Indholdsfortegnelse 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH NRQRPL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH NRQRPL"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ,QGOHGQLQJ 6DPPHQIDWQLQJ )UHPVNULYQLQJHQLGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH NRQRPL 'HQSULYDWHVHNWRUVHIWHUVS UJVHO 'HWSULYDWHIRUEUXJ %ROLJE\JJHULVDPWE\JJHRJDQO JVLQYHVWHULQJHU DVNLQLQYHVWHULQJHURJHUKYHUYHQHVVDPOHGHLQYHVWHULQJHU $UEHMGVPDUNHGHW $UEHMGVVW\UNHQ %HVN IWLJHOVHVXGYLNOLQJHQ /HGLJKHGVXGYLNOLQJHQ %LODJ3URGXNWLYLWHWVXGYLNOLQJHQ 8GIRUGULQJHUSnDUEHMGVPDUNHGHW / QXGYLNOLQJHQ / QXGYLNOLQJHQSn/2'$RPUnGHW %UDQFKHYLVO QXGYLNOLQJLGHQSULYDWHVHNWRU / QXGYLNOLQJHQLGHQRIIHQWOLJHVHNWRU / QXGYLNOLQJHQLGHQSULYDWHVHNWRU 'HQUHJLRQDOHO QXGYLNOLQJ / QXGYLNOLQJHQKRVYRUHVYLJWLJVWHVDPKDQGHOVSDUWQHUH

2 2

3 1. Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning Sidste års vækstafmatning blev lidt større end ventet. Men der er grund til at tro på, at afmatningen kun bliver kortvarig. De grundlæggende forhold i dansk økonomi er stadig gode. Der er pæn fremgang i reallønnen, løn- og prisudviklingen er moderat, mens overskuddene på betalingsbalance og de offentlige finanser er stigende. Når der efterhånden kommer gang i den internationale økonomi i løbet af året, ventes disse forhold at sætte sig positivt igennem i form af forstærket fremgang i produktion og beskæftigelse. LO forventer, at ledigheden kan nedbringes yderligere de kommende år uden, at der opstår væsentlig mangel på arbejdskraft og deraf følgende lønpres. Lønstigningstakten på det private arbejdsmarked er reduceret fra 4,9 pct. i 2. kvartal 21 til 4,4 pct. i 2. halvår 21. Arbejderlønningerne er senest vokset med 4 pct. på årsbasis. Den nedgang er i overensstemmelse med de aftalte stigninger i lønomkostningerne og har derfor været ventet. Fremover ventes en yderligere om end svag afdæmpning af lønudviklingen, som afspejler udviklingen i de aftalte lønomkostninger. En afgørende forudsætning for fortsat god balance i dansk økonomi er, at arbejdsstyrken vokser tilstrækkeligt de kommende år. Befolkningsunderlaget for vedvarende vækst i arbejdsstyrken er imidlertid begrænset, og derfor kræver den ønskede stigning i arbejdsstyrken, at flere personer uden tilknytning til eller i periferien af arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse. Den tidligere regering gennemførte en række regelændringer og reformer, der bl.a. skal fastholde og reintegrere potentielle førtidspensionister på arbejdsmarkedet. Allerede nu kan det konstateres, at indsatsen har båret frugt. Udstødningen fra arbejdsmarkedet, i form af tilgang til førtidspension, er reduceret drastisk. Men reformerne er langsigtede og kan virke endnu bedre, hvis de får lov. Den nye regering har et ansvar for sammen med arbejdsmarkedets parter at medvirke positivt til at øge arbejdsstyrken endnu mere. Foruden indsatsen for et mere rummeligt arbejdsmarked er det vigtigt at sikre sammenhæng og perspektiv i integrationen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. LO sigter bl.a. efter at nå til enighed med regeringen, arbejdsgiverne og kommunerne om en aftale, som med en bred vifte af tiltag kan øge de etniske minoriteters deltagelse på arbejdsmarkedet. Fokus i indsatsen skal være opkvalificering, uddannelse og jobtræning i sammenhængende forløb, som i sidste ende sikrer den enkelte ordinær beskæftigelse på helt almindelige vilkår. Der kan også være behov for at skabe bedre samspil mellem systemer og aktører i den nuværende indsats. 3

4 Dette skal følges op af en bred enighed mellem de samme parter om hele beskæftigelsesindsatsen, hvor målet er at skabe plads til alle på det danske arbejdsmarked gennem en relevant og effektiv opkvalificeringsindsats. Det seneste årti har vist, at resultater kun opnås gennem dialog og fælles løsninger mellem de ansvarlige i forhold til arbejdsmarkedet, hvor sigtet er dygtiggørelse frem for fattiggørelse. Det er af største betydning, at den nye regering forvalter de positive økonomiske forudsætninger, som den har fået i arv, på en måde, der skaber større velfærd og velstand. Og ikke forfalder til en politik, der har som resultat, at man erstatter gode eksisterende job med nye til en dårligere løn. Regeringen skal undgå at lægge hindringer i vejen for at skabe den nødvendige forståelse hos arbejdsmarkedets parter for at inddrage nye grupper på arbejdsmarkedet. Besparelserne på voksen- og efteruddannelsesområdet er i forhold til at skabe fremadrettede løsninger for arbejdsmarkedet en forkert vej at gå. I stedet for at forringe kvaliteten i uddannelsessystemet bør der satses mere på bedre uddannelser, som kan bibringe arbejdsstyrken de kvalifikationer, der er nødvendige i den stadige udvikling af service- og videnssamfundet. Det er på tide at pege på den centrale rolle, danske virksomheder har at spille, hvis flere skal have en chance på arbejdsmarkedet. Virksomhederne skal tænke bredere, når de ansætter, udvikler og afskediger medarbejdere. Hvis virksomhederne f.eks. lægger samme risikovillighed for dagen i deres personalepolitik, som når man investerer i IT, vil flere langtidsledige, tidligere syge, handicappede, ældre og personer med anden etnisk oprindelse få en chance for at vise deres evner på en arbejdsplads. Fremskrivningerne af arbejdsstyrken viser, at det om få år er nødvendigt, at virksomhederne ændrer adfærd, hvis de vil sikre sig den nødvendige arbejdskraft. Men det vil være bedre, hvis det skete nu. For hver dag, der går, før erhvervslivet ændrer personalepolitik, taber samfundet potentiale - der kunne have givet større livskvalitet og bedre levestandard blandt befolkningen. Det er et stort ansvar. Og virksomhederne lever ikke op til det endnu. LO vil forsøge sammen med regering, arbejdsgivere og kommuner at finde løsninger, så virksomhederne kan blive bedre til at løse deres samfundsopgaver i forhold til arbejdsmarkedet. 1.2 Sammenfatning Kapitel 2 giver et overblik over hovedtrækkene i den forventede økonomiske udvikling frem mod 24. 4

5 Sidste år skuffede privatforbruget og eksportfremgangen blev lavere end forudset. I år ventes konjunkturerne på ny at begynde at pege klart opad. Det er primært de kraftige lempelser af pengepolitikken i Europa og især USA, som skaber grobund for den ventede fremgang i privatforbrug og investeringer og dermed for vækst i den internationale samhandel. I Danmark giver den underliggende fremgang i realindkomsten sammen med de forbedrede internationale udsigter basis for forventninger om fornyet fremgang. I 22 ventes en vækst i bruttonationalproduktet på 1,7 pct. stigende til 2, pct. i 23, der påregnes at blive året, hvor væksten topper. Herefter forudses en lille afdæmpning til 2,2 pct. i 24, hvor konjunkturerne kommer ind i et mere normalt leje. Den økonomiske vækst ventes i perioden først og fremmest at blive trukket af den indenlandske efterspørgsel i form af privatforbrug og erhvervsinvesteringer, dog forudses også et positivt vækstbidrag fra nettoeksporten. Lønudvikling og inflation skønnes at være nedadgående i perioden, således at reallønnen er pænt voksende på et anslået årligt niveau omkring 1¾ pct. På betalingsbalancen og den offentlige sektors saldo imødeses fortsat store og solide overskud. Førstnævnte tilvejebringes af et vedvarende stort overskud på handelsbalancen i kombination med faldende rentebetalinger på udlandsgælden. Sidstnævnte betinges af forventningen om en afdæmpet stigning i de offentlige udgifter, hvor realvæksten ventes at ligge under den generelle indkomstfremgang. Kapital 3 beskriver forudsætningerne for prognosen for så vidt angår den internationale udvikling - herunder forventningerne til renter og valutakurs - og antagelserne om den økonomiske politik. I USA er der begyndende tegn på, at nedgangsperioden er overstået. Helt samme optimisme kan ikke udledes af de europæiske - især de tyske - konjunkturindikatorer - og derfor forudses vendingen i Europa først at sætte ind i 2. halvår 22. I år ventes den eksportvægtede udlandsvækst at udgøre 1, pct. stigende til 2,8 pct. til næste år, hvor de internationale konjunkturer ventes at nå et maksimum. Herefter imødeses en fremgang på 2, pct. Denne udvikling påregnes at give anledning til en fremgang i eksporten på i alt knap 3 pct. i år og herefter henholdsvis 4, og 4,3 pct. i 23 og 24. Sidste års lempelser af pengepolitikken i USA og Europa ventes at føre til et noget lavere renteniveau i 22 end i 21 som helhed. Det imødeses på trods af de seneste måneders rentestigninger, der er udtryk for de finansielle markeders forventning til kommende pengepolitiske stramninger. Den gennemsnitlige obligationsrente ventes i år at udgøre, pct., hvilket er godt ¼ pct.point lavere end i 21. De kommende år ventes centralbankerne i USA og Europa at hæve styrerenterne, hvorved den gennemsnitlige obligationsrente skønnes at vokse med knapt ½ pct.point frem mod 24.

6 Beregningsteknisk er antaget uændrede valutakurser i forhold til primo april, hvilket indebærer en stort set uændret anslået effektiv kronekurs i prognoseårene. Finanspolitikken antages svagt lempelig i overensstemmelse med regeringens aftale med Dansk Folkeparti om Finanslov 22. Det offentlige forbrug anslås i år at vokse med 1,4 pct. svarende til uændret vækst i forhold til sidste år. De kommende år ventes en afdæmpning af realvæksten i de offentlige udgifter, hvorved fremgangen i det offentlige forbrug reduceres til anslået 1, og,9 pct. i 23 og 24. De offentlige investeringer ventes at vokse med 2 pct. årligt i prognoseperioden. Kapitel 4 beskriver prognosen for udviklingen i den indenlandske efterspørgsel, for så vidt angår det private forbrug samt bolig- og erhvervsinvesteringer. Det private forbrug udviklede sig væsentlig svagere end forventet i 21, formentlig som følge af forbrugsudskydelser indtil husholdningernes tillid til økonomien er genetableret. Husholdningerne synes stadig efter terrorangreb, valg og sen finanslovsvedtagelse at udvise tilbageholdenhed i forbrugslysten. Selv om forbrugertillidsindikatoren atter var positiv med en svagt opadgående tendens ved indgangen til 22, har anskaffelsen af f.eks. biler, som faldt drastisk i år 2, først de seneste måneder vist tegn på fremgang. Detailhandlen har heller ikke haft den ventede opgang endnu. Udviklingen i beskæftigelse og realløn ventes dog sammen med renteniveauet at trække forbrugsvæksten op på knap 2 pct. i år for derefter at ligge omkring 2¼ pct. de efterfølgende år. Væksten i det samlede forbrug ventes frem til 24 især at være trukket af tjenester. I kølvandet på 99-orkanens ekstraordinære løft til aktiviteten i 2 blev boligbyggeriet i 21 reduceret kraftigt, men er nu tilbage i en mere normal udvikling. I prognoseperioden vil det fortsat høje kontantprisniveau og afdæmpede nominelle prisstigninger bidrage til en moderat fremgang i boligbyggeriet. Trods regeringens videreførelse af boligpakken ventes investeringerne i boligbyggeri, i lyset af skattestoppet og den skærpede kommuneaftale, kun at stige med 1, pct. i 22. Kommunerne ventes således at udskyde en del planlagt alment byggeri. Herefter ventes væksten - trods stor usikkerhed om kommunernes økonomi og det almene byggeri - at tiltage til omkring 3 1 /3 pct. i 23 og 24. Dog kan byfornyelsesbesparelserne hér slå igennem og true aktiviteterne. Erhvervenes bygnings- og anlægsinvesteringer ventes med en stigning på ½ pct. at holde nogenlunde uændret niveau i 22. Trods strukturændringer med serviceerhvervenes fremvækst og investeringer i informations- og kommunikationsteknologi vil der fortsat være behov for investeringer i erhvervsbyggeri til kontorog produktionslokaler, butikscentre og hoteller mv. Bygningsinvesteringerne ventes derfor at komme op på godt 3, pct. i 23 og siden ned på godt 2 pct. igen 24. 6

7 Erhvervenes investeringer i maskiner og inventar påregnes efter de senere års kraftige stigninger fortsat at vokse om end mere behersket. Væksten ventes at blive godt 3 pct. i år, hvorefter den øges med opsvinget til knap 4 pct. om året for siden at blive 2½ pct. i 24. Investeringsvæksten vil også fremover være trukket af den ventede fremgang i produktion samt yderligere udvikling/udbredelse af informations- og kommunikationsteknologier, mens transportmidler trækker den modsatte vej. Kapitel fokuserer på arbejdsmarkedet og den forventede udvikling i beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed. Det ventes, at den opadgående udvikling i arbejdsstyrken vil fortsætte de kommende år, således at der vil være knap 21. flere personer i arbejdsstyrken i 24. Væksten vil være størst i 23, hvor efterspørgselstrækket i økonomien skønnes at være højest. Beskæftigelsen skønnes at vokse med omkring 31. personer frem mod 24. Specielt i år og næste år ventes en stor beskæftigelsesfremgang på henholdsvis 12. og 11. personer, mens tilvæksten i 24 anslås at blive på omkring 8. personer. Den hurtigere vækst i de to første prognoseår tilskrives den ventede konjunkturopgang i 22 og 23, med en mere moderat vækst i 24. Det er hovedsagelig den private beskæftigelse, som trækker væksten i den samlede beskæftigelse, idet den skønnes at bidrage med omkring 6 pct. af den samlede beskæftigelsesvækst, hvilket svarer til omkring 19. personer frem mod 24. Fremgangen i den private beskæftigelse dækker over et stærkt voksende antal personer i servicesektoren, mod en tilbagegang i landbruget og fremstillingserhvervene. Jern- og metalindustrien ventes dog at have stort set uændret antal beskæftigede i 24, hvilket ligeledes gør sig gældende i bygge- og anlægssektoren. Den offentlige beskæftigelse ventes ligesom den private at være stigende frem til 24, således at der er 12. flere ansatte i 24 i forhold til i dag. Relativt set skønnes beskæftigelsesvæksten i den offentlige sektor at være omkring dobbelt så stor som væksten i den private beskæftigelse. Den stigende beskæftigelse betyder færre arbejdsløse personer. Ledigheden ventes derfor at falde med omkring 1. personer fra 21-24, hvilket giver et 24- ledighedsniveau på 13. personer. Beskæftigelsesstigningen overstiger således faldet i ledigheden, hvilket betyder, at flere personer uden for arbejdsstyrken kommer i beskæftigelse de kommende år. Det sker både som følge af et stigende efterspørgselstræk fra de private virksomheder og større fokus og indsats på at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, som er en af de store arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. I kapitel 6 belyses netop nogle af disse udfordringer på arbejdsmarkedet, specielt fokuseres på aspekterne omkring en sammenhængende beskæftigelsespolitik og det rummelige arbejdsmarked. 7

8 Beskrivelsen koncentreres omkring førtidspension, fleks- og skånejob, revalidering samt den kommunale aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Antallet af personer på førtidspension er faldet i takt med, at der forud for tilkendelse af førtidspension skal ske en afdækning af erhvervsevnetabet, bl.a. gennem arbejdsprøvning, uddannelse, fleksjob og anden aktivering. Det betyder samtidig, at flere nye førtidspensionister har deltaget i en eller anden form for forebyggende foranstaltning forud for tilkendelsen af pensionen. Væksten i antallet af fleksjob er fortsat med omkring 1. job i kvartalet, mens oprettelsen af skånejob nærmest er gået i stå. Det stadig stigende antal fleksjobbere betyder samtidig, at antallet af personer på ledighedsydelse er tiltagende. Det er specielt de offentlige arbejdsgivere, der har været gode til at skabe nye fleks- og skånejob, mens den private sektors andel blot udgør omkring 4 pct. på trods af, at den tegner sig for 7 pct. af den samlede beskæftigelse. Antallet af personer på revalideringsydelse er stagneret, mens antallet af modtagere af løntilskud ved optræning og under uddannelse er stadig aftagende. Stadig flere kontanthjælpsmodtagere bliver aktiveret, det er specielt brugen af kombinerende forløb, som vinder frem. I kapitel 7 er den inden og udenlandske lønudvikling nærmere beskrevet. Lønstigningerne på DA-området lå i 3. og 4. kvartal sidste år på 4,4 pct. Dermed fortsatte den stabile lønudvikling, der dog i 2. kvartal 21 blev kortvarigt afbrudt af en stigning på 4,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Udviklingen i 2. kvartal kan dog forklares ved virkningen af, at fornyelseslovens fridage blev konverteret til fire feriefridage. Efter at arbejderne siden starten af 2 har haft en højere lønvækst end funktionærerne, blev denne tendens brudt i årets to sidste kvartaler. Funktionærernes lønninger voksede således henholdsvis, og,8 pct.point hurtigere end arbejdernes lønninger i 3. og 4. kvartal. Det ventes, at lønningernes stigningstakt i løbet af 22 vil aftage en anelse, idet virkningen af de ekstra feriefridage bortfalder fra og med 2. kvartal. Således anslås lønningerne i resten af fremskrivningsperioden af vokse med omkring 3 3 /4 pct. på årsbasis. Den internationale lønudvikling var i 4. kvartal 21 kendetegnet ved aftagende stigningstakter. Der var samtidig stor divergens landene imellem. Mens Holland gennem 21 oplevede lønstigninger på omkring 6 pct., voksede de tyske lønninger gennemsnitligt med under 2 pct. sidste år. I Japan faldt de nominelle lønninger i 21, som det også var tilfældet i Blandt de nordiske lande lå Norge og Finland på niveau med Danmark, mens de svenske lønninger med en stigningstakt på omkring 3 pct. udviklede sig noget langsommere. 8

9 2. Fremskrivningen i dansk økonomi i hovedtal Sidste år blev nedgangen i væksttempoet større end forudset. Hovedårsagen var en skuffende udvikling i privatforbruget og en lavere eksportvækst end ventet. På denne baggrund er de umiddelbare vækstudsigter for 22 nedjusteret en smule. Der ventes dog fortsat en fornyet konjunkturopgang i 22, som især tager fart i 2. halvår. Bruttonationalproduktet skønnes at vokse med 1,7 pct. i år. Da de grundlæggende økonomiske forhold er gode i dansk økonomi, vil det opsparede potentiale fra de foregående år kunne slå fuldt igennem på privatforbruget, når der først er taget hul på opsvinget. Derfor er der basis for en pæn vækstfremgang i 23 på 2½ pct. I 24 ventes en knap så høj vækst på ca. 2¼ pct., efterhånden som opsvinget kommer ind i en mere moden fase. Fremskrivningens hovedtal er summeret i tabel 2.1. Tabel 2.1 Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, Mia. kr Procentvis stigning i faste priser Privatforbrug 613,6 1,7 2,4 2,2 Offentligt forbrug 326 1,4 1,4 1,,9 Offentlige investeringer 22 3, 2, 2, 2, Boligbyggeri 61-13,1 1, 3,2 3,4 Erhvervsinvesteringer 2 2,7 2,6 3,8 2,3 Eksport 67 3,1 2,9 4, 4,3 - heraf industrieksport 27 3, 3,,6 4, Import 491 3,8 2,9 4,4 3,9 Lagerinvesteringer -1,8,4 1) -,1 1), 1), 1) BNP 1.296,9 1,7 2, 2, personer Beskæftigelse heraf privat heraf offentlig Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Mia. kr Betalingsbalance 2,6 33,9 37, 42, 4,6 Offentlig sektors saldo 32,7 34, 28,4 31,7 34, Pct Gns. obligationsrente 6,3,8,,7,9 Inflation 3, 2,4 2,2 1,9 1,9 Vækst i huspriser 6, 6, 1, 1, 1, Lønstigningstakt 3,7 4,4 3,8 3,6 3,7 1) Årlig ændring i pct. af foregående års BNP. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 9

10 I år ventes den underliggende fremgang i de disponible realindkomster i højere grad at slå igennem på privatforbrug end i de 3 foregående år. Et varsel herom er vendingen i bilkøbet, der er meget konjunkturafhængigt. Sidste års skuffende forbrugsfremgang på godt ½ pct. må påregnes at have opbygget et forbrugsefterslæb, som vil give en ekstra forbrugsfremgang, når husholdningerne først begynder at sætte indkøbene i vejret. Privatforbruget ventes på den baggrund at vokse med 1,7 pct. i år og 2,4 pct. til næste år, hvor fremgangen topper. Det offentlige forbrug anslås i år at vokse med 1,4 pct. svarende til sidste års stigningstakt. De offentlige budgetter tilsiger en lidt højere vækst, som følge af (amts-) kommunernes overskridelser af økonomiaftalerne med den tidligere regering. Arbejdsmarkedet synes dog ikke at være i stand til at honorere en stor fremgang i den offentlige beskæftigelse. I 23 og 24 ventes en offentlig forbrugsudvikling omkring 1 pct. årligt i overensstemmelse med regeringens målsætninger. De offentlige investeringer ventes efter den stærke fremgang gennem de to seneste år at have overstået den væsentligste kapacitetstilpasning på ældre- og skoleområdet. I alle prognosens år skønnes de offentlige investeringer at vokse pænt, men behersket, med omkring 2 pct. om året. Sidste års stærke fald i boligbyggeriet var et engangsforhold, der skyldtes den ekstraordinære høje aktivitet i 2, som følge af orkanen i december I prognoseperioden forudses en moderat fremgang i boligbyggeriet, der ventes at vokse med 1, pct. i år og yderligere med omkring 3 1 /3 pct. i 23 og 24. Det støttede byggeri påregnes ikke i år at få det omfang, som boligpakken isoleret set kunne tilsige, bl.a. på grund af usikkerhed efter regeringens henstilling til kommunerne om at udskyde allerede budgetterede udgifter. Det private boligbyggeri ventes kun at vokse moderat, som følge af et lille fald i de reale huspriser i prognoseperioden. Væksten i erhvervsinvesteringerne skønnes at følge udviklingen i produktionen og toppe med en vækst på knap 4 pct. i 23, hvor produktionsfremgangen er størst. På trods af sidste års afmatning vokser de samlede erhvervsinvesteringer med knap 2,6 pct. i 22, hvilket skyldes en fortsat meget høj vækst i softwareinvesteringerne. Denne udvikling påregnes at fortsætte de kommende år. Bygningsinvesteringerne skønnes først at vokse pænt fra 23, med mindre besparelserne på byfornyelsen slår igennem. Sidste års internationale afmatning har begrænset stigningen i eksporten i 21. Den samlede eksportfremgang i 21 på godt 3 pct. blev altovervejende holdt oppe af tjenesteeksporten. Efterhånden som det forventede internationale opsving tager fart, vil eksporten også øges. Det gælder især industrieksporten, der anslås at vokse med ½ pct. i 23. Stigningstakten i importen skønnes i år at ligge på knap 3 pct. Det er især eksport og maskininvesteringer, der ventes at trække importen op, mens bidraget fra privatforbruget i indeværende år stadig er behersket. Først til næste år vil privatforbruget for alvor trække øget import med sig, hvorved importvæksten øges til ca. 4½ pct. i 23 for derefter at afdæmpes lidt i 24. 1

11 Sidste års lageropbygning lagde en bund under vækstafmatningen. I år ventes et lille negativt vækstbidrag fra lagrene, som forventes nedbragt, når opsvinget sætter ind. De følgende år imødeses uændrede lagerbeholdninger. Den skønnede vækstsammensætning - fordelt på vækstbidrag - er vist i tabel 2.2. Tabel 2.2 Vækstbidrag til årlig stigning i BNP, pct.point Privat forbrug,3,8 1,2 1, Offentligt forbrug,3,3,3,2 Offentlige investeringer,1,,, Boligbyggeri -,6,1,1,1 Erhvervsinvesteringer,,4,6,4 Nettoeksport -,1,2,3,4 Lagerinvesteringer,4 -,1, -,1 BNP,9 1,7 2, 2,2 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Det ventede opsving skønnes at trække beskæftigelsen op med 12. personer i år. Det er ensbetydende med, at stagnationen i beskæftigelsen siden 2. halvår 21 afløses af fornyet fremgang. Den midlertidige afmatning i 21 har, som forudset i Øje på beskæftigelsen 21/2, ikke ført til mærkbar nedgang i den samlede beskæftigelse, idet virksomhederne efter alt at dømme først har villet vurdere omfang og længde af afmatningen, inden de har ønsket at drage personalepolitiske konsekvenser. I 23 skønnes fremgangen i beskæftigelsen opretholdt på samme niveau som i år, hvorefter væksten reduceres til 8. personer i 24. I alt skønnes beskæftigelsen at vokse med 31. personer i prognoseperioden. Beskæftigelsen i den private sektor tegner sig for en fremgang på anslået 19. personer, mens den offentlige beskæftigelse ventes at stige med i alt 12. personer. I den private sektor er det serviceerhvervene, der påregnes at trække beskæftigelsesfremgangen med en stigning på omkring 36. personer frem mod 24. Til gengæld ventes beskæftigelsen inden for fremstillingsvirksomhed og landbrug reduceret med henholdsvis 1. og 7. personer i prognoseperioden, mens beskæftigelsen i byggeriet imødeses at holde sig nogenlunde uændret. De kommende år er der stadig basis for fremgang i arbejdsstyrken, hvor omkring 21. personer (netto) ventes at komme ud på arbejdsmarkedet. Fremgangen overstiger den underliggende stigning i antallet af personer i de erhvervsaktive aldre, men stimuleres af opsvinget og de deraf følgende flere jobåbninger. Derudover ventes, at indsatsen for et mere rummeligt arbejdsmarked intensiveres, og at de lovændringer, der blev vedtaget under den forrige regering på f.eks. førtidspensionsområdet, føres ud i livet. Øje på beskæftigelsen 21/2 forudså en svag forbigående stigning i ledigheden. Stigningen har imidlertid været marginal, da aktiveringsomfanget har udviklet sig stærkere end forventet. Det kan ikke afvises, at ledigheden på månedsbasis i den kommende tid vil udvise små stigninger, men ledigheden ventes derefter at falde, så arbejdsløsheden for året som helhed udgør anslået 14. personer. Den vigende tendens ventes videreført de kommende år, hvor ledigheden gradvist skøn- 11

12 nes nedbragt til 13. personer i 24. Overskuddet på betalingsbalancen er solidt og udgjorde sidste år knap 34 mia. kr. De kommende år ventes stigende handelsoverskud og faldende rentebetalinger på udlandsgælden at føre til en gradvis stigning i det samlede betalingsbalanceoverskud, der i 24 anslås at udgøre knap 46 mia. kr. Det offentlige budgetoverskud forudses også fortsat at være solidt. I år imødeses et fald i overskuddet, som følge af omlægningen af den særlige pensionsordning (SP) til en individuel pensionsordning, der ikke indgår i opgørelsen af de offentlige skatteindtægter. Omlægningen antages først at få virkning fra 22, hvorved det offentlige budget isoleret set forringes med 7 mia. kr. Overskuddet ventes i år at udgøre knap 28, mia. kr., hvilket i takt med opsvinget og den beherskede udvikling i det offentlige forbrug stiger til anslået knap 3 mia. kr. i 24. Den gennemsnitlige obligationsrente har i kraft af pengepolitiske lempelser været faldende i 21. Selv om renteniveauet siden december 21 er steget i forventning om fremtidige renteforhøjelser, betyder sidste års fald, at den gennemsnitlige rente i 22 ventes at være anslået ¼ pct.point lavere end i 21. I 2. halvår 22 ventes centralbankerne at påbegynde en gradvis hævelse af styrerenterne, hvilket skønnes at føre til en stigning i den gennemsnitlige obligationsrente i 23 og 24 på knap ¼ pct.point om året. Inflationen ventes aftagende i prognoseperioden fra et niveau i overkanten af 2 pct. i år til knap 2 pct. i 23 og 24. Det afspejler bl.a. forudsætningen om mere stabile oliepriser og forløbet i lønstigningstakten fra 22 og frem. Himmelflugten i huspriserne påregnes ophørt og afløst af mindre nominelle stigninger på 1, til 1, pct. årligt frem mod 24. Det er ensbetydende med reale prisfald på boligmarkedet, der bl.a. er afstedkommet af det stigende renteniveau. Den generelle konjunkturfremgang forventes at lægge en bund under huspriserne således, at der efter alt at dømme ikke vil optræde egentlige nominelle prisfald de kommende år. Lønstigningstakten forventes at fortsætte sin nedadgående bane. I 22 påregnes en gennemsnitlig lønstigning på 3,8 pct., hvilket reduceres yderligere til 3,6 pct. til næste år. I 24, hvor der skal fornys overenskomster på LO/DA-området, ventes lønstigningstakten marginalt forøget. Løn- og prisudviklingen indebærer, at reallønnen skønnes at vokse med 1,6 pct. i indeværende år stigende til 1,8 pct. i 24. Den pæne fremgang i reallønnen medvirker til stigningen i privatforbruget, der er en af de drivende kræfter bag den økonomiske fremgang. 12

13 3. Fremskrivningens forudsætninger I dette kapitel præsenteres forudsætningerne for den indenlandske konjunkturvurdering. Først betragtes udsigterne for den internationale økonomi med fokus på Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Dernæst ses på, hvilke konsekvenser udviklingen har for valutakurs- og (real)renteudviklingen. Endelig gennemgås forudsætningerne omkring den økonomiske politik og den offentlige økonomi. 3.1 Den internationale økonomi En række indikatorer for den økonomiske udvikling tyder på, at USA er sluppet med skrækken for en dyb recession og er inde i et begyndende opsving. Til gengæld lader tydelige tegn på opsving i de europæiske lande vente på sig - med Sverige som en vigtig undtagelse. Den centrale tyske økonomi har i 2. halvår 21 været præget af tilbagegang, og der er kun få spæde indikationer på, at afmatningen er ved at klinge ud. I Japan, som er verdensøkonomiens 3. kraftcenter, er der stadig dyb krise. På trods af kraftige vækststimulanser fra den offentlige sektor er der fortsat nedgang i produktionen. Sammenlignet med Øje på beskæftigelsen 21/2 er de internationale vækstforventninger nedjusteret i 22, da tilbagegangen i størstedelen af Europa har vist sig kraftigere end antaget. Uanset de lavere vækstforventninger er det et positivt tegn, at vendingen i USA efter alt at dømme er ved at indtræde. Dermed ser forventningen om et amerikansk opsving i løbet af 1. halvår 22 - jf. Øje på beskæftigelsen 21/2 - ud til at blive indfriet. Det ventede opsving i USA bliver båret frem af kraftige pengepolitiske lempelser fra den amerikanske centralbanks side. Men også stærke finanspolitiske lempelser er med til at trække amerikansk produktion i gang. I Europa har ECB lagt en lidt mindre aktiv linie sammenlignet med amerikanske forhold. Flere europæiske lande har dog også lempet finanspolitikken, hvilket ligeledes bidrager til det ventede opsving i Europa i 2. halvår 22. Dertil kommer, at Europa gennem øgede eksportmuligheder til det amerikanske marked, vil få en positiv vækstimpuls fra verdens stærkeste økonomi. Det påregnede opsving i USA og efterfølgende i Europa må ventes at føre til stigende renter i løbet af prognoseperioden. Centralbankernes ønsker til stramninger af pengepolitikken hænger traditionelt sammen med forventningerne til udviklingen i inflationen, som i 21 er reduceret i takt med nedgangen i energi- og fødevarepriser. I USA er prisstigningstakten faldet meget kraftigt, og inflationen er nu under en procent. På den anden side af Atlanten har den europæiske inflation ikke reageret nær så kraftigt i nedadgående retning i 21 og er derudover steget de 13

14 første måneder af 22 til omkring 2, pct. Det øger risikoen for, at ECB hæver sin styrerente på et tidligt tidspunkt i det ventede opsving. I samme retning trækker de seneste ugers stigning i olieprisen, som aktuelt er steget til over 2 $ pr. tønde, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Oliepris, USD og DKK pr. tønde 86' ' Oliepris i USD Oliepris i DKK Anm.: Sidste observation er uge 14. Kilde: WEFA, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger. Den igangværende krise i mellemøsten har afstedkommet den kraftige stigning i olieprisen. Bl.a. har Irak for nyligt annonceret et 3-dages produktionsstop for at lægge yderligere internationalt politisk pres på Israel. Siden årets begyndelse er olieprisen steget med 3 pct. Holder dette niveau året ud vil olieprisen - målt i amerikanske dollar - i 22 dog kun stige med knapt 2 pct. i forhold til sidste år. Udviklingen i olieprisen er en betydelig usikkerhedsfaktor i det internationale konjunkturbillede, hvor styrken i det ventede opsving kan risikere at blive væsentligt svækket, såfremt olieprisstigningerne fortsætter. I denne prognose er det på linie med sidste udgave af Øje på Beskæftigelsen lagt til grund, at de olieeksporterende landes samarbejdsorganisation, OPEC 1, holder fast i deres mål om at styre udbuddet af råolie på verdensmarkedet, så olieprisen ligger inden for et bånd på 22 til 28 USD pr. tønde (19 liter). Troen på et opsving i USA har endnu ikke sat sig afgørende spor på aktiemar- 1 Organisationen tæller 11 lande (Algeriet, Indonesien, Iran, Irak, Kuwait, Libyen, Nigeria, Qatar, Saudi Arabien, UAE og Venezuela) og repræsenterer omtrent 4 pct. af udbuddet af olie på verdensmarkedet samt op mod ¾ af verdens kendte oliereserver. 14

15 kederne, hvor kursniveauet på amerikanske selskaber stort set ligger på samme niveau som ved årets start, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Aktiekursudviklingen, primo 2 = 1,QGHNVSULPR 14,QGHNVSULPR KAX, Danmark Standard & Poor's composite, USA 8 6 Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området Anm.: Sidste observation er uge 14. Kilde: Wefa samt egne beregninger. Det er dog værd at hæfte sig ved, at kursfaldene i kølvandet på terrorangrebet den 11. september er fuldstændigt overvundet. Det betyder, at terrorhandlingen ikke længere påvirker de amerikanske forbrugere negativt gennem en forringet finansiel formue. Privatforbruget i USA er da også vokset kraftigt fra 3. til 4. kvartal 21. I Danmark har udviklingen i aktiekurserne ikke den samme realøkonomiske betydning som i USA, hvor en langt større del af husholdningerne har placeret deres individuelle opsparing i aktier. De danske forbrugere ejer først og fremmest aktier gennem deres pensionsopsparing, hvor kortsigtede ændringer på de finansielle markeder ikke slår igennem på de afgivne pensionstilsagn. Udviklingen på de vigtigste danske eksportmarkeder I 2. halvår 21 har Tyskland oplevet faldende produktion i to på hinanden følgende kvartaler. Tyskland er dermed i, hvad nogle rent teknisk definerer som recession. Produktionen er blevet trukket ned af en faldende eksport, der også har ført til kraftige fald i investeringerne. Dertil kommer, at privatforbruget har været i direkte tilbagegang i sidste halvdel af 21. Der er endnu kun ganske få indikatorer, som peger på, at tilbagegangen er ved at klinge ud i Tyskland. Blandt dem er tillidsindikatorer for virksomheder og forbrugere. Også forventningerne til udviklingen i ledigheden peger i positiv retning. 1

16 Tyskland, der aftager knapt 2 pct. af den danske vareeksport, er det enkeltland, der har størst betydning for den økonomiske udvikling i Danmark. Billedet af en konjunkturvending er klarere hos Danmarks næstvigtigste handelspartner Sverige, hvor 4. kvartal 21 bød på fremgang i produktionen, især trukket af investeringer og offentligt forbrug. Forbrugertilliden er siden sidste efterår steget pænt, og industriproduktionen stiger nu også. Den svenske Rigsbank hævede den 19. marts, som den første centralbank, sin styrerente med ¼ pct.point fra 3¾ til 4 pct. Indgrebet skete for at stabilisere inflationen, der de seneste år er steget til omkring 3 pct., hvilket kombineret med en ventet international fremgang har givet anledning til stramningen af pengepolitikken. Med en fremgang på 2,4 pct. sidste år ser Storbritannien ud til at være sluppet nådigt igennem den internationale afmatning. Økonomien har siden 1993 været inde i en gunstig udvikling, som fortsatte stort set uforandret sidste år. Først i 4. kvartal 21 stagnerede produktionen. I år ventes kun en mindre nedgang i den økonomiske vækst, som herefter på ny påregnes at komme op i tempo. Den vedvarende vækst er stimuleret af en lempelig pengepolitik. Bank of England har sænket sin styrerente til 4 pct., hvilket er det laveste niveau siden 194. Frankrig ser ligeledes ud til at slippe forholdsvist helskindet gennem det internationale konjunkturtilbageslag. Stigningen i bruttonationalproduktet blev sidste år nedbragt til 2 pct. efter den seneste tre årsperiode med vækstrater omkring 3-3, pct. Den franske regering har i 2 gennemført skattelettelser, hvilket har stimuleret den økonomiske fremgang. I 22 har regeringen slækket på ambitionerne om at nedbringe det offentlige budgetunderskud i drastisk tempo, hvilket modvirker, at den økonomiske afmatning bliver for kraftig og langvarig. De seneste måneder har de fleste nøgletal fra amerikansk økonomi tegnet et billede af en økonomi, der meget hurtigt har overvundet sidste års tilbageslag. I betragtning af, at den forudgående højkonjunktur varede 9 år, er det en meget kort tilpasningsperiode. Efter et fald i 3. kvartal 21 har det amerikanske BNP i 4. kvartal rettet sig med en lille fremgang. USA slap dermed med skrækken for den meget debatterede recession. I starten af 22 er forbrugertilliden steget pænt, og ledigheden er faldet. Endelig kan man også hæfte sig ved den begyndende fremgang i industriproduktionen. Japan er stadig i dyb recession. Sidste år faldt bruttonationalproduktet med ½ pct., bl.a. som følge af stort set stagnerende privatforbrug og kraftig faldende eksport. Krisen har resulteret i deflationære tilstande, og priserne er nu for 3. år i træk reduceret, sidste år med ¾ pct. Gentagne forsøg på at bringe økonomien på ret køl er ikke lykkedes. Pengepolitikken er lempet, så renteniveauet i den korte ende stort set er på nulpunktet, men da priserne er faldende, er realrenten alligevel positiv. IMF anbefaler nu, at man ligefrem søger at trykke flere penge for at bremse deflationen. Det offentlige forbrug har været i kraftig vækst de seneste 3 år, men det har indtil videre ikke haft afsmittende virkning på den private sektor. I prognoseperioden ventes Japan først at opnå fremgang i 23 og 24, men opgangen forudses at blive forholdsvis svag de første år. 16

17 Sammenfatningen af den forventede og forudsatte vækst hos vores vigtigste samhandelspartnere er vist i tabel 3.1. Tabel 3.1 Realvækst i BNP, pct Tyskland,7,8 2, 2, Sverige 1,4 1,9 3, 2,4 Storbritannien 2,4 2, 2,9 2,4 Norge 1, 1,7 2,2 1,8 USA 1,2 2,1 3, 2,9 Frankrig 2, 1,4 2,8 2, Holland 1,1 1,3 2,9 2,8 Belgien 1, 1,2 2, 2,4 Italien 1,8 1,3 2,8 2, Finland,7 1,4 3,2 2,6 Japan -,4-1,1,7 1, Udlandsvækst (eksportvægtet) 1,3 1, 2,8 2, Danmark 1,2 1,7 2,4 2,2 Kilde: OECD, IMF og Europa-kommissionen samt egne beregninger og skøn. Væksten i Danmark og den eksportvægtede udlandsvækst fulgtes ad i 21. I år ventes fremgangen i Danmark at overstige den internationale vækst med knap ¼ pct.point, hvorefter forholdet vender i 23 og 24, når der for alvor kommer tryk på det internationale opsving. 3.2 Valuta- og renteudviklingen Valutaudviklingen Den effektive kronekurs ligger i øjeblikket ca. 3, pct. over det seneste lavpunkt fra slutningen af 2, jf. figur 3.3. Stigende effektiv kronekurs forbedrer på den ene side det danske bytteforhold over for udlandet (eksporten kan finansiere mere import), men på den anden side svækkes danske virksomheders konkurrenceevne. Styrkelsen er dog kommet efter en fem-årig periode, hvor den effektive kronekurs blev svækket med 1 pct. - primært som følge af, at amerikanske dollar og britiske pund blev mere værd over for euro (D-mark), men også som følge af en selvstændig styrkelse af den svenske krone. 17

18 Figur 3.3 Den effektive kronekurs,qghnv ,QGHNV Anm.: Sidste observation er uge 14. Kilde: Danmarks Nationalbank. I starten af dette år har den effektive kronekurs været vigende. Det skyldes, at styrkelsen af svenske kroner og amerikanske dollar er slået igennem på kronekursen, jf. figur 3.4. Figur 3.4 DKK i forhold til udvalgte valutaer, indeks primo 1999=1,QGHNVSULPR 1,QGHNVSULPR 1 14 DKK/USD DKK/GBP DKK/SEK 11 1 DKK/EURO Anm.: Et fald i kursen indebærer en svækkelse af den pågældende valuta relativt til den danske. Sidste observation er uge 14. Kilde: Danmarks Nationalbank

19 I prognosen er der rent teknisk antaget en konstant effektiv kronekurs i fremskrivningsperioden, hvilket betyder, at kronekursen i 22 ligger nogenlunde på niveau med sidste års gennemsnitlige kurs. Den danske og internationale renteudvikling Renteudviklingen har i 21 været præget af de pengepolitiske lempelser i USA og Euro-området, hvilket især har ført til kraftige rentefald i den korte ende af markedet. Den amerikanske centralbank har siden starten af 21 sænket renten 11 gange, hvilket har frembragt et historisk lavt niveau på 1,7 pct. i den amerikanske styrerente. I samme periode har ECB sænket renten 4 gange, hvorved den europæiske styrerente nu ligger på 3,2 pct. Danmarks Nationalbank har stort set fulgt ECB s nedsættelser og har siden begyndelsen af 21 reduceret reporenten med 1,8 pct.- point til det nuværende niveau på 3, pct. Den højere inflation i euro-området betyder, at realrenten - som har betydning for forbrug og investering - ikke er så forskellig på hver sin side af Atlanten. Resultatet af de pengepolitiske lempelser har været kraftige fald i de korte renter, der på 12 måneders niveau er reduceret med over 1½ pct.point i løbet af 21. Gennemslaget på de længere stats- og realkreditobligationer har været noget mindre, f.eks. er den 1 årige statsobligation faldet under ½ pct. i den tilsvarende periode, jf. figur 3.. Figur 3. Den danske renteudvikling årig realkredit måneders rente 1 årig statsobligation Anm.: Serien for den toneangivende 3-årige realkreditobligation svarer til 6 pct. 226 indtil , herefter 6 pct. 229 indtil og herefter 6 pct Sidste observation er uge 14. Kilde: Danmarks Nationalbank. 3 19

20 Siden slutningen af 21 har de finansielle markeder indiskonteret forventninger om fremtidige renteforhøjelser i markedsrenterne. Det har bl.a. givet sig udtryk i en stigning på over ½ pct.point i den 1-årige rente, der nu ligger omkring 4,2 pct., selvom Nationalbankens reporente har været konstant i samme tidsrum. Det internationale opsving ventes at føre rentestigninger med sig, således påregnes både den amerikanske og europæiske centralbank at hæve styrerenterne i 2. halvår 22. Størstedelen af denne rentestigning vurderes allerede at være indregnet i markedsudviklingen, hvorved de korte renter kun skønnes at være svagt stigende i den resterende del af 22. I 23 og 24 ventes de pengepolitiske stramninger at slå direkte igennem på de korte markedsrenter. Der påregnes ikke den samme stigning i de mellemlange og lange obligationsrenter, hvor niveauet i starten af den forventede konjunkturvending er noget højere. Den antagne udvikling er ensbetydende med en indsnævring af rentestrukturen frem mod 24. I tabel 3.2 er prognosens rente- og valutakursforudsætninger gengivet. Tabel 3.2 Rente og valutakursforudsætninger Rente på 1-årig statsobligation, pct. 4,6 4,2 4,6, Rente på 1-årig statsobligation, pct.,2,6,9,9 Rente på 3-årig realkreditobligation, pct. 1) 6, 6,6 6,7 6,7 Effektiv kronekurs (indeks 198=1) 96,8 96,7 96,7 96,7 1) Baseret på den toneangivende 6 pct. obligation, jf. anm. til figur 3.. Kilde: Egne beregninger og skøn. Efter en midlertidig nedgang i realrenten i indeværende år - i kølvandet på de pengepolitiske lempelser - påregnes realrenten at stige i 23 og 24. Stigningen sker i kraft af det voksende nominelle renteniveau kombineret med en stabil og lav inflation. I 24 ventes realrenten at tangere niveauet fra 1997, jf. figur

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning...4

1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning...4 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning...4 )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU 3.1 Den internationale økonomi...12 3.2 Udviklingen

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Indholdsfortegnelse ,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ ,QGOHGQLQJ 6DPPHQIDWQLQJ )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU

Indholdsfortegnelse ,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ ,QGOHGQLQJ 6DPPHQIDWQLQJ )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU Indholdsfortegnelse,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ,QGOHGQLQJ 6DPPHQIDWQLQJ )UHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPLLKRYHGWDO )UHPVNULYQLQJHQVIRUXGV WQLQJHU 'HQLQWHUQDWLRQDOH NRQRPL 9DOXWDRJUHQWHXGYLNOLQJHQ 'HQ NRQRPLVNHSROLWLNRJGHQRIIHQWOLJH

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder

AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder Nr.: 9/ Den. september Europa fortsat i lavt gear De forløbne måneder af er den amerikanske økonomi fortsat den positive udvikling, som påbegyndtes allerede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Boligmarked

AKTUEL STATISTIK Tema: Boligmarked AKTUEL STATISTIK Tema: Boligmarked Nr. / Den 7. november Boligmarkedet står foran en større afkøling Fremgangen i det private forbrug bidrager i høj grad til højkonjunkturen i dansk økonomi. Det private

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, CAND.SCIENT.OECON, PH.D., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, STUDENTERMEDHJÆLPER KENNETH BEIERHOLM, BA.OECON

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015

Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015 9. april 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Signalerne har været

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere