National auditrapport Apopleksi. Endelig version

Transkript

1 National auditrapport 2010 Apopleksi Endelig version Version marts 2011, rev. 27. april 2011

2 2 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt mellem regionerne i Danmark, Danske Regioner, Dansk Medicinsk Selskab, De faglige sammenslutninger på sygeplejeområdet, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen samt Sundhedsstyrelsen. Postadresse: NIP-sekretariatet Det nationale Indikatorprojekt c/o Regionshuset Århus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Århus N Telefon: (+45) Fagligkvalitet@rm.dk Web-adresse:

3 3 Revisionspåtegnelse Årsopgørelsen er udarbejdet af Kompetencecenter Nord og klinisk auditeret i samarbejde med indikatorgruppen for NIP-sygdomsområdet apopleksi. Rapporten lever samlet set op til basiskravene vedrørende rapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser. Der henvises til de epidemiologiske og sundhedsfaglige kommentarer, konklusioner og anbefalinger i selve rapporten. Desuden henvises til de regionale delrapporter for konkrete konklusioner og handleplaner vedr. de regionale/lokale resultater. Klinisk epidemiolog, forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Kompetencecenter Nord Indikatorgruppen for Apopleksi Formandskab Klinikchef, overlæge, dr.med. Palle Petersen, H:S Rigshospitalet Klinisk oversygeplejerske Susanne Zielke, Bispebjerg Hospital Øvrige indikatormedlemmer Specialeansvarlig fysioterapeut Anne Junker Alsted, Århus Sygehus Klinisk sygeplejespecialist, ph.d.- studerende Birgitte Blicher Pedersen, Århus Sygehus Ledende overlæge, dr. med. Steen Husted, Århus Sygehus Overlæge Karsten Vestergaard, Aalborg Sygehus Overlæge, dr.med. Grethe Andersen, Århus Sygehus Ledende ergoterapeut Therese Vitthøfft Dahl, Glostrup Hospital Specialeansvarlig overlæge, Karsten Ellemann, Roskilde Sygehus Udviklingsterapeut, MI Tony Jæger Pedersen, Odense Universitetshospital, Svendborg Overlæge Niels Henrik Hansen, Sygehus Syd, Næstved og Nykøbing Overlæge, ph.d. Søren Bak, Neurologisk afd. N, Odense Universitetshospital Dokumentalist & klinisk epidemiolog Forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital NIP-Sekretariatet Cheflæge, leder af Det Nationale Indikatorprojekt, Paul Bartels Projektleder, MPH Birgitte Randrup Krog Sundhedsfaglig proceskonsulent, cand. scient. san. ph.d. Annette Ingeman

4 4 Indholdsfortegnelse REVISIONSPÅTEGNELSE... 3 INDIKATORGRUPPEN FOR APOPLEKSI... 3 FORORD... 5 INDLEDNING DATAGRUNDLAG KOMPLETHED AF PATIENTREGISTRERING KOMPLETHED AF VARIABLE INDIKATORVÆRDIER INDIKATOR I: ANDEL AF PATIENTER DER INDLÆGGES I EN APOPLEKSIENHED INDIKATOR II: ANDEL AF PATIENTER MED AKUT ISKÆMISK APOPLEKSI UDEN ATRIEFLIMREN DER SÆTTES I TROMBOCYTHÆMMENDE BEHANDLING INDIKATOR III: ANDEL AF PATIENTER MED AKUT ISKÆMISK APOPLEKSI OG ATRIEFLIMREN DER SÆTTES I ANTIKOAGULANSBEHANDLING INDIKATOR IV: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR UDFØRT CT/MR SCANNING INDIKATOR V: ANDEL AF PATIENTER DER VURDERES AF FYSIOTERAPEUT INDIKATOR VI: ANDEL AF PATIENTER DER VURDERES AF ERGOTERAPEUT INDIKATOR VII: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR FORETAGET VURDERING AF ERNÆRINGSRISIKO INDIKATOR VIII: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR FORETAGET VANDTEST INDIKATOR IX: ANDEL AF PATIENTER DER FÅR FORETAGET ULTRALYDSSCANNING/CT-ANGIOGRAFI AF HALSKAR INDIKATOR X: ANDEL AF PATIENTER DER DØR INDENFOR 30 DAGE EFTER INDLÆGGELSE ANDELEN AF PATIENTER SOM FÅR OPFYLDT ALLE RELEVANTE PROCESINDIKATORER BILAG VEJLEDNING I FORTOLKNING AF RESULTATER FRA NIP APOPLEKSI BILAG INDIKATORBEREGNING FOR NIP- APOPLEKSI... 55

5 5 Forord På baggrund af 9 procesindikatorer og 1 resultatindikator skal denne rapport søge at belyse om: Kvaliteten af den danske behandling af patienter med apopleksi opfylder de fastlagte standarder Der er klinisk betydningsfuld regional variation i behandlingen mellem regioner og sygehuse i Danmark. NIP-apopleksi blev sat i landsdækkende drift i Der er siden registreret mere end patientforløb i databasen, hvilket udgør en værdifuld datakilde til at belyse og udvikle kvaliteten af den tidlige diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med akut apopleksi i Danmark. I 2010 er der registreret over patientforløb. Kompletheden af patientregistreringen har været tilfredsstillende. Kompletheden af variabelregistreringen på den enkelte patient er yderligere blevet forbedret i 2010, men er et område som vedvarende kræver stor opmærksomhed med henblik på at sikre valide data. Indikatorgruppen vurderer på denne baggrund, at NIP-apopleksi giver et retvisende billede af kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats på en række væsentlige områder hos patienter med apopleksi. Rapportens væsentligste resultater og anbefalinger omfatter følgende punkter: Det er fortsat vigtigt at få registreret patienter, som ikke i løbet af indlæggelsesforløbet bliver indlagt på et apopleksiafsnit. Der er for alle procesindikatorer sket en væsentlig fremgang i den tid NIP-apopleksi. Denne udvikling er forsat for alle procesindikatorer i For en række procesindikatorer, herunder tidlig indlæggelse på et apopleksiafsnit, trombocythæmmende behandling til patienter med iskæmisk apopleksi uden atrieflimren samt tidlig CT/MR scanning er standarden opfyldt eller tæt ved at være opfyldt på både nationalt plan og én eller flere regioner. For andre procesindikatorer er land- såvel som det store flertal af regionsresultaterne endnu under de opsatte standarder. Dette gælder oral AK-behandling, tidlig vurdering ved fysio- og ergoterapeut, ernæringsrisikovurdering, vurdering ved vandtest og ultralydsscanning af halskar. For de fleste af disse indikatorer er der sket mærkbare fremskridt i alle eller i det mindste nogle regioner, men der er også en række tilfælde med stagnation. Sidstnævnte er selvsagt utilfredsstillende, dels i lyset af at en række af indikatorerne nu har været monitoreret i 8 år og dels fordi der er tale om basale diagnostiske og rehabiliteringsmæssige tiltag, som bør være en naturlig del af den indsats som et moderne sundhedsvæsen tilbyder patienter med akut apopleksi. Der bør i forbindelse med den lokale audit være stærk fokus på disse områder og hurtigst muligt iværksættes lokale tiltag til at forbedre indsatsen. Det kan stærkt anbefales, at der i den forbindelse trækkes på erfaringer fra dataindberettende enheder, hvor det har været muligt at leve op til de opsatte standarder. Korttids-mortaliteten blandt patienter registreret i NIP-apopleksi befinder sig i lighed med tidligere opgørelsesperioder fortsat på et tilfredsstillende niveau på nationalt plan. Der er dog tegn på regional/lokal variation, og årsagerne her til bør afdækkes. 24. marts 2011 Palle Petersen Klinikchef, overlæge, dr.med. Susanne Zielke Klinisk oversygeplejerske Formandskab for indikatorgruppen for NIP-apopleksi

6 6 Indledning Hermed foreligger årsrapport fra NIP apopleksi. Rapporten dækker perioden: 1. januar december 2010 Der er i perioden i alt indberettet patientforløb. Bemærk venligst at rapporten dækker patienter udskrevet i perioden, samt at patienterne skal være indberettet til databasen inden den 24. januar Rapporten søger på basis af de opstillede indikatorer at belyse følgende: - Lever dansk behandling og pleje op til de fastlagte standarder? - Er der klinisk betydningsfuld variation i behandling og pleje mellem forskellige regioner i Danmark? I NIP apopleksi anvendes følgende indikatorer, standarder og tidsrammer: I. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) indlægges på en apopleksienhed. Standard er 90% af patienterne. II. Patienter med akut iskæmisk apopleksi og uden atrieflimren bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) sættes i trombocythæmmende behandling. Standard er 95% af patienterne. III. Patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren bør sættes i oral antikoagulansbehandling senest 14 dage efter indlæggelse såfremt der ikke foreligger kontraindikationer. Standard er IV. 95% af patienterne. Patienter med symptomer på apopleksi bør hurtigst muligt (på indlæggelsesdagen) udredes med CT eller MR-scanning. Standard er 80% af patienterne. V. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) vurderes af fysioterapeut med henblik på omfang og type af rehabilitering samt tidspunkt for påbegyndelse af fysioterapi. Standard er 90% af patienterne. VI. VII. VIII. IX. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) vurderes af ergoterapeut med henblik på omfang og type af rehabilitering samt tidspunkt for påbegyndelse af ergoterapi. Standard er 90% af patienterne. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 2. indlæggelsesdøgn) vurderes med henblik på ernæringsrisiko. Standard er 90% af patienterne. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (på indlæggelsesdagen) og inden indtagelse af oral føde eller væske vurderes med vandtest henblik på synkefunktion og aspirationsrisiko. Standard er 90% af patienterne. Patienter med apopleksi bør hurtigst muligt (senest 4. indlæggelsesdøgn) udredes med ultralydsscanning/ct-angiografi af halskar. Standard er 90% af patienterne. X. Andelen af patienter med apopleksi som dør indenfor en måned efter indlæggelse må ikke være over 15%. Rapporten indeholder indikatorværdier for de enkelte regioner og for hele landet for perioden. Endvidere er angivet indikatorværdier for 2008 og 2009 samt en oversigt over datakompletheden. Endelig er andelen af patienter som får opfyldet alle relevante procesindikatorer præsenteret. Se venligst Bilag 1 for en nærmere vejledning i fortolkning af resultaterne samt Bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af reglerne vedrørende beregningen af de enkelte indikatorer i NIP-apopleksi.

7 7 1. Datagrundlag I forbindelse med gennemlæsning af rapporten og tolkningen af resultaterne er det af afgørende betydning at være opmærksom på en række begrænsninger vedr. de foreliggende data. Disse begrænsninger betyder, at der for nogle indikatorer bør udvises varsomhed ved tolkningen af resultaterne. 1.1 Komplethed af patientregistrering Komplethedsgraden patientregistreringen i NIP-apopleksi defineres som: antal patienter med apopleksi i databasen total antal patienter med apopleksi med sygehuskontakt og besvarer således spørgsmålet: Hvor stor en andel af alle patienter med apopleksi med sygehuskontakt findes reelt i databasen? Målet for NIP-apopleksi er, at alle patienter med apopleksi (i henhold til de opstillede in- og eksklusionskriterier) inkluderes med henblik på at sikre, at databasen giver et retvisende billede af kvaliteten af behandling og pleje til apopleksipatienter i Danmark. Såfremt det er tilfældigt hvilke patienter, der ikke registreres, vil selv en relativ lav komplethedsgrad ikke nødvendigvis være en hindring for at databasen kan afspejle kvaliteten. Hvis der derimod er tale om, at særlige grupper af patienter, f.eks. patienter med en særlig god eller dårlig prognose, er mindre tilbøjelige til at blive registreret i databasen, vil der være introduceret en systematisk fejlkilde i registreringen (selektions bias), og tolkning af resultater fra databasen vanskeliggøres. Ofte er det i praksis svært at afgøre, i hvilket omfang manglende komplethed kan henføres til tilfældigheder eller selektions bias. Denne usikkerhed har i tolkningen af resultater fra NIP-apopleksi primært betydning for indikatorerne vedr. henholdsvis andel af patienter, som indlægges i en apopleksienhed, og andel der dør. Disse indikatorer er særdeles følsomme for mulige selektionsbias og særlig varsomhed må påregnes ved tolkningen af disse indikatorer. De resterende indikatorer er mindre følsomme for selektionsbias, idet indikatorerne og de dertil hørende standarder bør være opfyldt uanset om særlige grupper af patienter ikke skulle være repræsenteret. I Tabel 1 er angivet komplethedsgrad for NIP-apopleksi databasen fordelt på de enkelte dataindberettende afdelinger og regioner. Som reference er anvendt de regionale patientadministrative systemer (PAS). Tabellen er baseret på selvrapporterede tal fra de involverede enheder. Som supplement til den selvrapporterede komplethed, er incidensraten af apopleksi baseret på de indberettede apopleksitilfælde opgjort i Tabel 2. Befolkningstallet er hentet fra Danmarks Statistik ( Følgende kan bemærkes vedr. kompletheden af patientregistreringen: Kompletheden af patientregistrering varierer forsat mellem de forskellige regioner og dataindberettende enheder. Det er tilsyneladende muligt at have en høj komplethed af patientregistreringen, idet flere regioner angiver en komplethed på afdelingsniveau 90%. En komplethed af patientregistreringen <90% må generelt anses som utilfredsstillende og bør medføre, at der tages konkrete initiativer til at forbedre registreringspraksis. Det er vigtigt der lokalt laves aftaler om praksis vedrørende indberetning af data for patienter med forløb som indebærer indlæggelse på flere afdelinger (sygehuse). Aftalerne skal klarlægge, hvem der har ansvaret for at foretage selve indberetningen til NIP uanset at dataregistreringen har fundet på flere afdelinger. Sådanne aftaler er afgørende for at sikre, at patienter med én apopleksi kun indberettes én gang til databasen uanset om flere afdelinger er involveret i behandlingen UDEN at informationer fra nogle af afdelingerne går tabt.

8 Opgørelserne af komplethed er lavet på både afdelings- og sygehusniveau. Opgørelse på afdelingsniveau medtager ikke patienter, som i perioden var indlagt på samme sygehus med apopleksi, men ikke nødvendigvis indlagt på den dataindberettende enhed. Denne begrænsning medfører en risiko for at overvurdere den samlede komplethed af patientregistreringen idet en høj komplethed af patientregistrering på de specialiserede afdelinger, som primært udgør de dataindberettende enheder i NIP-apopleksi, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at den samlede komplethedsgrad i NIP-apopleksi er høj. Det er således positivt, at der for de fleste afdelinger og regioner kun er beskeden forskel mellem kompletheden af patientregistreringen på afdelings- og sygehusniveau, idet dette er udtryk for at de dataindberettende afdelinger vitterligt håndterer det store flertal af patienterne, og at det således er de korrekte afdelinger, som er blevet identificeret som dataindberettende enheder. En række regioner ser ud til at have forbedret kompletheden sammenlignet med 2009, mens det er skuffende at Region Sjælland vedvarende har en lav komplethed, som endda har udviklet sig negativt sammenlignet med o På baggrund af en intern udgivelse af indeværende rapport, har Region Sjælland fulgt op på databasekompletheden og konstateret, at regionen havde leveret forkerte oplysninger til nedenstående opgørelse. Den reelle databasekomplethed er således markant højere. Der henvises til Region Sjællands regionale rapport for yderligere oplysninger: Trods en vedvarende indsats, herunder en detaljeret skriftlig vejledning, for at sikre at der anvendes ens opgørelsesmetoder lokalt, kan forskelle i lokal kodepraksis samt patientflow, inkl. overflytninger i forbindelse med trombolysebehandling og/eller efterfølgende rehabilitering medføre at komplethedsgraden af patientregistreringen ikke er opgjort helt ens og derfor ikke nødvendigvis er fuldstændig sammenlignelig på tværs af afdelinger og regioner. PAS er endvidere ikke en perfekte reference for kompletheden af patientregistreringen, bl.a. på grund af fejlkodninger og varierende kodepraksis. Der er derfor nogen usikkerhed om det reelle antal af patienter, som indlægges med apopleksi i Danmark per år, og derfor også en vis usikkerhed omkring den præcise komplethed af patientregistreringen i NIP-apopleksi. Der er dog faglig konsensus om at tallet formentlig ligger omkring (inklusiv patienter med recidiv apopleksier). Dette understreger, at kompletheden af patientregistreringen i NIP-apopleksi også i 2010 synes at være høj, d.v.s. mindst 80%. Baseret på de indberettede tilfælde varierer incidensraten af apopleksi tilsyneladende kun beskedent regionerne imellem. Dette underbygger indtrykket af at kompletheden af indberetningen synes at være på et højt og homogent niveau. 8 Anbefaling I lighed med tidligere år, anbefales det at det fortsat som led i den lokale regionale audit nøje drøftes, hvorvidt den rapporterede komplethed afspejler den reelle komplethed. Der bør tages konkrete tiltag til at få rettet op på kompletheden for de dataindberettende enheder, som har en utilfredsstillende lav komplethed af patientregistreringen. Det er i den sammenhæng vigtigt lokalt at få etableret en registreringspraksis som er tilpasset de samlede patientforløb og ikke blot enkelt kontakter på forskellige afdelinger. Det kan stærkt anbefales, at der trækkes på praktiske erfaringer vedr. hensigtsmæssig registreringspraksis fra enheder, som vedvarende har formået at have en høj registreringskomplethed. NIP-sekretariatet udarbejder løbende centraliseret opgørelser af databasekomplethed baseret på Landspatientregisteret. Disse opgørelser udsendes hver måned og muliggør således at der løbende kan følges op på indberetningerne til NIP.

9 9 Tabel 1. Komplethed af patientregistrering i NIP-apopleksi for perioden 1. januar 31. december 2010 Region Hovedstaden Antal indberettede patienter til NIP-databasen Antal NIPpatienter ifl. LPR/PAS Databasekomplethed (%) Bornholms Hospital Medicinsk Afdeling Amager Hospital Klinik for rehabilitering Bispebjerg Hospital Neurologisk afdeling Frederiksberg Hospital Rehabiliteringsklinik H * Neurologisk afdeling Rigshospitalet Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Apopleksienheden /neurologisk afdeling (1 og 2) Herlev Hospital Afdeling N Hillerød Hospital Neurologi og rehabiliteringsenheden Region Hovedstaden samlet opgjort på afdelingsniveau (ekskl. de ikke data-indberettende enheder) Ikke NIP-dataindberettende enheder Region Hovedstaden samlet opgjort på sygehusniveau (inkl. de ikke data-indberettende enheder) *På baggrund af en intern udgivelse af indeværende rapport, har Frederiksberg Hospital fulgt op på databasekompletheden og konstateret, at der var leveret forkerte oplysninger til nedenstående opgørelse. Den reelle databasekomplethed for Frederiksberg Hospital er 100 %. Der henvises til Region Hovedstadens regionale rapport for yderligere oplysninger (

10 10 Region Midtjylland Antal indberettede patienter til NIP-databasen Antal NIPpatienter ifl. LPR/PAS Databasekomplethed (%) Regionshospitalet Holstebro, Neurologisk afdeling Horsens sygehus Medicinsk afdeling Regionshospitalet Viborg Neurologisk afdeling N Regionshospitalet Randers Medicinsk afdeling M Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk afdeling Århus Sygehus, Nørrebrogade Neurologisk afdeling F Århus Sygehus, Nørrebrogade Neurokirurgisk afdeling Århus Sygehus, Nørrebrogade Medicinsk Endokrin. afdeling M Region Midtjylland samlet opgjort på afdelingsniveau (ekskl. de ikke data-indberettende enheder) Ikke NIP-dataindberettende enheder Region Midtjylland samlet opgjort på sygehusniveau (inkl. de ikke data-indberettende enheder)

11 11 Region Nordjylland Antal indberettede patienter Antal NIP-patienter ifl. til NIP-databasen LPR/PAS Databasekomplethed (%) Aalborg Sygehus Medicinsk Afdeling Dronninglund Aalborg Sygehus Neurologisk afdeling Aalborg Sygehus Neurokirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Hæmatologisk afdeling Aalborg Sygehus Lungemedicinsk afdeling Aalborg Sygehus Nyremedicinsk afdeling Aalborg Sygehus Gastroentererologisk afdeling Aalborg Sygehus Infektionsmedicinsk afdeling Aalborg Sygehus Geriatrisk afdeling Aalborg Sygehus Endokrinologisk afdeling Himmerland Sygehus Medicinsk afdeling, Farsø Himmerland Sygehus Medicinsk afdeling, Hobro Sygehus Vendsyssel Medicinsk afd. Frederikshavn Sygehus Vendsyssel Medicinsk afd. Hjørring Sygehus Thy Mors Medicinsk afdeling Thisted Region Nordjylland samlet opgjort på afdelingsniveau (ekskl. de ikke data-indberettende enheder) Region Nordjylland samlet opgjort på sygehusniveau (inkl. de ikke dataindberettende enheder)

12 12 Region Sjælland Antal indberettede patienter til NIP-databasen Antal NIP-patienter ifl. LPR/PAS Databasekomplethed (%) Sygehus Nord Roskilde Sygehus Neurologisk sengeafsnit Sygehus Nord Holbæk Sygehus Medicinsk sengeafsnit Sygehus Syd, Næstved Sygehus Neurologisk Afdeling Sygehus Syd, Nykøbing F. Sygehus Apopleksiafsnit, Geriatrisk Afdeling Sygehus Syd, Nykøbing F. Sygehus Akutafdeling Region Sjælland samlet opgjort på afdelingsniveau (ekskl. de ikke data-indberettende enheder) Ikke NIP-dataindberettende enheder Region Sjælland samlet opgjort på sygehusniveau (inkl. de ikke dataindberettende enheder)

13 13 Region Syddanmark Odense Universitetshospital Neurologisk afdeling N Odense Universitetshospital Medicinsk afd., Svendborg Sygehus Sønderjylland Geriatrisk afsnit, Haderslev Sygehus Sønderjylland Neurologisk afdeling N, Sønderborg Åbenrå Sygehus, Medicinsk afdeling (nedlagt som dataindberet) Sygehus Lillebælt Neurologisk afdeling, Vejle Sygehus Lillebælt Medicinsk afdeling, Kolding Sydvestjysk Sygehus, Apopleksi Esbjerg Region Syddanmark opgjort på afdelingsniveau (ekskl. de ikke data-indberettende enheder) Antal indberettede patienter til NIP-databasen Antal NIP-patienter ifl. LPR/PAS Databasekomplethed (%) Ikke NIP-dataindberettende enheder Region Syddanmark samlet opgjort på sygehusniveau (inkl. de ikke dataindberettende enheder) Tabel 2. Incidens af apopleksi baseret på indberettede patienter til NIP-Apopleksi. Region Antal indberettede patienter Befolkning ( 18 år) Incidens (antal til NIP-databasen tilfælde/1000 risikoår) Region Hovedstaden ,5 Region Sjælland ,1 Region Syddanmark ,8 Region Midtjylland ,3 Region Nordjylland ,7 Landsresultat ,6

14 Komplethed af variable Udover kompletheden af patientregistreringen er kompletheden af de registrerede data på den enkelte patient også af stor betydning for validiteten af resultater fra databasen. Tabel 3 og 4 angiver fordelingen af data blandt patientforløbene i NIP-apopleksi for henholdsvis indikatorer samt prognostiske faktorer. Fordelingen af data for indikatorerne (Tabel 3) er kun angivet for de patientforløb, hvor den pågældende intervention kan komme på tale. Således omfatter fordelingen af data vedr. f.eks. indikator III kun patienter med atrieflimren og iskæmisk apopleksi eller apopleksi uden specifikation. Figur 1 angiver fordelingen af tid fra symptomdebut til indlæggelse. Denne figur er medtaget skønt det er en parameter, som afdelingerne kun har begrænset indflydelse på. Tidsrummet er dog af stor klinisk betydning, ikke mindst i relation til trombolyseberedskabet. Følgende kan bemærkes: For de fleste indikatorer og prognostiske faktorer er andelen af patienter, hvor der er svaret Uoplyst eller slet ikke svaret, moderat til lav, d.v.s. 10%. Andelen af patienter med manglende oplysninger vedrørende de prognostiske faktorer har siden etableringen af NIP-apopleksi været faldende og har også udviklet sig i positiv retning i Der noteres fortsat et mønster med betydelige regional variation i andelen af patienter med manglende data for visse prognostiske faktorer. Det gælder f.eks. fortsat for Scandinavian Stroke Scale, hvor der for 19% af patienterne i Region Hovedstaden ikke er registeret en værdi, mens det kun er for 1% af patienterne i Region Syddanmark. Den høje andel af patienterne i Region Hovedstaden med manglende oplysninger om denne meget centrale prognostiske faktor er skuffende. Der bør via de regionale audits aftales arbejdsgange lokalt som sikrer en løbende prospektiv registrering af denne vigtige prognostiske faktor. Andelen af patienter, hvor det ikke er muligt at bestemme tidsrummet fra debut til indlæggelse er fortsat utilfredsstillende høj (55%) på landplan. Dette skyldes manglende angivelse af klokkeslæt for symptomdebut. Blandt de patienter, hvor de nødvendige oplysninger forligger, blev 26% indlagt indenfor 4,5 time efter symptomdebut. Dette er en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2009, men eftersom trombolysebehandling kun kan tilbydes patienter, som er blevet indlagt indenfor 4,5 time efter symptomdebut, gør det sig altså fortsat gældende, at sen ankomst til sygehus er en meget vigtig begrænsende faktor i forhold til at kunne tilbyde trombolysebehandling til et større antal patienter. Det anbefales, at der som led i lokal audit tages konkrete initiativer til at få forbedret registreringspraksis vedrørende tidspunkt for symptomdebut, idet informationen er meget vigtig i forhold til at kunne monitorere implementeringen af trombolysebehandling. Vigtigheden af denne information understreges af, at der nu eksisterer et landsdækkende tilbud om trombolyse og at monitoreringen af kvaliteten af dette tilbud fremover vil blive foretaget med udgangspunkt i NIPapopleksi. Det skal understreges, at såfremt det præcise tidspunkt for symptomdebut ikke kendes, kan der anvendes et skøn. I tilfælde, hvor apopleksien er opstået om natten, men først erkendt om morgenen, anvendes sidste tidspunkt, hvor patienten med sikkerhed ikke havde udviklet apopleksi. Tabel 3. Fordeling af data vedr. indikatorer i NIP - apopleksi for perioden 1. januar december Indikator Oplyst Ikke fagligt relevant/ kontraindiceret Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal I. Apopleksienhed II. Trombocythæmmende behandling III. Antikoagulans behandling IV. CT/MR scanning V. Fysioterapeut VI. Ergoterapeut VII. Ernæringsrisiko VIII. Dysfagiscreening IX. Ultralydsscanning

15 Ikke valide cprnr. / Indikator udenlandske / emigrerede patienter Alle oplysninger I alt Antal % Antal % Antal X. Mortalitet Tabel 4. Fordeling af data vedr. prognostiske faktorer i NIP - apopleksi for perioden 1. januar december Prognostisk faktor - Alder (år) Gennemsnit Spredning Median Minimum Maksimum uoplyst Antal Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat Prognostisk faktor - Køn Kvinde Mand I alt Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat Prognostisk faktor - Alkohol Færre end 14/21 genstande pr. uge Over 14/21 genstande pr. uge Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat Prognostisk faktor Atrieflimren Claudicatio Intermittens Diabetes Hypertension Ja Nej Uoplyst I alt Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat

16 16 Tidligere AMI Tidligere Apopleksi Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat Prognostisk faktor - Scandinavian Uoplyst Oplyst Stroke Scale score Median Minimum Maksimum Antal % Antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat Prognostisk faktor Samboende Bor alene Andet Uoplyst I alt Civilstand Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat Prognostisk faktor Ryger Eks-ryger Aldrig ryger Uoplyst I alt Rygerstatus Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat Prognostisk faktor Egen bolig Plejebolig Andet Uoplyst I alt Boligform Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat Udskrivningsdiagnose Hæmorrhagisk Iskæmisk Uspecifik I alt Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat

17 17 Prognostisk faktor Ja Ikke indiceret Nej/anden årsag Uoplyst I alt Trombolyse Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Landsresultat Figur 1. Tid fra symptomdebut til indlæggelse i NIP - apopleksi for perioden 1. januar december 2010.

18 18 2. Indikatorværdier Indikator I: Andel af patienter der indlægges i en apopleksienhed På landsplan blev i alt 93% af patienterne indlagt i en apopleksienhed senest 2. indlæggelsesdøgn, hvilket var en stigning på 2% procentpoint i forhold til I løbet af hele indlæggelsesforløbet blev 97% af patienterne indlagt i en apopleksienhed. Der var fortsat nogen variation mellem de enkelte regioner, idet indikatorværdierne varierede fra 85-99%. Samtlige regioner gik enten frem eller lå uændret i forhold til Der var endvidere fortsat betydelig variation mellem de enkelte kliniske enheder. Resultaterne skal som i tidligere opgørelsesperioder tages med et forbehold, idet størstedelen af de dataindberettende afdelinger er apopleksienheder. Patienter, der ikke på noget tidspunkt i deres indlæggelsesforløb blev indlagt i en apopleksienhed, var derfor mindre tilbøjelige til at blive registreret. Løbende opgørelse af kompletheden på sygehusniveau er et effektivt redskab til at sikre at også patienter, som indlægges uden for de dataindberettende enheder, bliver indberettet og som det fremgår af de indberettede data vedr. kompletheden af patientregistreringen (Tabel 1) er det på landsplan formentlig også kun et mindre antal patienter som ikke er blevet registreret i NIP-apopleksi. Et apopleksiafsnit er i Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi defineret som en sygehusafdeling, der udelukkende eller næsten udelukkende beskæftiger sig med udredning og behandling af patienter med apopleksi, og som er karakteriseret ved tværfaglige team, et personale med særlig interesse og kompetence for apopleksi, medinddragelse af pårørende og stadig kompetenceudvikling af personalet. Det er afgørende for relevansen af indikatoren, at betegnelsen apopleksiafsnit kun anvendes til afsnit som reelt opfylder disse krav. Betegnelsen bør således ikke anvendes af f.eks. uspecifikke akutte modtage- eller visitationsafsnit. Det kan konkluderes, at udviklingen vedrørende denne indikator har udviklet sig positivt. Standarden er opfyldt på landsplan, men det bemærkes at den fortsat ikke er opfyldt i Region Midtjylland og Nordjylland om end afstanden til standardopfyldelse vedvarende er blevet mindsket sig etableringen af NIP-apopleksi i Det bemærkes endvidere at strukturen i Region Nordjylland synes at være kendetegnet ved at patienterne indlægges på et stort antal afdelinger, som hver har et relativt lille volumen, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling. Det anbefales, at alle regioner sikrer, at patienter med formodet apopleksi indlægges direkte på et reelt apopleksiafsnit. Endvidere er der behov for en vedvarende indsats for at få inkluderet patienter i NIPapopleksi, som ikke på noget tidspunkt i deres sygeforløb indlægges i en apopleksienhed, således at indikatoren giver et retvisende billede af patienternes adgang til specialiseret diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering i den akutte fase. Standard 90% Antal patientforløb Antal indlagt i apopleksienhed (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2010 (senest 2. indlæggels es- døgn) Andel 2010 (under indlæggelse) Andel 2009 Andel 2008 Region Hovedstaden ( 92; 94) 98 ( 97; 98) 90 ( 88; 91) 89 ( 88; 90) Region Sjælland ( 98; 99) 99 ( 99;100) 99 ( 98; 99) 93 ( 92; 94) Region Syddanmark ( 94; 95) 99 ( 98; 99) 94 ( 93; 95) 93 ( 91; 94) Region Midtjylland ( 86; 89) 95 ( 94; 96) 85 ( 83; 86) 90 ( 89; 92) Region Nordjylland ( 83; 87) 91 ( 89; 92) 83 ( 81; 86) 90 ( 88; 92) Landsresultat ( 92; 93) 97 ( 97; 97) 91 ( 90; 91) 91 ( 90; 91)

19 19

20 Indikator II: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi uden atrieflimren der sættes i trombocythæmmende behandling I alt var 91% af patienterne med akut iskæmisk apopleksi uden atrieflimren i trombocythæmmende behandling senest 2. indlæggelsesdøgn, hvilket var 3 procentpoint højere end i I løbet af hele indlæggelsesforløbet blev 99% af patienterne sat i behandling. Alle regioner var forsat under den fastlagte standard på 95% af patienterne, men Region Hovedstaden og Sjælland var som følge af en fremgang på 5 procentpoint i forhold til 2009 ganske tæt på at opfylde standarden, idet begge havde en indikatorværdi på 93%. Der er i lighed med tidligere opgørelsesperioder eksempler på, at indikatoren er opfyldt på afdelingsniveau, hvilket understreger, at opfyldelse af standarden er praktisk mulig. Trombocythæmmende behandling er en simpel og effektiv behandling og den positive udvikling i denne indikator på landsplan og for en række regioner er derfor glædelig. Det må dog bemærkes, at implementeringen af behandlingen har været monitoreret siden 2003 og i det lys er tempoet i udviklingen af denne indikator utilfredsstillende, særligt for de regioner, hvor udviklingen lader til at være stagneret. Med henblik på en nærmere analyse af de patientforløb, hvor der tilsyneladende sker behandlingssvigt blev der i 2010 gennemført en journalaudit blandt patienter, som ikke havde fået trombocytbehandling, selvom der tilsyneladende var indikation herfor. Auditten viste, at fejlregistreringer samt manglende afklaring omkring diagnosen tidligt i indlæggelsesforløbet var de vigtigste årsager til den tilsyneladende sene iværksættelse af trombocythæmmende behandling. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling. Det anbefales, at der lokalt overvejes instrukser, som i højere grad sikrer at håndteringen af antitrombotisk behandling hos patienter med akut apopleksi standardiseres, d.v.s. at alle patienter som udgangspunkt udredes billeddiagnostisk umiddelbart efter indlæggelse og at alle patienter med iskæmisk apopleksi herefter påbegynder trombocythæmmende behandling med mindre der foreligger oplagte kontraindikationer. En standardisering vil medføre at behandlingen får karakter af en pakkeforløbsordination frem for en individuel ordination. Sådanne pakkeforløbsordinationer kan med fordel også omfatte andre processer som monitoreres i NIP, f.eks. CT/MR scanning, vurdering ved fysio- og ergoterapeut, ernæringsrisikovurdering, screening for dysfagi og ultralydsundersøgelse af halskar. Endvidere er forsat opmærksomhed på at sikre korrekte registreringer til NIP-apopleksidatabasen nødvendig bl.a. via behørig instruktion af relevant personale. 20 Standard 95% Antal patientforløb Antal i behandling (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2010 (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2010 (under indlæggelse) Andel 2009 Andel 2008 Region Hovedstaden ( 92; 94) 99 ( 99;100) 88 ( 86; 89) 86 ( 84; 87) Region Sjælland ( 91; 94) 99 ( 98; 99) 88 ( 86; 90) 89 ( 87; 90) Region Syddanmark ( 86; 89) 98 ( 98; 99) 86 ( 84; 87) 84 ( 82; 86) Region Midtjylland ( 88; 91) 99 ( 98; 99) 89 ( 87; 90) 90 ( 89; 92) Region Nordjylland ( 88; 93) 98 ( 97; 99) 91 ( 88; 92) 88 ( 85; 90) Landsresultat ( 90; 91) 99 ( 98; 99) 88 ( 87; 89) 87 ( 86; 88)

21 21

22 22 Indikator III: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren der sættes i antikoagulansbehandling I alt blev 81% af patienterne med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren uden kontraindikationer sat i antikoagulansbehandling indenfor 14 dage. Dette er en markant forbedring i forhold til 2009, hvor den tilsvarende andel var 73%. Variationen mellem de enkelte regioner voksede yderligere i 2010, idet indikatorværdierne varierede mellem 69-91%. Der har særlig i Region Hovedstaden og Region Sjælland været en meget positiv udvikling, mens de øvrige regioner kun har flyttet sig i et mere beskedent omfang. Det kan konkluderes, at udviklingen i denne indikator på landsplan har været positiv om end standarden endnu ikke er opfyldt på hverken lands- eller regionsplan. Standarden var dog opfyldt for en række dataindberettende enheder, hvilket indikerer, at det også på regionalt og landsplan bør være muligt at opfylde standarden. En betydelig andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren vil have kontraindikationer mod antikoagulansbehandling, f.eks. i form af demens eller faldtendens. Den regionale variation i andelen af patienter, hvor behandlingen klassificeres som Kontraindiceret har tidligere været betydelig, men var i 2010 begrænset (42%-53%). For langt de fleste patienter, hvor oral AK-behandling blev vurderet til at være kontraindiceret, var der i 2010 specificeret én eller flere specifikke kontraindikationer. Andelen af patienter med manglende oplysninger om antikoagulansbehandling faldt endvidere til kun 5% i Samlet tegner dette et billede af en forbedret registreringspraksis og dermed også en højere validitet af de registrerede data. I lighed med indikator III medførte de vedvarende problemer med at få iværksat oral AK-behandling at der i 2010 blev gennemført en journalaudit med henblik på at forstå baggrunden for den manglende behandling hos patienter, som tilsyneladende var uden kontraindikationer. Auditten viste, at ca. halvdelen af de patientforløb, hvor der var registreret et behandlingssvigt, reelt var tale om registreringsfejl, d.v.s. at behandlingen typisk havde været kontraindiceret, men at dette blot ikke var blevet registreret. I de øvrige tilfælde var der ikke nogen reel begrundelse i journalerne for den manglende eller sene påbegyndelse af AKbehandlingen. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling. Det anbefales, at regionerne, som led i den lokale audit, overvejer tiltag som i højere grad sikrer at håndteringen af antitrombotisk behandling, herunder oral AK-behandling, hos patienter med akut apopleksi standardiseres således at det sikres at relevante patienter sættes i behandling uden unødig forsinkelse. Det er endvidere særligt vigtigt, at der løbende på afdelingerne er opmærksomhed på korrekt dataregistrering vedrørende denne indikator. Standard 95% Antal patientforløb Antal i behandling (senest 14 dage efter indlæggelse) Andel 2010 (senest 14 dage efter indlæggelse) Andel 2010 (under indlæggelse) Andel 2009 Andel 2008 Region Hovedstaden ( 79; 89) 89 ( 84; 92) 68 ( 62; 73) 74 ( 68; 79) Region Sjælland ( 85; 95) 94 ( 89; 97) 76 ( 69; 83) 79 ( 70; 86) Region Syddanmark ( 62; 75) 72 ( 65; 78) 71 ( 63; 77) 67 ( 59; 74) Region Midtjylland ( 72; 85) 85 ( 79; 90) 76 ( 69; 81) 73 ( 66; 79) Region Nordjylland ( 77; 92) 95 ( 88; 98) 83 ( 74; 89) 76 ( 67; 83) Landsresultat ( 78; 83) 86 ( 83; 88) 73 ( 70; 76) 73 ( 70; 76)

23 23 Ukontrolleret Manglende Kontraindikation for AKbehandling Nylig kirugi/blødning hypertension Demens/alkoholisme patientaccept Antal % Antal % Antal % Antal % Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Landsresultat Kontraindikation for AKbehandling Andet Aspirinbehandling Ingen oplysninger I alt* Antal % Antal % Antal % Antal Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Landsresultat * Total antal kontraindikationer hos patienter med atrieflimren, hvor der er svaret "Nej", kontraindiceret til oral AK-behandling. Patienterne kan have mere end én kontraindikation.

24 24

25 25 Indikator IV: Andel af patienter der får udført CT/MR scanning I alt blev 79% af alle patienter undersøgt med CT/MR scanning på indlæggelsesdagen, hvilket svarer til en fremgang på henholdsvis 9 procentpoint i forhold til I løbet af hele indlæggelsesforløbet blev praktisk taget alle relevante patienter undersøgt. På landsplan var standarden nu næsten opfyldt for denne indikator, hvilket er meget tilfredsstillende. Udviklingen har været positiv i alle fem regioner og 3 regioner opfylder nu standarden, mod kun én i Der har siden påbegyndelsen af monitoreringen af denne indikator i 2003 været en meget markant positiv udvikling i andelen af patienter, som tilbydes en scanning tidligt i indlæggelsesforløbet. Det besluttes at fastholde indikatoren, idet det efter indikatorgruppens opfattelse er rimeligt at forvente, at der som led i en moderne diagnostisk udredning hos patienter med formodet apopleksi gennemføres en hurtig CT/MR scanning. De logistiske muligheder for at leve op til standarden er givetvis også blevet forbedrede betydeligt i de seneste år i forbindelsen med den landsdækkende implementering af et trombolyseberedskab. Anbefaling. Det anbefales, at regionerne som led i den lokale audit fortsat er opmærksomme på at få implementeret tiltag, der sikrer at patienter med apopleksi tilbydes scanning umiddelbart efter indlæggelse. Standard 80% Antal patientforløb Antal med CT/MR scanning (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2010 (senest 1. indlæggelsesdøgn) Andel 2010 (under indlæggelse) Andel 2009 Andel 2008 Region Hovedstaden ( 75; 78) 100 (100;100) 64 ( 63; 66) 65 ( 63; 66) Region Sjælland ( 74; 77) 100 (100;100) 69 ( 67; 71) 60 ( 58; 63) Region Syddanmark ( 80; 83) 100 (100;100) 68 ( 66; 70) 63 ( 61; 65) Region Midtjylland ( 82; 85) 100 (100;100) 82 ( 80; 83) 79 ( 77; 81) Region Nordjylland ( 77; 82) 100 (100;100) 74 ( 72; 77) 66 ( 63; 68) Landsresultat ( 78; 80) 100 (100;100) 70 ( 70; 71) 67 ( 66; 68)

26 26

27 27 Indikator V: Andel af patienter der vurderes af fysioterapeut I alt blev 81% af alle patienter vurderet af en fysioterapeut indenfor de første 2 indlæggelsesdøgn. Dette var en stigning på 7 procentpoint i forhold til 2009, men fortsat under den fastlagte standard på 90%. Også for denne indikator var der tale om en fortsættelse af en positiv udvikling, som har strakt sig over flere opgørelsesperioder i NIP-apopleksi. Region Sjælland opfyldte som den første region standarden. Indikatoren udviklede sig positivt for fire af regionerne, mens der i Region Nordjylland var en skuffende udvikling. Under hele indlæggelsesforløbet blev 99% af patienterne vurderet. Det kan konkluderes, at indikatoren udviser fremgang om end den manglende opfyldelse af den fastlagte standard i fire ud af fem regioner efter 8 års monitorering er utilfredsstillende. Som demonstreret af Region Sjælland og en række dataindberettende enheder i de øvrige regioner er opfyldelse af standarden muligt i den kliniske hverdag. Det bør på lokalt ledelsesniveau fortsat overvejes, hvorledes arbejdstilrettelæggelse kan ændres, således at en højere andel af patienterne kan tilbydes en vurdering tidligt i indlæggelsesforløbet. Aktuelt er standarden på landsplan opfyldt på 3. indlæggelsesdøgn. Der er f.eks. en række enheder som har haft gode erfaringer med anvendelse af rammeordinationer og andre lokale tiltag som kan smidiggøre arbejdsgangen og sikre patienterne en hurtig fysioterapeutisk vurdering. Der er videnskabelig evidens for, at patienter med apopleksi bør påbegynde rehabilitering/genoptræning hurtigst muligt efter symptomdebut. Det er indikatorgruppens vurdering, at det er en forudsætning for tidlig rehabilitering og træning at patienterne forinden er blevet fagligt vurderet med henblik på at afklare omfanget og typen af rehabilitering, samt tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling. Den fortsat manglende opfyldelse af standarden for denne indikator er utilfredsstillende, og det anbefales derfor, at der lokalt nøje arbejdes med at få optimeret interne arbejdsgange især med et særligt fokus på weekendbemanding, idet den høje andel af patienter, som bliver vurderet i løbet af hele indlæggelsesforløbet viser, at grundlaget for en bedre opfyldelse af den fastlagte standard er til stede. Opfyldelse af standarden er mulig, og det kan stærkt anbefales at trække på erfaringer fra de enheder som har demonstreret dette. Det må understreges, at den fysioterapeutiske vurdering også skal omfatte en plan for den efterfølgende fysioterapeutiske indsats, herunder omfang, type og tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering. Standard 90% Antal patientforløb Antal vurderet af fysioterapeut (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2010 (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2010 (under indlæggelse) Andel 2009 Andel 2008 Region Hovedstaden ( 76; 79) 100 ( 99;100) 68 ( 66; 70) 64 ( 62; 66) Region Sjælland ( 88; 91) 99 ( 99;100) 83 ( 82; 85) 81 ( 79; 83) Region Syddanmark ( 80; 84) 98 ( 97; 99) 76 ( 75; 78) 75 ( 73; 77) Region Midtjylland ( 81; 84) 99 ( 99;100) 77 ( 76; 79) 75 ( 73; 76) Region Nordjylland ( 64; 70) 97 ( 96; 98) 68 ( 66; 71) 71 ( 68; 74) Landsresultat ( 80; 81) 99 ( 99; 99) 74 ( 74; 75) 72 ( 71; 73)

28 28

29 29 Indikator VI: Andel af patienter der vurderes af ergoterapeut I alt blev 78 % af alle patienter vurderet af en ergoterapeut indenfor de første 2 indlæggelsesdøgn. Dette var en stigning på 6 procentpoint i forhold til 2009 og dermed en fortsættelse af den positive, men også meget langsomme, udvikling som er observeret siden Resultatet var dog stadig under den fastlagte standard på 90%. Under hele indlæggelsesforløbet blev 99% af de relevante patienter vurderet. Det kan konkluderes, at indikatoren i lighed med indikator V kun opfyldes i begrænset omfang, hvilket er utilfredsstillende. Der er dog også her en række eksempler på dataindberettende enheder, som enten opfylder eller er meget tæt på at opfylde standarden. Opfyldelse af standarden er således mulig. Det bør på lokalt ledelsesniveau fortsat overvejes, hvorledes arbejdstilrettelæggelse kan ændres, således at en højere andel af patienterne kan tilbydes en vurdering tidligt i indlæggelsesforløbet. Aktuelt er standarden på landsplan også her opfyldt på 3. indlæggelsesdøgn. Der er f.eks. en række enheder som har haft gode erfaringer med anvendelse af rammeordinationer og andre lokale tiltag som kan smidiggøre arbejdsgangen og sikre patienterne en hurtig ergoterapeutisk vurdering. Der er videnskabelig evidens for, at patienter med apopleksi bør påbegynde rehabilitering/genoptræning hurtigst muligt efter symptomdebut. Det er indikatorgruppens vurdering, at det er en forudsætning for tidlig rehabilitering og træning at patienterne forinden er blevet fagligt vurderet med henblik på at afklare omfanget og typen af rehabilitering, samt tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering. Det besluttes at fastholde indikatoren og standarden. Anbefaling. Den fortsat manglende opfyldelse af standarden for denne indikator er utilfredsstillende og det anbefales derfor at der lokalt nøje arbejdes med at få optimeret interne arbejdsgange især med et særligt fokus på weekendbemanding, idet den høje andel af patienter, som bliver vurderet i løbet af hele indlæggelsesforløbet viser, at grundlaget for en bedre opfyldelse af den fastlagte standard er til stede. Opfyldelse af standarden er mulig, og det kan stærkt anbefales at trække på erfaringer fra de enheder som har demonstreret dette eller er tæt på målopfyldelse. Det må understreges, at den ergoterapeutiske vurdering også skal omfatte en plan for den efterfølgende ergoterapeutiske indsats, herunder omfang, type og tidspunkt for påbegyndelse af rehabilitering. Standard 90% Antal patientforløb Antal vurderet af ergoterapeut (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2010 (senest 2. indlæggelsesdøgn) Andel 2010 (under indlæggelse) Andel 2009 Andel 2008 Region Hovedstaden ( 76; 79) 100 ( 99;100) 67 ( 65; 69) 64 ( 62; 66) Region Sjælland ( 76; 80) 98 ( 98; 99) 76 ( 74; 78) 70 ( 68; 73) Region Syddanmark ( 79; 82) 98 ( 98; 99) 75 ( 73; 77) 73 ( 71; 75) Region Midtjylland ( 81; 84) 99 ( 99;100) 73 ( 71; 75) 73 ( 71; 75) Region Nordjylland ( 63; 68) 97 ( 96; 98) 66 ( 64; 69) 67 ( 65; 70) Landsresultat ( 77; 79) 99 ( 99; 99) 72 ( 71; 73) 69 ( 69; 70)