Notat om forsamlingshusenes økonomi på baggrund af Corona

Transkript

1 Sagsnr G Dato: Notat om forsamlingshusenes økonomi på baggrund af Corona Indledning Covid-19 har nu været i Danmark i over et år og det kan mærkes på den danske økonomi. Siden nedlukningen tilbage i marts 2020, har forsamlingshusene kun haft normalt åbent under nogle få sommermåneder, hvor husene blev udlejet til fester og arrangementer. Mange forsamlingshuse har derfor kørt på minimal indtjening i over et år. Formålet med dette notat er at undersøge, hvordan det står til med forsamlingshusenes økonomi på baggrund af Covid-19. Der er taget kontakt til de 27 forskellige forsamlingshuse og medborgerhuse, der modtager tilskud fra Horsens Kommune. Resume Notatet undersøger den økonomiske situation i Horsens Kommunes forskellige forsamlingshuse. Administrationen har været i dialog med borgerne via telefonen og drøftet, hvordan økonomien stod til. Konklusionen er, at samtlige forsamlingshuse har oplevet et stort fald i indtægter siden den 11. marts Nogle forsamlingshuse har opnået % af et normalt års indtjening, mens andre forsamlingshuse ikke har haft en eneste indtjening gennem hele perioden, bortset fra det kommunale tilskud. For flere forsamlingshuse har det haft den konsekvens, at renovationsprojekter er sat på standby. Nogle af forsamlingshusene har haft større projekter i tankerne, herunder renovering af taget. Dette vidner også om, at flere forsamlingshuse har haft en sund økonomi, da Covid-19 ramte. 7 ud af 25 forsamlingshuse angiver, at kassen enten er tom eller er i tvivl om, hvorvidt regninger kan betales til næste år. 8 forsamlingshuse oplyser, at økonomien stadig er ok, men de er afhængige af indtægter, for at opretholde en sund kassebeholdning. 10 forsamlingshuse siger, at de endnu ikke er presset af ø- konomien. Borgerne i forsamlingshusene anerkendte og roste kommunen for interesse i deres situation, og generelt for kommunens behandling overfor forsamlingshuse. Forudsætning for notatet Notatet hviler på en dialog med 25 ud af 27 forsamlingshuse i Horsens Kommune. For at sikre, at svarene var sammenlignelige, har samtalen taget udgangspunkt i en interviewguide. Alle personer er blevet spurgt ind til en variant af følgende spørgsmål: Hvad budgettet er i et normalt år? Hvilket indtægtsgrundlag forsamlingshuset har? Her er det forstået som, hvordan de får deres penge Hvordan Covid-19 har påvirket forsamlingshusets økonomi?

2 Om forsamlingshuset har en opsparing de kan overleve på, og i så fald hvor længe? Hvad har været særlige udfordringer under Covid-19? Havde forsamlingshuset planlagt renovation af huset, der er sat i standby? Svarene er i grove tal, og det ligger inden for plus/minus kr. Der er ikke budget eller indtægtstal for alle forsamlingshuse, som der blev snakket med, hvis ikke kontaktpersonen kunne huske disse. Enkelte forsamlingshuse har ikke været mulige at komme i kontakt med. Der er derfor ikke informationer for følgende forsamlingshuse: Vestbirk forsamlingshus og Vrønding forsamlingshus. Indtægtsgrundlag generelt for forsamlingshuse før og under Corona Indtægterne varierer meget fra forsamlingshus til forsamlingshus. Nogle forsamlingshuse bliver brugt meget aktivt, med mange udlejninger, arrangementer og byfester. Andre forsamlingshuse bliver kun brugt til udlejninger, hvor der om året er omkring udlejninger. De forskellige forsamlingshuse har derfor årlige indtægter, i et normalt år, der varierer fra mellem ca til kr., og så er der nogle forsamlingshuse, der har indtægter for et godt stykke over kr. om året. De fleste forsamlingshuse befinder sig i et spænd mellem til kr. om året. Fælles for alle forsamlingshuse er, at udlejninger af lokaler står for mindst 50 % af indtægterne, mens tilskud fra kommunen, arrangementer og diverse byfester dækker resten. Alle forsamlingshuse modtager et årligt tilskud fra Horsens Kommune. Byrådet besluttede med vedtagelsen af forsamlingshuspolitikken i januar 2019, at midlerne fordeles ligeligt mellem kommunens 27 forsamlingshuse, idet det giver forsamlingshusene mulighed for at spare op til renoveringsopgaver og muligheden for efterfølgende at afdrage renoveringslån. I 2021 er der budgetteret med ca kr. til fast tilskud, der fordeles ligeligt til alle forsamlingshuse. Hvert forsamlingshus får ca kr. udbetalt i den ordning. De fleste forsamlingshuse havde en sund økonomi før Covid-19. Enkelte forsamlingshuse kørte med underskud i 2019, og et enkelt forsamlingshus gav udtryk for, at Vi er et meget lille forsamlingshus, som primært lever ud fra tilskud. Disse forsamlingshuse var derfor plaget af faldende interesse før Corona, men gav ikke udtryk for, at de var lukningstruet endnu. Derudover har forsamlingshuse adgang til, at låne penge i Horsens kommune til renoveringsprojekter. Byrådet har mulighed for at bevillige forsamlingshusene lån til ombygnings- og renoveringsarbejder på op til kr. Disse lån har en løbetid på år. Side 2

3 Side 3

4 Tilbagebetalingen af lånet modregnes i det enkelte forsamlingshus årlige tilskud. Derudover kan byrådet give kortvarige kommunale lån til mellemfinansiering af byggeprojekter med fondstilskud i perioden fra de første regninger kommer og til fondstilskuddet udbetales. Horsens kommune har også afsat en hjælpepulje på 2. mio. kr. til kulturinstitutioner og foreninger. Formålet bag puljen er, at skabe nye tilbud og aktiviteter for borgere, og give kulturlivet og foreningerne nye indtjeningsmuligheder. Forsamlingshusene har også mulighed for, at søge tilskud fra puljen, og derved skabe indtægtsgivende aktiviteter under Covid-19. Statslige hjælpepakker Forsamlingshuse har kunne søge statslige hjælpepakker, på lige fod med andre virksomheder, som er CVR-registreret. Her har forsamlingshusene kunnet søge støtte, til at dække de faste udgifter. Et krav for, at de kan søge kompensation er, at de skal have driftsudgifter på gennemsnitligt kr. om måneden i den periode, de søger kompensation for. Mange forsamlingshuse har ikke driftsudgifter, der er så dyre, når der er lukket for forsamlinger. Enkelte forsamlingshuse kan godt søge om kompensation, men de udgifter, de kan få dækket, vil være for små til, at man vil begynde at søge støtten. Indtægter og udgifter under Corona Indtægter Dette afsnit vil besvare, hvordan forsamlingshusenes indtægter og udgifter har været under Corona, gældende fra den 11. marts 2020 til nu. Fælles for alle forsamlingshuse er, at de har haft meget få eller ingen udlejninger i perioden. Gangsted forsamlingshus siger eksempelvis Der har været helt lukket siden marts sidste år, på nær nogle udlejninger til konfirmationer i august måned. Folk har været gode til at betale medlemskontingent, men det har også været de e- neste indtægter samt det kommunale tilskud. Dette citat er rammende for udlejningsaktiviteten under Corona. Enkelte har haft udlejninger i juli og september, men på tværs af alle forsamlingshuse er indtægterne på baggrund af udlejninger faldet med mindst 50 %. For de fleste er tallet mellem % og så er der nogle, der ingen indtjening har haft siden marts Det betyder, at stort set alle forsamlingshuse kører med underskud i 2020, og forventeligt også i 2021, afhængig af aktivitet i sommeren. Derudover er der enkelte forsamlingshuse, som har fået indtægter, der er unikke for dem. Det gælder eksempelvis udlejning af køkken, der giver et forsamlingshus kr. i indtægter om året, udlejning af taglejlighed på bygningen og udlejning af dele af bygningen til firmaet. Dette er faste indtægter, som Corona ikke har påvirket. Side 4

5 Det gør ligeledes, at disse forsamlingshuse er bedre rustet overfor nedlukninger end de forsamlingshuse, der tjener penge på udlejning af lokaler, som den eneste indtægtskilde udover kommunalt tilskud. Udgifter Hvor indtægterne varierede meget på tværs af forsamlingshusene, så er udgifterne mere ens på tværs af forsamlingshusene. Under normale omstændigheder har de forsamlingshuse, der oplever mindre aktivitet, også en mindre udgift, da slitage- og driftsudgifter også holdes nede. Fælles for alle forsamlingshuse er nu, at de kører på minimale indtægter og faste udgifter i form af el, varme, vand og forsikringer, som flere forsamlingshuse formulerer det. Disse udgifter er stort set ens på tværs af forsamlingshusene, eksempelvis med forsikringer, der ligger omkring kr. Generelt giver forsamlingshusene udtryk for, at de har haft en opsparing at tage af. Ikke alle har givet udtryk for, hvor stor den var, men umiddelbart virker det til, at der normalt er en opsparing for over kr. To forsamlingshuse, der ellers indikerer, at de normalt har en sund økonomi, siger eksempelvis: Der har været minimal indtægt i 2020, måske udlejning for maks kr. Der har været faste udgifter, som ligger på ca kroner om måneden I foreningen har der været sparet op tidligere, men man kommer ud med et underskud i bankkontoen er samlet faldet med ca kr.. Et andet forsamlingshus siger, at Forsamlingshuset har en fornuftig økonomi. Vi har mistet i omegnen af kr. i omsætning forsamlingshuset er slået 4-5 år tilbage økonomisk. Der er derfor et billede af, at de fleste forsamlingshuse havde sparet op og har kapital til at klare nedlukningen i en vis tid. Dog giver de udtryk for, at det snart begynder at gøre ondt, hvis ikke der snart åbnes op. Et problem for nogle forsamlingshuse er, at de havde påbegyndt store renovationsprojekter før Covid-19. Disse projekter var enten frivillige eller påtvunget af kommunen. Et eksempel på dette er Føvling Sognegård, som blev pålagt at begynde kloakeringen før Covid-19. Projektet kostede flere penge end forsamlingshuset havde. Hertil siger forsamlingshuset Prisen var væsentligt mere end hvad der var i kassen, så forsamlingshuset lånte penge. Forsamlingshuset brugte i grunden kr. sidste år der er altså en kassebeholdning på under kr., og der skal betales forsikringer 1. april, og det løber nok op i kr. Så kassen er stort set tom. Et overblik over situationen for forsamlingshusene kan ses i nedenstående tabel. Flertallet klarer det stadig fint, men det kan begynde at mærkes, at der ikke er nogle indtægter. Side 5

6 Nogle forsamlingshuse er pressede og det er usikkert, hvordan situationen ser ud i Dog er de ikke lukningstruet endnu. To forsamlingshuse er hårdt pressede, hvor kassen stort set er tom. Tabel 1: Oversigtstabel; hvor hårdt ramte er forsamlingshusene Manglende indtægter Problematisk Presset Hårdt presset Antal 10 ud af 25 8 ud af 25 5 ud af 25 2 ud af 25 Tabellen viser fire forskellige grader af, hvor hårdt ramte de forskellige forsamlingshuse er. Der er eksempelvis de forsamlingshuse, der er ramte af, at der ikke er nogle indtægter, men hvor problemet ikke er større end det. Det er typisk de forsamlingshuse, der har haft en god opsparing og en bygning, der har billige faste udgifter. Nogle forsamlingshuse angiver, at situationen er problematisk, men ikke presset. Det er forsamlingshuse, der havde en god opsparing, da Coronaen ramte, men hvor det begynder at gøre ondt på dem nu, hvor der er taget mange penge fra opsparingen. Nogle forsamlingshuse er presset, men ser ikke ind i en lukningstruet fremtid endnu. Det er eksempelvis forsamlingshuse, hvor de er i tvivl om regninger kan betales i Sidst er der forsamlingshuse, der giver udtryk for, at de er decideret hårdt presset. Her er kassen tom og det bliver svært at betale regninger i år. Det er også forsamlingshuse, der ikke har råd til at betale penge tilbage for fester, der er aflyste. Konsekvenser af Covid-19 Der er indtil videre redegjort for forsamlingshusenes økonomiske situation, ud fra et perspektiv om, hvorvidt forsamlingshuset var lukningstruet eller om der blot er tale om manglende indtægt. Der er i dialogen spurgt ind til, hvilke særlige udfordringer der har været og, om der er nogle renovationsprojekter, der er sat på standby. En direkte konsekvens af Covid-19 er, at de penge, der normalt bruges på at lave større arrangementer, såsom byfester, ikke bliver til noget i 2021 og nok ikke i Det er arrangementer, der oftest skaber profit eller går i 0. Eksempelvis siger Haldrup forsamlingshus Indtægter på bookninger faldt med % i 2020, og der er ingen udlejninger frem til sommer det gør, at man ikke kan lave ekstraordinære events til at lave overskud. I forlængelse af dette er der mindre arrangementer for lokalsamfundet, såsom Sankt Hans, fastelavn og høstfest, der også er aflyst. Hvad angår renovationsprojekter, så har Covid-19 haft en klar effekt på dette. Nogle forsamlingshuse har brugt af kassen og brugt tiden, da der alligevel var Side 6

7 lukket, på at renovere og andre havde store projekter, der blev færdiggjort forud for Covid-19, hvilket har drænet kassen en del hos dem. Omvendt er der forsamlingshuse, der havde planlagt projekter, men måtte sætte dem i stå. 9 forsamlingshuse oplyser, at de havde planlagte renovationer, der er udskudt på ubestemt tid. Disse projekter drejede sig blandt andet om nye toiletter, herunder handikaptoiletter, nye tage, køkkener og diverse projekter. Eksempelvis siger Slagballe Forsamlingshus, at der var lagt planer så man kunne få nye toiletter, også handikaptoiletter, for lige nu kan man ikke køre en kørestol derud, og køkken, men det er sat i bero. Det kunne være gennemført, hvis ikke der var Corona. Forsamlingshuset sparer selv op til at lave ting og sager. Dette eksempel er dækkende for flere forsamlingshuse under Covid-19. Forsamlingshusene har sparet op til at lave mindre eller større renovationsprojekter, men de er udsat på ubestemt tid indtil videre. Side 7