herunder at der vil være en nødvendig periode imellem forberedelsen af et initiativ, nationale høringer og beslutningsprocesser, implementering og evaluering. Ifølge Kommissionen spiller det nye styrkede økonomiske samarbejde i EU, ved effektiv implementering på alle niveauer, en vigtig rolle ift. at identificere prioritetsområder på nationalt niveau. Kommissionens analyser peger på, at der er klare tegn på forbedringer i de lande, der har gennemført reformer, samt at utilstrækkelige reformer på 1 Med undtagelse af Grækenland, der som programland ikke er underlagt processerne under det europæiske semester. 3

4 nationalt niveau reducerer konkurrenceevne og finanspolitisk holdbarhed og har negative effekter på andre medlemslande. Nedenfor følger eksempler på opfølgningen på anbefalingerne i forskellige lande, baseret på Kommissionens meddelelse og de bagvedliggende landerapporter: Flere anbefalinger er fuldt ud gennemført. Det drejer sig bl.a. om arbejdsmarkedsreformer (Kroatien), yderligere styrkelse af banksektoren (Irland), styrkede finanspolitisk rammer (Malta) og en forhøjelse af den lovbundne pensionsalder (Nederlandene). Der har været betydelige fremskridt på en lang række vigtige politikområder, herunder ift. at sikre bedre adgang til finansiering for små- og mellemstore virksomheder (Storbritannien, Spanien, Irland), fremme bankrestruktureringer (Slovenien), reducere skattetrykket for lavindkomstgrupper (Rumænien), reformere rammerne for konkurslovgivning (Letland), øge indsatsen overfor ungdomsarbejdsløshed (Kroatien) og styrke de nationale konkurrencemyndigheder (Østrig). I de fleste tilfælde, har der været nogle eller begrænsede fremskridt. Det drejer sig bl.a. om initiativer vedr. aktiv arbejdsmarkedspolitik (Sverige, Slovakiet, Slovenien), konkurrence i servicesektoren (Frankrig, Finland, Spanien), bekæmpelse af skyggeøkonomi (Spanien, Italien), forberedelse af pensionsreformer (Østrig), udbredelse af bredbåndsdækning (Polen), sundhedsreformer (Slovenien, Rumænien, Tyskland, Østrig) og initiativer mhp. at sikre bedre overholdelse af skattereglerne (Ungarn). Der er meget få tilfælde, hvor der ingen opfølgning har været på anbefalingerne. Det vedrører bl.a. udfordringer relateret til institutionelle aspekter af de nationale budgetmæssige rammer (Ungarn, Estland, Polen, Irland), energimarkederne (Rumænien, Slovakiet), lønfastsættelsessystemer (Luxembourg, Rumænien) og pension (Tyskland, Rumænien). For yderligere landespecifikke eksempler henvises til bilag 1. For så vidt angår euroområdet, udpeger Kommissionen i sin analyse følgende hovedudfordringer for euroområdet som helhed: 1) Implementeringsniveauet af ambitiøse strukturelle reformer er for lavt. Særligt reformer, der fremmer konkurrenceevne og potentiel vækst, bør styrkes. 2) Koordineringen af finanspolitikkerne skal forbedres, således at lande med finanspolitisk råderum under Stabilitets- og Vækstpagten understøtter væksten i euroområdet som helhed og 3) Lånemulighederne for den private sektor bør forbedres, ligesom der bør sikres bedre integrerede og mere effektive kapitalmarkeder. Resultatet af de dybdegående analyser 2015 Kommissionen konkluderer overordnet på baggrund af de dybdegående analyser, at makroøkonomiske ubalancer gradvis korrigeres, men at der i nogle EU-lande fortsat er høje risici, bl.a. relateret til høj gæld overfor udlandet, høje private og offentlige gældsniveauer, svag produktivitet og konkurrenceevne og ubalancer på betalingsbalancerne. Kommissionen peger desuden på, den fortsat høje ledighed kombineret med øget fattigdom har ført til en negativ social udvikling i flere lande. Kommissionen konkluderer følgende om de 16 lande, for hvilke der har været gennemført dybdegående analyser: Der er alvorlige (uforholdsmæssigt store) ubalancer i Kroatien, Bulgarien, Frankrig, Italien og Portugal, der og særlig overvågning. Der er ubalancer i Irland, Spanien og Slovenien, der og særlig overvågning. 4

5 Der er ubalancer i Tyskland og Ungarn, der og overvågning Der er ubalancer i Belgien, Nederlandene, Rumænien, Finland, Sverige og Storbritannien, der kræver og overvågning. I forhold til 2014, har Kommissionen således lagt op til en skærpelse af proceduren for Frankrig, Bulgarien og Tyskland, åbning af proceduren for Portugal og Rumænien samt nedtrapning af proceduren for Slovenien. Se endvidere bilag 2 for en oversigt over Kommissionens konklusioner vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Kommissionens landerapport for Danmark 2015 Kommissionen konkluderer i sin økonomiske analyse af Danmark, at dansk økonomi er i bedring, efter langsom fremgang de seneste fem år. Finanspolitikken vurderes holdbar på mellemlang sigt. Situationen på arbejdsmarkedet har udviklet sig positivt det seneste år. Der er fortsat overskud på betalingsbalancens løbende poster. Boligpriserne har været stigende over de sidste to år, men der er store regionale forskelle. Kommissionen vurderer, at den danske fastkurspolitik har været succesfuld, også i økonomiske krisetider. Kommissionen bemærker, at produktivitetsudviklingen har været svag over de seneste to årtier, bl.a. som følge af manglende konkurrence i den indenlandske servicesektor. Kommissionen peger på, at fremme af investeringer ville kunne bidrage til at styrke Danmarks vækst, øge produktiviteten og forbedre konkurrenceevnen. For så vidt angår opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger for Danmark for 2014, jf. bilag 3, konkluderer Kommissionen, at Danmark har 1) gjort betydelige fremskridt i håndteringen af anbefalingen vedr. gennemførelse af sund og vækstfremmende finanspolitik, 2) gjort nogle fremskridt i håndteringen af anbefalingen vedr. beskæftigelse og uddannelse og 3) gjort begrænsede fremskridt i håndteringen af anbefalingen vedr. konkurrence. Hovedbudskaberne i Kommissionens analyse af Danmark, herunder vurderingen af udfordringerne for dansk økonomi, er som følger: Skat og de finanspolitiske rammer: Danmark ventes ikke at opleve gældsudfordringer på kort, mellemlang eller lang sigt. Skatteomlægninger fra arbejdsbeskatning til mindre vækstskadende skatter, herunder skat på land og ejendom, vil kunne bidrage til vækst og beskæftigelse. Kommissionen noterer sig, at fastfrysningen af den nominelle ejendomsværdiskat har reduceret den effektive ejendomsværdibeskatning, hvilket har reduceret de offentlige indtægter, og bidraget til boligboblen i midten af 00 erne. Arbejdsmarkedet og socialpolitik: Kommissionen noterer, at den samlede arbejdsløshed såvel som ungdomsarbejdsløsheden er lav sammenlignet med de respektive EUgennemsnit. Udfordringer mht. langsigtet arbejdsudbud som følge af en aldrende befolkning er mindsket betydeligt gennem de seneste års reformprogrammer. Kommissionen pointerer, at reformerne vedr. førtidspension synes at virke, mens resultaterne af kontanthjælpsreformen endnu ikke er observerbare. Kommissionen bemærker, at reformer af den aktive arbejdsmarkedspolitik, som opfølgning på den landespecifikke anbefaling i 2014, ventes gennemført i Kommissionen vurderer, at Danmark fortsat har en udfordring ift. fremme beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige og lavtuddannede personer. Desuden eksisterer der til stadighed et betydeligt gab mellem etniske danskere og indvandrere fra ikke-eu-lande, ligesom arbejdsløsheden er høj for personer med handicap og reducerede arbejdsevner. Kommissionen vurderer, at der ikke er gjort nok for at inddrage disse grupper på arbejdsmarkedet. Det danske pensionssystem vurderes at være velfungerende og holdbart og med til at sikre en lav risiko for fattigdom blandt perso- 5

6 ner over 65 år. Kommissionen forventer dog stigende indkomstulighed mellem pensionister i fremtiden. Uddannelse: Danmark har de højeste udgifter til uddannelse i EU, men står stadig overfor en række betydelige udfordringer i uddannelsessektoren. Trods de høje uddannelsesudgifter ligger de danske elevers resultater i PISA tests omkring EUgennemsnittet. Desuden er der i Danmark en af de største forskelle mellem danskere og indvandreres resultater. Kommissionen konkluderer, at Danmark har gjort nogle fremskridt ift. at følge op på anbefalingen om at forbedre uddannelsesresultaterne, navnlig hos de unge med indvandrerbaggrund. Folkeskolereformen fremhæves som et skridt i den rigtige retning, men yderligere tiltag for at forbedre indvandrebørns færdigheder er nødvendige. Danmark har et veletableret og generelt effektivt erhvervsuddannelsessystem, men dets kvalitet skal på visse områder forbedres, for at tiltrække en større andel af de unge. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er højt, hvilket bl.a. kan tilskrives manglen på praktikpladser. Kommissionen konkluderer, at Danmark har gjort nogle fremskridt ift. at effektivisere erhvervsuddannelserne og lette overgangen fra uddannelse til arbejdsliv, herunder med den vedtagne erhvervsuddannelsesreform, ligesom der er taget initiativer vedr. problemet med manglende praktikpladser. En stor andel af befolkningen tager en videregående uddannelse i Danmark, men den gennemsnitlige studietid er en af de længste i EU. Desuden pointeres det, at der er begrænset adgang til kandidatuddannelserne fra de erhvervsorienterede bacheloruddannelser. Kommissionen vurderer, at den vedtagne SU-reform kan fremskynde gennemførelsen af uddannelser, forbedre de offentlige finanser og hæve arbejdsudbuddet. Produktivitet og konkurrence: Kommissionen påpeger, at forbedring af konkurrenceevnen gennem produktivitetsforbedringer er afgørende for at styrke det økonomiske opsving i Danmark. Kommissionen bemærker, at Vækstpakke 2014 tager hånd om nogle af udfordringerne. Kommissionen anfører, at bygge- anlægssektoren står overfor lovgivningsmæssige og strukturelle konkurrencebarrierer og kun har oplevet svage produktivitetsstigninger de seneste år. Kommissionen bemærker, at Danmark i 2014 lancerede en strategi mhp. at øge konkurrencen i sektoren. Kommissionen fremhæver også, Danmark ikke har gjort tilstrækkeligt for at forbedre den svage konkurrence i detailsektoren. Produktiviteten i den danske detailsektor er lavere end EUgennemsnittet og detailpriser renset for moms og andre nationale faktorer ligger i Danmark 4-6 pct. højere end gennemsnittet i syv sammenlignelige EU-lande. Reguleringen af etablering af store indkøbscentre er en af de mest restriktive i EU. Kommissionen bemærker i den sammenhæng, at Danmark ikke har fulgt op på Produktivitetskommissionens anbefaling om at liberalisere planloven. Desuden fremhæves det, at dansk konkurrencelovgivning ikke i tilstrækkelig grad er i overensstemmelse med internationale standarder. Kommissionen fremhæver endvidere, at omsætningen af forskningsresultater fra universiteterne til innovation er svag, og at de omfattende offentlige investeringer i forskning ikke i tilstrækkelig grad udmønter sig i produktivitet, vækst og jobskabelse. Offentlig forskning finansieret af virksomheder ligger under EUgennemsnittet. Kommissionen anerkender, at disse udfordringer er identificeret af regeringen, men at der mangler initiativer på området. Regeringen vil følge op på Kommissionens landerapport i Danmarks nationale reformprogram for 2015, der offentliggøres senest i april Hjemmelsgrundlag Ikke relevant. Nærhedsprincippet Ikke relevant. 6

7 Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. Statsfinansielle konsekvenser Ikke relevant. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark. Høring Ikke relevant. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sager relateret til det europæiske semester, særligt Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015 og varslingsrapporten under makroubalanceproceduren for 2015, blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 17. februar Holdning Dansk holdning Regeringen ventes at tage præsentationen af de samlede økonomiske vurderinger af EU-landene og drøftelsen af udspillet vedr. de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer til efterretning. Regeringen byder Kommissionens analyse af Danmark velkommen og noterer sig, at de udfordringer Kommissionen peger på, allerede er fokusområder for regeringen. Regeringen er tilfreds med, at analysen konkluderer, at dansk økonomi er i bedring, og at de seneste års reformindsats er med til at understøtte en holdbar finanspolitik på mellemlang sigt. Regeringen er tilfreds med, at det i analysen vurderes, at Danmark har gjort fremskridt med at følge op på de landespecifikke anbefalinger fra 2014, herunder bl.a. gennem beskæftigelsesreformen, reformen af erhvervsuddannelserne og opfølgning på produktivitetskommissionens anbefalinger. Regeringen tager Kommissionens analyser af de øvrige EU-lande til efterretning og deler generelt vurderingerne, herunder at de europæiske lande generelt har brug for at styrke deres gennemførelse af strukturreformer, om end der i varierende grad er sket fremskridt i de senere år. Andre landes holdning De øvrige EU-landes holdning til de landespecifikke økonomiske analyser og BEPG kendes endnu ikke. 7

8 8

9 Bilag 1 EU-Kommissionens vurdering af opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger for 2014 udvalgte landeeksempler Land Konklusion Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats Tyskland Spanien Frankrig Italien Nederlandene Sverige Finland Storbritannien Begrænset fremskridt Nogle fremskridt Begrænset fremskridt Nogle fremskridt Nogle fremskridt Begrænset fremskridt Nogle fremskridt Nogle fremskridt Nogle fremskridt ift. at øge de offentlige investeringer samt ift. at forbedre omkostningseffektiviteten af de offentlige udgifter. Fremskridt ift. at øge tilgængeligheden af fultidsbørnepasning og heldagsskoler Ingen fremskridt mhp. at forbedre effektiviteten i skattesystemet eller reducere høje skatter og socialbidrag samt ift. at fjerne hindringer for sekundære forsørgere og sikre et holdbart pensionssystem. Ingen væsentlig indsats mhp. at stimulere konkurrence i servicesektoren og jernbaneindustrien Betydelige fremskridt fsva. operationalisering af nyt uafhængigt budgetråd, reform af den offentlige administration og lettere adgang til etablering af store indkøbscentre. Nogle fremskridt med skattereform og ift. at forbedre omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren, gennemføre budgetanalyser, færdiggøre bankreformer, forbedre små- og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, forbedre konkurslovgivningen, øge effektiviteten af den aktive arbejdsmarkedspolitik, gennemføre ungegarantien, der skal sikre unge job eller uddannelse, gennemføre loven om et indre marked i Spanien og reformere elektricitetssektoren. Begrænset fremskridt fsva. det sociale område (social inklusion mv.) samt ift. at begrænse segmentering på arbejdsmarkedet, modernisere arbejdsformidlingen, implementere en ny strategi for videnskab, teknologi og innovation, forbedre samarbejdet mellem universiteter og virksomheder samt reformere retssystemet. Ingen fremskridt fsva. vedtagelse af reformen af de regulerede erhverv og ift. at styrke de administrative kontrolmekanismer på regionalt og lokalt niveau. Gennemført reformer mhp. at reducere lønomkostninger og virksomheders sociale bidrag. Fremsat forslag om reform af de lokale myndigheder. Taget flere initiativer mhp. at øge konkurrencen i servicesektoren og forbedre erhvervslivets rammevilkår, Nogle fremskridt ift. aktiv arbejdsmarkedspolitik og uddannelse Utilstrækkelig indsats ift. at fremme pensionssystemets holdbarhed, begrænset fremskridt ift. at sikre øget effektivitet i offentlige udgifter, utilstrækkelig indsats ift. at fremme effektiviteten i skattesystemet, begrænset fremskridt ift. at forbedre beskæftigelsesmulighederne for ældre Betydelige fremskridt ift. at fremme virksomheders adgang til kapital. Gennemført væsentlig skatteomlægninger væk fra arbejdsbeskatning. Nogle fremskridt med arbejdsmarkedsreformer mhp. at reducere segmenteringen, øge fleksibiliteten og fremme erhvervsdeltagelsen. Nogle fremskridt ift. at forbedre uddannelsessystemet, sikre en mere robust og bedre styret banksektor, forbedre det civile retssystems funktionalitet og fremme konkurrence. Begrænset og forsinket fremskridt ift. forbedre effektiviteten af den offentlige administration, bekæmpe korruption, gennemføre planlagte privatiseringer og adressere infrastrukturmangler. Ingen fremskridt ift.at reformere de lokale offentlige opgaver Nogle fremskridt med at friholde vækstvenlige udgifter. Nogle eller betydelige fremskridt fsva. reform af pensionssystemet, ældreplejen og arbejdsmarkedet Begrænsede fremskridt med reform af boligmarkedet Nogle fremskridt ift. at øge effektiviteten af boligmarkedet og håndtere husholdningernes gæld. Nogle fremskridt ift. at adressere arbejdsmarkedsrelaterede udfordringer, herunder gennem mere udbredt arbejdspladslæring, flere praktikpladser og fuld implementering af ungegarantien Ingen fremskridt ift. at reducere rentefradraget for boliglån og reformere lejeboligmarkedet Nogle fremskridt ift. at øge den effektive tilbagetrækningsalder, herunder en aftale med sociale parter om implementering af pensionsreform. Nogle fremskridt med gennemførelsen af administrative reformer, herunder vedr. social- og sundhedsydelser samt ift. at sikre et mere vækstvenligt skattesystem, øge erhvervsdeltagelsen for ældre, fremme beskæftigelsesmulighederne for unge og langtidsledige, fremme af innovationskapaciteten og investeringer i digitalisering, bioteknologi mv. Begrænset fremskridt ift. at styrke konkurrencen i produkt- og servicemarkederne, herunder fortsat behov for forbedrede muligheder for etablering af større indkøbscentre Betydelige fremskridt med at sikre finansiering til små- og mellemstore virksomheder. Nogle fremskridt ift. at gennemføre den nationale plan for infrastruktur samt på boligområdet (makroprudentiel regulering og tiltag mhp. at øge boligudbuddet). Nogle fremskridt ift. at håndtere ungdomsledighed, forbedre de grundlæggende og faglige uddannelsesmæssige kvalifikationer og investere i infrastruktur. Begrænset fremskridt ift. at udbrede skattebasen, reducere børnefattigdom og forbedre adgangen til børnepasning 9

10 Bilag 2 EU-kommissionens konklusion i dybdegående analyser, 2015 Land Konklusion Karakter af ubalancer Opfølgning Belgien Ubalancer Forværret ekstern konkurrenceevne ift. varer Anbefalinger som led i europæisk semester (ES), herunder relateret til makroubalanceproceduren (MIP) Bulgarien Tyskland Irland Spanien Frankrig Kroatien Italien Ungarn Nederlandene Portugal Slovenien Sverige Rumænien Finland Svag udvikling i eksporten og lavt investeringsniveau Storbritannien Alvorlige ubalancer, Kræver beslutsomme Ubalancer, Ubalancer, Ubalancer, Alvorlige ubalancer, Alvorlige ubalancer, Alvorlige ubalancer, Ubalancer, Ubalancer Alvorlige ubalancer, Ubalancer, Ubalancer Ubalancer Ubalancer Ubalancer Svagt arbejdsmarked med træg tilpasningsevne, bekymrende bankpraksis i indenlandskejede banker, negativ betalingsbalance, overgearede virksomheder Vedvarende højt betalingsbalanceoverskud, som kræver fortsat overvågning, utilstrækkelig offentlig og privat investeringsniveau Fortsatte risici vedr. udvikling i den finansielle sektor, private og offentlige gældsniveauer, herunder gæld overfor udlandet, samt udfordringer for arbejdsmarkedet vedr. høj ungdomsarbejdsløshed Tilpasning fortsætter og lavere risici, men fortsatte risici vedr. størrelsen og den gensidige forbundenhed af ubalancer, særligt høje niveauer af hjemlig gæld og overfor udlandet Forværret konkurrenceevne og handelsbalance, og risici vedr. høj offentlig gæld Sårbarheder som følge af høje forpligtigelser overfor udlandet, svag udvikling i eksporten, højt forgældede virksomheder og hurtigt stigende offentlig gæld, generel svag tilpasningsevne i økonomien Meget høj offentlig gæld og svag konkurrenceevne relateret til svag udvikling i produktiviteten Risici vedr. igangværende tilpasning i højt niveau af nettoforpligtigelser overfor udlandet, høj privat og offentlig gæld, samt skrøbelig finansiel sektor Udfordringer vedr. udvikling i privat gæld og igangværende gældsnedbringelse, højt betalingsbalanceoverskud er i mindre grad en udfordring men behov for at følge udvikling Risici vedr. høj gældssætning på tværs af sektorer, både eksternt og internt. Lav vækst og inflation, kombineret med høj arbejdsløshed, er en yderligere udfordring Tilpasning i gang, men fortsatte risici vedr. svag selskabsledelse og høje gældsniveauer i virksomheder, høj grad af statslig involvering i økonomien, samt risici vedr. stigende offentlig gæld. Sloveniens ubalancer er ikke længere alvorlige Risici vedr. husholdningers høje gældsniveauer, samt ineffektivitet på boligmarkedet Reduktion i eksterne og interne ubalancer, men høje niveauer af hjemlig gæld og overfor udlandet er fortsat en udfordring Risici vedr. udvikling i husholdningers gæld, særligt boliggæld, og strukturelle forhold på boligmarkedet herunder MIP, særlig overvågning herunder MIP herunder MIP, særlig overvågning herunder MIP, særlig overvågning herunder MIP, særlig overvågning, evt. henstilling (åbning af makroubalanceprocedurens korrigerende del), efter vurdering af det nationale reformprogram og stabilitetsprogram herunder MIP, særlig overvågning, evt. henstilling (åbning af makroubalanceprocedurens korrigerende del), efter vurdering af det nationale reformprogram og stabilitetsprogram herunder MIP, særlig overvågning herunder MIP herunder MIP herunder MIP, særlig overvågning herunder MIP, særlig overvågning herunder MIP herunder MIP herunder MIP herunder MIP 10

11 Bilag 3 EU-kommissionens landespecifikke anbefalinger til Danmark, 2014 Danmark modtog den 8. juli 2014, som led i det europæiske semester, Rådets udtalelse om Danmarks økonomiske politik på baggrund af konvergensprogrammet og det nationale reformprogram Danmark modtog i alt tre anbefalinger, jf. boks 1. Boks1 De landespecifikke anbefalinger for Danmark Rådet anbefaler, at Danmark i perioden træffer foranstaltninger med henblik på at: 1. Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud fortsætte med at føre en vækstfremmende finanspolitik og bevare en sund budgetstilling samt sikre fortsat opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning i hele konvergensprogrammets løbetid. 2. Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Forbedre uddannelsesresultaterne, navnlig hos de unge med indvandrerbaggrund, og effektivisere erhvervsuddannelserne. Lette overgangen fra uddannelse til arbejdsliv, herunder gennem mere udbredt arbejdspladslæring og flere praktikpladser. 3. Øge indsatsen for at fjerne adgangsbarriererne og reducere de lovgivningsmæssige krav med henblik på at øge konkurrencen i den indenlandske servicesektor, navnlig inden for detailhandel og bygge- og anlæg, som anbefalet af Produktivitetskommissionen. 11

12 - Supplerende notat om Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten Dagsordenspunkt 4: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten KOM(2015)112, KOM(2015)113, KOM(2015)114 og KOM(2015)115. Resumé Kommissionen har d. 27. februar 2015 offentliggjort et udspil vedrørende implementering af den korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten, dvs. opfølgning på eksisterende henstillinger og evt. tildeling af nye henstillinger. Udspillet vedrører Frankrig, som allerede har en henstilling, samt Belgien, Finland og Italien, som i lyset af deres budgetplaner fra oktober 2014 vurderedes at være i fare for at overtræde gældsreglen. Frankrig vurderes at have gennemført budgetforbedrende tiltag, der i tilstrækkelig grad ligger på linje med stramningskravene i den nuværende henstilling fra 2013, samtidig med at den økonomiske udvikling har været svagere end ventet på tidspunktet for henstillingen. Dermed er betingelserne for en forlængelse af henstillingen opfyldt. Kommissionen fremsætter på den baggrund forslag om, at Rådet tildeler Frankrig en revideret henstilling med nye stramningskrav og frist for at bringe det offentlige underskud under 3 pct. af BNP i Kommissionen finder i sin rapport, at Belgien, Finland og Italien ud fra en samlet vurdering efterlever Stabilitets- og Vækstpagtens krav (herunder gældsreglen), og Kommissionen vil derfor ikke tildele en henstilling. Kommissionens udspil behandler ikke de ti andre lande med henstillinger (Cypern, Grækenland, Irland, Kroatien, Malta, Polen, Portugal, Slovenien, Spanien og Storbritannien). Baggrund Kommissionen har d. 27. februar 2015 offentliggjort et udspil vedrørende implementering af den korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten, dvs. opfølgning på eksisterende henstillinger og evt. tildeling af nye henstillinger. Udspillet vedrører Frankrig, som allerede har en henstilling, samt Belgien, Finland og Italien, som i lyset af deres budgetplaner fra oktober 2014 vurderedes at være i fare for at overtræde gældsreglen. Frankrig Håndtering af eksisterende henstilling Frankrig fik i 2009 en henstilling fra Rådet om at bringe sit offentlige underskud under Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 3 pct. af BNP senest i Henstillingen er siden revideret to gange, og fristen er blevet udskudt med i alt tre år. Den nuværende henstilling fra 2013 har frist i I oktober 2014 fremlagde Frankrig sin budgetplan for 2015, som viste, at underskuddet ikke ville blive bragt under 3 pct. af BNP før 2017, dvs. to år efter den nuværende henstillings frist. Indledningsvis vurderede Kommissionen, at planen var mangelfuld og bad, i et brev til den franske finansminister, landet om at specificere yderligere finanspolitiske stramninger for Den franske regering offentliggjorde derefter budgetforbedringer for 2015 svarende til ca. 0,2 pct. af BNP. Det blev dog gjort klart af Kommissionen, at Frankrig stadig var i fare for ikke at efterleve Pagtens regler, og at Kommissionen ville foretage en ny vurdering i foråret

13 D. 5. februar 2015 udkom Kommissionens vinterprognose, hvor Frankrigs underskud skønnes at udgøre 4,1 pct. af BNP i 2015, og Frankrig ser dermed stadig ikke ud til at få nedbragt underskuddet tilstrækkeligt til fristen. Kommissionen har derfor udarbejdet en rapport om Frankrigs efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten. Det skal vurderes, hvorvidt betingelserne er opfyldt for at tildele en revideret henstilling med en forlænget frist og nye stramningskrav dvs. hvorvidt Frankrig har gennemført finanspolitiske stramninger på linje med stramningskravene i henstillingen, samtidig med at den økonomiske udvikling har været svagere end ventet på tidspunktet for henstillingen eller om proceduren modsat skal optrappes med et pålæg (skærpet henstilling) og evt. en bøde. Belgien, Finland og Italien Evt. tildeling af henstilling På baggrund af landenes budgetplaner vurderede Kommissionen i november 2014, at Belgien, Finland og Italien var i fare for at overtræde Stabilitets- og Vækstpagtens gældsregel. Gældsreglen betyder, at et lands bruttogæld højst må udgøre 60 pct. af BNP. Hvis gælden udgør en større andel, skal den mindskes tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed (det vil som udgangspunkt sige, at overskridelsen skal mindskes med 1/20 årligt). For lande, som har fået ophævet en henstilling fra før november 2011, gælder en overgangsordning i de første tre år efter ophævelsen, som indebærer at landet skal gennemføre strukturelle stramninger af en vis størrelse, som sikrer overholdelse af gældsreglen i slutningen af treårsperioden. Belgiens gæld skønnes ifølge Kommissionens vinterprognose at udgøre 106,4 pct. af BNP ved udgangen af langt over grænsen på 60 pct. - og Belgien skal dermed sikre nedbringelse af gælden i overensstemmelse med gældsreglen. Da Belgien fik ophævet en EDP-henstilling i 2014, skal landet leve op til gældsreglens overgangsordning i Ordningens krav er baseret på landets gæld og økonomiske situation, og medfører, at Belgien skal nedbringe sit strukturelle underskud med 0,7 pct. af BNP årligt i perioden. Udover at der er risiko for, at Belgien overtræder gældsreglen, er der ifølge Kommissionens vinterprognose også risiko for, at Belgien har overtrådt Stabilitets- og Vækstpagtens regel om et underskud på maksimalt 3 pct. af BNP i Italiens gæld skønnes ifølge Kommissionens vinterprognose at udgøre 131,9 pct. af BNP ved udgangen af langt over grænsen på 60 pct. - og Italien skal dermed sikre nedbringelse af gælden i overensstemmelse med gældsreglen. Da Italien fik ophævet en EDP-henstilling i 2013, skal landet leve op til gældsreglens overgangsordning i Ordningen indebærer et krav om at Italien skal sikre årlige forbedringer af den strukturelle saldo af en vis størrelse. Da Italien ikke har gennemført de krævede stramninger i lægges forskellen mellem stramningskravene og de faktiske stramninger i disse to år oveni det oprindelige stramningskrav for Dette medfører et krav om strukturelle stramninger svarende til 2,7 pct. af BNP i Finland har hidtil haft en gæld under, men tæt på, 60 pct. af BNP. I Kommissionens vinterprognose skønnes gælden at vokse til 61,2 pct. af BNP i 2015 og dermed overskride grænsen på 60 pct. af BNP. Kommissionen har udarbejdet en rapport om hvert af de tre landes efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagtens krav, hvor det vurderes, om der er grundlag for at tildele en henstilling. Indhold Frankrig Kommissionens vurdering af Frankrigs efterlevelse af henstillingens stramningskrav er baseret på en helhedsvurdering, som inddrager tre forskellige opgørelsesmetoder: 13

14 Struktursaldoen 2, den korrigerede struktursaldo 3 og den såkaldte bottom-up 4 metode, dvs. summen af de direkte effekter af de enkelte finanspolitiske tiltag. Kommissionens analyse viser, at Frankrig har gennemført strukturelle stramninger på i alt 1,4 pct. af BNP i , målt ved den almindelige struktursaldo, og 1,9 pct. af BNP i målt ved den korrigerede struktursaldo. Det er henholdsvis 0,7 og 0,2 pct.-point lavere end henstillingens krav om strukturelle stramninger på i alt 2,1 pct. af BNP. De finanspolitiske stramninger målt bottom-up skønnes i alt at udgøre lige godt 1 pct. af BNP i , hvilket præcis opfylder henstillingens krav om en stramning på over 1 pct. af BNP. Samlet set skønner Kommissionen, at Frankrig i tilstrækkelig grad opfylder Stabilitetsog Vækstpagtens betingelser for en forlængelse af fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud, da Frankrig har gennemført finanspolitiske stramninger på linje med henstillingens anbefalinger, baseret på bottom-up analysen, og da konjunkturudviklingen samtidig er uventet svag i forhold til de skøn, der ligger til grund for henstillingen. Kommissionen har derfor fremsat forslag til Rådet om en revideret henstilling, der forlænger Frankrigs frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP med 2 år fra 2015 til Ved tildeling af reviderede henstillinger forlænges fristen ifølge reglerne som udgangspunkt med et enkelt år, men fristen kan forlænges med flere år, afhængigt af sagens omstændigheder. Kommissionen vurderer i denne sag, at en toårig forlængelse er passende. Dette skal ses i lyset af den svage økonomiske vækst og Frankrigs planer om strukturelle reformer. Kommissionen henviser til sin meddelelse om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten fra d. 13. januar 2015, der klargjorde, at henstillingers frister eller længden på fristforlængelser på linje med gældende regler og praksis kan tage højde for aftaler om gennemførelse af strukturreformer. Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre årlige strukturelle stramninger af en vis størrelse i de enkelte år i perioden De anbefalede stramninger udgør i alt 2,2 pct. af BNP, og Frankrig skal sikre yderligere stramninger på 0,2 pct. af BNP allerede i Desuden skal de planlagte strukturelle reformer specificeres mere konkret i det Nationale Reformprogram, og implementeringen vil løbende blive overvåget af Kommissionen. Hvis Frankrig ikke gennemfører de aftalte reformer, vil det være en skærpende omstændighed ifm. Kommissionens opfølgninger på henstillingen. Frankrig skal gennemføre tilstrækkelige tiltag og rapportere om indsatsen for at efterleve henstillingen d. 10. juni 2015 og herefter hver sjette måned. Tabel 1 Nuværende skøn for Frankrigs offentlige finanser og den reviderede henstillings stramningskrav Skønnet underskud -4,3-4,1-4,1-4,1 Skønnet strukturelt underskud -2,9-2,6-3,0-3,3 Skønnet strukturel stramning 0,3-0,4-0,3 Revideret henstilling: Anbefalet underskud -4,0-3,4-2,8 Anbefalet strukturel stramning 0,5 0,8 0,9 Kilde: Kommissionens arbejdspapir om Frankrig, SWD(2015)19 2 Struktursaldo: Den offentlige saldo renset for konjunkturernes påvirkning og effekten af engangstiltag. 3 Korrigeret struktursaldo: Struktursaldoen korrigeret struktursaldoen renset for effekten af dels uventet udvikling i den potentielle økonomiske vækst og dels ændringer i vækstsammensætningen. 4 Bottom-up: I princippet en sammentælling af de enkelte finanspolitiske tiltags direkte effekter på udgifts- og indtægtsposter, der svarer til Finansministeriets opgørelse af direkte provenuvirkninger. 14

15 Belgien Kommissionen skønner i sin analyse, at Belgien øgede det strukturelle underskud med 0,1 pct. af BNP i 2014, og i 2015 ventes stramningen at blive på 0,6 pct. af BNP. Belgien har dermed ikke gennemført de krævede stramninger på 0,7 pct. af BNP årligt. Kommissionens analyse tager udgangspunkt i en helhedsvurdering, som også inddrager relevante faktorer i overensstemmelse med reglerne. Kommissionen peger bl.a. på den ugunstige økonomiske situation, udsigten til at Belgien vil overholde MTO-reglerne og Belgiens ambitiøse reformprogram som formildende omstændigheder. Den samlede vurdering er på den baggrund, at Belgien overholder gældsreglen og ikke skal tildeles en henstilling. Ifølge vinterprognosen ventes Belgiens underskud at vokse til 3,2 pct. af BNP i 2015, og Belgien ser dermed ud til at overskride grænsen på 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer dog, at der er tale om en overskridelse, der er midlertidig (da underskuddet ventes bragt tilbage under grænsen i 2016) og begrænset (da underskuddet er mindre end 3,5 pct. af BNP). Samtidig er der tale om exceptionelle omstændigheder, da overskridelsen kan forklares med metodiske ændringer i relation til overgangen til den nye europæiske statistiske standard, ESA2010, som isoleret set øger underskuddet med 0,3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer på den baggrund, at Belgien overholder underskudsreglen, og at der ikke er grundlag for at tildele en henstilling. Tabel 2 - Kommissionens skøn for Belgiens offentlige finanser og MLSA-stramningskrav Underskud (Pct. af BNP) 2,9 3,2 2,6 Gæld (Pct. af BNP) 104,5 106,4 106,8 Skønnet strukturel stramning 0,4-0,1 0,6 Stramningskrav (inkl. akkumuleret underefterlevelse) - 0,7 1,1 Kilde: Kommissionens rapport om Belgien, COM(2015)112 Italien Italien ventes både ifølge Kommissionens forårsprognose blot at gennemføre strukturelle stramninger svarende til 0,3 pct. af BNP i 2015, og landet er dermed langt fra at leve op til stramningskravet på 2,7 pct. af BNP. Kommissionen påpeger dog, med henvisning til reglerne om relevante faktorer, en række formildende omstændigheder, som bl.a. omfatter den ugunstige økonomiske situation, udsigten til, at Italien vil overholde MTO-reglerne og Italiens ambitiøse reformplaner. Kommissionen vurderer på den baggrund, at Italien overholder gældsreglen, og at der ikke er grundlag for at tildele en henstilling. Italiens underskud har ikke overskredet 3 pct. af BNP siden Italien fik ophævet sin henstilling til fristen i 2012, om end det kom op på 3,0 pct. af BNP i 2014, og underskuddet ventes at udgøre 2,6 pct. af BNP i Tabel 3 - Kommissionens skøn for Italiens offentlige finanser og MLSA-stramningskrav Underskud (Pct. af BNP) 2,8 3,0 2,6 Gæld (Pct. af BNP) 127,9 131,9 133,0 Skønnet strukturel stramning 0,7-0,2 0,3 Stramningskrav (inkl. akkumuleret underefterlevelse) 1,1 1,2 2,7 Kilde: Kommissionens rapport om Italien, COM(2015)113 15

16 Finland Finlands bruttogæld ventes at overskride 60 pct. af BNP i Kommissionen peger på en række relevante faktorer som udgør formildende omstændigheder, herunder konjunkturernes effekt på gældskvoten, at en del af gælden er blevet optaget for at yde finansiel assistance til andre eurolande, og at Finland har opbygget betydelige aktiver i takt med den stigende gæld. Kommissionen vurderer på den baggrund, at Finland overholder gældsreglen, og at der ikke er grundlag for at tildele en henstilling. Tabel 4 - Kommissionens skøn for Finlands offentlige finanser Underskud (Pct. af BNP) 2,4 2,7 2,5 Gæld (Pct. af BNP) 56,0 58,9 61,2 Gæld Konjunkturkorrigeret (Pct. af BNP) ,8 Kilde: Kommissionens rapport om Finland, COM(2015)114 Hjemmelsgrundlag EU s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel 126. Kommissionens forslag er begrundet i Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del, dvs. i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, som senest revideret ved forordning 1177/2011. For så vidt angår beslutninger vedr. eurolande vedtages disse af Rådet med kvalificeret flertal blandt eurolandene, jf. Traktatens artikel 136. Finanspagten indførte desuden, at beslutninger omhandlende eurolande, som overtræder underskudsreglen (herunder Frankrig), vedtages med omvendt kvalificeret flertal (dvs. at Kommissionens forslag vedtages, medmindre et kvalificeret flertal blandt eurolandene stemmer imod). Det land, som beslutningen vedrører, har aldrig selv stemmeret. Dvs. at forslaget om at tildele en revideret henstilling til Frankrig skal vedtages i Rådet med omvendt kvalificeret flertal blandt eurolandene ekskl. Frankrig. Beslutninger vedr. ikke-eurolande vedtages med kvalificeret flertal blandt alle EUlande, undtagen det land, som beslutningen vedrører. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Europa-Parlamentets udtalelser Ikke relevant Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret. Statsfinansielle konsekvenser Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser. 16

17 Samfundsøkonomiske konsekvenser Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark. Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på den langsigtede samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitikken. Høring Ikke relevant. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sager under dagsordenspunktet Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten er løbende forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle sager er alle indledt og behandlet i perioden Holdning Regeringen lægger generelt vægt på, at EU-landene lever op til EU s fælles regler om finanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og der forhindres en ny eskalering af gældskrisen. Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag vedr. de pågældende landes underskudsprocedurer (om end Danmark kun har stemmeret vedr. beslutninger for ikkeeurolande). Regeringen noterer kritisk, at Frankrig med Kommissionens forslag vil have fået udskudt fristen for at nedbringe sit underskud 3 gange med i alt 5 år og i givet fald har haft underskud over 3 pct. af BNP i 9 år i perioden , og at Kommissionens vurdering indebærer, at Frankrigs efterlevelse af henstillingen er på grænsen af det tilstrækkelige. Regeringen kan dog principielt acceptere Kommissionens forslag om, at Frankrig tildeles en revideret henstilling, hvis der er generel enighed om forslaget, idet man lægger vægt på, at Frankrig som foreslået bør have to år ekstra og ikke mere, og nu leverer de relevante strukturelle reformer og anbefalede strukturelle budgetforbedringer, herunder allerede i år. Regeringen kan principielt acceptere at Belgien og Italien, i lyset af relevante faktorer, ikke tildeles en henstilling på nuværende tidspunkt, men finder det samtidig afgørende, at de krævede stramninger gennemføres mhp. at sikre en holdbar gældsudvikling, når den økonomiske situation i højere grad tilsiger det. Regeringen støtter, at Finland ikke tildeles en henstilling. 17

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med 1. Udkast til EU s budget for 2014 - Præsentation

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Europaudvalget, Finansudvalget 2005 2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7.

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 294 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 294 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 294 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2016 COM(2016) 294 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien ikke har truffet

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Spaniens nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Spaniens nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 259 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Spaniens nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Spaniens stabilitetsprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Til Finansudvalget Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. februar 2015 EU-note Europæiske semester

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10793/16 ECOFIN 675 UEM 261 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 304 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2012 med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0377 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0377 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0377 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 377 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2013

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 6 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 6 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 6 Offentligt EU-note Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Indledningen af det europæiske semester

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 16. februar 2010

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 16. februar 2010 Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10 PØU alm. del Bilag 66 Offentligt 10. februar 2010 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 16. februar 2010 Dagsorden 2. udgave 1. (FF) Revisionsrettens

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10796/16 ECOFIN 678 UEM 264 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Portugal

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.2.2015 COM(2015) 85 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN Det europæiske semester 2015: Vurdering

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0085 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0085 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0085 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.2.2015 COM(2015) 85 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG

Læs mere

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 48 Offentligt N O T A T 20. september 2015 Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 5. oktober 2015 Sagsnr. CAIJ/Isy 1. Erfaringer fra Det Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 311 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Estlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2014

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 428 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2014 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Den 28. januar 2013 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 15. februar 2013 Uddannelse Punkt

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Nederlandenes nationale reformprogram for 2014

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Nederlandenes nationale reformprogram for 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 420 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for 2014 og med Rådets udtalelse om Nederlandenes

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0336 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0336 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0336 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 336 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Luxembourgs nationale reformprogram for

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0527 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0527 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0527 Bilag 2 Offentligt 31. marts 2011 Notat vedr. indikatorer og scoreboard om overvågningen af makroøkonomiske ubalancer Resumé Som led i drøftelserne af den igangværende

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 429 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Bulgariens nationale reformprogram for 2016

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Bulgariens nationale reformprogram for 2016 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 323 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Bulgariens nationale reformprogram for 2016 og med Rådets udtalelse om Bulgariens konvergensprogram

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Christiansborg Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3074 - konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3074 - konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3074 - konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt Samlenotat Konkurrenceevnerådsmøde den 9.-10. marts 2011 (forskningsdelen) Punkt 1: Punkt 2: Punkt 3: Det Europæiske Semester: Årlig

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 295 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern DA DA

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) 5734/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 5188/17 Vedr.: ECOFIN 50

Læs mere

9235/15 pfw/top/ikn 1 DG B 3A - DG G 1A

9235/15 pfw/top/ikn 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2015 (OR. en) 9235/15 UEM 178 ECOFIN 383 SOC 345 COMPET 256 ENV 338 EDUC 164 RECH 155 ENER 196 JAI 360 EMPL 219 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 520 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om at pålægge Portugal at træffe foranstaltninger

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0254 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0254 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0254 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 254 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tjekkiets nationale reformprogram for 2015

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse

Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0800 Bilag 1 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2014 Det europæiske semester udgør

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Talepunkt til fælles samråd ( nationalt semester ) 17. marts 2016 i FEU og FIU om NRP og KP 2016 mv.

Talepunkt til fælles samråd ( nationalt semester ) 17. marts 2016 i FEU og FIU om NRP og KP 2016 mv. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0095 Bilag 2 Offentligt Talepunkt til fælles samråd ( nationalt semester ) 17. marts 2016 i FEU og FIU om NRP og KP 2016 mv. 14. marts 2016 F5/BIBJO, CHRNI KØP/FRA, MLN Samrådsspørgsmål

Læs mere

EU kommer styrket ud af krisen

EU kommer styrket ud af krisen Analysepapir, januar 13 EU kommer styrket ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Finanskrisen har været hård og skaber stadig stor usikkerhed om især europæisk økonomi. Men krisen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2009 2954 - Økofin Bilag 3 Offentligt 24. juni 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. juli 2009 1. Præsentation af formandskabets arbejdsprogram Udveksling af synspunkter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt 30. november 2010 Supplerende kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2010 1) Moms forlængelse af regel om minimumsniveau

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0338 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0338 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0338 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 338 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2016

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 21 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 21 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 21 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske Semester:

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse

Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse Europaudvalget 1 KOM (1) 9 Bilag 1 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 1 Indledning Det europæiske semester udgør rammen

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet EU og Internationalt Den 14. oktober 2015 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015 1. Miljø

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt 6. maj 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011 1) Forslag til forordning vedr. short selling mv. - Generel

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET 17. marts 2010 Center for Europa Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse Europa 2020 en strategi for

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Rumæniens nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Rumæniens nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 272 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Rumæniens nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Rumæniens konvergensprogram

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Polens nationale reformprogram for 2014

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Polens nationale reformprogram for 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 422 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Polens nationale reformprogram for 2014 og med Rådets udtalelse om Polens konvergensprogram

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere