Læsetekster for gymnasium, hf mv.
|
|
- Aksel Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsetekster for gymnasium, hf mv. Elisabeth Arnbak og Carsten Elbro Orientering til læreren 2. udgave, august 2000
2 Læsetekster for gymnasium, hf mv. Orientering til læreren Forfattere Elisabeth Arnbak og Carsten Elbro, Center for Læseforskning Københavns Universitet 1. oplag, september 2000 ISBN ISBN (WWW) Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Området for de gymnasiale uddannelser Repro og tryk: Malchow A/S, Ringsted Printed in Denmark 2000
3 Vejledning Sigtet Nogle elever læser så langsomt og usikkert, at de går en meget vanskelig tid i møde, når de begynder i gymnasiet eller på HF. I visse tilfælde, fx ved svær ordblindhed, er problemerne kendt på forhånd. I andre tilfælde er de det ikke. I forhold til folkeskolen stiller gymnasiet nok især højere krav til avancerede aspekter af læsning, bl.a. til selektiv læsning, til fortolkning og til selvstændigt overblik over komplekse sammenhænge i tekster. Det er vigtigt, at både lærere og elever hurtigt bliver klar over, hvordan elevernes færdigheder passer til de gymnasiale krav. Det gælder måske i særlig grad for enkelte elever med deciderede vanskeligheder. Her kan der være brug for individuel rådgivning. Sigtet med Læsetekster for gymnasiet og HF er at tilbyde et sæt tekster og opgaver, som kan danne grundlag for en vurdering af relevante læse- og stavefærdigheder ved indgangen til de gymnasiale uddannelser. Om læsning og læsevanskeligheder Læsning af en tekst vil kort sige at gendanne sig et forestillingsindhold baseret på genkendelse af tekstens ord og éns forhåndsviden om tekstens emne. Det er en temmelig kompleks proces, som omfatter adskillige kognitive komponenter. Se fx oversigten i artiklen læsning i Den Store Danske Encyklopædi eller i Ingvar Lundbergs Sprog og læsning (1997). Da læseprocessen er så kompleks, er der også mange ting, der kan gå galt. Ordblindhed er det mest alment udbredte og bedst beskrevne problem, det består i store vanskeligheder med at lære at genkende skrevne ord. Sådanne vanskeligheder giver sig udslag i hyppige fejllæsninger, i ringe læsehastighed, ringe tekstforståelse og i stavevanskeligheder. Ordblindhed findes i grader fra svære, livsvarige problemer - til milde former, der er mest generende for stavefærdigheden. Ca. 7 % af de voksne danskere opfatter sig selv som ordblinde. Der kommer ordblinde elever i gymnasiet; men indtil videre er det kun en lille del af de ordblinde, der forlader folkeskolen, som går videre i gymnasiet. Ved Læsetekster for gymnasium og HF vil ordblinde elever især have vanskeligheder med staveopgaven og med læsehastigheden - de når slet ikke igennem den indledende novelle. Passiv læsning er formentlig et mere udbredt problem i de gymnasiale uddannelser. Passiv læsning vil sige, at man ikke knytter de genkendte ord og meninger sammen med sin forhåndsviden og med tid- 3
4 ligere læste dele af teksten. Det betyder fx, at man har vanskeligt ved at finde sammenhæng i komplekse tekster og svært ved at se pointen. Og passiv læsning betyder, at man kun har ringe kontrol med, om man virkelig har forstået teksten eller ej. Dermed kommer den passive læser let til at læse for hurtigt hen over vanskelige passager, ligesom han eller hun spilder tiden med langsom læsning af velkendt passiv læsning kan blandt andet bero på et begrænset relevant ordforråd og på mangelfuldt kendskab til tekstgenrer. Hvis man ved, hvor man kan forvente at finde de væsentligste oplysninger i en tekst, er det ulige lettere at gå lige til sagen. Ved Læsetekster for gymnasium og HF vil passive læsere have relativt mange fejlsvar eller oversprungne læseopgaver - især ved de krævende opgaver, som er særskilt omtalt i facitlisten nedenfor. Men det kan ikke lade sig gøre at finde årsager til passiv læsning ved hjælp af de foreliggende læsetekster. Både ordblindhed og passiv læsning kan der gøres noget effektivt ved igennem særligt tilrettelagt undervisning. Men en sådan indsats forudsætter selvfølgelig, at vanskelighederne er kendt, og at lærer- og elevressourcerne er tilstede. Om læseteksterne Det er ikke første gang, at der er udvalgt tekster og udformet opgaver med samme sigte som Læsetekster for gymnasiet og HF. Ligesom tidligere tekster stiller de aktuelle tekster krav om et basalt funktionsniveau med hensyn til præcision og hastighed i læsning. Men de stiller samtidig højere krav til forståelsen end tidligere tekster. Det skyldes blandt andet, at vi har fundet, at læseforståelse af dagligdags tekster kun i begrænset omfang forudsiger, hvordan gymnasieelever klarer sig i 1.g. (se Læsning, læsekurser og uddannelse af Arnbak og Elbro, Undervisningsministeriets forlag, 1999). Læsetekster for gymnasium og HF stiller særlige krav til læseforståelsen på følgende tre områder: at gennemskue en upålidelig fortæller, at opfatte dobbeltheden i metaforer og at få overblik over et dynamisk system. For helt at forstå første tekst, novellen Hr. Ved-alt af Sommerset-Maughan, skal man kunne gennemskue en ikke helt pålidelig fortæller. Det er ikke nok bare at forstå, hvad han fortæller, for han fortæller ikke alt det vigtigste. Det er en pointe, at han har et temmelig fordomsfuldt syn på visse mennesker, som han først er nødt til at revidere til slut i historien. For overhovedet at få noget ud af den næste tekst, Det blomstrende Slagsmaal af Tom Kristensen, er man nødt til at forstå farveog blomstermetaforikken i digtet. Måske kan nogle elever endda gennemskue det bagvedliggende kunstsyn. Den tredje tekst, et afsnit fra en fagtekst om blodets kredsløb, er valgt, fordi den kræver, at læseren kan sammenfatte en række oplysninger til en forståelse af et dynamisk system. Spørgsmålene til teksten retter sig derfor ikke bare mod åbent for mulerede oplysninger i tek- 4
5 sten, men især mod indsigter, der kan udledes fra en samlet forståelse af systemet. Den valgte tekst er blot ét eksempel på krav om forståelse af komplekse systemer. Man vil finde utallige andre eksempler i teksterne til andre fag, fx fysik (hvilke kræfter påvirker et pendul?), historie og samfundsfag (hvilke faktorer betinger udviklingen?). Elevernes læseforståelse undersøges ved hjælp af spørgsmål med valg mellem flere svar. Dette format (multiple choice) har i internationale undersøgelser vist sig jævnbyrdigt med besvarelser af åbne spørgsmål, så multiple choice er valgt, fordi det er langt det letteste at administrere. Den afsluttende staveopgave indeholder mange alment benyttede ord i gymnasiet. Opgaven afdækker, om eleven hurtigt kan genkende den korrekte stavemåde blandt fire enslydende stavemåder. Hurtig og sikker genkendelse af ords stavemåde er af betydning for elevens skriftlige arbejder, både for fx notater i timerne og for længere skriftlige opgaver, hvor eventuelle staveproblemer kan virke distraherende for både den skrivende elev og for hans eller hendes læsere. Eleverne skal langtfra kunne stave alle ordene rigtigt ved indgangen til gymnasiet; men vanskeligheder med ordene i den første del af listen vil kræve opmærksomhed på eventuelle problemer fra både elev og lærer. Tidsramme Det tager normalt ca. 50 minutter at læse og besvare opgaverne i Læsetekster for gymnasium og HF. Tidsforbruget fordeler sig således: Introduktion til opgaverne Skønlitterær del: Novelle ( Hr. Ved-alt ) Digt ( Det blomstrende Slagsmaal ) Faglitterær del: Blod og blodkredsløb Staveprøve Samtale om opgaverne 2 min. 20 min. (fast) 15 min. (fast) 5 min. (fast) 5 min. Instruktion Testtageren (læreren) begynder med at læse denne vejledning for eleverne. Første del svarer til det, der står på side 3 i elevernes teksthæfte: I skal læse nogle tekster og besvare opgaver til hver tekst. Først er der to skønlitterære tekster, nemlig en novelle og et digt. Dernæst er der en biologitekst om mennesket. Der er afsat 20 minutter til at læse de skønlitterære tekster og besvare opgaverne til dem. Jeg skal nok sige til, når tiden er gået. 5
6 Bagefter er der 15 minutter til at læse biologiteksten og til at svare på spørgsmålene til den. Til sidst er der en staveopgave i opgavehæftet. Den er der afsat 5 minutter til. Spørgsmålene og staveopgaven står i et særligt hæfte mærket Opgaver på forsiden. I skal altså have både et teksthæfte og et opgavehæfte, før I kan gå i gang. Begynd med at skrive navn og klasse på forsiden af opgavehæftet. Teksttageren venter på at alle har skrevet navn på opgavehæftet Om lidt skal I alle starte med den første gruppe tekster, de to skønlitterære tekster. I må selv vælge, om I vil læse opgaverne eller teksten først. Hvis I er i tvivl om et svar, må I gerne gå tilbage i den tekst, I er i gang med. Men I må kun sætte ét kryds ved hvert spørgsmål. Hvis I sætter flere, tæller det ikke. Hvis I bliver færdige før tiden, så bliv siddende og vis hensyn til de andre, der endnu ikke er færdige. Men det er slet ikke sikkert, at I når alle tekster og opgaver. Hvis I ikke når at blive færdige, så sæt en streg i opgaverne dér, hvor I nåede til. Har I både tekster og opgaver - og en blyant parat? Vi begynder nu. Slå op på side 4 i teksthæftet og begynd at læse novellen Hr. Ved-alt. Der er 20 minutter til at læse den og digtet bagefter og til at svare på spørgsmålene. God læselyst. Teksttageren noterer starttidspunktet. Efter 20 minutter siger han eller hun: De første 20 minutter gået. Hvis I ikke blev færdige, så sæt streg dér i opgaverne, hvor I nåede til. Nu skal I blade videre til biologiteksten på side 12. I har 15 minutter til at læse denne tekst og til at besvare spørgsmålene til den. I må ikke gå tilbage til de skønlitterære tekster. Teksttageren noterer starttidspunktet. Efter 15 minutter siger han eller hun: Der gået 15 minutter. Hvis I ikke blev færdige, så sæt streg dér i opgaverne, hvor I nåede til. Nu skal I lukke teksthæftet og blade videre til staveopgaven i opgavehæftet. Der er 5 minutter til at løse opgaven i. Teksttageren noterer starttidspunktet. Efter 5 minutter siger han eller hun: Nu er der gået 5 minutter. Luk opgavehæftet. Når tekst- og opgavehæfterne er samlet ind, kan opgaverne diskuteres i klassen. 6
7 Facitliste med bemærkninger Hr. Ved-alt De rigtige svar: 1:d, 2:b, 3:b, 4:c, 5:a, 6:d, 7:c, 8:a, 9:d, 10:a, 11:c, 12:d, 13:c, 14:a, 15:b. Det vanskelige ved novellen kommer af dens fortæller. For det første siger han ikke ligeud, at Mrs. Ramsays perler er ægte og at hun efter al sandsynlighed har fået dem af en elsker, mens hun boede alene i New York. For det andet farver fortællerens racisme fremstillingen af hovedpersonen Mr. Kelada. Fortælleren slutter af det fremmedartede navn og Mr. Keladas hudfarve, at han ikke vil kunne lide Mr. Kelada, som det siges allerede i første linje (spørgsmål 4:c). Den fjendske indstilling lægger sig som et filter over beskrivelsen af Mr. Kelada, og gør at M. Keladas imødekommenhed og venlighed ikke bliver formuleret åbent (spørgsmål 6:d). Mr. Keladas menneskelighed sættes på en afgørende prøve i spørgsmålet om Mrs. Ramsays perler, for perler er netop hans fag (9:d). Hvis han fastholder sin ekspertise, vil han også komme til at afsløre Mrs. Ramsays affære (11:c). Først da Mr. Kelada får sine penge igen, går Mr. Keladas meget hvide løgn om perlerne op for fortælleren (14:a). Kun Mr. Ramsay fatter tilsyneladende intet (15:b). Man kan have en anelse om, at Mrs. Ramsay er mere køn, end fortælleren siger åbenlyst (7:c); men at hun skulle have haft en affære med Mr. Kelada, som nogle svarmuligheder lægger op til, er helt usandsynligt. I så fald ville han fx aldrig have indladt sig på et væddemål med Mr. Ramsay om perlekæden. Det blomstrende Slagsmaal De rigtige svar: 1:b, 2:d, 3:a, 4:b, 5:c, 6:d. Tom Kristensens lyriske jeg har fornøjelse af at se farverne knalde imod hinanden i værtshusslagsmålet (2:d). Det overraskende er vel, at farveglæden, den æstetiske iagttagelse (5:c), kan være så dominerende, at den kan siges at herske over magtkampen mellem værtshusgæsterne (6:d). Blod og blodkredsløb De rigtige svar: 1:c, 2:d, 3:a, 4:c, 5:c, 6:d, 7:d, 8:b, 9:b, 10:b, 11:c, 12:a, 13:d, 14:a. Teksten er vanskelig at forstå, hvis man ikke kan få overblik over blodkredsløbet. Og mange af opgaverne retter sig netop mod sammenhænge, som ikke er formuleret åbent, men som teksten forudsætter forstået. 7
8 8 Hvis man nøje følger blodets vej i figuren, kan det lade sig gøre at finde svaret på spørgsmål 13:d. Den lange vej fra tarm til kropsceller kan forklares med, at blodet undervejs skal både renses (i lever) og iltes (i lunger) og dermed passere to gange igennem hjertet - både i det store kredsløb (i kroppen) og det lille kredsløb (gennem lungerne). Blodet taber først og fremmest tryk i kapillærerne (14:a); tyngdekraften er uden virkning, da blodet skal lige meget op og ned i forhold til hjertet; og veneklapperne forhindrer kun blodet i at løbe den forkerte vej.
9 Staveopgaven De rigtige stavemåder er fremhævet tellefon tællefon telefon teldefon brød brøt brot brad strats starks straks strask spøj spøg spoj spog leverpostej leverposteg leverpostaj leverpostag kvej kveg kvaj kvag flæskestej flæskesteg flæskestaj flæskestag blitslys blizlys blietzlys blitzlys lærne læerene lærerne læererne mensker menesker mennesker mænnesker karakter karekter kararkter karrakter kulepen kuglepen kulepend kuglepend kærste kæerste kæreste kærerste henvendelse hænvendelse henvændelse hænvændelse te té the thé skærebræt skærebrædt skærrebrædt skærerbrædt annalysere annelysere analysere anelysere diargram diregram diegram diagram komedie kommedie komedje kommedje genre changre schenre gengre sjæfer sjæffer schæfer schæffer minuter minutter minnuter minnutter adrese adresse addrese addresse resume ressume ressummé ressumé afganer afgahner ahganer afghaner paralele paralelle parallele parallelle karusel karussel karrusel karrussel kasete kasette kassete kassette biliard biljard billiard billard sjækkene cheksene checkene chekkene hirakisk hierakisk hierarkisk hirarkisk 9
10 Tidligere afprøvninger Læsetekster for gymnasium og HF har været afprøvet i tre tidligere udgaver. Følgende gymnasier har været med i denne afprøvning: Aurehøj Statsgymnasium, Østre Borgerdyd Gymnasium og Birkerød Gymnasium. Vi har været glade for samarbejdet og takker hermed for det. Vi takker også Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet for tilskyndelse til udviklingen af tekstsættet og for støtte undervejs. Elisabeth Arnbak Danmarks Pædagogiske Universitet Carsten Elbro Københavns Universitet 10
Læsetekster for gymnasium, hf mv.
Læsetekster for gymnasium, hf mv. Elisabeth Arnbak og Carsten Elbro Center for Læseforskning Københavns Universitet Opgaver Dato: Navn: Klasse: skole: 4. eksperimentaludgave, august 2000 Læsetekster for
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereLærervejledning Freddy finder vej i flere tekster
Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereLæsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae
Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae - om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i undervisningen Færdigheds- og vidensmål: I kan planlægge og gennemføre et læringsmålstyret forløb
Læs mereFaglig læsning og skrivning
Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereBrune af Håkon Øvreås
Brune af Håkon Øvreås Vinder af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2014 Indholdsbeskrivelse: Om dagen bliver drengen Rune plaget af de store drenge, men om natten bliver han til superhelten Brune,
Læs merePERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL
114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereOm udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Om udvikling af gode faglige læsevaner - Giv eleverne førerkasketten på! PIRLS, 2011 Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Dagens program 1. Faglig læsning
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereSprog og læsning 2016
Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereAnsøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk
Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen, Ulrik Sølgaard-Nielsen Styrelsen
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereGul serie: der, fik, vi, alle, lille, på, med, er, kan, jeg, ikke, du
Materialet består af 3 x 12 skridsikre gulvplader hver med ét af de 120 hyppige ord. Ordene er fordelt på tre serier Gul serie: der, fik, vi, alle, lille, på, med, er, kan, jeg, ikke, du Rød serie: mere,
Læs merePå jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
Læs merePrøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne
Læs mereÅrsafslutning i SummaSummarum 4
Årsafslutning i SummaSummarum 4 Som noget helt nyt kan du i SummaSummarum 4 oprette et nyt regnskabsår uden, at det gamle (eksisterende) først skal afsluttes. Dette betyder, at det nu er muligt at bogføre
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereLærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter
19. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Lærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter Elevernes faglige niveau fra folkeskolen er ikke højt nok, når de begynder på en erhvervsuddannelse.
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereStrukturerede tekstsamtaler
Strukturerede tekstsamtaler Udkast til evalueringsmateriale Indhold Tekst til førtest... 2 Tiger og ged jager bytte - sammen... 2 Tekst til eftertest... 3 Pas på der kommer tog!... 3 Læserollemetoden -
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereThe Halloween Wizard
The Halloween Wizard Niveau 5. klasse Varighed 4-6 Lektioner Om forløbet Forløbet The Halloween Wizard tager udgangspunkt i en historien om drengen Matty, der pludselig, efter eget udsagn, får magiske
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs mereTranskribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..
Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds.. Sådan, hvad skal vi overhovedet bruge uddannelse til, og hvad
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereGratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til
Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Et museum. Det var da vel løgn! Det var den årlige ud-i-det-blå
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereStatistikkompendium. Statistik
Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,
Læs mereSognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter.
Sognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter. Vi er faktisk ved at anskaffe én til kirken, - en hjertestarter - så vi kan sætte ind,
Læs mereOvervåget samvær. En pjece til forældre
Overvåget samvær En pjece til forældre 1 Hvad er overvåget samvær? Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Statforvaltningen, mens der er en professionel børnesagkyndig
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereLøntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet
A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereArealer under grafer
HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens
Læs mereDet siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration
Læs mereRapport om sprogholdningsundersøgelse i Odder
Rapport om sprogholdningsundersøgelse i Odder Begrundelse for indsamling i Odder Sprogbrugen i Odder er tidligere undersøgt af Magda Nyberg og Bent Jul Nielsen, der i perioden 1986-1989 foretog interview
Læs mereEvaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling
Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereAttituden tæller! Tekst og foto: Ole Steen Hansen
Attituden tæller! Greybird Pilot Academy skaber i samarbejde med konsulentfirmaet Pro Pilots en glidende overgang mellem uddannelsen og arbejdet som pilot. Det handler om at gøre fremtidens piloter mere
Læs meretre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. april 2016 Kirkedag: 1.s.e.påske/B Tekst: Joh 21,15-19 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 212 * 249 * 199,5 * 218 LL: 403 * 7 * 249 * 199,5 * 218 Der står
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereSkriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik
Skriftlig dansk 2014 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2014 (Ordinær)... 4 28.05.2014 (Ordinær)... 5 22.05.2014 (Netadgang)... 6 28.05.2014
Læs mereMellem minoritet og majoritet. Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder
Mellem minoritet og majoritet Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder Baggrund for undersøgelsen Fortælling og livshistorie Uddannelsesbiografier Spørgsmål vedrørende forholdet mellem
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereOplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser Indledende bemærkninger Forbehold Formål med oplæg Generelle indtryk Hvad siger andre data? Teoretisk begrundelse for fokuspunkter Fokuspunkter
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereA-KASSE. Brug dine muligheder. Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1
A-KASSE Brug dine muligheder Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1 Indhold Forord 3 Tag uddannelse 4 Uddannelsesmuligheder under ledighed 6 Sig ja til jobrotation
Læs mereXeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion
Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv
Læs mereWORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1
WORKSHOP BLIV FRI for ryg-problemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Bliv fri for rygproblemer med pilates Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have.
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereKonfirmationsprædiken: Store bededag
Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået
Læs mereIndhold. Vigtige pointer. Hvordan ser en god jobannonce ud? Gode råd til teksten
Indhold 3 4 6 Vigtige pointer Hvordan ser en god jobannonce ud? Gode råd til teksten Vigtige pointer Du skal se jobannoncen som en salgsannonce. Du skal sælge din arbejdsplads og den ledige stilling så
Læs mereTekster: 3. mos 19.1-2.9-18, Gal. 2. 16-21, Luk 10.23-37
Tekster: 3. mos 19.1-2.9-18, Gal. 2. 16-21, Luk 10.23-37 Salmer: Vejby 9.00: 749 I østen stiger 493 Gud Herren så 164 Øjne, I var lykkelige (Mel. Egmose) 518 På Guds nåde Lihme 10.30: 749 I østen stiger
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereTraditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,
Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og
Læs mereSorteringsmaskinen. Hej med dig!
Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereBørnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereMener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om reglerne for opkrævning af registreringsafgift,
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Tale Samrådsspørgsmål G 12. november 2014 J.nr. 14-4367518 Samrådsspm G Mener ministeren, at der er tilstrækkelig klarhed om
Læs mere