No Life. Ph.d.-afhandling, februar, om gadelivsstil, territorialitet og maskulinitet blandt unge mænd i et forstadskvarter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "No Life. Ph.d.-afhandling, februar, 2007. om gadelivsstil, territorialitet og maskulinitet blandt unge mænd i et forstadskvarter."

Transkript

1 Ph.d.-afhandling, februar, 2007 No Life om gadelivsstil, territorialitet og maskulinitet blandt unge mænd i et forstadskvarter. Kirsten Hviid Institut for Historie, Internationale Studier & Samfundsforhold Aalborg Universitet

2 Forord Denne afhandling er baseret på et ph.d.-projekt, der blev finansieret af midler til Etablering af et center uden mure for forskning i migration i Projektet blev støttet af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (SSF) og Statens Humanistiske Forskningsråd (SHF). Ph.d.-studiet er tilknyttet og udarbejdet ved Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID), Aalborg Universitet, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold. Endvidere har Annick Prieur og Lars Holmberg været tilknyttet ph.d.-projektet som henholdsvis hoved- og bivejleder. Denne afhandling ville aldrig have set dagens lys uden en kontinuerlig støtte fra disse vejledere. Og jeg skylder en stor tak til Annick Prieur for at have givet en kvalificeret vejledning og støtte i svære perioder, hvor hun altid har kunnet bidrage med nye idéer og inspiration til at komme videre. Afhandlingen er endvidere blevet til med hjælp fra en lang række af personer indenfor Karlebo Kommune. Her har jeg kunnet indhentet datamateriale, tilladelser samt vejledninger. Endvidere har lokale klubber bidraget med lokaler og ressourcer til projektet. Helsingør Politi har bidraget med oplysninger og materiale om Karlebo Kommune. Kriminalforsorgen og dens sagsbehandlere har været behjælpelig med at skaffe adgang og kontakt til unge inden for kriminalforsorgen, og uden deres hjælp var afhandlingen aldrig blevet til i denne form. Jeg takker derfor alle disse personer, der har bidraget med informationer og vejledning igennem forløbet og stillet deres ressourcer og viden til rådighed for mine undersøgelser. Tak især til Marie-Louise, Lars, Thomas, Steen, Allan, Jesper, Helle, Ivan, Poul og alle andre, som har vist mig tillid og opbakning til at udføre mine idéer og projekter. Jeg siger også tak til de musikere, der indvilligede i at deltage i rapprojektet: Brant Tilds og Søren Hansen. De har været medvirkende til at give de unge nye idéer til at fortsætte med at udvikle deres kreative talenter. Sune Qvotrup Jensen har været en god inspirationskilde, og jeg har sat stor pris på vores fælles samarbejde igennem en længere periode. Jeg takker også forskerne fra CUF, Susanne Branner Jespersen og Anthony Ansel-Henry for deres samarbejde og informationer igennem en tid, hvor alle var pressede med hensyn til tid, og migrationsforsker Jonathan Schwartz, der har bidraget med nye perspektiver. Endvidere en stor tak til akademiets sekretærer, uden hvis hjælp denne afhandling som et produkt ikke var nået langt. Endeligt skylder jeg en stor tak til alle de unge, som har vist mig deres tillid og lukket mig ind i deres hverdag og personlige liv, igennem fortællinger og informationer, og delt deres bekymringer og håb med en fremmed. Jeg ønsker alle disse unge held og lykke fremover med deres kamp for en tilværelse med uddannelse, job og familie og håber, at de må få opfyldt deres drømme og ambitioner i fremtiden. Og til sidst tak til min familie, Roger og Anna, der har måttet undvære min tilstedeværelse igennem lange perioder, og til min søster, Helle, der har givet mig husly, medens jeg var tilknyttet Aalborg Universitet.

3 2

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Gadebander versus fællesskaber på gaden? Konstruktionen af kategorien indvandrerbander og kriminelle stereotyper Valg af case Problemstillingen: Identitetsprocesser inden for sociale og kulturelle arenaer Kapitel 2 - Præsentation af teoretiske perspektiver og indfaldsvinkler til studiet af unge mænd med immigrantbaggrund inden for urbane, sociale boligområder Kriminelle bander Studiet af banden som afspejlende kulturelle og klassemæssige konflikter Symbolsk interaktion Kritiske refleksioner Migrationsprocessen: afvikling (disbecomming) og tilblivelse (becomming) Subjektet Ude af kontrol Etnicitet og kriminalitet Delkonklusion Kapitel 3 -Metode Design Området Målgruppen Feltarbejdet Rapprojektet Kapitel 4 - Stedet Kokkedal Stedets historie: Et byudviklingsprojekt Kriminalitetsudviklingen og ungdomslivsstil Diskursen om det sociale boligområde og unge på gaden Delkonklusion Kapitel 5 - Kampen for et værested: marginalisering, eksklusion og identitetsprocesser Historien om Klub 1188: udviklingen af identitet og strategier Udviklingen af etnicitet Westside Delkonklusion Kapitel 6 - Fysiske rum og grænsedragninger Begrebsafklaring af rum Territorialitet og tilhørsforhold igennem handlingsrum

5 Kapitel 7 - Oplevelser i fysiske rum og grænsedragninger i sociale landskaber Krigslandskaber: Så er de bare døde lige pludselig Frihedslandskaber : Jeg elsker den frihed Grænselandskaber: Jeg er dømt for at komme her Turistlandskaber: Vi tager på hoteller og fyrer den af Ødelandskaber: Du kan ikke bare gå ud af døren og cykle ned til kiosken Delkonklusion Kapitel 8 - Drengezoner og fællesskaber Bycentre og boligområder: kampen for et sted at være Kampzoner : magt og modmagt Delkonklusion Kapitel 9 - Hjemmet: en privatsfære under pres/forandring Slagterhus: sanktioner og disciplinære former for social kontrol Fader/søn-relationer og migration: afvikling og tilblivelse? Delkonklusion Kapitel 10 - Fængslet Isolation: Angst for rummet Nye fællesskaber inden for fængslet: Vi finder hurtigt sammen Identitetsbilleder: Indenfor er du udenfor At være kriminel Delkonklusion Kapitel 11 - Forståelser af maskulinitet og subkulturer Teoretiske perspektiver på maskulinitet og livsstil Delkonklusion Kapitel 12 - Gadelivsstil og maskulinitetsformer Billeder af en livsstil: No Life og gangster -stilen Maskulinitet igennem kropslig volumen: macho -modeller Musikalsk stil: Gangster-Ali Macho - sproglig stil Bøsse : Hvilken type musik lytter du til? Delkonklusion Kapitel 13 - Fire fortællinger om maskuline identificeringer Interne og eksterne definitioner af lokale livsstilsformer: gangstertypen og gangsterlivsstilen Livsstil og ekspressiv maskulinitet Stereotyper som positiv maskulinitet Gadelivsstilens sociale aspekter: Bilal: Bare den følelse af venskab, de giver mig, gør mig utrolig glad

6 Maskulinitet i teenagealderen Delkonklusion Kapitel 14 - Livsstil og kriminalitet Kriminalitet som økonomisk strategi Vold og ekspressiv maskulinitet Delkonklusion Kapitel 15 - Konklusion: Social eksklusion og dannelsen af kollektive identiteter Formationen af kollektive identiteter Gadens betydning og funktion inden for gadelivsstilen Gadelivsstilen No Life og gangsteren Kriminalitetens betydning i forhold til gadelivsstilen og dens konsekvenser Bandeidentificeringer? Hvor bliver respekten af Litteraturliste 317 Appendiks A - Oversigt over empirisk arbejde Appendiks B - Resumé Appendiks C - English abstract

7

8 Kapitel 1 Gadebander versus fællesskaber på gaden? Denne afhandling tager udgangspunkt i et eksplorativt studie af unge mænd med immigrantbaggrund inden for Karlebo Kommune i forhold til udviklingen af gadefællesskaber og en specifik gadelivsstil, No Life. Gadefællesskaberne er ikke et nyt fænomen. De har igennem de seneste årtier eksisteret i perioder inden for et lokalt boligområde i Kokkedal, hvor de er blevet sat i forbindelse med områdets sociale problemer og bølger af ungdomskriminalitet af offentligheden; borgere, kommunen, medierne og politiet. Disse gadefællesskaber kan ses i perioder, hvor social eksklusion og stigmatisering af unge indenfor boligområdet eksisterer. Unge herfra har oplevet vanskeligheder forbundet med at finde job, klare sig i skolen eller fuldføre en uddannelse, og flere unge har tilsluttet sig gadefællesskabet. Disse socialt ekskluderede unge har endvidere været genstand for sociale handlingsprogrammer og kriminalpræventive tiltag, der havde til formål at bekæmpe den sociale uro og kriminalitet inden for boligområdet. I denne forbindelse blev der oprettet en forsøgsklub specifikt for disse unge i forhold som en kommunal strategi, hvormed at hjælpe gruppen af unge ud af sociale problemer og kriminalitet. Men i stedet synes disse kriminalpræventive indsatser i visse tilfælde at have forstærket den sociale eksklusion af unge og at have resulteret i yderligere social uro og ungdomskriminalitet, hærværk og vold samt gruppedannelser, som politiet og medierne i perioden opfattede som gadebander. Denne afhandling søger at afdække disse forhold og de sociale processer, der ligger bag denne udvikling af gadefællesskaber, bestående af socialt ekskluderede ungegrupper, og deres udvikling af en kollektiv livsstil og identitet. Afhandlingen søger på baggrund af en undersøgelse med udgangspunkt i et feltarbejde og en kvalitativ metode samt i forhold til ungdomskriminalitet og bandedannelser at forklare baggrunden for den sociale eksklusion og de sociale stigmatiseringsprocesser af unge mænd med immigrantbaggrund og for deres følgende sociale organisering og identitetsdannelser. Samtidig kan man se denne problemstilling i Kokkedal i forhold til en overordnet udvikling, der har taget form inden for samfundet igennem de seneste årtier. Det er derfor væsentligt at se på, hvordan disse lokale problemstillinger relaterer sig til et større perspektiv, eksempelvis de strukturelle forandringsprocesser, der påvirker lokale forhold med henblik på grupper af unge mænd med immigrantbaggrund. Disse forandringsprocesser i Danmark afspejles på en række områder på et overordnet plan. Demografisk er der sket en øgning i antallet af unge tilhørende andengenerationsimmigranter, hvor statistiske tal viser, at denne kategori af efterkommere er fordoblet siden 1990 erne. Med hensyn til socioøkonomiske, strukturelle forandringer har udflytningen af sværindustrien til udviklingslande skabt en systemisk arbejdsløshed, der rammer skævt i forhold til køn, alder, klasse og etnicitet. Denne udvikling synes især at have ramt tidligere arbejdsmigranter og efterkommere med ingen eller lav uddannelse. En rapport fra Zoom på arbejdsmarkedet (2005) viser således, hvordan gruppen af efterkommere har haft en faldende erhvervsfrekvens; 64,1 %, og dermed har større vanskeligheder ved at komme ind på arbejdsmarkedet end tilsvarende unge med majoritetsbaggrund, der lig- 7

9 ger på 81,2 %. Disse unges lavere uddannelsesniveau gives som årsagsforklaring, eftersom arbejdsmarkedet i dag ikke har brug for unge uden uddannelse (www.ugebreveta4.dk/smcms/ugebrevet/7422/9445/9469/9488: 2-4). Og ser man på denne gruppe af unge inden for uddannelsessektoren, falder flere efterkommere fra ungdomsuddannelserne, således at procentvis færre unge fuldfører en kompetencegivende uddannelse i sammenligning med gruppen af danske unge, hvilket betyder, at flere unge fra gruppen af efterkommere også fremover får vanskeligere ved at konkurrere på arbejdsmarkedet (www.ugebreveta4.dk/smcms/ugebrevet/7422/9445/9469/9488: 2-4, Hummelgaard, Husted, Nielsen og Rosholm 2002). Inden for det sidste årti ses endvidere en tendens i forhold til kriminalitet blandt gruppen af unge teenagere og mænd med immigrantbaggrund, især fra udviklingslandene. Her viser undersøgelser fra Danmarks Statistik, at kategorien efterkommere er overrepræsenterede i forhold til straffelovsovertrædelser. Denne udvikling går således stik imod generelle tendenser, der viser, at unge igennem de sidste 15 år er blevet mindre kriminelle, bedre uddannede og har fået bedre chancer for at opnå social mobilitet. Med forandringsprocesserne har der indfundet sig nogle sociale marginaliseringstendenser, der især rammer unge, der af forskellige årsager ikke har eller får de fornødne kulturelle, økonomiske og sociale kompetencer, og som også har vanskeligere ved at vinde fodfæste inden for det økonomiske marked, hvor viden og teknologi nu bliver mere efterspurgt. Konstruktionen af kategorien indvandrerbander og kriminelle stereotyper Spørgsmål angående udviklingen i kriminalitetsstatistikken har på et overordnet plan været diskuteret inden for en integrationsdiskurs 1. Denne diskurs omhandler integrationen af gruppen af indvandrere og flygtninge, der generelt klarer sig dårligere inden for samfundet, skolerne, uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet, og diskursen har affødt en række politiske lovforslag og handlingsprogrammer, der har til formål at forbedre denne integration på arbejdsmarkedet og på boligområdet (Holm 2005: 168). Men man har også kunnet se, hvordan man inden for en offensiv national diskurs har anvendt som argumentation, at indvandrere/flygtninge er mere orienteret mod kriminalitet end danskere generelt, og at de udgør en trussel mod samfundet, samt at straffeloven bør strammes op. Og det er denne diskurs, der har spillet en vigtig rolle i udviklingen i de senere år med hensyn til integrations- og udlændingepolitikken samt med hensyn til lovgivningen (Holm 2005: 88, 318). Endvidere har man i medierne igennem perioden kunnet observere, hvordan sociale kategorier af ungegrupper med immigrantbaggrund, der sættes i forbindelse med voldskriminalitet og andre former for grov kriminalitet, er blevet konstrueret. Eksempelvis skriver Ritzaus Bureau en beskrivelse af en rapport fra Det kriminalpræventive Råd: Etniske grupper - kriminalitet og forebyggelsen (1998), at det drejer sig om en hård 1 Integrationsdiskursen inden for folketinget afspejlede partipolitiske interesser og modsætninger i forhold til spørgsmålet om statens rolle i forbindelse med integrationen af indvandrere og flygtninge inden for samfundsinstitutioner i forhold til særbehandling. Med indførsel af integrationsloven i 1999 skete et skift fra en integrationspolitik baseret på en egalitetsbetragtning i forhold til velfærdsstaten til en indførsel af forskelsbehandling i integrationen af flygtninge/indvandrere (Holm 2005: ). 8

10 kerne af kriminelle anden generations indvandrer (der) udgøres af ca. 100 unge, som fortrinsvis bor i Vollsmose i Odense, Gellerup i Århus og Greve ved København. Disse unge er det nærmest umuligt at nå via socialt arbejde ( ) Drengene/mændene fra anden generation er betydelig mere kriminelle end deres forældre ( ) At den tunge kriminelle gruppe af indvandrerbørn i dag udgøres af de 15-29årige, hvor det tidligere var de 15-19årige. I sig selv en foruroligende udvikling, idet unge mænd generelt aftrapper kriminaliteten fra 24års alderen ( ) At der også blandt de 10-18årige lovovertrædere er overvægt af indvandrerbørn ( ) At unge mænd fra mindre udviklede lande er mere kriminelle end andre udlændinge ( Rapport: Hård kerne af unge indvandrere, Ritzaus Bureau, , (http://search.polinfo.dk/servlet/www_polinfo). Udtrykket hård kerne nævnes ingen steder i rapporten, tværtimod advarer rapporten mod diskrimination og stempling af disse grupper af unge minoriteter, der blot befordrer udviklingen af kriminel adfærd (Det kriminalpræventive Råd 1998). Men netop betegnelser som den hårde kerne af unge anvendes i en række artikler fra midten af 1990 erne og fremefter 2. Udtrykket den hårde kerne i denne mediediskurs stammer fra et bandebegreb, der har været anvendt inden for politiets arbejde med henblik på at takle ungdomskriminalitet blandt ungegrupper med immigrantbaggrund i gademiljøet. Det er samtidig i , at politiet udsender en rapport om Gadebander i Danmark, hvor disse gadebander defineres som En gruppe børn og/eller unge, der på gadeplan udøver kriminalitet og/eller anden uroskabende og aggressiv adfærd, og som af omgivelserne og sig selv opfattes som en gruppe. Gadebandemedlemmer er ifølge politiets rapporter typisk drenge/unge mænd med indvandrerbaggrund, der i stigende omfang udøver mere, grovere og organiserede former for kriminalitet (Rigspolitichefen 2002: 9). Som følge af disse artikler og politiets banderapport sker der i perioden fra midt i 1990 erne og til først i 2001 en kategorisering af en specifik gruppe, den hårde kerne. Denne kategori afgrænses i forhold til alder og etnisk identitet, som unge 2. generations indvandrere, der forbindes med handlinger, som bandekriminalitet inden for mediediskursen. Diskursen fik en ekstra dimension, da en gruppe af unge indvandrerdrenge udførte en gruppevoldtægt mod en dansk pige i Bispehaven i starten af Retssagen udløste fængselsdomme til alle de unge mænd. Medierne, herunder B.T., anvendte denne begivenhed til at slå fast, at der var tale om tilstedeværelsen af grupper af hårdt kriminelt belastede unge indvandrere i samfundet, og at domstolene måtte sætte ind med hårdere straffe over for denne gruppe (Unge løsladt efter voldtægt , Til denne kategorisering af kriminelle anden generationen tilføjes et kønsaspekt. Diskursen kæder etnisk identitet og køn sammen i en problematisering af anden generationen i forhold til deres kønsopfattelser. Dermed konstrueres en særlig kategori af drenge, som er forskellige fra danske unge, ikke blot i forhold til etnisk identitet, køn og kultur, men også i forhold til seksualitet. Gruppen essentialiseres igennem deres fælles kønslige og aldersmæssige karakteristika samt fælles kulturelle og etniske baggrunde, 2 I en artikel fra 1997 beskriver Jyllandsposten en gruppe af unge indvandrere som den hårde kerne med ringen af unge lige udenom denne hårde kerne. ( Unge indvandrere skal mandsopdækkes, Jyllandsposten , 1.sek.2, 9

11 som kriminelle og som seksuelle afvigere. Denne kategorisering bevirker, at historierne, de pågældende unges opfattelser og deres indbyrdes relationer og ungdomsseksualitet i forbindelse med de konkrete handlinger indsættes i en diskurs om indvandrerbander på en sådan måde, at handlinger som gruppevoldtægt og kriminalitet dehistoriseres og ikke mindst essentialiseres. Denne diskurs om indvandrerbander, deres hårde former for kriminalitet, som gruppevoldtægt, mord, overfald, våbenbesiddelse, narkokriminalitet og bankrøverier, der nævnes i forbindelse med grupper af den hårde kerne af unge mænd i gademiljøet, synes i medierne at skabe nogle offentlige stereotyper og kategorier af en særlig gruppe af unge forbrydere. Man kan her tale om en proces, hvormed mediediskursen sidestiller forskellige typer af statistiske data, rapporter og kriminelle sager i ukritiske konklusioner som indvandrerbandekriminalitet, der repræsenteres som en samfundsmæssig trussel mod borgernes sikkerhed. Dette har skabt specifikke, stereotype, offentlige billeder af unge mænd med mellemøstlig baggrund, der tilhører indvandrerbander. De bærer knive og våben, og de handler med narko og begår hård kriminalitet og voldtægt 3. På det politiske område er der i samme periode sket en udvikling inden for udlændingeloven og inden for straffeloven. I 1998 indføres en ny udlændingelov under Nyrup Rasmussens socialdemokratiske-radikale regering og med Thorkild Simonsen som indenrigsminister. I udlændingeloven og straffeloven lægges der op til en række stramninger af loven, herunder skærpelser af tilladelser til tildeling af asyl, familiesammenføringer, opholdstilladelse 4 og af udvisningsregler. Ændring af udvisningsregler af udlændinge med opholdstilladelse får betydning for visse grupper af unge, der har udlændingestatus, det vil sige efterkommere uden dansk statsborgerskab. Her indføres udvisningsregler for kriminelle, hvor udlænding med mere en 7 års ophold udvises efter fire års fængsel efter 49a. 5 (Ændringer af udlændingeloven i beretningsperioden; 1, Endvidere vedtages en stramning af lovgivningen vedrørende ungdomskriminalitet på en række punkter med forhøjede straffe. I 1997 indføres således Voldpakken II, der giver mulighed for hurtigere strafudmåling i forbindelse med voldskriminalitet, mens man samtidig søger at opprioritere en forbyggende indsats mod unge, der begår former for voldskriminalitet. 3 Hermed ikke være sagt, at der ikke faktisk er forekommet volds- og narkokriminalitet blandt unge med immigrantbaggrund, men det er selve konstruktionen af en social stereotype på baggrund af sidestillingen af de forskellige typer af data, der er i fokus. Forskeres kritiske analyser af, hvordan data om kriminalitet fra Danmarks Statistik kan fejltolkes, når man ikke medtager de nødvendige forbehold for sociale og demografiske faktorer set i forhold til den faktiske kriminalitet, vil blive belyst senere i dette kapitel. 4 Med hensyn til asyllovgivningen sker der en ændring fra tidsubegrænsede opholdstilladelser til tidsbegrænsede opholdstilladelser samt begrænsninger med hensyn til familiesammenføringer, hvor man afskaffer retten for asylansøgeres ret til at indgå ægteskab i Danmark. 5 Ændringerne består blandt andet i, at der ikke længere skal rekvireres en udtalelse fra flygtningenævnet efter 7-8 angående risikoen for, at en udvist kan risikere forfølgelse efter ankomst til sidste opholdsland. Denne vurdering flyttes over i Udlændingestyrelsen, der herefter skal foretage en sådan vurdering. Ændringen betyder i praksis, at kontrollen og ansvarsområdet flyttes til et politisk styret ministerium. Kritiske røster om disse ændringer lød fra flere eksperter og især advokater, der mente, at lovændringen i realiteten kom til at betyde, at der ville kunne forekomme udvisninger, hvor der ikke blev taget hensyn til menneskerettigheder, og derfor skaltede og valtede man med de udviste personers sikkerhed, samt at loven var i strid med FN s Flygtningekonvention (www.faklen.dk/dk/fakkelvagten/98/01). 10

12 Men herudover eksisterer der den generelle opfattelse blandt politikere, at der også er tale om udviklingen af en ny underklasse i samfundet, der især repræsenteres af immigrantgrupper i sociale boligbyggerier, som politikere definerer som sociale ghettoer. Hermed kan man påpege, at man inden for den politiske diskurs sammenstiller stigningen af flygtninge/indvandrere i sociale boligbebyggelser med det forhold, at arbejdsløsheden og kriminaliteten er stigende inden for gruppen af flygtninge /indvandrere. Denne politiske diskurs forklarer, at udviklingen af en underklasse i samfundet skyldes den ringe grad af flygtninge/indvandreres kulturelle, økonomiske og sociale tilpasning, fordi man bor i sociale ghettoområder og lever inden for lukkede immigrantsamfund. Man kan tilføje, at der med konstruktionen af den kriminelle 2.generationsindvandrer ud fra faktorer som alder, etnicitet og køn også følger et klasseaspekt, hvormed man antager, at de kriminelle ungegrupper er at finde blandt underklassen i immigrantsamfundet i disse sociale ghettoer, hvor man lever af overførselsindkomster og reproducerer en underklasselivsstil og kriminalitet og derfor ganske enkelt mangler motivationen til at integrere sig. Den nuværende VK-regering fra 2001 har endvidere indført skærpelser i forhold til introduktionsydelsen til flygtninge (Holm 2005: ). Der er således sket en generel skærpelse af lovgivningen i en restriktiv retning i forhold til spørgsmål vedrørende straffeloven med hensyn til voldskriminalitet og udvisningsregler i forbindelse med kriminalitet for gruppen af udlændinge og dermed for unge med efterkommerstatus uden dansk statsborgerskab samt i retten til asyl og familiesammenføringer og indførelsen af en spredningspolitik og stramning af introduktionsydelsen. Stramningerne af Udlændingeloven og Straffeloven løber således parallelt med et overordnet fokus i medierne på stigningen i voldskriminalitet og på overrepræsentativiteten af kriminalitet blandt gruppen af efterkommere, for ikke at nævne konstruktionen af kriminelle 2.- generationsindvandrere ud fra alder, etnicitet, køn og klasse. For at gå bag om disse statistiske oplysninger og en mediemæssig konstruktion og kategorisering af ungegrupper i forhold til kriminalitet, er det nødvendigt at inddrage forskningen med hensyn til hvilke forklaringsfaktorer, der kan anvendes i en analyse af disse forhold set ud fra et kritisk perspektiv. Eksempelvis skriver antropologen Lars Holmberg, at der i politiets praksis indgår et skøn af sociale typer og grupper, der mistænkes for kriminalitet: Det er mit klare indtryk, at etniske minoriteter i visse sammenhænge vækker mistanke alene på grund af deres udseende (Holmberg 1999: 158). Holmberg påpeger hermed, at der inden for politiet foregår en specifik forhåndsudvælgelse af visse særlige kategorier af personer, der sættes i forbindelse med kriminalitet, og én af disse kategorier er grupper af unge med indvandrerbaggrund på gaden. Britta Kyvsgaard har undersøgt og efterforsket udviklingen inden for kriminalitet med henblik på indvandrere og efterkommere inden for en længere årrække, og hendes forskning har vist flere interessante resultater. Eksempelvis skriver hun i en artikel i Juristen fra 2001, at Undersøgelsen tyder på mange måder på, at de unge mænd med fremmed etnisk baggrund i højere grad end andre har politiets og retssystemets opmærksomhed, hvilket indebærer, at der er en større sandsynlighed for, at den kriminali- 11

13 tet, de har begået, bliver opdaget. Hvis de tilhører en gruppe, hvor politiet forventer meget kriminalitet, vil politiet søge der. Dermed kan det, der foregår hos politiet og i retssystemet, være med til at forstærke det statistiske billede, der er af kriminalitet blandt unge mænd fra minoriteter (Kriminalitet, retshåndhævelse og etniske minoriteter, 2001: 373). Dette argument bygger Kyvsgaard blandt andet på statistiske tal, der viser, at relativt flere sigtelser, der foretages mod gruppen af unge mænd, senere viser sig grundløse. I en undersøgelse fra 2001 om gruppen af efterkommere inden for kriminalforsorgen kan Kyvsgaard ikke finde belæg for, at gruppen af efterkommere udgør en særlig problemgruppe inden for kriminalforsorgen, som det er blevet påpeget af personalet inden for kriminalforsorgens institutioner (Kyvsgaard, 2001: 68). Og i en rapport fra 2003 har Kyvsgaard og Clausen foretaget en ny undersøgelse af kriminalitetsniveauet i kommuner og politikredse i forhold til den forventede og faktiske kriminalitet 6. I undersøgelsen viser det sig, at variablen indvandrere og efterkommere ikke er udslagsgivende i denne undersøgelse i forhold til forskellene i kriminalitetsniveauet. Dette skyldes ifølge de to forskere at efterkommere og indvandrere trods alt kun står for en mindre del af den samlede kriminalitet, og at den højere hyppighed af kriminalitet blandt denne gruppe hænger sammen med de samme sociale og økonomiske forhold, der generelt er med til at forklare forskellene i kriminalitetsniveauerne (Clausen og Kyvsgaard 2003: 26). En række forhold synes hermed at karakterisere gruppen af unge efterkommere, der opholder sig og bor inden for sociale boligområder, herunder at denne gruppe kategoriseres af politiet i forbindelse med kriminalitet og repræsenteres af medierne i stereotype og essentialiserende billeder i forhold til bandekriminalitet. Samtidig er denne gruppe generelt mere udsat med hensyn til sociale og økonomiske marginaliseringstendenser inden for erhvervslivet og i forhold til deres opvækst inden for de sociale boligområder, hvis de ikke får sig en uddannelse. De bor samtidig i sociale boligområder, hvor den sociale polarisering og koncentration af sociale problemer er størst, og hvor der derfor også generelt eksisterer et højere kriminalitetsniveau. Til sidst vil jeg nævne Flemming Balvigs og Britta Kyvsgaard undersøgelse, der viser, at hovedparten af ungdomskriminalitet i dag finder sted blandt belastede unge med en gadeorienteret livsstil, der lever en livsstil med fester og alkohol, og hvor kriminaliteten og volden bliver en måde at opretholde denne livsstil på, samt en her og nu - strategi med hensyn til dækning af eget konsum (Balvig og Kyvsgaard 1986: 207). Man kan derfor tilføje endnu et aspekt til gruppen af unge efterkommere, eftersom dét at leve en gadelivsstilsform baseret på fester og rusmidler kan være en yderligere risikofaktor i forbindelse med kriminalitet, når de unge mænd finder sammen omkring et fællesskab og gadelivsstil i det offentlige rum. 6 Kyvsgaard indsætter en række mulige, kausale variabler i forhold til en forøget risiko for kriminalitet, herunder socioøkonomiske, demografiske og boligmæssige faktorer. 12

14 Valg af case Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en specifik, lokal kontekst og dens historiske baggrund for at undersøge problematikken vedrørende ungegrupperne, der har fundet sammen omkring gadefællesskaber og udviklingen af en gadelivsstil, samt den offentlige repræsentation og konstruktionen af disse unge som bander i forbindelse med de sociale og kriminelle problemer i lokalområdet. Efter at have fulgt den politiske debat om indvandrere/flygtninge i Karlebo Kommune igennem en tiårig periode valgte jeg at foretage de empiriske studier i denne kommune. I kommunen eksisterer to større, sociale boligbebyggelser, der rummer en relativ høj andel af immigranter, der siden midten af 1970 erne og op til i dag er flyttet til området og skabt en heterogen befolkningsgruppe med forskellige, sociale, etniske, kulturelle, religiøse og aldersmæssige baggrunde. Igennem årtier er det ene boligområde i Kokkedal blevet sat i forbindelse med sociale problemer. Således har det pågældende boligområde allerede siden starten af 1970 erne måttet kæmpe med et dårligt rygte forbundet med høj arbejdsløshed, misbrug og ungdomskriminalitet, der har betydet en stigmatisering af boligområdet og ikke mindst de unge beboere. I forbindelse med en stigende gruppe af børn og unge med immigrantbaggrund, så man en opblussen af det dårlige rygte, hvor grupper af unge mænd med immigrantbaggrund i starten af 1990 erne opholdt sig på gaden i dags- og aftentimerne. Denne afhandling fokuserer især på to generationer af unge med immigrantbaggrund, opvokset i lokalområdet i henholdsvis 1980 erne og 1990 erne, og på baggrunden for, at der blandt disse unge udvikledes gadefællesskaber. Ved at tage udgangspunkt i den lokale kontekst har det været muligt at undersøge, hvordan de føromtalte strukturelle og politiske udviklinger tog sig ud inden for en specifik kommune. Her har jeg valgt at tage udgangspunkt i boligområdets demografiske og socioøkonomiske udvikling specielt gældende for grupper af unge med immigrantbaggrund over en tiårig periode fra starten af 1990 erne og til begyndelsen af Det har endvidere været muligt at undersøge, hvorvidt sociale og politiske tiltag fra den nationale lovgivning og politik er slået igennem på det kommunale niveau. Kriminalstatistik fra lokalområdet kan eksempelvis vise i hvilket omfang, der er tale om et kriminalitetsproblem, herunder bandekriminalitet, idet man kan forvente, at der med eksistensen af gadebander følger et højere kriminalitetsniveau i gadekriminalitet end på landsplan. Endvidere har det været muligt at se, hvorvidt mediediskursen på landsplan er blevet reproduceret inden for kommunen i forhold til definitionen af kriminelle indvandrergadebander i området. I en artikel fra 2001 beskriver lokalavisen Ugebladet i en artikel i et ordvalg, der reproducerer diskursen fra dagspressen fra sidst i 1990 erne, unge fra den lokale gadebande, der stod bag grove former for hærværk og gaderøverier (Ugebladet, ). Artiklen blev endvidere udgivet op til et forestående kommunalvalg, og flere partier søgte at profilere sig med politiske løfter om at skabe tryghed og løse problemet med de kriminelle unge. Endvidere figurerede der i lokalområdet synlige grupper af drenge og unge mænd med immigrantbaggrund, der opholdt sig på gadeplan i det lokale center, og en lokal drengegruppe var på det pågældende tidspunkt på den politiske og mediemæssige dagsorden, hvor de af politikere, politiet, medierne og andre borgere blev forbundet med 13

15 indvandrerbander. De sociale, demografiske og politiske betingelser for at undersøge dette problemfelt var derfor til stede inden for denne kommune. Det var yderligere hensigten at undersøge, hvordan de politiske, sociale og kulturelle interesser var blevet udmøntet i sociale indsatsområder i forhold til områdets børn og unge, og hvordan offentlige aktører udvalgte og skabte sociale kategorier, problemgrupper, som man ønskede at behandle via indsatserne. Dermed satte man nogle overordnede sociale processer i gang i forhold til grupperinger af områdets børn og unge i forhold til ressourcefordelingen og indsatsområderne. Et eksempel på en sådan proces, hvormed en social kategori udvælges som problemgruppe, kunne ses i forbindelse med oprettelsen af et kriminalpræventivt forsøg, hvor unge mænd i alderen 17 til 25 år med immigrantbaggrund blev tilbudt en ungdomsklub. Hermed skabte man en ungdomsgruppe i forbindelse med kommunens kriminalpræventive indsats, hvortil man afsatte økonomiske ressourcer og lokaler. Historien om denne Klub 1188 vil indgå som et case for at vise, hvordan sociale kategoriseringsprocesser og afgrænsninger af ungegrupper i forhold til kriminalitet ud fra alder, køn, etnicitet og klasse har påvirket udviklingen af gadefællesskaber. Problemstillingen: Identitetsprocesser inden for sociale og kulturelle arenaer. Set i lyset af ovennævnte udvikling, der har taget form i Kokkedal igennem de sidste årtier, er sigtet med denne afhandling at afdække på den ene side kategoriseringen og stigmatiseringen af unge mænd med immigrantbaggrund ud fra kriminalitet og på den anden side dannelsen af kollektive identiteter og fællesskaber blandt disse grupper af unge mænd. Dernæst vil jeg se, om der kan være tale om mulige selvforstærkende processer, imellem hvordan stigmatisering og kategorisering spiller ind på de unges egen identitetsudvikling og handlinger inden for det lokale område set i forbindelse med udviklingen af gadefællesskaber og gadelivsstil. Analysen søger dermed at afdække måder, hvorpå typer af kollektive identiteter dannes og forhandles blandt ungegrupperne igennem interaktion med hinanden samt i mødet med andre aktører inden for forskellige, lokale arenaer. Ved at adskille disse selvforstærkende, sociale processer kan man analysere, hvordan afgrænsning af ungegrupper i forhold til kriminalitet påvirker rammerne for, hvilke muligheder unge har for at organisere sig socialt og udvikle kollektive identiteter, sociale strategier og social mobilitet. Her har jeg valgt at analysere identitetsdannelser inden for forskellige typer af rum for at undersøge, hvordan kollektive identiteter udvikles, udspilles og forhandles i mødet med andre sociale aktører; herunder andre unge, politiet, pædagoger, beboere, etc., om unges adgang til disse rum og deres sociale, kulturelle og økonomiske ressourcer. Endvidere analyseres, hvilken betydning unge skaber af rum i tilknytning til udviklingen af sociale fællesskaber, handlinger og subjektivitet, herunder betydninger i forhold til et hjemland, en hjemegn eller et hjem, men også andre rum, såsom fængslet, klubben eller gaden, som sociale arenaer for udviklingen af typer af sociale fællesskaber. I den forbindelse analyseres udviklingen af forskellige typer af sociale relationer, sociale værdier, sociale strategier og kollektive identiteter, der skabes inden for disse forskellige rum. 14

16 Yderligere er det hensigten at analysere livsstil og subkulturelle stiludtryk i forbindelse med udviklingen af kollektive identiteter. Her vil formationen af forskellige typer af livsstilsmønstre i forbindelse med gadelivsstilsformen blive analyseret for at afklare, hvorfor netop disse livsstilsformer er opstået og formet. Kan der eksempelvis påpeges en forbindelse mellem unges erfaringer med social eksklusion og stigmatisering og deres udvikling af livsstilsmønstre og subkulturelle udtryk i forhold til fællesskaberne og udviklingen af kollektive identiteter. Denne afhandling analyserer således, hvordan disse sociale processer er forløbet inden for den konkrete, lokale kontekst fra midten af 1990 erne, samt hvilke konsekvenser man kan påpege i forbindelse med unges sociale handlingsstrategier og kollektive identitetsdannelser set i lyset af udviklingen af gadelivsstilsformen No Life og de sociale og symbolske betydninger, unge har skabt i relation hertil. Afhandlingen består af følgende dele: Del I: Feltet Foruden det indledende kapitel med problemformuleringen præsenterer Kapitel 2 klassiske, sociologiske og kriminologiske studier samt nyere sociologiske og social- antropologiske handlingsteorier for at afdække problemstillingens overordnet teoretiske perspektiver og indfaldsvinkler, samt en udvælgelse af centrale begreber til brug i analysen. Kapitel 3 beskriver den metodiske tilgang til problemstillingen samt indgangen til feltet, herunder deltagerobservation og feltarbejde, samt metodiske spørgsmål i forbindelse med valg og behandling af data fra empirien. Kapitel 4 viser igennem en tiårig udvikling forholdene i Karlebo Kommune med særlig henblik på det udvalgte boligområde ud fra den demografiske, socioøkonomiske og social- og kulturpolitiske udvikling i forhold til børn og unge med immigrantbaggrund. Endvidere afdækkes forholdet mellem ungdomslivsstil og kriminalitetsniveauet i kommunen samt indsatsen over for problemgruppen. Del II: Rum og Fællesskaber Kapitel 5 omhandler et kriminalpræventivt forsøg med oprettelsen af en lokal, etnisk ungdomsklub, Klub 1188, der fungerede som et samarbejdet mellem ungegruppen og SSP-netværket, samt en lokal fritidsklub, Institutionen. Her vises unges udvikling af etnicitet, sociale eksklusionsprocesser samt udbrud af sociale konflikter. Endvidere beskrives opstarten af og afslutning på et nyt kriminalpræventivt forsøg, klubben Westside. Kapitel 6 afdækker krydsningsfeltet mellem rum og identitetsprocesser. Her introduceres begreber om sociale og symbolske rum til analysen af unges identitetsudvikling. Kapitel 7 analyserer ud fra de i kapitel 6 udvalgte begreber de forskellige typer af handlingsrum, unge skaber i forbindelse med symbolske landskaber set ud fra tilhørsforhold. Disse symbolske landskaber er endvidere resultatet af sociale grænsedragningsprocesser og konstruktioner af sociale relationer inden for rum. Kapitlet besvarer 15

17 spørgsmålet om forholdet mellem sociale identitetsprocesser i forhold til konstruktioner af symbolske rum i forbindelse med den sociale eksklusion. Kapitel 8 analyserer udviklingen af typer af alternative, lokale, territorielle rum; drengezoner. Kapitlet omhandler organiseringen og mobiliseringen af gadefællesskaber og deres sociale rutiner og strukturering af hverdagen på gaden. Kapitlet analyserer, hvordan sociale konflikter opstår i forbindelse med, at andre sociale aktører gør krav på samme rum. Kapitel 9 analyserer opfattelser af hjem samt unges sociale relationer og tilhørsforhold hertil. Kapitlet belyser, hvordan strukturering af privatsfæren påvirker unges forhold til hjemmet, enten som et handlingsrum eller som et område for social eksklusion. Kapitel 10 analyserer betydninger af fængslet og de sociale processer, hvormed unge organiseres og mobiliseres inden for fængslet, samt måden, hvorpå fængselsopholdet påvirker den indsattes psykiske tilstand. Del III: Livsstil og kollektive identiteter Kapitel 11 præsenterer teorier om maskulinitet. Her præsenteres typer af maskulinitetskonstruktioner blandt unge med immigrantbaggrund i forstadskvarterer fra andre skandinaviske kontekster. Kapitlet påpeger konstruktionen af en specifik type af macho - maskulinitet, der bygger på respekt ; en syntese af subkulturelle, traditionelle og skandinaviske, maskuline værdier og idealer. Kapitel 12 beskriver de lokale, unge mænds udvikling af en gadelivsstil, No Life, samt dens subkulturelle elementer og symbolik. Kapitlet søger at afdække de alternative former for status, der skabes inden for gadelivsstilen, samt udviklingen af kulturelle strategier, herunder en machojargon og gangstarap. Kapitel 13 analyserer gadelivsstil ud fra fire unges fortællinger. Disse fire unge kommer fra forskellige, lokale områder, og her vises forskellige måder, hvorpå unge skaber betydninger og identitet ud fra deres erfaringer fra disse forskellige, lokale gadelivsstilsformer. Kapitel 14 analyser sammenhængen mellem udviklingen af gadelivsstilsformer, der involverer adgang til rum og ressourcer i forhold til livsfaser. I kapitlet indgår unges udvikling af sociale og økonomiske strategier, herunder udvikling af kriminelle strategier og kriminelle karrierer. Del VI: Social udstødelse og kriminalitet Kapitel 15 konkluderer på baggrund af resultaterne fra analysen, hvordan de selvforstærkende processer mellem social eksklusion, de sociale kategoriseringsprocesser samt stigmatiseringen af gruppen af unge på den ene side og udviklingen af gadefællesskaber og kollektive identitetskonstruktioner på den anden side er foregået inden for den lokale kontekst. Disse processer analyseres i forhold til det lokale boligområde igennem den tiårige periode og i forhold til de i analysen afdækkede lokale, sociale og symbolske landskaber for ungdomsliv og fællesskaber (indenfor / udenfor). 16

18 Kapitel 2 Præsentation af teoretiske perspektiver og indfaldsvinkler til studiet af unge mænd med immigrantbaggrund inden for urbane, sociale boligområder Dette kapitel beskriver på et overordnet plan forskellige, teoretiske indfaldsvinkler til studiet af unge immigranter, ungdomskriminalitet og gadelivsstilsformer, og jeg vil præsentere dels klassiske og nyere, kriminologiske studier, dels sociologiske handlingsteorier og erfaringssociologien. Disse forskellige, teoretiske udviklinger har dannet rammen for valg af optik på afhandlingens problemfelt og som en håndgribelig måde, hvorpå at anskue, behandle og analysere de forskellige, komplekse sammenhænge, problemstillingen afspejler, som både berører spørgsmål om den sociale eksklusion og ungdomskriminalitet, spørgsmål om identitetsprocesser, herunder etnicitet, samt udviklingen af sociale strategier, handlinger og subjektivitet. Det er i dette kapitel ikke meningen at gå i dybden med alle disse teorier, men blot at præsentere disse som redskaber for den senere analyse. I dette kapitel vil jeg først præsentere teoriretninger, der beskæftiger sig med forhold gældende i forbindelse med migrationsprocesser, både med henblik på sociale og strukturelle forhold vedrørende samfundsforandringer, samt forhold vedrørende sociale identitetsdannelser og handlinger blandt unge efterkommere af immigranter. Jeg vil fremhæve den klassiske sociologi, der har været grundlæggende for de teorier, der anvendes i afhandlingen, herunder Chicago-skolen, der har haft størst betydning for udviklingen af kriminologien, men også efterfølgende sociologiske skoler, der vil blive inddraget i analysen, herunder handlingssociologien, der har videreudviklet de klassiske teorier, begreber og analysemetoder i forhold til de forskellige områder og aspekter i forhold til problemstillingen. Chicago-skolen og efterfølgende kriminologiske studier kan bidrage med begreber til forståelse af sammenhænge mellem migration, social eksklusion, stemplingsprocesser og kriminalitet, herunder bandedannelser, og opkomsten af kriminelle delkulturer. I forbindelse med problemstillingens øvrige spørgsmål angående sociale identitetsprocesser, formationen af kollektiv identitet, herunder udviklingen af etnicitet, og sociale grænsedragningsprocesser inddrages studier af handlingssociologien. Kriminelle bander Chicago-skolen udvikledes i og 1930 erne, hvor samfundsforandringer forårsaget af industrialiseringen, tilstrømning af arbejdsmigranter fra Europa og en hastig urban udvikling skabte socioøkonomiske tilstande i form af opkomsten af slumkvarterer, hvor immigranterne koncentreredes og levede under kummerlige forhold. Disse slumkvarterer blev et synligt bevis på de negative sider af industrialiseringen. Disse forhold ramte især nyankomne arbejdsimmigranter, der måtte flytte ind i de urbane slumkvarterer, præget af fattigdom og dårlige boligforhold, uden adgang til sociale institutioner, såsom hospitaler, skoler, religiøse eller kulturelle institutioner, og med gaden som eneste opholdsstedet for kvarteret børn og unge. 17

19 Chicago-skolen blev centrum for forskning foretaget netop i slumkvarterne og deres sociale organisationsformer eller mangel på samme i et forsøg på at vise det presserende behov for en social politik. Shaw og McKays forskning i ungdomskriminaliteten var et resultat af sociale programmer. Men deres forskning fik betydning for Chicagoskolens teoretiske fokus på slumkvarteret og dets sociale stratum og subkulturelle univers. Shaw og McKay arbejdede ud fra Burgess teori om social disorganisation som årsag til afvigende adfærd og kriminalitet, og de påviste, at ungdomskriminalitet især forekom inden for zoner i transition. Her påvistes igennem indsamlingen af empiriske data, at eksistensen af kriminelle traditioner, der eksisterede inden for boligområder præget af disorganisation, gik i arv fra én generation af drenge til en anden, opvokset i de samme kvarterer, hvorved hverken racemæssige, religiøse eller sproglige faktorer kunne udpeges som udslagsgivende. Årsagen skulle findes i kvarterets transmission af kriminelle adfærdsmønstre; en kulturel arv for kommende ungdomsgenerationer af drenge at overtage (Shaw and McKay 2006, se også Lily, Cullen and Ball 2002: 35-37). John Pitts tolker Shaw og McKays teori som en form for tilpasningsproces, men også modstand: One of the things which happen in a zone of transition is acculturation, the process by which the younger members of an incoming group take on some of the values, styles and survival techniques of the incumbent population while simultaneously developing modes of resistance to their hostility and violence (Pitts 2001: 170). Kvarterernes heterogene sammensætning, forårsaget af immigrantgruppernes tilflytning og en vedvarende strøm af udflyttere, betød en nedbrydning af kvarterernes sociale strukturer og sociale kontrol fra forældrene eller andre voksne. Denne mangel på social kontrol muliggjorde, at kriminelle handlinger kunne udvikles. Ifølge Shaw og McKay forklarede social opløsning således udviklingen af de kriminelle traditioner og udviklingen af en kriminel subkultur inden for disse kvarterer. Denne teori videreføres til Chicago-skolen og efterfølgende kriminologiske teorier. Jeg vil præsentere tre sociologer, der har haft en stor betydning for udviklingen af kriminologiske studier inden for sociologisk teori, og hvis teoretiske arbejde har været grundlæggende for efterfølgende teoriretninger inden for kriminologien 7. Chicago-skolen udviklede grundlæggende, teoretiske redskaber, hvormed en forståelse af handlinger, som afvigende og kriminelle, kunne behandles inden for en sociologisk, teoretisk forståelsesramme. Denne tog først og fremmest sit udgangspunkt i den klassiske, sociologiske teori, blandt andet baseret på Durkheims sociologiske forklaring på samfundsudviklingen og integrationsprocesser, der er baseret på det kollektive samfund og individet styret af dets sociale strukturer, hvilket kunne observeres som social 7 Chicago-skolen fik betydning for måden, hvorpå det forskningsmæssige fokus blev anlagt. Disse forskellige udviklinger kan inddeles i følgende retninger: individet og dets individuelle historiske livsforløb (Lifecourse Theory og Social Bond Theory), samfundet og samfundsudviklingen, i form af økonomiske og social strukturer og barrierer (Strain Theory og Control Theory) eller det offentlige system og dets repræsentanter som magtudøvende agenter og retssystemet, repræsenteret igennem samfundseliter (Conflict Theory) eller kønsmæssige og etniske relationer (Critical Theory). 18

20 facts. Ifølge Durkheim er vi, som individer victims of the illusion of having ourselves created that which actually forced itself from without (James 1996: 69). Samfundet manifesterer sig således igennem individet, som handler ud fra dets sociale placering inden for samfundsinstitutionerne, der er bestemmende for individets værdisystemer og normer for handling. Durkheim pointerede dermed subjektivitetens kollektive basis og sociale praksis, for individet havde ingen særskilt, analytisk status fra disse overordnede sociale strukturer (James 1996: 85). Eftersom samfund, ifølge Durkheim, altid vil udvikle sig fra simple former reproduceret igennem mekanisk solidaritet til mere komplekse, sker det, at samfundsinstitutionerne forandres og fordrer en tilpasning til nye og mere komplekse samfundsstrukturer. Dette skaber et øget behov for integration igennem samfundsinstitutionerne, der må kunne imødegå differentieringen og arbejdsspecialisering og skabe tilpasning igennem nye normer og regler for sociale handlinger og ikke mindst udvikling af organisk solidaritet, som bindevævet på tværs af de mere komplekse samfundsinstitutioner. Som et område for udviklingen af organisk solidaritet pegede Durkheim på arbejderfagbevægelsen, der med denne kollektive type af social organisationsform og basis for handling ville kunne tøjle den hastigt ekspanderende, økonomiske udvikling og agere som et integrerende bindeled mellem statens økonomiske strukturer og individet, eftersom den sociale differentiering kunne betyde opløsning af samfundsinstitutionerne, hvilket ville skabe en svækkelse af de sociale organisationer og sociale fællesskaber og dermed kaste individet ud i en tilstand af anomi. Durkheim pegede på selvmordet som et social fact, der opstod, hvor der ikke længere var denne overensstemmelse mellem den sociale differentiering og den sociale integration, og hvor individet netop mistede denne kollektive basis og styring af dets sociale handlinger. Dette skabte fremmedgørelse og en forstyrrelse af individets evne til at agere inden for dets sociale univers, der var i opløsning. Anomi kunne især opleves inden for storbyens univers (Durkheim 1978; Durkheim, 2000: , Eriksen 1998: 95, 51). Robert K. Mertons betragtninger om afvigeradfærd og kriminelle handlinger fik en væsentlig betydning for Chicago-skolens videreudvikling af teorier om den kriminelle afviger, selvom Merton ikke selv tilhørte denne skole. Han tog afstand fra tidligere teorier, der klassificerede det kriminelle menneske som et typologisk, fysiologisk og patologisk fænomen, og han fokuserede i stedet på, hvordan det amerikanske samfund bar på et potentiale for afvigeradfærd i dets sociale strukturer. På den ene side eksisterede det økonomiske værdikriterium for individuel succes og status i form af den amerikanske drøm, hvor det herskende, værdimæssige fundament byggede på opfattelsen af, at alle havde lige mulighed for at realisere ønsker om økonomisk og materiel velstand, hvis man arbejdede hårdt nok for det, og på den anden side fandtes en samfundsstruktur, der i form af sine sociale strukturer forhindrede, at alle havde samme adgang til de legitime midler til opnåelsen af disse mål for succes. Merton opstillede typer for alternative former for tilpasningen og adgangen til mål for statusberigelse, hvorunder indgik kriminelle aktiviteter som mulige former. Han skelnede mellem 5 former for tilpasningsstrategier: konformitet (conformity), opfindelse (innovation), ritualister (ritualists) tilba- 19

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde... 3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune... 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

PLADS TIL ALLE, DER VIL

PLADS TIL ALLE, DER VIL NY INTEGRATION PLADS TIL ALLE, DER VIL SOCIALDEMOKRATERNES OG SF S FORSLAG TIL EN INTEGRATIONSREFORM FOR DANMARK 1 Ny integration PLADS TIL ALLE, DER VIL Socialdemokraterne og SF s forslag til en integrationsreform

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst Oplæg v/rené Bøye Agenda Velkomst og indledning. Big Data. Historik. om at udfinde kriminalitet og kriminelle. Risiko

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag LI N DA KJÆR M I NK E Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Fængslets indre liv Linda Kjær Minke Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012 Linda Kjær Minke Fængslets

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere