Budgetprocedure for budget 2009 med overslagsår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budgetprocedure for budget 2009 med overslagsår 2010 2012"

Transkript

1 Dato Sagsbehandler Arne Kristensen Telefon nr Mail Dokument nr Sags nr Budgetprocedure for budget 2009 med overslagsår Budgetproceduren for 2009 og overslagsårene tager udgangspunkt i budgetproceduren for 2008 og de evalueringer af budgetprocessen, der har været i Kommunalbestyrelsen den 31. januar 2008 og i Hovedudvalget den 22. november Endvidere indtænkes allerede nu det kommende arbejde med helhedsplan for kommunen. Der var i evalueringerne af budgetprocessen for 2008 overordnet tilfredshed med processen. Dog blev der fra politisk hold især peget på, at proceduren omkring udvalgenes rolle og tilrettelæggelsen af inddragelse/høring bør ændres. Endvidere blev der udtrykt ønske om at budgetseminaret i højere grad målrettes politiske drøftelser, og at de administrative oplæg præsenteres inden budgetseminaret. Fra Hovedudvalget blev der lagt vægt på fortsat høring og inddragelse dog var der betænkelighed mht. muligheden for at skabe utryghed hos borgere og medarbejder og der var ønske om mere tid til høring. Endvidere var der ønske om et bedre materiale forud for drøftelserne i udvalget. Disse forhold er indarbejdet i budgetproceduren for Herudover har der fra direktionens side været et ønske om at styrke målsætningsdelen af budgetarbejdet. Vægtningen af målsætningsarbejdet hænger dels sammen med hensigten om at integrere det igangværende arbejde med helhedsplan med budgetarbejdet. Dels er målsætningsarbejdet en naturlig del af den godkendte mål- og rammestyringsmodel. Endelig er det en nødvendig forudsætning for budgetlægningen for 2009, at der skabes et overskud, der kan henlægges til kassebeholdningen, så kommunen fortsat kan konsolideres. Der er udarbejdet en tilhørende overordnet tidsplan for budgetlægningen (edoc dokument ). 1

2 Mål- og rammestyring Budgetlægningen for tager udgangspunkt i det overordnede styringskoncept, der med Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune er godkendt i Sammenlægningsudvalget den 12. december Styringskonceptet bygger bl.a. på mål- og rammestyring. Det betyder, at det er de overordnede visioner, målsætninger og servicemål for de enkelte politikområder, der skal styre budgetlægningen for politikområderne. Disse visioner, målsætninger og servicemål er behandlet i Sammenlægningsudvalget og Kommunalbestyrelsen i løbet af 2006 og Vi har nu erfaring fra ca. 15 måneders drift, og der er derfor behov for at gennemgå og vurdere de opstillede målsætninger og servicemål. Det kan dreje sig om spørgsmål som: Er det på baggrund af erfaringerne de rigtige målsætninger og servicemål, vi fik opstillet for de enkelte driftsområder? Er det de vigtigste målsætninger, vi fik stillet op? Er målsætninger og servicemål præcise nok? Er de operationelle? Er der behov for at lave målsætninger og servicemål på flere områder? Udvalgene skal endvidere forholde sig til, om der er ønske om at ændre i målsætningerne eller servicemålene for at ændre på serviceniveauet i forhold til serviceniveauet i budget Det kan både dreje sig om, at målsætninger og servicemål er sat for lavt i forhold til det serviceniveau, kommunen faktisk kan levere. Og det kan handle om, at målsætninger og servicemål er for høje i forhold til det serviceniveau, der faktisk kan leveres for det afsatte budget på området. Gennemgangen af målsætninger og servicemål skal hovedsageligt foregå i udvalgene i perioden ultimo april til ultimo juni. Endvidere skal de stående udvalg løbende i budgetperioden forholde sig til, om der på baggrund af de vedtagne eller de ønskede visioner, målsætninger og servicemål er behov for at ændre i budgettet for (jf. senere). Politikområder Bevillingsniveauet i Jammerbugt Kommune er fastlagt til 18 politikområder. Disse danner fortsat udgangspunkt for budgetlægningen. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i følgende politikområder: 1. Dagtilbud 2. Undervisning og fritidstilbud 3. Forebyggelse, sundhed og særlig indsats 4. Kultur- og fritidsområdet 5. Arbejdsmarkedsområdet 6. Socialområdet 7. Voksen- og handicapområdet 2

3 8. Sundhedsområdet 9. Natur- og miljøområdet 10.Infrastruktur og beredskab 11. Forsyning 12.Erhverv og turisme 13.Administrativ organisation 14.Politisk organisation 15.Kommunale ejendomme 16.Tværgående aktiviteter 17.Plan og byggeri 18. Landdistriktsudvikling Tankegangen bag at fastlægge bevillingsniveauet til politikområder frem for eksempelvis til udvalgsniveau er, at en større del af den tværgående prioritering kommer til at foregå i Kommunalbestyrelsen frem for i de stående udvalg Dog er det naturligt at en stor del af de tværgående drøftelser i første omgang sker i udvalgene, idet udvalgene har ansvaret for sammenhørende politikområder. Overordnet budgetmetode På baggrund af de opstillede målsætninger og servicemål er den overordnede budgetmetode er en kombination af ramme- og blokbudgettering. Økonomiudvalgets udmelding af rammer for budgetlægningen (jf. senere) danner udgangspunkt for udvalgenes prioritering som foregår indtil august måned. Hvert udvalg får inden for deres bevillingsmæssige politikområder til opgave at udarbejde et antal blokke positive såvel som negative. Det er inden for disse rammer og blokke Kommunalbestyrelsen derefter drøfter det samlede budget. De stående udvalg kan uddelegere til forvaltningen at udarbejde blokkene, men det er de stående udvalg, der har ansvar for blokkene. De servicemæssige konsekvenser af forslagene skal beskrives. Som led i en offensiv økonomistyringsstrategi skal der endvidere skabes en omstillingspulje på 1% af netto serviceudgifterne svarende til en omstillingspulje på ca. 13,7 mio. kr. Udvalgenes målsætninger og servicemål samt prioriterede blokke danner sammen med den overordnede økonomiske ramme og omstillingspuljen udgangspunkt for budgetseminaret den 29. og 30. august og for de efterfølgende politiske drøftelser og behandlinger. Rammerne for budget 2009 Budgetlægningen for 2009 tager udgangspunkt i det godkendte budget for 2008 reguleret for ændringer i de lovbundne opgaver og reguleret for evt. allerede godkendte tillægsbevillinger, der får virkning for

4 Befolkningsprognosen for Jammerbugt Kommune inddrages i budgetlægningen, hvor der skal arbejdes med fremskrivninger af børnetal mv. Rammerne for de enkelte politikområder vil over sommeren blive reguleret for tekniske ændringer. Det drejer sig hovedsagelig om: ændringer på grund af ændret børnetal i dagpleje, børnehaver og skoler/skolefritidsordninger ændringer grund af ændret belægning i institutionstilbud til handicappede ændringer i kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension mv. på baggrund af konstateret udvikling ændringer på grund af ændret befolkningstal/visitation på ældreområdet ændringer på grund af ændringer i lovgivning/aftaler/overenskomster ændringer i vederlag og honorarer til politikere ændringer i forsikringspræmier og afgifter ændringer på grund af udbud ændringer på grund af ændringer i kontoplan mv. ændringer i lejeindtægter/lejeudgifter ændringer i afdrag og renter ændringer i statsrefusioner. De tekniske ændringer vil blive beskrevet og vil blive indarbejdet i det tekniske budgetoplæg til budgetseminaret den 29. og 30. august (præsenteres på temamøde den 21. august). Omstillingspulje Som et led i en offensiv økonomistyringsstrategi etableres en omstillingspulje på 1% af nettoserviceudgifterne ekskl. bidrag til det regionale sundhedssystem. Dette svarer til knap 13,7 mio. kr. Omstillingspuljen indgår i de politiske drøftelser af det samlede budget. Nedenfor er vist, hvor meget de enkelte politikområder skal bidrage til omstillingspuljen kr. Budget 2009 (Overslagsår 2009) Fremskrevet budget 2009 serviceudgifter* Bidrag til omstillingspulje 1 pct. 1. Børnepasning Undervisning og fritidstilbud Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Kultur og Fritid Arbejdsmarkedsområdet Socialområdet Ældre- og handicapområdet Sundhedsområdet Natur og miljø Infrastruktur og Beredskab Erhverv og Turisme Administrativ organisation

5 14. Politisk organisation Tværgående aktiviteter Landistriktsudvikling I alt * Fremskrevet med 4,5% jf. KL s budgetvejledning. Det er udvalgenes ansvar at udarbejde forslagene på udvalgenes politikområder. Der ligger fra 2008-budgetarbejdet et ganske omfattende prioriteringskatalog, som kun i begrænset omfang blev udnyttet. Arbejdet med omstillingspuljen skal for det enkelte udvalgs politikområder tage udgangspunkt i dette materiale. Forslagene til omstillingspuljen skal prioriteres fra udvalgenes side. Direktørerne laver på baggrund af udvalgenes retningslinjer forslag til omstillingspuljen. Forslag til nye driftsaktiviteter I arbejdet med målsætninger og servicemål samt i det øvrige budgetarbejde kan de enkelte udvalg komme med forslag til nye driftsaktiviteter, der efter udvalgets mening bør prioriteres ind i budgettet for 2009 eller overslagsår. Sådanne forslag skal fra udvalget ledsages af forslag til finansiering heraf, idet de ellers ikke vil indgå i det fortsatte arbejde med budget Der kan ikke stilles finansieringsforslag, der indgår i omstillingspuljen. Forslagene skal prioriteres fra udvalgenes side. I 2008-budgetlægningen blev der fra interne og eksterne interessenter indkaldt forslag til nye aktiviteter. Disse forslag anvendes igen, men udvalgene kan i nødvendigt omfang supplere med nye forslag. Direktørerne laver på baggrund af udvalgenes retningslinjer forslag nye driftsaktiviteter og finansiering heraf. Anlæg Eventuelle forslag om nye anlægsprojekter skal beskrives og prioriteres fra fagudvalgene. Eventuelle afledte driftsudgifter skal fremgå både af beskrivelsen af anlægsprojektet og af driftssiden (udvidelsesblokke). Finansiering Forvaltningen laver til temamøde den 19. juni et skøn over finansieringssiden. Efter aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi er udmøntet (forventeligt omkring den 20. juni), udarbejder forvaltningen til primo august forslag til finansiering på baggrund af det udmeldte bloktilskud og de forventede skatteindtægter. Herunder beskrives konsekvenserne af en evt. ændring af skatteprocent/grundskyldspromille samt selvbudgettering vs. statsgaranti vedrørende udskrivningsgrundlaget. 5

6 Under finansiering skal drøftes om Finanslovens bestemmelser om den kommunale økonomi indebærer, at der skal laves særlige initiativer vedr. skatteudskrivningen. Oplæg til kommunalbestyrelsen Til temadrøftelsen i Kommunalbestyrelsen den 19. juni om økonomisk status samt fortsatte mål og rammer for budgetlægningen skal følgende fremlægges: Konsekvenser af regnskab 2007 Overordnet økonomiopfølgning på budget 2008 (ultimo marts/maj 2008) samt likviditetsudvikling herunder vurdering af konsekvenserne af Finanslovsstramningerne af den kommunale økonomi Teknisk basisbudget på udgiftssiden 2009 (budget 2008 fremskrevet) sammenholdt med budgetoverslagsåret 2009 Skøn over finansieringssiden 2008 (det forventes at der indgås økonomiaftale mellem Regeringen og KL omkring den 20. juni, og det er derfor usikkert om der kan gives et kvalificeret skøn over finansieringssiden) Foreløbig resultatopgørelse for budget 2009 Evt. revideret version af Mål og sigtepunkter for økonomisk politik for Jammerbugt Kommune (drøftet af Kommunalbestyrelsen på budgetseminar d. 30. august 2007). Drøftes i Økonomiudvalget den 14. maj På temamødet i Kommunalbestyrelsen den 21. august præsenteres følgende materiale som grundlag for de politiske budgetdrøftelser på budgetseminaret den 29. og 30. august: Teknisk resultatopgørelse for 2009 og overslagsårene bud på overblik og bundlinje Det tekniske driftsbudget med oversigt over og begrundelse for indarbejdede tekniske ændringer Indtægtsforventninger på baggrund af økonomiaftale skat samt tilskud Oversigt over udskrivningsgrundlag samt foreløbig anbefaling om valg af selvbudgettering eller statsgaranti Oversigt over forventede ændringer i renter og afdrag Gennemgang af bidrag til omstillingspulje Gennemgang af udvalgenes forslag til nye driftsaktiviteter samt finansiering heraf Gennemgang af forslag til anlæg. Løn- og prisregulering Fremskrivningsprocenter for lønninger og priser fastlægges på Økonomiudvalgets møde den 16. april. Oplægget fra forvaltningen er, at lønninger og priser fremskrives på baggrund af KL s skøn over udviklingen. Det betyder, at lønningerne fra 2008 til 2009 fremskrives med 5,3% og priserne fremskrives med 3,4% - svarende til en gennemsnitlig fremskrivning på 4,5% 1. Der er 1 Jf. KL s budgetvejledning (G. 1.1) af 18. marts

7 dog tale om foreløbige lønskøn, idet overenskomsterne endnu ikke er godkendt der kan derfor senere forekomme reguleringer. KL anbefaler endvidere, at 0,7%-point af lønstigningen tilbageholdes og lægges i en pulje til senere fordeling når der foreligger forlig med alle personalegrupper. Det skyldes at overenskomstoplægget i nogen grad skævdeler lønstigningerne mellem forskellige overenskomstgrupper. Forvaltningen anbefaler, at dette også gøres i Jammerbugt Kommune. Proces for udarbejdelse af budget Samlet set er der tale om følgende proces i udarbejdelsen af budget 2009 og overslagsår: På baggrund af de forventede økonomiske forudsætninger for budgetlægningen melder Økonomiudvalget den 16. april økonomiske rammer ud for de enkelte politikområder og melder ud, hvilke mål der er for budgetlægningen. Økonomiudvalget (borgmesteren) orienterer den 24. april Kommunalbestyrelsen om budgetproceduren og de økonomiske rammer. På baggrund af denne udmelding iværksætter de stående udvalg ultimo april / primo maj budgetarbejdet. Det indebærer i første omgang arbejde med målsætninger og servicemål og i næste omgang arbejdet med omstillingspuljen og forslag til nye driftsaktiviteter eller anlæg. De enkelte direktører forbereder oplæg til første møde, således der i udvalget kan blive en kvalificeret drøftelse af mål og muligheder. Hvis vurderingen af den økonomiske situation efter 1. budgetopfølgning nødvendiggør det, kan Økonomiudvalget den 14. maj justere rammerne for budgetlægningen. I perioden 30. maj 4. juni holder udvalgene ordinære møder, hvor budgetdrøftelserne fortsættes. På baggrund heraf arbejder forvaltningen videre med målsætnings- og budgetmaterialet. Den 19. juni giver forvaltningen Kommunalbestyrelsen en økonomisk status på budget 2008 og præsenterer forventningerne til den overordnede økonomi for Herefter drøfter Kommunalbestyrelsen de videre rammer og den videre proces for budgetarbejdet. I perioden juni afholder udvalgene ordinære møder, hvor udvalgene gennemfører en drøftelse af nye forslag (og finansiering heraf) og forslag til omstillingspuljen. På baggrund heraf arbejder forvaltningen videre med budgetmaterialet. I perioden august holder udvalgene ordinære møder om budgettet på egne områder, hvor nye forslag, finansieringsblokke og forslag til omstillingspuljen prioriteres. Dette materiale danner grundlag for en høringsproces. 7

8 Efter disse møde afholder borgmester og direktion den 14. august informationsmøde for alle interesserede (interne og eksterne parter), hvor budgetprocessen og budgetsituationen fremlægges. Udvalgenes forslag til ændringer i budget 2008 sendes i perioden august til høring hos eksterne og interne parter. Høringsparterne orienteres i maj om, at høringsprocessen foregår i dette tidspunkt og høringsparterne anmodes om at fastlægge møder i høringsperioden. Den 21. august afholdes temamøde i Kommunalbestyrelsen, og her præsenterer forvaltningen det tekniske basisbudget og forslag til nye aktiviteter/anlæg og forslag til omstillingspuljen. Der afholdes budgetseminar for Kommunalbestyrelsen den 29. og 30. august. Budgetseminaret er dedikeret til politiske drøftelser om budgettet. Dernæst afholdes politiske drøftelser og politiske behandlinger af budgettet frem mod endelig vedtagelse af budget 2009 den 9. oktober. Høring og inddragelse Der skal i budgetlægningen for fortsat være fokus på at relevante interessenter/parter får mulighed for at give deres holdninger til kende. Det drejer sig blandt andet om Ældreråd, Handicapråd, Hovedudvalg, forældreforeninger på børnetilbuds- og skoleområdet og evt. skolebestyrelser. Borgmesteren og direktionen afholder medio august et møde for interne og eksterne interessenter, hvor der orienteres om budgetprocessen og budgetsituationen. For at imødegå lang tids usikkerhed omkring budgetforslag og for at sikre tilstrækkelig tid til de udvalgspolitiske drøftelser afholdes høringsprocessen med interne og eksterne parter i perioden august. Det er i den forbindelse vigtigt, at det i god tid meldes ud til de enkelte høringsparter, hvornår høringsfasen ligger, så høringsparterne kan fastlægge møder derefter. Forslag til ændringer i budgettet såvel forslag til nye aktiviteter som forslag til finansiering heraf der tidligere har været i høring hos relevante parter (i forbindelse med budget 2008 eller i forbindelse med anden sagsbehandling) sendes ikke i høring igen. Efter budgetvedtagelsen afholder borgmesteren og direktionen orienteringsmøde, hvor det vedtagne budget præsenteres. På mødet vil der naturligt være fokus på at præsentere budgetændringerne. 8

9 9

10 Dato Sagsbehandler Arne Kristensen Telefon nr Mail Dokument nr Sags nr Budget politisk tidsplan for budgetlægningen 16. april Økonomiudvalget o drøfter og godkender overordnet tidsplan for budgetlægningen samt budgetprocedure o fastlægger de foreløbige økonomiske rammer for budgetlægningen o godkender fremskrivningsprocenter for løn og øvrige udgifter (baseres på KL s skøn) 24. april Kommunalbestyrelsen orienteres på temamøde om budgetproceduren og Økonomiudvalgets rammer for budgetlægningen 25. april - 8. maj De stående udvalg iværksætter på basis af den godkendte budgetprocedure og de udmeldte rammer (og Kommunalbestyrelsens drøftelser heraf) målsætnings- og budgetarbejdet i forvaltningerne 14. maj På baggrund af 1. økonomiopfølgning drøfter Økonomiudvalget de økonomiske rammer for budgetlægningen. Rammerne justeres hvis det viser sig nødvendigt 21. maj Om nødvendigt orienteres Kommunalbestyrelsen på temamøde om de ændrede økonomiske rammer for budgetlægningen 30. maj - 4. juni De stående udvalg drøfter budgetlægningen på egne områder 19. juni Kommunalbestyrelsen præsenteres på temamøde for administrationens bud på udsigterne for budgetlægningen (forudsætter der er indgået økonomiaftale mellem KL og Regeringen) juni De stående udvalg drøfter budgetlægningen på egne områder. Målsætningsdelen afsluttes august De stående udvalg og Økonomiudvalget drøfter budgetlægningen på egne områder og tager stilling til evt. høringsmateriale 13. august Økonomiudvalget holder møde med Hovedudvalget (udsættes evt. til 10. september) 14. august kl Åbent informationsmøde vedr. arbejdet med budget 2009 for høringsparter, brugerbestyrelser, ledere mv. 1

11 august Høringsproces: Ældreråd, Handicapråd, Integrationsråd, brugerbestyrelser, Folkeoplysningsudvalg, Hovedudvalg mv. 21. august Administrationen præsenterer det tekniske basisbudget og eventuelle prioriteringsforslag/nye forslag på Kommunalbestyrelsens temamøde august Kommunalbestyrelsens Budgetseminar 10. september Økonomiudvalget førstebehandler budgettet Eventuelt møde med Hovedudvalget (hvis udsat fra august) 16. september kl Politiske budgetdrøftelser 18. september Kommunalbestyrelsen førstebehandler budgettet 23. september kl september kl Politiske budgetdrøftelser Sidste frist for indlevering af ændringsforslag 1. oktober Økonomiudvalget andenbehandler budgettet 9. oktober Kommunalbestyrelsen andenbehandler budgettet 15. oktober Åbent informationsmøde vedr. det vedtagne budget 2009 for høringsparter, brugerbestyrelser, ledere mv. 2

12 1. Baggrund Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal bl.a. ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne at få udarbejdet en finansiel strategi, samt det hensigtsmæssige i at optimere kommunens samlede finansielle situation, under hensyntagen til de fastlagte rammer vedrørende afkast/omkostninger, risici, produktvalg m.v. 2. Formål Den finansielle styring tjener flere formål: Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Velfærdsministeriets kassekreditregel skal overholdes. De likvide aktiver sammensættes på en sådan måde, at der sikres et optimalt afkast. Finansiering (lån) til anlægsinvesteringer tilvejebringes billigst og bedst muligt. De finansielle risici (rente- og valutarisiko) minimeres. 3. Overordnede mål Det overordnede mål er optimering af afkast/risikoforholdet på likviditetsplacering og minimering af finansieringsomkostninger og derved, sikre kommunens penge bedst muligt, tilvejebringe en stabil økonomisk udvikling for så vidt angår kommunens likvide midler og lånegæld Det overordnede mål skal nås ved styring og aktiv pleje af likvide midler, herunder obligationsbeholdningen finansieringsomkostninger minimeres gennem en aktiv lånoptagelse og lånestyring. Herunder mulighed for optagelse af lån i fremmed valuta og brug af finansielle instrumenter. Det forudsættes at alle midler, der tages i anvendelse, overholder gældende regler for, hvad en kommune må anvende, både på aktiv- og passivsiden. 4. Poster der omfattes af den finansielle styring På aktivsiden drejer det sig om de likvide aktiver. De likvide aktiver består af kontantbeholdninger, indskud i pengeinstitutter m.v., samt forskellige typer af obligationer. På passivsiden drejer det sig om den kortfristede gæld til pengeinstitutter og den langfristede gæld til KommuneKredit, realkredit- og pengeinstitutter. 4.1 Aktive Kommunens likviditet kan iflg. Styrelseslovens 44 indsættes i et pengeinstitut eller på en girokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Kommunens overskudslikviditet kan placeres i: Danske realkreditobligationer Danske statsobligationer Investeringsbeviser, der opfylder betingelserne for kommuner Kommunen vil endvidere placere overskudslikviditet i kortere perioder for bedre afkast. Nærværende finansielle strategi suppleres med porteføljeaftale på fuldmagtsbasis 1

13 Allerede indgået porteføjleaftale er beskrevet i medsendte bilag. 4.2 Passiver Rammerne for kommunens låntagning fremgår af Velfærdsministeriets (tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriets) lånebekendtgørelse 10. Udgangspunktet for kommunens lånemasse er at tilstræbe følgende sammensætning: Op til 75 % af lånemassen kan placeres i lån med fast rente. Op til 75 % af lånemassen kan placeres i lån med variabel rente. Op til 30% af lånemassen kan være placeret i udenlandsk valuta jfr. afsnit Valuta Der kan optages følgende typer lån: Realkreditlån Lån i KommuneKredit Lån i pengeinstitutter Lån optages med fast eller variabel rente efter hvad der skønnes mest fordelagtigt. Er der efterfølgende behov for rentesikring eller omlægning af lånet, sker det ved anvendelse af finansielle instrumenter. Optimeringen sker på baggrund af analyser af rentekurven og forventninger til udviklingen i rentekurven Hensigten med plejen er, at bestræbe sig på at opnå lavere finansieringsomkostninger og brug af færre administrative ressourcer. Omlægningerne kan på kort sigt være forbundet med ulemper, og derfor opstilles en række mål for eventuelle omlægninger. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om lånebeløb og løbetid ved budgettets vedtagelse eller i en konkret sag. Nærværende finansielle strategi suppleres med rådgivningsaftale. 5. Kommunens risikoramme 5.1 Aktiver Kommunens risikoramme vil fremgå af porteføljeaftalen. 5.2 Passiver Kommunens risikoramme vil fremgå af rådgivningsaftale. Ændringer på passivsiden kan alene ske efter samtykke fra kommunen, hvorfor der skal være en tæt dialog mellem rådgiver og kommunen. 1 Se forklaringen i ordlisten 2 Se forklaringen i ordlisten 2

14 5.2.1 Realkreditlån og obligationslån i KommuneKredit Realkreditlån og obligationslån i KommuneKredit kan plejes ved: at konvertere til en lavere rente og dermed reducere ydelsen. Dette vil i de fleste tilfælde medføre, at restgælden forøges. at konvertere til en højere rente med det formål at reducere restgælden mod en højere ydelse på kort sigt. at skifte mellem rentetilpasningslån og almindelige fastrentelån. at ændre afdragsprofilen. (serielån og annuitetslån) hjælp af afledte instrumenter, så selve lånene ikke ændres. Det tilstræbes at restgælden maksimalt forøges med 10 % ved konvertering. Det tilstræbes endvidere, at nye obligationslån hjemtages til kurs 94 eller derover Lån i pengeinstitutter og andre lån optaget i KommuneKredit Lån i pengeinstitutter kan plejes ved at skifte mellem variabel og fast rente i kortere eller længere perioder eller i fremtidige delperioder. Sådanne omlægninger kan på kort sigt være forbundet med højere ydelse eller risiko for højere ydelse i fremtiden. hjælp af afledte instrumenter, så selve lånene ikke ændres. Et skift fra variabel til fast rente, eller fra fast til variabel rente er afhængig af den forudgående dialog mellem kommunen og den finansielle rådgiver Indekslån Ikke formålsbestemte indekslån medtages i gældsplejen dvs. tidligere optagne AI-indekslån Konvertibilitet Ved lånoptagelse tages stilling til konverteringsmulighed. Lån med en løbetid på mere end 10 år skal altid være konvertible Valuta Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i fremmed valuta. Der kan optages lån i EUR og CHF. Lån kan optages i EUR, hvis rentebesparelsen overstiger 0,10 % point p.a. og andelen kan maksimalt udgøre 30 % af den samlede låneportefølje. For lån i CHF skal rentebesparelsen mindst udgøre 1,50 % point og andelen kan maksimalt udgøre 30 % af den samlede låneportefølje. Den samlede finansiering i fremmed valuta må på intet tidspunkt overstige 30 % af den samlede 3

15 finansiering. Ved optagelse af lån i fremmed valuta, indikerer nedenstående skema den maksimale fordeling af kommunens lån i henholdsvis dansk og fremmed valuta. Samtidig viser tabellen de respektive minimumsgrænser for renteforskellen mellem DKK og den aktuelle valuta, førend lån kan optages. Der skal dog gælde, at af den samlede gældsportefølje skal minimum 70 % til enhver tid være i DKK. Reglerne kan sammenfattes således: Finansieringsvaluta Renteforskel Andel DKK 70 % % CHF Over 1,50 % 0 % - 30 % EUR Over 0,10 % 0 % - 30 % Styring af valutakursrisikoen Der fastsættes for hvert lån i fremmed valuta en sikkerhedsmargin på grundlag af lånets oprindelige løbetid og restløbetid. Såfremt kursen når sikkerhedsmarginen tages lånet op til revurdering. Det overvejes, på grundlag af forventningerne til den fremtidige kursudvikling om lånet skal omlægges til DKK eller fastholdes i fremmed valuta Udbud af lån Ved optagelse af lån og kassekreditter indhentes der tilbud fra KommuneKredit samt et antal finansieringsinstitutter. 7. Følgende finansielle instrumenter må anvendes Velfærdsministeriets (tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriets) retningslinier for finansielle instrumenter må til enhver tid anvendes i styringen af kommunens aktiver og passiver. De finansielle instrumenter kan ifølge lånebekendtgørelsen kun anvendes i relation til direkte betalingsbetingelser vedrørende kommunens gæld. 8. Rapportering De valgte rådgivere rapporterer løbende om transaktioner og aktiviteter såvel på aktiv- som på passivsiden. Rapporteringen sendes til lederen af tværgående økonomi. På aktivsiden vil rapporteringen afhænge af den indgåede porteføljeaftale. Der afrapporteres kvartalsvis om afkast, risiko og markedsudvikling. Rapporterne sendes til lederen af tværgående økonomi. På passivsiden vil rapporteringen afhænge af den indgåede rådgivningsaftale. Der holdes som minimum strategimøde én gang om året. Der afrapporteres 1 gang årligt til økonomiudvalget. Der udarbejdes et sammendrag af rådgivernes skriftlige rapporteringer i form af en kortfattet årsberetning for aktiv- og passivsiden. De valgte rådgivere kan efter anmodning deltage i den årlige rapportering til økonomiudvalget. I særlige situationer kan der indkaldes til strategimøde, hvor rådgiveren deltager. Er der særlige forhold, som økonomiudvalget vurderer, er af betydning for den samlede 4

16 kommunalbestyrelse, tager økonomiudvalget initiativ til orientering af kommunalbestyrelsen. Principper for økonomistyring vil blive ajourført efter økonomiudvalgets beslutninger. 9. Disponering og beslutningskompetence Bevillingsmyndigheden ligger hos kommunalbestyrelsen, jf. Styrelseslovens 40,2. Det betyder, at beslutninger, der betyder ændringer af budgetterede renter og afdrag m.v. efterfølgende skal bevilges af kommunalbestyrelsen. Beslutning om indgåelse og opsigelse af porteføljeaftaler træffes af økonomiudvalget. Kommunen tilstræber, at beslutninger kan træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på de finansielle markeder kan ændres markant over kort tid. Beslutningskompetencen er tilrettelagt herefter, således at kommunen er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig aktiv styring. Følgende er bemyndiget til at disponere indenfor de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi: Borgmesteren + kommunaldirektøren i forening kan tage beslutninger om ændringer i gældsporteføljen. I tilfælde af borgmesterens fravær, skal viceborgmesteren være med til at træffe beslutninger. I tilfælde af kommunaldirektørens fravær er stabschefen for Økonomi og personale bemyndiget til at træde i stedet. Økonomiudvalget/Kommunalbestyrelsen orienteres på efterfølgende møde om ændringer i gældsporteføljen. 10. Modpartsrisici Jammerbugt Kommune er begrænset til kun at indgå finansielle forretninger og transaktioner med pengeinstitutter og finansielle institutioner der er medlem af Finansrådet eller som minimum har en kreditvurdering på A1 hos Moodys eller A+ hos Standard & Poors. 11. Ikrafttrædelse Denne strategi er gældende fra XX.XX

17 Ordliste Fuldmagtsbasis: Rentekurven: Et udtryk for at der mellem Jammerbugt Kommune og et pengeinstitut er indgået aftale om, at pengeinstituttet pr. en given dato fra Jammerbugt Kommune modtager et kontant indskud og/eller værdipapirer til forvaltning. Pengeinstituttet påtager sig således løbende at overvåge indskuddet og eller værdipapirerne og foretage de dispositioner, der efter pengeinstituttets skøn, vil give det højere afkast. Rentekurven er et udtryk for sammenhængen mellem renteniveau og løbetid. Under normale omstændigheder er sammenhængen således, at renteniveauet er stigende i takt med at løbetiden forlænges. Rente Løbetid Renteniveau og valutakursbevægelser Teoretisk set eksisterer der en positiv sammenhæng mellem et lands valutakurs og renteniveauet i det pågældende land. Denne teoretiske sammenhæng tager sit udgangspunkt i, at kapitalen naturligt søger hen hvor udsigten til den højeste forrentning er størst. Et land med et relativt højt renteniveau vil således være mere attraktivt at placere likviditet i, hvorfor udsigten til et højere renteafkast tiltrækker udenlandsk opmærksomhed. Et relativt højere renteniveau vil således øge efterspørgslen på det pågældende lands valuta og således medvirke til en styrkelse af valutaen. Samme mekanisme benytter de respektive nationalbanker sig af, hvis valutaen vurderes enten at være for stærk eller for svag. Kommer et lands valuta under pres, eksempelvis ved udsigten til markant stigende inflation, kan landets nationalbank vælge at hæve renten i sit forsvar af valutakursen. Modsat kan nationalbanken vælge at sænke renten, hvis valutaen vurderes at være for stærk. Umiddelbart opleves det ofte, at den teoretiske sammenhæng på kort sigt ikke er i stand til at beskrive den faktiske valutakursbevægelse. Undersøgelser har vist, at op mod 70-80% af den kortsigtede valutakursdannelse foregår på baggrund af de spekulative kapitalbevægelser. Denne spekulative adfærd afspejler en markedspsykologi, som ofte er præget af andre elementer end de bagvedliggende økonomiske forhold. På kortsigt kan det således være nogle psykologiske forhold der sætter dagsordenen. 6

18 Varighed: Udover at være udtryk for obligationens gennemsnitlige restløbetid, kan varigheden også udtrykke kursrisikoen. Udgangspunktet herfor er, at sammenhængen mellem kurs og rente er omvendt. Dette er illustreret i nedenstående figur. Kurs Rente Som figuren viser, vil enhver renteændring medføre en ændring i kursen. Der gælder dog, at kursen på nogle obligationer reagerer kraftigere på en renteændring, end tilfældet er for andre obligationer. Varigheden kan således defineres som den procentvise ændring i obligationskursen ved en ændring på 1% i rentefaktoren (1+r). Med hensyn til varighed og konverterbare realkreditobligationer forholder det sig imidlertid en anelse anderledes. På konverterbare realkreditobligationer har debitor altid muligheden for at indfri til kurs 100. Dermed er der som kreditor risiko for, at en del af beholdningen bliver udtrukket. Dermed bliver restløbetiden reduceret, hvilket bevirker, at varigheden på realkreditobligationer er lavere end varigheden på inkonverterbare obligationer. Varigheden på realkreditobligationer benævnes derfor den korrigerede varighed. 7

19 Individuel fuldmagtsaftale på danske obligationer Der er indgået fuldmagtsaftale med Spar Nord Bank, hvor depotformuen maksimalt udgør 15.0 mio. kr. Investeringsstrategi Formålet med aftalen er, at opnå størst mulig afkast under hensyntagen til investeringsrammen. Risikovillighed Der er valgt danske obligationer med lav risiko finansieringspolitik/bilag

20 Langfristet gæld ultimo 2007 Jammerbugt Kommune Lån-/rentetype Restgæld ultimo 2007 Realkredit ,81 Fast forrentede lån ,81 KommuneKredit ,84 Fast forrentede lån ,27 Variabelt forrentede lån ,98 Øvrige (note) ,59 Pengeinstitutter ,10 Fast forrentede lån ,10 Variabelt forrentede lån ,00 Lån vedr. ældreboliger ,69 Fast forrentede lån ,85 Variabelt forrentede lån ,84 Restgæld i alt ultimo ,44 Note: Lån overtaget fra Nordjyllands Amt i forbindelse med delingsaftalen. Gældsoverdragelsesbrev fra KommuneKredit er ikke modtaget, hvorfor lån ikke kan kategoriseres som fast eller variabelt forrentet. Tværgående Økonomi 8. april 2008

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42 Notat af 4. april Evaluering af politisk og administrativ organisation HHJ/ 4. april Baggrund Kommunalbestyrelsen (daværende sammenlægningsudvalget) traf den 24. januar 2006 beslutning om henholdsvis den politiske og administrative struktur. I forbindelse hermed blev det besluttet, at der i 2008 skal gennemføres en evaluering. Det fremgår bl.a. at: organisationens indretning og evne til at sikre en dynamisk udvikling i kommunen løbende evalueres (senest i 4. kvartal 2008 skal der fremlægges en evaluering overfor byrådet). Der er behov for løbende at evaluere administrationens indretning og opgaveløsning, herunder vilkårene for og evner til bl. a. at sikre helhedstænkning, effektivitet og integration af nye opgaver. Ligeledes skal det vurderes om organisationen på forhånd er tilrettelagt fuldt ud hensigtsmæssigt, såfremt der på sigt indføres kontraktstyring (læs: Aftalestyring) i et stort omfang. De bærende principper i og argumenter for den besluttede struktur var følgende: Den politiske struktur: der tages udgangspunkt i udvalgsstyret og den kendte udvalgsstruktur der suppleres med et beskæftigelsesudvalg samt et temaudvalg det politiske arbejde i byråd fokuseres på politikformulering og temadrøftelser der arbejdes i retning af kontraktstyring (læs: aftalestyring) på sigt delegering af det daglige ansvar og ledelsen til administrationen og decentralt niveau Den administrative struktur: direktionsmodel - samlet ansvar for kommunens strategiske og tværgående udvikling fagdirektørerne har ansvaret for den faglige ledelse og koordinering i forvaltningerne etablering af 3 fagforvaltninger med samling af de faglige miljøer etablering af 3 stabsfunktioner i tilknytning til direktionen, hvor drifts- og servicefunktioner samt udviklingsressourcer samles centralt borgerservice organiseres som en tværgående funktion med borgerbetjening på hvert af de tidligere rådhuse sigtes efter en flad og decentral ledelsesstruktur (dog under hensyn til at sikre tilstrækkelig ledelseskraft i de største forvaltninger) der er taget udgangspunkt i styringsprincipperne om central styring decentral ledelse samt lønsumsstyring (en høj grad af decentral kompetence) I forhold til den administrative model blev der argumenteret med bl.a. følgende:

43 at det er et ønske om og behov for at signalere at den øverste topledelse har et samlet og fælles ansvar for kommunens strategiske og tværgående udvikling og koordinering, og derfor peges der på at der skal arbejdes med begrebet en direktion frem for en begrebet en chefgruppe at en forvaltningsmodel i højere grad end nye organisationsformer kan sikre sikker drift fra 1. januar 2007 at forvaltningsmodellen lever op til at sikre sammenhængskraft og helhed i opgaveløsningen at der sikres stærke faglige miljøer i forvaltningerne og stabene at samlingen af tværgående funktioner giver rationale samt ressourcer til en stærkere udviklingsstab at forvaltningsmodellen i højere grad end centermodellen sikrer faglige direktører til at servicere og betjene fagudvalgene 2. Evalueringens formål Som besluttet skal der i 2008 gennemføres en evaluering af organisationen. På det administrative område kunne et første spørgsmål være om vi har valgt den rigtige model? I det følgende er det dog en forudsætning, at det er den etablerede organisation (forvaltningsmodel med en direktion) som skal evalueres, og hovedspørgsmålet er: Hvordan får vi organisationen til at fungere så optimalt som muligt, og hvordan kommer vi derhen? Evalueringen vedr. det administrative område afgrænses til de administrative enheder som normalt opfattes som administrative områder suppleret med afdelinger og enheder, der er tilknyttet de administrative forvaltninger. Ved den endelige afgrænsning tages der udgangspunkt i de aktuelle organisationsdiagrammer (vedlagt som bilag). Det skal bemærkes, at afgrænsningen ikke udelukker, at der også gennemføres tilpasninger på udførende enheder, men dette må i givet fald bero på andre initiativer. Evalueringen kan betragtes som et serviceeftersyn, som skal give politikere, ledelse og medarbejdere et grundlag for at vurdere om organiseringen er optimal og om den lever op til de forventninger og intentioner, der var udstukket ved planlægningen heraf. Evalueringen vil være rettet mod organisationen og vil som udgangspunkt ikke skulle indeholde personvurderinger. Hensigten bag evalueringen er naturligvis, at vurdere om der er eventuelle uhensigtsmæssigheder og snitflader, som med fordel kan ændres og justeres. På baggrund af evalueringen skal der således tages stilling til om og i givet fald hvilke tilpasninger og handlinger, der skal iværksættes. 3. Temaer Der kan være rigtig mange relevante tilgange til en sådan evaluering. Der lægges her op til en tematisering af evalueringen. I forhold til en række temaer skal der være opmærksomhed på, at erfaringsgrundlaget for

44 den nye organisation fortsat kun er 15 måneder, hvorfor der formentlig ikke på alle områder er grundlag for sikre konklusioner, der kan begrunde ændringer. For en stor dels vedkommende vil evalueringen blive baseret på oplevelsen af de første 15 mdr., hvor mange kræfter har været fokuseret på sikker drift. Der foreslås følgende tematisering af evalueringen: Tema 1:Skal der justeres i den politiske organisation og styre-/arbejdsform? Følgende emner kunne indgå i en evaluering af om der skal justeres på dette område: Fungerer udvalgsstrukturen efter hensigten? Har vi den rigtige opgavefordeling mellem udvalgene? Er der tyngde nok i Tema- og udviklingsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget? Har vi det rigtige snit i kompetencefordelingen mellem forvaltning, udvalg og KMB? Fungerer temamøderne efter hensigten? Evalueres samarbejdet i udvalgene og til direktøren/forvaltningen løbende? Tema 2: Den overordnede administrative organisation - eftersyn Følgende emner kunne indgå i en evaluering af om der skal justeres på dette område: 7. Er der tilfredshed med og virker den valgte kombinerede direktionsmodel og fagforvaltningsmodel efter intentionerne? 8. Er der opgaver og snitflader mellem forvaltningerne som skal genovervejes, justeres eller finpudses? 9. Har vi en klar opgavefordeling mellem forvaltninger og afdelinger (rollefordeling og samarbejde)? Og efterleves disse? 10.Sikres den nødvendige fokus på fælles beslutninger samtidig med at ansvar og kompetence delegeres til forvaltninger og decentrale enheder? 11.Har direktionen det ønskede fokus på koordinering, udvikling og helhedstænkning? 12.Er forudsætningerne til stede for at ændre fokus fra sikker drift til mere udvikling 13.Skal vi fastholde borgerservice i 4 områder for og imod? 14.Er der behov for justeringer i opgavefordelingen mellem borgerservice og fagforvaltninger? Tema 3: De enkelte forvaltningers organisering, roller og opgaveløsning Følgende emner kunne indgå i en evaluering af om der skal justeres på dette område: 15.Er organiseringen og ledelsesstrukturen i forvaltningen hensigtsmæssig nu og på sigt? Hvor er der eventuelt behov for justeringer? 16.Fungerer samspillet og kommunikationen internt i forvaltningen hensigtsmæssigt? 17.Hvordan fungerer løsningen med decentral forvaltningsservicestab m.h.t. opgaver, kompetencer og ressourcer i f. t. samspillet med de centrale stabe? 18.Er MED-strukturen optimal eller hvor er der behov for justeringer? Tema 4: Stabenes organisering, roller og opgaveløsning: Følgende emner kunne indgå i en evaluering af om der skal justeres på dette område:

45 19.Er der behov for og hvordan kan samspillet mellem stabe og forvaltningerne udvikles? Har vi en tilstrækkelig afklaret rolle- og ansvarsfordeling? Bliver behovene dækket? (eksempelvis: boligadministration, dagsordenproduktion, økonomi- og lønstyring, personaleadministration, udviklingsopgaver, planlægning)? 20.Har vi en synlig og bevidst prioritering af stabenes opgaver ud fra en helhedsbetragtning? 21.I hvor høj grad lever vi op til styringsprincipperne om central styring og decentral ledelse? Tema 5: Helhedstænkning og tværgående samarbejde Følgende emner kunne indgå i en evaluering af om der skal justeres på dette område: 22.Hvordan opleves det tværgående samarbejde? 23.Er der områder hvor vi med fordel kan anvende projektorganisering i højere grad? 24.Hvordan sikres en organisatorisk forankring af et af planstrategiens indsatsområder: Uddannelsesniveau og kompetenceløft? Tema 6: Effektivitet bæredygtighed og økonomisk rationale Følgende emner kunne indgå i en evaluering af om der skal justeres på dette område: 25.Kan vi med fordel tilpasse organisationen på nogle områder for at indhøste effektiviseringsgevinster? Hvilke områder og arbejdsopgaver? 26.Hvad er perspektivet for slankning af ledelsesniveauet? 27.Hvis vi sammenligner os med andre tilsvarende kommuner hvordan ser det ud mht. personaleforbrug, lønniveauer og økonomiske nøgletal for administrationen? 28.Er der tilstrækkelig sammenhæng mellem opgaver, ambitionsniveau og administrative ressourcer? 4. Fremgangsmåde I forhold til ovenstående temaer 1-6 foreslås det, at der tilknyttes et eksternt konsulentfirma til at gennemføre evalueringen, og at konsulenten/-erne gennemfører fokusgruppeinterviews med følgende interessenter: politikere, medarbejdere og ledere. Som forberedelse forud for konsulentarbejdet foreslås det, at ledelsen (chefgrupperne) i de enkelte forvaltninger overvejer hvilke opmærksomhedspunkter, som ledelsen vil bringe i spil og at der på et personalemøde spørges ind til bidrag og overvejelser fra medarbejderside. Formålet hermed er at sikre involvering af medarbejderne, og have overvejet temaerne forud for processen med konsulenten. I forhold til tema 6 (effektivitet) udarbejder kommunen selv på baggrund af tilgængeligt statistik nøgletal og ressourceoversigter fra VM og FLD sammenligninger med andre kommuner.

46 Sideløbende med evaluering og temaerne 1-6 foreslås det, at der gennemføres dialogmøder med de decentrale ledere, som ikke umiddelbart er omfattet af evalueringen af den administrative organisation. Formålet hermed er at inddrage emner omkring ledelse og ledelsesrum. Denne del af processen gennemføres af kommunens ledelse under et 7. tema: Ledelse og ledelsesrum, hvor følgende emner kan indgå i dialogen: 29.Hvorledes opfattes forholdet mellem central styring og decentral ledelse? 30.I hvilket omfang skabes der sammenhæng og helhed på tværs i organisationen f. eks. gennem centrale initiativer og stabsfunktionernes relationer til forvaltningerne? 31.I hvilket omfang opleves decentralt handlerum f. eks. til at kunne lede og handle inden for centrale rammer? 32.Oplevelsen af informationsformidlingen og kommunikationen? Deltagerne i denne del vil være de store ledergrupper på ældreområdet, dagtilbudsområdet samt skoleområdet, hvor der vil blive inviteret til disse dialogmøder med deltagelse af fagchefen, direktøren og kommunaldirektøren supleret med stabschefen for økonomi/løn. Der vil blive lavet sammenfatning fra møderne, og disse inputs vil indgå i den samlede evaluering. 5. Organisering, proces og tidsplan Evalueringen skal udarbejdes til økonomiudvalget og efterfølgende kommunalbestyrelsen. Der nedsættes en styregruppe bestående af borgmester, kommunaldirektør, direktionsmedlemmer, stabschef, fagchefer, medarbejderrepræsentanter (udpeget af MED- ADM). Styregruppen skal sikre, at evalueringen gennemføres indenfor de besluttede temaer og afgrænning at der tilknyttes eksterne konsulenter til dele af evalueringen (uvildighedshensyn) at relevante parter involveres at være sparringspartner for konsulenterne 2 konsulentfirmaer anmodes med udgangspunkt i dette oplæg at komme med deres forslag til tematisering, metode og omfang. På grundlag af disse bud vælger styregruppen, hvilke konsulenter der skal gennemføre evalueringen. Der foreslås følgende tidsplan: 25. marts Drøftelse af 1. oplæg i direktionen 3. april Drøftelse og bidrag fra fagcheferne 7. april Drøftelse i MED-ADM 8. april Behandling af endeligt oplæg til økonomiudvalget 16. april Behandling i Økonomiudvalget April Etablering af styregruppe

47 Valg af ekstern konsulent Indspil fra forvaltningerne (personalemøder) om opmærksomhedspunkter Fastlæggelse af temaer, metode og proces i samarbejde med konsulent 15. maj Orientering af hovedudvalget 19. juni Temamøde i kommunalbestyrelsen: Orientering om temaer og proces. Oktober November Afrapportering til styregruppen Endelig afrapportering Udgifterne til evalueringen skal afholdes af det administrative budget til konsulentydelser.

48 De 80% engagerede forældre skal sørge for at de sidste 20% kommer med. Folkeskolen kan lære af friskolerne vedr. forældre- og lærerengagement. Det er vores skole. Vi skal sikre bosætning der medfører kompetenceløft. Livslang læring/kompetenceløft på arbejdspladsen Det er afgørende at der er netværk mellem virksomhederne klyngeprojekter. Kompetenceudvikling kan kun ske i samarbejde med virksomhederne. Virksomhederne skal i deres strategi (5 år frem) indtænke kompetenceudvikling. Erhvervskontoret har i Vækstforum søgt om støtte til et sådant projekt. Der skal være brobygning/samarbejde mellem virksomhederne og AMU mv. Der skal satses mere på voksenelever/-lærlinge får unge ind i et mere sikkert jobforløb. Der er mange penge i systemet det handler om projekterne/ideerne. De svageste unge profiterer af en mesterlære uden ret megen skolegang. Det blev aftalt, at der den 21. april 2008 skal afholdes et heldagsmøde der følger op på drøftelsen i gruppen. Mogens Gade vil være vært, Jens Jørgen Guldberg, VUC, laver dagsorden og indkalder, Arne Kristensen bestiller lokaler og forplejning. Den videre proces Nærværende opsamling fra Udviklingsforum vil blive fremsendt til orientering for det politiske niveau i april måned 2008, således at der hermed bliver politisk opmærksomhed på hvad Udviklingsforum har sat fokus på. Som skitseret på mødet vil jeres forslag og ideer indgå i det videre arbejde med en ny kommuneplan og helhedsplan for Jammerbugt Kommune. Kommuneplanen vil blandt andet blive til i et samarbejde med borgere og interessenter i kommunen i en proces, som starter her i foråret 2008 med dialog i 6 udviklingsområder. Processen skal resultere i et forslag til endelig kommuneplan medio Dette forslag sendes herefter i offentlig høring inden endelig godkendelse i efteråret Der bliver således gode muligheder for at realisere kommunens politik for borgerinddragelse. Tak for jeres bidrag og indsatsen hidtil! Fra vision til handling Katalog over indsatsområder prioriteret af Udviklingsforum Udviklingsafdelingen, marts 2008

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013 Budget 2014 - informationsmøde den 24. oktober 2013 Dagsorden 1. Velkomst v/ Mogens Gade 2. De overordnede mål og processen vedr. Budget 2014 3. Budget 2014 de overordnede tal 4. De enkelte udvalgsområder

Læs mere

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunens finansielle eventyr er dikteret af højere magter Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune Godkendt af sammenlægningsudvalget Den 13. september 2006. Revideret i Norddjurs Kommune: Økonomiudvalget 27. januar 2009 Kommunalbestyrelsen 3. februar

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK

ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK OG FINANSIEL STYRING 2007 2010 GODKENDT AF BYRÅDET DEN Dok.nr: 851058 / jb 1 Indledning. Den økonomiske politik og finansielle styring tjener følgende overordnede formål:??

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale).

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale). Viborg Kommunes finansielle politik - årlig afrapportering af sammensætningen og udviklingen i investerings- og gældsporteføljerne, samt investeringsporteføljens afkast og gældsporteføljernes finansieringsudgifter.

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune

Gældsrapportering juni 2015. Aabenraa Kommune Gældsrapportering juni 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa, den 7. juli 2015 [2] Indledning Gældsrapporteringen omhandler Aabenraa Kommunes lån (undtaget lån til ældreboliger) samt finansielle forretninger

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Budget 2016. Det politiske arbejde i budgetlægningen

Budget 2016. Det politiske arbejde i budgetlægningen Budget 2016 Det politiske arbejde i budgetlægningen Økonomi- og Planudvalget den 20. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Det politiske arbejde i budgetlægningen... 1 2.1 Udvalgenes delmål...

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt.

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt. Finansiel strategi 2013 Mål Den finansielle styring skal medvirke til at sikre, at der findes det nødvendige finansielle grundlag for, at det vedtagne serviceniveau kan realiseres og at den nødvendige

Læs mere

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017 Politisk drejebog til Budgetlægningen 2014-2017 Marts 2013 1 Forord Økonomiudvalget godkendte i mødet den 6. februar 2013 en økonomisk politik for budgetperioden 2014-2017. Denne drejebog skal bidrage

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen DAGSORDEN Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen Knst. kommunaldirektør Keld Overgaard Jensen (formand) Børne- og Ungedirektør

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Referat Børne- og Kulturudvalget kl. 16:00 administrationsbygningen i Fjerritslev, lokale 1.01 Jammerbugt Kommune Børne- og Kulturudvalget Punkter på åbent møde: 106. Godkendelse af visioner og mål for

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

for behandling af budgettet

for behandling af budgettet Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014 Finansiel Strategi Afrapportering for 1. halvår 2014 Økonomiafdelingen 22 08 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 10. april 2014 Sagsnr.: 2014-002803 Thomas.Foged@Middelfart.dk

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 12. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 19,00-20.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/17 Udpegelse

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 09-09-2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 15-10-2014 OVERORDNET MÅLSÆTNING... 3 LIKVIDITETSSTRATEGI...

Læs mere

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013.

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013. Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi og Planlægning Stengade 56 3000 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 01.07. Sagsbeh. pwb11/bra13 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012 Finansiel politik for Herning Kommune Marts 2012 Finansiel politik Herning Kommune 1. INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL... 2 1.2 MÅL... 2 1.3 AFGRÆNSNING... 2 1.4 LOVE OG REGLER FOR DET FINANSIELLE OMRÅDE...

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Budgetprocedure Budget 2016 og budgetoverslagsårene 2017 2019

Budgetprocedure Budget 2016 og budgetoverslagsårene 2017 2019 Dato 15. februar 2015 Dokumentnr. 20255-15 Sagsnr. 15-314 Reference Egon Boutrup Budgetprocedure Budget 2016 og budget overslagsårene 2017-2019 1/14 2/14 Indhold INDLEDNING 3 Den teknisk/administrative

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

rollefordeling på både det politiske og administrative niveau hvilke udfordringer kommunen står overfor

rollefordeling på både det politiske og administrative niveau hvilke udfordringer kommunen står overfor Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. december 2009 Sagsbehandler Lene Andersen Økonomistyring i Esbjerg Kommune 1. Indledning Dette notat om økonomistyring i Esbjerg Kommune er udarbejdet for at give et

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Afrapportering for 1. halvår 2015

Afrapportering for 1. halvår 2015 Afrapportering for 1. halvår 2015 Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)... 3

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Page 1 of 14 RSET-JFNJ-GY36 Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Budgetlægningen er et centralt element i kommunernes økonomistyring. KREVI ønsker med denne undersøgelse at kortlægge

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

227. Godkendelse af dagsorden

227. Godkendelse af dagsorden Dagsorden til mødet i Byrådet den 6. oktober 2011 kl. 18:00 i Byrådssalen, Hadsund Rådhus Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 22 Godkendelse af dagsorden 228 Kirkens budget 2012 229 Budgetforslag for 2012

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner Samlet konklusion Version 01, den 15.09.2011 De 8 selvejende har fremsendt

Læs mere