Økonomisk Redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Redegørelse"

Transkript

1

2 Økonomisk Redegørelse August 1

3 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 1, 6 Albertslund T 3 73 F E Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K T 7 8 Omslag: Design Dialogue Foto: Trine Søndergaard Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: 1. Pris: 1 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

4 Forord Vi er ikke længere fanget i krisen vi er på vej ud af den. Produktionen stiger, næsten. personer er kommet i job det seneste år, og ledigheden er faldet. Dykker man dybere ned i tallene, er der flere gode nyheder. Spejlbilledet af højere beskæftigelse er blandt andet færre mennesker på førtidspension og efterløn blandt de personer, der er fyldt år. Flere mennesker med lange ledighedsforløb i bagagen har fået et arbejde. Og flere af de unge, som har fået kontanthjælp, er gået i gang med en uddannelse eller har fundet et arbejde. Det er tegn på, at vores reformer virker. Vi har i regeringen hele tiden arbejdet målrettet for at styre Danmark fri af krisen. Derfor har vi holdt hånden under beskæftigelsen i kriseårene. Derfor har vi styrket de offentlige finanser, så svigtende tillid til den økonomiske politik ikke bremsede genopretningen. Og derfor har vi gennemført reformer, som både kan bringe Danmark hurtigere ud af krisen og samtidig lægger sporene for holdbar vækst på længere sigt og dermed flere arbejdspladser og øget tryghed. Vi begynder nu at se resultaterne. Dansk økonomi er atter i fremgang, og vi forventer, at de positive takter vil fortsætte de kommende år. Vi tror ikke, at det kommer til at gå hurtigt, og det kan også være broget undervejs, men tendensen har pil opad. I år og næste år regner vi med, at væksten vil være stærk nok til at trække en fremgang i beskæftigelsen på godt. personer om året. Det er regeringens mål, at flere mennesker kommer i arbejde og på den måde kan forsørge sig selv og deres familie. Med regeringens reformer og de bedre konjunkturer er det realistisk, at vi kan nå målsætningen i Vækstplan DK om 1. flere private fuldtidsjob frem til. Margrethe Vestager konomi- og indenrigsminister

5

6 Indhold 1. Sammenfatning Det aktuelle konjunkturbillede Prognosen i hovedtræk Finanspolitikken og de offentlige finanser Flere i job Bilagstabel International økonomi Den internationale konjunktursituation Offentlige finanser Globale risici og ubalancer Finansielle markeder Rente- og valutaforhold Obligations- og aktiemarkeder Kreditudvikling Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Indkomster og formue Det private forbrug Boligmarkedet Erhvervsinvesteringer Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion, arbejdsmarked, løn og priser Produktion Arbejdsmarked Løn Priser Offentlige finanser og finanspolitik Den offentlige saldo Den strukturelle offentlige saldo Finanspolitikkens aktivitetsvirkning De offentlige udgifter De offentlige indtægter Den offentlige gæld Bilagstabeller Redaktionen er afsluttet den 1. august 1.

7

8 Oversigt over bokse 1. Sammenfatning Boks 1.1 Driftslofter for 18: Fortsat plads til vækst i det offentlige forbrug på,6 pct.... Boks 1. Indkomstoverførselsloft for 18: Der afsættes en større udsvingsbuffer for at håndtere usikkerhed International økonomi Boks.1 Ledighed og beskæftigelse i de kriseramte eurolande Boks. Sammensætningen af kinesisk vækst har betydning for Danmark Boks.3 ECB s gennemgang af de europæiske banker Finansielle markeder Boks 3.1 ECB s nye pengepolitiske tiltag... Boks 3. Aktivitetsvirkning af rentefaldet siden Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Boks.1 Udskudte skatter på husholdningernes formue... 7 Boks. Hvorfor stiger dankortomsætningen mere end det private forbrug? Boks.3 Forældrekøb i København... 8 Boks. Service kan forklare meget af faldet i investeringskvoten siden Boks. Russiske sanktioners betydning for Danmark... 9 Boks.6 Væksten i basisvareeksporten svækkes af en træg prisudvikling... 9 Boks.7 Overskuddet på handelsbalancen er betydeligt mindre, når der tages højde for konjunktur og energi Produktion, arbejdsmarked, løn og priser Boks.1 Nyt nationalregnskab ændrer niveauet for nominelt BNP og formentlig også realvæksten, men påvirker ikke vurderingen af tilstanden i dansk økonomi i nævneværdigt omfang... 1 Boks. Faldende produktion i Nordsøen trækker BVT ned Boks.3 Det er unge og ældre, der er kommet i beskæftigelse i løbet af Boks. Usikkerhed om udviklingen i arbejdstimer og gennemsnitlig arbejdstid i Boks. Virksomhederne har generelt ikke problemer med at rekruttere arbejdskraft Boks.6 Kontanthjælpsreformen har fået unge i beskæftigelse og uddannelse... 1 Boks.7 Flere dagpengeledige kommer i arbejde Boks.8 I nogle lande er der store forskelle på udviklingen i løn og medarbejderomkostninger Boks.9 Enhedslønomkostningerne for hele økonomien viser omtrent samme udvikling i lønkonkurrenceevnen som inden for fremstilling Boks.1 Det underliggende prispres er vokset det seneste år, men er stadig lavt Offentlige finanser og finanspolitik Boks 6.1 Skatteelementer i Vækstpakke Boks 6. Centrale opgørelser af den offentlige gæld... 17

9

10 Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Det aktuelle konjunkturbillede Fremgangen i dansk økonomi er fortsat ind i 1. Både efterspørgsel, produktion og beskæftigelse er vokset, og danske virksomheder og husholdninger er dermed godt på vej ud af krisen efter det globale tilbageslag i 8-9. Eksporten har været en væsentlig drivkraft gennem det seneste års tid. Højere efterspørgsel hos Danmarks primære samhandelspartnere har medvirket til at trække produktionen (BVT) i den private sektor (ekskl. råstofudvinding) op med godt ½ pct. i 1. kvartal i forhold til et år tidligere, jf. figur 1.1. Dermed er produktionen tilbage på samme niveau som i 7. Væksten i den samlede økonomi (BNP) har været mindre holdt nede af aftagende udvinding i Nordsøen. Men det kan ikke skygge for, at genopretningen af efterspørgsel og produktion er kommet godt i gang igen efter stilstanden i 11-1, hvor gældskrisen i euroområdet lagde en kraftig dæmper på dansk og international økonomi. Arbejdsmarkedet er fulgt med op. Beskæftigelsen er steget med næsten. personer det seneste år. Det dækker især over jobskabelse i de private serviceerhverv. Samtidig er der kommet flere ledige stillinger, og arbejdsløsheden er reduceret. Det har medvirket til en meget betydelig styrkelse af optimismen hos de danske familier siden sidste sommer. Figur 1.1 Vækst fra 1. kvartal 13 til 1. kvartal 1 Personer BNP Privat BVT ekskl. råstof Eksport Beskæftigelse ekskl. orlov (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Økonomisk Redegørelse August 1 9

11 Kapitel 1 Sammenfatning Forudsætningerne for fortsat fremgang vurderes at være til stede, og væksten i BNP skønnes at blive knap 1½ pct. i år og tiltage yderligere til pct. næste år. Det er på linje med den seneste vurdering i Økonomisk Redegørelse, maj 1, og afspejler, at konjunkturbilledet samlet set ikke har ændret sig væsentligt de seneste måneder. Prognosen indebærer en forholdsvis langsom genopretning af økonomien, hvor der fortsat vil være ledige ressourcer på arbejdsmarkedet til at sikre en holdbar fremgang i beskæftigelsen på henholdsvis 1. og. personer i 1 og 1. Et velfungerende arbejdsmarked og en ansvarlig økonomisk politik, der sikrer troværdighed om de offentlige finanser, er afgørende for den økonomiske genopretning og hastigheden af en normalisering af konjunkturerne. Der er i de seneste år gennemført en lang række initiativer for både at understøtte den økonomiske aktivitet og styrke fundamentet for vækst fremadrettet. Reformerne bidrager blandt andet til en øget arbejdsstyrke og produktivitet og understøtter muligheden for et holdbart opsving i dansk økonomi. Det er blandt andet også formålet med aftalen om Vækstpakke 1 fra juli. Finanspolitikken har i forlængelse af tilbageslaget i 8-9 været tilrettelagt med henblik på at sikre sunde offentlige finanser og samtidig understøtte vækst og beskæftigelse mest muligt inden for de finanspolitiske rammer, der følger af budgetloven, EU-henstillingen og EU s finanspagt. Danmark er nu ude af EU s procedure for uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Finanspolitikken vil fortsat blive planlagt i overensstemmelse med budgetloven og EUbestemmelser. I 1, hvor dansk økonomi endnu er et stykke fra at være oppe i fulde omdrejninger, udnyttes manøvremulighederne fuldt ud. Det strukturelle underskud skønnes at svare til grænsen i budgetloven, og det faktiske underskud skønnes at svare til grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten. I takt med at den økonomiske fremgang tager fart, vil der i de kommende år være behov for gradvist at normalisere den aktuelt lempelige finanspolitik og dermed nærme sig udgiftsniveauer, der er i overensstemmelse med finanspolitisk holdbarhed. Det er vigtigt for troværdigheden af den økonomiske politik, at finanspolitiske lempelser under lavkonjunkturer efterfølgende modgås af finanspolitiske stramninger, efterhånden som konjunkturerne bliver bedre. Normaliseringen af den lempelige finanspolitik skal også ses i lyset af den meget ekspansive pengepolitik, som blandt andet medfører ekstraordinært lave boligrenter. 1. Prognosen i hovedtræk Den ventede fremgang i dansk økonomi trækkes i første omgang især af stigende eksport i takt med en styrkelse af eksportmarkederne. Den private indenlandske efterspørgsel bidrager også, men ventes først for alvor at komme op i fart lidt senere, efterhånden som eksporten trækker beskæftigelsen, kapacitetsudnyttelsen og indkomsterne op, jf. figur Økonomisk Redegørelse August 1

12 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1. Bidrag til BNP-vækst Figur 1.3 Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet,, 3, 3,,,,, 1, 1,,, 1, 1, 1, 1, 1, 1,,,,,,,,, -, , -, , Eksport Indenlandsk efterspørgsel Euroområdet Øvrige samhandelspartnere Anm.: I figur 1.3 er handelsvægtet BNP opdelt i bidrag fra euroområdet og fra resten af Danmarks væsentligste samhandelspartnere. Kilde: Danmarks Statistik, IMF, EU-Kommissionen og egne beregninger. Fremgangen i udlandet er længst fremme hos flere vigtige samhandelspartnere, herunder USA, Storbritannien og Sverige, og opsvinget ser ud til at fortsætte i disse lande. I USA er væksten tilbage på sporet efter en midlertidig opbremsning i starten af året som følge af en usædvanlig hård vinter og stort træk på lagrene. I Storbritannien fortsætter opsvinget med uformindsket styrke. Svensk økonomi ser omvendt ud til at have tabt lidt tempo i første del af i år, men efter særdeles kraftig vækst i slutningen af sidste år. Bedringen i udlandet gælder også euroområdet, hvor genopretningen fortsætter. Det drives især af Tyskland, men også Spanien er kommet styrket ind i 1. Andre eurolande har sværere ved at få gang i væksten, herunder Italien og Frankrig. Selvom fremgangen er beskeden, er det indtrykket, at udviklingen i euroområdet er vendt. Indikatorer for forbruger- og erhvervstillid peger på, at stilstanden i. kvartal efterfølges af stigende aktivitet i andet halvår 1, hvor væksten også ventes at være tilbage i tysk økonomi. Bedringen i euroområdet som helhed kommer også til udtryk ved, at ledigheden ser ud til at have toppet, selvom den fortsat er på et meget højt niveau i mange eurolande. De seneste års strukturelle reformer og genopretning af ubalancer bidrager til, at væksten i euroområdet kan tiltage i de kommende år. Samlet indebærer udsigterne for udlandet, at væksten i handelsvægtet BNP hos Danmarks primære samhandelspartnere forventes øget fra 1,1 pct. i 13 til, pct. i 1 og,6 pct. i 1, jf. figur 1.3. Eksporten hjælpes også på vej af, at lønkonkurrenceevnen er blevet forbedret siden 8. Lønstigningerne herhjemme er fortsat mere afdæmpede end i udlandet, og der er aftalt begrænsede lønstigninger ved forårets overenskomstforhandlinger i den private sektor. Samtidig øges virksomhedernes konkurrencedygtighed blandt andet af de skattelettelser, der er en del af Vækstplan DK, og nye vækstinitiativer i Vækstpakke 1, der blev aftalt i sommer. Økonomisk Redegørelse August 1 11

13 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1. Finansiel opsparing og erhvervsinvesteringer Figur 1. Boligrenter af BVT i private erhverv Ikke-finansielle virksomheders opsparing Erhvervsinvesteringer (h. akse) af BVT i private erhverv Kort realkreditrente Lang realkreditrente Gnst. obligationsrente Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet, Reuters EcoWin og egne beregninger. Eksporten er med til at trække den indenlandske produktion og erhvervsinvesteringerne op. Erhvervsinvesteringerne er under krisen faldet til et meget lavt niveau, jf. figur 1.. I takt med at produktionskapaciteten udnyttes, øges behovet for nye investeringer. Virksomhederne har i de seneste år haft en stor opsparing, hvilket giver et betydeligt potentiale for et øget investeringsomfang, som også understøttes af de fortsat lave renter. Renterne har fortsat den faldende tendens i 1. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med yderligere pengepolitiske lempelser i euroområdet, der samtidig betyder, at renterne forventes at forblive lave i en længere periode. Det smitter også af på renterne herhjemme, herunder boligrenterne, som er historisk lave, jf. figur 1.. De lave boligrenter bidrager til at styrke boligmarkedet, hvor fremgangen fortsætter med stigende priser på både huse og lejligheder, jf. figur 1.6. Boligpriserne er særligt steget i og omkring de større byer, men der er nu også tegn på, at prisstigningerne er begyndt at brede sig ud i hele landet. Særligt kraftige stigninger ses på det københavnske ejerlejlighedsmarked. Der er dog stadig tale om forholdsvis begrænset handelsaktivitet både i København og resten af landet og der er endnu ingen tegn på, at priserne i hovedstadsområdet er ude af trit med fundamentale forhold, herunder en betydelig befolkningstilvækst. Det private forbrug har udviklet sig forholdsvis afdæmpet i første halvdel af 1, blandt andet i kraft af lavt energiforbrug som følge af en mild vinter samt et dyk i bilsalget i. kvartal (fra et meget højt niveau). Til gengæld er forbrugertilliden steget yderligere i de seneste måneder og er nået op på niveauet i 7, jf. figur 1.7. Forbruget ligger aktuelt lavt i forhold til de disponible indkomster, og husholdningerne synes at konsolidere sig forholdsvis meget. Det styrker omvendt muligheden for en mere holdbar fremgang i forbruget senere. Der ventes efterhånden at komme mere fart på privatforbruget, så det øges omtrent på linje med de reale disponible indkomster, som styrkes i år og næste år af blandt andet højere beskæftigelse. Fremgangen på boligmarkedet vil også efterhånden kunne smitte af på det private forbrug og boliginvesteringerne. 1 Økonomisk Redegørelse August 1

14 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.6 Boligpriser Figur 1.7 Forbrugertillid Indeks (6=1) Indeks (6=1) Nettotal Nettotal Enfamiliehuse Ejerlejligheder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. En meget lav inflation øger aktuelt forbrugsmulighederne i husholdningerne. Inflationen vil næste år blive holdt nede af tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften i medfør af aftalen om Vækstpakke 1. Det finansieres ved at forhøje bundskatten og reducere den grønne check. Samlet set har omlægningen således kun beskeden betydning for husholdningernes forbrugsmuligheder. På arbejdsmarkedet er beskæftigelsen steget med næsten. personer siden begyndelsen af 13. Især unge og ældre er kommet i beskæftigelse, jf. afsnit 1.. Beskæftigelsen ventes at stige yderligere i år og næste år, særligt i den private sektor. Årsvæksten i den private beskæftigelse skønnes at blive henholdsvis 17. og 19. personer i 1 og 1. Der ventes samtidig en stigning i den offentlige beskæftigelse, således at den samlede stigning i beskæftigelsen bliver henholdsvis 1. 1 og. personer i 1 og 1. Beskæftigelsen når dermed tilbage til niveauet i 6 før overophedningen af dansk økonomi, jf. figur 1.8. I de senere år er der gennemført en række reformer, som samlet set øger arbejdsudbuddet og de fremadrettede vækstmuligheder. Reformerne bidrager til et velfungerende arbejdsmarked, og beskæftigelsen vil i de kommende år kunne stige yderligere, uden at der opstår pres på arbejdsmarkedet på samme måde som i årene op til tilbageslaget i Korrigeret for lærerkonflikten i 13. Økonomisk Redegørelse August 1 13

15 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.8 Faktisk og strukturel beskæftigelse Figur 1.9 Bruttoledighed 1. personer 1. personer personer 1. personer Faktisk beskæftigelse Strukturel beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ledigheden er fortsat med at falde, og samlet set er bruttoledigheden reduceret med ca. 1. personer i første halvår af 1. En del heraf skyldes indfasningen af kontanthjælpsreformen, som teknisk har ført til en betragtelig reduktion i antallet af unge, ledige kontanthjælpsmodtagere, som registreres i statistikken. Men faldet afspejler også en øget beskæftigelse. Årsniveauet for bruttoledigheden ventes at falde yderligere til 16. personer i 1 i kraft af en fortsat fremgang i beskæftigelsen, jf. figur 1.9. Samme overordnede vækstbillede som i majredegørelsen Udvalgte nøgletal i prognosen findes i tabel 1.1, mens bilagstabellen indeholder en sammenligning med skønnene i Økonomisk Redegørelse, maj 1. Vurderingen af udsigterne for dansk økonomi er overordnet set uændret i forhold til Økonomisk Redegørelse fra maj. Efter en god start på året peger indikatorer på en vis afdæmpning i efterspørgslen og produktionen hen mod sommeren, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med udviklingen hos en række primære samhandelslande. Samlet set er det dog indtrykket, at udviklingen i første halvår har været på linje med det forudsatte i majvurderingen. Forudsætningerne for fortsat vækst gennem resten af året og i 1 vurderes heller ikke at være ændret væsentligt. Forventningsindikatorer peger generelt på stigende aktivitet både herhjemme og i udlandet, og der er ikke opstået nye forhold, som grundlæggende skulle ændre udsigterne for 1. Skøn for væksten i BNP er på den baggrund fastholdt, mens der er sket mindre justeringer i sammensætningen af væksten i efterspørgslen. Væksten i det private forbrug skønnes at blive lidt lavere i år, mens forventningerne til investeringerne og særligt eksporten er opjusteret. Det afspejler helt overvejende nye oplysninger om udviklingen i den forløbne del af året. Udviklingen på arbejdsmarkedet har været lidt bedre end tidligere ventet, og årsvæksten i den private beskæftigelse er opjusteret med omkring. personer i både 1 og 1 i 1 Økonomisk Redegørelse August 1

16 Kapitel 1 Sammenfatning forhold til vurderingen i maj. Tilsvarende ventes ledigheden at falde lidt mere end tidligere ventet. I forhold til vurderingen i maj er risikobilledet heller ikke væsentligt ændret. Genopretningen i euroområdet fortsætter, men er stadig skrøbelig. Bliver fremgangen svagere end forventet, vil det også kunne smitte af på dansk økonomi. De geopolitiske spændinger i tilknytning til situationen i Ukraine er øget de seneste måneder. Der er iværksat skærpede sanktioner mod Rusland, og Rusland har indført modsanktioner, der blandt andet vil påvirke eksporten af fødevarer. Betydningen for den samlede danske eksport og vækstudsigterne er begrænset, men en yderligere eskalering af situationen vil kunne have afledte konsekvenser for dansk økonomi, herunder gennem øget usikkerhed. Den usikkerhed, der er knyttet til prognosen, går ikke kun i negativ retning. Fremgangen i den indenlandske efterspørgsel er fastlagt forholdsvis forsigtigt og kan vise sig at blive stærkere. Det skal især ses på baggrund af et betydeligt potentiale for stigning i især erhvervsinvesteringer. Nyt nationalregnskab vil ikke ændre på vurderingen af konjunkturer og vækstudsigter Den 1. september 1 offentliggør Danmarks Statistik et nyt hovedrevideret nationalregnskab, som implementerer nye fælleseuropæiske standarder. Det nye nationalregnskab indeholder samtidig en revision af kilder og metoder. De foreløbige opgørelser peger på, at niveauet for nominelt BNP vil blive oprevideret i det nye nationalregnskab. Danmarks Statistik har endnu ikke fremlagt oplysninger om, hvordan hovedrevisionen samlet set vil påvirke realt BNP og dermed den reale BNP-vækst. Samtidig med revisionen indføres tillige en ny output-baseret opgørelse af realvæksten i den offentlige produktion baseret på udviklingen i mængdeindikatorer. Foreløbige beregninger tyder på, at væksten i det reale offentlige forbrug, og dermed alt andet lige også realvæksten i BNP, vil være højere i det hovedreviderede nationalregnskab. Den nye opgørelse af det offentlige forbrug påvirker ikke i sig selv niveauet for de offentlige indtægter eller udgifter, jf. afsnit 1.3. Det gælder også udgiftslofterne, der sætter de øvre rammer for de offentlige udgifter. Hovedrevisionen af nationalregnskabet forventes i udgangspunktet ikke at give anledning til et væsentligt andet syn på dansk økonomis tilstand eller på den udestående genopretning. Det skyldes, at nationalregnskabsrevisionen som udgangspunkt ikke indeholder ny information om kapacitetspresset. Økonomisk Redegørelse, maj 1, indeholder modelberegninger af alternative forløb for den økonomiske udvikling under forskellige forudsætninger om væksten i udlandet og den indenlandske efterspørgsel. Økonomisk Redegørelse August 1 1

17 Kapitel 1 Sammenfatning Tabel 1.1 Udvalgte nøgletal Realvækst, pct. Privat forbrug -,1,1 1,3,1 Offentligt forbrug,,7 1,3,8 Offentlige investeringer 7,7 -,7 1,8 -,6 Boliginvesteringer -8, -, 3,3, Erhvervsinvesteringer,8,7 1, 6, Lagerændringer (pct. af BNP) -,3,,,1 Eksport af varer og tjenester, 1,,3,8 Import af varer og tjenester,9 1,,8,3 BNP -,, 1,, Niveau, pct. af BNP Offentlig saldo -3,9 -,9-1, -3, Betalingsbalancen 6, 7,3 7, 7,1 Niveau, 1. personer Bruttoledighed (årsgennemsnit) Arbejdsstyrke, i alt Beskæftigelse (ekskl. orlov), i alt Beskæftigelse korrigeret for lærerkonflikt Stigning, pct. Huspriser (enfamiliehuse) -3,,7 3, 3, Forbrugerprisindeks,,8,8 1, Timefortjeneste i privat sektor (DA s StrukturStatistik), 1, 1,8, 16 Økonomisk Redegørelse August 1

18 Kapitel 1 Sammenfatning 1.3 Finanspolitikken og de offentlige finanser Selv om der nu er mere tydelige tegn på fremgang, er der fortsat ledige ressourcer i økonomien og et mærkbart outputgab. Med finanslovforslaget for 1 er finanspolitikken på den baggrund tilrettelagt, så den fuldt ud udnytter manøvremulighederne og går helt til grænserne i budgetloven og Stabilitets- og Vækstpagten. Således forventes et strukturelt underskud på ½ pct. af BNP i 1 og et faktisk underskud på 3 pct. af BNP. I 1 ligger de offentlige udgifter til forbrug og investeringer fortsat på et højt niveau både i et historisk perspektiv og i forhold til, hvad der holdbart er finansieret fremadrettet. Samtidig er pengepolitikken ekstraordinært lempelig og boligrenterne meget lave. I takt med at den økonomiske fremgang ventes at tage yderligere fart over de kommende år, vil der være behov for at gøre fremskridt mod det mellemfristede mål om mindst strukturel balance i, der er foreneligt med finanspolitisk holdbarhed. Tilpasningen mod strukturel balance i understøttes af, at der med budgetloven er indført et nyt udgiftspolitisk regime med -årige rullende udgiftslofter. I tilknytning til finanslovforslaget for 1 fremsættes lovforslag om udgiftslofter for 18. Udgiftslofterne fastlægges med udgangspunkt i et opdateret mellemfristet forløb, der tager afsæt i den nye konjunkturprognose. Det opdaterede - forløb opfylder målet om mindst strukturel balance i, finanspolitisk holdbarhed og løbende overholdelse af budgetlovens strukturelle underskudsgrænse. Finanspolitik og offentlige finanser i 1-1 Finanspolitikken har i kriseårene efter tilbageslaget i 8-9 været tilrettelagt med henblik på at understøtte økonomien mest muligt inden for de finanspolitiske rammer, der er givet ved EU s regler og budgetloven, som blev vedtaget i 1. Også for 1 er manøvrerummet i finanspolitikken udnyttet fuldt ud med et skønnet strukturelt underskud på ½ pct. af BNP svarende til grænsen i budgetloven. Med finanslovforslaget for 1 prioriteres en samlet vækst i det offentlige forbrug på,8 pct. og et fortsat højt niveau for de offentlige investeringer. Med Vækstpakke 1 fortsættes indsatsen med at øge produktivitet og velstand i Danmark. Vækstpakken er fuldt finansieret på både kort og langt sigt. Det offentlige underskud skønnes at udgøre 3, pct. af BNP i 1 svarende til grænsen for faktiske underskud i EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Når der ses bort fra ekstraordinære indtægter knyttet primært til omlægning af kapitalpensioner i 13 og 1, lå underskuddet i 13 tæt på 3-procents grænsen, og det skønnes fortsat at være tilfældet i 1, jf. figur 1.1. De offentlige underskud skal desuden ses i lyset af, at udgiftspolitikken i en årrække har været lempelig både i et historisk perspektiv og i forhold til, hvad der holdbart kan finansieres fremadrettet, jf. figur Det høje offentlige forbrugs- og investeringsniveau gennem kriseårene har isoleret set været med til at holde hånden under økonomien, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at der er fremrykket en række investeringer til perioden 1-1. Økonomisk Redegørelse August 1 17

19 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.1 Faktisk saldo Figur 1.11 Offentligt forbrug og offentlige investeringer er fortsat lempelige målt i niveau af BNP af BNP af strukturelt BNP af strukturelt BNP Faktisk saldo Faktisk saldo ekskl. særlige midlertidige indtægter Offentligt forbrug og offentlige investeringer Holdbart -niveau, 1- Anm.: I figur 1.1 er den faktiske saldo ekskl. særlige midlertidige indtægter korrigeret for engangsindtægter fra omlægning af eksisterende kapitalpensioner, omtegning af gennemsnitsrenteprodukter samt fremrykkede ordinære indtægter fra kapitalpensioner. Kilde: Danmarks Statistik, -forløb, august 1 og egne beregninger. Det strukturelle underskud skønnes som nævnt til, pct. af BNP i 1 svarende til grænsen i budgetloven. Det indebærer en forbedring af den strukturelle saldo fra 1 til 1, idet skønnet for det strukturelle underskud i 1 er opjusteret til ca.,8 pct. af BNP, jf. figur 1.1. Finanspolitikken for 1 blev planlagt inden for rammerne af budgetloven ved fremsættelsen af finanslovforslaget for 1 og ved vedtagelsen af finansloven for 1. Den efterfølgende opjustering af det strukturelle underskud i 1 skal navnlig ses i lyset af en nedjustering af personskatteindtægterne afledt af øgede skattefradrag for pensionsindbetalinger og lavere skattepligtige pensionsudbetalinger i forhold til det forudsatte ved tilrettelæggelsen af finanspolitikken for 1, jf. kapitel 6 og Økonomisk Redegørelse, maj 1. Denne udvikling hænger blandt andet sammen med, at alderspensionsordningen ikke har fået den ventede udbredelse, og i sammenhæng hermed er pensionsopsparingen i højere grad end forventet blevet placeret i ordninger med skattefradrag for indbetalingerne og beskatning af udbetalinger. De tilkomne oplysninger er indregnet i det skønnede strukturelle underskud for 1. Målt i forhold til det lempelige niveau i 11 bidrager finanspolitikken og en række øvrige politiske tiltag fortsat til at understøtte BNP-niveauet i 1 svarende til,1 pct. af BNP, jf. figur Det positive bidrag afspejler, at der er gennemført en række politiske tiltag, som understøtter aktiviteten uden direkte at påvirke de offentlige finanser. Disse tiltag opvejer i 1 virkningen af, at de offentlige finanser er konsolideret fra 1 til 13 i overensstemmelse med EU-henstillingen, som blev ophævet i juni 1. I 1, hvor BNP-væksten ventes at stige til pct., aftager virkningen af de gennemførte lempelser, herunder fremrykningerne af investeringer. Målt i forhold til det lempelige niveau i 11 vurderes finanspolitikken og de øvrige tiltag, der er gennemført siden 1, at virke dæmpende i 1, jf. kapitel 6. Den gradvise tilbagetrækning af de foretagne finanspolitiske 18 Økonomisk Redegørelse August 1

20 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.1 Strukturel saldo Figur 1.13 Aktivitetsvirkninger af finanspolitikken og øvrige tiltag gennemført fra og med 1 af BNP, af BNP, af BNP,8 af BNP,8, -,, -,,6,,,3,1, -,,6,, -1, -1,,, -1, Budgetlovens underskudsgrænse -1, -, -, -, -, -, -, -,6 -,6 -, , -, ,8 Finanspolitik Øvrige investeringer Anm.: I figur 1.13 dækker øvrige investeringer over investeringer, som følger af energiaftalen, politisk aftalte stigninger samt fremrykninger af renovering af almene boliger i regi af Landsbyggefonden, et løft af klimainvesteringer på spildevandsområdet i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 13 samt fremrykning af aktiviteter i Femern Bælt som aftalt i forbindelse med Vækstplan DK. I figur 1.13 angiver tallene over søjlerne den samlede virkning af finanspolitik og øvrige investeringer. Kilde: Danmarks Statistik, -forløb, august 1 og egne beregninger. og økonomisk-politiske lempelser vurderes overordnet at være afstemt med de tiltagende vækstudsigter og fortsat lave renter. Den lempelige pengepolitik bidrager fortsat væsentligt til den økonomiske aktivitet. Faldet i renterne siden 11 skønnes under usikkerhed at understøtte BNP-niveauet med op mod 1½ pct. af BNP i 1, jf. kapitel 3 (boks 3.). Målt i forhold til det lempelige niveau i 11 bidrager finanspolitikken og de meget lave renter således samlet set til at understøtte aktiviteten i dansk økonomi i 1. I takt med at den økonomiske fremgang tager yderligere til, og konjunkturerne i dansk økonomi gradvist genoprettes, er det centralt, at der gennemføres en fortsat normalisering af finanspolitikken med henblik på at mindske de offentlige underskud og gøre fremskridt mod kravet om mindst strukturel balance i. I den genopretningsfase, som dansk økonomi nu er inde i, er det således hensigtsmæssigt, at finanspolitikken i de kommende år bliver mindre lempelig, det vil sige gradvist strammes. Det kan være med til at understøtte et holdbart opsving, så risikoen for en situation med overophedning af økonomien som fx i midten af erne kan mindskes. Forløb til og udgiftslofter for 18 Med budgetloven er der indført konkrete og bindende -årige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne skal understøtte, at de offentlige finanser udvikler sig inden for de mellemfristede planers målsætninger for de offentlige finanser, herunder finanspolitisk holdbarhed og mindst strukturel balance i. Udgiftslofterne fastsættes med afsæt i en fremskrivning af dansk økonomi, hvor budgetlovens grænse for strukturelle underskud på ½ pct. af BNP og det mellemfristede mål om strukturel Økonomisk Redegørelse August 1 19

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 13 Økonomisk Redegørelse August 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 14 www.oim.dk Økonomisk Redegørelse Maj 14 Økonomisk Redegørelse Maj 14 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Budgetoversigt 2 August 2014

Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 Budgetoversigt 2 August 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse August 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april

Flere konkurser og tvangsauktioner i april Industriproduktionen steg i marts Salget af personbiler steg i april Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens tema I Vækstpakke 214: Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst Ugens tema II OECD: Udsigt til positiv vækst i Eurozonen i 214 og 2 Ugens tendens

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere