RESUME. Dansk Økonomi efterår Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESUME. Dansk Økonomi efterår 2003. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:"

Transkript

1 Dansk Økonomi efterår 2003 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik, kapitel I - Uddannelse, kapitel II Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Dansk økonomi ramt af tilbageslag i men fremgang ventes Opsvinget lader vente på sig i Europa Væksten i dansk økonomi ventes i år kun at blive ¾ pct., og ledigheden er steget mærkbart gennem Konjunkturerne har dermed udviklet sig dårligere end ventet. Det ventede internationale omsving synes imidlertid allerede at have indfundet sig i USA, og der er også tegn på vending i Europa. Det internationale opsving kombineret med bl.a. skattelettelser ventes at give anledning til en så høj vækst i Danmark i 2004, at ledigheden vil kunne falde mærkbart. Det er således forventningen, at BNP vil stige med 2¼ pct. i 2004, at ledigheden vil falde igennem året til et niveau omkring i slutningen af I 2005 og 2006 ventes den danske vækst at blive omkring 2 pct., og der ventes et yderligere, omend beskedent fald i ledigheden. Prognosens hovedtal fremgår af tabellen side 8. I den internationale økonomi synes den betydelige usikkerhed, der var forbundet med bl.a. Irak-krigen, at være reduceret. Alligevel har væksten i Europa skuffet, og det ventede opsving er indtil videre udeblevet. Den lave vækst har afsløret betydelige problemer i flere europæiske lande med hensyn til de offentlige finanser. I USA er væksten omvendt allerede tiltaget, bl.a. forårsaget af en ekspansiv finans- og pengepolitik. Selvom der også er betydelige ubalancer i amerikansk økonomi, er udsigterne på kort sigt positive. Der ventes således høj vækst i USA i de nærmest kommende år, og også væksten i Europa ventes at tiltage næste år, bl.a. under påvirkning af udviklingen i amerikansk økonomi. Resumeet er færdigredigeret den 17. november

2 Japans tabte årti Dansk vækst drevet af privat forbrug bl.a. på grund af skattelettelser Ledigheden falder mærkbart næste år Arbejdsstyrke kan stige pga. konjunkturerne Overskuddet på offentlige finanser falder i år I Japan har konjunkturerne overrasket positivt. De strukturelle problemer er imidlertid meget store, og væksten har igennem mere end 10 år været meget lav. Finanspolitikken er presset til det yderste som følge af en stor offentlig gæld og en stor forsørgerbyrde. Samtidig er pengepolitikkens muligheder nærmest udtømt på grund af en rente tæt på nul. Erfaringen fra Japan viser, at det kan være svært at komme ud af deflation igen, og at det derfor er afgørende at afværge en udvikling med generelle fald i prisniveauet. Krisen i Japan illustrerer også nødvendigheden af at gennemføre reformer i gode tider. Den erfaring må eksempelvis Tyskland og Frankrig, der har svag vækst og strukturelle problemer, også gøre i disse år. I Danmark har udviklingen i det private forbrug skuffet og investeringerne har udvist et direkte fald. Næste år ventes skattelettelserne og det internationale opsving imidlertid at bidrage til en relativt kraftig vækst i det private forbrug. Der er betydelig usikkerhed om udviklingen i det private forbrug både med hensyn til effekten af skattelettelserne og med hensyn til mulige positive, men sandsynligvis beskedne effekter af de afdragsfrie lån. Stigningen i efterspørgslen ventes at føre til en markant reduktion af ledigheden fra det aktuelle niveau på knap til omkring i slutningen af Som følge af udviklingen gennem 2003 og 2004 vil årsgennemsnittet dog blive nogenlunde uændret. I de efterfølgende år kan påregnes et yderligere lille fald i ledigheden. Arbejdsstyrken faldt som følge af den dårlige konjunkturudvikling både i 2002 og Det ventes, at denne udvikling vil vende, når beskæftigelsessituationen forbedres, og arbejdsstyrken skønnes som følge heraf at stige med personer i perioden Arbejdsstyrken vil dog fortsat i 2006 ikke være større end i Den lave vækst i år ventes at reducere overskuddet på de offentlige finanser til ca. 16 mia. kr. En kraftigere økonomisk vækst bidrager i de kommende år til en forbedring af de offentlige finanser. Imidlertid indebærer de vedtagne personskattelettelser en strukturel forværring af den offentlige saldo. 2

3 Samlet set ventes den offentlige saldo derfor at være stort set uændret i de kommende år. Lidt lavere lønstigninger Ikke behov for flere finanspolitiske lempelser Store krav for at nå målene i 2010-planen Nødvendigt med flere initiativer på arbejdsmarkedet De samlede lønomkostninger ventes at stige med lidt under 4 pct. om året i perioden Dette er lidt mindre end i de senere år, hvilket bl.a. skal ses i lyset af det højere ledighedsniveau. Stigningen i forbrugerpriserne ventes at blive omkring 2 pct. de kommende år. Dette indebærer, at reallønnen i hele perioden vokser med knap 2 pct. om året. Fremgangen i dansk økonomi understøttes af skatte- og afgiftslettelser. Hertil kommer den mulige, men sandsynligvis begrænsede effekt på forbruget af de afdragsfrie lån. Der er ikke behov for at lempe finanspolitikken yderligere af hensyn til udviklingen i ledigheden, der som nævnt ventes at falde næste år. En lempelse af finanspolitikken vil være i modstrid med hensynet til det langsigtede behov for konsolidering af de offentlige finanser og nedbringelse af den offentlige gæld. På det korte sigt vil en lempelse desuden kunne skabe risiko for et uhensigtsmæssigt stort pres på arbejdsmarkedet. Indtræffer en forbedring i den økonomiske udvikling mod forventning ikke, vil dilemmaet mellem kort- og langfristede hensyn i finanspolitikken blive forøget. Skattelettelserne i personskatten fra er finansieret af et forventet råderum, som imidlertid er betinget af en kraftig stigning i arbejdsstyrken og beskæftigelsen samt en dæmpet vækst i det offentlige forbrug i henhold til 2010-planen. Udviklingen gennem de seneste år og den ventede udvikling i de kommende år betyder, at indfrielsen af 2010-planen vil kræve drastiske tiltag for at øge væksten i arbejdsstyrken, for at forbedre beskæftigelsen og for at styre det offentlige forbrug. Udviklingen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen har været skuffende sammenholdt med målsætningen frem mod I nærværende prognose forventes arbejdsstyrken i 2003 at være faldet med omkring personer siden En del af faldet skyldes den ugunstige konjunkturudvikling, men den forventede vending i konjunkturudviklingen vil i sig selv ikke øge arbejdsstyrken nok i forhold til målsætningen. De allerede iværksatte initiativer i forbindelse med f.eks. Flere i arbejde 3

4 er utilstrækkelige, og det er nødvendigt med yderligere initiativer på arbejdsmarkedet. Fleksibel tilbagetrækning - et tveægget sværd Styring af de offentlige udgifter Skattestoppet disciplinerer, men forhindrer fornuftige skatteomlægninger Målsætninger for offentlig realvækst er problemfyldt Det har været diskuteret, om en øget fleksibilitet i tilbagetrækningen kan bidrage til at øge arbejdsstyrken og forbedre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Regeringen planlægger i den forbindelse at give ældre en bonus, hvis de vælger at gå senere på pension. Det kan ud fra mange betragtninger være fornuftigt at gøre tilbagetrækningsbeslutningen mere fleksibel og at basere de offentlige overførsler på mere aktuariske principper. Forslaget vil sandsynligvis øge arbejdsudbuddet blandt de ældre og derigennem øge skatteindtægterne for det offentlige, men effekterne må vurderes at være små. Samtidig må det påregnes, at de samlede udgifter til folkepension vil stige, idet den planlagte bonus naturligvis også skal udbetales til dem, der alligevel ville have trukket sig tilbage senere end den lovgivne aldersgrænse på 65 år. Samlet set kan initiativet derfor ikke forventes at forbedre den finanspolitiske holdbarhed. Den nuværende styring af de offentlige udgifter bygger på målsætninger for det offentlige forbrug i faste priser. Samtidig har regeringen indført et skattestop, der begrænser væksten i de offentlige indtægter og derved indirekte dæmper væksten i de offentlige udgifter. Udviklingen i det offentlige forbrug gennem de seneste år tyder dog på, at de nuværende instrumenter ikke er tilstrækkelige til at styre udviklingen i de offentlige udgifter. Som nævnt bidrager skattestoppet til at styre udviklingen i de offentlige udgifter. Skattestoppet er dog ikke det mest oplagte styringsinstrument i den forbindelse. Skattestoppet er endvidere problematisk, da det bl.a. hindrer hensigtsmæssige omlægninger af skattesystemet fra såkaldte mobile skattekilder mod immobile skattekilder. Et andet element i den offentlige udgiftsstyring er målsætninger for realvæksten i det offentlige forbrug. Målsætninger knyttet hertil er dog ikke uden problemer. For det første er opgørelsen af realvæksten i det offentlige forbrug behæftet med betydelig statistisk usikkerhed, der især knytter sig til fastsættelse af prisen (deflatoren) på offentligt forbrug. For det andet opgøres 4

5 alle offentlige budgetter i nominelle størrelser. Alternative styringsmidler Vedtagne skattelettelser forværrer holdbarheden Salg af almene boliger: Rente- og afdragsfrit lån skal lokke lejere til at blive ejere En alternativ metode til styring af de offentlige udgifter kan være nominelle målsætninger for det offentlige forbrug, som er fastlagt med udgangspunkt i langsigtede målsætninger om udviklingen i den offentlige gæld, der tager højde for den finanspolitiske holdbarhed og et ønsket offentligt serviceniveau. Herved undgås, at deflatoren for det offentlige forbrug (og eventuelle fejl heri) påvirker opfyldelsen af målsætningerne. På samme tid opnås en større gennemskuelighed og sammenhæng med budgetlægningen i de forskellige offentlige instanser. En analyse af den finanspolitiske holdbarhed i Dansk Økonomi, efterår 2002 peger på, at den nuværende finanspolitik ikke er holdbar. Holdbarhed kræver i henhold til disse beregninger en permanent stigning i bundskatten på 2,4 pct.point. Siden da har forudsætningerne for beregningerne ændret sig som følge af de vedtagne skattelettelser, en kraftigere vækst i det offentlige forbrug og en mindre gunstig udvikling i arbejdsstyrken. Alle disse ændringer trækker i retning af, at holdbarhedsproblemet er blevet forværret. Provenutabet af skattelettelserne indebærer isoleret set, at holdbarheden forværres svarende til en yderligere stigning i bundskatten på 1,4 pct.point eller tilsvarende reduktioner af de offentlige udgifter (svarende til 0,7 pct. af BNP). Selvom der tages højde for sandsynlige effekter på arbejdsudbuddet af lavere skatter, indebærer skattepakken klart en forringelse af den finanspolitiske holdbarhed. Beregninger fra DREAM bekræfter, at den nuværende finanspolitik ikke er holdbar. I forbindelse med finansloven for 2004 er der aftalt en forsøgsordning, der giver beboerne i de almene boliger ret til at købe deres bolig under visse betingelser. Købet skal ske til en vurderet markedspris, men 30 pct. af betalingen skal først falde ved videresalg af boligen. Dette svarer til et rente- og afdragsfrit lån og indebærer dermed et tilskud til de nye boligejere. Uden et sådant tilskud vil det ikke være økonomisk fordelagtigt for den enkelte at købe sin almene bolig, fordi huslejen i almene boliger typisk er under markedslejen. Den væsentligste del af nettoprovenuet fra salget indbetales til Nybyggerifonden og skal efterfølgende anvendes til nyt alment byggeri. Regerin- 5

6 gen har med tiltaget til hensigt at give lejerne større frihed i valget af boligform samt at skabe en øget blanding af ejerformer. Samfundsøkonomisk analyse er andet end kasseregnskaber Måske men også kun måske flere boliger Stort reformbehov men ikke sikkert at salg af almene boliger bidrager positivt Regeringen har i publikationen Ejer, andelshaver eller lejer gennemgået provenuvirkninger, som følger af forslaget, men har ikke foretaget en egentlig samfundsøkonomisk analyse. Det er vigtigt ikke at opfatte nettoprovenuet fra salget (dvs. salgsprisen efter indfrielse af gæld) som et udtryk for det samfundsøkonomiske overskud. Modstykket til salgsprovenuet er en afståelse af nogle aktiver (boligerne). Hvis et salg af almene boliger skal være en samfundsøkonomisk gevinst, kan det eksempelvis ske ved, at de fremtidige skatteforvridninger bliver mindre (fordi behovet for at opkræve skatter bliver mindre, når udgifterne til boligstøtte og ydelsesstøtte falder). Sådanne gevinster skal mere end opveje de samfundsøkonomiske omkostninger eksempelvis i form af øgede finansieringsomkostninger (for private lånere i forhold til den almene sektor eller staten), omkostninger direkte knyttet til salget eller forøgede omkostninger ved at løse boligsociale opgaver. Hertil kommer, at forslaget på forskellig vis kan påvirke boligmarkedets funktionsmåde både positivt og negativt. Salg af almene boliger vil umiddelbart indebære en reduktion af antallet af udlejningsboliger og en tilsvarende stigning i antallet af ejerboliger. Regeringen forventer, at der vil blive bygget flere nye almene boliger som følge af forslaget. Dette er dog ikke oplagt, bl.a. fordi kommunernes lyst til at deltage begrænses af, at de skal stille med grundkapital. Hertil kommer, at eventuelt merbyggeri af almene boliger sandsynligvis helt eller delvis vil fortrænge andet nybyggeri. Der er et stort behov for reformer på boligmarkedet, men det er uklart, om forslaget om salg af almene boliger er et skridt i den retning. Principielt er det positivt, at antallet af subsidierede og regulerede lejeboliger reduceres (omend det først vil ske gradvist). Modstykket hertil er imidlertid, at boligerne sælges som ejerboliger på subsidierede købsvilkår, samtidig med at ejerboliger generelt er skattemæssigt subsidieret gennem en for lav ejendomsværdibeskatning. Færre lejeboliger vil reducere mobiliteten på boligmarkedet, fordi der er højere transaktions- 6

7 omkostninger på ejerboligmarkedet, hvortil kommer, at det rente- og afdragsfrie lån på 30 pct. af købsprisen i sig selv indebærer indlåsningseffekter, der hæmmer mobiliteten. Endelig vanskeliggøres kommunernes løsning af de boligsociale problemer, når antallet af almene boliger med kommunal anvisningsret reduceres. Da der ikke foreligger analyser af de samlede samfundsmæssige konsekvenser, og de internationale erfaringer med salg af almene boliger er blandede, er det positivt, at forslaget kun gennemføres på forsøgsbasis. Nordsøaftale: Bedre incitamenter, men får samfundet nok? Aftalen mellem regeringen og A. P. Møller Mærsk A/S om olieaktiviteterne i Nordsøen indebærer, at koncessionen forlænges fra 2012 til Frem til 2012 modtager staten en andel af overskuddet på 20 pct., hvorefter staten indtræder i DUC med en ejerandel på 20 pct. Det er positivt, at oliebeskatningen omlægges, så den i højere grad kommer til at minde om den ordinære selskabsbeskatning. Vigtigt i den sammenhæng er, at det såkaldte kulbrintefradrag nedsættes fra 250 pct. til 30 pct. Herved reduceres den økonomiske tilskyndelse til at overinvestere, men det nye regelsæt for beskatning af olie- og gasaktiviteterne svarer dog ikke til den neutrale beskatningsmodel, der er foreslået i Rapport fra Kulbrintebeskatningsudvalget. Afklaring om situationen efter 2012 muliggør en mere hensigtsmæssig produktionsplanlægning i Nordsøen. Det er imidlertid uafklaret, om aftalen indebærer en balanceret deling af det økonomiske overskud af olie- og gasreserverne mellem A. P. Møller Mærsk A/S og samfundet. I princippet tilhører ressourcerne samfundet, og olieselskabet skal have en normalaflønning af den investerede kapital inklusive en risikopræmie i tilknytning til udnyttelsen af rettighederne. De oplysninger, der er blevet offentliggjort i forbindelse med indgåelsen af aftalen, gør det ikke muligt at vurdere, om dette er tilfældet i den indgåede aftale. 7

8 Prognosens hovedtal BNP-vækst (pct.) 2,1 0,7 2,2 2,0 1,8 Offentlig saldo (mia. kr.) Betalingsbalance (mia. kr.) Ledighed (1.000 pers.) Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) Stigning i lønomkostninger (pct.) 4,3 4,1 3,7 3,7 3,9 Inflation (pct.) 2,4 1,8 1,8 2,0 2,0 Anm.: Udviklingen i inflationen er udtrykt ved væksten i deflatoren for det private forbrug. Betydningen af en historisk revision på -10 mia. kr. af betalingsbalancens niveau er ikke indarbejdet i prognosen, jf. anmærkning til tabel I.9, side 69. Uddannelse Positivt økonomisk afkast af de fleste uddannelser Har aktører de rigtige incitamenter Siden starten af 1990 erne er der sket en betydelig ressourcetilførsel til uddannelsesområdet, og med relativt få undtagelser er der i princippet fri adgang til alle ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser. Der kan angives en række argumenter af både økonomisk og ikke-økonomisk karakter for, at Danmark skal have ambitiøse mål for befolkningens uddannelsesniveau og bruge mange ressourcer på uddannelse finansieret af det offentlige. Analyserne i kapitlet viser generelt, at uddannelse har et positivt samfundsøkonomisk afkast, selvom der er en række uddannelser, som både har lavt afkast og høj ledighedsrisiko, eksempelvis humanistiske og pædagogiske uddannelser. En makroanalyse tyder på, at i hvert fald en fjerdedel af væksten i Danmark siden 1970 kan tilskrives højere uddannelse og forskning. Et problem for de uddannede og samfundet kan være, at den formelle uddannelse ikke matcher de stillede krav på arbejdsmarkedet. Samlet set tyder analyserne imidlertid på, at forekomsten af over- og underuddannelse ikke er et særligt problem, hverken for den enkelte eller samfundet. Det er uklart, om det danske uddannelsessystem har en hensigtsmæssig størrelse og struktur. Dette forudsætter bl.a., 8

9 og rammer? Behov for evaluering af folkeskolens samlede formål Formålsparagraf skal afspejle politiske ønsker Problematisk med offentliggørelse af skolers testresultater at uddannelsessøgende, uddannelsesinstitutioner og aftagersiden har de rigtige incitamenter og rammer. Kapitlet indeholder analyser af folkeskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og systemet for efteruddannelse med henblik på at vurdere disse forhold. Det er tankevækkende, at internationale sammenligninger viser, at den danske folkeskole er en af verdens dyreste, mens elevernes faglige præstationer befinder sig i midtergruppen. Dette behøver ikke at være uacceptabelt, hvis folkeskolen giver eleverne værdifulde færdigheder på en række af de øvrige områder, der er fremhævet i formålsparagraffen, eksempelvis personlige og sociale færdigheder. Det er imidlertid slående, at der ikke er udviklet en selvstændig dansk begrebsramme til evaluering af folkeskolens målopfyldelse, som den er beskrevet i formålsparagraffen. Det bør tilstræbes, at der hurtigst muligt etableres en metodik til evaluering af folkeskolen, der kan måle de forskellige aspekter. Regeringen har som mål at øge fagligheden i folkeskolen. Hvis dette er udtryk for et stærkt ønske om at dreje folkeskolens formål i retning af nogle specifikke faglige mål, vil det være logisk at justere den nuværende formålsparagraf. Dette skal selvfølgelig afspejles i de evalueringer, der gennemføres. For at øge det faglige niveau i folkeskolen er det besluttet at offentliggøre skolernes karaktergennemsnit ved de afsluttende prøver på 9. og 10. klassetrin. Dette er problematisk, da både danske og udenlandske undersøgelser viser, at karakterer og testresultater i højere grad er udtryk for forældrebaggrund end for kvaliteten af undervisningen. Erfaringer fra Storbritannien viser, at et system med offentliggørelse af karakterer øger spredningen mellem skolernes karakterniveau. Dette er bl.a. en følge af, at ressourcestærke børn bliver taget ud af dårlige skoler og flyttet over i gode skoler. Denne effekt er også sandsynlig i Danmark, hvor det med ændringer af folkeskoleloven fra 2002 blev lettere at skifte skole. Hvis der er et ønske om at offentliggøre karakterer og testresultater, bør der foretages en statistisk korrektion for forskelle i forældrebaggrund og andre forhold, der påvirker elevernes præstationer, og som skolerne ikke har indflydelse på. En sådan korrektion er 9

10 nødvendig for at kunne bedømme den isolerede effekt af skolernes undervisningsindsats. Ensartede økonomiske rammer for det almene gymnasium og erhvervsgymnasier Vigtigt, at gymnasium er studieforberedende Sabbatår øger frafald på de lange videregående uddannelser Erhvervsuddannelser: Virksomheder finansierer alle lærlinges løn Det almene gymnasium finansieres af amtskommunerne, mens staten finansierer erhvervsgymnasierne. Det ville være logisk at samle ansvaret for og finansieringen af uddannelsestilbud, der er rettet mod de årige, hos en og samme myndighed for at sikre ensartede økonomiske rammer. Etablering af ensartede økonomiske rammer må imidlertid ikke ske på bekostning af fagligheden i gymnasiet. Analyser i denne rapport viser, at sandsynligheden for at blive optaget på og gennemføre en lang videregående uddannelse afhænger positivt af karaktergennemsnittet i gymnasiet. Derfor er det vigtigt, at gymnasiet har en stærk faglig basis og fortsat er studieforberedende. Gymnasiereformen, der træder i kraft fra august 2005, har som mål at styrke fagligheden og herved forberede eleverne til de videregående uddannelser. Det er for nærværende uklart, om virkemidlerne i gymnasiereformen sikrer, at dette mål nås. Analyserne i denne rapport viser, at sabbatår mellem de gymnasiale uddannelser og de lange videregående uddannelser øger risikoen for at falde fra undervejs. Dette understreger vigtigheden af, at en lang videregående uddannelse påbegyndes umiddelbart efter gymnasiet. Dette kan eksempelvis fremmes ved i SU-systemet at belønne hurtig overgang fra gymnasiale uddannelser til videregående uddannelser. På de mellemlange videregående uddannelser har sabbatår til gengæld ikke nogen entydig effekt på tilbøjeligheden til at fuldføre. Det kan afspejle, at f.eks. pædagog- og folkeskolelæreruddannelserne i højere grad forudsætter, at de studerende har generel livserfaring. Under alle omstændigheder øges afkastet af en uddannelse målt ved den samlede indkomst som erhvervsaktiv, hvis den studerende afslutter uddannelsen i en ung alder. Løn til alle unge under erhvervsuddannelse finansieres af virksomhederne. Den enkelte virksomhed betaler lærlingenes løn, når vedkommende er i virksomheden. Løn under skoleophold finansieres af en afgift pr. ansat pålagt alle virksomheder (AER-bidrag). Der er imidlertid intet, der sikrer, at der bliver oprettet et tilstrækkeligt antal praktikpladser, selvom 10

11 lærlingenes arbejdsindsats har en værdi for virksomhederne. Nogle virksomheder kan ved arbejdskraftmangel f.eks. forsøge at tiltrække uddannet arbejdskraft fra andre virksomheder fremfor selv at uddanne. Og under alle omstændigheder betyder uforudsete konjunktursvingninger, at der er et timingproblem, fra et behov viser sig, til en person er færdiguddannet. I dag er der i princippet frit optag til de fleste erhvervsuddannelser, og hvis der ikke kan etableres det nødvendige antal praktikpladser i forhold til efterspørgslen, oprettes der skolepraktikpladser. Der er dog en negativliste over uddannelser, hvor der ikke oprettes skolepraktik. Skolepraktikpladserne finansieres via en afgift pr. ansat pålagt alle brancher. Det er bemærkelsesværdigt, at der samtidig med mangel på praktikpladser på visse områder er ubesatte praktikpladser inden for en række andre fag. Finanslov for 2004 omlægger finansiering og reducerer skolepraktik Aftalen løser ikke grundlæggende problemer tilskuds- eller afgiftsmodel bør overvejes Finansloven for 2004 indebærer bl.a., at staten overtager finansieringen af skolepraktikken. Målet med aftalen er at få nedbragt antallet af elever i skolepraktik ved bl.a. at indføre adgangsbegrænsning, ved at nedsætte lærlingenes løngodtgørelser betydeligt og ved at belønne erhvervsskolerne for at skaffe ordinære praktikpladser. Nedskæringen i skolepraktikken vil også ramme elever, der allerede er begyndt på en erhvervsuddannelse, da deres valgmuligheder bliver reduceret i forhold til, da de startede uddannelsen. Arbejdsgiverne skal i stedet for at finansiere skolepraktik aflaste den statslige finansiering af efteruddannelse. Arbejdsgiverne bliver samlet set stillet økonomisk uændret som følge af omlægningen, mens staten opnår en besparelse. Med finanslovens aftale om skolepraktik tilskyndes virksomhederne ikke til at oprette flere praktikpladser i forhold til det nuværende system. Flere praktikpladser kunne fremskaffes ved økonomisk at belønne virksomheder, der opretter praktikpladser. Dette kan være i form af en AER-bidragssats, der afhænger af antal oprettede praktikpladser, eller i form af et tilskud finansieret af alle virksomheder. Det er imidlertid ikke uproblematisk at udforme et sådant system i praksis. Flere afgifts- og tilskudsmodeller har været forsøgt i 1990 erne med flertydige erfaringer. Øget økonomisk tilskyndelse for virksomhederne til at oprette flere praktikpladser er ønskværdigt, men 11

12 det kræver en grundig udredning at fastlægge en hensigtsmæssig model. Mere fleksible lærlingelønninger Svære vilkår for de bogligt svage Frit studievalg kræver fleksibilitet af både uddannelser og uddannelsessøgende Problemet med misforholdet mellem de unges specifikke fagønsker og de udbudte praktikpladser reduceres med aftalen om skolepraktik. Reduktionen i antallet af skolepraktikpladser kan imidlertid have utilsigtede effekter, eksempelvis at unge fravælger erhvervsuddannelser til fordel for de gymnasiale uddannelser eller slet ikke påbegynder en uddannelse. Misforholdet mellem de specifikke fagønsker og de udbudte praktikpladser kunne løses på en mere hensigstmæssig måde. Eksempelvis kunne lærlingelønningerne i højere grad afspejle udbud og efterspørgsel, så lønningerne blev tilpasset markedssituationen. Finanslovsaftalen indebærer en mere fleksibel ordning for gennemførelse af en erhvervsuddannelse. En elev under 25 år, der har gennemført 1. trin og har opnået mindst seks måneders lønnet beskæftigelse på grundlag af sin uddannelse, kan vende tilbage til uddannelsen og afslutte den uden praktikplads. Fleksibiliteten gør det muligvis mere overkommeligt for nogle bogligt svage elever at færdiggøre en erhvervsuddannelse. Der er ingen tvivl om, at en stor gruppe unge har fået det sværere og sværere i de senere årtier i takt med, at kravene til formelle kvalifikationer er øget. Der er stort set ingen uddannelsesmuligheder for denne gruppe efter folkeskolen. Problemerne for denne gruppe må forventes at stige i fremtiden i takt med globaliseringen og den øgede efterspørgsel efter formelle kvalifikationer. Det frie uddannelsesvalg i forhold til de videregående uddannelser er et betydeligt velfærdsgode for den enkelte, og det er utvivlsomt fremmende for gennemførelse af uddannelserne, at der er stor mulighed for at vælge efter interesse. Forudsætningen for, at det frie uddannelsesvalg er hensigtsmæssigt ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, er bl.a., at der er en betydelig fleksibilitet i uddannelserne, sådan at uddannelserne kan anvendes bredt på arbejdsmarkedet. Dette kan opnås ved at betone generelle færdigheder under uddannelsen samt ved at smidiggøre efteruddannelsessystemet. Da specialisering under uddannelsen selvfølgelig også har en værdi, skal der foretages 12

13 en afvejning mellem bredde og specialisering. Et andet område, hvor det frie uddannelsesvalg stiller krav, er i forhold til den uddannelsessøgende. Han eller hun skal både kunne overskue mulige fremtidige konsekvenser af forskellige valg og udvise fleksibilitet på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Behov for bachelorer med erhvervskompetence Taxametertilskud kan belønne institutioner, der forholder sig til arbejdsmarkedets behov For de lange videregående uddannelser kan fleksibiliteten i uddannelserne sikres ved en mere reel opdeling mellem bacheloruddannelsen og kandidatdelen. Det er ikke et mål i sig selv at uddanne flere bachelorer, men det forekommer uhensigtsmæssigt at binde de studerende til fem års uddannelse eller mere især i en situation, hvor optaget på de videregående uddannelser øges. Det er kun de færreste uddannelser, hvor bacheloruddannelsen giver reel erhvervskompetence, og hvor der er stor valgfrihed til at kombinere en bachelor med forskellige kandidatoverbygninger. På en lang række områder er en bacheloruddannelse stadig 3/5 af en kandidatuddannelse. En medvirkende årsag hertil kan være taxametersystemet, der tilskynder institutionerne til at uddanne personer i fem år. Med virkning fra 2004 justeres taxametersystemet, så færdiggørelse af bachelorer udløser en økonomisk bonus. Dette ændrer dog ikke på ovenstående problematik, da institutionerne stadig har en stor økonomisk tilskyndelse til at videreruddanne bachelorerne. Taxametersystemet kan også på andre måder fremme en hensigtsmæssig adfærd hos de videregående uddannelsesinstitutioner. En mulighed er, at der jævnligt gennemføres evalueringer af institutionerne med henblik på bl.a. at vurdere, i hvor høj grad undervisningens indhold og form lever op til bedste internationale standarder; aftagernes behov analyseres og afspejles i uddannelsens indhold og opbygning; institutionerne følger de uddannedes færden på arbejdsmarkedet og bruger denne viden aktivt; institutionerne tilbyder relevant efteruddannelse til uddannede. Satserne for institutionernes taxametertilskud kan gradueres 13

14 efter, i hvor høj grad institutionerne lever op til disse krav. Vanskeligt at finde bedre alternativ Store fleksibilitetskrav til akademikere eller delvis egenfinansiering Hjerneflugt kan mindskes af uddannelsesfradrag Der vil altid være et element af skøn i en sådan evaluering, men alternativerne er ikke nødvendigvis bedre. Hvis eksempelvis udelukkende ledighedssituationen for nyuddannede anvendes som indikator for uddannelsernes erhvervsrelevans, indebærer denne en lang række fortolkningsproblemer: Hvad skyldes kvaliteten af uddannelsen, hvad er forårsaget af vedvarende ændringer i efterspørgslen, og hvad kan henføres til andre forhold uafhængigt heraf, eksempelvis konjunktursvingninger, der specifikt rammer de nyuddannede? Der er argumenter for at stille store krav til fleksibilitet og mobilitet for personer med en kandidatgrad. Den store fleksibilitet er modydelsen til samfundet for ekstra uddannelse og muligheden for frit valg. Et alternativ vil være at skærpe de økonomiske incitamenter i finansieringen af kandidatgraden, hvor de studerende kan overtage en større del af den marginale risiko ved uddannelsen. Dette kan ske ved i højere grad at omlægge uddannelsesstøtten til lån eller ved at indføre undervisningsafgifter. Indførelse af et forhøjet SU-lån efter bestået bachelor betyder, at levestandarden ikke behøver at falde i studietiden, og at tilskyndelsen til at gøre en uddannelse færdig hurtigt forstærkes. Frafaldet på kandidatdelen er lille og dermed også risikoen for de studerende. Beregninger viser, at SU til studerende, der gennemfører en lang videregående uddannelse, øger uligheden betydeligt målt ved livsindkomster. Derfor vil en SU-reform med større låneelement også give mindre ulighed. Hvis der indføres egenfinansiering for kandidatdelen eller omlægning til SU-lån, kan det overvejes at indføre et uddannelsesfradrag for personer, der har betalt dele af deres egen uddannelse. Et sådant fradrag i den skattepligtige indkomst vil gøre uddannelsessystemet mere robust over for højtuddannedes mobilitet over landegrænser. Årsagen er, at højtuddannede danskere herved belønnes for at arbejde i Danmark. Fradraget kan udformes, så det gives i en 5-10 årig periode. Det kan også overvejes at give skattefradraget til udenlandske højtuddannede, der får arbejde her i landet, for at gøre det danske arbejdsmarked mere attraktivt for disse grupper. Dette fradrag kan 14

15 erstatte eller supplere den nuværende særlige skatteordning for forskere og nøglepersoner rekrutteret i udlandet (25 pct. ordningen). Egenfinansiering og uddannelsesfradrag kan kombineres, så det bliver neutralt for den enkeltes livsindkomst i forhold til situationen i dag. Tydelig social arv i uddannelsessystemet Offentlig indsats i forhold til social arv Analyser i denne rapport viser tydelige tegn på social arv i det danske uddannelsessystem. Forældrenes uddannelsesbaggrund har stor betydning for de unges valg af ungdomsuddannelse. Sandsynligheden for, at unge, hvis forældre har en videregående uddannelse, vælger en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, er henholdsvis markant større og mindre end for unge, hvis forældre er ufaglærte. Forældrebaggrunden har til gengæld kun mindre betydning for unges sandsynlighed for at gennemføre en påbegyndt uddannelse. Unge, hvis forældre har en videregående uddannelse, har en lidt større tilbøjelighed til at gennemføre en påbegyndt gymnasial uddannelse. Børn af faglærte har en lidt større sandsynlighed for at gennemføre en påbegyndt erhvervsuddannelse sammenlignet med børn af ufaglærte. Der er en klar tendens til, at børn af forældre med en videregående uddannelse især forældre med en lang videregående uddannelse er mere tilbøjelige til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Forældrebaggrund spiller imidlertid en begrænset rolle, når først vedkommende er startet på en videregående uddannelse. Eksamenskvotienten ved den adgangsgivende eksamen har en tydelig indvirkning på studievalget og tilbøjeligheden til at fuldføre en lang videregående uddannelse. Det forstærker indtrykket af, at den sociale arv kan spille en rolle i forhold til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Analyser viser således, at det at have forældre med en lang videregående uddannelse har relativt stor betydning for børnenes eksamenskvotient ved den gymnasiale uddannelse. Den tydelige sociale arv i uddannelsessystemet kan ikke tages til indtægt for, at den offentlige indsats er virkningsløs i forhold til at bryde den sociale arv. Det er ukendt, hvordan situationen ville have været, hvis der ikke havde været et betydeligt offentligt engagement i det danske uddannelsessystem i form af vederlagsfri undervisning mv. Selvom denne indsats måtte vise sig kun at have lille umiddelbar effekt på at 15

16 bryde den sociale arv, akkumulerer effekten over generationer. Manglende evaluering af efteruddannelsesreform fra 2000 Behov for branchespecifik og offentlig finansiering af efteruddannelse De meget specifikke erhvervskundskaber forældes i takt med den teknologiske udvikling, men også basiskundskaber eroderer over tid. I Danmark er der et sammenhængende voksen- og efteruddannelsessystem, hvortil det offentlige yder et betydeligt bidrag. I forbindelse med aftalen om reformen af voksen- og efteruddannelsessystemet fra 2000 blev det aftalt, at der skulle iværksættes et arbejde med henblik på at analysere og måle effekten af indsatsen. Dette vigtige arbejde er ikke igangsat. Det anbefales, at dette sker hurtigst muligt. For væsentlige dele af efteruddannelsen bør finansieringen deles mellem de enkelte brancher på arbejdsmarkedet og det offentlige. En mulighed er, at branchespecifik efteruddannelse finansieres af en fond, som både arbejdsgivere og arbejdstagere indbetaler til branchevis. Vilkårene for en sådan fond, dvs. både størrelsen af parternes bidrag og hvilke former for efteruddannelse, der kan ydes støtte til, kan aftales ved overenskomstforhandlingerne. Det offentlige bør især sikre, at de mindst uddannede og ældre i arbejdsstyrken bliver tilstrækkeligt efteruddannet for at sikre deres forbliven på arbejdsmarkedet, men der er argumenter for, at det offentlige bidrager til finansiering af al efteruddannelse. 16

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere