Fra stor by til storby. Radikale visioner for fremtidens Odense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra stor by til storby. Radikale visioner for fremtidens Odense"

Transkript

1 Fra stor by til storby Radikale visioner for fremtidens Odense

2 Indhold Trafik og byplan i Odense 3 Der er brug for handling 4 De andre store byer trækker fra Odense 4 Nye arbejdspladser i Odense 5 Befolkningsudvikling frem mod Flyttemønster i Odense 6 Indre by 6 Thomas B. Thriges Gade og Odense Havn 6 Højere og tættere by 7 Havnen 7 Campus-området 8 Trafik 8 Grønnere trafik 8 Sammenhængende trafikløsninger 8 Ungdomsboliger 10 Klimatilpasning 10 Bæredygtig og grøn by 10 Støj 11 Erhverv 11 Midtbyen 12 Erhverv i byomdannelsesområderne udenfor bymidten 12 Odense havn 12 Odense Universitetshospital 13 Østerbro 13 De centrale erhvervsområder 13 Tietgenbyen 14 Erhverv i bycentrene 14 Lokalcentre og serviceområder 14 Erhverv i boligområderne 15 Fra stor by til storby, Radikale visioner for fremtidens Odense er udarbejdet og udgivet af Odense Radikale Venstre, oktober

3 Fra stor by til storby Trafik og byplan i Odense Odense skal være et rart og trygt sted at bo og et spændende og inspirerende sted at besøge. Vores by skal derfor være både åben, mangfoldig, kreativ og moderne. Odense skal i fremtiden være kendt som den moderne storby i centrum af Danmark og ikke længere som Danmarks største landsby og den flade by. Derfor bakker Odense Radikale Venstre også op om grundtankerne i Odense Kommunes ambitiøse plan Fra stor dansk by til dansk storby. Indbyggertallet i Odense er steget med små borgere om året over en længere periode. Stigningen er sket blandt de unge og de ældre. Gruppen i den erhvervsaktive alder er dog skrumpet i samme periode. Med andre ord vokser Odense, men ikke så hurtigt som de øvrige større byer i Danmark og faldet i den aldersmæssige mellemgruppe er bekymrende. Det er derfor vigtigt, at vi ser på Odenses udviklingsmuligheder, så vi sikrer, at by, boliger, arbejdspladser, erhverv, transport og kulturtilbud går op i en højere enhed. Odense Byråd har udstukket et mål om at udvikle Odense til en storby. Det støtter Odense Radikale Venstre. Hvis det skal lykkes, må centrum, havnen og campus først og fremmest udvikles. Det er de helt centrale omdrejningspunkter. Odenses centrum skal være en livlig bydel, der strækker sig fra havneområdet og Skibhuskvarteret over gågadesystemet til Vesterbro, Østerbro og den inderste del af Hunderup. Her skal der være en god blanding af detailhandel, kulturliv, fritidsmuligheder og boliger. Campus-området skal med det nye supersygehus, SDU, forskerpark og erhverv være drivkraft i fornyet vækst i Odense Kommune. Frem mod 2020 bliver der investeret ca. 25 mia. kr. i byudviklingsprojekter. De kommer hver på deres måde til at udvikle Odense til en storby. For Odense Radikale Venstre er det vigtigt, at hvert af projekterne ikke kommer til at konkurrere men i stedet supplere hinanden. De nye tiltag og de eksisterende byområder skal nemlig have hver deres kvaliteter, så Odense bliver en endnu mere spændende og mangfoldig by. Her følger de ideer, overvejelser og visioner, som Odense Radikale Venstre har i forhold til planlægningen af fremtidens storby på Fyn. 3

4 Der er brug for handling! Alle væsentlige nøgletal for Odense taler deres tydelige sprog. Odense Kommune står over for nogle store udfordringer både i forhold til befolkningsudvikling, gennemsnitsindkomst og uddannelsesniveau. Vi er nødt til at tænke nyt, hvis Odense skal knække kurven og blive en dansk storby. Investeringerne i de mange nye projekter i Odense vil medføre en betydelig vækst og skubbe på udviklingen af Odense i retning af at blive en dansk storby. Hvis Odense ikke for alvor får gang i investeringerne frem mod 2030, vil vi stille og roligt sakke agterud i forhold til de andre store danske byer i bestræbelserne på at tiltrække vækst og indbyggere. De andre store byer trækker fra Odense Uddannelsesniveauet i Odense ligger lavere end både i Århus og Aalborg og i sagens natur også i forhold til København. Byen halter især bagefter i forhold til forskeruddannelser, lange videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser. Symptomatisk er vi førende, når det gælder antallet af indbyggere, hvor den højeste fuldførte uddannelse er folkeskolens afgangseksamen. Odense ligger i den laveste ende i forhold til indbyggere med lange videregående uddannelser. Odense har 12 pct., mens København ligger helt i top med 27 pct. Århus følger umiddelbart efter med 21 % og i Aalborg har 16 pct. af borgerne en lang videregående uddannelse. Antallet af ledige er højere og det Udvikling i gennemsnitsindkomst (Kilde: Statistikbanken og gennemsnitlige indkomstniveau er lavere end i de store danske byer, som vi normalt sammenligner os med. Hvis vi sammenligner Odense med de tre andre store byer i Danmark havde vi i 2012 desværre rekorden, hvad angår antallet af fuldtidsledige. Ved udgangen af 2012 lå ledighedsprocenten i Odense på 8,8 % mod 8 % i København, 6,9 % i Aalborg og 5,7 % i Århus. Odense har svært ved at fastholde de unge, når de er færdige med deres uddannelse, og vi har en markant svagere befolkningstilvækst end Århus og København - endog svagere end Aalborg. De positive tegn er, at der har været et pænt voksende optag på SDU, og udviklingen ser ikke ud til at stoppe, da SDU investerer voldsomt i en udvidelse og styrkelse af uddannelsesinstitutionen. Fra år 2000 til 2011 har det gennemsnitlige indkomstniveau pr. indbygger i Odense ligget markant lavere end landsgennemsnit, København og Aarhus og lidt lavere i forhold til Aalborg og Fyn som helhed. 4

5 Nye arbejdspladser i Odense I 2012 bestilte Odense Kommune en vækstanalyse, som viser, at Odense kan få et meget stort løft i antallet af arbejdspladser og indbyggere, hvis Odenses transformation med Campus Odense som vækstmotor lykkes. Derfor er det positivt, at Odense netop nu står overfor kæmpestore investeringer i byudvikling. Samlet udgør de et anlægsbeløb på omkring 25 mia. kr. over de næste ti år. Byudviklingen vil skabe mange arbejdspladser både mens byggeaktiviteten står på - men også efterfølgende. Odense Kommunes egne beregninger siger ca fuldtidsarbejdspladser fra 2012 til 2020, mens byggerierne er i gang og permanente arbejdspladser, når projekterne står færdige. Det betyder, at det nuværende antal fuldtidsbeskæftigede i Odense, der i 2012 lå på ca forventes frem til 2030 at blive øget med godt nye fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til en stigning på ca. 27 %. Befolkningsudvikling frem mod 2030 Ifølge Danmarks Statistik vil befolkningstallet i Odense i perioden fra 2012 til 2030 stige fra ca indbyggere til ca indbyggere i en almindelig fremskrivning. De store, planlagte udviklingsprojekter gør det imidlertid sandsynligt, at Odense i 2030 kan nå op på mellem og indbyggere. Det svarer til en vækst på godt indbyggere i gennemsnit om året et godt stykke over de nuværende antal. Danmarks Statistik har også set på befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper frem til Sammenligner man Odense og Aalborg med Århus og København viser fremskrivningen af alderssammensætningen i årene fra 2012 til 2025, at Århus og især København udvikler sig med en forholdsvis større andel af unge og folk i den arbejdsdygtige alder. Generelt viser tendensen, at der vil være en stigende andel af ældre i de fire områder. Det er ikke overraskende, da vi ved, at folk generelt lever længere, og det er positivt. Det er et naturligt mål for de fleste af os at leve så længe - og så godt som muligt! Det giver dog en ekstra udfordring for Odense, når antallet af yngre og erhvervsaktive borgere ikke tilsvarende følger med. Hvis Odense sammenligner sig med Århus og København tegner tallene et tydeligt billede af sammensætningen af aldersgrupper frem til Århus og især København får en relativ større andel af unge og folk i den arbejdsdygtige alder. Odense vil derimod have direkte negativt vækst blandt de 40 til 64årige. Forventet befolkningstilvækst fra 2013 til 2025, fordelt på aldersgrupper. (Kilde: Statistikbanken og 5

6 Sammenligner vi de fire byer med hinanden i generel befolkningstilvækst bliver tendensen ikke mere opløftende. København ligger suverænt i spidsen med Århus og Aalborg på de følgende pladser. Først på fjerdepladsen finder vi Odense. Odense har - som studieby - den særlige udfordring, at andelen af de 17-24årige falder. Problemet bliver ikke mindre af, at antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder falder, mens andelen af ældre vokser markant. Flyttemønster i Odense Forskellen mellem til- og fraflytninger til Odense , fordelt på aldersgrupper. (Kilde: Statistikbanken og Hvis vi ser tilbage på udviklingen i Odense fra 2006 til 2012 viser tallene, at de unge mellem 17 og 24 år i høj grad studerende - i stort antal flytter til Odense. Det er rigtig godt, for sådan skal det helst se ud i en studieby som Odense. Den kedelige tendens finder vi i gruppen, der aldersmæssigt ligger lige over nemlig de 25-39årige. Det er dem, som er færdige med deres studier. De flytter i relativ stor grad fra Odense. Indre by Thomas B. Thriges Gade og Odense Havn Odense Radikale Venstre støtter ideen om at lukke Thomas B. Thriges Gade for derved at igangsætte en nyudvikling af den indre by. Vi ser store muligheder i projektet for at skabe nye boliger og butikker i centrum og ikke mindst for at binde de to halvdele af centrum sammen på ny. Vi har dog gentagne gange peget på problematikker vedr. trafikafviklingen. Det gælder både i projektperioden, og når gadeprojektet står færdigt. Vi er fortsat skeptiske overfor den fremtidige belastning på de mindre veje i og omkring centrum, som kommer til at fungere som aflastning for den lukkede Thomas B. Thriges Gade. Af samme grund ser vi også afslutningen af ringforbindelsen med kanalbroen som en fundamental forudsætning. Vi ser det også som en nødvendighed, at det lykkes dels at flytte trafikanter over på ringforbindelse og at flere benytter den kollektive trafik eller cykel. Den kommende byudvikling af området på og omkring Thomas B. Thriges Gade anser Odense Radikale Venstre for helt centralt for målet om Odense som storby. Unødvendig tung trafik kan blive ledt udenom bymidten og det gamle ar, som gadegennembruddet i sin tid skabte, kan blive helet. Projektet skal vi dog også bruge til at binde centrum bedre sammen med den nordlige ende. Hvis havnen skal fortsætte den udmærkede omdannelse fra industriområde til urbant byområde, er det vigtigt, at vi indtænker havnen i byens centrum. Gadeprojektet må derfor ikke vende ryggen til Skibhuskvarteret og havneområdet. 6

7 Højere og tættere by Der er mange gode grunde til at gøre byen tættere med højere bebyggelse. For det første er det dyrere at drive en by med mange kilometer veje, fortove, kloakledninger, busdrift mm. For det andet er en højere og tættere by mere bæredygtig. Tæthed fremmer nemlig kollektive og ressourcebesparende løsninger på andre felter, såsom varmeforsyning, affaldshåndtering og genbrug. Borgerne skal transportere sig over kortere afstande, og vi får mindre spild på forsyningsnettet. Tætte bystrukturer skaber mindre afstande og understøtter dermed de gående og cykeltrafikken og giver basis for effektive kollektive trafikløsninger som alternativ til en stigende privatbilisme. Derfor anbefaler bl.a. Ingeniørforeningen i deres Klimaplan 2050 også byfortætning som det primære redskab for landets kommuner til at sikre fremtidens bæredygtighed. For det tredje har en højere og tættere bymidte også et både kulturelt og æstetisk perspektiv. En øget tæthed øger også graden af forskellige sociale interaktioner og andre sociale og kulturelle aspekter ved byens liv og puls. En tættere bymidte står med andre ord mål med visionen om Odense som storby. En højere og tættere by skal være med til at hjælpe Odense med at fastholde og tiltrække nye borgere. Havnen Den inderste del af Odense havn er et byomdannelsesområde og har været igennem omfattende omskabelse fra industrihavn til moderne byområde. Den udvikling vil Odense Radikale Venstre gerne fortsætte. Vi vil gerne fortsætte og færdiggøre de sidste projekter. Samtidig er vi meget optaget af, hvordan vi får bundet havnen sammen med resten af midtbyen. Odense Radikale Venstre vil gerne forbinde havneområdet med bymidten ved hjælp af gangbro og bakker derfor op om de fremlagte planer for en forbindelse hen over banearealet. Vi opfatter integrationen med bymidten for helt central, hvis visionerne for Odense Havn skal lykkes. Her spiller Odense banegård og området omkring en nøglerolle. Det er det naturlige centrum for den kollektive trafik. Derfor er der også god fornuft i at placere nybyggeri af både institutioner og arbejdspladser omkring dette område. Dermed kommer banegården også til at binde havn og centrum sammen Odense har mange indlysende kvaliteter én ting mangler vi dog. Det er vand og strand. Derfor vil Odense Radikale Venstre arbejde for, at der på ambitiøst plan bliver etableret et havnebad. Både placering og økonomi er fortsat til debat, men hvis projektet skal give mening og understøtte byen og Odense Havn skal havnebadet ligge tilpas centralt og have en passende størrelse og kvalitet. Det er vigtigt for Odense Radikale Venstre, at kommunen holder fokus på, at Odense Havn bliver et alsidigt og mangfoldigt byområde - et princip vi i øvrigt også ønsker for resten af kommunen. Der skal være plads til både dyrere og billigere boliger, liberale erhverv, kulturarrangementer og udendørsaktiviteter. I takt med at havnen bliver yderligere udviklet, vil Odense Radikale Venstre arbejde for, at der i højere grad bliver plads og rum til små handlende og serveringssteder ved og omkring bassinerne. 7

8 Campus-området Udviklingen af campusområdet omkring Syddansk Universitet med nyt universitetshospital, nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet og forskerparken bliver helt central for, hvordan Odense kommer til at se ud i fremtiden. Det vil øge antallet af veluddannet arbejdskraft og forskningsbaseret viden og rådgivning. Det vil igen indgå i nye innovations- og udviklingsprocesser til gavn for byen som helhed. Hvis de samlede effekter af transformationen bliver til virkelighed, vil Odense i langt højere grad end nu kunne fastholde de færdiguddannede, når de forlader f.eks. universitetet. Trafik Grønnere trafik Det er vigtigt for Odense Radikale Venstre, at trafikplanlægningen understøtter byens fysiske nærmiljøer samt reducerer den samlede miljøbelastning. Odense skal være en grøn kommune, og vi vil arbejde for målet om at gøre Odense CO2-neutral. Trafikken er en af de helt store miljøsyndere, så det er et naturligt sted at starte. Klimaændringerne og den globale opvarmning er en trussel på hele planeten, og derfor må vi tage et fælles ansvar for at få reduceret de skadelige udledninger. Derfor synes vi, at det er naturligt, at Odense lever op til den målsætning, som FN s klimapanel længe og vedholdende har anbefalet; en global halvering af CO2-udledningen i forhold til 1990-niveauet. Det mål skal Odense Kommune være med til at nå. Sammenhængende trafikløsninger Odenses trafikløsninger skal også sikre en sammenhængende storby, der lever op til de krav, borgerne med rette kan have til trafikken i en moderne by både når det gælder den private bilisme og de fælles trafikløsninger. Odense Radikale Venstre vil arbejde for en række grundelementer i en samlet trafikløsning: Sikkerhed, der sikrer at så få som muligt kommer til skade trafikken. Tilgængelighed til de fælles trafikløsninger - f.eks. for mennesker med funktionsnedsættelse med nedsat syn og/eller bevægelighed. Nemt for fodgængere og cyklister. Odense er og skal vedblive med at være - en cykelby. Mulighederne for cykelparkering bliver gjort bedre. Sammenhængende stisystemer. Etablering af supercykelruter på tværs af byen, hvor der bliver skabt fremkommelighed, tryghed og variation. Vi vil også gerne se på mulighederne for bredere cykelstier, da flere og flere kører med anhængere og på Christiania-cykler. En attraktiv kollektiv trafik med bybusser, der i standard, pris, brugervenlighed og hyppighed 8

9 i afgange kan bidrage til at mindske den private trafikmængde. Den kollektive trafik skal være et reelt alternativ til bilen og skal derfor kunne konkurrere på både tid, komfort og pris. Det er dog meget vigtigt, at cyklisterne ikke bliver flyttet fra cyklerne over i busserne. Det ene mål må ikke undergrave det andet. Nytænkning i forhold til betjeningen af byens ydreområder i forhold til den kollektive trafik. Det er båre dyrt og meget lidt miljøvenligt at køre rundt med halvtomme busser. Det skader også afviklingen af den øvrige busdrift, da ressourcerne er begrænsede. Den halvtomme bus i de tyndt befolkede områder kan ikke samtidig indgå i en hyppigere busdrift i midtbyen. Derfor kunne vi se på alternativerne til traditionel busdrift udenfor de egentlige byområder. Det kunne være minibusser, bestilt kørsel, specialafgang i forhold til skoler og store arbejdspladser og taxakørsel for borgere med begrænset økonomi og uden egen bil. Engelsksproget skiltning i bykernen, ved attraktioner og i busserne. Det vil være til stor hjælp for byens turister og give Odense et mere internationalt og rummeligt præg. Etableringen af letbanen, som vil blive et nyt og helt central element i de fælles trafikløsninger. Gennemtænkt strategi for hastighedsbegrænsningen på ringvejen. Generel hastighedsbegrænsning på 40 km/t i Odense C. Et meget stort antal børn i Odense bliver kørt til skole. Af både miljø- og sundhedsårsager vil vi gerne have flere over på cyklen eller med kollektive trafik. Derfor vil vi gerne arbejde for sikrere skoleveje, så forældrene trygt kan sende deres børn af sted i skole. Biltrafik og tung trafik i centrum bliver begrænset ved lukningen af Thomas B. Thriges Gade. Brugervenlig trafikafvikling for bil og busser ved bedre styring af lysreguleringerne. Hvorfor holder vi f.eks. for rødt lys på indfaldsvejene midt om natten? Det må vi kunne indrette på en smartere måde. Gode parkeringsforhold i og omkring bymidten særligt efter lukningen af Thomas B. Thriges Gade. Der skal være tilstrækkelig mange p-pladser og et forbedret henvisningssystem skal sikre, at vi bliver ledt nemt og hurtigt hen til ledige pladser. 9

10 Ungdomsboliger Med flere studerende følger et naturligt behov for flere ungdomsboliger. Hvis vi gør det rigtigt, kan placeringen af nye ungdomsboliger blive en målbar gevinst for byen. Odense Radikale Venstre ser gerne, at fremtidige ungdomsboliger bliver anlagt i eller tæt på bymidten og ud langs korridoren med de mange uddannelsesinstitutioner mod syd og ved SDU. Tidligere var der tendens til at opfører ungdomsboliger, hvor der var plads uden hensyntagen til bymidten og f.eks. universitet. Det har betydet, at Odense ikke har fået den glæde af de mange studerende, som byen kunne have haft. Det har også betydet, at mange studerende i årenes løb har boet og læst i Odense, og kun ganske få gange været i bymidten og deltaget i byens kulturelle og sociale liv. Det har ganske givet også haft en negativ effekt på Odenses evne til at fastholde de færdiguddannede. Klimatilpasning Odense arbejder netop nu på en klimatilpasningsplan inden udgangen af Klimatilpasning skal indtænkes i alle nye veje og byudviklingsprojekter. Odense Radikale Venstre mener, at indsatsen for klimatilpasning er vigtig, og hvis vi gør det rigtig, kan vi både afbøde skader og udnytte potentialet i de ændrede vejrforhold. Vi kunne f.eks. udnytte potentialet i de øgede mængder regnvand sådan, at vandet blev brugt som ressource til at skabe en bedre natur, byrum og rekreative grønne områder. Samtidig med at Odense Kommune bør gå forrest og bl.a. etablere regnvandstoiletter, der udnytter regnvandet. Bæredygtig og grøn by Kreative og energieffektive løsninger inden for byggeriet indeholder et stort potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner og besparelser af kommunale skattekroner. Det vil også være med til at sætte et mere spændende og moderne præg på Odense by. Odense Radikale Venstre vil derfor arbejde for at f.eks. grønne tage og alternative anvendelser for regnvand bliver udbredt. Grønne tage skal overvejes ved alle kommunale nybyggerier og ved væsentlige renoveringer af eksisterende. Grønne tage skal indarbejdes i krav til nybyggeri via lokalplaner, da de har en række oplagte fordele. De fordobler tagets levetid; de bidrager til byforskønnelse; de optager CO2; de giver naturlig kulde-varme regulering samt forsinkelse af regnvand. Hvilke tage og hvordan anlæggelsen skal ske, bør derfor være en del af en helhedsorienteret lokalplanlægning. Odense Kommune bør allerede nu tage Bygningsreglementet 2020 i stedet for Bygningsreglementet 2015 i brug. 10

11 Støj Odense Radikale Venstre bakker op om visionerne om en tættere by. Det vil naturligvis medføre, at flere mennesker bor på mindre plads og, at flere aktiviteter herunder erhverv ligeledes bliver koncentreret. En væsentlig udfordring i den forbindelse er støjgener, og det skal vi naturligvis tage højde for i planlægningsarbejdet. Her vil det være vores ønske, at Odense Kommune følger Miljøstyrelsens særlige støjregler for byomdannelsesområder. De betyder, at der ved støj fra veje, jernbaner og erhverv og i særligt støjbelastede områder etableres støjisolerede boliger. Der bliver ligeledes taget højde for et rimeligt støjniveau både inden døre i boligen og udendørs på opholds- og fællesarealer. Miljøstyrelsens almindelige regler for støj skal i øvrigt følges i resten af byen og byvækstområder. Erhverv Befolkningstilvæksten sker i de store byer. Det er en udvikling, vi har set gennem mange år og der er intet, der tyder på, at den udvikling vil ændre sig, når vi ser frem mod de kommende år. Det tegner med andre ord et billede af Odense med flere og ældre borgere og med mere erhverv. Hvis vi gør det rigtigt, kan Odense blive en af fremtidens store vækst- og videnscentre. Det er dog vigtigt, at erhvervsudviklingen bliver fokuseret på, at indfri de krav som morgendagens erhverv stiller. Byudviklingen skal derfor også være med til at gøre de eksisterende erhvervsområder endnu bedre ved at satse på områdernes særlige kvaliteter og udviklingsmuligheder. Det vil være naturligt at holde fokus på de områder, hvor Odense i forvejen står stærkt bl.a. indenfor sundhed og velfærdsteknologi. Der er allerede en række veletablerede virksomheder indenfor dette felt og med det nye supersygehus, udbygningen af forsker- og vidensparken og etableringen af letbanen er fundamentet på plads. Odense Radikale Venstre bakker op om de mål, som kommunen har udstukket: Odense skal være blandt de stærkeste vækstområder i Danmark. Det skal bl.a. ske ved at øge produktiviteten i private erhverv ved at tiltrække eller fastholde flere højtuddannede og øge den samlede beskæftigelse. Transformeringen af Odense fra industriby til vidensby skal fortsætte. Derfor vil vi sikre de bedste rammebetingelser for erhvervslivet og beskæftigelsen med særligt henblik på videnstunge vækstvirksomheder. Odense skal have plads til en mangfoldig vifte af virksomheder. Gennem planlægningen skal vi sikre, at både nye og eksisterende virksomheder kan udvikle sig i samspil med deres omgive ser og med hinanden. Der skal skabes investeringssikkerhed gennem områdeopdeling og miljøsikring af erhvervsområderne. Erhvervsområderne i Odense bliver mere fokuserede, og byen skal satse på en kvalificering og udvikling af de eksisterende områder - bl.a. med henblik på at udnytte områdernes styrker og kvaliteter og ved at skabe samspil og synergi med naboområderne. 11

12 Erhvervsområder Midtbyen Odense bymidte, der rummer det største antal arbejdspladser i Odense, er sammen med Rosengårdcentret udpeget til hovedcentre for detailhandlen. Bymidten rummer i forvejen en væsentlig andel af virksomheder knyttet til handel, vidensarbejdspladser og offentlig administration. Det vil for Odense Radikale Venstre være naturligt at holde et særligt fokus på erhvervsudviklingen i midtbyen og ved aflastningsområderne omkring Rosengårdscentret. Begge dele af byen indeholder nemlig en række styrker. Området ligger centralt; tæt på alle byens tilbud og funktioner, og det har et stort besøgstal og mange attraktioner, som tiltrækker borgere fra Fyn og store dele af Region Syddanmark. Beliggenheden tæt ved Odense Banegård gør det oplagt i forhold til turist -, oplevelses- og kulturattraktioner med mange besøgende, og den fremtidige letbane vil betyde en endnu mere tilgængelig bymidte. Odense Radikale Venstre vil dog have blikket stift rettet mod at sikre balancen mellem den egentlig bymidte og området omkring Rosengårdscentret. Sidstnævnte er blevet det naturlige aflastningsområde for centrum. Her kan butikker og erhverv, som generer tung trafik, som vi ikke ønsker i midtbyen, med fordel være. Der er gode parkeringsmuligheder og de trafikale adgangsforhold er veludviklede. Tyngdepunktet må dog ikke tippe, så al detailhandel havner i og omkring Rosengårdscentret. Midtbyen har brug for det liv og den puls, som de handlende giver. Erhverv i byomdannelsesområderne udenfor bymidten Ganske kort fra Odense bymidte ligger et antal byomdannelsesområder, hvor især Østerbro, den indre havn og det nuværende Odense Universitetshospital er i særlig fokus i de kommende år. I flere af områderne er omdannelsen allerede godt i gang, f.eks. i den indre havn, som i de sidste år har udviklet sig til et vigtigt rum for byens liv og kultur. Der er gode muligheder for udvikling af ikkeforurenende aktiviteter som f.eks. videnserhverv, kreative miljøer og små værksteder. Odense havn Den inderste del af Odense havn har været under udvikling over en længere årrække. Området er byomdannet til et blandet erhvervs- og boligområde, mens arealet mod nord stadig rummer mere industriprægede virksomheder. En stor del af disse er videnstunge virksomheder eller erhverv knyttet til information, kommunikation, finansiering og lign. Havnemiljøet spiller en central rolle og er med til at gøre området til et særligt attraktivt byområde med plads til både erhverv og boliger. Odense Radikale Venstre ser fortsat store udviklingsmuligheder i Odense Havn, da området ligger tæt på vandet og har store rekreative kvaliteter. Det rummer samtidig blandede byfunktioner med både boliger, erhverv og kulturaktiviteter samt et spændene bymiljø med det gamle havnemiljø. Havnen er af samme grund velegnet til virksomheder, som ønsker at ligge i et særligt bymiljø tæt på bymidten, og der er gode muligheder for at udvikle klynger af vidensvirksomheder og kreative erhverv i området. 12

13 Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital ligger nær ved Odense bymidte men samtidig tæt på Odense Å og grønne områder. Området har været under udvikling siden 1912 og rummer mange bymæssige og kulturhistoriske kvaliteter. Svendborg-banen kører lige forbi området og har et stop med direkte adgang til hele arealet. I dag anvendes området til vores hospital og til undervisningsformål, men disse funktioner flytter med opførelse af det nye supersygehus. Odense Radikale Venstre ser en række naturlige udviklingspotentialer i det nuværende sygehusområde. Det ligger tæt på naturområder og rekreative værdier men samtidig bynært. Det indeholde mange kvaliteter, som kan udnyttes i en fremtidig erhvervs- og byudvikling også i forhold til placeringen af den fremtidige letbane. Området er med andre ord velegnet til virksomheder, som ønsker at ligge i et særligt bymiljø tæt på bymidten og naturen. Der er altså gode muligheder for at udvikle klynger af vidensvirksomheder, undervisning og kreative erhverv i området Østerbro Østerbro er det blandede byområde, som ligger umiddelbart øst for Odense bymidte også kaldet Odenses harlekin-kvarter. Det ligger op til jernbanen og rummer primært traditionelle erhverv som f.eks. bygge og anlæg, handel og transport men også enkelte kultur og fritidsfaciliteter. Området er omgivet af boliger, der rummer store muligheder for at blive et både attraktivt og spændende byområde med plads til f.eks. små værksteder og kreative erhverv. Det ligger nemlig tæt på såvel bymidten og den kommende udvikling på Thomas B. Thriges Gade som på Odense Banegård og den kommende letbane. Med udviklingen af Thomas B. Thriges Gade vil området få en ny og mere aktiv rolle i byens liv og udvikling. Odense Radikale Venstre ser gerne, at området i høj grad kommer til at bevare sin sammensatte identitet og charmerende præg med plads til virksomheder, kulturliv og borgere, der sætter pris på dette unikke byrum. De centrale erhvervsområder De centrale erhvervsområder i Odense består af erhvervsområder nær byen og den ydre del af Odense havn. De består hver især af en række mindre afgrænsede erhvervsarealer og indeholder traditionelle erhverv som industri, transport og engroshandel. Områderne ligger få kilometer fra bymidten og nogle af områderne ligger helt op til Forskerparken, Universitetet og det nye Universitetshospital. Det gør områderne særlig interessante i forhold til mulige samarbejder om f.eks. forskning og produktion. 13

14 Tietgenbyen Tietgenbyen er et forholdsvis nyt og samtidig det største erhvervsområde i Odense Kommune. På nuværende tidspunkt er cirka halvdelen af området udbygget. Tietgenbyen er et med andre ord et moderne erhvervsområde, der er præget af store og mellemstore virksomheder, hvor især engroshandel og transport dominerer. Området blev planlagt omkring år 2000 og har gennem det sidste tiår udviklet sig til et attraktivt erhvervsområde, der med sin placering i naturskønne omgivelser og sine flot anlagte alléer skiller sig ud fra andre traditionelle industriområder. Områdets erhvervsliv er typisk facadevirksomheder med et præsentabelt formål. Området har plads til mange typer erhverv - fra kontor og service til industrivirksomheder, og det rummer mulighed for etablering af store virksomheder eller virksomhedsklynger. Den kommende letbane kommer til at gå cirka en kilometer vest for området. Odense Radikale Venstre ønsker at tiltrække flere virksomheder til Tietgenbyen, der med placeringen nær supersygehus, universitet, letbane og motorvej har en meget fordelagtig placering. Erhverv i bycentrene De største bydele, der er vokset sammen med Odense, har deres egne bydelscentre. Der er seks bydelscentre i Odense: Bolbro, Dalum, Skibhus-kvarteret, Vollsmose, Tarup og Næsby. Bydelscentrene er beregnet til detailhandel og dagligvaresalg ligesom de skal give plads til lokal offentlig service og private serviceerhverv, som f.eks. læger, tandlæger, klinikker, banker, advokater og revisorer. Odense Radikale Venstre mener, at bycentrene er vigtige for de forskellige bydele og at de har deres styrke i den lokale placering og samspillet med nærområdet. Områderne har mulighed for udvikling ved et fortsat fokus på at tilgodese og spille sammen med det lokale liv. Lokalcentre og serviceområder Lokalcentrene er de mindste centre i Odense kommune. De indeholder typisk dagligvarebutikker og anden privat service, såsom banker, læger og ejendomsmæglere. Serviceområder er beregnet til offentlig service, såsom folkeskoler, kirker, børnehaver, fritidshjem, plejehjem og plejecentre. Byens kirkegårde ligger også i serviceområderne. De lokale centre og serviceområder indeholder en del handel og offentlige arbejdspladser inden for sundhed, socialvæsen og offentlig administration. Odense Radikale Venstre ser serviceområderne som meget vigtige for de lokale bydele. De har deres styrke i den lokale placering og samspillet med nærområdet. Områderne har mulighed for udvikling ved en stadig fokus på at tilgodese og arbejde sammen med det lokale liv 14

15 Erhverv i boligområderne I boligområderne i Odense er der godt virksomheder med cirka medarbejdere. En stor del af virksomhederne i boligområderne er knyttet til handel eller til offentlig virksomhed som f.eks. daginstitutioner og lign. I det omfang virksomhederne ikke giver anledning til gener for borgerne i området, ser Odense Radikale Venstre virksomhederne som en styrke. Boligområderne bliver mere levende og mangfoldige med erhvervsliv i nærområdet. Virksomhederne kan også være erhverv, der er knyttet til f.eks. internethandel, og som derfor slet ikke påvirker omgivelserne. Særligt i omdannelsesområderne kan det være en fordel med en større blanding af boliger og ikke-forurenende virksomheder. 15

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Invitation til debat. Kommuneplan 2009-2021. Fremtidens Odense kort fortalt

Invitation til debat. Kommuneplan 2009-2021. Fremtidens Odense kort fortalt Invitation til debat Kommuneplan 2009-2021 Fremtidens Odense kort fortalt Kommuneplan 2009-2021 Debatperiode Du sidder her med byrådets forslag til konkrete planer for, hvordan Odense skal udvikle sig

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Danica Pension. Konference. Investering i og udvikling af Lyngby

Danica Pension. Konference. Investering i og udvikling af Lyngby Danica Pension Konference om Investering i og udvikling af Lyngby Danica Pension En af Lyngbys store virksomheder Danica Pension er en del af Danske Bank koncernen, Danica Pension har hovedkontor i Lyngby

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Byudvikling og Letbaner

Byudvikling og Letbaner Byudvikling og Letbaner 1 2 Odense Letbane Overordnet proces v/mh Visionen for Odense Vision for Odense Letbane Linjeføring Proces 3 Odense fra stor dansk by til dansk storby Vision Odense fra stor dansk

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling Rådhuset 1599 København V 29. september 2010 Vedr.: Høringssvar - Planstrategi 2010 Grøn vækst og livskvalitet Hermed fremsendes høringssvar

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Bilag 1 / Kortlægning af byområder. JUUL FROST ARKITEKTER 2. September 2010

Bilag 1 / Kortlægning af byområder. JUUL FROST ARKITEKTER 2. September 2010 Bilag 1 / Kortlægning af byområder 2. September 2010 Bogensevej Kertemindevej Ring 3 Odense Banegård Center Middelfartvej Hovedbanen Nyborgvej Fynske motorvej Svendborgbanen Ørbækvej Assensvej ODENSE I

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Valgprogram 2013-2017

Valgprogram 2013-2017 Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Cortex Park 5230 Odense

Cortex Park 5230 Odense Cortex Park Cortex Park salgsprospekt 2016 SALGSPROSPEKT Cortex Park 5230 Odense Skarpe hjerner, innovative samarbejder og succesfulde iværksættere. Odenses nye eventyr begynder i Cortex Park. Cortex Park

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Orientering om offentliggørelse af forslag til Kommuneplan 2013-2025. Byrådet har den 26. juni 2013 besluttet at offentliggøre forslag til Kommuneplan

Orientering om offentliggørelse af forslag til Kommuneplan 2013-2025. Byrådet har den 26. juni 2013 besluttet at offentliggøre forslag til Kommuneplan Orientering By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Orientering om offentliggørelse af forslag til Kommuneplan 2013-2025 Byrådet har

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Infrastruktur, forslag til forandringer: Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt

Læs mere

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013

Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013 Enhedslisten Odense Byrådsgruppen Per Berga Rasmussen Egilsvej 54, 5210 Odense NV. Tlf. 20 97 32 55 E-mail: pbra@odense.dk Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere