Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin juni 2010 Institution UCH Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX International økonomi A Niels Bentsen HH3a10 Lærebog Kureer og Lundgreen / International økonomi A, bind 1+2 / Kurlund 2006 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Økonomisk kredsløb og samfundsøkonomiske mål Prisdannelse Landeanalyse Husholdninger og virksomheder Globalisering og konkurrenceevne Internationale organisationer Offentlig sektor Handelsteori, internationale handelsmønstre og Danmarks rolle Penge og den finansielle sektor Valuta og forholdet til udlandet Arbejdsmarkedet og strukturpolitikker Produktion og nationalregnskabsbegreber Miljøøkonomi og udviklingsteori Metateori økonomiske skoler Side 1 af 14

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 1 Økonomisk kredsløb og samfundsøkonomiske mål Indhold Kapitel Kapitel 3 side Kapitel 18 Omfang 20 lektioner af 60 min (de fleste på år 1) Konjunkturer, pengekredsløb, international afhængighed, økonomiske begivenheder. introduktion til faget og metoden begreberne nettoeksportør og nettoimportør ulandenes og i landenes rolle i verdenshandlen privat sektor, offentlig sektor, pengestrømme Økonomiske hovedproblemer og opgaver Samfundsøkonomiske nøgletal: Arbejdsløshed; betalingsbalancens løbende poster; statens gæld; økonomisk vækst; inflation; statens regnskab (DAU). Inflationsforklaringer og typer. Definition af inflation Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks Konsekvenser af inflation Inflationstyper. Herunder især demand-pull inflation (efterspørgselsskabt). Vis i diagram cost-push inflation (omkostningsskabt). Vis i diagram Politikker, som kan dæmpe inflationen Deflation (Japan), Hyperinflation (Zimbabwe) Inflationen lige nu i DK og Europa Forelæsninger, øvelser, aktuelle artikler, afleveringsopgaver Side 2 af 14

3 Titel 2 Prisdannelse Indhold Kapitel 4 Omfang 25 lektioner af 60 min (år 1+2+3) Efterspørgselsfunktionen. Sammenhængen mellem pris og mængde Udbudsfunktionen Hvad kan få udbud og efterspørgsel til at ændre sig? Prisdannelse (ligevægtsprisen) Priselasticitet Hvad afgør elasticiteten? Uelastisk, neutralelastisk, elastisk? Hvad kan man bruge elasticiteter til? 4 specielle situationer: - minimalpriser - maksimalpriser - prisdannelse på offentlige ydelser (fx gratisydelser) - afgifter, som pålægges en vare herunder begrebet Afgiftsbelastning (afgifter belaster både udbyder og efterspørger afhængigt af prisfølsomheden) Forelæsning, øvelser, fremlæggelser, afleveringsopgaver. Side 3 af 14

4 Titel 3 Landeanalyse Indhold Kapitel 21 Kapitel 32 Omfang 20 lektioner af 60 minutter på år o BNP som velstandsmål. Vækstmodellen o Primære, sekundære og tertiære erhverv. Erhvervssektormodellen o Befolkningstilvækst og demografisk transition o Aldersfordeling og befolkningspyramider o Levestandard og HDI indeks o Makroøkonomiske nøgletal o Indkomstfordeling, Lorentz, GINI Landetyper (I-land, NAV, NIC, LDC) Projektarbejde, præmiekonkurrencer, elevfremlæggelser Titel 4 Husholdninger og virksomheder Indhold Kapitel 5 Omfang 16 lektioner af 60 minutter (år ) indkomstbegreber Indeksberegning forbrugerprisindeks Y = C + S forbrugskvoter, opsparingskvoter Marginale forbrugskvote og opsparingskvote Indkomstfordeling Lorentz og GINI (også i titel 3) Livsindkomster Virksomhederne i Danmark. Typer, størrelse, ejerskab. Forelæsning, øvelser, samarbejde med VØ Side 4 af 14

5 Titel 5 Globalisering og konkurrenceevne Indhold Kapitel 23 Kapitel 25 Oversigt fra World Economic Forum om DK s status vedr. konkurrenceevne. Oversigt fra med verdens mest globaliserede lande inkl. målemetode og faktorer, som indgår. Omfang 18 lektioner af 60 minutter. År Priskonkurrenceevnen (tre klassiske faktorer) Strukturel konkurrenceevne (en masse andre faktorer) Porters diamant. Indholdet af de 4 sider i diamanten er centralt stof Danmarks status jf. Michael Porter Industriblokke i Danmark Link til valuta Faktorer, som betyder noget for Danmarks status som et stærkt globaliseret land Årsager og konsekvenser af globalisering Link til ulande, migration og miljø Umiddelbare refleksioner (brain storming), forelæsninger, øvelser, Side 5 af 14

6 Titel 6 Internationale organisationer Indhold Kapitel 28 Kapitel 29 Filmen Den dyre støtte Besøg i parlamentet i Bruxelles & Strassbourg via Euroscola Besøg i FN Omfang 22 lektioner af 60 minutter (år 1 + 2) Forberedende arbejde til Euroscola Forberedende arbejde til USA turen og FN besøget EU's opbygning og institutioner Kommissionen, rådet, parlamentet Begivenheder i EU's historie, herunder afstemninger og optagelser af nye lande Rom traktaten, fælles akt, Maastricht, Amsterdam, Nice samt forfatningsændringen Direktiver, forordninger, beslutninger Det indre marked Landbruget og landbrugsstøtten konsekvenser af støtten med link til ulande og miljø afkobling og afvikling af støtten produktion, eksport, import. Økonomisk integration Tema om landbruget med mange vinkler og diskussioner. Elevfremlæggelser vedr. EU emner. Diskussion af EU som international organisation. Film og aktuelle indslag. Side 6 af 14

7 Titel 7 Offentlig sektor Indhold Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Udtræk fra / skatter, takster og bundgrænser Skattereformen 2010 Div. artikler Animation af finansloven ( Omfang 24 lektioner af 60 minutter (år 2 + 3) Offentlig sektor: o 3 formål med den offentlige sektor o 3 metoder til at formindske den offentlige sektor o stat, regioner og kommuner o aktuel debat: Den ny struktur (regioner og kommuner) o hvordan kan den offentlige sektor slankes? o Den off. sektors udgifter og indtægter i hovedtræk. Finansloven o Den danske velfærdsmodel. o Direkte og indirekte skatter o Progressive, degressive og lineære skatter o Skattetryk Statens regnskab marginal skat og incitamentstrukturen i DK. DAU saldo Bruttokassesaldo (og nettokassesaldo) Konsekvensen af fx + 10 mia på DAU og fx 80 mia på BKS Statens totale finansieringsbehov: Tre primære muligheder for finansiering Konsekvensen af finansieringen Statsregnskabets efterspørgselsvirkning Statsregnskabets likviditetsvirkning Statsgældens betydning og størrelse. Hvem skylder staten penge til? EU's krav til DK gennem vækst- og stabilitetspagten Finanspolitik: o Oversigt over politikker: penge- og finanspolitik (påvirker primært efterspørgslen) Side 7 af 14

8 valuta-, handels- og indkomstpolitik (påvirker primært konkurrenceevnen) arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik (påvirker primært strukturen) o Lempelig og stram finanspolitik o Hvordan fører man finanspolitik? o Hvad bliver konsekvensen af stram finanspolitik i DK? o Hvad bliver konsekvensen af lempelig finanspolitik i DK? o Multiplikatorvirkningen (tabel 16.2) o Finanspolitiske stabilisatorer (mindst tre stk.)! o John Meynard Keynes o Konsekvensen af finanspolitik ved lav kapacitetsudnyttelse (fx 1935) og ved høj kapacitetsudnyttelse (fx 2004). Vis i SU/SE diagram. o crowding out effekten (hvis man vil brillere ) Indkomstskat i Danmark o Bruttoindkomst, personlig indkomst, skattepligtig indkomst o Negativ kapitalindkomst, ligningsmæssige fradrag o Bruttoskat (arbejdsmarkedsbidrag) o Regions -, kommune- og kirkeskat o Bund-, mellem og topskat o Skatteloft o Skat i % af indkomst o Marginalskat o Kapitalpension og ratepension o Skattepolitiske indgreb (kartoffelkur, skattereform, pinsepakke, forårspakke 1.0 og 2.0 Forelæsning, øvelser, diskussioner. Side 8 af 14

9 Titel 8 Handelsteori, internationale handelsmønstre og Danmarks rolle Indhold Kapitel 22 Kapitel 23 Kapitel 26 Kapitel 27 Kapitel 28 side Omfang 18 lektioner af 60 minutter (år 3) Betalingsbalancen Betalingsbalancens opbygning De enkelte poster på betalingsbalancen (ikke i detaljer) Betalingsbalancens udvikling de seneste 25 år Konsekvenser af overskud og underskud på betalingsbalancen Hvordan kan de forskellige politikker påvirke betalingsbalancen Kapitalbalancen Udlandsgæld og international likviditet Danmarks handelsmønstre Danmarks samhandel med udlandet. Produktgrupper og samhandelspartnere. Kun i hovedtræk Importkvote og marginal importkvote Økonomisk integration Væsentligste arbejdsformer Handelshindringer Told (flere typer) Vis virkningen af told i et markedsdiagram (herunder kan begrebet overvæltning igen anvendes altså hvem der kommer til at lide under tolden (eksportøren eller køberen)). Den historiske betydning af told Importkvoter (vis også her virkningen af en sådan kvote i et markedsdiagram) Tekniske handelshindringer, subsidier, modkøb GATT og WTO. Spilleregler for WTO Tvistbilæggelsesorganet i WTO Handelssammenslutninger i verden Absolutte fordele Komparative fordele Faktorudrustningsteorien Efterspørgselsforhold (miljøafstand) Produktcyklusteorien Stordriftsfordele Produktdifferenceteorien (ikke omtalt direkte i bogen) Kritisk forholden sig til handelsteorierne. Forelæsning, øvelser, elevfremlæggelser Side 9 af 14

10 Titel 9 Penge og den finansielle sektor Indhold Kapitel 12 Kapitel 13 Udgivelser fra DN om rentesatser mv. Notat om kreditmultiplikatoren Omfang 12 lektioner af 60 minutter (år 3) Aktørerne på de finansielle markeder Begrebet penge Pengemængden Pengeinstitutternes pengeskabende evne Kreditmultiplikatoren (udleveret materiale) Seddelbrøk og kassekvote Obligationer - realkreditobligationer, statsobligationer - realkreditinstitutter - lån til bolig mv. (fast realkapital) - flere typer lån (20 eller 30 årigt lån, rentetilpasningslån, stående lån) - nominel rente, direkte rente, effektiv rente - faktorer, som påvirker kursen på obligationer - faktorer, som påvirker renteniveauet Aktier og aktiekurser Aktiekursindeks Nationalregnskabskassen De tre veje i nationalregnskabskassen BNI og NNI Forelæsning, øvelser, elevfremlæggelser Side 10 af 14

11 Titel 10 Valuta og forholdet til udlandet Indhold Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 14 Omfang 12 lektioner af 60 minutter (år 3) Begrebet en valutakurs Valutakurser er altid målt mod en anden valuta Konvertible valutaer Bretton Woods systemet Dollarens betydning for verdenshandlen Spekulation i valuta Prisdannelse på valuta (diagram) Hvad skaber efterspørgsel efter valuta? Hvad skaber udbud af valuta Fastkurs, delvis fast kurs, flydende kurs ØMU - Den fælles mønt ( ). Hvorfor? Fordele og ulemper - ERM II systemet - konvergenskravene (link til mange andre emner) Devaluering og revaluering (valutapolitik) Konsekvenserne af devaluering Begrebet effektiv kronekurs Betalingsbalancens opbygning De enkelte poster på betalingsbalancen (ikke i detaljer) Betalingsbalancens udvikling de seneste 25 år Konsekvenser af overskud og underskud på betalingsbalancen Hvordan kan de forskellige politikker påvirke betalingsbalancen Kapitalbalancen Udlandsgæld og international likviditet Danmarks samhandel med udlandet. Produktgrupper og samhandelspartnere. Kun i hovedtræk Importkvote og marginal importkvote Forelæsning, øvelser, elevfremlæggelser, eksperimenter Side 11 af 14

12 Titel 11 Indhold Kapitel 6 Kapitel 15 Kapitel 16 Arbejdsmarkedet og strukturpolitikker Omfang 12 lektioner af 60 minutter (år 3) To former for prisdannelse på arbejdskraft (løndannelse): Overenskomstforhandlinger og markedsmekanismen Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft Vis mindsteløn og dagpengesats i diagram. Hvilken konsekvens har disse? Hvorfor vender udbudskurven som den gør i et markedsdiagram Arbejdsstyrke, erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens Måling af arbejdsløshed Forskellige former for arbejdsløshed Begrebet fuld beskæftigelse Faktorer, der påvirker elasticiteten i efterspørgslen: - hvor arbejdskraft-intensiv er branchen - hvor høj priselasticitet har produktet - i hvilken grad kan arbejdskraft substitueres med andre produktionsfaktorer (fx teknologi) Faktorer, der påvirker elasticiteten i udbuddet: - hvor store adgangsbarrierer er der i branchen Arbejdsmarkedspolitik. 4 typer af arbejdsmarkedspolitik passiv og aktiv arbejdsmarkedspolitik strukturledighed indkomstpolitik (som ikke er strukturpolitik, men som sigter mod forbedring af konkurrenceevnen)! Erhvervspolitik defensiv erhvervspolitik picking the winners politik innovationspolitik Porters politik liberal politik Danmarks erhvervspolitik Forskning Forelæsning, øvelser, elevfremlæggelser, artikler Side 12 af 14

13 Titel 12 Produktion og nationalregnskabsbegreber Indhold Kapitel 3 Udleveret eksempel på en multiplikator Omfang 15 lektioner af 60 minutter (år 1 + 3) BNP Hvordan opgøres BNP Svagheder ved BNP som mål for velstand Grønt BNP PV, BVT og BFI Fra BNP til BVT og omvendt. Funktionel indkomstfordeling Årets priser, faste priser Indekstal BNP + M = C + I + X BNP + M X = C + I (indenlandsk anvendelse) Begrebet investeringer Bruttoinvestering = nettoinvestering + reinvestering (reinvestering = afskrivninger) Investering kan også være investering i øget varelager. Varelagre = flydende realkapital; Fast realkapital = bygninger & udstyr Multiplikatorvirkningen Definition af begrebet en multiplikator Eksempel på en multiplikator (udleveret materiale) Forelæsning, øvelser Side 13 af 14

14 Titel 13 Miljøøkonomi og udviklingsteori Indhold Kapitel 17 Kapitel 30 Kapitel 31 Omfang 5 lektioner af 60 minutter aktuelle miljøproblematikker mulige miljøpolitiske virkemidler på lokalt, nationalt og globalt plan Ulande, I lande og miljø Miljø og landbruget fattigdomscirklen Moderniseringsteorier -Rostows teori (med link til Riesman (psykologi) Afhængighedsteorier - Amins teori Bilateral og multilateral bistand Strategier for bistand (Trickle down, basic needs) Emnet har været en fast del af diskussionen over hele tredje år, men har ikke været genstand for faglige diskussioner. Titel 14 Metateori / økonomiske skoler Indhold Kapitel 19 Omfang 4 lektioner af 60 minutter Grundlaget for traditional økonomisk teori Merkantilisme Klassisk liberalisme Keynes Galbraith Monetaristerne Emnet har været en fast del af diskussionen over hele tredje år. Herunder links til USA, DK, finanskrisen mv. Side 14 af 14