Budgetprocedure for budget 2009 med overslagsår

Transkript

1 Dato Sagsbehandler Arne Kristensen Telefon nr Mail Dokument nr Sags nr Budgetprocedure for budget 2009 med overslagsår Budgetproceduren for 2009 og overslagsårene tager udgangspunkt i budgetproceduren for 2008 og de evalueringer af budgetprocessen, der har været i Kommunalbestyrelsen den 31. januar 2008 og i Hovedudvalget den 22. november Endvidere indtænkes allerede nu det kommende arbejde med helhedsplan for kommunen. Der var i evalueringerne af budgetprocessen for 2008 overordnet tilfredshed med processen. Dog blev der fra politisk hold især peget på, at proceduren omkring udvalgenes rolle og tilrettelæggelsen af inddragelse/høring bør ændres. Endvidere blev der udtrykt ønske om at budgetseminaret i højere grad målrettes politiske drøftelser, og at de administrative oplæg præsenteres inden budgetseminaret. Fra Hovedudvalget blev der lagt vægt på fortsat høring og inddragelse dog var der betænkelighed mht. muligheden for at skabe utryghed hos borgere og medarbejder og der var ønske om mere tid til høring. Endvidere var der ønske om et bedre materiale forud for drøftelserne i udvalget. Disse forhold er indarbejdet i budgetproceduren for Herudover har der fra direktionens side været et ønske om at styrke målsætningsdelen af budgetarbejdet. Vægtningen af målsætningsarbejdet hænger dels sammen med hensigten om at integrere det igangværende arbejde med helhedsplan med budgetarbejdet. Dels er målsætningsarbejdet en naturlig del af den godkendte mål- og rammestyringsmodel. Endelig er det en nødvendig forudsætning for budgetlægningen for 2009, at der skabes et overskud, der kan henlægges til kassebeholdningen, så kommunen fortsat kan konsolideres. Der er udarbejdet en tilhørende overordnet tidsplan for budgetlægningen (edoc dokument ). 1

2 Mål- og rammestyring Budgetlægningen for tager udgangspunkt i det overordnede styringskoncept, der med Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune er godkendt i Sammenlægningsudvalget den 12. december Styringskonceptet bygger bl.a. på mål- og rammestyring. Det betyder, at det er de overordnede visioner, målsætninger og servicemål for de enkelte politikområder, der skal styre budgetlægningen for politikområderne. Disse visioner, målsætninger og servicemål er behandlet i Sammenlægningsudvalget og Kommunalbestyrelsen i løbet af 2006 og Vi har nu erfaring fra ca. 15 måneders drift, og der er derfor behov for at gennemgå og vurdere de opstillede målsætninger og servicemål. Det kan dreje sig om spørgsmål som: Er det på baggrund af erfaringerne de rigtige målsætninger og servicemål, vi fik opstillet for de enkelte driftsområder? Er det de vigtigste målsætninger, vi fik stillet op? Er målsætninger og servicemål præcise nok? Er de operationelle? Er der behov for at lave målsætninger og servicemål på flere områder? Udvalgene skal endvidere forholde sig til, om der er ønske om at ændre i målsætningerne eller servicemålene for at ændre på serviceniveauet i forhold til serviceniveauet i budget Det kan både dreje sig om, at målsætninger og servicemål er sat for lavt i forhold til det serviceniveau, kommunen faktisk kan levere. Og det kan handle om, at målsætninger og servicemål er for høje i forhold til det serviceniveau, der faktisk kan leveres for det afsatte budget på området. Gennemgangen af målsætninger og servicemål skal hovedsageligt foregå i udvalgene i perioden ultimo april til ultimo juni. Endvidere skal de stående udvalg løbende i budgetperioden forholde sig til, om der på baggrund af de vedtagne eller de ønskede visioner, målsætninger og servicemål er behov for at ændre i budgettet for (jf. senere). Politikområder Bevillingsniveauet i Jammerbugt Kommune er fastlagt til 18 politikområder. Disse danner fortsat udgangspunkt for budgetlægningen. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i følgende politikområder: 1. Dagtilbud 2. Undervisning og fritidstilbud 3. Forebyggelse, sundhed og særlig indsats 4. Kultur- og fritidsområdet 5. Arbejdsmarkedsområdet 6. Socialområdet 7. Voksen- og handicapområdet 2

3 8. Sundhedsområdet 9. Natur- og miljøområdet 10.Infrastruktur og beredskab 11. Forsyning 12.Erhverv og turisme 13.Administrativ organisation 14.Politisk organisation 15.Kommunale ejendomme 16.Tværgående aktiviteter 17.Plan og byggeri 18. Landdistriktsudvikling Tankegangen bag at fastlægge bevillingsniveauet til politikområder frem for eksempelvis til udvalgsniveau er, at en større del af den tværgående prioritering kommer til at foregå i Kommunalbestyrelsen frem for i de stående udvalg Dog er det naturligt at en stor del af de tværgående drøftelser i første omgang sker i udvalgene, idet udvalgene har ansvaret for sammenhørende politikområder. Overordnet budgetmetode På baggrund af de opstillede målsætninger og servicemål er den overordnede budgetmetode er en kombination af ramme- og blokbudgettering. Økonomiudvalgets udmelding af rammer for budgetlægningen (jf. senere) danner udgangspunkt for udvalgenes prioritering som foregår indtil august måned. Hvert udvalg får inden for deres bevillingsmæssige politikområder til opgave at udarbejde et antal blokke positive såvel som negative. Det er inden for disse rammer og blokke Kommunalbestyrelsen derefter drøfter det samlede budget. De stående udvalg kan uddelegere til forvaltningen at udarbejde blokkene, men det er de stående udvalg, der har ansvar for blokkene. De servicemæssige konsekvenser af forslagene skal beskrives. Som led i en offensiv økonomistyringsstrategi skal der endvidere skabes en omstillingspulje på 1% af netto serviceudgifterne svarende til en omstillingspulje på ca. 13,7 mio. kr. Udvalgenes målsætninger og servicemål samt prioriterede blokke danner sammen med den overordnede økonomiske ramme og omstillingspuljen udgangspunkt for budgetseminaret den 29. og 30. august og for de efterfølgende politiske drøftelser og behandlinger. Rammerne for budget 2009 Budgetlægningen for 2009 tager udgangspunkt i det godkendte budget for 2008 reguleret for ændringer i de lovbundne opgaver og reguleret for evt. allerede godkendte tillægsbevillinger, der får virkning for

4 Befolkningsprognosen for Jammerbugt Kommune inddrages i budgetlægningen, hvor der skal arbejdes med fremskrivninger af børnetal mv. Rammerne for de enkelte politikområder vil over sommeren blive reguleret for tekniske ændringer. Det drejer sig hovedsagelig om: ændringer på grund af ændret børnetal i dagpleje, børnehaver og skoler/skolefritidsordninger ændringer grund af ændret belægning i institutionstilbud til handicappede ændringer i kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension mv. på baggrund af konstateret udvikling ændringer på grund af ændret befolkningstal/visitation på ældreområdet ændringer på grund af ændringer i lovgivning/aftaler/overenskomster ændringer i vederlag og honorarer til politikere ændringer i forsikringspræmier og afgifter ændringer på grund af udbud ændringer på grund af ændringer i kontoplan mv. ændringer i lejeindtægter/lejeudgifter ændringer i afdrag og renter ændringer i statsrefusioner. De tekniske ændringer vil blive beskrevet og vil blive indarbejdet i det tekniske budgetoplæg til budgetseminaret den 29. og 30. august (præsenteres på temamøde den 21. august). Omstillingspulje Som et led i en offensiv økonomistyringsstrategi etableres en omstillingspulje på 1% af nettoserviceudgifterne ekskl. bidrag til det regionale sundhedssystem. Dette svarer til knap 13,7 mio. kr. Omstillingspuljen indgår i de politiske drøftelser af det samlede budget. Nedenfor er vist, hvor meget de enkelte politikområder skal bidrage til omstillingspuljen kr. Budget 2009 (Overslagsår 2009) Fremskrevet budget 2009 serviceudgifter* Bidrag til omstillingspulje 1 pct. 1. Børnepasning Undervisning og fritidstilbud Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Kultur og Fritid Arbejdsmarkedsområdet Socialområdet Ældre- og handicapområdet Sundhedsområdet Natur og miljø Infrastruktur og Beredskab Erhverv og Turisme Administrativ organisation

5 14. Politisk organisation Tværgående aktiviteter Landistriktsudvikling I alt * Fremskrevet med 4,5% jf. KL s budgetvejledning. Det er udvalgenes ansvar at udarbejde forslagene på udvalgenes politikområder. Der ligger fra 2008-budgetarbejdet et ganske omfattende prioriteringskatalog, som kun i begrænset omfang blev udnyttet. Arbejdet med omstillingspuljen skal for det enkelte udvalgs politikområder tage udgangspunkt i dette materiale. Forslagene til omstillingspuljen skal prioriteres fra udvalgenes side. Direktørerne laver på baggrund af udvalgenes retningslinjer forslag til omstillingspuljen. Forslag til nye driftsaktiviteter I arbejdet med målsætninger og servicemål samt i det øvrige budgetarbejde kan de enkelte udvalg komme med forslag til nye driftsaktiviteter, der efter udvalgets mening bør prioriteres ind i budgettet for 2009 eller overslagsår. Sådanne forslag skal fra udvalget ledsages af forslag til finansiering heraf, idet de ellers ikke vil indgå i det fortsatte arbejde med budget Der kan ikke stilles finansieringsforslag, der indgår i omstillingspuljen. Forslagene skal prioriteres fra udvalgenes side. I 2008-budgetlægningen blev der fra interne og eksterne interessenter indkaldt forslag til nye aktiviteter. Disse forslag anvendes igen, men udvalgene kan i nødvendigt omfang supplere med nye forslag. Direktørerne laver på baggrund af udvalgenes retningslinjer forslag nye driftsaktiviteter og finansiering heraf. Anlæg Eventuelle forslag om nye anlægsprojekter skal beskrives og prioriteres fra fagudvalgene. Eventuelle afledte driftsudgifter skal fremgå både af beskrivelsen af anlægsprojektet og af driftssiden (udvidelsesblokke). Finansiering Forvaltningen laver til temamøde den 19. juni et skøn over finansieringssiden. Efter aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi er udmøntet (forventeligt omkring den 20. juni), udarbejder forvaltningen til primo august forslag til finansiering på baggrund af det udmeldte bloktilskud og de forventede skatteindtægter. Herunder beskrives konsekvenserne af en evt. ændring af skatteprocent/grundskyldspromille samt selvbudgettering vs. statsgaranti vedrørende udskrivningsgrundlaget. 5

6 Under finansiering skal drøftes om Finanslovens bestemmelser om den kommunale økonomi indebærer, at der skal laves særlige initiativer vedr. skatteudskrivningen. Oplæg til kommunalbestyrelsen Til temadrøftelsen i Kommunalbestyrelsen den 19. juni om økonomisk status samt fortsatte mål og rammer for budgetlægningen skal følgende fremlægges: Konsekvenser af regnskab 2007 Overordnet økonomiopfølgning på budget 2008 (ultimo marts/maj 2008) samt likviditetsudvikling herunder vurdering af konsekvenserne af Finanslovsstramningerne af den kommunale økonomi Teknisk basisbudget på udgiftssiden 2009 (budget 2008 fremskrevet) sammenholdt med budgetoverslagsåret 2009 Skøn over finansieringssiden 2008 (det forventes at der indgås økonomiaftale mellem Regeringen og KL omkring den 20. juni, og det er derfor usikkert om der kan gives et kvalificeret skøn over finansieringssiden) Foreløbig resultatopgørelse for budget 2009 Evt. revideret version af Mål og sigtepunkter for økonomisk politik for Jammerbugt Kommune (drøftet af Kommunalbestyrelsen på budgetseminar d. 30. august 2007). Drøftes i Økonomiudvalget den 14. maj På temamødet i Kommunalbestyrelsen den 21. august præsenteres følgende materiale som grundlag for de politiske budgetdrøftelser på budgetseminaret den 29. og 30. august: Teknisk resultatopgørelse for 2009 og overslagsårene bud på overblik og bundlinje Det tekniske driftsbudget med oversigt over og begrundelse for indarbejdede tekniske ændringer Indtægtsforventninger på baggrund af økonomiaftale skat samt tilskud Oversigt over udskrivningsgrundlag samt foreløbig anbefaling om valg af selvbudgettering eller statsgaranti Oversigt over forventede ændringer i renter og afdrag Gennemgang af bidrag til omstillingspulje Gennemgang af udvalgenes forslag til nye driftsaktiviteter samt finansiering heraf Gennemgang af forslag til anlæg. Løn- og prisregulering Fremskrivningsprocenter for lønninger og priser fastlægges på Økonomiudvalgets møde den 16. april. Oplægget fra forvaltningen er, at lønninger og priser fremskrives på baggrund af KL s skøn over udviklingen. Det betyder, at lønningerne fra 2008 til 2009 fremskrives med 5,3% og priserne fremskrives med 3,4% - svarende til en gennemsnitlig fremskrivning på 4,5% 1. Der er 1 Jf. KL s budgetvejledning (G. 1.1) af 18. marts

7 dog tale om foreløbige lønskøn, idet overenskomsterne endnu ikke er godkendt der kan derfor senere forekomme reguleringer. KL anbefaler endvidere, at 0,7%-point af lønstigningen tilbageholdes og lægges i en pulje til senere fordeling når der foreligger forlig med alle personalegrupper. Det skyldes at overenskomstoplægget i nogen grad skævdeler lønstigningerne mellem forskellige overenskomstgrupper. Forvaltningen anbefaler, at dette også gøres i Jammerbugt Kommune. Proces for udarbejdelse af budget Samlet set er der tale om følgende proces i udarbejdelsen af budget 2009 og overslagsår: På baggrund af de forventede økonomiske forudsætninger for budgetlægningen melder Økonomiudvalget den 16. april økonomiske rammer ud for de enkelte politikområder og melder ud, hvilke mål der er for budgetlægningen. Økonomiudvalget (borgmesteren) orienterer den 24. april Kommunalbestyrelsen om budgetproceduren og de økonomiske rammer. På baggrund af denne udmelding iværksætter de stående udvalg ultimo april / primo maj budgetarbejdet. Det indebærer i første omgang arbejde med målsætninger og servicemål og i næste omgang arbejdet med omstillingspuljen og forslag til nye driftsaktiviteter eller anlæg. De enkelte direktører forbereder oplæg til første møde, således der i udvalget kan blive en kvalificeret drøftelse af mål og muligheder. Hvis vurderingen af den økonomiske situation efter 1. budgetopfølgning nødvendiggør det, kan Økonomiudvalget den 14. maj justere rammerne for budgetlægningen. I perioden 30. maj 4. juni holder udvalgene ordinære møder, hvor budgetdrøftelserne fortsættes. På baggrund heraf arbejder forvaltningen videre med målsætnings- og budgetmaterialet. Den 19. juni giver forvaltningen Kommunalbestyrelsen en økonomisk status på budget 2008 og præsenterer forventningerne til den overordnede økonomi for Herefter drøfter Kommunalbestyrelsen de videre rammer og den videre proces for budgetarbejdet. I perioden juni afholder udvalgene ordinære møder, hvor udvalgene gennemfører en drøftelse af nye forslag (og finansiering heraf) og forslag til omstillingspuljen. På baggrund heraf arbejder forvaltningen videre med budgetmaterialet. I perioden august holder udvalgene ordinære møder om budgettet på egne områder, hvor nye forslag, finansieringsblokke og forslag til omstillingspuljen prioriteres. Dette materiale danner grundlag for en høringsproces. 7

8 Efter disse møde afholder borgmester og direktion den 14. august informationsmøde for alle interesserede (interne og eksterne parter), hvor budgetprocessen og budgetsituationen fremlægges. Udvalgenes forslag til ændringer i budget 2008 sendes i perioden august til høring hos eksterne og interne parter. Høringsparterne orienteres i maj om, at høringsprocessen foregår i dette tidspunkt og høringsparterne anmodes om at fastlægge møder i høringsperioden. Den 21. august afholdes temamøde i Kommunalbestyrelsen, og her præsenterer forvaltningen det tekniske basisbudget og forslag til nye aktiviteter/anlæg og forslag til omstillingspuljen. Der afholdes budgetseminar for Kommunalbestyrelsen den 29. og 30. august. Budgetseminaret er dedikeret til politiske drøftelser om budgettet. Dernæst afholdes politiske drøftelser og politiske behandlinger af budgettet frem mod endelig vedtagelse af budget 2009 den 9. oktober. Høring og inddragelse Der skal i budgetlægningen for fortsat være fokus på at relevante interessenter/parter får mulighed for at give deres holdninger til kende. Det drejer sig blandt andet om Ældreråd, Handicapråd, Hovedudvalg, forældreforeninger på børnetilbuds- og skoleområdet og evt. skolebestyrelser. Borgmesteren og direktionen afholder medio august et møde for interne og eksterne interessenter, hvor der orienteres om budgetprocessen og budgetsituationen. For at imødegå lang tids usikkerhed omkring budgetforslag og for at sikre tilstrækkelig tid til de udvalgspolitiske drøftelser afholdes høringsprocessen med interne og eksterne parter i perioden august. Det er i den forbindelse vigtigt, at det i god tid meldes ud til de enkelte høringsparter, hvornår høringsfasen ligger, så høringsparterne kan fastlægge møder derefter. Forslag til ændringer i budgettet såvel forslag til nye aktiviteter som forslag til finansiering heraf der tidligere har været i høring hos relevante parter (i forbindelse med budget 2008 eller i forbindelse med anden sagsbehandling) sendes ikke i høring igen. Efter budgetvedtagelsen afholder borgmesteren og direktionen orienteringsmøde, hvor det vedtagne budget præsenteres. På mødet vil der naturligt være fokus på at præsentere budgetændringerne. 8

9 9

10 Dato Sagsbehandler Arne Kristensen Telefon nr Mail Dokument nr Sags nr Budget politisk tidsplan for budgetlægningen 16. april Økonomiudvalget o drøfter og godkender overordnet tidsplan for budgetlægningen samt budgetprocedure o fastlægger de foreløbige økonomiske rammer for budgetlægningen o godkender fremskrivningsprocenter for løn og øvrige udgifter (baseres på KL s skøn) 24. april Kommunalbestyrelsen orienteres på temamøde om budgetproceduren og Økonomiudvalgets rammer for budgetlægningen 25. april - 8. maj De stående udvalg iværksætter på basis af den godkendte budgetprocedure og de udmeldte rammer (og Kommunalbestyrelsens drøftelser heraf) målsætnings- og budgetarbejdet i forvaltningerne 14. maj På baggrund af 1. økonomiopfølgning drøfter Økonomiudvalget de økonomiske rammer for budgetlægningen. Rammerne justeres hvis det viser sig nødvendigt 21. maj Om nødvendigt orienteres Kommunalbestyrelsen på temamøde om de ændrede økonomiske rammer for budgetlægningen 30. maj - 4. juni De stående udvalg drøfter budgetlægningen på egne områder 19. juni Kommunalbestyrelsen præsenteres på temamøde for administrationens bud på udsigterne for budgetlægningen (forudsætter der er indgået økonomiaftale mellem KL og Regeringen) juni De stående udvalg drøfter budgetlægningen på egne områder. Målsætningsdelen afsluttes august De stående udvalg og Økonomiudvalget drøfter budgetlægningen på egne områder og tager stilling til evt. høringsmateriale 13. august Økonomiudvalget holder møde med Hovedudvalget (udsættes evt. til 10. september) 14. august kl Åbent informationsmøde vedr. arbejdet med budget 2009 for høringsparter, brugerbestyrelser, ledere mv. 1

11 august Høringsproces: Ældreråd, Handicapråd, Integrationsråd, brugerbestyrelser, Folkeoplysningsudvalg, Hovedudvalg mv. 21. august Administrationen præsenterer det tekniske basisbudget og eventuelle prioriteringsforslag/nye forslag på Kommunalbestyrelsens temamøde august Kommunalbestyrelsens Budgetseminar 10. september Økonomiudvalget førstebehandler budgettet Eventuelt møde med Hovedudvalget (hvis udsat fra august) 16. september kl Politiske budgetdrøftelser 18. september Kommunalbestyrelsen førstebehandler budgettet 23. september kl september kl Politiske budgetdrøftelser Sidste frist for indlevering af ændringsforslag 1. oktober Økonomiudvalget andenbehandler budgettet 9. oktober Kommunalbestyrelsen andenbehandler budgettet 15. oktober Åbent informationsmøde vedr. det vedtagne budget 2009 for høringsparter, brugerbestyrelser, ledere mv. 2

12 1. Baggrund Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal bl.a. ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne at få udarbejdet en finansiel strategi, samt det hensigtsmæssige i at optimere kommunens samlede finansielle situation, under hensyntagen til de fastlagte rammer vedrørende afkast/omkostninger, risici, produktvalg m.v. 2. Formål Den finansielle styring tjener flere formål: Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Velfærdsministeriets kassekreditregel skal overholdes. De likvide aktiver sammensættes på en sådan måde, at der sikres et optimalt afkast. Finansiering (lån) til anlægsinvesteringer tilvejebringes billigst og bedst muligt. De finansielle risici (rente- og valutarisiko) minimeres. 3. Overordnede mål Det overordnede mål er optimering af afkast/risikoforholdet på likviditetsplacering og minimering af finansieringsomkostninger og derved, sikre kommunens penge bedst muligt, tilvejebringe en stabil økonomisk udvikling for så vidt angår kommunens likvide midler og lånegæld Det overordnede mål skal nås ved styring og aktiv pleje af likvide midler, herunder obligationsbeholdningen finansieringsomkostninger minimeres gennem en aktiv lånoptagelse og lånestyring. Herunder mulighed for optagelse af lån i fremmed valuta og brug af finansielle instrumenter. Det forudsættes at alle midler, der tages i anvendelse, overholder gældende regler for, hvad en kommune må anvende, både på aktiv- og passivsiden. 4. Poster der omfattes af den finansielle styring På aktivsiden drejer det sig om de likvide aktiver. De likvide aktiver består af kontantbeholdninger, indskud i pengeinstitutter m.v., samt forskellige typer af obligationer. På passivsiden drejer det sig om den kortfristede gæld til pengeinstitutter og den langfristede gæld til KommuneKredit, realkredit- og pengeinstitutter. 4.1 Aktive Kommunens likviditet kan iflg. Styrelseslovens 44 indsættes i et pengeinstitut eller på en girokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Kommunens overskudslikviditet kan placeres i: Danske realkreditobligationer Danske statsobligationer Investeringsbeviser, der opfylder betingelserne for kommuner Kommunen vil endvidere placere overskudslikviditet i kortere perioder for bedre afkast. Nærværende finansielle strategi suppleres med porteføljeaftale på fuldmagtsbasis 1

13 Allerede indgået porteføjleaftale er beskrevet i medsendte bilag. 4.2 Passiver Rammerne for kommunens låntagning fremgår af Velfærdsministeriets (tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriets) lånebekendtgørelse 10. Udgangspunktet for kommunens lånemasse er at tilstræbe følgende sammensætning: Op til 75 % af lånemassen kan placeres i lån med fast rente. Op til 75 % af lånemassen kan placeres i lån med variabel rente. Op til 30% af lånemassen kan være placeret i udenlandsk valuta jfr. afsnit Valuta Der kan optages følgende typer lån: Realkreditlån Lån i KommuneKredit Lån i pengeinstitutter Lån optages med fast eller variabel rente efter hvad der skønnes mest fordelagtigt. Er der efterfølgende behov for rentesikring eller omlægning af lånet, sker det ved anvendelse af finansielle instrumenter. Optimeringen sker på baggrund af analyser af rentekurven og forventninger til udviklingen i rentekurven Hensigten med plejen er, at bestræbe sig på at opnå lavere finansieringsomkostninger og brug af færre administrative ressourcer. Omlægningerne kan på kort sigt være forbundet med ulemper, og derfor opstilles en række mål for eventuelle omlægninger. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om lånebeløb og løbetid ved budgettets vedtagelse eller i en konkret sag. Nærværende finansielle strategi suppleres med rådgivningsaftale. 5. Kommunens risikoramme 5.1 Aktiver Kommunens risikoramme vil fremgå af porteføljeaftalen. 5.2 Passiver Kommunens risikoramme vil fremgå af rådgivningsaftale. Ændringer på passivsiden kan alene ske efter samtykke fra kommunen, hvorfor der skal være en tæt dialog mellem rådgiver og kommunen. 1 Se forklaringen i ordlisten 2 Se forklaringen i ordlisten 2

14 5.2.1 Realkreditlån og obligationslån i KommuneKredit Realkreditlån og obligationslån i KommuneKredit kan plejes ved: at konvertere til en lavere rente og dermed reducere ydelsen. Dette vil i de fleste tilfælde medføre, at restgælden forøges. at konvertere til en højere rente med det formål at reducere restgælden mod en højere ydelse på kort sigt. at skifte mellem rentetilpasningslån og almindelige fastrentelån. at ændre afdragsprofilen. (serielån og annuitetslån) hjælp af afledte instrumenter, så selve lånene ikke ændres. Det tilstræbes at restgælden maksimalt forøges med 10 % ved konvertering. Det tilstræbes endvidere, at nye obligationslån hjemtages til kurs 94 eller derover Lån i pengeinstitutter og andre lån optaget i KommuneKredit Lån i pengeinstitutter kan plejes ved at skifte mellem variabel og fast rente i kortere eller længere perioder eller i fremtidige delperioder. Sådanne omlægninger kan på kort sigt være forbundet med højere ydelse eller risiko for højere ydelse i fremtiden. hjælp af afledte instrumenter, så selve lånene ikke ændres. Et skift fra variabel til fast rente, eller fra fast til variabel rente er afhængig af den forudgående dialog mellem kommunen og den finansielle rådgiver Indekslån Ikke formålsbestemte indekslån medtages i gældsplejen dvs. tidligere optagne AI-indekslån Konvertibilitet Ved lånoptagelse tages stilling til konverteringsmulighed. Lån med en løbetid på mere end 10 år skal altid være konvertible Valuta Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i fremmed valuta. Der kan optages lån i EUR og CHF. Lån kan optages i EUR, hvis rentebesparelsen overstiger 0,10 % point p.a. og andelen kan maksimalt udgøre 30 % af den samlede låneportefølje. For lån i CHF skal rentebesparelsen mindst udgøre 1,50 % point og andelen kan maksimalt udgøre 30 % af den samlede låneportefølje. Den samlede finansiering i fremmed valuta må på intet tidspunkt overstige 30 % af den samlede 3

15 finansiering. Ved optagelse af lån i fremmed valuta, indikerer nedenstående skema den maksimale fordeling af kommunens lån i henholdsvis dansk og fremmed valuta. Samtidig viser tabellen de respektive minimumsgrænser for renteforskellen mellem DKK og den aktuelle valuta, førend lån kan optages. Der skal dog gælde, at af den samlede gældsportefølje skal minimum 70 % til enhver tid være i DKK. Reglerne kan sammenfattes således: Finansieringsvaluta Renteforskel Andel DKK 70 % % CHF Over 1,50 % 0 % - 30 % EUR Over 0,10 % 0 % - 30 % Styring af valutakursrisikoen Der fastsættes for hvert lån i fremmed valuta en sikkerhedsmargin på grundlag af lånets oprindelige løbetid og restløbetid. Såfremt kursen når sikkerhedsmarginen tages lånet op til revurdering. Det overvejes, på grundlag af forventningerne til den fremtidige kursudvikling om lånet skal omlægges til DKK eller fastholdes i fremmed valuta Udbud af lån Ved optagelse af lån og kassekreditter indhentes der tilbud fra KommuneKredit samt et antal finansieringsinstitutter. 7. Følgende finansielle instrumenter må anvendes Velfærdsministeriets (tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriets) retningslinier for finansielle instrumenter må til enhver tid anvendes i styringen af kommunens aktiver og passiver. De finansielle instrumenter kan ifølge lånebekendtgørelsen kun anvendes i relation til direkte betalingsbetingelser vedrørende kommunens gæld. 8. Rapportering De valgte rådgivere rapporterer løbende om transaktioner og aktiviteter såvel på aktiv- som på passivsiden. Rapporteringen sendes til lederen af tværgående økonomi. På aktivsiden vil rapporteringen afhænge af den indgåede porteføljeaftale. Der afrapporteres kvartalsvis om afkast, risiko og markedsudvikling. Rapporterne sendes til lederen af tværgående økonomi. På passivsiden vil rapporteringen afhænge af den indgåede rådgivningsaftale. Der holdes som minimum strategimøde én gang om året. Der afrapporteres 1 gang årligt til økonomiudvalget. Der udarbejdes et sammendrag af rådgivernes skriftlige rapporteringer i form af en kortfattet årsberetning for aktiv- og passivsiden. De valgte rådgivere kan efter anmodning deltage i den årlige rapportering til økonomiudvalget. I særlige situationer kan der indkaldes til strategimøde, hvor rådgiveren deltager. Er der særlige forhold, som økonomiudvalget vurderer, er af betydning for den samlede 4

16 kommunalbestyrelse, tager økonomiudvalget initiativ til orientering af kommunalbestyrelsen. Principper for økonomistyring vil blive ajourført efter økonomiudvalgets beslutninger. 9. Disponering og beslutningskompetence Bevillingsmyndigheden ligger hos kommunalbestyrelsen, jf. Styrelseslovens 40,2. Det betyder, at beslutninger, der betyder ændringer af budgetterede renter og afdrag m.v. efterfølgende skal bevilges af kommunalbestyrelsen. Beslutning om indgåelse og opsigelse af porteføljeaftaler træffes af økonomiudvalget. Kommunen tilstræber, at beslutninger kan træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på de finansielle markeder kan ændres markant over kort tid. Beslutningskompetencen er tilrettelagt herefter, således at kommunen er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig aktiv styring. Følgende er bemyndiget til at disponere indenfor de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi: Borgmesteren + kommunaldirektøren i forening kan tage beslutninger om ændringer i gældsporteføljen. I tilfælde af borgmesterens fravær, skal viceborgmesteren være med til at træffe beslutninger. I tilfælde af kommunaldirektørens fravær er stabschefen for Økonomi og personale bemyndiget til at træde i stedet. Økonomiudvalget/Kommunalbestyrelsen orienteres på efterfølgende møde om ændringer i gældsporteføljen. 10. Modpartsrisici Jammerbugt Kommune er begrænset til kun at indgå finansielle forretninger og transaktioner med pengeinstitutter og finansielle institutioner der er medlem af Finansrådet eller som minimum har en kreditvurdering på A1 hos Moodys eller A+ hos Standard & Poors. 11. Ikrafttrædelse Denne strategi er gældende fra XX.XX

17 Ordliste Fuldmagtsbasis: Rentekurven: Et udtryk for at der mellem Jammerbugt Kommune og et pengeinstitut er indgået aftale om, at pengeinstituttet pr. en given dato fra Jammerbugt Kommune modtager et kontant indskud og/eller værdipapirer til forvaltning. Pengeinstituttet påtager sig således løbende at overvåge indskuddet og eller værdipapirerne og foretage de dispositioner, der efter pengeinstituttets skøn, vil give det højere afkast. Rentekurven er et udtryk for sammenhængen mellem renteniveau og løbetid. Under normale omstændigheder er sammenhængen således, at renteniveauet er stigende i takt med at løbetiden forlænges. Rente Løbetid Renteniveau og valutakursbevægelser Teoretisk set eksisterer der en positiv sammenhæng mellem et lands valutakurs og renteniveauet i det pågældende land. Denne teoretiske sammenhæng tager sit udgangspunkt i, at kapitalen naturligt søger hen hvor udsigten til den højeste forrentning er størst. Et land med et relativt højt renteniveau vil således være mere attraktivt at placere likviditet i, hvorfor udsigten til et højere renteafkast tiltrækker udenlandsk opmærksomhed. Et relativt højere renteniveau vil således øge efterspørgslen på det pågældende lands valuta og således medvirke til en styrkelse af valutaen. Samme mekanisme benytter de respektive nationalbanker sig af, hvis valutaen vurderes enten at være for stærk eller for svag. Kommer et lands valuta under pres, eksempelvis ved udsigten til markant stigende inflation, kan landets nationalbank vælge at hæve renten i sit forsvar af valutakursen. Modsat kan nationalbanken vælge at sænke renten, hvis valutaen vurderes at være for stærk. Umiddelbart opleves det ofte, at den teoretiske sammenhæng på kort sigt ikke er i stand til at beskrive den faktiske valutakursbevægelse. Undersøgelser har vist, at op mod 70-80% af den kortsigtede valutakursdannelse foregår på baggrund af de spekulative kapitalbevægelser. Denne spekulative adfærd afspejler en markedspsykologi, som ofte er præget af andre elementer end de bagvedliggende økonomiske forhold. På kortsigt kan det således være nogle psykologiske forhold der sætter dagsordenen. 6

18 Varighed: Udover at være udtryk for obligationens gennemsnitlige restløbetid, kan varigheden også udtrykke kursrisikoen. Udgangspunktet herfor er, at sammenhængen mellem kurs og rente er omvendt. Dette er illustreret i nedenstående figur. Kurs Rente Som figuren viser, vil enhver renteændring medføre en ændring i kursen. Der gælder dog, at kursen på nogle obligationer reagerer kraftigere på en renteændring, end tilfældet er for andre obligationer. Varigheden kan således defineres som den procentvise ændring i obligationskursen ved en ændring på 1% i rentefaktoren (1+r). Med hensyn til varighed og konverterbare realkreditobligationer forholder det sig imidlertid en anelse anderledes. På konverterbare realkreditobligationer har debitor altid muligheden for at indfri til kurs 100. Dermed er der som kreditor risiko for, at en del af beholdningen bliver udtrukket. Dermed bliver restløbetiden reduceret, hvilket bevirker, at varigheden på realkreditobligationer er lavere end varigheden på inkonverterbare obligationer. Varigheden på realkreditobligationer benævnes derfor den korrigerede varighed. 7

19 Individuel fuldmagtsaftale på danske obligationer Der er indgået fuldmagtsaftale med Spar Nord Bank, hvor depotformuen maksimalt udgør 15.0 mio. kr. Investeringsstrategi Formålet med aftalen er, at opnå størst mulig afkast under hensyntagen til investeringsrammen. Risikovillighed Der er valgt danske obligationer med lav risiko finansieringspolitik/bilag

20 Langfristet gæld ultimo 2007 Jammerbugt Kommune Lån-/rentetype Restgæld ultimo 2007 Realkredit ,81 Fast forrentede lån ,81 KommuneKredit ,84 Fast forrentede lån ,27 Variabelt forrentede lån ,98 Øvrige (note) ,59 Pengeinstitutter ,10 Fast forrentede lån ,10 Variabelt forrentede lån ,00 Lån vedr. ældreboliger ,69 Fast forrentede lån ,85 Variabelt forrentede lån ,84 Restgæld i alt ultimo ,44 Note: Lån overtaget fra Nordjyllands Amt i forbindelse med delingsaftalen. Gældsoverdragelsesbrev fra KommuneKredit er ikke modtaget, hvorfor lån ikke kan kategoriseres som fast eller variabelt forrentet. Tværgående Økonomi 8. april 2008

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42 Notat af 4. april Evaluering af politisk og administrativ organisation HHJ/ 4. april Baggrund Kommunalbestyrelsen (daværende sammenlægningsudvalget) traf den 24. januar 2006 beslutning om henholdsvis den politiske og administrative struktur. I forbindelse hermed blev det besluttet, at der i 2008 skal gennemføres en evaluering. Det fremgår bl.a. at: organisationens indretning og evne til at sikre en dynamisk udvikling i kommunen løbende evalueres (senest i 4. kvartal 2008 skal der fremlægges en evaluering overfor byrådet). Der er behov for løbende at evaluere administrationens indretning og opgaveløsning, herunder vilkårene for og evner til bl. a. at sikre helhedstænkning, effektivitet og integration af nye opgaver. Ligeledes skal det vurderes om organisationen på forhånd er tilrettelagt fuldt ud hensigtsmæssigt, såfremt der på sigt indføres kontraktstyring (læs: Aftalestyring) i et stort omfang. De bærende principper i og argumenter for den besluttede struktur var følgende: Den politiske struktur: der tages udgangspunkt i udvalgsstyret og den kendte udvalgsstruktur der suppleres med et beskæftigelsesudvalg samt et temaudvalg det politiske arbejde i byråd fokuseres på politikformulering og temadrøftelser der arbejdes i retning af kontraktstyring (læs: aftalestyring) på sigt delegering af det daglige ansvar og ledelsen til administrationen og decentralt niveau Den administrative struktur: direktionsmodel - samlet ansvar for kommunens strategiske og tværgående udvikling fagdirektørerne har ansvaret for den faglige ledelse og koordinering i forvaltningerne etablering af 3 fagforvaltninger med samling af de faglige miljøer etablering af 3 stabsfunktioner i tilknytning til direktionen, hvor drifts- og servicefunktioner samt udviklingsressourcer samles centralt borgerservice organiseres som en tværgående funktion med borgerbetjening på hvert af de tidligere rådhuse sigtes efter en flad og decentral ledelsesstruktur (dog under hensyn til at sikre tilstrækkelig ledelseskraft i de største forvaltninger) der er taget udgangspunkt i styringsprincipperne om central styring decentral ledelse samt lønsumsstyring (en høj grad af decentral kompetence) I forhold til den administrative model blev der argumenteret med bl.a. følgende:

43 at det er et ønske om og behov for at signalere at den øverste topledelse har et samlet og fælles ansvar for kommunens strategiske og tværgående udvikling og koordinering, og derfor peges der på at der skal arbejdes med begrebet en direktion frem for en begrebet en chefgruppe at en forvaltningsmodel i højere grad end nye organisationsformer kan sikre sikker drift fra 1. januar 2007 at forvaltningsmodellen lever op til at sikre sammenhængskraft og helhed i opgaveløsningen at der sikres stærke faglige miljøer i forvaltningerne og stabene at samlingen af tværgående funktioner giver rationale samt ressourcer til en stærkere udviklingsstab at forvaltningsmodellen i højere grad end centermodellen sikrer faglige direktører til at servicere og betjene fagudvalgene 2. Evalueringens formål Som besluttet skal der i 2008 gennemføres en evaluering af organisationen. På det administrative område kunne et første spørgsmål være om vi har valgt den rigtige model? I det følgende er det dog en forudsætning, at det er den etablerede organisation (forvaltningsmodel med en direktion) som skal evalueres, og hovedspørgsmålet er: Hvordan får vi organisationen til at fungere så optimalt som muligt, og hvordan kommer vi derhen? Evalueringen vedr. det administrative område afgrænses til de administrative enheder som normalt opfattes som administrative områder suppleret med afdelinger og enheder, der er tilknyttet de administrative forvaltninger. Ved den endelige afgrænsning tages der udgangspunkt i de aktuelle organisationsdiagrammer (vedlagt som bilag). Det skal bemærkes, at afgrænsningen ikke udelukker, at der også gennemføres tilpasninger på udførende enheder, men dette må i givet fald bero på andre initiativer. Evalueringen kan betragtes som et serviceeftersyn, som skal give politikere, ledelse og medarbejdere et grundlag for at vurdere om organiseringen er optimal og om den lever op til de forventninger og intentioner, der var udstukket ved planlægningen heraf. Evalueringen vil være rettet mod organisationen og vil som udgangspunkt ikke skulle indeholde personvurderinger. Hensigten bag evalueringen er naturligvis, at vurdere om der er eventuelle uhensigtsmæssigheder og snitflader, som med fordel kan ændres og justeres. På baggrund af evalueringen skal der således tages stilling til om og i givet fald hvilke tilpasninger og handlinger, der skal iværksættes. 3. Temaer Der kan være rigtig mange relevante tilgange til en sådan evaluering. Der lægges her op til en tematisering af evalueringen. I forhold til en række temaer skal der være opmærksomhed på, at erfaringsgrundlaget for

44 den nye organisation fortsat kun er 15 måneder, hvorfor der formentlig ikke på alle områder er grundlag for sikre konklusioner, der kan begrunde ændringer. For en stor dels vedkommende vil evalueringen blive baseret på oplevelsen af de første 15 mdr., hvor mange kræfter har været fokuseret på sikker drift. Der foreslås følgende tematisering af evalueringen: Tema 1:Skal der justeres i den politiske organisation og styre-/arbejdsform? Følgende emner kunne indgå i en evaluering af om der skal justeres på dette område: Fungerer udvalgsstrukturen efter hensigten? Har vi den rigtige opgavefordeling mellem udvalgene? Er der tyngde nok i Tema- og udviklingsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget? Har vi det rigtige snit i kompetencefordelingen mellem forvaltning, udvalg og KMB? Fungerer temamøderne efter hensigten? Evalueres samarbejdet i udvalgene og til direktøren/forvaltningen løbende? Tema 2: Den overordnede administrative organisation - eftersyn Følgende emner kunne indgå i en evaluering af om der skal justeres på dette område: 7. Er der tilfredshed med og virker den valgte kombinerede direktionsmodel og fagforvaltningsmodel efter intentionerne? 8. Er der opgaver og snitflader mellem forvaltningerne som skal genovervejes, justeres eller finpudses? 9. Har vi en klar opgavefordeling mellem forvaltninger og afdelinger (rollefordeling og samarbejde)? Og efterleves disse? 10.Sikres den nødvendige fokus på fælles beslutninger samtidig med at ansvar og kompetence delegeres til forvaltninger og decentrale enheder? 11.Har direktionen det ønskede fokus på koordinering, udvikling og helhedstænkning? 12.Er forudsætningerne til stede for at ændre fokus fra sikker drift til mere udvikling 13.Skal vi fastholde borgerservice i 4 områder for og imod? 14.Er der behov for justeringer i opgavefordelingen mellem borgerservice og fagforvaltninger? Tema 3: De enkelte forvaltningers organisering, roller og opgaveløsning Følgende emner kunne indgå i en evaluering af om der skal justeres på dette område: 15.Er organiseringen og ledelsesstrukturen i forvaltningen hensigtsmæssig nu og på sigt? Hvor er der eventuelt behov for justeringer? 16.Fungerer samspillet og kommunikationen internt i forvaltningen hensigtsmæssigt? 17.Hvordan fungerer løsningen med decentral forvaltningsservicestab m.h.t. opgaver, kompetencer og ressourcer i f. t. samspillet med de centrale stabe? 18.Er MED-strukturen optimal eller hvor er der behov for justeringer? Tema 4: Stabenes organisering, roller og opgaveløsning: Følgende emner kunne indgå i en evaluering af om der skal justeres på dette område:

45 19.Er der behov for og hvordan kan samspillet mellem stabe og forvaltningerne udvikles? Har vi en tilstrækkelig afklaret rolle- og ansvarsfordeling? Bliver behovene dækket? (eksempelvis: boligadministration, dagsordenproduktion, økonomi- og lønstyring, personaleadministration, udviklingsopgaver, planlægning)? 20.Har vi en synlig og bevidst prioritering af stabenes opgaver ud fra en helhedsbetragtning? 21.I hvor høj grad lever vi op til styringsprincipperne om central styring og decentral ledelse? Tema 5: Helhedstænkning og tværgående samarbejde Følgende emner kunne indgå i en evaluering af om der skal justeres på dette område: 22.Hvordan opleves det tværgående samarbejde? 23.Er der områder hvor vi med fordel kan anvende projektorganisering i højere grad? 24.Hvordan sikres en organisatorisk forankring af et af planstrategiens indsatsområder: Uddannelsesniveau og kompetenceløft? Tema 6: Effektivitet bæredygtighed og økonomisk rationale Følgende emner kunne indgå i en evaluering af om der skal justeres på dette område: 25.Kan vi med fordel tilpasse organisationen på nogle områder for at indhøste effektiviseringsgevinster? Hvilke områder og arbejdsopgaver? 26.Hvad er perspektivet for slankning af ledelsesniveauet? 27.Hvis vi sammenligner os med andre tilsvarende kommuner hvordan ser det ud mht. personaleforbrug, lønniveauer og økonomiske nøgletal for administrationen? 28.Er der tilstrækkelig sammenhæng mellem opgaver, ambitionsniveau og administrative ressourcer? 4. Fremgangsmåde I forhold til ovenstående temaer 1-6 foreslås det, at der tilknyttes et eksternt konsulentfirma til at gennemføre evalueringen, og at konsulenten/-erne gennemfører fokusgruppeinterviews med følgende interessenter: politikere, medarbejdere og ledere. Som forberedelse forud for konsulentarbejdet foreslås det, at ledelsen (chefgrupperne) i de enkelte forvaltninger overvejer hvilke opmærksomhedspunkter, som ledelsen vil bringe i spil og at der på et personalemøde spørges ind til bidrag og overvejelser fra medarbejderside. Formålet hermed er at sikre involvering af medarbejderne, og have overvejet temaerne forud for processen med konsulenten. I forhold til tema 6 (effektivitet) udarbejder kommunen selv på baggrund af tilgængeligt statistik nøgletal og ressourceoversigter fra VM og FLD sammenligninger med andre kommuner.

46 Sideløbende med evaluering og temaerne 1-6 foreslås det, at der gennemføres dialogmøder med de decentrale ledere, som ikke umiddelbart er omfattet af evalueringen af den administrative organisation. Formålet hermed er at inddrage emner omkring ledelse og ledelsesrum. Denne del af processen gennemføres af kommunens ledelse under et 7. tema: Ledelse og ledelsesrum, hvor følgende emner kan indgå i dialogen: 29.Hvorledes opfattes forholdet mellem central styring og decentral ledelse? 30.I hvilket omfang skabes der sammenhæng og helhed på tværs i organisationen f. eks. gennem centrale initiativer og stabsfunktionernes relationer til forvaltningerne? 31.I hvilket omfang opleves decentralt handlerum f. eks. til at kunne lede og handle inden for centrale rammer? 32.Oplevelsen af informationsformidlingen og kommunikationen? Deltagerne i denne del vil være de store ledergrupper på ældreområdet, dagtilbudsområdet samt skoleområdet, hvor der vil blive inviteret til disse dialogmøder med deltagelse af fagchefen, direktøren og kommunaldirektøren supleret med stabschefen for økonomi/løn. Der vil blive lavet sammenfatning fra møderne, og disse inputs vil indgå i den samlede evaluering. 5. Organisering, proces og tidsplan Evalueringen skal udarbejdes til økonomiudvalget og efterfølgende kommunalbestyrelsen. Der nedsættes en styregruppe bestående af borgmester, kommunaldirektør, direktionsmedlemmer, stabschef, fagchefer, medarbejderrepræsentanter (udpeget af MED- ADM). Styregruppen skal sikre, at evalueringen gennemføres indenfor de besluttede temaer og afgrænning at der tilknyttes eksterne konsulenter til dele af evalueringen (uvildighedshensyn) at relevante parter involveres at være sparringspartner for konsulenterne 2 konsulentfirmaer anmodes med udgangspunkt i dette oplæg at komme med deres forslag til tematisering, metode og omfang. På grundlag af disse bud vælger styregruppen, hvilke konsulenter der skal gennemføre evalueringen. Der foreslås følgende tidsplan: 25. marts Drøftelse af 1. oplæg i direktionen 3. april Drøftelse og bidrag fra fagcheferne 7. april Drøftelse i MED-ADM 8. april Behandling af endeligt oplæg til økonomiudvalget 16. april Behandling i Økonomiudvalget April Etablering af styregruppe

47 Valg af ekstern konsulent Indspil fra forvaltningerne (personalemøder) om opmærksomhedspunkter Fastlæggelse af temaer, metode og proces i samarbejde med konsulent 15. maj Orientering af hovedudvalget 19. juni Temamøde i kommunalbestyrelsen: Orientering om temaer og proces. Oktober November Afrapportering til styregruppen Endelig afrapportering Udgifterne til evalueringen skal afholdes af det administrative budget til konsulentydelser.

48 De 80% engagerede forældre skal sørge for at de sidste 20% kommer med. Folkeskolen kan lære af friskolerne vedr. forældre- og lærerengagement. Det er vores skole. Vi skal sikre bosætning der medfører kompetenceløft. Livslang læring/kompetenceløft på arbejdspladsen Det er afgørende at der er netværk mellem virksomhederne klyngeprojekter. Kompetenceudvikling kan kun ske i samarbejde med virksomhederne. Virksomhederne skal i deres strategi (5 år frem) indtænke kompetenceudvikling. Erhvervskontoret har i Vækstforum søgt om støtte til et sådant projekt. Der skal være brobygning/samarbejde mellem virksomhederne og AMU mv. Der skal satses mere på voksenelever/-lærlinge får unge ind i et mere sikkert jobforløb. Der er mange penge i systemet det handler om projekterne/ideerne. De svageste unge profiterer af en mesterlære uden ret megen skolegang. Det blev aftalt, at der den 21. april 2008 skal afholdes et heldagsmøde der følger op på drøftelsen i gruppen. Mogens Gade vil være vært, Jens Jørgen Guldberg, VUC, laver dagsorden og indkalder, Arne Kristensen bestiller lokaler og forplejning. Den videre proces Nærværende opsamling fra Udviklingsforum vil blive fremsendt til orientering for det politiske niveau i april måned 2008, således at der hermed bliver politisk opmærksomhed på hvad Udviklingsforum har sat fokus på. Som skitseret på mødet vil jeres forslag og ideer indgå i det videre arbejde med en ny kommuneplan og helhedsplan for Jammerbugt Kommune. Kommuneplanen vil blandt andet blive til i et samarbejde med borgere og interessenter i kommunen i en proces, som starter her i foråret 2008 med dialog i 6 udviklingsområder. Processen skal resultere i et forslag til endelig kommuneplan medio Dette forslag sendes herefter i offentlig høring inden endelig godkendelse i efteråret Der bliver således gode muligheder for at realisere kommunens politik for borgerinddragelse. Tak for jeres bidrag og indsatsen hidtil! Fra vision til handling Katalog over indsatsområder prioriteret af Udviklingsforum Udviklingsafdelingen, marts 2008