Fra stor by til storby. Radikale visioner for fremtidens Odense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra stor by til storby. Radikale visioner for fremtidens Odense"

Transkript

1 Fra stor by til storby Radikale visioner for fremtidens Odense

2 Indhold Trafik og byplan i Odense 3 Der er brug for handling 4 De andre store byer trækker fra Odense 4 Nye arbejdspladser i Odense 5 Befolkningsudvikling frem mod Flyttemønster i Odense 6 Indre by 6 Thomas B. Thriges Gade og Odense Havn 6 Højere og tættere by 7 Havnen 7 Campus-området 8 Trafik 8 Grønnere trafik 8 Sammenhængende trafikløsninger 8 Ungdomsboliger 10 Klimatilpasning 10 Bæredygtig og grøn by 10 Støj 11 Erhverv 11 Midtbyen 12 Erhverv i byomdannelsesområderne udenfor bymidten 12 Odense havn 12 Odense Universitetshospital 13 Østerbro 13 De centrale erhvervsområder 13 Tietgenbyen 14 Erhverv i bycentrene 14 Lokalcentre og serviceområder 14 Erhverv i boligområderne 15 Fra stor by til storby, Radikale visioner for fremtidens Odense er udarbejdet og udgivet af Odense Radikale Venstre, oktober

3 Fra stor by til storby Trafik og byplan i Odense Odense skal være et rart og trygt sted at bo og et spændende og inspirerende sted at besøge. Vores by skal derfor være både åben, mangfoldig, kreativ og moderne. Odense skal i fremtiden være kendt som den moderne storby i centrum af Danmark og ikke længere som Danmarks største landsby og den flade by. Derfor bakker Odense Radikale Venstre også op om grundtankerne i Odense Kommunes ambitiøse plan Fra stor dansk by til dansk storby. Indbyggertallet i Odense er steget med små borgere om året over en længere periode. Stigningen er sket blandt de unge og de ældre. Gruppen i den erhvervsaktive alder er dog skrumpet i samme periode. Med andre ord vokser Odense, men ikke så hurtigt som de øvrige større byer i Danmark og faldet i den aldersmæssige mellemgruppe er bekymrende. Det er derfor vigtigt, at vi ser på Odenses udviklingsmuligheder, så vi sikrer, at by, boliger, arbejdspladser, erhverv, transport og kulturtilbud går op i en højere enhed. Odense Byråd har udstukket et mål om at udvikle Odense til en storby. Det støtter Odense Radikale Venstre. Hvis det skal lykkes, må centrum, havnen og campus først og fremmest udvikles. Det er de helt centrale omdrejningspunkter. Odenses centrum skal være en livlig bydel, der strækker sig fra havneområdet og Skibhuskvarteret over gågadesystemet til Vesterbro, Østerbro og den inderste del af Hunderup. Her skal der være en god blanding af detailhandel, kulturliv, fritidsmuligheder og boliger. Campus-området skal med det nye supersygehus, SDU, forskerpark og erhverv være drivkraft i fornyet vækst i Odense Kommune. Frem mod 2020 bliver der investeret ca. 25 mia. kr. i byudviklingsprojekter. De kommer hver på deres måde til at udvikle Odense til en storby. For Odense Radikale Venstre er det vigtigt, at hvert af projekterne ikke kommer til at konkurrere men i stedet supplere hinanden. De nye tiltag og de eksisterende byområder skal nemlig have hver deres kvaliteter, så Odense bliver en endnu mere spændende og mangfoldig by. Her følger de ideer, overvejelser og visioner, som Odense Radikale Venstre har i forhold til planlægningen af fremtidens storby på Fyn. 3

4 Der er brug for handling! Alle væsentlige nøgletal for Odense taler deres tydelige sprog. Odense Kommune står over for nogle store udfordringer både i forhold til befolkningsudvikling, gennemsnitsindkomst og uddannelsesniveau. Vi er nødt til at tænke nyt, hvis Odense skal knække kurven og blive en dansk storby. Investeringerne i de mange nye projekter i Odense vil medføre en betydelig vækst og skubbe på udviklingen af Odense i retning af at blive en dansk storby. Hvis Odense ikke for alvor får gang i investeringerne frem mod 2030, vil vi stille og roligt sakke agterud i forhold til de andre store danske byer i bestræbelserne på at tiltrække vækst og indbyggere. De andre store byer trækker fra Odense Uddannelsesniveauet i Odense ligger lavere end både i Århus og Aalborg og i sagens natur også i forhold til København. Byen halter især bagefter i forhold til forskeruddannelser, lange videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser. Symptomatisk er vi førende, når det gælder antallet af indbyggere, hvor den højeste fuldførte uddannelse er folkeskolens afgangseksamen. Odense ligger i den laveste ende i forhold til indbyggere med lange videregående uddannelser. Odense har 12 pct., mens København ligger helt i top med 27 pct. Århus følger umiddelbart efter med 21 % og i Aalborg har 16 pct. af borgerne en lang videregående uddannelse. Antallet af ledige er højere og det Udvikling i gennemsnitsindkomst (Kilde: Statistikbanken og gennemsnitlige indkomstniveau er lavere end i de store danske byer, som vi normalt sammenligner os med. Hvis vi sammenligner Odense med de tre andre store byer i Danmark havde vi i 2012 desværre rekorden, hvad angår antallet af fuldtidsledige. Ved udgangen af 2012 lå ledighedsprocenten i Odense på 8,8 % mod 8 % i København, 6,9 % i Aalborg og 5,7 % i Århus. Odense har svært ved at fastholde de unge, når de er færdige med deres uddannelse, og vi har en markant svagere befolkningstilvækst end Århus og København - endog svagere end Aalborg. De positive tegn er, at der har været et pænt voksende optag på SDU, og udviklingen ser ikke ud til at stoppe, da SDU investerer voldsomt i en udvidelse og styrkelse af uddannelsesinstitutionen. Fra år 2000 til 2011 har det gennemsnitlige indkomstniveau pr. indbygger i Odense ligget markant lavere end landsgennemsnit, København og Aarhus og lidt lavere i forhold til Aalborg og Fyn som helhed. 4

5 Nye arbejdspladser i Odense I 2012 bestilte Odense Kommune en vækstanalyse, som viser, at Odense kan få et meget stort løft i antallet af arbejdspladser og indbyggere, hvis Odenses transformation med Campus Odense som vækstmotor lykkes. Derfor er det positivt, at Odense netop nu står overfor kæmpestore investeringer i byudvikling. Samlet udgør de et anlægsbeløb på omkring 25 mia. kr. over de næste ti år. Byudviklingen vil skabe mange arbejdspladser både mens byggeaktiviteten står på - men også efterfølgende. Odense Kommunes egne beregninger siger ca fuldtidsarbejdspladser fra 2012 til 2020, mens byggerierne er i gang og permanente arbejdspladser, når projekterne står færdige. Det betyder, at det nuværende antal fuldtidsbeskæftigede i Odense, der i 2012 lå på ca forventes frem til 2030 at blive øget med godt nye fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til en stigning på ca. 27 %. Befolkningsudvikling frem mod 2030 Ifølge Danmarks Statistik vil befolkningstallet i Odense i perioden fra 2012 til 2030 stige fra ca indbyggere til ca indbyggere i en almindelig fremskrivning. De store, planlagte udviklingsprojekter gør det imidlertid sandsynligt, at Odense i 2030 kan nå op på mellem og indbyggere. Det svarer til en vækst på godt indbyggere i gennemsnit om året et godt stykke over de nuværende antal. Danmarks Statistik har også set på befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper frem til Sammenligner man Odense og Aalborg med Århus og København viser fremskrivningen af alderssammensætningen i årene fra 2012 til 2025, at Århus og især København udvikler sig med en forholdsvis større andel af unge og folk i den arbejdsdygtige alder. Generelt viser tendensen, at der vil være en stigende andel af ældre i de fire områder. Det er ikke overraskende, da vi ved, at folk generelt lever længere, og det er positivt. Det er et naturligt mål for de fleste af os at leve så længe - og så godt som muligt! Det giver dog en ekstra udfordring for Odense, når antallet af yngre og erhvervsaktive borgere ikke tilsvarende følger med. Hvis Odense sammenligner sig med Århus og København tegner tallene et tydeligt billede af sammensætningen af aldersgrupper frem til Århus og især København får en relativ større andel af unge og folk i den arbejdsdygtige alder. Odense vil derimod have direkte negativt vækst blandt de 40 til 64årige. Forventet befolkningstilvækst fra 2013 til 2025, fordelt på aldersgrupper. (Kilde: Statistikbanken og 5

6 Sammenligner vi de fire byer med hinanden i generel befolkningstilvækst bliver tendensen ikke mere opløftende. København ligger suverænt i spidsen med Århus og Aalborg på de følgende pladser. Først på fjerdepladsen finder vi Odense. Odense har - som studieby - den særlige udfordring, at andelen af de 17-24årige falder. Problemet bliver ikke mindre af, at antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder falder, mens andelen af ældre vokser markant. Flyttemønster i Odense Forskellen mellem til- og fraflytninger til Odense , fordelt på aldersgrupper. (Kilde: Statistikbanken og Hvis vi ser tilbage på udviklingen i Odense fra 2006 til 2012 viser tallene, at de unge mellem 17 og 24 år i høj grad studerende - i stort antal flytter til Odense. Det er rigtig godt, for sådan skal det helst se ud i en studieby som Odense. Den kedelige tendens finder vi i gruppen, der aldersmæssigt ligger lige over nemlig de 25-39årige. Det er dem, som er færdige med deres studier. De flytter i relativ stor grad fra Odense. Indre by Thomas B. Thriges Gade og Odense Havn Odense Radikale Venstre støtter ideen om at lukke Thomas B. Thriges Gade for derved at igangsætte en nyudvikling af den indre by. Vi ser store muligheder i projektet for at skabe nye boliger og butikker i centrum og ikke mindst for at binde de to halvdele af centrum sammen på ny. Vi har dog gentagne gange peget på problematikker vedr. trafikafviklingen. Det gælder både i projektperioden, og når gadeprojektet står færdigt. Vi er fortsat skeptiske overfor den fremtidige belastning på de mindre veje i og omkring centrum, som kommer til at fungere som aflastning for den lukkede Thomas B. Thriges Gade. Af samme grund ser vi også afslutningen af ringforbindelsen med kanalbroen som en fundamental forudsætning. Vi ser det også som en nødvendighed, at det lykkes dels at flytte trafikanter over på ringforbindelse og at flere benytter den kollektive trafik eller cykel. Den kommende byudvikling af området på og omkring Thomas B. Thriges Gade anser Odense Radikale Venstre for helt centralt for målet om Odense som storby. Unødvendig tung trafik kan blive ledt udenom bymidten og det gamle ar, som gadegennembruddet i sin tid skabte, kan blive helet. Projektet skal vi dog også bruge til at binde centrum bedre sammen med den nordlige ende. Hvis havnen skal fortsætte den udmærkede omdannelse fra industriområde til urbant byområde, er det vigtigt, at vi indtænker havnen i byens centrum. Gadeprojektet må derfor ikke vende ryggen til Skibhuskvarteret og havneområdet. 6

7 Højere og tættere by Der er mange gode grunde til at gøre byen tættere med højere bebyggelse. For det første er det dyrere at drive en by med mange kilometer veje, fortove, kloakledninger, busdrift mm. For det andet er en højere og tættere by mere bæredygtig. Tæthed fremmer nemlig kollektive og ressourcebesparende løsninger på andre felter, såsom varmeforsyning, affaldshåndtering og genbrug. Borgerne skal transportere sig over kortere afstande, og vi får mindre spild på forsyningsnettet. Tætte bystrukturer skaber mindre afstande og understøtter dermed de gående og cykeltrafikken og giver basis for effektive kollektive trafikløsninger som alternativ til en stigende privatbilisme. Derfor anbefaler bl.a. Ingeniørforeningen i deres Klimaplan 2050 også byfortætning som det primære redskab for landets kommuner til at sikre fremtidens bæredygtighed. For det tredje har en højere og tættere bymidte også et både kulturelt og æstetisk perspektiv. En øget tæthed øger også graden af forskellige sociale interaktioner og andre sociale og kulturelle aspekter ved byens liv og puls. En tættere bymidte står med andre ord mål med visionen om Odense som storby. En højere og tættere by skal være med til at hjælpe Odense med at fastholde og tiltrække nye borgere. Havnen Den inderste del af Odense havn er et byomdannelsesområde og har været igennem omfattende omskabelse fra industrihavn til moderne byområde. Den udvikling vil Odense Radikale Venstre gerne fortsætte. Vi vil gerne fortsætte og færdiggøre de sidste projekter. Samtidig er vi meget optaget af, hvordan vi får bundet havnen sammen med resten af midtbyen. Odense Radikale Venstre vil gerne forbinde havneområdet med bymidten ved hjælp af gangbro og bakker derfor op om de fremlagte planer for en forbindelse hen over banearealet. Vi opfatter integrationen med bymidten for helt central, hvis visionerne for Odense Havn skal lykkes. Her spiller Odense banegård og området omkring en nøglerolle. Det er det naturlige centrum for den kollektive trafik. Derfor er der også god fornuft i at placere nybyggeri af både institutioner og arbejdspladser omkring dette område. Dermed kommer banegården også til at binde havn og centrum sammen Odense har mange indlysende kvaliteter én ting mangler vi dog. Det er vand og strand. Derfor vil Odense Radikale Venstre arbejde for, at der på ambitiøst plan bliver etableret et havnebad. Både placering og økonomi er fortsat til debat, men hvis projektet skal give mening og understøtte byen og Odense Havn skal havnebadet ligge tilpas centralt og have en passende størrelse og kvalitet. Det er vigtigt for Odense Radikale Venstre, at kommunen holder fokus på, at Odense Havn bliver et alsidigt og mangfoldigt byområde - et princip vi i øvrigt også ønsker for resten af kommunen. Der skal være plads til både dyrere og billigere boliger, liberale erhverv, kulturarrangementer og udendørsaktiviteter. I takt med at havnen bliver yderligere udviklet, vil Odense Radikale Venstre arbejde for, at der i højere grad bliver plads og rum til små handlende og serveringssteder ved og omkring bassinerne. 7

8 Campus-området Udviklingen af campusområdet omkring Syddansk Universitet med nyt universitetshospital, nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet og forskerparken bliver helt central for, hvordan Odense kommer til at se ud i fremtiden. Det vil øge antallet af veluddannet arbejdskraft og forskningsbaseret viden og rådgivning. Det vil igen indgå i nye innovations- og udviklingsprocesser til gavn for byen som helhed. Hvis de samlede effekter af transformationen bliver til virkelighed, vil Odense i langt højere grad end nu kunne fastholde de færdiguddannede, når de forlader f.eks. universitetet. Trafik Grønnere trafik Det er vigtigt for Odense Radikale Venstre, at trafikplanlægningen understøtter byens fysiske nærmiljøer samt reducerer den samlede miljøbelastning. Odense skal være en grøn kommune, og vi vil arbejde for målet om at gøre Odense CO2-neutral. Trafikken er en af de helt store miljøsyndere, så det er et naturligt sted at starte. Klimaændringerne og den globale opvarmning er en trussel på hele planeten, og derfor må vi tage et fælles ansvar for at få reduceret de skadelige udledninger. Derfor synes vi, at det er naturligt, at Odense lever op til den målsætning, som FN s klimapanel længe og vedholdende har anbefalet; en global halvering af CO2-udledningen i forhold til 1990-niveauet. Det mål skal Odense Kommune være med til at nå. Sammenhængende trafikløsninger Odenses trafikløsninger skal også sikre en sammenhængende storby, der lever op til de krav, borgerne med rette kan have til trafikken i en moderne by både når det gælder den private bilisme og de fælles trafikløsninger. Odense Radikale Venstre vil arbejde for en række grundelementer i en samlet trafikløsning: Sikkerhed, der sikrer at så få som muligt kommer til skade trafikken. Tilgængelighed til de fælles trafikløsninger - f.eks. for mennesker med funktionsnedsættelse med nedsat syn og/eller bevægelighed. Nemt for fodgængere og cyklister. Odense er og skal vedblive med at være - en cykelby. Mulighederne for cykelparkering bliver gjort bedre. Sammenhængende stisystemer. Etablering af supercykelruter på tværs af byen, hvor der bliver skabt fremkommelighed, tryghed og variation. Vi vil også gerne se på mulighederne for bredere cykelstier, da flere og flere kører med anhængere og på Christiania-cykler. En attraktiv kollektiv trafik med bybusser, der i standard, pris, brugervenlighed og hyppighed 8

9 i afgange kan bidrage til at mindske den private trafikmængde. Den kollektive trafik skal være et reelt alternativ til bilen og skal derfor kunne konkurrere på både tid, komfort og pris. Det er dog meget vigtigt, at cyklisterne ikke bliver flyttet fra cyklerne over i busserne. Det ene mål må ikke undergrave det andet. Nytænkning i forhold til betjeningen af byens ydreområder i forhold til den kollektive trafik. Det er båre dyrt og meget lidt miljøvenligt at køre rundt med halvtomme busser. Det skader også afviklingen af den øvrige busdrift, da ressourcerne er begrænsede. Den halvtomme bus i de tyndt befolkede områder kan ikke samtidig indgå i en hyppigere busdrift i midtbyen. Derfor kunne vi se på alternativerne til traditionel busdrift udenfor de egentlige byområder. Det kunne være minibusser, bestilt kørsel, specialafgang i forhold til skoler og store arbejdspladser og taxakørsel for borgere med begrænset økonomi og uden egen bil. Engelsksproget skiltning i bykernen, ved attraktioner og i busserne. Det vil være til stor hjælp for byens turister og give Odense et mere internationalt og rummeligt præg. Etableringen af letbanen, som vil blive et nyt og helt central element i de fælles trafikløsninger. Gennemtænkt strategi for hastighedsbegrænsningen på ringvejen. Generel hastighedsbegrænsning på 40 km/t i Odense C. Et meget stort antal børn i Odense bliver kørt til skole. Af både miljø- og sundhedsårsager vil vi gerne have flere over på cyklen eller med kollektive trafik. Derfor vil vi gerne arbejde for sikrere skoleveje, så forældrene trygt kan sende deres børn af sted i skole. Biltrafik og tung trafik i centrum bliver begrænset ved lukningen af Thomas B. Thriges Gade. Brugervenlig trafikafvikling for bil og busser ved bedre styring af lysreguleringerne. Hvorfor holder vi f.eks. for rødt lys på indfaldsvejene midt om natten? Det må vi kunne indrette på en smartere måde. Gode parkeringsforhold i og omkring bymidten særligt efter lukningen af Thomas B. Thriges Gade. Der skal være tilstrækkelig mange p-pladser og et forbedret henvisningssystem skal sikre, at vi bliver ledt nemt og hurtigt hen til ledige pladser. 9

10 Ungdomsboliger Med flere studerende følger et naturligt behov for flere ungdomsboliger. Hvis vi gør det rigtigt, kan placeringen af nye ungdomsboliger blive en målbar gevinst for byen. Odense Radikale Venstre ser gerne, at fremtidige ungdomsboliger bliver anlagt i eller tæt på bymidten og ud langs korridoren med de mange uddannelsesinstitutioner mod syd og ved SDU. Tidligere var der tendens til at opfører ungdomsboliger, hvor der var plads uden hensyntagen til bymidten og f.eks. universitet. Det har betydet, at Odense ikke har fået den glæde af de mange studerende, som byen kunne have haft. Det har også betydet, at mange studerende i årenes løb har boet og læst i Odense, og kun ganske få gange været i bymidten og deltaget i byens kulturelle og sociale liv. Det har ganske givet også haft en negativ effekt på Odenses evne til at fastholde de færdiguddannede. Klimatilpasning Odense arbejder netop nu på en klimatilpasningsplan inden udgangen af Klimatilpasning skal indtænkes i alle nye veje og byudviklingsprojekter. Odense Radikale Venstre mener, at indsatsen for klimatilpasning er vigtig, og hvis vi gør det rigtig, kan vi både afbøde skader og udnytte potentialet i de ændrede vejrforhold. Vi kunne f.eks. udnytte potentialet i de øgede mængder regnvand sådan, at vandet blev brugt som ressource til at skabe en bedre natur, byrum og rekreative grønne områder. Samtidig med at Odense Kommune bør gå forrest og bl.a. etablere regnvandstoiletter, der udnytter regnvandet. Bæredygtig og grøn by Kreative og energieffektive løsninger inden for byggeriet indeholder et stort potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner og besparelser af kommunale skattekroner. Det vil også være med til at sætte et mere spændende og moderne præg på Odense by. Odense Radikale Venstre vil derfor arbejde for at f.eks. grønne tage og alternative anvendelser for regnvand bliver udbredt. Grønne tage skal overvejes ved alle kommunale nybyggerier og ved væsentlige renoveringer af eksisterende. Grønne tage skal indarbejdes i krav til nybyggeri via lokalplaner, da de har en række oplagte fordele. De fordobler tagets levetid; de bidrager til byforskønnelse; de optager CO2; de giver naturlig kulde-varme regulering samt forsinkelse af regnvand. Hvilke tage og hvordan anlæggelsen skal ske, bør derfor være en del af en helhedsorienteret lokalplanlægning. Odense Kommune bør allerede nu tage Bygningsreglementet 2020 i stedet for Bygningsreglementet 2015 i brug. 10

11 Støj Odense Radikale Venstre bakker op om visionerne om en tættere by. Det vil naturligvis medføre, at flere mennesker bor på mindre plads og, at flere aktiviteter herunder erhverv ligeledes bliver koncentreret. En væsentlig udfordring i den forbindelse er støjgener, og det skal vi naturligvis tage højde for i planlægningsarbejdet. Her vil det være vores ønske, at Odense Kommune følger Miljøstyrelsens særlige støjregler for byomdannelsesområder. De betyder, at der ved støj fra veje, jernbaner og erhverv og i særligt støjbelastede områder etableres støjisolerede boliger. Der bliver ligeledes taget højde for et rimeligt støjniveau både inden døre i boligen og udendørs på opholds- og fællesarealer. Miljøstyrelsens almindelige regler for støj skal i øvrigt følges i resten af byen og byvækstområder. Erhverv Befolkningstilvæksten sker i de store byer. Det er en udvikling, vi har set gennem mange år og der er intet, der tyder på, at den udvikling vil ændre sig, når vi ser frem mod de kommende år. Det tegner med andre ord et billede af Odense med flere og ældre borgere og med mere erhverv. Hvis vi gør det rigtigt, kan Odense blive en af fremtidens store vækst- og videnscentre. Det er dog vigtigt, at erhvervsudviklingen bliver fokuseret på, at indfri de krav som morgendagens erhverv stiller. Byudviklingen skal derfor også være med til at gøre de eksisterende erhvervsområder endnu bedre ved at satse på områdernes særlige kvaliteter og udviklingsmuligheder. Det vil være naturligt at holde fokus på de områder, hvor Odense i forvejen står stærkt bl.a. indenfor sundhed og velfærdsteknologi. Der er allerede en række veletablerede virksomheder indenfor dette felt og med det nye supersygehus, udbygningen af forsker- og vidensparken og etableringen af letbanen er fundamentet på plads. Odense Radikale Venstre bakker op om de mål, som kommunen har udstukket: Odense skal være blandt de stærkeste vækstområder i Danmark. Det skal bl.a. ske ved at øge produktiviteten i private erhverv ved at tiltrække eller fastholde flere højtuddannede og øge den samlede beskæftigelse. Transformeringen af Odense fra industriby til vidensby skal fortsætte. Derfor vil vi sikre de bedste rammebetingelser for erhvervslivet og beskæftigelsen med særligt henblik på videnstunge vækstvirksomheder. Odense skal have plads til en mangfoldig vifte af virksomheder. Gennem planlægningen skal vi sikre, at både nye og eksisterende virksomheder kan udvikle sig i samspil med deres omgive ser og med hinanden. Der skal skabes investeringssikkerhed gennem områdeopdeling og miljøsikring af erhvervsområderne. Erhvervsområderne i Odense bliver mere fokuserede, og byen skal satse på en kvalificering og udvikling af de eksisterende områder - bl.a. med henblik på at udnytte områdernes styrker og kvaliteter og ved at skabe samspil og synergi med naboområderne. 11

12 Erhvervsområder Midtbyen Odense bymidte, der rummer det største antal arbejdspladser i Odense, er sammen med Rosengårdcentret udpeget til hovedcentre for detailhandlen. Bymidten rummer i forvejen en væsentlig andel af virksomheder knyttet til handel, vidensarbejdspladser og offentlig administration. Det vil for Odense Radikale Venstre være naturligt at holde et særligt fokus på erhvervsudviklingen i midtbyen og ved aflastningsområderne omkring Rosengårdscentret. Begge dele af byen indeholder nemlig en række styrker. Området ligger centralt; tæt på alle byens tilbud og funktioner, og det har et stort besøgstal og mange attraktioner, som tiltrækker borgere fra Fyn og store dele af Region Syddanmark. Beliggenheden tæt ved Odense Banegård gør det oplagt i forhold til turist -, oplevelses- og kulturattraktioner med mange besøgende, og den fremtidige letbane vil betyde en endnu mere tilgængelig bymidte. Odense Radikale Venstre vil dog have blikket stift rettet mod at sikre balancen mellem den egentlig bymidte og området omkring Rosengårdscentret. Sidstnævnte er blevet det naturlige aflastningsområde for centrum. Her kan butikker og erhverv, som generer tung trafik, som vi ikke ønsker i midtbyen, med fordel være. Der er gode parkeringsmuligheder og de trafikale adgangsforhold er veludviklede. Tyngdepunktet må dog ikke tippe, så al detailhandel havner i og omkring Rosengårdscentret. Midtbyen har brug for det liv og den puls, som de handlende giver. Erhverv i byomdannelsesområderne udenfor bymidten Ganske kort fra Odense bymidte ligger et antal byomdannelsesområder, hvor især Østerbro, den indre havn og det nuværende Odense Universitetshospital er i særlig fokus i de kommende år. I flere af områderne er omdannelsen allerede godt i gang, f.eks. i den indre havn, som i de sidste år har udviklet sig til et vigtigt rum for byens liv og kultur. Der er gode muligheder for udvikling af ikkeforurenende aktiviteter som f.eks. videnserhverv, kreative miljøer og små værksteder. Odense havn Den inderste del af Odense havn har været under udvikling over en længere årrække. Området er byomdannet til et blandet erhvervs- og boligområde, mens arealet mod nord stadig rummer mere industriprægede virksomheder. En stor del af disse er videnstunge virksomheder eller erhverv knyttet til information, kommunikation, finansiering og lign. Havnemiljøet spiller en central rolle og er med til at gøre området til et særligt attraktivt byområde med plads til både erhverv og boliger. Odense Radikale Venstre ser fortsat store udviklingsmuligheder i Odense Havn, da området ligger tæt på vandet og har store rekreative kvaliteter. Det rummer samtidig blandede byfunktioner med både boliger, erhverv og kulturaktiviteter samt et spændene bymiljø med det gamle havnemiljø. Havnen er af samme grund velegnet til virksomheder, som ønsker at ligge i et særligt bymiljø tæt på bymidten, og der er gode muligheder for at udvikle klynger af vidensvirksomheder og kreative erhverv i området. 12

13 Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital ligger nær ved Odense bymidte men samtidig tæt på Odense Å og grønne områder. Området har været under udvikling siden 1912 og rummer mange bymæssige og kulturhistoriske kvaliteter. Svendborg-banen kører lige forbi området og har et stop med direkte adgang til hele arealet. I dag anvendes området til vores hospital og til undervisningsformål, men disse funktioner flytter med opførelse af det nye supersygehus. Odense Radikale Venstre ser en række naturlige udviklingspotentialer i det nuværende sygehusområde. Det ligger tæt på naturområder og rekreative værdier men samtidig bynært. Det indeholde mange kvaliteter, som kan udnyttes i en fremtidig erhvervs- og byudvikling også i forhold til placeringen af den fremtidige letbane. Området er med andre ord velegnet til virksomheder, som ønsker at ligge i et særligt bymiljø tæt på bymidten og naturen. Der er altså gode muligheder for at udvikle klynger af vidensvirksomheder, undervisning og kreative erhverv i området Østerbro Østerbro er det blandede byområde, som ligger umiddelbart øst for Odense bymidte også kaldet Odenses harlekin-kvarter. Det ligger op til jernbanen og rummer primært traditionelle erhverv som f.eks. bygge og anlæg, handel og transport men også enkelte kultur og fritidsfaciliteter. Området er omgivet af boliger, der rummer store muligheder for at blive et både attraktivt og spændende byområde med plads til f.eks. små værksteder og kreative erhverv. Det ligger nemlig tæt på såvel bymidten og den kommende udvikling på Thomas B. Thriges Gade som på Odense Banegård og den kommende letbane. Med udviklingen af Thomas B. Thriges Gade vil området få en ny og mere aktiv rolle i byens liv og udvikling. Odense Radikale Venstre ser gerne, at området i høj grad kommer til at bevare sin sammensatte identitet og charmerende præg med plads til virksomheder, kulturliv og borgere, der sætter pris på dette unikke byrum. De centrale erhvervsområder De centrale erhvervsområder i Odense består af erhvervsområder nær byen og den ydre del af Odense havn. De består hver især af en række mindre afgrænsede erhvervsarealer og indeholder traditionelle erhverv som industri, transport og engroshandel. Områderne ligger få kilometer fra bymidten og nogle af områderne ligger helt op til Forskerparken, Universitetet og det nye Universitetshospital. Det gør områderne særlig interessante i forhold til mulige samarbejder om f.eks. forskning og produktion. 13

14 Tietgenbyen Tietgenbyen er et forholdsvis nyt og samtidig det største erhvervsområde i Odense Kommune. På nuværende tidspunkt er cirka halvdelen af området udbygget. Tietgenbyen er et med andre ord et moderne erhvervsområde, der er præget af store og mellemstore virksomheder, hvor især engroshandel og transport dominerer. Området blev planlagt omkring år 2000 og har gennem det sidste tiår udviklet sig til et attraktivt erhvervsområde, der med sin placering i naturskønne omgivelser og sine flot anlagte alléer skiller sig ud fra andre traditionelle industriområder. Områdets erhvervsliv er typisk facadevirksomheder med et præsentabelt formål. Området har plads til mange typer erhverv - fra kontor og service til industrivirksomheder, og det rummer mulighed for etablering af store virksomheder eller virksomhedsklynger. Den kommende letbane kommer til at gå cirka en kilometer vest for området. Odense Radikale Venstre ønsker at tiltrække flere virksomheder til Tietgenbyen, der med placeringen nær supersygehus, universitet, letbane og motorvej har en meget fordelagtig placering. Erhverv i bycentrene De største bydele, der er vokset sammen med Odense, har deres egne bydelscentre. Der er seks bydelscentre i Odense: Bolbro, Dalum, Skibhus-kvarteret, Vollsmose, Tarup og Næsby. Bydelscentrene er beregnet til detailhandel og dagligvaresalg ligesom de skal give plads til lokal offentlig service og private serviceerhverv, som f.eks. læger, tandlæger, klinikker, banker, advokater og revisorer. Odense Radikale Venstre mener, at bycentrene er vigtige for de forskellige bydele og at de har deres styrke i den lokale placering og samspillet med nærområdet. Områderne har mulighed for udvikling ved et fortsat fokus på at tilgodese og spille sammen med det lokale liv. Lokalcentre og serviceområder Lokalcentrene er de mindste centre i Odense kommune. De indeholder typisk dagligvarebutikker og anden privat service, såsom banker, læger og ejendomsmæglere. Serviceområder er beregnet til offentlig service, såsom folkeskoler, kirker, børnehaver, fritidshjem, plejehjem og plejecentre. Byens kirkegårde ligger også i serviceområderne. De lokale centre og serviceområder indeholder en del handel og offentlige arbejdspladser inden for sundhed, socialvæsen og offentlig administration. Odense Radikale Venstre ser serviceområderne som meget vigtige for de lokale bydele. De har deres styrke i den lokale placering og samspillet med nærområdet. Områderne har mulighed for udvikling ved en stadig fokus på at tilgodese og arbejde sammen med det lokale liv 14

15 Erhverv i boligområderne I boligområderne i Odense er der godt virksomheder med cirka medarbejdere. En stor del af virksomhederne i boligområderne er knyttet til handel eller til offentlig virksomhed som f.eks. daginstitutioner og lign. I det omfang virksomhederne ikke giver anledning til gener for borgerne i området, ser Odense Radikale Venstre virksomhederne som en styrke. Boligområderne bliver mere levende og mangfoldige med erhvervsliv i nærområdet. Virksomhederne kan også være erhverv, der er knyttet til f.eks. internethandel, og som derfor slet ikke påvirker omgivelserne. Særligt i omdannelsesområderne kan det være en fordel med en større blanding af boliger og ikke-forurenende virksomheder. 15

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Orientering om offentliggørelse af forslag til Kommuneplan 2013-2025. Byrådet har den 26. juni 2013 besluttet at offentliggøre forslag til Kommuneplan

Orientering om offentliggørelse af forslag til Kommuneplan 2013-2025. Byrådet har den 26. juni 2013 besluttet at offentliggøre forslag til Kommuneplan Orientering By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Orientering om offentliggørelse af forslag til Kommuneplan 2013-2025 Byrådet har

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Fokus på byliv Carsten Henriksen, programchef i Odense Kommune Mobilitet og transportmiddelvalg Søren Junker, trafikplanlægger

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG BOSÆTNINGS- PERSPEKTIVER FOR ODENSE I PERIODEN 2012-2030

BESKÆFTIGELSES- OG BOSÆTNINGS- PERSPEKTIVER FOR ODENSE I PERIODEN 2012-2030 Oxford Research A/S 2013 BESKÆFTIGELSES- OG BOSÆTNINGS- PERSPEKTIVER FOR ODENSE I PERIODEN 2012-2030 Til Odense Kommune Forfatter: RLF Sidst gemt: 05-03-2013 10:26:00 Sidst udskrevet: 05-03-2013 10:26:00

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Kan vi tænke større - sammen?

Kan vi tænke større - sammen? Kan vi tænke større - sammen? Creo Arkitekter A/S Hans Toksvig Larsen Adm. Direktør, Arkitekt MAA 23. september 2014 Creo Arkitekter A/S Medlem af Danske Ark www.creoarkitekter.dk Afhængighed Hvem trækker

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Arbejder for Odense. STEEN MØLLER ny borgmester ARBEJDER FOR ODENSE

Arbejder for Odense. STEEN MØLLER ny borgmester ARBEJDER FOR ODENSE Arbejder for Odense STEEN MØLLER ny borgmester ARBEJDER FOR ODENSE Den absolut største udfordring for Odense lige nu er, at vi mang ler arbejds pladser. Det er vigtigt at de kommende års byggerier giver

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Netværkstur til Odense

Netværkstur til Odense Netværkstur til Odense Byens Netværk 24.04.14 Tekst og foto: Katja Pryds Beck Fra dansk stor by til dansk storby sådan præsenterer Odense sin ambitiøse og omfattende byudviklingsvision frem mod 2020. Byens

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

EN ANDEN VEJ FOR ODENSE EN GRØN BOULEVARD

EN ANDEN VEJ FOR ODENSE EN GRØN BOULEVARD 5 centrale temaer: Visionen for Odenses midtby fra gade til by bygger på 5 centrale temaer som er bærende for udviklingen af området og som skal understøtte visionen, så der opnås synergi og sammenhæng

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Vi siger det, som det er!

Vi siger det, som det er! Vi siger det, som det er! Venstre Odenses kommunalpolitiske handlingsprogram for byrådsperioden 2014-2017 Nye tider nye løsninger I Venstre siger vi det, som det er. Der er ikke råd til alt. Vores samfundsmodel

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N - til leje... Kontor 713 m² Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N Attraktive lokaler i totalrenoveret ejendom Meget velbeliggende erhvervsområde i vækst tæt ved Skejby Sygehus Flotte,

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby +45 99 31 20 00 info@stigsborghavnefront.dk AALBORG HAVN Langerak 19

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere