Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B"

Transkript

1 p Øresundsguide 2014 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

2 Indholdsfortegnelse Vi har i denne folder redegjort for de skattemæssige konsekvenser for de lønmodtagere, der er bosat i henholdsvis Danmark og Sverige, og som arbejder på den anden side af Sundet. De såkaldte øresundspendlere. Folderen er ikke udtømmende. Således er det i hvert enkelt tilfælde nødvendigt at foretage en beregning af de skattemæssige konsekvenser ved pendling. Dette gælder især, når lønmodtagerne arbejder i begge lande. Folderen kan derfor ikke anvendes som grundlag for konkret skatterådgivning, idet der for de enkelte pendlere er så mange forhold, der kan spille ind, at denne fremstilling ville være helt uoverskuelig, hvis vi skulle eksemplificere alle muligheder. Personskatterne er generelt nedsat både i Sverige og i Danmark. Der er fradrag for renteudgifter i Sverige. For ægtefæller får dette imidlertid ikke stor betydning, idet dette blot indebærer, at uudnyttede rentefradrag ikke overføres til ægtefællen i Danmark, medmindre man vælger beskatning efter SINK-skatteordningen, der er en særlig bruttoskat for begrænset skattepligtige. Hvis man er omfattet af SINK-beskatningen, kan man ikke få fradrag for renteudgifter i Sverige. Fra 1. januar 2014 er procenten for SINK-beskatning ændret til 20%, hvor den tidligere var 25%. Af andre ændringer i Sverige kan nævnes afskaffelse af fradrag for fagforeningskontingent og A-kassebidrag. For gifte grænsependlere bosiddende i Sverige er der sket den forringelse, at det særlige ægtefællefradrag eller ekstra personfradrag er blevet afskaffet ved den danske skatteberegning. Generelt er det sådan, at nettoprovenuet ved at arbejde i Sverige er væsentligt mindre for medarbejdere i lavindkomst- og mellemindkomstgruppen, hvis virksomhedens samlede lønudgift skal være uændret. For højtlønnede vil provenuet i visse tilfælde være større, idet fordelen med SINK-skatten først for alvor bliver aktuel for denne indkomstgruppe. Hensynet til social sikring skal også iagttages, og der er blandt andet sket ændringer i forhold til lønmodtagere med bijob samt lønmodtagere, der samtidig har selvstændig erhvervsvirksomhed. Svenskere i lavindkomstgruppen vil i mange tilfælde med fordel kunne søge arbejde i Danmark, idet den samlede skat i Danmark er lavere, hvis der tages højde for arbejdsgiverafgiften i Sverige. Vi ønsker med folderen at støtte overvejelserne om at arbejde, at flytte bopæl eller at etablere virksomhed på den anden side af Øresund, det være sig i Danmark eller i Sverige. Oktober 2014 Skatteafdelingen 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Øresundspendlere 4 2. Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Fuld skattepligt til Danmark Begrænset skattepligt til Sverige Dobbeltbeskatning Hvor er lønmodtageren socialt sikret? Løn Lønmodtager, der har indkomst fra selvstændigt erhverv Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Sverige? Beskatning i Sverige efter de almindelige regler SINK-beskatning Sociale afgifter Kørsel i Danmark med svensk indregistreret bil Eksempel på skat og sociale afgifter ved arbejde i Sverige Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Fuld skattepligt til Sverige Begrænset skattepligt til Danmark Dobbeltbeskatning Hvor er lønmodtageren socialt sikret? Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Danmark? Almindelig begrænset skattepligt til Danmark Grænsegængerreglerne Arbejdsudleje Beskatning efter kildeskattelovens 48E-F (26% beskatning) AM-bidrag Eksempel på skat og sociale afgifter i Danmark Sammenligning mellem danske og svenske regler Nyttige hjemmesider 35 3

4 Indledning 1. INDLEDNING 1.1. Øresundspendlere De fysiske rammer og forudsætninger for en succesfuld integration af Øresundsregionen har været til stede siden åbningen af Øresundsbroen. Skattemæssigt er der imidlertid fortsat en del barrierer, der skal overvindes, før integrationen af regionen kan blive en succes. Det skyldes ikke mindst, at Danmark har valgt at finansiere størstedelen af de sociale udgifter direkte over skatten. Det medfører, at skattesystemerne i Sverige og Danmark ikke er sammenlignelige. Det er eksempelvis meget væsentligt at være opmærksom på, at der påhviler den svenske arbejdsgiver en afgift på 31,42%, som ikke fremgår af lønsedlen, men som skal medregnes, når personaleomkostningerne i henholdsvis Sverige og Danmark skal sammenlignes. I værste fald kan en dansk virksomhed ved ansættelse af svenske lønmodtagere risikere at blive mødt med dels de høje danske personskatter og de høje svenske sociale afgifter. Hvis der ikke er fast driftssted udgør de sociale afgifter, som den danske arbejdsgiver skal betale, 21,54 (2014-tal). Vi har i denne folder redegjort for de skattemæssige konsekvenser for de lønmodtagere, der er bosat i henholdsvis Danmark og Sverige, og som arbejder på den anden side af Sundet. De såkaldte øresundspendlere. Vi har udvalgt nogle emner og områder og beskrevet disse der er derfor ikke tale om en udtømmende beskrivelse. Der er dog efter vores opfattelse tale om meget dækkende generelle eksempler m.v. Men de konkrete forhold bør altid inddrages, således de korrekte skattemæssige konsekvenser i hvert enkelt tilfælde afdækkes. Især gælder dette, når der arbejdes både i Danmark og Sverige, eller hvis lønmodtageren har indkomst fra selvstændig virksomhed ved siden af. Ved flytning til Sverige bør der altid søges konkret rådgivning. Som eksempel kan nævnes, at et salg af den hidtidige bolig i Danmark vil blive beskattet i Sverige med 22% af hele avancen. Generelt har Sverige ikke indgangsværdier på aktiver, heller ikke værdipapirer. Til gengæld har Sverige heller ikke fraflytterskat, som vi kender den i Danmark. Dette giver til gengæld mulighed for at få skattefrihed af værditilvæksten, mens man bor i Sverige. Generelt kan vi ikke tage ansvar for beslutninger, der er truffet på baggrund af denne vejledning, uden at der er søgt konkret rådgivning. Opmærksomheden henledes især på, at vores svenske skatteberegninger er foretaget med udgangspunkt i de beregningsprogrammer, der er stillet til rådighed på de svenske skattemyndigheders hjemmeside. Vores beregninger er ikke verificerede af en svensk skatterådgiver. Det må derfor tilrådes, at der søges konkret rådgivning. 4

5 Indledning Af konkrete forhold, som man som rådgiver bør være opmærksom på, kan nævnes: Er lønmodtageren gift? Har lønmodtageren renteudgifter? Social sikring ved bijob i hjemlandet? Selvstændig erhvervsvirksomhed i hjemlandet? Social sikring i bopælslandet? Bolig- og familiemæssige forhold? Indbetaling til pension? Arveregler? Sigtet med denne folder er at gøre opmærksom på de muligheder, som reglerne om øresundspendlerne rummer, således at vi i fællesskab kan løse eventuelle udfordringer. Folderen kan også anvendes som inspiration, når det overvejes at flytte en virksomhed til Sverige. For overskuelighedens skyld har vi valgt at opbygge folderen i tre afsnit: 1. Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige 2. Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark 3. Generel oversigt over hovedregler i de to lande. De nævnte satser og beløbsgrænser er alle de for 2014-gældende. 5

6 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige 2. LØNMODTAGERE BOSIDDENDE I DANMARK, DER ARBEJDER I SVERIGE 2.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Hvilket land har beskatningsretten, og hvordan der lempes for eventuel dobbeltbeskatning, afhænger af flere forhold, som gennemgås nedenfor Fuld skattepligt til Danmark En lønmodtager, der er bosiddende i Danmark og arbejder i Sverige, er fortsat omfattet af den fulde skattepligt til Danmark. Det indebærer som udgangspunkt, at lønmodtageren skal beskattes af hele sin indkomst i Danmark efter det såkaldte globalindkomstprincip Begrænset skattepligt til Sverige Efter den nordiske dobbeltbeskatningsaftale vil lønmodtageren være begrænset skattepligtig til Sverige i følgende tilfælde: Arbejdet udføres for en svensk arbejdsgiver eller for en udenlandsk arbejdsgiver (herunder dansk) med fast driftssted i Sverige eller Arbejdet udføres for en dansk arbejdsgiver i Sverige, og opholdet i Sverige overstiger 183 dage inden for 12 måneder eller Der er tale om arbejdsudleje. Sverige har ikke hidtil i meget begrænset omfang beskattet lønmodtagere, der er arbejdsudlejet til Sverige. Der findes ikke nogen direkte intern hjemmel til denne beskatning i Sverige. Normalt vil lønmodtageren kun være begrænset skattepligtig til Sverige af løn for arbejde udført i Sverige. Der er imidlertid indgået en særlig aftale mellem Sverige og Danmark, der medfører, at en lønmodtager, der normalt arbejder i Sverige, også bliver begrænset skattepligtig til Sverige af løn for arbejde udført i Danmark i følgende tilfælde: Lønmodtageren har kun én arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Sverige Vederlaget for arbejdet fra den svenske arbejdsgiver ikke påhviler et fast driftssted i Danmark Arbejdet i Sverige udgør mindst 50% af arbejdstiden pr. løbende 3-måneders-periode Arbejdet i Danmark udføres af lønmodtageren i dennes egen bolig, eller Arbejdet i Danmark/tredjeland er tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter - f.eks. kurser, konferencer, messer el.lign Dobbeltbeskatning Når lønmodtageren er fuldt skattepligtig til Danmark og begrænset skattepligtig til Sverige af den samme indkomst, opstår der en dobbeltbeskatningskonflikt. Denne skal som udgangspunkt løses i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. 6

7 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Hvordan skal skatten beregnes i Danmark? I Danmark løses konflikten på en af to forskellige måder, alt afhængig af om lønmodtageren fortsat er omfattet af social sikring i Danmark, eller om lønmodtageren er socialt sikret i Sverige. 1. Hvis lønmodtageren er socialt sikret i Danmark, indebærer aftalen, at lønmodtageren i realiteten bliver stillet nøjagtig på samme måde, som hvis der alene var skattepligt til Danmark af hele indkomsten. Der skal således betales dansk skat og dansk AM-bidrag af hele indkomsten. Som nævnt er der også betalt skat i Sverige. Denne skat giver Danmark lempelse for. Lempelsen er i dette tilfælde efter creditmetoden. Creditlempelse indebærer, at den svenske skat godskrives ved den danske skatteberegning, i det omfang denne ikke overstiger den danske skat - hvilket som altovervejende hovedregel ikke vil være tilfældet 2. Hvis lønmodtageren bliver socialt sikret i Sverige, skal der betales skat og sociale bidrag til Sverige. I dette tilfælde lemper Danmark for svensk skat efter den såkaldte exemptionsmetode med progressionsforbehold. Det indebærer, at der ikke skal betales skat eller AM-bidrag i Danmark af den svenske indkomst. Den svenske indkomst kan imidlertid få progressionsvirkning på størrelsen af den skat, der skal betales af anden indkomst i Danmark. I afsnit er vist konkrete eksempler på disse forskelle, således at der er et relevant sammenligningsgrundlag forud for en beslutning om arbejdsaftalens vilkår Hvor er lønmodtageren socialt sikret? Spørgsmålet om social sikring afhænger af flere forhold, herunder hvor meget der arbejdes i de enkelte lande, om der arbejdes i flere lande, eller om der er tale om udstationering Løn At en lønmodtager er omfattet af et lands sociale sikring betyder som udgangspunkt, at både lønmodtageren og arbejdsgiveren skal betale sociale bidrag til dette land. Fra den 1. maj 2010 blev der indgået en ny aftale mellem EU landene om social sikring ved arbejde i udlandet. Med de nye regler blev der indført et væsentlighedskrav. Væsentlighedskravet gælder kun, hvis arbejdet i hjemlandet udføres for den samme arbejdsgiver som arbejdet i arbejdslandet. En person, der arbejder i flere lande, er omfattet af bopælslandets regler om social sikring, hvis: 7

8 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Han/hun udfører en væsentlig del (mere end 25%) af sin beskæftigelse på bopælslandets område. En person, der arbejder i flere lande, er omfattet af reglerne om social sikring i arbejdsgiverens hjemland, hvis: Han/hun ikke udøver en væsentlig del (mindre end 25%) af sin beskæftigelse i bopælslandet. Hvis man arbejder i Danmark (mindre end 25%), skal man intet foretage sig. Der indeholdes svenske arbejdsgiverbidrag af hele lønnen. Hvis arbejdet i Danmark udføres for en dansk arbejdsgiver, og arbejdet i Danmark ikke indebærer, at medarbejderen bliver omfattet af dansk social sikring (mindre end 25%), kan dette indebære, at den danske arbejdsgiver skal betale svenske arbejdsgiverafgifter af den danske løn. Arbejdsgiverafgiften er i disse tilfælde 21,54% (2014.) Det er den danske arbejdsgiver, der skal indeholde denne afgift, og som skal lade sig registrere i Sverige for indeholdelse af afgiften. Hvis man forventer at arbejde i Danmark for den svenske arbejdsgiver (mere end 25%), skal der søges om at blive omfattet af de svenske regler om social sikring. I disse tilfælde skal der indgås en Øresundsaftale. Øresundsaftalen har følgende indhold: En lønmodtager bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige, er socialt sikret i Sverige i følgende tilfælde: Lønmodtageren kun har én arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende i Sverige og Arbejdet i Sverige udgør mindst 50% af arbejdstiden pr. løbende 3-måneders-periode, og hvor enten Arbejdet i Danmark udføres af lønmodtageren i dennes egen bolig i Danmark, eller Arbejdet i Danmark/tredjeland er tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter - f.eks. kurser, konferencer, messer el.lign. For at blive omfattet af de svenske regler om social sikring ved arbejde i såvel Danmark som Sverige er det nødvendigt at indsende en ansøgning til Forsäkringskassan i Sverige, hvis arbejdet i Danmark overstiger 25% af arbejdstiden. Lønmodtageren vil fortsat være omfattet af social sikring i Danmark i følgende tilfælde: 8

9 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Lønmodtageren udfører arbejde for flere arbejdsgivere i mere end et EU-land Lønmodtageren arbejder i flere EU-lande for en dansk arbejdsgiver Lønmodtageren er udsendt af en dansk arbejdsgiver i op til tre år. Ved udsendelse kan lønmodtageren blive omfattet af dansk social sikring i op til 2 år uden at involvere myndighederne i arbejdslandet. Overstiger udstationeringen 2 år, er det muligt at forlænge perioden med dansk social sikring i yderligere 1 år. I disse tilfælde skal den svenske Försäkringskassan godkende aftalen Lønmodtager, der har indkomst fra selvstændigt erhverv Med virkning fra 1. maj 2010 blev EF-forordningen om social sikring ændret, således at det ikke længere var muligt at være omfattet af social sikring, for så vidt angår selvstændig virksomhed i Danmark, hvis man samtidig var omfattet af social sikring som lønmodtager i Sverige. Hidtil har Sverige ikke haft intern hjemmel til at opkræve sociale bidrag af overskud af selvstændig virksomhed i Danmark. Fra 1. januar 2013 har Sverige indført nye regler, der bevirker, at en i Danmark bosiddende person, som arbejder i Sverige og har overskud af selvstændig virksomhed i Danmark, skal betale sociale bidrag til Sverige af dette overskud, hvis han som følge af lønbeskæftigelsen i Sverige er omfattet af svensk social sikring. Der er tale om en såkaldt egenafgift. Dette skyldes, at reglen om lønmodtagerens sociale sikring går forud for den sociale sikring for selvstændige. Det er vigtigt at være opmærksom på, at 25%-reglen ikke gælder her. Der kan således være tale om ganske betydelige overskud af selvstændig virksomhed, der skal betales egenafgifter af i Sverige. Reglerne gælder kun overskud af aktiv erhvervsvirksomhed. Hvis der f.eks. tale om overskud ved udlejning af fast ejendom eller anden passiv erhvervsvirksomhed, f.eks. K/S-projekter o.l. skal der ikke betales social afgifter i Sverige af overskuddet. For virksomheder, der ikke har fast driftssted i Sverige udgør egenafgiften 19,09%. Det er fortsat uklart, hvordan Sverige vil håndtere opkrævningen af denne egenafgift af dansk virksomhedsoverskud. 9

10 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige 2.3. Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Sverige? Hvis en lønmodtager, der er bosiddende i Danmark, skal betale skat til Sverige, kan der vælges mellem to beskatningsformer: Beskatning efter de almindelige svenske regler Beskatning efter svensk 20%-skattereglen (SINK) Beskatning i Sverige efter de almindelige regler Beskatning efter de almindelige regler indebærer, at der er mulighed for følgende fradrag i indkomsten: Personfradrag Befordring, herunder brobizz Lovpligtige obligatoriske udenlandske sociale bidrag Indskud på private pensionsordninger i Danmark eller Sverige. Der er bortseelsesret for arbejdsgivers indbetaling på en pensionsordning, som kan sidestilles med den svenske arbejdsgiverordning Renteudgifter. Fradragsværdien for renteudgifter op til SEK er 30%. For renteudgifter over SEK er fradragsværdien 21%. Ovennævnte fradrag gives som hovedregel kun, hvis mindst 90% af lønmodtagerens indkomst beskattes i Sverige. Den indkomst, som medregnes, er løn, pensioner og nettooverskud af erhvervsvirksomhed. I Sverige opgøres fradragene på følgende måde: Fradrag for befordring og brobizz er som udgangspunkt de faktiske udgifter, der overstiger SEK om året. Faktiske udgifter kan være udgifter til togkort m.v. For kørsel i egen bil er fradraget dog fastsat til SEK 1,85 pr. kilometer. Der stilles strenge krav til, hvornår det er muligt at få fradrag for befordringsudgifter efter kilometersatsen. Den praktiske hovedregel er, at man kun kan få fradrag for den billigste udgift til offentlig transport. I afsnit 3 har vi udarbejdet en generel oversigt over danske og svenske skatteregler. Renteudgifter Renteudgifter af boliglån er fradragsberettigede i Sverige. Fradragsretten forudsætter dog, at skatteyder ikke tillige har fået fradrag for renteudgifterne i hjemlandet. Hvis skatteyder er gift, vil det danske skatteberegningssystem automatisk overføre negativ skattepligtigt indkomst til ægtefællen, medmindre renteudgifterne er fratrukket i arbejdslandet. Dette indebærer, at hvis skatteyder ikke har anden indkomst i Danmark, vil renteudgif- 10

11 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige terne blive overført til ægtefællen. Dette kan være et incitament til at vælge beskatning efter SINK-reglerne i stedet for beskatning efter de almindelige regler, se afsnit SINK-beskatning Som alternativ til den almindelige beskatning kan danske pendlere vælge at blive beskattet efter den såkaldte SINK-beskatning. Det er en endelig bruttobeskatning på 20%. Der er ikke muligheder for fradrag af nogen art. Det er en forudsætning for at blive omfattet af SINK-beskatningen, at lønmodtageren ikke jævnligt overnatter i Sverige. Ifølge praksis vil to ugentlige overnatninger efter omstændighederne kunne bevirke, at lønmodtageren ikke kan blive omfattet af SINK-beskatningen. Hvis mindst 75% af indkomsten beskattes i Sverige, vil der dog også under denne ordning være bortseelsesret for arbejdsgivers indbetaling på en pensionsordning, når ordningen kan sidestilles med en svensk arbejdsgiverordning. Det er derfor meget vigtigt, at lønmodtagere, der arbejder i Sverige og beskattes efter SINK-reglerne, ikke indbetaler på en privat pensionsordning, men alene foretager indbetaling på en arbejdsgiverordning. Bemærk dog at der alene opnås skattebesparelse på 20% nu mod en beskatning ved udbetaling senere på min. 40% ved bopæl i Danmark, hvilket taler imod overhovedet at indbetale til pensionsordning. Hertil kommer, at arbejdsgiver i Sverige skal betale en arbejdsgiverafgift på 24,26% af indbetalinger til en pensionsordning. I langt de fleste tilfælde vil det derfor bedre kunne betale sig at spare op af private midler i stedet for at indbetale penge på en skattebegunstiget pensionsordning. Det beror på en konkret vurdering, om det bedre kan betale sig at vælge beskatning efter SINK-reglerne eller de almindelige skatteregler. - Hvis skatteyder er gift og forholdsvis højtlønnet, taler meget for at vælge beskatning efter SINK-reglerne. Især hvis han kan udnytte de danske regler om overførelse af renteudgifterne til ægtefællen Sociale afgifter Arbejdsgiver skal altid indbetale en arbejdsgiverafgift på 31,42%, når lønmodtageren er socialt sikret i Sverige. Denne afgift medregnes ikke ved beregning af skatten. Afgiften skal betales, uanset om lønmodtageren er omfattet af de almindelige skatteregler eller SINK-beskatningen Kørsel i Danmark med svensk indregistreret bil Det er i visse tilfælde muligt, for personer med bopæl i Danmark, at opnå tilladelse til at køre i en bil i Danmark uden betaling af dansk registreringsafgift. Bilen kan køre enten med danske eller udenlandske nummerplader. Afgiftsfritagelsen kan opnås af: 11

12 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Herboende lønmodtagere, der er ansat ved en udenlandsk virksomhed. Reglerne om udenlandske firmabiler vil kun være relevante i de situationer, hvor den udenlandske arbejdsgiver har hjemsted (hovedsæde) eller fast forretningssted i Sverige. Det må således kræves, at der er en reel og faktisk beskæftigelse i den udenlandske virksomhed, ligesom den udenlandske virksomhed har instruktionsbeføjelsen i forhold til arbejdstageren. Kriterier For at kunne anvende reglerne skal den herboende lønmodtager opfylde enten et dagskriterium eller et kilometerkriterium for kørslen. Hvis ingen af kriterierne er opfyldt, skal der betales dansk registreringsafgift. Dagskriterium Bilen skal væsentligt varigt anvendes i udlandet. Dagskriteriet opfyldes, hvis bilen inden for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindst 183 dage i udlandet. Hvis den pågældende firmabil samme dag anvendes både i Danmark og i udlandet, gælder følgende: Hvis anvendelse i udlandet er helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte dage på dansk territorium Hvis anvendelsen i udlandet alene er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelse af køretøjet på dansk territorium. Anvendes bilen alene i udlandet, uden at den samme dag har været anvendt i Danmark, tæller denne dag ikke hverken med i Danmark eller udlandet. Kilometerkriterium Inden for en 12-måneders periode skal den erhvervsmæssige kørsel i udlandet (inkl. hele strækningen mellem bopælen i Danmark og arbejdet i udlandet) udgøre flere kørte kilometer end den samlede kørsel i Danmark (ekskl. kørsel mellem bopælen og grænsen til udlandet). Privat kørsel i udlandet tæller ikke med i opgørelsen af antallet af kørte kilometer i udlandet. Det er vigtig at bemærke sig, at der skal søges om tilladelse til afgiftsfrit at kunne køre i en svensk indregistreret bil i Danmark. Ansøgning om tilladelsen skal ske til SKAT. Først når tilladelsen er givet fra SKAT, kan man begynde at køre i Danmark i den svensk indregistrerede bil. Tilladelsen skal opbevares i bilen og fremvises ved eventuel kontrol. 12

13 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Eksempel på skat og sociale afgifter ved arbejde i Sverige Hvis en lønmodtager er bosiddende i Danmark og overvejer at søge arbejde i Sverige og pendle mellem Danmark og Sverige, er der ikke en entydig måde at sammenligne den disponible indkomst på. Dog har vi reduceret en svensk lønmodtagers løn med 31,42%, svarende til den svenske arbejdsgiverafgift, der ikke fremgår af lønsedlen. Denne afgift er også medvirkende til, at lønniveauet generelt er lidt lavere i Sverige end i Danmark. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at 10,21% af denne afgift (af en indkomst på op til SEK *) går direkte ind på en pensionsopsparing. Af løn over SEK indbetales der ikke på en pensionsordning. Der er med andre ord tale om en delvis solidarisk ordning. Den svenske offentlige pension er som følge af disse indbetalinger noget højere end den danske folkepension og ATP. Skema A viser den disponible indkomst efter skat for en enlig dansk lønmodtager bosiddende i København, der udfører arbejde for en svensk arbejdsgiver, hvor der er social sikring i henholdsvis Danmark eller Sverige (indkomståret 2014). Vi har i kolonne 1 vist den disponible indkomst, hvis lønmodtageren er omfattet af de almindelige skatteregler i Sverige. I kolonne 2 har vi vist den disponible indkomst, hvis lønmodtageren er omfattet af den svenske SINK-beskatning. Endelig har vi i kolonne 3 vist den disponible indkomst, hvis lønmodtageren er socialt sikret i Danmark. Skatten svarer i dette tilfælde til den skat, som lønmodtager skulle have betalt i Danmark ved arbejde i Danmark. Beregningen viser lønmodtageres disponible indkomst, når virksomhedens samlede lønudgifter inklusive sociale bidrag er på henholdsvis DKK og DKK Der tages afsæt i virksomhedens samlede lønudgift inkl. arbejdsgiverbidrag. Arbejdsgiverbidrag i Danmark er ATP og AER m.v. er fastsat til DKK årligt. I rækken under arbejdsgiverbidrag fremgår lønmodtagerens løn, det vil sige den løn, som fremgår af lønsedlen efter svenske regler. Vi har taget udgangspunkt i, at de samlede lønomkostninger i Danmark og Sverige er de samme. Det vil medføre, at den løn, som fremgår af lønsedlen, alt andet lige vil være mindre, når lønmodtageren er socialt sikret i Sverige. Det skyldes de høje svenske arbejdsgiverbidrag. Forskellen i arbejdsgiverbidraget er således en del af forklaringen på forskellen i lønniveauet i Sverige og Danmark. Ved beregningerne har vi taget højde for årlige fradrag til befordring, brobizz m.v. på DKK For overskuelighedens skyld er fradraget fastsat til det samme beløb ved både den danske og den svenske skatteberegning. Forskelle i de svenske og danske regler kan indebære en marginal forskel, som vi ikke har taget højde for ved beregningerne. Dette gælder for 13

14 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige eksempel befordringsfradraget, som i Sverige som hovedregel er maksimeret til udgifterne til den billigste form for offentlig transport. Skema A Bopæl i Danmark, arbejde i Sverige for svensk arbejdsgiver Socialt sikret Indkomstår 2014 Sverige Danmark Alm. skat SINK-skat Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverbidrag Lønmodtagerens løn Indkomstskat Disp. indkomst Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverbidrag Lønmodtagerens løn Indkomstskat Disp. indkomst Skemaet viser, at begge lønmodtagere vil have en lavere disponibel indkomst, hvis de fik arbejde i Sverige frem for i Danmark. SINK-skatten er uinteressant for lavt lønnede. For lavt lønnede kan det således som hovedregel ikke betale sig at arbejde i Sverige, medmindre de bliver socialt sikret i Danmark. For at blive omfattet af dansk social sikring, skal de udføre mindst 25% af arbejdet i Danmark. Alternativt kan de udsendes af en dansk arbejdsgiver i en 2-årig periode. Ved at være socialt sikret i Danmark opnår lønmodtageren at blive stillet som en lønmodtager, der arbejder i Danmark. De svenske skatter har ingen reel betydning for den samlede skattebetaling, idet de samlede danske skatter overstiger de svenske, som der opnås creditlempelse for. Skema B viser en lønmodtager, hvor virksomhedens samlede lønudgift er henholdsvis DKK og DKK I begge tilfælde har lønmodtageren renteudgifter på DKK

15 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Hvis lønmodtageren ikke er gift, skal der blot ses bort fra ægtefællens rentefordel. I øvrigt vil beregningen være den samme. Vi har medregnet ligningsmæssige fradrag for i alt DKK Skema B Bopæl i Danmark, arbejde i Sverige for svensk arbejdsgiver Socialt sikret Indkomstår 2014 Sverige Danmark Alm. skat SINK-skat Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverbidrag Lønmodtagerens løn Indkomstskat Ægtefællens rentefordel Disp. indkomst Virksomhedens lønudgift Arbejdsgiverbidrag Lønmodtagerens løn Indkomstskat Ægtefællens rentefordel Disp. indkomst Skemaet viser, at når den danske lønmodtager har DKK i indkomst fra Sverige og et rentefradrag på i alt DKK , udgør den disponible indkomst i Sverige et noget lavere beløb, end hvis lønmodtageren havde haft en tilsvarende indkomst i Danmark på DKK Skemaet viser også, at denne lønmodtager har en marginal fordel i at vælge beskatning efter SINK-ordningen. Danske lønmodtagere, der er gift, og som tjener DKK og samtidig har renteudgifter på DKK , har fordele ved at arbejde i Sverige, frem for at arbejde i Danmark, hvis de 15

16 Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige bliver beskattet efter SINK-ordningen. Det skyldes, at renteudgifterne overføres til ægtefællen. Beregningen forudsætter, at medarbejderen, som arbejder i Sverige, ikke har andre indtægter i Danmark, som modregnes i renteudgifterne. Ved beskatning efter de almindelige regler i Sverige overføres rentefradraget ikke, idet de får fradrag for renteudgifterne i Sverige. Konklusionen er, at lønmodtageren skal tjene noget over DKK om året, før det er en fordel at arbejde i Sverige. Hvor præcis grænsen går, beror på en konkret beregning, hvor der blandt andet skal tages højde for, om skatteyder har renteudgifter, og om han er gift. Fordelen skyldes i disse tilfælde SINK-beskatningen. For gifte lønmodtagere bliver fordelen endnu større, hvis de har renteudgifter, der ved valg af SINK-beskatningen kan overføres til ægtefællen. 16

17 Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark 3. LØNMODTAGERE BOSIDDENDE I SVERIGE, DER ARBEJDER I DANMARK 3.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Beskatningen og lempelsen afhænger af flere forhold, herunder hvor meget der arbejdes i de enkelte lande, og hvor længe opholdet i de enkelte lande varer Fuld skattepligt til Sverige En lønmodtager, der er bosiddende i Sverige, men som arbejder i Danmark, er omfattet af den fulde skattepligt til Sverige. Det indebærer som udgangspunkt, at hele indkomsten beskattes i Sverige efter det såkaldte globalindkomstprincip. Mange af de lønmodtagere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, er danskere, der er flyttet til Sverige. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der i Danmark er fraflytterskat på aktier og obligationer, hvis beholdningen er på mindst DKK Det er muligt at få henstand med denne SKAT. Henstanden reguleres ved udbytter og ved delvis salg. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at der i Danmark skal beregnes fuld udbytteskat, så længe henstandssaldoen består. Dog med fradrag af udbytteskat betalt i Sverige. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at hvis aktierne er erhvervet i Danmark for mange år siden til en lav kurs, vil man i Sverige ikke have nogen indgangsværdi på disse aktier. Hvis aktierne sælges, mens man er bosiddende i Sverige, beregnes fuld svensk skat af hele fortjenesten. Eksempel En person har stiftet et anpartsselskab i Danmark ved at indskyde DKK Den 1. januar 2011 flyttede han til Sverige. På det tidspunkt havde selskabet en værdi på DKK Ved fraflytningen beregnes en fraflytterskat af avancen på 1 mio. DKK. Fraflytterskatten er ca. DKK Hvis aktierne sælges i 2015 for 10 mio. DKK, mens han fortsat er bosiddende i Sverige, beregnes en svensk skat af fortjenesten på 30%. Det vil sige 3 mio. DKK. Der bliver ligeledes beregnes en dansk skat af fortjenesten på DKK Denne reduceres med den svenske skat på 3 mio. DKK 2. 1 Der er også regler for beskatning af ekstraordinære pensionsindbetalinger foretaget 5/10 år forud for fraflytningen 2 Der gælder særlige regler, hvis aktierne bringes med ud af Sverige ved fraflytningen 17

18 Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Idet henstandssaldoen kun er på DKK , opkræves alene DKK Hvis de undlader at sælge aktierne, mens de bor i Sverige, kan der opnås en fordel i de tilfælde, hvor aktierne er steget i værdi, mens de har boet i Sverige. Det skyldes, at Sverige ikke har fraflytterskat på aktier, som er erhvervet, inden tilflytningen til Sverige. Se herom under oversigten over skattereglerne i afsnit 3. Beskatning af genvundne afskrivninger ved fraflytning Det er vigtig at være opmærksom på reglerne om beskatning af genvundne afskrivninger ved fraflytning. Hvis den skattepligtige for eksempel har investeret i en ejendom eller en vindmølle i udlandet og foretaget afskrivninger på denne ved den danske indkomstopgørelse, anses ejendommen eller vindmøllen for solgt til markedsværdien på fraflytningstidspunktet. Det er ikke muligt at opnå henstand med denne skat Begrænset skattepligt til Danmark Efter den nordiske dobbeltbeskatningsaftale vil lønmodtageren være begrænset skattepligtig til Danmark i følgende tilfælde: Arbejdet udføres for en dansk arbejdsgiver eller for en udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted i Danmark eller Arbejdet udføres i Danmark for en svensk arbejdsgiver, når opholdet i Danmark overstiger 183 dage inden for 12 måneder, eller Der er tale om arbejdsudleje. Normalt vil lønmodtageren kun være begrænset skattepligtig til Danmark af løn for arbejde udført i Danmark. Der er imidlertid indgået en særlig aftale mellem Sverige og Danmark, der medfører, at en lønmodtager, der normalt arbejder i Danmark, også bliver begrænset skattepligt til Danmark af løn for arbejde udført i Sverige i følgende tilfælde: Lønmodtageren har kun én arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Danmark Vederlaget for arbejdet, som den danske arbejdsgiver har i Sverige, ikke påhviler et fast driftssted i Sverige Arbejdet i Danmark udgør mindst 50% af arbejdstiden pr. løbende 3-måneders periode Arbejdet i Sverige udføres af lønmodtageren i dennes egen bolig, eller Arbejdet i Sverige/tredjeland er tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter - f.eks. kurser, konferencer, messer el.lign Dobbeltbeskatning Når lønmodtageren er fuldt skattepligtig til Sverige og begrænset skattepligtig til Danmark af den samme indkomst, opstår der en dobbeltbeskatningskonflikt, der som udgangspunkt skal løses i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. 18

19 Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark I Sverige løses konflikten ved, at Sverige helt bortser fra indkomst optjent i Danmark ved den svenske skatteberegning Hvor er lønmodtageren socialt sikret? At en lønmodtager er omfattet af et lands sociale sikring betyder som udgangspunkt, at både lønmodtageren og arbejdsgiveren skal betale sociale bidrag til dette land. Fra den 1. maj 2010 er der indgået en ny aftale mellem EU-landene om social sikring ved arbejde i udlandet. Hvis en lønmodtager bosiddende i Sverige arbejder i Danmark, vil han nu kunne arbejde i op til 25% af tiden for den danske arbejdsgiver i Sverige uden at blive omfattet af svensk social sikring. Hvis han arbejder mere end 25% i Sverige, vil han være socialt sikret i Sverige. Hvis man holder sig inden for de 25% i Danmark, skal man intet foretage sig. Der skal ikke indeholdes svenske arbejdsgiverbidrag af lønnen. Hvis man forventer at arbejde i Sverige for den danske arbejdsgiver i mere end 25%, skal der søges om at blive omfattet af de danske regler om social sikring. Hvis man arbejder i Sverige mere end 25% af tiden for en svensk arbejdsgiver, vil man være omfattet af svensk social sikring, hvilket kan medføre, at den danske arbejdsgiver skal indeholde arbejdsgiverbidrag til Sverige. Man kan også blive omfattet af dansk social sikring af selvstændig virksomhed i Sverige, hvis man udover lønindkomst i Danmark, også indkomst ved selvstændig virksomhed i Sverige Det skyldes, at den sociale sikring for indkomst ved selvstændigt erhverv altid følger lønindkomsten. Man kan også blive omfattet af dansk social sikring i Sverige, hvis man har bijob i Sverige, og man arbejder i Sverige i mindre end 25% af tiden. Dette kan i mange tilfælde være en fordel for lønmodtageren, idet de sociale bidrag i Danmark er væsentlig lavere end i Sverige og at indkomsten i Danmark ikke har progressions virkning i Sverige. Hvis man forventer at arbejde i Sverige for den danske arbejdsgiver (mere end 25%), skal der søges om at blive omfattet af de svenske regler om social sikring. I disse tilfælde skal der indgås en Øresundsaftale. Øresundsaftalen har følgende indhold: 19

20 Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark En lønmodtager bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark, er socialt sikret i Danmark i følgende tilfælde: Lønmodtageren udfører udelukkende arbejde i Danmark eller Kun har én arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Danmark og Arbejdet i Danmark udgør mindst 50% af arbejdstiden pr. løbende 3-måneders periode, og hvor enten Arbejdet i Sverige udføres af lønmodtageren i dennes egen bolig i Sverige, eller Arbejdet i Sverige/tredjeland er tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter - f.eks. kurser, konferencer, messer el.lign. For at blive omfattet af de danske regler om social sikring ved arbejde i såvel Danmark som Sverige er det nødvendigt at indsende en ansøgning til Udbetaling Danmark, International Social Sikring, hvis arbejdet i Sverige overstiger 25% af arbejdstiden, men under 50%. Der vil fortsat være tale om social sikring i Sverige i følgende tilfælde: Lønmodtageren udfører arbejde for flere arbejdsgivere i mere end et EU-land Lønmodtageren arbejder i flere EU-lande for en svensk arbejdsgiver Lønmodtageren er udsendt af en svensk arbejdsgiver i op til tre år. Ved udsendelse kan lønmodtageren blive omfattet af svensk social sikring i op til 2 år uden at involvere myndighederne i Danmark. Overstiger udstationeringen 2 år, er det muligt at forlænge perioden med dansk social sikring i yderligere 1 år. I disse tilfælde skal Udbetaling Danmark, International Social Sikring godkende aftalen Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Danmark? Hvis en lønmodtager, der er bosiddende i Sverige, skal betale skat til Danmark, vil der ske beskatning efter følgende regler: Beskatning efter de almindelige regler Beskatning efter reglerne for grænsegængere Beskatning efter reglerne om arbejdsudleje Beskatning efter kildeskattelovens 48E-F (26% beskatning) Almindelig begrænset skattepligt til Danmark En lønmodtager, der arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, er som udgangspunkt begrænset skattepligtig i Danmark. Det indebærer, at der skal betales fuld dansk skat og AMbidrag. Som hovedregel har en lønmodtager, som er begrænset skattepligtig i Danmark, alene fradrag for udgifter, der knytter sig til indkomstens erhvervelse, typisk befordringsfradrag, fag- 20

Øresundsguide STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Øresundsguide STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB p Øresundsguide 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Forord Vi har

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Grænsegængere og skat Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Øresundsaftalen af 29. okt. 2003 Dansk-svensk bilateral aftale Protokol til nordiske DBO fra 1996 Regulerer skattemæssige forhold for grænsegængere

Læs mere

Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? 6 eksempler på økonomi og andre forhold, når man arbejder i Øresundsregionen

Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? 6 eksempler på økonomi og andre forhold, når man arbejder i Øresundsregionen Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? 6 eksempler på økonomi og andre forhold, når man arbejder i Øresundsregionen Arbejde i Danmark? Arbejde i Sverige? Indholdsfortegnelse Forord 1 Hvordan sammenligner

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Beskatning af personer der er udstationeret til USA

Beskatning af personer der er udstationeret til USA Beskatning af personer der er udstationeret til USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 INDLEDNING De amerikanske regler om beskatning af personers

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE Ved advokat Torben Buur - DAHL Herning DISPOSITION SITUATION 1. INTRO SKATTEPLIGT TIL DK 2. HVAD ER ARBEJDSUDLEJE 3. BESKATNING

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 Skatteministeriet Finansministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 I sammenhæng med debatten om EU-borgeres adgang til

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

SKAT & fradrag. En folder om de grundlaggende begreber

SKAT & fradrag. En folder om de grundlaggende begreber SKAT & fradrag En folder om de grundlaggende begreber Den frivillige retshjælp UNG RET har udarbejdet en folder, der skal hjælpe dig til at lære og forstå de grundlæggende regler om, hvad man skal betale

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Arbejdsudleje - præcisering af reglerne - styresignal

Arbejdsudleje - præcisering af reglerne - styresignal j.nr. 14-0075841 Tekst til styresignal Arbejdsudleje - præcisering af reglerne - styresignal 1. Sammenfatning Der er tale om arbejdsudleje, når en person erhverver indkomst i form af vederlag for personligt

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten?

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten? RevisorInformerer April 2007 Hjemmearbejdsplads og datakommunikation - hvordan er det med skatten? Medarbejderbredbånd og hjemmearbejdspladser er populært på arbejdspladserne. Der findes forskellige ordninger,

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev:

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev: Indhold i dette nyhedsbrev: NYHEDSBREV 2006-2 Selskabers årsregnskab og selvangivelse Hvad skal med? Skattefri omstrukturering SKAT strammer garnet. Skævdeling af udbytte Opfølgning 60 dages reglen Ny

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold.

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold. Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens. Det er ikke en beskrivelse

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND

VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND I1 VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND SKATTESTYRELSEN Marts 2014 I1 VEJLEDNING FOR TILFLYTTERE TIL GRØNLAND 1. INDLEDNING Formål Denne vejledning har til formål i generel form at introducere de grønlandske

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Skatten i Danmark 2008

Skatten i Danmark 2008 Skatten i Danmark 2008 Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens.

Læs mere

Fremmed flag Søforklaring 2009. DIS eller DAS

Fremmed flag Søforklaring 2009. DIS eller DAS Fremmed flag Søforklaring 2009 DIS eller DAS Farvel og tak Denne udgave af DIS eller DAS Søforklaring bliver den sidste, da jeg med udgangen af april måned 2009 har valgt at gå på pension. Jeg vil gerne

Læs mere

ORIENTERING. om franske forhold. De nye franske regler om ophævelse af dobbeltbeskatning er på ny forsinkede

ORIENTERING. om franske forhold. De nye franske regler om ophævelse af dobbeltbeskatning er på ny forsinkede ORIENTERING om franske forhold April 2010 De nye franske regler om ophævelse af dobbeltbeskatning er på ny forsinkede I marts-nummeret af ORIENTERING om franske forhold oplyste jeg, at de nye regler, som

Læs mere

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Man bør her være opmærksom på, at der i dansk skatteretlig praksis er særdeles snævre rammer for, hvornår bestyrelseshonorar kan anses for indtjent som led i en selvstændig

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere