Et nyt syn på jord, arbejde og penge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et nyt syn på jord, arbejde og penge"

Transkript

1 Et nyt syn på jord, arbejde og penge Grundlæggende reformer af det økonomiske system Lars Bækgaard, Erik Christensen og Mikkel Klinge Nielsen Høringsoplæg af 20. september 2011 (til brug for høringen d. 9. oktober i København) Høringsoplægget, bilag m.m. kan downloades fra bæredygtigøkonomi.dk 1

2 Indledning Om høringsoplægget Det politiske parti Retsforbundet, Landsforeningen J.A.K. samt Basisindkomstbevægelsen har nedsat en arbejdsgruppe med det formål at skitsere et nyt bæredygtigt økonomisk system. Siden maj 2010 har arbejdsgruppen mødtes regelmæssigt for at diskutere det nuværende økonomiske systems grundlæggende problemer og muligheden for at skabe et bæredygtigt, mere retfærdigt og effektivt økonomisk system via en pengereform, indførelse af fuld grundskyld og en basisindkomst. Gennem 2011 har arbejdsgruppen været optaget af at udarbejde et samlet reformforslag. I den forbindelse har det vist sig, at de tre ideer er gensidigt befordrende både filosofisk og konkret. I dette høringsoplæg redegør arbejdsgruppen for de tanker, den har gjort sig vedrørende årsagerne til de nuværende økonomiske problemer, og hvad der skal til for at skabe en bæredygtig økonomi. Høringsoplægget er på mange måder ufuldstændigt, men dels har arbejdsgruppen skønnet, at det er tilstrækkeligt til at skabe en seriøs debat om det nuværende økonomiske systems problemer og løsninger, og dels forventer arbejdsgruppen, at høringen vil bringe nye perspektiver og ideer frem, som skal indarbejdes i det samlede reformforslag, som vil ligge klar til januar Om de tre bevægelser Hidtil har de tre organisationer koncentreret sig om forskellige samfundsproblemer og fremført tre forskellige løsninger på det danske velfærdssamfunds udfordringer. Retsforbundet har været optaget af jord- og ejendomsspekulationens uheldige indvirkninger på økonomien og samfundet, hvorfor de har fremført forslag om indførelsen af en fuld grundskyld som en løsning på dette problem. J.A.K. er blevet kendt for sin kritik af det moderne banksystem. Deres mål er et rentefrit samfund, hvor pengene tjener fællesskabet, ikke private særinteresser. Det er sket igennem oprettelse af en række andelskasser, der inden for den danske lovgivnings rammer forsøger at gå nogle skridt på vejen mod det rentefri samfund. Basisindkomstbevægelsen har været optaget af at komme med forslag til, hvorledes man kunne reformere det danske arbejdsmarkeds- og socialsystem i retning af et system med en ret til en ubetinget basisindkomst, således at man kunne undgå den nuværende arbejdsløshed, samt bureaukratiet og klientgørelsen i det bestående system. De tre organisationer har været fokuseret på tre forskellige krisetegn i det moderne samfund -ejendoms- og boligboblen, bankkrisen og krisen i velfærdsstatens overførselsindkomstsystem og fremført deres reformforslag, som det centrale omdrejningspunkt i løsningen af den samlede samfundskrise. Hvad der har manglet, har været en mere klar bevidsthed om, at de tre samfundskriser hænger sammen og at de tre bevægelser har det samme overordnede fælles mål: Skabelsen af en bæredygtig økonomi. Om arbejdsgruppen 2

3 Arbejdsgruppen består af følgende personer: Erik Christensen (bestyrelsesmedlem i Basisindkomstbevægelsen og tidligere lektor på Aalborg Universitet) Jakob Mikkelsen (Formand for Landsforeningen J.A.K.) Lars Bækgaard (medlem af Retsforbundets ledelse og lektor på Århus Universitet) Mikkel Klinge Nielsen (tovholder for arbejdsgruppen) Poul Gerhard Kristiansen (medlem af Retsforbundets ledelse) Uffe Madsen (tidligere direktør i Folkesparekassen) Wolmer Møller (direktør i Andelskassen J.A.K.) Om økonomiens grundproblemer og bæredygtig udvikling Om grundproblemer i økonomien Der findes tre grundproblemer i alle typer af økonomier, et allokeringsproblem, der vedrører, hvorledes man laver en effektiv allokering af produktionsfaktorerne, et fordelingsproblem, der drejer sig om, hvorledes man laver en retfærdig fordeling af indkomsterne mellem forskellige indkomstmodtagere og generationer, og endelig et skala- eller omfangsproblem, der henviser til, hvor stor det økonomiske system skal være i forhold til det økologiske system. Isoleret set er markedet en meget smidig decentraliseret beslutningsproces for produktion og forbrug af varer, hvor forbrugerne og producenterne koordinerer deres beslutninger. Ideelt set sender forbrugerne igennem deres forbrugsbeslutninger signaler til producenterne om, hvad der skal produceres, således at man fordeler varer og investeringer efter, hvad forbrugerne ønsker, idet man går ud fra, at producenterne ønsker en så stor profit som mulig. Men markedet vil i den virkelige verden altid være en ustabil mekanisme med nogle indbyggede svagheder, der fører til markedssvigt. For det første betyder konkurrencen om profitten, som er grundprincippet, at markedet har en tendens til at ophæve sig selv, at skabe monopoler. For det andet bygger markedet på den ene side på en antagelse om en egoistisk nyttemoral, men forudsætter samtidig på den anden side eksistensen af en bredere samfundsmoral, som den har en tendens til at nedbryde. For det tredje giver markedet ikke nogle anvisninger på, hvad der er en retfærdig fordeling af goderne. Endelig kan markedet ikke skabe den nødvendige balance mellem det økonomiske og det økologiske system. I den nuværende vækstøkonomi lader man i høj grad markedet være bestemmende for løsningen af de tre grundproblemer. Men markedet er i virkeligheden kun rigtig god til at løse allokeringsproblemet ved at fremskaffe nødvendig information og det nødvendige initiativ. Markedet skaber en vis fordeling af indkomster, men fordelingsproblemet kan ikke umiddelbart udledes af allokeringen, men må bestemmes igennem en demokratisk politisk proces, der fastlægger skatter og tilskud, således at der sker en retfærdig indkomstfordeling mellem alle indkomstmodtagere. Det samme gælder skala- eller omfangsproblemet. Det kan heller ikke udledes af allokeringen, men må også bestemmes demokratisk politisk ud fra nogle vurderinger af naturens bæreevne eller tålegrænser, der altid vil være politisk bestemt, men byggende på en faglig ekspertviden. Konklusionen er, at både fordelings- og skala- eller omfangsproblemet er rene politiske problemer, og at markedet kun er egnet til at sikre en økonomisk effektivitet, når der er truffet 3

4 politiske beslutninger om en bestemt indkomstfordeling og et bestemt niveau for udnyttelsen af naturen. For at løse økonomiens tre grundproblemer på en anden måde end i den nuværende vækstøkonomi - i en ligevægtsøkonomi - kræves klare ideer og institutioner for løsning af de tre separate problemer. En ligevægtsøkonomi må bygge på klare ideer om bæredygtighed (til skala- eller omfangsproblemet), social retfærdighed (til fordelingsproblemet) og økonomisk effektivitet (til allokeringsproblemet), hvilket er ensbetydende med skabelsen af en bæredygtig udvikling. Om bæredygtig udvikling 1 En bæredygtig udvikling indeholder altså tre forskellige typer af mål: økologisk bæredygtighed (økologi), social retfærdighed (politik) og økonomisk effektivitet (økonomi). Det grundlæggende problem med den nuværende vækstøkonomi er altså, at den ikke er bæredygtig, men også at den er uretfærdig og ineffektiv. Den økologiske bæredygtighed Manglen på bæredygtighed viser sig ved, at Danmark er et af de lande i verden, der overskrider naturens bæreevne eller det økologiske råderum allermest. Målt i økologisk fodaftryk forbruger danskerne næsten det dobbelte af Danmarks biokapacitet og danskerne bruger i gennemsnittet over det firedobbelte af, hvad der gennemsnitligt er til rådighed af biokapacitet pr. person i verden (jf Living Planet Report). På verdensplan skal der biokapacitet svarende til 1½ planet til at oppebære menneskehedens nuværende naturresurseforbrug. Vi er nødt til meget hurtigt at reducere økonomiens skala, dvs. den fysiske størrelsesorden eller omfanget af den menneskelige tilstedeværelse i og belastning af naturen. Målet må nødvendigvis være en bæredygtig ligevægtsøkonomi (en steady-state economy), hvor økonomien reproducerer sig selv i de samme bæredygtige fysiske/kvantitative proportioner år for år, men alligevel kan vokse kvalitativt, dvs. udvikle sig. Den nødvendige reduktion af udvindingen af naturresurser og forureningen kræver blandt andet en radikal offentlig regulering i form af strengere resursekvoter, mindre kapacitet (fx en mindre fiskeriflåde), flere påbud/forbud (fx mere skånsom teknologi) og en øget internalisering af eksternaliteter (fx flere grønne afgifter). Den sociale retfærdighed I vækstøkonomien har man i høj grad forsøgt at løse fordelingsproblemet igennem væksten, fordi alle ofte har fået mere (men de rige mest) igennem en vækstproces. Når økonomisk vækst bliver stadig mindre ønskelig og mulig, kommer fordelingsproblemet meget mere i forgrunden. Nu kan man ikke argumentere for, at en favorisering af de rige også er til de fattiges fordel, men man er tvunget til mere direkte at sikre de fattige en materiel sikring af deres basisbehov. Det betyder, at skatte- og tilskudssystemet skal indrettes på i højere grad at beskatte de arbejdsfrie samfundsskabte værdier (jorden og pengeskabelsen) end på beskatning af øgede indkomster og profitter, som følge af en forventet vækst i økonomien. Det fundamentale økonomiske problem med hensyn til jorden er, at den i vid udstrækning ejes af private eller rettere, at de private jordejere får jordrenten. Hertil kommer også den manglende inddrivelse af naturresurserenten til fællesskabet. I dag tilfalder den i vid udstrækning private fx når kvoter foræres væk (i stedet for at sælges/bortauktioneres) eller når staten udliciterer driftsopgaven med at udvinde råstoffer til vennepriser. 1 Se Bilag 1: Fundamentale økonomiske betragtninger for en uddybning af dette afsnit. 4

5 Løsningen består i en inddrivelse af jordrenten og naturresurserenten til fællesskabet. Dette er ikke i modstrid med liberalismens kongstanke kravet om særeje af frugten af ens eget arbejde idet både jord- og naturresurserenten alene er en natur- og samfundsskabt værdi. Det nuværende pengesystem er også socialt uretfærdigt og udemokratisk. Det er bankernes pengeskabelse og den rentebaserede lånefinansiering, der er det grundlæggende problem. Ved at give de private banker den fælles opgave, det er i samfundet at skabe nye penge udover mønter og sedler, gives de et privilegium (en seigniorage en møntningsgevinst ). Det kan betragtes som en ekstraprofit, der egentlig burde tilfalde fællesskabet, da det samlede pengesystems funktionsmåde og udvikling er en fælles ressource. Løsningen består dels i at lade Nationalbanken stå for pengeskabelsen, således at staten (fællesskabet) indkasserer møntningsgevinsten, og dels i at ændre finansieringsformen. Ændring af skattesystemet, således at man fra hovedsaglig at beskatte indkomst går over til at beskatte besiddelsen af jord samt overgiver retten til at skabe penge fra de private banker til fælleskabet (staten), betyder beskæring af nogle små gruppers særrettigheder (privilegier) jordejernes ret til at en samfundsskabt værdigevinst samt de private bankers seigniorage ( møntningsgevinst ). For at sikre at dette nye skattesystem, hvor man beskatter hidtil ubeskattede fællesressourcer, skal blive socialt retfærdigt, må man samtidig udvikle et nyt tilskudssystem, et basisindkomstsystem, der sikrer alle andel i disse fællesressourcer og som er af en størrelse, man kan leve af uden at skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En ubetinget basisindkomst vil desuden skabe en mere ligelig fordeling af lønarbejde og fritid og gøre den basale behovstilfredsstillelse uafhængig af lønarbejde. Den økonomiske effektivitet Spørgsmålet om økonomisk effektivitet er et spørgsmål om at sikre den mest hensigtsmæssige allokering af produktionsfaktorerne. Det klares bedst af markedsmekanismen indenfor ovennævnte politisk fastsatte økologiske og socialt retfærdige rammebetingelser. Ud fra et velfærdsteoretisk perspektiv er manglende konkurrence skadeligt for samfundet som helhed. Trods dette er markedskoncentrationen steget og der er kommet flere oligopoler og monopollignende tilstande - og dermed flere overnormale profitter og monopolgevinster. Hvor der ikke er tale om naturlige monopoler er øget konkurrence løsningen. Med hensyn til naturlige monopoler består løsningen i at inddrive værdien af de naturlige monopoler dvs. monopolgevinsten til fællesskabet. Offentlige monopoler er én måde at sikre dette, men det kan også ske ved at bortauktionere en tidsbegrænset koncession. Afskaffelsen af de samfundsskabte økonomiske privilegier (ved bl.a. eje af jord og pengeskabelse), der giver monopolgevinster, og indførelsen af en basisindkomst vil i vid udstrækning afhjælpe det problem. Det vil styrke konkurrencen og derfor være fuldt ud forenelig med den klassiske liberalistiske tankegang. Det første skridt henimod bæredygtig udvikling 2 Det næste store skridt henimod bæredygtig udvikling udover det vi kan gøre her og nu inden for det nuværende systems rammer består i at reformere pengesystemet og indføre fuld grundskyld og basisindkomst. 2 Se Bilag 1: Fundamentale økonomiske betragtninger for en uddybning af dette afsnit. 5

6 Grundskyldsreform består i: Indførelsen af fuld grundskyld - dvs. en løbende afgift, der skal betales af alle, der har skøde på et stykke jord. Afgiften skal svare til jordrenten (den årlige brugsværdi) på det pågældende jordstykke. Pengereformen går ud på at: Nationalbanken skal have eneret til at skabe elektroniske penge og drive betalingssystemets infrastruktur. Der skal oprettes en Samfundsbank, som dels udlåner mod fuld sikkerhed og dels forestår opsparingen - begge dele på nonprofit-vilkår. Bankernes finansiering af virksomheder skal ske på profit-and-loss-sharing-vilkår. Basisindkomstreformen indebærer: At alle borgere tildeles en ret til en indkomst på et beskedent niveau (mellem folkepension og arbejdsløshedsunderstøttelse) en basisindkomst. Den er ubetinget d.v.s uafhængig af indkomst og formue og uden nogen rådighedspligt eller aktiveringspligt. (Basisindkomsten erstatter langt de fleste overførselsindkomster. Det gælder f.eks. folkepension, førtidspension, aktiveringsydelser, kontanthjælp, syge- og barselpenge, personfradrag, børnecheck og SU.) Basisindkomsten finansieres af den fulde grundskyld. Samlet set vil de tre sammenhængende reformer påvirke de tre grundproblemer, der eksisterer i den nuværende vækstøkonomi. For det første vil grundskylds- og pengereformen være med til at løse omfangs- eller skalaproblemet ved at dæmpe den økonomiske og materielle vækst, der er hovedårsagen til det nuværende systems manglende økologiske bæredygtighed. For det andet vil specielt basisindkomstreformen være med til at løse fordelingsproblemet bedre end den nuværende omfordeling i vækstøkonomien, fordi den vil sikre en højere grad af social retfærdighed ved at fordele værdien af de fælles ressourcer ligeligt. Endelig vil for det tredje alle tre reformer være med til at løse allokeringsproblemet bedre end den nuværende vækstøkonomi, fordi grundskylds- og pengereformerne vil afskaffe de private jord- og pengemonopoler og basisindkomstreformen vil reducere betydningen af monopoldannelsen på lønarbejdssiden. Alt i alt betyder det en større grad af økonomisk effektivitet, fordi de vi skabe mere klare og gennemskuelige økonomiske rammer og kunne sikre en reel fri konkurrence i en markedsøkonomi indenfor klare politisk fastsatte økologiske og sociale grænser. Præsentation af de tre reformer Grundskyldreformen Fuld grundskyld er en løbende afgift, der skal betales af alle, der har skøde på et stykke jord. Afgiften skal svare til jordrenten (den årlige brugsværdi) på det pågældende jordstykke. Formålet er at skabe en mere retfærdig fordeling, at undgå jordspekulation og modvirke kriser, at mindske lånebehovet, at mindske presset på naturressourcerne og at skabe grundlaget for et mere bæredygtigt samfund. Jordrente 6

7 Jordrenten er for jordejeren et arbejdsfrit merudbytte, der ikke skyldes en indsats fra jordejeren. Det er en sidegevinst ved produktionen, som er helt uafhængig af producentens indsats. Jo mere udviklet samfundet er, des større er "sidegevinsten", og i de store bysamfund er det for længst blevet til en gigantisk gevinst. Jordrenten kan opfattes som en årlig fordel ved at have brugsretten til et stykke jord. Ejeren af et stykke landbrugsjord kan dyrke jorden og indkassere en jordrente, der afhænger af jordens dyrkningskraft. Eksempel 1. To lige dygtige og lige flittige landmænd dyrker hver sit stykke jord. De to jordstykker er lige store. Selv om deres arbejds- og kapitalindsats er ens, giver A s jord 500 hkg korn, mens B s jord giver kun 300 hkg korn. A's merudbytte på 200 hkg skyldes, at hans jord er bedre. Merudbyttet er en naturbetinget jordrente. Det meste af jordrenten skyldes i et moderne samfund jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi. Ejeren af et stykke boligjord kan udleje jorden og indkassere en jordrente, der afhænger af beliggenheden. Eksempel 2. To personer driver hver sin kiosk. A s kiosk ligger i Københavns centrum B s kiosk ligger i en landsby. A har på grund af beliggenheden mulighed for at sælge langt flere aviser og ispinde end B ikke fordi han er flittigere eller dygtigere, men fordi jorden under hans kiosk har den bedste beliggenhed. Merudbyttet er en samfundsskabt jordrente. Kapitalisering Når jordejerne kan indkassere jordrenten, bliver den til en handelsvare, der kan købes og sælges. Ingen jordejer vil uden kompensation give retten til et indkassere jordrenten på et stykke jord fra sig. Økonomiske fremskridt øger efterspørgslen efter velbeliggende jord. Den stigende efterspørgsel kan ikke modsvares af en tilsvarende stigning i udbuddet derfor stiger prisen på velbeliggende jord. Fremskridt i samfundet bliver kapitaliseret og bliver til større jordværdi, idet man beregner, hvor stor den forventede fremtidige årlige jordrente (merudbytte) er ved at eje det pågældende areal. Dette beløb omregnes til en kapitaliseret værdi jordens handelsværdi. I beregningen indgår en lang række faktorer: erhvervsmæssige, samfundsøkonomiske (skatter, renter, inflation, offentlige tilskud og sociale støtteordninger osv.) og lokale forhold - alle har de indflydelse på efterspørgselen efter jord. Men da der jo ikke kan produceres mere jord, har jordejerne fat i den lange ende, som sagt især i og omkring byerne og i de rekreative områder. Jordens handelsværdi er afledt af den jordrente, som jordejeren kan indkassere og beholde. Hvis jordejere ikke kunne beholde jordrenten, ville der ikke være en fordel at sælge, og jordens handelsværdi ville være tæt på nul. Belåning Stigende jordpriser øger behovet for lån. Kapitaliseringen af jordrenten øger med andre ord lånebehovet i forbindelse med køb af jord. Fordeling Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnede for nogle år siden, at værdistigningerne på ejendomsmarkedet i vid udstrækning jordprisstigninger var årsag til danmarkshistoriens største omfordeling af formuer mellem befolkningsgrupper. Kapitaliseringen og den private indkassering af jordrenten medfører en markant skævdelig af indtægter og formuer. Jordejerne kan ved at benytte jorden skabe en indtjening, der både indeholder arbejdsløn, kapitaludbytte og jordrente. Og som en tillægsgevinst får jordejeren 7

8 friværdier, når samfundet udvikler sig og efterspørgslen stiger. Både jordrenten og friværdierne tilfalder ejeren uden en tilsvarende modydelse. Jordejere, der bruger jorden til egen bolig, får jordrenten indirekte i form af sparet husleje. Som nævnt betales dele af jordrenten videre til kreditkapitalen, når jorden er belånt. I mange tilfælde kan jordejerne ikke beholde hele jordrenten. De fleste har optaget store lån med pant i jorden, som de via kreditforeningerne forrenter til private obligationsejere og til pengeinstitutterne. De indkasserer indirekte store dele af jordrenten sammen med private udlejere, forsikringsselskaber, pensionskasser, fonde, multinationale selskaber, investeringsforeninger og professionelle jordspekulanter. Og så naturligvis dem, der har en ubelånt friværdi af betydning i deres jord. Spekulation Ofte inkluderer jordens handelsværdi et stort tillæg for værdien af kommende fordele, og ved den egentlige jordspekulation holdes ubebygget jord tilbage fra "markedet" i årevis, således at jo mere man hæmmer samfundsudviklingen, des større pris kan man opnå for jorden. Kapitaliseringen af de forventede fremtidige jordrentestigninger skaber i fremgangstider forventninger om fremtidige jordprisstigninger. Der opstår derfor et kapløb om at købe værdifuld, velbeliggende og dyrkningskraftig jord, der sætter yderligere fart i prisstigningerne. Kriser På et tidspunkt bliver jorden så dyr, at udgifterne til renter og afdrag overstiger de produktive muligheder. Jordrenten kan ikke længere dække omkostningerne, og en negativ spiral med tvangsauktioner, virksomhedslukninger og ledighed sættes i gang. Særligt for de, der for første gang bliver jordejere, mens priserne er på toppen, er det svært at klare de økonomiske forpligtelser. Hvis krisen kommer udefra i form af faldende efterspørgsel eller af andre årsager end jordspekulation, vil gældsbyrden i form af betaling af renter og afdrag forblive på et højt niveau og forstærke krisen. Øget vækst Friværdier ubelånte jordværdier repræsenterer købekraft uden bagvedliggende realværdier. Via pantsætning og belåning kan friværdierne omsættes til købekraft, der øger det samlede forbrug og dermed bidrager til økonomisk vækst. Gældsforpligtelserne gør det nødvendigt for jordejerne at skaffe penge til renter og afdrag. Når jordpriserne og dermed gælden overstiger de produktive muligheder, skal der produceres mere, end der egentlig er behov for blot for at klare afdragsforpligtelserne. Væksten øger presset på og belastningen af naturen og dens ressourcer. Fuld grundskyld Den skadelige kapitalisering af jordrenten og de heraf afledte problemer kan forhindres ved at inddrage jordrenten gennem det, der kaldes fuld grundskyld en årlig jordleje, der af jordejerne skal betales til fællesskabet for brugsretten til jorden. Grundskyld er en løbende afgift, der skal betales af enhver, der har skøde på et stykke jord. På det enkelte jordstykke skal afgiften stå i passende forhold til jordstykkets beliggenhedsog dyrkningsværdi. Afgiften skal med andre ord svare til jordrenten på jordstykket. Grundskylden (jordlejen) skal svare til jordrenten, så de naturgivne og samfundsskabte fordele kommer alle til gode. Jordrenten er ikke skabt af den enkelte, der dermed heller ikke har nogen moralsk ret til at beholde den. Fuld grundskyld indebærer, at hele jordrenten socialiseres 8

9 den gøres til en fælles ressource for alle i samfundet. Fordele ved fuld grundskyld En væsentlig del af de skabte værdier er knyttet til jordens beliggenheds- og dyrkningsværdi. Hvis hele jordrenten inddrages af samfundet, vil det have en række samfundsmæssige fordele: Afkapitalisering. Jordens handelsværdi vil være tæt på nul, fordi grundskylden udligner den økonomiske fordel ved at eje et stykke jord. Det bliver derfor billigere at etablere sig med bolig eller virksomhed. - Mere lige fordeling. Den private indkassering af jordrenten og kapitaliseringen medfører en markant skævdeling af indtægter og formuer. Ingen friværdier vil skævvride fordelingen af samfundets goder. Fordelingen af goderne bliver mere retfærdig og lige, fordi alle får del i den naturbetingede og samfundsskabte jordrente. Alle får dermed også del i værditilvæksten, når samfundsøkonomien går frem. Mindre spekulation. Når jordrenten ikke længere kan kapitaliseres, er der ingen fremtidige prisstigninger at spekulere i. Jordspekulation vil ikke længere være mulig. Mindre lånebehov. Når jordens handelspris er tæt på nul, falder lånebehovet kraftigt. Nye jordejere kan overtage jorden uden købspris mod til gengæld at forpligte sig til at betale den fulde grundskyld. Færre/mildere kriser. Mange økonomiske kriser - der tilskrives mangler ved markedsmekanismen - er i virkeligheden et direkte resultat af jordspekulation, især i storbyerne, hvor jordpriserne som sagt er gigantiske. Jordspekulation vil blive afskaffet og kan derfor ikke længere være årsag til økonomiske kriser. Det bliver lettere at klare dårlige konjunkturer, fordi jordrenten og dermed grundskylden vil falde, hvis samfundsøkonomien går tilbage. Grundskylden vil følge konjunkturerne op og ned. Vækst. Belåning af friværdier vil ikke længere kunne skabe en lånedrevet vækst. Bæredygtighed. Det bliver lettere at undgå at presse naturen, når ingen personer og virksomheder skal forrente værdier, der er presset i vejret af spekulation. Hvis fuld grundskyld kombineres med en fornuftig forvaltning af naturressourcerne, bliver det lettere at sikre en bærdygtig udvikling. Pengereformen 3 Kontopenge og bankernes udlån I dag bruger vi hovedsageligt indestående på vores anfordringskonti i bankerne (dvs. på almindelige bankkonti) som betalingsmiddel. Det, der er vigtigt at forstå med hensyn til anfordringsindestående er dels, at det blot er en forpligtelse (dvs. en gæld), som banken har overfor indehaveren af anfordringskontoen, og dels at bankerne skaber anfordringsindestående i forbindelse med deres udlån. Strengt taget er det derfor misvisende at snakke om, at bankerne udlåner noget. For ret beset har bankernes udlån karakter af en gensidig gældsstiftelse : Låntager stifter gæld til banken og banken udbetaler lånet ved at stifte gæld til låntager (dvs. ved at forøge låntagers anfordringsindestående, som jo netop har karakter af en forpligtelse). Den eneste grund til at låntager accepterer denne låneaftale - som jo kræver, at låntager bl.a. skal betale renter af sin gæld til banken - er, at anfordringstilgodehavende hos bankerne er alment accepteret som betalingsmiddel. Bogføringsmæssigt er det eneste, der skal til for at banken kan forøge mængden af 3 Se Bilag 2: Pengereformen for en uddybning af dette afsnit. 9

10 anfordringsindestående (dvs. skabe nye kontopenge), at den øger sit udlån eller køber andre aktiver - fx øger sin obligationsbeholdning. Fra samfundets side er der dog opstillet nogle begrænsninger for bankernes pengeskabelse (dvs. skabelse af kontopenge). Bankerne er dog heller ikke interesseret i at udlåne kontopenge, som ikke bliver tilbagebetalt. For skønt bankerne skaber kontopengene som modpostering til bogføringen af låneaftalen, dvs. over balancen (deraf den populære frase om at bankerne skaber penge ud af den blå luft ), så skal værdien af det aktiv, som låneaftalen udgør for banken, nedskrives, når låntager ikke kan betale sin gæld til banken. Og dette medfører et tab og en reduktion af egenkapitalen for banken. Trods begrænsningerne for bankernes pengeskabelse, så kan bankerne blive ved med at øge mængden af kontopenge, så længe de værdier, der kan tages pant i, stiger, og bankernes egenkapital forøges. Skadevirkninger Den nuværende indretning af pengesystemet har en lang række skadevirkninger - nedenstående er langt fra en komplet liste. 1. Økonomisk ustabilitet. Bankernes udlån forstærker konjunkturudsvingene, Nationalbanken kan ikke styre pengemændgen effektivt, og Indskydergarantiordningen gør bankernes udlåns- og investeringspolitik mere risikobetonet og spekulativ. 2. Demokratisk skævvridning. Danske politikere presses til at tækkes udenlandske investorers interesser, hvilket skaber demokratisk skævvridning henimod nyliberalistiske reformer. Bankernes gearing (som skyldes at en stor del af deres fremmedkapital har status som betalingsmiddel) skaber demokratisk skævvridning henimod de største bankejeres interesser. 3. Asymmetrisk låneaftale. Med bankernes lånefinansiering af virksomheder sker der en afkobling mellem den låntagne virksomheds og bankens indtjening og risiko. Det gavner bankerne og skader virksomheden og dens øvrige (simple) kreditorer. 4. Kreditværdighed frem for rentabilitet. Bankernes fokus på kreditværdighed frem for rentabilitet skaber på samfundsplan en ineffektiv udnyttelse af de til rådighed værende produktionsfaktorer. 5. Nedprioritering af langsigtede hensyn. Risikofri opsparing (som følge af indskydergarantien) mod rente medfører en systematisk nedprioritering (diskontering) af fremtidige værdier til skade for især naturen og kommende generationer. 6. Årligt milliard-subsidie. Bankernes skabelse af kontopenge over balancen (til udbetaling af deres udlån eller betaling for deres køb af fx obligationer) giver dem en slags møntningsgevinst (seigniorage); en afledt indtjening i form af bl.a. renter på udlån og obligationer. Det vurderes, at dette bankernes privilegium er ensbetydende med et subsidie til bankerne på ca mia. kr. årligt. (Desuden er staten, som følge af stigningen i pengemængden, i løbet af de sidste 20 år i gennemsnit gået glip at en traditionel seigniorage på ca. 30 mia. kr. årligt.) 7. Inflation. Bankernes afledte seigniorage modsvares ikke af et bidrag til produktionen, men udgør ikke desto mindre en omkostning for virksomhederne, hvilket får varernes priser til at stige. 8. Lånefinansieret varekøb. Den seigniorage-skabte prisstigning skaber et misforhold mellem indtægtskilderne og varerne; der er ikke tilstrækkelig med penge i økonomien til at købe varerne for. Det gør lånefinansiering af varekøb nødvendig, men derved igangsættes en ond spiral - for de dertil knyttede finansieringsomkostninger reducerer låntagernes fremtidige købekraft. 10

11 9. Klassekamp. Virksomhedernes øgede omkostninger og krav om forøgelse af arbejdernes købekraft bidrager til at øge konflikten mellem arbejdere og virksomhedsejere: Det tvinger virksomhederne til at reducere omkostningerne og arbejderne til at øge deres løn. 10. Lånefinansieret investering. Kravet om produktivitetstigninger (dvs. omkostningsreduktion skaber behov for investeringer i nyt produktionsapparat. Pga. virksomhedernes forringede profit (direkte som følge af seigniorage-omkostningerne og indirekte som følge af forbrugslånene ) er virksomhederne nødt til at gå i banken og få finansieret deres investeringer. Derved er ringen sluttet (jf. punkt 6 og 7) - hvorved skadevirkningerne virker tilbage på og forstærker sig selv. 11. Arbejdsløshed. Pointen med virksomhedernes investeringer er hovedsageligt at øge arbejdsproduktiviteten - og en stigning heraf skaber alt andet lige arbejdsløshed. 12. Øget produktion. Virksomhederne forsøger også at øge omsætningen ad den kvantitative vej for at kompensere for det pengesystemskabte pres på profitten. Det er arbejderne også interesseret i - for flere arbejdspladser kræver øget produktion. Men produktionen skal sælges, før vækststrategien lykkedes - og det kræver yderligere lånefinansieret varekøb. Endnu engang skabes en positiv feedbackmekanisme, som får skadevirkningerne til at eskalere. Og da arbejdernes købekraft er presset, stiger efterspørgslen på billige varer, hvilket typisk er forbundet med dårligere kvalitet og kortere holdbarhed, hvilket øger behovet for produktion yderligere - og endnu mere lånefinansieret varekøb. Den stadigt stigende produktion er ensbetydende med en stadig stigende belastning af naturen - og der er således ingen forhåbning om etableringen af en miljømæssig bæredygtig økonomi inden for rammerne af det nuværende pengesystem. De nævnte skadevirkninger skyldes bankernes pengeskabelse og den rentebaserede lånefinansiering. Nedenfor er skadevirkningerne sat i relation til økonomiens 3 grundproblemer - fx betyder et kryds ud for kolonnen med fordeling, at den pågældende skadevirkning skaber uretfærdighed. Skadevirkning Fordeling (retfærdighed) Allokering (økonomisk effektivitet) Skala (miljømæssig bæredygtighed) Økonomisk ustabilitet X Demokratisk skævvridning X Asymmetrisk låneaftale X Kreditværdighed frem for rentabilitet X Nedprioritering af fremtiden X X X Årligt milliard-subsidie X Inflation X Klassekamp X Arbejdsløshed X Øget produktion X Løsningen 11

12 Pengereformen består i at fjerne bankernes privilegium og i at erstatte hovedparten af den rentebaserede lånefinansiering med rentefrie finansieringsformer. Det kræver 3 institutioner: Nationalbanken, Samfundsbanken og bankerne og 3 kontotyper: transaktionskonti, opsparingskonti og investeringskonti. Nationalbanken har eneret til at skabe penge såvel kontanter som elektroniske penge og driver betalingssystemets infrastruktur. De elektroniske penge har status af lovligt betalingsmiddel og udgøres af indeståendet på transaktionskonti og kan ikke gå tabt. Samfundsbanken udlåner mod fuld sikkerhed og forestår opsparingen begge dele på nonprofit-vilkår. Opsparingen sker på risikofrie opsparingskonti indestående herpå er ikke elektroniske penge, men sikre fordringer på Samfundsbanken. Bankerne finansierer virksomheder på profit-and-loss-sharing-vilkår, yder rentebaseret varefinansiering, samt administrerer transaktions- og opsparingskonti off the balance sheet for henholdsvis Nationalbanken og Samfundsbanken. Fundingen af bankerne sker også på profit-andloss-sharing-vilkår som indskud fra investorere på risikobetonede investeringskonti eller som egenkapital. Indestående på investeringskonti er ikke elektroniske penge, men usikre fordringer på bankerne. Reformens virkning Den foreslåede pengereform vil stort set fjerne alle ovennævnte skadevirkninger ved det nuværende pengesystem. Da bankernes finansiering af erhvervsejendomme og deres varefinansiering fortsat kan foregå som rentebaseret lån, består de dertil hørende skadevirkninger stadig efter reformen - de vil dog blive markant reduceret. Pengereformen betyder desuden, at bankernes forpligtelse overfor anfordringskontohaverne (ca. 750 mia. kr.) bliver til en forpligtelse overfor Nationalbanken. I takt med at bankerne modtager afdrag på deres udlån, vil bankerne afdrage sin gæld til Nationalbanken. Dette gigantiske beløb kan - sammen med seigniorage i klassisk forstand, som følger af stigningen i pengemængden - bruges til at kompensere jordejerne for tabet af grundværdi som følge af indførelsen af fuld grundskyld. Det vil ske i form af særlige opsparingskonti i Samfundsbanken. Basisindkomstreformen Hvad er en ubetinget basisindkomst? Det er en ret til en indkomst på et beskedent niveau, hvilket vil sige et sted mellem folkepension og arbejdsløshedsunderstøttelse. Den er for alle individer (statsborgere eller mennesker med permanent ophold i en stat), og ubetinget, hvilket betyder, at den tildeles alle uafhængig af indkomst og formue, og at der ikke er tilknyttet nogen rådighedspligt eller aktiveringspligt. Uretfærdig omfordeling erstattet af retfærdig fordeling Vi lever i et hierarkisk klassesamfund med et permanent arbejdsfordeling- og arbejdsløshedsproblem med tilhørende klientgørelsesproblemer. Det nuværende samfund er domineret af lønarbejde. Øverst i dette klassesamfund befinder sig dem, der har et sikkert lønarbejde og aldrig oplever arbejdsløshed. Nederst befinder sig en relativ stor gruppe uden for arbejdsmarkedet, fordi de midlertidigt eller permanent ikke kan bruges på det normale arbejdsmarked. De får derfor forskellige former for overførselsindkomster. I de sidste 25 år har der konstant været ca. 25 % af de årige uden for arbejdstyrken, der får 12

13 sociale ydelser (ca helårsmodtagere). Det nuværende vækstsamfund fungerer som en stor bureaukratisk omfordelingsmaskine. Reglerne for modtagelse af sociale ydelser bliver stadig mere indviklede. Staten stiller i stigende grad specifikke krav til modtagernes livsform og adfærd som betingelse for modtagelse. Det skaber retssikkerhedsproblemer og klientgørelsesproblemer. I stedet for at skabe et bureaukratisk omfordelingssystem, som hele tiden reaktivt skal forsøge at opfange alle, der ikke kan klare sig på det normale lønarbejdsmarked, vil det være meget mere hensigtsmæssig og retfærdigt på forhånd at sikre alle en basisindkomst. Det vil forhindre, at mange sociale problemer i det hele taget opstår. Basisindkomst vil sikre en mere effektiv allokering af lønarbejdet En ret til en basisindkomst vil ikke alene sikre en mere retfærdig fordeling, men vil også sikre en mere effektiv allokering af lønarbejdet. Det vil således skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre. Basisindkomst vil være udtryk for en ideelt flexicurity model for arbejdsmarkedet. Det vil både skabe en højere grad af tryghed (security) og en større grad af fleksibilitet (flexibility) end den nuværende højt vurderede danske flexicurity model for arbejdsmarkedet. I det nuværende system er det vanskeligt for mange overførselsindkomstmodtagere at gå ind på arbejdsmarkedet uden at blive modregnet i overførselsindkomsten, hvilket skaber den såkaldte fattigdomsfælde, der betyder at det reelt ikke kan betale sig at gå ind på arbejdsmarkedet. Med en ubetinget basisindkomst vil det ikke længere udgøre noget problem, da det, man tjener, ikke vil blive modregnet i basisindkomsten. Det vil altid kunne betale sig at arbejde. Basisindkomst vil derfor motivere til at flere påtage sig erhvervsarbejde. Samtidig bliver det betydelig nemmere at træde ud af arbejdsmarkedet i en periode for eventuelt at efter- eller videreuddanne sig. Det kan komme til at betyde en meget mere kontinuerlig fornyelse i erhvervslivet. Dette vil også kunne opnås fordi en fast og garanteret basisindkomst vil give bedre mulighed for at starte selvstændig virksomhed. En nystartet virksomhed giver som regel ikke tilstrækkeligt overskud de første par år, hvorfor det ikke er muligt at leve af den. I dag er situationen den, at de nuværende tilskud til iværksættere er tidsbegrænsede, og man kan ikke beholde en overførselsindkomst samtidig med at man starter egen virksomhed. Det betyder, at nogle iværksættere må opgive inden de begynder at kunne leve af deres virksomhed, og at mange sandsynligvis afholder sig fra at forsøge sig som selvstændige. Generelt vil retten til en ubetinget basisindkomst frisætte borgerne fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræning, og gøre unge under uddannelse mindre afhængige af erhvervsarbejde. Det vil sikre alle et eksistensminimum uden bureaukrati, kassetænkning og klientgørelse. Men er en basisindkomst alligevel ikke uretfærdig og økonomisk urealistisk? To grundlæggende moralske normer bliver ofte brugt imod en ubetinget basisindkomst. Det siges, at en basisindkomst bryder med normen: Man må yde for at nyde, og normen: Med rettigheder følger pligter. Med en ret til en ubetinget basisindkomst får man en indkomst uden at yde noget (arbejde, aktivering til gavn for samfundet) til gengæld og får dermed en ret til en indkomst uden en modsvarende pligt til arbejde eller aktivering. De to moralske normer bliver imidlertid brudt i det nuværende samfund, ved at jord- og boligejere i en længere periode har fået arbejdsfri indtægter. Samtidig har vi i dag indrettet det finansielle system på den måde, at de private banker får største del af gevinsten ved 13

14 pengeskabelsen (seigniorage). Der findes altså i det nuværende samfund to grupper, som nyder (får en indkomst), men ikke yder noget til gengæld (bidrager til samfundet (det fælles bedste)), som har en ret til en indkomst uden en modsvarende pligt overfor samfundet. Hvis man skulle overholde de to moralske normer, skulle man opkræve de arbejdsfri værdistigninger ved en fuld grundskyld og skabe en offentlig pengeskabelse således at det offentlige indkasserede hele møntningsgevinsten. I stedet for at acceptere, at en mindre gruppe har nogle privilegier til arbejdsfri indtægter, kunne man indrette fordelingen således, at alle borgere vil fik en andel i disse indtægter i form af en ubetinget basisindkomst. En ubetinget basisindkomst kunne derfor finansieres igennem en grundskyldsreform. Basisindkomst vil kunne være med til at dæmpe den økonomiske vækst Ofte fremføres det imod en basisindkomst, at det vil betyde, at mange vil holde op med at arbejde, hvilket vil være skadelig for den økonomiske vækst. Det er usikkert, hvorledes en basisindkomst vil ændre arbejdsmarkedsfrekvensen. Nogle vil midlertidigt trække sig ud af arbejdsmarkedet på grund af barsel, uddannelse, sygdom tidlig pensionering eller andre årsager, mens det sikkert kun er få, som permanent vil ønske at være uden for det formelle arbejdsmarked. Omvendt vil nogle af dem, som i dag er uden for arbejdsmarkedet i gruppen af overførselsindkomstmodtagere med en basisindkomst givetvis i højere grad ønske at komme ind på arbejdsmarkedet på forskellige former for deltid, fordi der ikke sker nogen modregning i basisindkomsten. Men samlet set må man forvente, at en basisindkomst vil betyde en styrkelse af det civile samfund og dermed være med til at dæmpe den økonomiske vækst, men samtidig skabe mere velfærd. Det vil skabe større rum for familien, for kunstnerisk aktivitet, for omsorgs- og miljøarbejde i lokalsamfund og for den generelle deltagelse i demokratiet. Nogle filosofiske og historiske betragtninger Et nyt syn på ejendomsretten til nogle fælles ressourcer i samfundet Hvem ejer naturen? Principielt bør den være fælleseje, og værdien af den tilfalde alle mennesker ligeligt, da ingen mennesker har skabt den, og alle i en vis forstand har behov for at nyde dele af den, og fordi den totalt set er en knap ressource. Noget af naturen er stadig fælleseje (fælleder eller forskellige former for offentligt eje), men jorden er i stor udstrækning mange steder i privateje og meget ulige fordelt. Hvis man har det grundlæggende synspunkt, at naturen bør være fælleseje, og at værdien af den derfor bør tilfalde alle mennesker ligeligt, og det samtidig er en kendsgerning, at jorden i dag befinder sig i en meget ulige privateje, må man komme til den konklusion, at dem, der i dag ejer jorden må betale en kompensations-afgift over en fælleskasse til alle dem, som ikke ejer jord, således at jordejere og ikke-jordejere bliver ligestillede. Det er det samme som fuld grundskyld, der er en 100 % afgift på det, man kalder jordrenten. Det er ikke kun naturen, der er et fælles gode, en fælled (commons). Der findes også en række socialt konstruerede systemer, som er fælles ressourcer f.eks. viden i forskellige former, universiteter, biblioteker, forskning, software og Internettet. Pengesystemet og 14

15 skabelsen af nye penge må også betragtes som en fælles ressource, der er afgørende for hele samfundets funktionsmåde. Den nye beskatningsform samt det nye syn på bankvirksomhed betyder en ændring af ejendomsretten til nogle fælles ressourcer. Hvor vi i dag har en fuld privat ejendomsret til jorden og en delvis privat ejendomsret (hos de private banker) til at skabe nye penge, vil denne ejendomsret i fremtiden være hos fællesskabet. Med hensyn til jorden kan man udtrykke ændringen på den måde, at ejendomsretten ændres til at være en brugsret. En sådan kan udformes på den måde, at man fastholder en række træk ved den nuværende private ejendomsret ved hovedsagelig at ændre denne rets økonomiske fundament, at man ikke kan sælge jorden og få et økonomisk udbytte ved en sådan handel. Det grundlæggende princip bør være, at værdien af de fælles goder (jorden og pengeskabelsen) bør tilfalde fællesskabet og dele af denne værdi derefter bør uddeles til alle samfundets medlemmer i ligelige portioner. Derfor kan man argumentere for oprettelsen af en særlig fond - en jordfond, der forvalter jordrenten og dens ligelige fordeling til borgerne i form af en basisindkomst. Derimod bør Nationalbankens overtagelse af pengeskabelses-processen ikke betyde, at der oprettes en særlig fond, men blot at Nationalbanken overdrager seigniorage-beløbet til staten, som lader det indgå i sin husholdning. Reformerne set i et økonomisk-politisk udviklingsperspektiv Markedsgørelse og af-varegørelse At foreslå grundlæggende reformer, der giver alle en økonomisk eksistenssikring, der giver alle en andel i jordrenten og giver det politiske fællesskab eneret til pengeskabelsen, kan i et historisk perspektiv ses som et forsøg på demokratisering af det kapitalistiske markedssamfund. Historisk er der sket en stigende markedsgørelse af samfundene. Markedet forstået som et varemarked er en ældgammel økonomisk institution. Men et markedssamfund ændres radikalt, når markedet ikke alene gælder for varemarkedet, men også udstrækkes til produktionsfaktorerne, jord, arbejde og produktionsapparatet. Når disse produktionsfaktorer bliver gjort til almindelige varer, der kan købes og sælges, opstår et kapitalistisk markedssamfund. Det medførte, at økonomien langsomt blev frigjort fra samfundets øvrige funktioner, og at markedet blev det dominerende organisationsprincip i samfundet. Det er det, som er sket i det nuværende kapitalistiske vækstsamfund. Men nu er jord, arbejde og penge ikke nogle almindelige varer, hvis man med varer forstår ting, som bliver produceret for et marked. Jorden er i sin substans slet ikke produceret af mennesker, men er en gave fra naturen til alle mennesker, og mennesker bliver jo heller ikke produceret for at blive solgt som arbejdskraft. Endelig kan penge ses som et neutralt formidlingsinstrument og ikke en almindelig vare. I det nuværende kapitalistiske vækstsamfund eksisterer der grundlæggende uligheder i forhold til borgernes forhold i forhold til produktionsfaktorerne. Der er både en stor ulighed i fordelingen af ejendomsretten til jord, i besiddelsen af penge og kapital samt en ulighed i muligheden for at sælge sin arbejdskraft på et marked. Disse uligheder bliver forstærket af markedssystemet, der betyder, at der sker en monopolisering, således at de bedste lønarbejdere, de store jordbesiddere og bankerne, der har fået lov til at skabe penge, får en monopolgevinst på markedet. Det samlede reform-projekt med en basisindkomst, en beskatning af jordrenten og en socialisering af pengeskabelsen skal ses som et forsøg på at af-varegøre produktionsfaktorerne, at 15

16 sikre en vis af-varegørelse af arbejdskraften ved en basisindkomstreform, at sikre en afvaregørelse af jorden ved at inddrive jordrenten til fællesskabet, samt af af-varegøre pengene ved at gøre pengeskabelsen til et fælleskabsanliggende, således at ingen privat gruppe tjener på den. Demokratisering på nye områder Ud fra en anden synsvinkel kan historien også ses som en demokratiseringsproces: Således kan indførelsen af en ubetinget basisindkomst ses som en ny fase i medborgerskabets historie. I demokratiets første fase (med England som eksempel) blev de civile rettigheder skabt (i det 18. århundrede), i den anden fase de politiske rettigheder (i det 19. århundrede), og i den tredje fase de sociale rettigheder (i det 20. århundrede). Med de civile rettigheder menes rettigheder, der er nødvendige for den individuelle frihed, ytringsfrihed, meningsog religionsfrihed, retten til at besidde ejendom og indgå gyldige kontrakter samt retten til en retfærdig rettergang. Ved de politiske rettigheder forstås retten til at vælge repræsentanter til politiske organer, der udøver den politiske magt, som at stille op som kandidat til politiske poster. Endelig forstås ved sociale rettigheder retten til social hjælp, uddannelse og sundhed. Retten til en ubetinget basisindkomst kan ses som skabelsen af den første reelle økonomiske rettighed, en basisrettighed (i det 21. århundrede). At en ubetinget basisindkomst er en basisrettighed betyder, at den er en forudsætning for udøvelsen af de øvrige rettigheder. Udnyttelsen af jordrenten kan også ses i et længere historisk perspektiv. Under feudalismen var det kongen og adelen, der fik jordrenten. Med stavnsbåndets ophævelse, demokratiets indførelse, bondefrigørelsen og ejerboligens udbredelse fik mange del i jordrenten. Ved begyndelsen af det 21. århundrede er der med de gentagne finansielle kriser og et uretfærdigt skattesystem behov for, at den samfundsskabte jordrente kommer alle borgere til gode. Endelig kan udviklingen i pengevæsnet og pengeskabelsen ses i et historisk udviklingsperspektiv. Før demokratiets indførelse var det kongen, der slog mønt og derved indkasserede seignioragen ( møntningsgevinsten ). Da man fik demokrati og fik selvstændige nationalbanker, fik Nationalbanken eneret til at fremstille mønter og trykke sedler, mens de private i stigende grad fik lov til at skabe elektroniske penge og derved faktisk bestemme pengeskabelsen. Det betød, at private banker fik et privilegium i form af en seigniorage- gevinst i forhold til de elektroniske penge. Ved begyndelsen af det 21. århundrede er der også på dette område behov for demokratisering i form af at give Nationalbanken (som repræsentant for fælleskabet) eneret til at fremstille elektroniske penge og dermed indkassere seignioragen. 16

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet 1 Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet Erik Christensen Hvad er borgerløn/ basisindkomst? Det er en ret til en basisindkomst, der har følgende kendetegn: 1. Den er til alle individer statsborgere

Læs mere

Bladet. Samfundsbank Basisindkomst Fuld grundskyld. Se siderne 3-14. Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 3 juli 2011

Bladet. Samfundsbank Basisindkomst Fuld grundskyld. Se siderne 3-14. Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 3 juli 2011 Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 3 juli 2011 Bladet Samfundsbank Basisindkomst Fuld grundskyld Se siderne 3-14 Jord, Arbejde, Kapital bæredygtig økonomi siden 1931 I N D H O L D 2 JAk.

Læs mere

BÆREDYGTIG DEMOKRATISK MARKEDSØKONOMI

BÆREDYGTIG DEMOKRATISK MARKEDSØKONOMI BÆREDYGTIG DEMOKRATISK MARKEDSØKONOMI Mikkel Klinge Nielsen, Erik Christensen, Uffe Madsen, Lars Bækgaard, Wolmer Møller, Jakob Mikkelsen og Poul Gerhard Kristiansen 1 Titel: Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser

DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Om forældrekøb og senere salg

Om forældrekøb og senere salg - 1 Om forældrekøb og senere salg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Forældrekøb er igen blevet et hit, og nu ikke blot for at skaffe barnet en bolig, men som et mangeårigt investeringsprojekt.

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

16. maj 2017 FM 2017/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

16. maj 2017 FM 2017/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 16. maj 2017 FM 2017/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, som blev behandlet i og vedtaget af

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger vores kunders kapital Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Kunderne kommer altid i første række Vores mission er at sikre dine investeringer

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag

Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 JULI 2018 Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag Et flertal i Folketinget har igangsat et arbejde om at indføre et såkaldt ACE-fradrag, der skal

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Skatterabat. Et redskab til at skabe lige muligheder

Skatterabat. Et redskab til at skabe lige muligheder Skatterabat Et redskab til at skabe lige muligheder En politik for lige muligheder må have som mål at sikre en grundlæggende tryghed for alle, så enhver kan opleve frihed. Det gælder også økonomisk. Det

Læs mere

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession - 1 Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med skatteministerens forslag om skærpelse af den såkaldte pengetankregel kan et generationsskifte

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Teacher 26. oktober 2008 OPGAVE 1 1. Den samlede efterspørgsel, Z findes ved: Z = C + I + G = 40 + 0.8(Y 150 0.25Y ) + 80 + 400 = 0.6Y + 400 Ligevægtsindkomsten bliver:

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

Andelskassen J. A.K. Slagelse

Andelskassen J. A.K. Slagelse Andelskassen J. A.K. Slagelse Et menneskeligt ansigt med en grøn profil Kunderne kommer af mange grunde Andelskassen bygger på demokratiske principper Samme sikkerhed som i en traditionel bank Alle de

Læs mere

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Tidsskrift for bæredygtig økonomi 82. årgang Nummer 2 april 2012. En ny tid vindes ved Et ARbEJDE DERfOR!

Tidsskrift for bæredygtig økonomi 82. årgang Nummer 2 april 2012. En ny tid vindes ved Et ARbEJDE DERfOR! Tidsskrift for bæredygtig økonomi 82. årgang Nummer 2 april 2012 Bladet OptiMisME OMKRinG syntesetanken Man mærkede en optimistisk stemning, da næsten 150 mennesker deltog i konferencen pengemagt eller

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0197/1. Ændringsforslag. Thomas Händel for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0197/1. Ændringsforslag. Thomas Händel for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 6.6.2017 A8-0197/1 1 Betragtning H H. der henviser til, at det voksende individuelle ansvar for beslutninger om opsparing, som indebærer forskellige risici, også betyder, at den enkelte borger skal informeres

Læs mere

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

BANK & FINANS Q&A: EQUITY CURES - SPONSORS RET TIL AT REDDE SENIORGÆLDEN MED NY KAPITAL. Marts 2019

BANK & FINANS Q&A: EQUITY CURES - SPONSORS RET TIL AT REDDE SENIORGÆLDEN MED NY KAPITAL. Marts 2019 BANK & FINANS Q&A: EQUITY CURES - SPONSORS RET TIL AT REDDE SENIORGÆLDEN MED NY KAPITAL Marts 2019 Introduktion Side 1 Q&A: Equity Cures - Sponsors ret til at redde seniorgælden med ny kapital Side 2 Kontakt

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere