OM PIKETTYS KAPITALISMEKRITIK
|
|
- Fredrik Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon juli 2014 OM PIKETTYS KAPITALISMEKRITIK Resume: Thomas Piketty har vakt opsigt med især sine forudsigelser om voksende ulighed, og hastigere voksende formuer end indkomster, herunder formuer fra arv. Dette essay diskuterer forudsætningerne for fremskrivningen, som er langt mindre sikker, end Piketty ofte giver indtryk af. Og selv om formuerne måtte vokse som forudsagt, kan Piketty ikke underbygge sin store fortælling om, at demokratiet er truet. Endelig vil hans forslag til meget voldsomme indkomst- og formueskatter få negative økonomiske konsekvenser for ikke bare opsparere, men også lønmodtagerne. Essayet tilstræber ligesom Pikettys Capital in the 21st Century at være generelt tilgængeligt. Vækstteori er en vigtig del af økonomisk teori. Det er en metode til at holde styr på sin tænkning. Det handler om, hvordan nogle få centrale størrelser må bevæge sig afhængigt af hinanden over tid f.eks. forholdet mellem befolkningsudvikling, opsparing, investeringer og indkomst. Men vækstteori kan også let forføre. En lille ændring i systemet kan ændre konklusionerne radikalt. Nogle af økonomisk teoris store pionerer var offer for dette problem. Thomas Malthus (1798) forudså som bekendt, at befolkningsudviklingen ville overhale produktionen og på et tidspunkt ende i forarmelse. Siden 1800 er verdens befolkning vokset syv gange, men produktionen er vokset 200 gange. Verden er i den grad brudt ud af den cirkel, Malthus mente at kunne observere. David Ricardo (1817) forudså, at jordejernes andel af indkomsten ville fortrænge aflønningen af arbejdskraft og maskiner. Antallet af mennesker og maskiner kan vokse med tiden, men mængden af jord er givet. Han ville have haft ret, hvis ikke jordens produktivitet var eksploderet. Karl Marx (1867) forudså, at aflønningen af kapital vil fortrænge aflønningen af arbejdskraft, der derfor har udsigt til lønninger faldende mod eksistensminimum. Han overså den stigning i arbejdskraftens produktivitet, som bl.a. mere kapital har ført med sig. I nyere tid forudså en af den formelle vækstteoris grundlæggere, Roy Harrod (1939), at det økonomiske system ville udvise stor ustabilitet, fordi investeringsbehovet er givet af udbuddet af arbejdskraft, mens opsparingen svinger med indkomsten. Investeringer og opsparingen vil derfor i bedste fald balancere på en knivsæg og let kunne bringes ud af ligevægt. Denne kaotiske forudsigelse forsvandt med erkendelsen af, at kapital og arbejdskraft ikke behøver at blive brugt i et fast størrelsesforhold. Og vækstteori som planlægningsredskab kan gå helt galt. Indiens ulykkelige erfaringer med økonomisk planlægning frem til reformperioden var i høj grad hæftet op på vækstteori. Pikettys (2014) meget omtalte teorier er også hægtet op på vækstteori. Hvor meget støtter henholdsvis afsporer det ham? Svaret må falde i flere afdelinger. Den fundamentale kritik Hans fundamentale kapitalismekritik er udpenslet i to vækstteoretiske ligninger (henholdsvis en identitet der altid er opfyldt og en såkaldt steady state-betingelse, som under givne forudsætninger er opfyldt på lang sigt). Hvis man omordner de to en smule, kan kapitalismens kontraktion (som nok snarere er et dilemma) siges meget enkelt: På den ene side afhænger forrentningen af kapital negativt af opsparingskvoten. Falder opsparingskvoten, stiger renten. På den anden side afhænger formuekvoten (den samlede kapital i procent af BNP) positivt af opsparingskvoten. Stiger opsparingen, øges formuekvoten. Men Piketty går ind for så lav en rente CEPOS Landgreven 3, København K
2 og formuekvote som muligt. Deraf kontradiktionen, for de har det som følge af de to love med at bevæge sig i hver sin retning 1. Hvor stort er det problem så, som Piketty peger på?? Det handler både om størrelsesordener og om de postulerede konsekvenser. Lad os først se på størrelsesordenerne. Hvor meget vil formuekvote og arv vokse? Renten er især et problem for Piketty, hvis den er væsentligt højere end den økonomiske vækst (eller: r>g). Og forskellen mellem rente og vækst, mener han, bliver større. Dels fordi renten på den ene side næppe vil falde meget, dels fordi den økonomiske vækst formodes at være aftagende. Begge dele er dog som han erkender gætværk. Der er økonomer, som deler troen på, at den langsigtede vækst er aftagende (f. eks. Robert Gordon). Der er nogle, som forudser en lidt længere, men dog kun midlertidig opbremsning (f.eks. Tyler Cowen). Og der er nogle, som argumenterer for, at en vækstacceleration allerede er i gang eller forestående (f.eks. Robin Hansen, som henviser til effekten af Moores Lovs stadigt faldende priser på computerkapacitet). Hvem har ret? Det ved først de økonomiske historikere en gang ude i fremtiden. Også antagelsen om relativt stabil, høj realrente er langt fra sikker. Piketty siger selv, at vi har haft en midlertidig lav formuekvote i det tyvende århundrede, fordi verdenskrigene og depressionen ødelagde en del af kapitalapparatet. Men det taler for, at der er en betydelig risikopræmie i renten og også en betydelig risiko for, at investorerne aldrig kommer til at se det fulde afkast. Renten i dag afspejler således investorernes forventning om igen at kunne komme til at lide store tab som i det 20. århundrede. Enten kommer det til at holde stik, eller også vil investorerne begynde at forlange en lavere risikopræmie. Man kan altså ikke se det nuværende renteniveau som udtryk for et permanent, sikkert afkastniveau. Piketty forudser en markant stigning i formuekvoten, før den falder til ro 2. Med det afhænger i høj grad af de antagelser, han gør sig om opsparingsadfærden. Det vil dog sige: Der er ikke meget adfærd hos Pikettys opsparere. Han forudsætter blot, at nettoopsparingen udgør en konstant andel af indkomsten. Denne antagelse har vakt markant kritik. Per Krusell og Tony Smith (2014) 3 anfører, at den ikke passer med en forudsætning om nyttemaksimerende individer eller den faktiske empiriske virkelighed i USA. Vækstteoriens standardantagelse om konstant bruttoopsparingsandel er langt mere plausibel. Bruttoopsparingen vil sige opsparingen før afskrivninger, mens netto-opsparing er efter afskrivninger. Når formuen vokser hurtigere end indkomsten, gør afskrivningerne det normalt også, og derfor skal bruttoopsparingen altså vokse mere end indkomsterne for, at nettoopsparingen vokser i takt med indkomsten. Forskellen mellem at holde brutto- eller nettoopsparingen som konstant andel af indkomsten får især stor betydning, hvis væksten falder (en konsekvens af Pikettys teori er, at al indkomst ville blive opsparet, hvis den økonomiske vækst hørte op). Ved konstant bruttoopsparingskvote vil faldende økonomisk vækst også medføre stigende formuekvote, men ikke i nær samme grad som i Pikettys historie. 1 Fo r d e m a t em a t isk in t er e sser ed e: Pik etty o p e r er er m ed t o fu n d a m en t a le lo v e : α = r β o g β = s/ g, h vo r α e r k a p it a lk vo t en, β er fo r m u e k vo t e n, r er r en t e n, s er o p sp a r in gsk vo t en o g g er en u d efr a giv et v æ k st i a r b ejd sk r a ft en s p r o d u k t ivit et. Om o r d n d e t o lo ve, o g d et giv er : r = αg/ s o g β = s/ g (fo r t sa t ). Det se s, a t r en t en fa ld er, m en fo r m u ekvo t en ø ge s, h v is s st iger. Egen t lig p å v ir k er g o gså d e t o stø r r e lser fo r sk elligt, m en d a Pik etty er o p t a ge t a f, o m sp æ n d e t m e lle m r o g g ø ges, er d ilem m a et ik k e så st o r t fo r så vid t a n gå r g. 2 Ifø lge d et cen t r a le sce n a r io vil fo r m u ekvo t en glo b a lt vo k se fr a k n a p 4,5 t il 5 i (sa m m e n ive a u so m i ) o g t il 6,5 i Is Pik etty s Seco n d La w o f Ca p it a lism Fu n d a m en t a l? Wo r k in gs p a p er ( ). h t t p :/ / a id a.wss.y a le.e d u / sm it h / p ik etty 1.p d f 2
3 Samlet er det altså langt fra givet, at spændet mellem rente og økonomisk vækst vil stige eller formuekvoten stige voldsomt. Piketty garnerer da også sine ellers ret kategoriske erklæringer med enkelte, spredte forbehold. F.eks. kalder han først spændet mellem rente og vækst for fundamental forces of divergence, men modererer så med sætningen the risk of divergence is very high (2014, p. 25), og altså ikke naturgiven. Konsekvenser af stigende formuer Og lad os så se på de postulerede konsekvenser af stigende formuekvote og øget spænd mellem rente og vækst. Altså: Selv om Piketty måtte ende med at få ret i, at det går i den retning, er det så et problem? Piketty peger på især tre ting. For det første kan det medføre stigende ulighed. Der har navnlig i USA været fokus på uligheden, fordi det i forvejen optager den amerikanske venstrefløj. Det forekommer dog ikke at være Pikettys største bekymring, specielt ikke i hans akademiske papir (2010) 4, som udfolder det faglige grundlag for bogen. Det er samtidig heller ikke givet, at uligheden vil stige, selv om formuekvoten gør. Her er Piketty igen ude i formodninger. Kapitalindkomst er generelt mere skævt fordelt end arbejdsindkomst, anfører han. Men det behøver ikke være sådan ved yderligere opsparing og slet ikke, hvis man ser på indkomsterne over et helt liv 5. Større udbredelse af arbejdsmarkedspensioner som i Danmark og mindre vægt på pay-as-you-gooverførselssystemer vil betyde mindre spredning i indkomster fra kapitalafkast. Det bør samtidig erindres, at alle jo har adgang til at spare op og få adgang til renten af kapitalafkast (modsat hos den elementære Marx, hvor der ikke er plads til at spare op af en subsistensløn). Opsparing er et individuelt valg. Endvidere er det som bl.a. Larry Summers (2014) 6 har påpeget ikke plausibelt, at kapitalindkomsten kommer til at stige mere end lønindkomsten. Faktisk anvender Piketty selv i sit akademiske papir en model, hvor forholdet mellem kapitalafkast og lønindkomst er konstant, uanset hvor stort kapitalapparatet er. I teknisk jargon er der tale om en såkaldt Cobb-Douglasproduktionsfunktion, som har vist sig bemærkelsesværdigt god til at beskrive faktiske økonomier over lange stræk. I en Cobb-Douglas-verden vil øget kapitalapparatet få kapitalindkomst og lønindkomst til at stige lige meget. Og da lønindkomsten er den største klump af de to, vil hovedparten tilfalde lønmodtagerne (i Danmark omkring to tredjedele). Piketty henviser dog til, at lønmodtagernes andel af indkomsten har været vigende gennem nogle årtier i bl.a. USA. Men her skal man huske på, at det er målt før afskrivninger. Det, der er til overs til kapitalejerne, er afkastet minus afskrivninger. Selv hvis uligheden alligevel måtte komme til at stige, må man spørge sig, om det er noget problem. Der er ikke - som en del ellers tror - tale om, at de rigere bliver rigere og de fattigere bliver fattigere. Ved stigende kapitalindkomster bliver alle rigere. Det erkender Piketty (2014, p. 167): In one respect, this is good news: capital is potentially useful to everyone, and provided that things are properly organized, everyone can benefit from it. Men: 4 On t h e Lo n g -Ru n Evo lu t io n o f In h er it a n ce: Fr a n ce Wo r k in g p a p er h t t p :/ / p ik etty.p se.en s.fr / files/ Pik etty WP.p d f 5 Det er n a t u r ligt, a t k a p it a lin d k o m st er m er e sk æ vt fo r d elt o v er livet en d a r b ejd sin d k o m st er. De t t a ger t id a t sp a r e o p, så d er fo r v il k a p it a lin d k o m st en t o p p e o m k r in g p en sio n sa ld er en. I en b e fo lk n in g, h v o r a lle va r h e lt en s, o g t jen t e o g sp a r ed e p r æ cis d et sa m m e o v er livsfo r lø b e t, ville k a p it a lin d k o m st er n e d er fo r v æ r e u en s p å e t giv en t t id sp u n k t, a len e fo r d i fo lk h a r fo r sk ellig a ld er. 6 Th e In eq u a lit y Pu zzle. Dem o cr a cy n o 3 3 su m m er h t t p :/ / e m o cr a cy jo u r n a l.o r g/ 3 3 / t h e -in e q u a lit y -p u zzle.p h p?p a ge=a ll 3
4 In another respect, however, what this means is that the owners of capital for a given distribution of wealth potentially control a larger share of total economic resources. In any event, the economic, social, and political repercussions of such a change [stigende formuekvote] are considerable. Her nærmer vi os altså Pikettys centrale ærinde. Piketty forudser således for det andet, at en voksende del af indkomsterne vil komme fra arv. Det ser han som et meget stort problem, fordi arv ikke på samme måde som løn fra arbejde og aflønning af entreprenørskab er "fortjent". Men det er langt fra givet, at indkomsterne fra arv vil komme til at stige. Det sker kun, hvis folk vælger at efterlade sig mere. Hos Piketty sker det dog (som hovedregel) ved blot at antage, at folk lader en bestemt andel af deres formuer gå i arv. Denne antagelse er specielt ikke plausibel, når indkomsterne vokser langsommere end formuerne 7. Endvidere gælder det som før, at adgangen til at spare op og efterlade sig formue er ens for alle. Det er ikke forbeholdt en bestemt klasse. Det er heller ikke nødvendigvis - som Piketty ellers antyder - bestemte familiers formuer, som vil brede sig mere og mere: Moderne kapitalisme er en proces af kreativ destruktion, hvor personers formuer skabes og tabes. Samtidig er politik som det tyvende århundrede illustrerer en risikabelt proces på længere sigt, der kan lede til sjældne, men store formuetab som følge af bl.a. politiske omvæltninger og krig. Desuden har arvingerne det med at blive flere og flere, som generationerne går. Og endelig er det en udbredt praksis for ejere af meget store formuer at donere en stor del til fonde med velgørende formål, så allerede de kommende generationer bliver mindre formuende. En anden vigtig faktor for forudsigelsen om den øgede arveformue er Pikettys antagelse om, at den økonomiske vækst løjer af. Hvis man skal se hvorfor, så prøv at antage det ekstreme tilfælde, hvor al fremtidig produktion går i stå. Her ville vi være henvist til alene at leve af tidligere generationers opsparing (modsat tilfældet, hvor væksten var så kraftig, at gammel formue var for pilespidser at regne i forhold til moderne produkter). Så væksten spiller en rolle for arv og formuedannelse, men som sagt er det langt fra givet, at den er ved at miste damp. Er det ikke tilfældet, vil det ikke gå med formuerne og indkomsterne fra arv, som Piketty forudser. Helt grundlæggende må man stille spørgsmålstegn ved Pikettys ringe underbyggede normative teori om, at arv er "ufortjent". Arvingerne kan måske siges at være heldige, men pointen er, at den er fortjent af den, der har skabt indkomsten. Hvorfor skulle det være et mindre nobelt motiv at begunstige sine efterkommere end at forbruge sin indkomst selv? Konsekvensen af at begrænse adgangen til at efterlade sig arv vil i hvert tilfælde være den samme som ved at begrænse adgangen til at forbruge af "fortjent" indkomst: Der vil blive mindre produktiv og entreprenant økonomisk aktivitet. Beskatning hæmmer aktiviteten, uanset hvad motivet for at tjene entreprenant indkomst måtte være og uanset, om skatten rent praktisk opkræves hos en senere generation. Der vil blive mindre velstand for såvel entreprenante som alle andre. Hvis begunstigelse fra en foregående generation regnes for "ufortjent", kan man da i øvrigt sætte spørgsmålstegn ved den betydelige arv i form af humankapital, som de fleste får fra deres forældre under opvæksten. Hvorfor skulle den ene form være fortjent og den anden ikke?. Samtidig diskriminerer en formueskat som jo er hans primære forslag til en løsning ikke mellem fortjent og ufortjent formue. Og det hele løber ud i sandet til sidst, hvor Piketty afskriver [the]futile debate about the moral hierarchy of wealth. Every fortune is partially justified yet potentially excessive (2014, p. 444) Den store fortælling om det truede demokrati For det tredje - og måske mest afgørende for ham - er Piketty alarmeret over, at formuekvoten ifølge hans forudsigelse vil vokse. Det er ikke et tilfælde, at hans bog hedder "Kapitalen i det 21. Århundrede". Grundlæggende deler han således Marx opfattelse af politik under kapitalisme som 7 Det m å d er im o d fo r m o d es, a t va lget a f h h v. fo r b r u g o ver livscy k len o g a r v t il eft er k o m m er e a fh æ n ge r a f d er e s sa m led e in d k o m st, ik k e h vo r d a n d e n er fo r d e lt p å lø n o g m o d t a ge t a r v. 4
5 en klassekamp mellem lønmodtagere og kapitalister 8. Den "store fortælling" hos Piketty er, at demokratiets opblomstring i det tyvende århundrede skyldes kapitalens relative fortrængning - hjulpet af såvel krige og depression som høj økonomisk vækst men at en fornyet tilvækst i formuekvoten vil bringe demokratiet i defensiven igen. Piketty erklærer det med lige så stor selvfølgelighed som påstandene er uunderbygget. Han skriver f.eks. om The rentier, enemy of democracy (p. 422), Under such conditions, it is almost inevitable that inherited wealth will dominate and the concentration of capital will attain extremely high levels levels potentially incompatible with the meritocratic values and social justice fundamental to modern democratic societies (p. 26) [C]apitalism automatically generates arbitrary and unsustainable inequalities that radically undermine the meritocratic values on which democratic societies are based (p.2) Bemærkelsesværdigt nok er de negative konsekvenser primært belyst ved litterære referencer til det nittende århundrede fra Austen, Balzac og Tolstoj. Til trods for at kapitalens indkomster som nævnt næppe vil stige, selv om formuekvoten måtte gøre det, er formuekvotens størrelse i sig selv nok til at bekymre ham. Formuekvoten er altså nærmest en indikator for, hvor ringe demokratiets tilstand vil være. Jeg ser flere problemer med denne store fortælling. Det er værd at gentage, at kapitalapparatet som sagt er komplementært til arbejdskraft. Mere kapital gør arbejdskraften mere produktiv og øger derfor efterspørgslen efter den. Det er altså en misforståelse at se arbejdskraften som fortrængt af kapital. Det måske mest markante historiske eksempel på en pludselig og markant stigning i formuekvoten var Den Sorte Død midt i 1300-tallet. Her faldt mængden af arbejdskraft voldsomt både absolut og i forhold til kapitalapparatet. Med andre ord steg formuekvoten. Mange økonomiske historikere (jf. f.eks. Acemoglu og Robinson 2012) 9 peger på dette stød som et afgørende bidrag til, at Vesten udviklede de personlige og politiske rettigheder, som vi bygger på i dag. Konkurrencen om arbejdskraften blev skærpet, og herremænd, byer og stater måtte lokke med bedre vilkår. Stigende formuekvote hjalp ikke kapitalejerne til at øge udbytningen. Tværtimod. Et yderligere problem med fortællingen er den implicitte forudsætning om, at kapitalejerne har fælles interesser, og at klassebegrebet er en relevant kategori her. Det er svært at se, at det skulle være tilfældet. Ejere af landbrugsjord kan være interesseret i jordbrugssubsidier, mens ejere af industrivirksomheder kan have den modsatte interesse. Nogle typer af virksomheder kan være interesseret i åben international handel, mens andre ønsker protektionisme. På mange punkter konkurrerer virksomhederne imod hinanden og har i den forbindelse forskellige politiske interesser. Ofte kan der samtidig være et interessefællesskab med de ansatte. Apotekerne og deres ansatte kan have en fælles interesse mod alle andre i at bevare monopolet, hvis de deler monopolrenten. Sådan kan man blive ved. Desuden er sondringen mellem kapitalister og lønmodtagere rent funktionel. Marx kunne godt argumentere for, at lønmodtagerne er et proletariat uden kapital, mens kapitalisterne er det omvendte, fordi han som sagt forventede arbejdslønnen drevet mod eksistensminimum. Piketty har sværere ved det og må bl.a. gøre betydelige kunstgreb for at håndtere, at den meget 8 Th e q u est io n o f wh a t sh a r e o u t o u t p u t sh o u ld go t o wa ges a n d wh a t sh a r e t o p r o fit s in o t h er wo r d s h o w sh o u ld t h e in co m e fr o m p r o d u ct io n b e d ivid ed fr o m b etwe en la b o r a n d ca p it a l h a s a lwa y s b e en a t t h e h ea r t o f d ist r ib u t io n a l co n flict ( , p. 3 9 ) 9 D. Ace m o glu & J. Ro b in so n. Wh y Na t io n s Fa il ( ). 5
6 omtalte rigeste 1 pct. i USA i meget høj grad består af højtlønnede direktører (Piketty mener således, at de nærmest har snydt sig til en del af kapitalejernes afkast). I det hele taget er det bemærkelsesværdigt, at nok har Piketty taget dele af moderne økonomisk teori til sig, men åbenbart ikke public choice-teorien om, hvordan politiske beslutninger træffes. Når det gælder politisk økonomi, er det den gamle teori og ikke den moderne, han refererer til. Derfor er nogle af hans forestillinger om, hvad den politiske proces kan udrette, heller ikke fri for naivisme. Hvis vi f.eks. allerede er på vej til et oligarki (som Piketty hævder er tilfældet i USA (p. 514)), er det så ikke risikabelt at gøre staten så stærk, som han foreslår? Piketty gør ikke noget forsøg på at underbygge denne del af sin fortælling rent empirisk modsat den omfattende dataindsamling om historiske formueforhold. Det er naturligvis ikke enkelt at måle graden af demokrati. Der eksisterer dog en ofte anvendt rating af alverdens stater fra 1972 til i dag (Freedom House 2014)10. Som det fremgår af figur 1, har der været en stigende demokratisk trend siden 1972 (bemærk, at 1 angiver den højeste score for demokratiske rettigheder og 7 den laveste) en periode, hvor formuekvoten ifølge Piketty har været generelt voksende i de (dog få) lande, han har tal for. Heller ikke hvis man ser på tværs af lande, tegner der sig umiddelbart noget mønster ved at sammenholde formuer og demokratiscore. Som sagt findes der ikke formuekvoter for særligt mange lande, men der foreligger estimater af værdien af den samlede realkapital i forhold til BNP. Man må formode, at de er korrelerede med formuekvoten. I figur 2 er plottet realkapital i pct. af BNP mod demokratiscoren. Det afslører ingen sammenhæng. 10 h t t p :/ / eed o m h o u se.o r g/ 6
7 Kapital som andel af BNP og politiske rettigheder, Kilde: Freedom House & Penn World Table 8.0 Alt i alt er det lidt ærgerligt, at Piketty ikke gør mere for at underbygge sin store fortælling. Måske fordi bogen er skrevet til et i forvejen kapitalismefjendtligt fransk intellektuelt publikum, der ikke behøver at blive overbevist om de negative politiske konsekvenser af kapitalisme. Socialismens 2. tilbagefaldslinie Selv om Piketty er stærkt inspirereret af Marx, er han dog på en række punkter klart bedre og heller ikke bange for at kritisere ham. Men der er også 150 års økonomisk teoriudvikling og erfaringsgrundlag at trække på. Han kritiserer især Marx for ikke at have indset, hvor kompleks en opgave en socialistisk planøkonomi ville være. I så henseende kan han siges at ligge på socialismens anden tilbagefaldslinie fra Marx. Første tilbagefaldslinie var markedssocialismen i 1930'erne, der med den polske økonom Oskar Lange i spidsen i midten af 1930 erne indså, at der er et kalkulationsproblem i en planøkonomi, og foreslog det løst ved at indføre konkurrerende statsejede virksomheder og markedspriser for forbrugsvarer. Piketty, der kalder sig et barn af Murens fald, er trods alt også klar over, at der er betydelige incitamentsproblemer under statsejerskab. Kapitalisterne kan derfor få lov til at disponere over kapitalapparatet i hvert fald i en periode. I den forstand afskaffer han ikke kapitalismen. Til gengæld vil han indføre en høj progressiv formueskat (og en høj progressiv indkomstskat på 80 pct.), der skal ekspropriere al formuetilvækst ud over det nuværende niveau11. Man kan nærmest sige, at kapitalisterne i Piketty-staten får lov at låne og lege med kapitalen fordi det er nødvendigt for den økonomiske velstand men må aflevere den igen, før de bliver politisk farlige. 11 Ha n fo r eslå r en fo r m u esk a t p å 0,1 p ct. a f fo r m u e n o p t il , p å 0,5 p ct. o p t il 1 m io., 2 p ct. o p t il 5 m io. o g en u sp ecificer et sk æ r p e lse d er o v e r. Det b ø r er in d r es, a t sk a t t esa t se n gæ ld er h ele fo r m u en o g d er fo r sva r er t il en væ sen t lig d e l a f a fk a st et. Ved f.ek s. 4 p ct. i r en t e o g 2 p ct. in fla t io n er r ea lr en t en 2 p ct., o g 2 p ct. - sk a t t en sva r er så led es t il a t b e sk a t t e h e le a fk a st et. 7
8 Men heller ikke socialisme ved denne tilbagefaldslinie er uden markante omkostninger. Kapitaldannelsen vil blive mindre, og det indebærer lavere velstand. Forholdsmæssigt bliver alle ramt lige meget (når substitutionselasticiteten er tæt på én), men absolut set er tabet størst for lønmodtagerne (fordi lønkvoten er størst). Renten vil samtidig stige for at kompensere for den højere skat hvortil givetvis kommer en yderligere risikopræmie i lyset af risikoen for endnu mere konfiskatorisk beskatning. Det er her værd at notere sig et hovedresultat fra teorien om optimal beskatning om, at kapitalafkast slet ikke bør beskattes (og heller ikke selv om politikerne lægger vægt på at omfordele indkomst). Kapital er opbygget af allerede beskattede midler, og kapitalbeskatning er derfor en ekstra skat på at udskyde sit forbrug og stille indkomsten til rådighed for investeringer, som øger indkomsterne i samfundet generelt. Piketty bevæger sig i den modsatte retning af denne konklusion, og det indebærer et markant velfærdsøkonomisk tab af at prioritere aversionen mod formuedannelse så højt. Rent praktisk vil formueskatter og indkomstskatter af de dimensioner, Piketty foreslår, lede til en markant udvandring af kapital og arbejdskraft. Det er han klar over og anfører da også, at det vil kræve en globalt omfattende skat for at kunne virke. Det er indtil videre med hans eget ord utopi. Han advokerer således for at begynde med en europæisk stat (hvor i øvrigt også landenes statsgæld skal puljes). Spørgsmålet er imidlertid, hvordan en indskrænkning af konkurrencen mellem staterne vil påvirke demokratiet. Historikere har peget på konkurrencen mellem staterne som en væsentlig betingelse for fremkomsten af individuelle og politiske rettigheder i først Vesteuropa. En stærk overstatslig centralisering af den politiske magt og reduktion af den mellemstatslige konkurrence forekommer ikke at være en mindre trussel mod demokratiet end en større formuekvote. Mere vækst og mindre rent-seeking For at resumere: Det er muligt, men ikke sikkert, at arveandel og formuekvoten vil stige. Formuekvoten bliver næppe så høj, som Piketty forudser. Og selv om det skulle ske, mangler Piketty at underbygge sin store fortælling om demokratiets tiltagetog. Den er simpelthen ikke overbevisende. Endelig ville der være alvorlige konsekvenser af de drakoniske, men også utopiske skatteforslag, han peger på som løsning. Der er dog et sted, hvor de fleste burde kunne mødes. En stor del af de problemer, Piketty forudser, skyldes forventningen om aftagende økonomisk vækst fra arbejdskraftens produktivitet. Øget vækst vil reducere problemerne set fra hans perspektiv, men også være godt, set fra mange andre. Der er som senest Produktivitetskommissionen har peget på redskaber i den strukturpolitiske værktøjskasse der kan det. Og bekæmpelse af regulering, der begunstiger bestemte interesser, af selektiv erhvervspolitik, af crony capitalism og magtfulde lobbyisters rent-seeking var måske en mere direkte vej til at gå i mod tvivlsomme kapitalinteresser end at bekrige opsparing og værdiskabelse generelt. 8
Pikettys Store Fortælling review essay
Pikettys Store Fortælling review essay Otto Brøns-Petersen, analysechef Center for Politiske Studier, CEPOS, otto@cepos.dk Thomas Piketty har vakt opsigt med især sine forudsigelser om voksende ulighed
Læs mereCapital in the 21st Century
Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereDE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING
Læs mereSelskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen
Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de
Læs mere23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest
23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereIndustrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående
Læs merelandinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører
landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mere7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 21 23 79 52 7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN Det danske
Læs mereAf Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 26. februar 2015
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 6 6. februar Nordisk best practice eller schweizisk offentlig sektor kan sende Danmark i top på økonomisk frihed En lang række videnskabelige studier har
Læs mere2.200 FLERE PRAKTIKPLADSER VED AT SÆNKE ELEVLØNNEN MED 5 KRONER I TIMEN
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen 11. april 2016 2.200 FLERE PRAKTIKPLADSER VED AT SÆNKE ELEVLØNNEN MED 5 KRONER I TIMEN Dette notat ser på, hvordan
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereENLYNOVERSIGT ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN)
ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN) ENLYNOVERSIGT Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut, Københavns Universitet KURSETSFORMÅLIENFIGUR 10,5 10 9,5 9 lngdp 8,5 8 7,5 7 1901 1911 1921 1931 1941 1951 1961 1971 1981 1991
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereDE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 5. august 01 Flere politikere anbefaler, at man øger progressionen i skattesystemet, så der omfordeles fra personer med høj indkomst til personer
Læs mereTRODS NYT LOVFORSLAG ER DET STADIG DYRT AT VINDE OVER SKAT
Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon 33 45 60 33/28 89 21 33 13. august 2011 TRODS NYT LOVFORSLAG ER DET STADIG DYRT AT VINDE OVER SKAT Skatteministeriet har sendt et
Læs mereIndhold. Indhold Indhold. Forord... 9
Indhold Indhold Indhold Forord... 9 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed... 11 Af Niels Ploug Indledning... 11 Thomas Piketty og den økonomiske ulighed... 13 Den økonomiske ulighed i Danmark i dag... 18 Udviklingen
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereDanmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft
Læs mere2 Risikoaversion og nytteteori
2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden
Læs mereS/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER
Af specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 13. september 211 S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2. ARBEJDSPLADSER S og SF ønsker en særskat på i alt 2 mia. kr. på banker og andre finansielle virksomheder.
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereYderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.
Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereEU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030
2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereDette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).
Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,
Læs mereArveafgiften hæmmer opsparing og investeringer
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går
Læs mereØKONOMISK ULIGHED NIELS PLOUG. i Danmark. (red.) JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
ØKONOMISK ULIGHED i Danmark NIELS PLOUG (red.) JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk ulighed i Danmark Niels Ploug (red.) Økonomisk ulighed i Danmark Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Niels
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning
DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereNØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving
ØKONOMISKE NØGLETAL - UGE 39 NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER OG ØKONOM KRISTIAN SKRI- VER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået reviderede
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereØvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi
Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,
Læs mereHvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte
Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat
Læs mereVirksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.
Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet
Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar
Læs mereCEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )
Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereMarkedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!
Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme
Læs mereProduktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?
Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereMAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.
DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereBNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer
BNP skabelsen Input Output Arbejdskraft Kapital Varer og tjenesteydelser Råvarer Produktivitetskommissionen Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereINDSLUSNINGSLØN ØGER BESKÆFTIGELSEN MED PERSONER
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 2. marts 2016 INDSLUSNINGSLØN ØGER BESKÆFTIGELSEN MED 10.000 PERSONER Denne analyse beregner effekten af at indføre
Læs mereSlides til Makro 2, Forelæsning september 2006 Chapter 3
DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BKt α L 1 α t Slides til Makro 2, Forelæsning 3 21. september 2006 Chapter 3 r t = αb Ã! α 1 Kt L t w t =(1 α) B S t = sy t K t+1 K t = S t δk t, Ã! α Kt L t K 0 givet L t+1
Læs mereDanskerne frygter udenlandsk arbejdskraft
Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereAnalyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014
Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereEJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN
9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen
Læs mereFrederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P -
Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - F r e d e r ik s h a v n k o m m u n a le sk o le v æ s e n S k o le å r e t 1 9 6 2-6 3 V e d T h. A n d e r s e n s k o l e d ir e k t ø r F R E D E R
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereMarkedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa!
Nyhedsbrev Kbh. 2. maj. 2017 Markedskommentar april: Mere politisk forudsigelighed i Europa! Europæiske og danske aktier var i storform i april måned. Det ser endelig ud til, at der kommer lidt mere ro
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereDANSKERNE ØNSKER STOP FOR EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FOMÅL
Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon 24 66 42 20 13. december 2011 DANSKERNE ØNSKER STOP FOR EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FOMÅL Danskerne bakker i en ny meningsmåling op om behovet for at styrke
Læs mereMAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester
MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereUddybende beregninger til Produktivitetskommissionen
David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereDet er blevet sværere at være millionær, men nemmere at blive milliardær
1 Det er blevet sværere at være millionær, men nemmere at blive milliardær Der er kommet fem gange så mange danskere på Forbes liste over dollarmilliardærer siden år 2000. De 10 danskere på Forbes liste
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereREKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB
REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereKvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi
Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereAf Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F
ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mere