RESUME. Dansk Økonomi efterår Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESUME. Dansk Økonomi efterår 2003. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:"

Transkript

1 Dansk Økonomi efterår 2003 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik, kapitel I - Uddannelse, kapitel II Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Dansk økonomi ramt af tilbageslag i men fremgang ventes Opsvinget lader vente på sig i Europa Væksten i dansk økonomi ventes i år kun at blive ¾ pct., og ledigheden er steget mærkbart gennem Konjunkturerne har dermed udviklet sig dårligere end ventet. Det ventede internationale omsving synes imidlertid allerede at have indfundet sig i USA, og der er også tegn på vending i Europa. Det internationale opsving kombineret med bl.a. skattelettelser ventes at give anledning til en så høj vækst i Danmark i 2004, at ledigheden vil kunne falde mærkbart. Det er således forventningen, at BNP vil stige med 2¼ pct. i 2004, at ledigheden vil falde igennem året til et niveau omkring i slutningen af I 2005 og 2006 ventes den danske vækst at blive omkring 2 pct., og der ventes et yderligere, omend beskedent fald i ledigheden. Prognosens hovedtal fremgår af tabellen side 8. I den internationale økonomi synes den betydelige usikkerhed, der var forbundet med bl.a. Irak-krigen, at være reduceret. Alligevel har væksten i Europa skuffet, og det ventede opsving er indtil videre udeblevet. Den lave vækst har afsløret betydelige problemer i flere europæiske lande med hensyn til de offentlige finanser. I USA er væksten omvendt allerede tiltaget, bl.a. forårsaget af en ekspansiv finans- og pengepolitik. Selvom der også er betydelige ubalancer i amerikansk økonomi, er udsigterne på kort sigt positive. Der ventes således høj vækst i USA i de nærmest kommende år, og også væksten i Europa ventes at tiltage næste år, bl.a. under påvirkning af udviklingen i amerikansk økonomi. Resumeet er færdigredigeret den 17. november

2 Japans tabte årti Dansk vækst drevet af privat forbrug bl.a. på grund af skattelettelser Ledigheden falder mærkbart næste år Arbejdsstyrke kan stige pga. konjunkturerne Overskuddet på offentlige finanser falder i år I Japan har konjunkturerne overrasket positivt. De strukturelle problemer er imidlertid meget store, og væksten har igennem mere end 10 år været meget lav. Finanspolitikken er presset til det yderste som følge af en stor offentlig gæld og en stor forsørgerbyrde. Samtidig er pengepolitikkens muligheder nærmest udtømt på grund af en rente tæt på nul. Erfaringen fra Japan viser, at det kan være svært at komme ud af deflation igen, og at det derfor er afgørende at afværge en udvikling med generelle fald i prisniveauet. Krisen i Japan illustrerer også nødvendigheden af at gennemføre reformer i gode tider. Den erfaring må eksempelvis Tyskland og Frankrig, der har svag vækst og strukturelle problemer, også gøre i disse år. I Danmark har udviklingen i det private forbrug skuffet og investeringerne har udvist et direkte fald. Næste år ventes skattelettelserne og det internationale opsving imidlertid at bidrage til en relativt kraftig vækst i det private forbrug. Der er betydelig usikkerhed om udviklingen i det private forbrug både med hensyn til effekten af skattelettelserne og med hensyn til mulige positive, men sandsynligvis beskedne effekter af de afdragsfrie lån. Stigningen i efterspørgslen ventes at føre til en markant reduktion af ledigheden fra det aktuelle niveau på knap til omkring i slutningen af Som følge af udviklingen gennem 2003 og 2004 vil årsgennemsnittet dog blive nogenlunde uændret. I de efterfølgende år kan påregnes et yderligere lille fald i ledigheden. Arbejdsstyrken faldt som følge af den dårlige konjunkturudvikling både i 2002 og Det ventes, at denne udvikling vil vende, når beskæftigelsessituationen forbedres, og arbejdsstyrken skønnes som følge heraf at stige med personer i perioden Arbejdsstyrken vil dog fortsat i 2006 ikke være større end i Den lave vækst i år ventes at reducere overskuddet på de offentlige finanser til ca. 16 mia. kr. En kraftigere økonomisk vækst bidrager i de kommende år til en forbedring af de offentlige finanser. Imidlertid indebærer de vedtagne personskattelettelser en strukturel forværring af den offentlige saldo. 2

3 Samlet set ventes den offentlige saldo derfor at være stort set uændret i de kommende år. Lidt lavere lønstigninger Ikke behov for flere finanspolitiske lempelser Store krav for at nå målene i 2010-planen Nødvendigt med flere initiativer på arbejdsmarkedet De samlede lønomkostninger ventes at stige med lidt under 4 pct. om året i perioden Dette er lidt mindre end i de senere år, hvilket bl.a. skal ses i lyset af det højere ledighedsniveau. Stigningen i forbrugerpriserne ventes at blive omkring 2 pct. de kommende år. Dette indebærer, at reallønnen i hele perioden vokser med knap 2 pct. om året. Fremgangen i dansk økonomi understøttes af skatte- og afgiftslettelser. Hertil kommer den mulige, men sandsynligvis begrænsede effekt på forbruget af de afdragsfrie lån. Der er ikke behov for at lempe finanspolitikken yderligere af hensyn til udviklingen i ledigheden, der som nævnt ventes at falde næste år. En lempelse af finanspolitikken vil være i modstrid med hensynet til det langsigtede behov for konsolidering af de offentlige finanser og nedbringelse af den offentlige gæld. På det korte sigt vil en lempelse desuden kunne skabe risiko for et uhensigtsmæssigt stort pres på arbejdsmarkedet. Indtræffer en forbedring i den økonomiske udvikling mod forventning ikke, vil dilemmaet mellem kort- og langfristede hensyn i finanspolitikken blive forøget. Skattelettelserne i personskatten fra er finansieret af et forventet råderum, som imidlertid er betinget af en kraftig stigning i arbejdsstyrken og beskæftigelsen samt en dæmpet vækst i det offentlige forbrug i henhold til 2010-planen. Udviklingen gennem de seneste år og den ventede udvikling i de kommende år betyder, at indfrielsen af 2010-planen vil kræve drastiske tiltag for at øge væksten i arbejdsstyrken, for at forbedre beskæftigelsen og for at styre det offentlige forbrug. Udviklingen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen har været skuffende sammenholdt med målsætningen frem mod I nærværende prognose forventes arbejdsstyrken i 2003 at være faldet med omkring personer siden En del af faldet skyldes den ugunstige konjunkturudvikling, men den forventede vending i konjunkturudviklingen vil i sig selv ikke øge arbejdsstyrken nok i forhold til målsætningen. De allerede iværksatte initiativer i forbindelse med f.eks. Flere i arbejde 3

4 er utilstrækkelige, og det er nødvendigt med yderligere initiativer på arbejdsmarkedet. Fleksibel tilbagetrækning - et tveægget sværd Styring af de offentlige udgifter Skattestoppet disciplinerer, men forhindrer fornuftige skatteomlægninger Målsætninger for offentlig realvækst er problemfyldt Det har været diskuteret, om en øget fleksibilitet i tilbagetrækningen kan bidrage til at øge arbejdsstyrken og forbedre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Regeringen planlægger i den forbindelse at give ældre en bonus, hvis de vælger at gå senere på pension. Det kan ud fra mange betragtninger være fornuftigt at gøre tilbagetrækningsbeslutningen mere fleksibel og at basere de offentlige overførsler på mere aktuariske principper. Forslaget vil sandsynligvis øge arbejdsudbuddet blandt de ældre og derigennem øge skatteindtægterne for det offentlige, men effekterne må vurderes at være små. Samtidig må det påregnes, at de samlede udgifter til folkepension vil stige, idet den planlagte bonus naturligvis også skal udbetales til dem, der alligevel ville have trukket sig tilbage senere end den lovgivne aldersgrænse på 65 år. Samlet set kan initiativet derfor ikke forventes at forbedre den finanspolitiske holdbarhed. Den nuværende styring af de offentlige udgifter bygger på målsætninger for det offentlige forbrug i faste priser. Samtidig har regeringen indført et skattestop, der begrænser væksten i de offentlige indtægter og derved indirekte dæmper væksten i de offentlige udgifter. Udviklingen i det offentlige forbrug gennem de seneste år tyder dog på, at de nuværende instrumenter ikke er tilstrækkelige til at styre udviklingen i de offentlige udgifter. Som nævnt bidrager skattestoppet til at styre udviklingen i de offentlige udgifter. Skattestoppet er dog ikke det mest oplagte styringsinstrument i den forbindelse. Skattestoppet er endvidere problematisk, da det bl.a. hindrer hensigtsmæssige omlægninger af skattesystemet fra såkaldte mobile skattekilder mod immobile skattekilder. Et andet element i den offentlige udgiftsstyring er målsætninger for realvæksten i det offentlige forbrug. Målsætninger knyttet hertil er dog ikke uden problemer. For det første er opgørelsen af realvæksten i det offentlige forbrug behæftet med betydelig statistisk usikkerhed, der især knytter sig til fastsættelse af prisen (deflatoren) på offentligt forbrug. For det andet opgøres 4

5 alle offentlige budgetter i nominelle størrelser. Alternative styringsmidler Vedtagne skattelettelser forværrer holdbarheden Salg af almene boliger: Rente- og afdragsfrit lån skal lokke lejere til at blive ejere En alternativ metode til styring af de offentlige udgifter kan være nominelle målsætninger for det offentlige forbrug, som er fastlagt med udgangspunkt i langsigtede målsætninger om udviklingen i den offentlige gæld, der tager højde for den finanspolitiske holdbarhed og et ønsket offentligt serviceniveau. Herved undgås, at deflatoren for det offentlige forbrug (og eventuelle fejl heri) påvirker opfyldelsen af målsætningerne. På samme tid opnås en større gennemskuelighed og sammenhæng med budgetlægningen i de forskellige offentlige instanser. En analyse af den finanspolitiske holdbarhed i Dansk Økonomi, efterår 2002 peger på, at den nuværende finanspolitik ikke er holdbar. Holdbarhed kræver i henhold til disse beregninger en permanent stigning i bundskatten på 2,4 pct.point. Siden da har forudsætningerne for beregningerne ændret sig som følge af de vedtagne skattelettelser, en kraftigere vækst i det offentlige forbrug og en mindre gunstig udvikling i arbejdsstyrken. Alle disse ændringer trækker i retning af, at holdbarhedsproblemet er blevet forværret. Provenutabet af skattelettelserne indebærer isoleret set, at holdbarheden forværres svarende til en yderligere stigning i bundskatten på 1,4 pct.point eller tilsvarende reduktioner af de offentlige udgifter (svarende til 0,7 pct. af BNP). Selvom der tages højde for sandsynlige effekter på arbejdsudbuddet af lavere skatter, indebærer skattepakken klart en forringelse af den finanspolitiske holdbarhed. Beregninger fra DREAM bekræfter, at den nuværende finanspolitik ikke er holdbar. I forbindelse med finansloven for 2004 er der aftalt en forsøgsordning, der giver beboerne i de almene boliger ret til at købe deres bolig under visse betingelser. Købet skal ske til en vurderet markedspris, men 30 pct. af betalingen skal først falde ved videresalg af boligen. Dette svarer til et rente- og afdragsfrit lån og indebærer dermed et tilskud til de nye boligejere. Uden et sådant tilskud vil det ikke være økonomisk fordelagtigt for den enkelte at købe sin almene bolig, fordi huslejen i almene boliger typisk er under markedslejen. Den væsentligste del af nettoprovenuet fra salget indbetales til Nybyggerifonden og skal efterfølgende anvendes til nyt alment byggeri. Regerin- 5

6 gen har med tiltaget til hensigt at give lejerne større frihed i valget af boligform samt at skabe en øget blanding af ejerformer. Samfundsøkonomisk analyse er andet end kasseregnskaber Måske men også kun måske flere boliger Stort reformbehov men ikke sikkert at salg af almene boliger bidrager positivt Regeringen har i publikationen Ejer, andelshaver eller lejer gennemgået provenuvirkninger, som følger af forslaget, men har ikke foretaget en egentlig samfundsøkonomisk analyse. Det er vigtigt ikke at opfatte nettoprovenuet fra salget (dvs. salgsprisen efter indfrielse af gæld) som et udtryk for det samfundsøkonomiske overskud. Modstykket til salgsprovenuet er en afståelse af nogle aktiver (boligerne). Hvis et salg af almene boliger skal være en samfundsøkonomisk gevinst, kan det eksempelvis ske ved, at de fremtidige skatteforvridninger bliver mindre (fordi behovet for at opkræve skatter bliver mindre, når udgifterne til boligstøtte og ydelsesstøtte falder). Sådanne gevinster skal mere end opveje de samfundsøkonomiske omkostninger eksempelvis i form af øgede finansieringsomkostninger (for private lånere i forhold til den almene sektor eller staten), omkostninger direkte knyttet til salget eller forøgede omkostninger ved at løse boligsociale opgaver. Hertil kommer, at forslaget på forskellig vis kan påvirke boligmarkedets funktionsmåde både positivt og negativt. Salg af almene boliger vil umiddelbart indebære en reduktion af antallet af udlejningsboliger og en tilsvarende stigning i antallet af ejerboliger. Regeringen forventer, at der vil blive bygget flere nye almene boliger som følge af forslaget. Dette er dog ikke oplagt, bl.a. fordi kommunernes lyst til at deltage begrænses af, at de skal stille med grundkapital. Hertil kommer, at eventuelt merbyggeri af almene boliger sandsynligvis helt eller delvis vil fortrænge andet nybyggeri. Der er et stort behov for reformer på boligmarkedet, men det er uklart, om forslaget om salg af almene boliger er et skridt i den retning. Principielt er det positivt, at antallet af subsidierede og regulerede lejeboliger reduceres (omend det først vil ske gradvist). Modstykket hertil er imidlertid, at boligerne sælges som ejerboliger på subsidierede købsvilkår, samtidig med at ejerboliger generelt er skattemæssigt subsidieret gennem en for lav ejendomsværdibeskatning. Færre lejeboliger vil reducere mobiliteten på boligmarkedet, fordi der er højere transaktions- 6

7 omkostninger på ejerboligmarkedet, hvortil kommer, at det rente- og afdragsfrie lån på 30 pct. af købsprisen i sig selv indebærer indlåsningseffekter, der hæmmer mobiliteten. Endelig vanskeliggøres kommunernes løsning af de boligsociale problemer, når antallet af almene boliger med kommunal anvisningsret reduceres. Da der ikke foreligger analyser af de samlede samfundsmæssige konsekvenser, og de internationale erfaringer med salg af almene boliger er blandede, er det positivt, at forslaget kun gennemføres på forsøgsbasis. Nordsøaftale: Bedre incitamenter, men får samfundet nok? Aftalen mellem regeringen og A. P. Møller Mærsk A/S om olieaktiviteterne i Nordsøen indebærer, at koncessionen forlænges fra 2012 til Frem til 2012 modtager staten en andel af overskuddet på 20 pct., hvorefter staten indtræder i DUC med en ejerandel på 20 pct. Det er positivt, at oliebeskatningen omlægges, så den i højere grad kommer til at minde om den ordinære selskabsbeskatning. Vigtigt i den sammenhæng er, at det såkaldte kulbrintefradrag nedsættes fra 250 pct. til 30 pct. Herved reduceres den økonomiske tilskyndelse til at overinvestere, men det nye regelsæt for beskatning af olie- og gasaktiviteterne svarer dog ikke til den neutrale beskatningsmodel, der er foreslået i Rapport fra Kulbrintebeskatningsudvalget. Afklaring om situationen efter 2012 muliggør en mere hensigtsmæssig produktionsplanlægning i Nordsøen. Det er imidlertid uafklaret, om aftalen indebærer en balanceret deling af det økonomiske overskud af olie- og gasreserverne mellem A. P. Møller Mærsk A/S og samfundet. I princippet tilhører ressourcerne samfundet, og olieselskabet skal have en normalaflønning af den investerede kapital inklusive en risikopræmie i tilknytning til udnyttelsen af rettighederne. De oplysninger, der er blevet offentliggjort i forbindelse med indgåelsen af aftalen, gør det ikke muligt at vurdere, om dette er tilfældet i den indgåede aftale. 7

8 Prognosens hovedtal BNP-vækst (pct.) 2,1 0,7 2,2 2,0 1,8 Offentlig saldo (mia. kr.) Betalingsbalance (mia. kr.) Ledighed (1.000 pers.) Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) Stigning i lønomkostninger (pct.) 4,3 4,1 3,7 3,7 3,9 Inflation (pct.) 2,4 1,8 1,8 2,0 2,0 Anm.: Udviklingen i inflationen er udtrykt ved væksten i deflatoren for det private forbrug. Betydningen af en historisk revision på -10 mia. kr. af betalingsbalancens niveau er ikke indarbejdet i prognosen, jf. anmærkning til tabel I.9, side 69. Uddannelse Positivt økonomisk afkast af de fleste uddannelser Har aktører de rigtige incitamenter Siden starten af 1990 erne er der sket en betydelig ressourcetilførsel til uddannelsesområdet, og med relativt få undtagelser er der i princippet fri adgang til alle ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser. Der kan angives en række argumenter af både økonomisk og ikke-økonomisk karakter for, at Danmark skal have ambitiøse mål for befolkningens uddannelsesniveau og bruge mange ressourcer på uddannelse finansieret af det offentlige. Analyserne i kapitlet viser generelt, at uddannelse har et positivt samfundsøkonomisk afkast, selvom der er en række uddannelser, som både har lavt afkast og høj ledighedsrisiko, eksempelvis humanistiske og pædagogiske uddannelser. En makroanalyse tyder på, at i hvert fald en fjerdedel af væksten i Danmark siden 1970 kan tilskrives højere uddannelse og forskning. Et problem for de uddannede og samfundet kan være, at den formelle uddannelse ikke matcher de stillede krav på arbejdsmarkedet. Samlet set tyder analyserne imidlertid på, at forekomsten af over- og underuddannelse ikke er et særligt problem, hverken for den enkelte eller samfundet. Det er uklart, om det danske uddannelsessystem har en hensigtsmæssig størrelse og struktur. Dette forudsætter bl.a., 8

9 og rammer? Behov for evaluering af folkeskolens samlede formål Formålsparagraf skal afspejle politiske ønsker Problematisk med offentliggørelse af skolers testresultater at uddannelsessøgende, uddannelsesinstitutioner og aftagersiden har de rigtige incitamenter og rammer. Kapitlet indeholder analyser af folkeskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og systemet for efteruddannelse med henblik på at vurdere disse forhold. Det er tankevækkende, at internationale sammenligninger viser, at den danske folkeskole er en af verdens dyreste, mens elevernes faglige præstationer befinder sig i midtergruppen. Dette behøver ikke at være uacceptabelt, hvis folkeskolen giver eleverne værdifulde færdigheder på en række af de øvrige områder, der er fremhævet i formålsparagraffen, eksempelvis personlige og sociale færdigheder. Det er imidlertid slående, at der ikke er udviklet en selvstændig dansk begrebsramme til evaluering af folkeskolens målopfyldelse, som den er beskrevet i formålsparagraffen. Det bør tilstræbes, at der hurtigst muligt etableres en metodik til evaluering af folkeskolen, der kan måle de forskellige aspekter. Regeringen har som mål at øge fagligheden i folkeskolen. Hvis dette er udtryk for et stærkt ønske om at dreje folkeskolens formål i retning af nogle specifikke faglige mål, vil det være logisk at justere den nuværende formålsparagraf. Dette skal selvfølgelig afspejles i de evalueringer, der gennemføres. For at øge det faglige niveau i folkeskolen er det besluttet at offentliggøre skolernes karaktergennemsnit ved de afsluttende prøver på 9. og 10. klassetrin. Dette er problematisk, da både danske og udenlandske undersøgelser viser, at karakterer og testresultater i højere grad er udtryk for forældrebaggrund end for kvaliteten af undervisningen. Erfaringer fra Storbritannien viser, at et system med offentliggørelse af karakterer øger spredningen mellem skolernes karakterniveau. Dette er bl.a. en følge af, at ressourcestærke børn bliver taget ud af dårlige skoler og flyttet over i gode skoler. Denne effekt er også sandsynlig i Danmark, hvor det med ændringer af folkeskoleloven fra 2002 blev lettere at skifte skole. Hvis der er et ønske om at offentliggøre karakterer og testresultater, bør der foretages en statistisk korrektion for forskelle i forældrebaggrund og andre forhold, der påvirker elevernes præstationer, og som skolerne ikke har indflydelse på. En sådan korrektion er 9

10 nødvendig for at kunne bedømme den isolerede effekt af skolernes undervisningsindsats. Ensartede økonomiske rammer for det almene gymnasium og erhvervsgymnasier Vigtigt, at gymnasium er studieforberedende Sabbatår øger frafald på de lange videregående uddannelser Erhvervsuddannelser: Virksomheder finansierer alle lærlinges løn Det almene gymnasium finansieres af amtskommunerne, mens staten finansierer erhvervsgymnasierne. Det ville være logisk at samle ansvaret for og finansieringen af uddannelsestilbud, der er rettet mod de årige, hos en og samme myndighed for at sikre ensartede økonomiske rammer. Etablering af ensartede økonomiske rammer må imidlertid ikke ske på bekostning af fagligheden i gymnasiet. Analyser i denne rapport viser, at sandsynligheden for at blive optaget på og gennemføre en lang videregående uddannelse afhænger positivt af karaktergennemsnittet i gymnasiet. Derfor er det vigtigt, at gymnasiet har en stærk faglig basis og fortsat er studieforberedende. Gymnasiereformen, der træder i kraft fra august 2005, har som mål at styrke fagligheden og herved forberede eleverne til de videregående uddannelser. Det er for nærværende uklart, om virkemidlerne i gymnasiereformen sikrer, at dette mål nås. Analyserne i denne rapport viser, at sabbatår mellem de gymnasiale uddannelser og de lange videregående uddannelser øger risikoen for at falde fra undervejs. Dette understreger vigtigheden af, at en lang videregående uddannelse påbegyndes umiddelbart efter gymnasiet. Dette kan eksempelvis fremmes ved i SU-systemet at belønne hurtig overgang fra gymnasiale uddannelser til videregående uddannelser. På de mellemlange videregående uddannelser har sabbatår til gengæld ikke nogen entydig effekt på tilbøjeligheden til at fuldføre. Det kan afspejle, at f.eks. pædagog- og folkeskolelæreruddannelserne i højere grad forudsætter, at de studerende har generel livserfaring. Under alle omstændigheder øges afkastet af en uddannelse målt ved den samlede indkomst som erhvervsaktiv, hvis den studerende afslutter uddannelsen i en ung alder. Løn til alle unge under erhvervsuddannelse finansieres af virksomhederne. Den enkelte virksomhed betaler lærlingenes løn, når vedkommende er i virksomheden. Løn under skoleophold finansieres af en afgift pr. ansat pålagt alle virksomheder (AER-bidrag). Der er imidlertid intet, der sikrer, at der bliver oprettet et tilstrækkeligt antal praktikpladser, selvom 10

11 lærlingenes arbejdsindsats har en værdi for virksomhederne. Nogle virksomheder kan ved arbejdskraftmangel f.eks. forsøge at tiltrække uddannet arbejdskraft fra andre virksomheder fremfor selv at uddanne. Og under alle omstændigheder betyder uforudsete konjunktursvingninger, at der er et timingproblem, fra et behov viser sig, til en person er færdiguddannet. I dag er der i princippet frit optag til de fleste erhvervsuddannelser, og hvis der ikke kan etableres det nødvendige antal praktikpladser i forhold til efterspørgslen, oprettes der skolepraktikpladser. Der er dog en negativliste over uddannelser, hvor der ikke oprettes skolepraktik. Skolepraktikpladserne finansieres via en afgift pr. ansat pålagt alle brancher. Det er bemærkelsesværdigt, at der samtidig med mangel på praktikpladser på visse områder er ubesatte praktikpladser inden for en række andre fag. Finanslov for 2004 omlægger finansiering og reducerer skolepraktik Aftalen løser ikke grundlæggende problemer tilskuds- eller afgiftsmodel bør overvejes Finansloven for 2004 indebærer bl.a., at staten overtager finansieringen af skolepraktikken. Målet med aftalen er at få nedbragt antallet af elever i skolepraktik ved bl.a. at indføre adgangsbegrænsning, ved at nedsætte lærlingenes løngodtgørelser betydeligt og ved at belønne erhvervsskolerne for at skaffe ordinære praktikpladser. Nedskæringen i skolepraktikken vil også ramme elever, der allerede er begyndt på en erhvervsuddannelse, da deres valgmuligheder bliver reduceret i forhold til, da de startede uddannelsen. Arbejdsgiverne skal i stedet for at finansiere skolepraktik aflaste den statslige finansiering af efteruddannelse. Arbejdsgiverne bliver samlet set stillet økonomisk uændret som følge af omlægningen, mens staten opnår en besparelse. Med finanslovens aftale om skolepraktik tilskyndes virksomhederne ikke til at oprette flere praktikpladser i forhold til det nuværende system. Flere praktikpladser kunne fremskaffes ved økonomisk at belønne virksomheder, der opretter praktikpladser. Dette kan være i form af en AER-bidragssats, der afhænger af antal oprettede praktikpladser, eller i form af et tilskud finansieret af alle virksomheder. Det er imidlertid ikke uproblematisk at udforme et sådant system i praksis. Flere afgifts- og tilskudsmodeller har været forsøgt i 1990 erne med flertydige erfaringer. Øget økonomisk tilskyndelse for virksomhederne til at oprette flere praktikpladser er ønskværdigt, men 11

12 det kræver en grundig udredning at fastlægge en hensigtsmæssig model. Mere fleksible lærlingelønninger Svære vilkår for de bogligt svage Frit studievalg kræver fleksibilitet af både uddannelser og uddannelsessøgende Problemet med misforholdet mellem de unges specifikke fagønsker og de udbudte praktikpladser reduceres med aftalen om skolepraktik. Reduktionen i antallet af skolepraktikpladser kan imidlertid have utilsigtede effekter, eksempelvis at unge fravælger erhvervsuddannelser til fordel for de gymnasiale uddannelser eller slet ikke påbegynder en uddannelse. Misforholdet mellem de specifikke fagønsker og de udbudte praktikpladser kunne løses på en mere hensigstmæssig måde. Eksempelvis kunne lærlingelønningerne i højere grad afspejle udbud og efterspørgsel, så lønningerne blev tilpasset markedssituationen. Finanslovsaftalen indebærer en mere fleksibel ordning for gennemførelse af en erhvervsuddannelse. En elev under 25 år, der har gennemført 1. trin og har opnået mindst seks måneders lønnet beskæftigelse på grundlag af sin uddannelse, kan vende tilbage til uddannelsen og afslutte den uden praktikplads. Fleksibiliteten gør det muligvis mere overkommeligt for nogle bogligt svage elever at færdiggøre en erhvervsuddannelse. Der er ingen tvivl om, at en stor gruppe unge har fået det sværere og sværere i de senere årtier i takt med, at kravene til formelle kvalifikationer er øget. Der er stort set ingen uddannelsesmuligheder for denne gruppe efter folkeskolen. Problemerne for denne gruppe må forventes at stige i fremtiden i takt med globaliseringen og den øgede efterspørgsel efter formelle kvalifikationer. Det frie uddannelsesvalg i forhold til de videregående uddannelser er et betydeligt velfærdsgode for den enkelte, og det er utvivlsomt fremmende for gennemførelse af uddannelserne, at der er stor mulighed for at vælge efter interesse. Forudsætningen for, at det frie uddannelsesvalg er hensigtsmæssigt ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, er bl.a., at der er en betydelig fleksibilitet i uddannelserne, sådan at uddannelserne kan anvendes bredt på arbejdsmarkedet. Dette kan opnås ved at betone generelle færdigheder under uddannelsen samt ved at smidiggøre efteruddannelsessystemet. Da specialisering under uddannelsen selvfølgelig også har en værdi, skal der foretages 12

13 en afvejning mellem bredde og specialisering. Et andet område, hvor det frie uddannelsesvalg stiller krav, er i forhold til den uddannelsessøgende. Han eller hun skal både kunne overskue mulige fremtidige konsekvenser af forskellige valg og udvise fleksibilitet på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Behov for bachelorer med erhvervskompetence Taxametertilskud kan belønne institutioner, der forholder sig til arbejdsmarkedets behov For de lange videregående uddannelser kan fleksibiliteten i uddannelserne sikres ved en mere reel opdeling mellem bacheloruddannelsen og kandidatdelen. Det er ikke et mål i sig selv at uddanne flere bachelorer, men det forekommer uhensigtsmæssigt at binde de studerende til fem års uddannelse eller mere især i en situation, hvor optaget på de videregående uddannelser øges. Det er kun de færreste uddannelser, hvor bacheloruddannelsen giver reel erhvervskompetence, og hvor der er stor valgfrihed til at kombinere en bachelor med forskellige kandidatoverbygninger. På en lang række områder er en bacheloruddannelse stadig 3/5 af en kandidatuddannelse. En medvirkende årsag hertil kan være taxametersystemet, der tilskynder institutionerne til at uddanne personer i fem år. Med virkning fra 2004 justeres taxametersystemet, så færdiggørelse af bachelorer udløser en økonomisk bonus. Dette ændrer dog ikke på ovenstående problematik, da institutionerne stadig har en stor økonomisk tilskyndelse til at videreruddanne bachelorerne. Taxametersystemet kan også på andre måder fremme en hensigtsmæssig adfærd hos de videregående uddannelsesinstitutioner. En mulighed er, at der jævnligt gennemføres evalueringer af institutionerne med henblik på bl.a. at vurdere, i hvor høj grad undervisningens indhold og form lever op til bedste internationale standarder; aftagernes behov analyseres og afspejles i uddannelsens indhold og opbygning; institutionerne følger de uddannedes færden på arbejdsmarkedet og bruger denne viden aktivt; institutionerne tilbyder relevant efteruddannelse til uddannede. Satserne for institutionernes taxametertilskud kan gradueres 13

14 efter, i hvor høj grad institutionerne lever op til disse krav. Vanskeligt at finde bedre alternativ Store fleksibilitetskrav til akademikere eller delvis egenfinansiering Hjerneflugt kan mindskes af uddannelsesfradrag Der vil altid være et element af skøn i en sådan evaluering, men alternativerne er ikke nødvendigvis bedre. Hvis eksempelvis udelukkende ledighedssituationen for nyuddannede anvendes som indikator for uddannelsernes erhvervsrelevans, indebærer denne en lang række fortolkningsproblemer: Hvad skyldes kvaliteten af uddannelsen, hvad er forårsaget af vedvarende ændringer i efterspørgslen, og hvad kan henføres til andre forhold uafhængigt heraf, eksempelvis konjunktursvingninger, der specifikt rammer de nyuddannede? Der er argumenter for at stille store krav til fleksibilitet og mobilitet for personer med en kandidatgrad. Den store fleksibilitet er modydelsen til samfundet for ekstra uddannelse og muligheden for frit valg. Et alternativ vil være at skærpe de økonomiske incitamenter i finansieringen af kandidatgraden, hvor de studerende kan overtage en større del af den marginale risiko ved uddannelsen. Dette kan ske ved i højere grad at omlægge uddannelsesstøtten til lån eller ved at indføre undervisningsafgifter. Indførelse af et forhøjet SU-lån efter bestået bachelor betyder, at levestandarden ikke behøver at falde i studietiden, og at tilskyndelsen til at gøre en uddannelse færdig hurtigt forstærkes. Frafaldet på kandidatdelen er lille og dermed også risikoen for de studerende. Beregninger viser, at SU til studerende, der gennemfører en lang videregående uddannelse, øger uligheden betydeligt målt ved livsindkomster. Derfor vil en SU-reform med større låneelement også give mindre ulighed. Hvis der indføres egenfinansiering for kandidatdelen eller omlægning til SU-lån, kan det overvejes at indføre et uddannelsesfradrag for personer, der har betalt dele af deres egen uddannelse. Et sådant fradrag i den skattepligtige indkomst vil gøre uddannelsessystemet mere robust over for højtuddannedes mobilitet over landegrænser. Årsagen er, at højtuddannede danskere herved belønnes for at arbejde i Danmark. Fradraget kan udformes, så det gives i en 5-10 årig periode. Det kan også overvejes at give skattefradraget til udenlandske højtuddannede, der får arbejde her i landet, for at gøre det danske arbejdsmarked mere attraktivt for disse grupper. Dette fradrag kan 14

15 erstatte eller supplere den nuværende særlige skatteordning for forskere og nøglepersoner rekrutteret i udlandet (25 pct. ordningen). Egenfinansiering og uddannelsesfradrag kan kombineres, så det bliver neutralt for den enkeltes livsindkomst i forhold til situationen i dag. Tydelig social arv i uddannelsessystemet Offentlig indsats i forhold til social arv Analyser i denne rapport viser tydelige tegn på social arv i det danske uddannelsessystem. Forældrenes uddannelsesbaggrund har stor betydning for de unges valg af ungdomsuddannelse. Sandsynligheden for, at unge, hvis forældre har en videregående uddannelse, vælger en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, er henholdsvis markant større og mindre end for unge, hvis forældre er ufaglærte. Forældrebaggrunden har til gengæld kun mindre betydning for unges sandsynlighed for at gennemføre en påbegyndt uddannelse. Unge, hvis forældre har en videregående uddannelse, har en lidt større tilbøjelighed til at gennemføre en påbegyndt gymnasial uddannelse. Børn af faglærte har en lidt større sandsynlighed for at gennemføre en påbegyndt erhvervsuddannelse sammenlignet med børn af ufaglærte. Der er en klar tendens til, at børn af forældre med en videregående uddannelse især forældre med en lang videregående uddannelse er mere tilbøjelige til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Forældrebaggrund spiller imidlertid en begrænset rolle, når først vedkommende er startet på en videregående uddannelse. Eksamenskvotienten ved den adgangsgivende eksamen har en tydelig indvirkning på studievalget og tilbøjeligheden til at fuldføre en lang videregående uddannelse. Det forstærker indtrykket af, at den sociale arv kan spille en rolle i forhold til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Analyser viser således, at det at have forældre med en lang videregående uddannelse har relativt stor betydning for børnenes eksamenskvotient ved den gymnasiale uddannelse. Den tydelige sociale arv i uddannelsessystemet kan ikke tages til indtægt for, at den offentlige indsats er virkningsløs i forhold til at bryde den sociale arv. Det er ukendt, hvordan situationen ville have været, hvis der ikke havde været et betydeligt offentligt engagement i det danske uddannelsessystem i form af vederlagsfri undervisning mv. Selvom denne indsats måtte vise sig kun at have lille umiddelbar effekt på at 15

16 bryde den sociale arv, akkumulerer effekten over generationer. Manglende evaluering af efteruddannelsesreform fra 2000 Behov for branchespecifik og offentlig finansiering af efteruddannelse De meget specifikke erhvervskundskaber forældes i takt med den teknologiske udvikling, men også basiskundskaber eroderer over tid. I Danmark er der et sammenhængende voksen- og efteruddannelsessystem, hvortil det offentlige yder et betydeligt bidrag. I forbindelse med aftalen om reformen af voksen- og efteruddannelsessystemet fra 2000 blev det aftalt, at der skulle iværksættes et arbejde med henblik på at analysere og måle effekten af indsatsen. Dette vigtige arbejde er ikke igangsat. Det anbefales, at dette sker hurtigst muligt. For væsentlige dele af efteruddannelsen bør finansieringen deles mellem de enkelte brancher på arbejdsmarkedet og det offentlige. En mulighed er, at branchespecifik efteruddannelse finansieres af en fond, som både arbejdsgivere og arbejdstagere indbetaler til branchevis. Vilkårene for en sådan fond, dvs. både størrelsen af parternes bidrag og hvilke former for efteruddannelse, der kan ydes støtte til, kan aftales ved overenskomstforhandlingerne. Det offentlige bør især sikre, at de mindst uddannede og ældre i arbejdsstyrken bliver tilstrækkeligt efteruddannet for at sikre deres forbliven på arbejdsmarkedet, men der er argumenter for, at det offentlige bidrager til finansiering af al efteruddannelse. 16

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst 11-0770 - JKRO - 23.08.2011 Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 8820 FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst Regeringens nye vækstplan indeholder en række positive elementer om

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere