T e m a T E M A T I L L Æ G O M K A P I T A L F O N D E. U D S E N D T m e d s k a t t e r e v i s o r e n n r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "T e m a T E M A T I L L Æ G O M K A P I T A L F O N D E. U D S E N D T m e d s k a t t e r e v i s o r e n n r. 1-2 0 0 7"

Transkript

1 T e m a K A P I T A L F O N D E T E M A T I L L Æ G O M K A P I T A L F O N D E U D S E N D T m e d s k a t t e r e v i s o r e n n r

2 K a p i t a l f o n d e - hvad er op og hvad er ned? FOTO: TDC / JØRGEN TRUE Som Ria Falk, Anders Bjørn og Ole Bjørn indleder deres artikel om kapitalfonde med, så har det den seneste tid ikke Men som en god start kan du i dette særtillæg til Skatterevisoren glæde dig til at læse følgende: skortet på avisoverskrifter og måske især negativ omtale af private equity-fondes skatteforhold. Kapitalfonde og skat af Ole Andersen og Morten Hummelmose, EQT Partners A/S TEMA redaktører: Leo Holm og Kim Tolstrup Men er det nu så enkelt? At alt omkring kapitalfonde er af det onde? Sådant er det jo sjældent, så i redaktionen satte vi os i december måned for at lave et særtillæg til Skatterevisoren, hvor vi ved at lade de forskellige aktører og eksperter på området komme til orde, ville forsøge at tegne et nuanceret billede af disse kapitalfonde og deres adfærd, og dermed give Skatterevisorens læsere et godt og bredt vurderingsgrundlag på hvad der er op og hvad der er ned i relation til disse kapitalfonde. Indlæggene og området er ikke blevet mindre interessant af, at Skatteministeren og Økonomiministeren fredag den 26. januar afholdt pressemøde, hvor de præsenterede regeringens indgreb mod kapitalfondenes aggressive skatteplanlægning, og samtidig præsenterede den - som følge af Cadbury Schweppes dommen - ventede ændring af CFC beskatningsreglerne. Pressemødet blev afholdt efter deadline og kun få dage efter at vi havde modtaget sidste bidrag fra de forskellige temaskribenter. Skatteminister Kristian Jensen og Departementet havde i første omgang takket nej tak til at komme med et indlæg til temaet, som følge af de igangværende overvejelser om et politisk indgreb, men efter pressemødets afholdelse og i ellevte time er det alligevel lykkedes at få en artikel fra Skatteminister Kristian Jensen om de nærmere overvejelser i forbindelse med det varslede indgreb. Ved redaktionens slutning var der endnu ikke fremlagt et egentligt lovforslag så mon ikke indgrebet mod kapitalfonde også i senere numre af Skatterevisoren vil blive udførligt behandlet og SRF vil utvivlsomt også udvikle efteruddannelsestiltag på dette område. Private equity i et skattemæssigt perspektiv af Ria Falk, Anders Bjørn og Ole Bjørn Skatte- og afgiftsmæssige problemer ved kapitalfondes investeringer i Danmark af rådgivende skatterevisor Christen Amby Danmark og Europa har ikke været forberedte af Poul Nyrup Rasmussen, MEP og Formand for de Europæiske Socialdemokrater En robust selskabsbeskatning - Indgreb mod kapitalfonde og CFC af skatteminister Kristian Jensen (V) Kære læser, vi håber med ovenstående artikler at have givet dig et mere nuanceret grundlag for at forholde dig til emnet kapitalfonde - god læselyst! TILLÆG TIL Skatterevisoren

3 T e m a K A P I T A L F O N D E Vi har simpelthen ikke været forberedte på denne nye»kasino kapitalisme«poul Nyrup Rasmussen I N D H O L D 1 : T E M A : K A P I T A L F O N D E Kapitalfonde og skat Ole Andersen og Morten Hummelmose Private equity i et skattemæssigt perspektiv Ria Falk, Anders Bjørn og Ole Bjørn Skatte- og afgiftsmæssige problemer ved kapitalfondes investeringer i Danmark Christen Amby Danmark og Europa har ikke været forberedte Poul Nyrup Rasmussen En robust selskabsbeskatning - indgreb mod kapitalfonde og CFC Kristian Jensen

4 Kapitalfonde og skat I kølvandet på kapitalfondes overtagelser af store børsnoterede selskaber som TDC, ISS, Danske Trælast, Falck, Chr. Hansen og Københavns Lufthavne de seneste år, har der været en livlig offentlig debat om kapitalfonde. Indlæg > Ole Andersen og Morten Hummelmose, EQT Partners A/S Desværre har mediedebatten i et vist omfang været præget af manglende indsigt i ikke bare kapitalfondenes aktiviteter, men også mangel på forståelse for (eller i hvert fald fokus på) mere generelle økonomiske sammenhænge. En del af debatten har omhandlet effekten på skattebetalingerne i Danmark af kapitalfondenes opkøbsaktivitet. Dette er et kompliceret emne, og vi foregiver på ingen måde at være skatteeksperter hos EQT, ligesom det ikke er skattemæssige forhold, der skaber værdien i vores porteføljeselskaber. Der er dog en række andre effekter på det samlede danske skatteprovenu end den negative påvirkning af øget låneoptagelse på skattebetalingen i de overtagne selskaber, som der ofte fokuseres på. Nedenfor vil vi, i meget simplificeret form, gennemgå nogle af disse effekter. F A K T A EFFEKT PÅ SKATTEPROVENU Mange kapitalfonde er placeret på de engelske kanaløer Øget lånefinansiering udløser: Skattefradrag for renteudgifter for lånetager Skattepligtig renteindkomst for långiver Virksomhedsoverdragelse medfører: Sælgers provenu beskattes efter gældende regler Løbende beskatning af afkast på sælgers genplacering af nettoprovenu Når kapitalfonden sælger igen vil gevinsten blive beskattet i henhold til gældende skatteregler hos investorerne Øget vækst skaber flere arbejdspladser og dermed øget skattebetaling - alt andet lige Kapitalfondes placering på de engelske kanaløer En række kapitalfonde er placeret på de engelske kanaløer, hvilket er blevet en slags markedsstandard. Den vigtigste årsag er ganske enkelt, at fondene ønsker at undgå dobbeltbeskatning af investorernes investeringsgevinster. For såvel danske som udenlandske investorer i EQT vil beskatningen, når investeringen realiseres, således være præcis den samme, som hvis der var investeret direkte i et dansk selskab, da en kapitalfond behandles som en»gennemsigtig«enhed, hvorfor det er de bagvedliggende investorer, der beskattes af afkastet. Øget lånefinansiering Finansiering af et virksomhedskøb ved optagelse af lån reducerer skattebetalingen som følge af skattemæssigt fradrag for renteudgifter. Det gælder, uanset, om det er et børsnoteret selskab eller en kapitalfond, der køber virksomheden. Den samlede effekt på det danske skatteprovenu af øget lånefinansiering er imidlertid ikke nødvendigvis negativ, da de banker, der udsteder lånene til kapitalfonden bliver beskattet af deres renteindtjening på sådanne lån. Det er naturligvis ikke altid udelukkende danske banker, der finansierer kapitalfondes køb af danske selskaber, men det er værd at bemærke, at ligesom udenlandske banker frit kan konkurrere i Danmark, gælder det samme for danske banker i udlandet. Det er en konsekvens af åbne markeder, som generelt er til gavn for et lille land som Danmark, og forskellen mellem det samlede udlån til danske virksomheder fra udenlandske banker og det samlede udlån til udenlandske virksomheder fra danske banker påvirkes næppe betydeligt af enkelte virksomhedsopkøb. I nogle tilfælde vælger kapitalfonde at strukturere kapitalindskuddet i forbindelse med en virksomhedsovertagelse delvist som egenkapital og delvist som ansvarligt aktionærlån. Renten på aktionærlånet vil typisk være fradragsberettiget, til gengæld vil investorerne i kapitalfonden som udgangspunkt blive beskattet af renteindtægten. En sådan struktur kan være fordelagtig, f.eks. hvis der er udsigt til, at 4 TILLÆG TIL Skatterevisoren

5 T e m a K a P I T a L F O N D e Kapitalfonde overgår sig selv De internationale kapitalfondes opkøb slår alle rekorder. Fondene har handlet virksomheder for 4000 milliarder kroner i 2006 eller dobbelt så meget som i fjor. Berlingske Tidende, 27. dec FoTo: TDC / JØrGEN TrUE 5 kapitalstrukturen kan blive ændret efter en kortere årrække, i hvilket tilfælde aktionærlån vil kunne blive refinansieret relativt let. eqt har haft en sådan struktur i en kortere periode i en af vores danske investeringer. Det er selvsagt helt afgørende for os, at vores aktiviteter er i overensstemmelse med lovgivningen og i forbindelse med implementeringen af denne struktur, blev der derfor søgt og opnået en bindende forhåndsbesked fra skattemyndighederne. Virksomhedsoverdragelse når en kapitalfond køber en virksomhed, vil de sælgende aktionærer som udgangspunkt blive kapitalgevinstbeskattet efter gældende regler af deres provenu. Dette gælder uanset, om det er en enkelt eller nogle få sælgende aktionærer i en privatejet virksomhed eller mange tusinde sælgere i en børsnoteret virksomhed som tdc. Samtidig vil aktionærerne typisk reinvestere nettoprovenuet i andre aktiver, og afkastet heraf vil blive underlagt løbende beskatning. kapitalfonde ejer typisk virksomheder i en kortere årrække, hvor der er stor fokus på at øge virksomhedens værdi, og historikken viser, at kapitalfonde generelt set har været gode til at skabe et attraktivt afkast. realiseringen af dette afkast sker ved salg af aktier enten ved en børsintroduktion eller et salg til en anden virksomhed. i begge tilfælde bliver kapitalfondens investorer naturligvis beskattet efter gældende regler, af den gevinst der måtte være, i deres respektive hjemlande. Øget vækst erhvervs- og Økonomiministeriet har for nylig offentliggjort en rapport over kapitalfondes aktivitet i Danmark, hvoraf det fremgår, at virksomheder ejet af kapitalfonde har haft både højere omsætningsvækst og højere vækst i beskæftigelsen end sammenlignelige virksomheder. Denne konklusion er i overensstemmelse med tilsvarende europæiske undersøgelser. Øget omsætningsvækst og højere beskæftigelse vil som udgangspunkt føre til en stigning i resultatet før skat og dermed øgede skattebetalinger. Hvorvidt det samlede skatteprovenu for den danske stat falder eller stiger som følge af en kapitalfondsinvestering, afhænger, som belyst ovenfor, af en række faktorer og vil derfor variere fra sag til sag. Afslutningsvis skal det nævnes, at når vi vurderer investeringer og analyserer virksomheder, er skatteforhold ikke en afgørende faktor. tværtimod fokuserer vi på kommercielle forhold omkring virksomheden, såsom markedsposition og udviklingspotentiale. Det er evnen til at vokse og udvikle virksomheder der er afgørende for om investeringerne bliver succesfulde. i eqt s danske investeringer er omsætningen i ejerperioden i gennemsnit steget med 18% om året, driftsindtjeningen med 27% om året og antallet af ansatte med 16% om året.

6 Private equity i et skattemæssigt perspektiv Det har ikke skortet på avisoverskrifter og negativ omtale af private equity-fondes skatteforhold. Vi har i denne artikel kort beskrevet, hvad der grundlæggende forstås ved en private equity-fond og knyttet nogle kommentarer til nogle af de skattemæssige forhold, der drøftes for equity-fonde. Indlæg > Ria Falk, Anders Bjørn og Ole Bjørn Kort om private equity Hvor venturefonde investerer i nystartede virksomheder, køber equity-fonde ofte mere modne virksomheder, der har en markedsposition, har vist et indtjeningspotentiale m.v., men f.eks. står i en generationsskiftesituation, skal investere i at gå fra en regional til en global markedsposition etc. eller vurderes at have andre potentialer, der ikke realiseres under det hidtidige ejerskab. Private equity er grundlæggende et investeringsfællesskab. Fællesskabet skabes typisk af en række initiativtagere, der historisk har vist kompetencer inden for værdiskabelse og forretningsudvikling i de relevante markeder. De etablerer strukturen og rammerne for investeringsfællesskabet og inviterer typisk professionelle institutionelle investorer til at tegne andele i equity-fonden. Derved forpligter investor sig til for en længere periode (typisk år) at stille en given kapital til rådighed for fonden. Pengene trækkes successivt, efterhånden som investeringsmulighederne identificeres af fonden - typisk inden for de første fem år. For investorerne er det således i vidt omfang en tillidssag. De forpligter sig uanset konjunktur og kursudvikling til at stille med kapitalen og hører de første mange år ikke meget andet end»send flere penge«. Parternes indbyrdes rettigheder og forpligtelser reguleres i en K/S-aftale (i internationale fonde Limited Partnership agreement, LPA, jf. nedenfor). Herved agerer fonden som én investor, hvor alle forhold, beslutningskompetencer og fordelingen af ethvert afkast er fastlagt forud for på- begyndelsen af investeringer. Beslutningskompetencen er i vidt omfang delegeret til komplementaren og en investeringskomité, der i sin ageren sikrer, at fonden (dvs. investorerne) ikke selv bliver skattepligtige, skal selvangive m.v. i hvert af de enkelte investeringslande. En dansk investor i fonde med amerikanske investeringer er ikke interesseret i at blive begrænset skattepligtig i forskellige amerikanske stater, ligesom en amerikansk investor vil kræve sikkerhed for ikke at blive skattepligtig i Europa, blot fordi han investerer i europæiske aktier gennem en equity-fond. Dette har Skatterådet under nærmere betingelser bekræftet for en række skandinaviske fonde med aktiviteter i Danmark. Kritik i Pressen Kritikken af private equity-fondes skatteforhold har væsentligst haft følgende tre indfaldsvinkler: 1 > Det legale setup, som equity fonde internationalt er struktureret med, var ikke omfattet af de danske koncernbegreber og var således ikke omfattet af reglerne mod tynd kapitalisering, transfer pricing m.v. 2 > Fondsenhederne i de større internationale fonde er typisk sat op med udgangspunkt i kanal-øer som Guernsey og Jersey, i Danmark kaldet skattelylande. 3 > Fondene finansierer i vidt omfang virksomhedsakkvisitionerne med gæld, hvor bankerne på baggrund af due diligence-rapporter, udarbejdet til bankerne, bevilger betydelige lån. Der er på baggrund af kritikken i SKAT iværksat en undersøgelse af en række virksomheder overtaget af private equity-fonde. Undersøgelsen foretages af et team ledet af kontorchef Michael Carlsen fra SKAT, Store selskaber. Derudover er der varslet lovændringer fra både erhvervsministeren og skatteministeren. Nedenstående skal ikke ses som en sort-hvid fremstilling af ret og vrang. Der er såvel foregangsmænd som brodne kar inden for de fleste brancher. Artiklen er et simpelt forsøg på - fra en faglig vinkel - at perspektivere billedet en anelse fra pressens tilgang til equity-fonde på ovennævnte tre punkter. 6 TILLÆG TIL Skatterevisoren

7 T e m a K a P I T a L F O N D e 7 1. Skattemæssigt transparente enheder For så vidt angår punkt 1 har kritikken været berettiget, og de danske skatteregler er tilrettet i overensstemmelse med kritikken. Folketinget vedtog den 6. april 2006 nye koncerndefinitioner i erhvervsbeskatningen med henblik på at skærpe de skatteregler, der finder anvendelse i forbindelse med private equity-fondes (herefter kaldet kapitalfonde) opkøb af danske koncerner. Det skal i den forbindelse bemærkes, at internationale kapitalfonde globalt er struktureret som transparente enheder som nærmere uddybet nedenfor. kapitalfondes grundstruktur faldt således uden for de hidtidige regler om f.eks. tynd kapitalisering. vi har nedenfor kommenteret på reglerne om transfer pricing og tynd kapitalisering for at få lejlighed til kort at redegøre for de vedtagne ændringer af koncernreglerne gennemført med L 116. Investorer (alle minoriteter) Fondsenhed K/S (skattemæssig transparent) Komplementar. Kapitalfondes struktur kapitalfonde er traditionelt organiseret i såkaldte»limited partnerships«(l.p. er), herunder danske kommanditselskaber eller partnerselskaber. efter såvel dansk som international skatteret betragtes kommanditselskaber typisk ikke som selvstændige skattesubjekter, men som skattemæssigt transparente enheder, dvs. at der skattemæssigt ses igennem enheden, således at de enkelte investorer anses for ejere af de underliggende aktiver, eksempelvis danske selskaber, se skema til højre. karakteristisk for investorerne i k/s et er, at ingen enkelt af dem kan siges at eje en andel af de underliggende selskaber, der giver dem bestemmende indflydelse, således som dette blev fortolket efter de hidtidige værnsregler. Dermed er investorerne i k/s et principielt minoritetsaktionærer. Struktureringen af equity-fonde går helt grundlæggende ud på at sikre, at afkastet efter skat i driftsselskaberne ikke pålægges yderligere skatter op igennem strukturen, når pengene betales tilbage til fondens investorer. De købte driftsselskaber betaler skat af den løbende indtjening, selskaberne oppebærer. Ses på forløbet i de danske virksomheder, 20 der har været kapitalfondejet i en vis periode, har forløbet typisk været, at de indledningsvis har betalt begrænset skat, men + i kraft af en positiv forretningsmæssig udvikling har de betalt betydelige skatter i de efterfølgende år. >

8 Investorer (alle minoriteter) > Komplementar dende lån Investor Investorer (alle minoriteter) PE Fond Fondsenhed K/S (skattemæssig transparent) Holding GlobeCo 15% 35% 30% investorerne betaler herefter skat efter de gældende regler i investorernes hjemlande. Der er således som i alle andre aktieinvesteringer tale om en skattebetaling i de grundlæggende driftsenheder og en Komplementar skattebetaling på investorniveau, men ikke dobbeltbeskatning herudover. Går en dansk investor eksempelvis ind i en amerikansk Bank private equity-fond, der investerer globalt, betales der af en indtjening på 100 eksempelvis 30% i skat. var fonden ikke struktureret hensigtsmæssigt, f.eks. med en beskatning på 35% i en amerikansk fondsenhed (som selvstændigt skattesubjekt), ville den effektive beskatning efter, at der også er betalt dansk pensionsafkastskat på 15%, udgøre godt 61%. opfylder fondsstrukturen derimod investors krav, hvorefter midlerne kanaliseres skattefrit fra investeringslandet til investors hjemland, fås ved brug af danske skattesatser Bank, og gæld en 90, pensionsafkastskattepligtig investor en effektiv skat på godt 40%, hvilket svarer til be- 20 renter 4,5 skatningen ved en direkte investering i f.eks. børsnoterede aktier i det pågældende + land. til sikring af at midler kan kanaliseres fra investeringslandet til investor uden yderligere betaling, bruges skattemæssigt transparente enheder såsom limited partnerships (L.P.), danske kommanditselskaber (k/s) m.v. GlobeCo Det gør i den forbindelse ikke nogen forskel, om den transparente enhed er beliggende på Guernsey, Jersey eller i Danmark, idet enheden under alle omstændigheder ikke er et skatte-subjekt. Fonde, der udbydes nationalt, f.eks. overvejende til danske investorer, vil typisk blive struktureret som et k/s, som det i dag ses for en række af de danske kapitalfonde, og tilsvarende vælges lokale enheder for tyske og amerikanske equity-investorer m.v. er der imidlertid tale om store internationale fonde, hvor investorer fra en lang række lande Virksomhed deltager, 1 vil investorerne ønske en Virksomhed kendt og 2efterprøvet struktur, hvor der er tillid til, at reglerne ikke ændres i de 10 til 13 år en kapitalfond typisk lever. Her vil man typisk Lån vælge at 50% benytte kanaløerne og 50% lignende jurisdiktioner, Enslydende lån hvor der ikke konstant kommer ny lovgivning og risici for indtræden af investors skattepligt. virkemåden af en skattely L.P.-baseret fond svarer til brugen af et dansk k/s. Joint Venture Co Sammenfattende transparent) synes kapitalfondenes placering ikke helt at kunne bære de overskrifter emnet har trukket i Danmark.. Investeringslandenes selskabsskat Ses isoleret på selskabsskattegrundlaget i de enkelte selskaber i de Investor enkelte investeringslande, 15% vil dette normalt formindskes efter et opkøb fra en kapitalfond. Eksempel 35% Ses på et selskab, GlobeCo, med en vis mængde frie reserver før transaktionen og en skattemæssig stilling som her: PE Fond Holding afkast af frie reserver > 1 Drift > 12 Skattebetaling: 28% af 13 = 3,6 Selskabet opkøbes af en equity-fond, der kanaliserer 30 fra sine investorer og efter en bank due diligence af selskabet optager fremmedfinansiering GlobeCo på 30% 110 til finansiering af en akkvisitionspris på 140. i lånet på de 110 er der adgang til afdrag på 20 henset til selskabets frie reserver. Gælden udgør således fremadrettet 90. GlobeCo efter transaktionen: Bank Lån 50% Bank, gæld 90, 50% Enslydende lån renter 4,5 GlobeCo 20 Drift 12,0 renter (5% af 90) -4,5 7,5 Skat heraf 2,1 Fondsenhed K/S (skattemæssig Hvis bankrenten i stedet gennemsnitligt udgjorde 10% reduceredes skattegrundlaget yderligere: Drift 12,0 renter (10% af 90) -9,0 3,0 Skat heraf 0,8 Det er således uomtvisteligt, at selskabsskatteprovenuet falder for de enkelte virksomheder. Det fulde billede af de skattemæssige og samfundsøkonomiske effekter kræver imidlertid en langt bredere vurdering, hvori også bør indgå: + Virksomhed 1 Virksomhed 2 Joint Venture Co 8 TILLÆG TIL SKATTErEvISOrEN

9 Komplementar T e m a K a P I T a L F O N D e Fondsenhed K/S (skattemæssig transparent) 9 At bankerne modsvarende oppebærer skattepligtige renteindtægter på 4,5, henholdsvis 9 i eksemplerne ovenfor. At sælgerne har oppebåret 140, som f.eks. gennemsnitligt afkast 5% svarende til 7. Det er korrekt at anføre, at der også er udenlandske investorer og udenlandske banker involveret, så det i første instans ikke er alle pengene, der kommer til beskatning i Danmark. Sådan er det i en åben økonomi som den danske - og der er jo foreløbigt ikke noget, der tyder på, at Danmark ikke skulle fortsætte med at svømme som en fisk i vandet i den globaliserede økonomi. Hertil kommer de mere komplekse generelle samfundsmæssige konsekvenser, hvor Økonomi- og erhvervsministeriet i deres rapport om kapitalfonde i Danmark fra november 2006 om udviklingen i de opkøbte virksomheder konkluderer, at beskæftigelsen og omsætningen gennemsnitligt vokser mere i kapitalfondsejede virksomheder end i sammenlignelige virksomheder.»driften i de opkøbte virksomheder synes at være blevet mere effektiv«. 4. Skattemæssige forhold i de opkøbte virksomheder vores erfaringer fra de igangværende ligninger er, at der generelt ikke er den store uenighed om den skattemæssige behandling af virksomhederne. vi har nedenfor kort kommenteret reglerne om transfer pricing og tynd kapitalisering for at få lejlighed til kort at redegøre for de vedtagne ændringer af koncernreglerne gennemført med vedtagelsen af L 116 om kapitalfonde m.v. Folketinget vedtog den 6. april 2006 nye koncerndefinitioner i erhvervsbeskatningen med henblik på at skærpe de skatteregler, der finder anvendelse i forbindelse med private equity-fondes (kaldet kapitalfonde) opkøb af danske koncerner. Med lovforslaget fokuseres der på danske og udenlandske kapitalfondes køb af danske koncerner i en traditionel struktur med et købende holdingselskab finansieret med en betydelig gæld og dermed betydelige renteudgifter i en dansk sambeskatning. De hidtidige danske værnsregler vedrørende transfer pricing, tynd kapitalisering, kildeskat på renter m.v. ansås ikke for at finde anvendelse på investeringer igennem sådanne transparente enheder. Der henvises til tfs 1999, 976 m.fl. Med lovændringen er der rettet op på nogle af paradokserne i skatteretten med hensyn til værnsregler for kontrollerende parter. Lovændringen rammer imidlertid langt bredere end kapitalfonde, er mere vidtrækkende end det syntes tilsigtet og rummer fortsat visse paradokser. Med lovændringen ændres koncerndefinitionen i transfer pricingreglerne i ligningslovens 2 og skattekontrollovens 3 B. Herved skærpes de koncernværnsregler, der styres ved lovhenvisninger til disse bestemmelser: kildeskat på koncerninterne renter og kapitalgevinster (selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra d og h). tynd kapitalisering (selskabsskattelovens 11). CFC-beskatning (selskabsskattelovens 32). koncernintern udlejning af afskrivningsberettigede aktiver (ligningslovens 5G, stk. 2). koncerninterne forsikringsselskaber (skattekontrollovens 11A - Captive-selskaber). Selskaber behandlet som transparente enheder (selskabsskattelovens 2A). Transfer pricing, armslængdeprincippet Der sker med lovændringen en udvidelse af definitionen på bestemmende indflydelse i transfer pricing-reglerne i ligningslovens 2, således at de omfatter: kontrollerende 20 selskaber m.v.,»der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige + regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.«(transparente enheder). Selskabsdeltagere med»aftaler om fælles bestemmende indfl y- delse«. Bestemmelsen om fælles bestemmende indflydelse gælder også for selvstændige skattesubjekter, herunder aktieselskaber. transfer pricing-reglerne m.v. vil dermed få virkning, hvis to selskaber har aftalt fælles bestemmende indflydelse i et selskab, som de ejer 50/50. Det kunne være situationen, hvor to uafhængige virksomheder under fælles bestemmende indflydelse danner et 50/50-ejet joint venture i aktieselskabsform, finansieret ved lån fra de to selskabsdeltagere, som vist i oversigt nedenunder. Virksomhed 1 Virksomhed 2 Lån 50% 50% Enslydende lån Joint Venture Co en situation med aftale om fælles indflydelse som illustreret i oversigt 3 var efter hidtidig lovgivning ikke omfattet af reglerne om f.eks. transfer pricing eller tynd kapitalisering. Der henvises til SkM LSr modsat tidligere tfs 1993, 236 Ø. efter lovændringen er parterne i eksemplet i oversigt 3 undergivet de her omhandlede koncernregler. transaktioner med et fællesejet selskab omfattes ikke, når der ikke foreligger en aftale om fælles bestemmende ind- Skrappe krav presser matas Detailhandel materialistkæden er svækket. De nye ejere måtte nødtvunget acceptere benhårde krav fra konkurrencerådet, der begrænser manøvremulighederne. Det kan åbne for udenlandske kæder. Jyllands-Posten, > G

10 > Når kapitalfonde brænder fingrene Industri Kapital har tabt hundredevis af millioner kroner på investeringer i Fona. Det går galt hver tiende gang, siger adm. direktør Björn Savén. Jyllands-Posten, flydelse. Det gælder, uanset om selskabsdeltagerne har samme typer af transaktioner med selskabet, f.eks. lån, og kunne have interessesammenfald i prisfastsættelsen. Koncernreglerne er således med lovændringen bragt i bedre overensstemmelse med de reelle frem for formelle kontrolrelationer, men er vidtgående samtidig med, at der gives rum for indkomstforvridning, jf. eksemplet ovenfor. Det nye kontrol- og koncernbegreb er uhensigtsmæssigt udformet. Tag eksempelvis et selskab, der er undergivet en aftale om fælles bestemmende indflydelse blandt en ejerkreds af minoritetsaktionærer, hvoraf én som led i sin ordinære virksomhed (herunder ordinære prisfastsættelse m. v.) har samhandel med selskabet. For disse transaktioner skal der udarbejdes transfer pricing-dokumentation med bødesanktion m.v. Det gælder uanset, at der ikke er interessesammenfald i ejerkredsen endsige grundlag for indkomstforvridning. Dokumentationen er reelt kun relevant, hvor en ejerkreds har indbyrdes sammenlignelige transaktioner med selskabet. Der må således henstilles til, at der anlægges en formålsfortolkning, således at reglerne kun bringes i anvendelse i situationer, hvor der foreligger spørgsmål om en armslængdeprisfastsættelse som følge af interessesammenfald m.v. Tynd kapitalisering Efter de danske regler for tynd kapitalisering begrænses fradrag for renteudgifter og kurstab på såkaldt kontrolleret gæld, hvis forholdet mellem selskabets samlede gæld (koncernintern gæld og al anden gæld - rentebærende såvel som ikke rentebærende) og dets egenkapital ved udløbet af indkomståret er større end eller lig med forholdet 4:1. Hvis egenkapitalen således udgør mindst 20%, er der fuld fradragsret for renter og kurstab på gælden efter de almindelige regler. Beregningerne er baseret på markedsværdier og en positiv udvikling af virksomhedens værdi, og goodwill indgår dermed således ved opgørelsen af debt: equity ratio. Fradragsbeskæring finder alene sted, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr., og alene for den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1. En begrænsning af rentefradragsretten kan undgås for gæld, der ligger ud over de 1:4, hvis selskabet kan godtgøre, at lånet kunne være optaget hos en uafhængig ekstern finansieringskilde på samme vilkår. Efter reglerne om tynd kapitalisering er renter og kursgevinster ikke skattepligtige for en dansk koncernlångiver og kreditor, hvis debitor ikke kan få fradrag for renten m.v. på grund af en tynd kapitalisering. Kontrolbegrebet i reglerne om tynd kapitalisering følger begrebet i armslængdereglerne i ligningslovens 2. Med kontrolleret gæld forstås således efter lovændringen tillige gæld til kontrollerende enheder i form af transparente enheder m.v. samt gæld til selskabsdeltagere, hvorimellem der foreligger»aftaler om fælles bestemmende indflydelse«samt gæld til koncernforbundne selskaber, herunder selskaber hvor der er fælles ledelse. Gæld til fysiske personer, der er selskabsdeltagere i selskaber og foreninger m.v. omfattet af ligningslovens 2, stk. 1, andet punktum (transparente enheder), anses ikke for kontrolleret gæld. Gæld til personligt ejede K/S er og I/ S er rammes således ikke af regelsættet om tynd kapitalisering. 5. Afslutning Som nævnt ovenfor forventes det, at regeringen i nærmeste fremtid vil fremsætte forslag i Folketinget, der bl.a. vedrører selskabernes mulighed for at fradrage renteudgifter. Forslaget vil bl.a. være motiveret af de rentebetalinger, der finder sted fra danske selskaber til udenlandske koncernforbundne selskaber og formentlig også til de uafhængige finansielle kreditorer, der er med til at finansiere kapitalfondenes overtagelse af hidtidigt danskejede virksomheder. Om et sådant indgreb, der forventes suppleret med initiativer fra økonomi- og erhvervsministeren, er velbegrundet, er naturligvis et politisk spørgsmål, som vi i faglig sammenhæng ingen mening har om. Man skal imidlertid gøre sig klart, at Danmark er en del af en globaliseret økonomi - og har stort udbytte heraf. Hvis man tror, at danske erhvervsvirksomheder kan være en del af en sådan globaliseret økonomi, uden at det øver indflydelse på den danske skattebase, er man naiv. Skattebasen vil bevæge sig i såvel nedadgående som opadgående retning i takt med virksomhedernes udvikling, herunder den udvikling, som initieres af kapitalfonde eller andre ejerformer, der er baseret på aktiv indflydelse på erhvervsvirksomhedens drift og udvikling. Ønsker man i en globaliseret økonomi gode rammevilkår, herunder i skattemæssig henseende for danske virksomheder, der ekspanderer deres aktiviteter i udlandet, herunder ved opkøb af udenlandske virksomheder, må man være villig til også selv at præstere rimelige skattemæssige rammevilkår for udenlandske virksomheder, der udøver aktiviteter i Danmark, herunder ved opkøb af danske virksomheder. Andet vil være svært at forsvare og kan have uønskede konsekvenser - henset til Økonomi- og Erhvervsministeriets positive anmeldelse af kapitalfondenes arbejde med danske virksomheder. 10 TILLÆG TIL Skatterevisoren

11 T e m a K A P I T A L F O N D E Skatte- og afgiftsmæssige problemer ved kapitalfondes investeringer i Danmark 11 Der er bogstaveligt talt mange og svære skattemæssige og momsmæssige problemer forbundet med kapitalfondes investeringer i Danmark. I artiklen forsøges givet en bred oversigt over en række af problemerne. Indlæg > Rådgivende skatterevisor Christen Amby I mange tilfælde er der tale om områder, hvor retstilstanden er uklar, og det gør det selvsagt ikke lettere. Formålet med kontrol er altså ikke blot at få klarlagt om gældende regler er overholdt, men også at få afklaret gældende regler, og det vil sikkert vise sig, at nogle regler bør ændres eller præciseres for at der ikke gives kapitalfondene for store skattemæssige fordele på andre investorers bekostning. Indledning Jeg er blevet bedt om at belyse, hvilke problemer, der er forbundet med skattekontrol af kapitalfondes investeringer i Danmark. På en række områder er reglerne imidlertid uklare, så jeg mener, at en kontrol af, om gældende regler overholdes, må reelt samtidigt blive en gennemgang af, hvilke regler, der er aktuelle, og om retstilstanden er uklar og om den er rimelig, herunder om der er noget, der tyder på, at der er anledning til at ændre på de gældende regler, og om de gældende regler på urimelig vis favoriserer kapitalfondene. Når emnet er blevet særligt aktuelt nu, er det selvfølgelig på grund af den voldsomme stigning i investeringer gennem kapitalfonde (Private Equity), men også blevet særligt aktuelt på grund af de nye sambeskatningsregler. Hvor et opkøbende holdingselskab tidligere først kunne blive sambeskattet (og dermed få fratrukket sine renteudgifter i det opkøbte selskabs skattemæssige overskud) fra førstkommende indkomstår, efter at der var etableret 100% ejerskab af det opkøbte selskab, så indtræder den obligatoriske sambeskatning nu fra det øjeblik, hvor det opkø- bende holdingselskab har opnået stemmeflertallet i det opkøbte selskab, altså normalt, når der ejes mere end 50% af aktiekapitalen, men ved opdeling af aktierne i aktieklaser, allerede når der ejes aktier med mere end 50% af stemmerne. Jeg vil ikke gennemgå en række af de områder, der blev berørt i L 116,og som blev gennemført ved lov nr. 308 af 19. april Jeg henviser her til mine artikler i SkatUdland (SU og SU ). Jeg vil af pladshensyn kun omtale de enkelte problemområder, men ikke foretage en egentlig gennemgang af den gældende retstilstand på de enkelte områder. Emnet er meget omfattende. Jeg har derfor valgt at gennemgå de problemerne opdelt efter skattesubjekt. Men jeg vil understrege, at Christen Amby der er en nær forbindelse mellem gennemgangen af de enkelte skattesubjekter. Som altid er det ofte lettere at finde problemet og oplysningerne hos modparten (de udeholdte indtægter hos den, der udgiftsfører omkostningerne etc). Jeg har opdelt i følgende: Kapitalfondene og deres investorer. Det opkøbte selskab, i det følgende benævnt targetselskabet. De ved opkøbet etablerede holdingselskaber. De finansielle investorer (banker o.l. der har arrangeret mellemfinansieringen). Aktiesælgerne. Ledelsen i targetselskabet. Managementpartnerne i kapitalfondene. Rådgiverne. Hvis ikke andet er anført belyses et bruttotilfælde: En eller flere kapitalfonde, der er organiseret som et kommandit- >

12 > selskab (limited partnership) bestående af et dertil oprettet komplementarselskab og en række kommanditister, der normalt er en blanding af finansielle institutioner, pensionsinstitutter, finansielle investorer (selskaber, fonde, og rige privatpersoner), opkøber et targetselskab gennem dertil oprettede holdingselskaber. Ofte en række holdingselskaber (fra 2-5), der er indskudt mellem kapitalfonden og targetselskabet, og som hver især har optaget lån af diverse slags til finansiering af opkøbet. De 1-3 holdingselskaber, der er nærmest targetselskabet er normalt danske for at etablere sambeskatning med targetselskabet, medens 1-3 af holdingselskaberne nærmest kapitalfondene er domicileret i Luxembourg for at afvaske kildebeskatning. K o n t r o lo m r å d e r n e Kapitalfondene og deres investorer Den skattemæssige kontrol vedrørende investorerne er selvfølgelig afhængig af, om der er tale om danske investorer, der har investeret i en kapitalfond, eller der er tale om udenlandske investorer, der gennem en kapitalfond har investeret i danske virksomheder (targetselskaber). Danske investorer i kapitalfonde De danske investorers deltagelse i en kapitalfond, der er organiseret som et kommanditselskab, giver en række problemer. Det er selvfølgelig lettere at foretage kontrol, hvis den pågældende kapitalfond kun investeres i danske selskaber, medens det er mere kompliceret, hvis det er en international kapitalfonde med mange og geografisk spredte investeringer. Der er særlige problemer, når der er tale om deltagelse i en kapitalfond, der er en såkaldt fund-offunds, idet der her er tale om, at et kommanditselskab er kommanditist i et andet kommanditselskab. De skattemæssige problemer er helt forskellige efter, hvilken skattepligts status, den danske investor har. PAL-pligtige De PAL pligtige opgør grundlaget for PALafgiften efter et fuldstændigt lagerprincip. Det afgørende er derfor værdiansættelsen af investeringerne, herunder de løbende nyinvesteringer. Der må kontrolleres, hvordan de enkelte kapitalfonde løbende værdiansætter deres investering, samt om den danske investor benytter denne værdiansættelse. Normalt afregner kapitalfonden først den enkelte investering med sine deltagere, når investeringen er afsluttet (efter såkaldt exit), men der foretages løbende værdiansættelse, normalt efter nogle særlige internationale regnskabsnormer. Da kapitalfonden normalt er interesseret i vise sine deltage et godt forløb, er der ikke så stor fare for, at der løbende vises for lav værdiansættelse. I store PALafgiftspligtige institutioner kan man dog sammenligne kapitalfondens værdiansættelsesprincip med den PALafgiftspligtiges opgørelse af værdi af unoterede aktier. I enkelte tilfælde har den PALafgiftspligtige sin»egen«kapitalfond. Her må værdiansættelsen af denne fonds investeringer nøje vurderes. Flere af disse understreger offentligt, at de optager deres investering yderst forsigtigt. Selskaber i finanssektoren Selskaber i den finansielle sektor vil normalt være skattepligtig af alle avancer/tab, og alle omkostninger er fradragsberettigede enten som løbende omkostninger eller i tilknytning til avanceopgørelsen. Det afgørende er her, om der bruges realisationsprincip eller lagerprincip. Bruges lagerprincip er problemerne som anført under de PALafgiftspligtige. Bruges realisationsprincippet er det afgørende herefter, i hvilket omfang deltagelse i omkostninger i kapitalfonden kan fradrages løbende, og i hvilket omfang disse omkostninger først skal indgå i avanceopgørelsen af investeringen, når denne realiseres. Det må desuden kontrolleres, at der opgøres avance på rette tidspunkt, det vil sige, når investeringen afhændes og ikke først, når kapitalfonden afregner. Overtager eller afhænder en dansk investor en anpart i en eksisterende kapitalfond (kommanditselskab) er der selvfølgelig en hel række særlige problemer, hvis der bruges realisationsprincippet, med fordeling af anskaffelsessummen på de enkelte investeringer. Selskaber uden for finansiel næring Selskaber uden for finansiel næring vil bruge realisationsprincippet og er omfattet af 3-årsfristen i ABL. Det afgørende er her kontrollen af 3-årsfristens overholdelse, herunder i forbindelse med efterfølgende yderligere kapitaltegning. Desuden må alle andele af omkostninger kontrolleres for fradragstidspunkt, og om de pågældende omkostninger skattemæssigt skal anses som dele af anskaffelsessummen eller afhændelsessummen for den enkelte investering (aktiebesiddelse). Dette får særligt betydning, hvor aktieavancen er skattefri. Overtager eller afhænder en dansk investor en anpart i en eksisterende kapitalfond (kommanditselskab) er der selvfølgelig en hel række særlige problemer, hvis der bruges realisationsprincippet, med fordeling af anskaffelsessummen på de enkelte investeringer, samt at 3-årsfristen i ABL iagttages ved senere afhændelse af investeringen. Det må dog anses for yderst sjældent, at dette sker for et selskab uden for den finansielle sektor Er selskabet som sådan momsregistreret, skal det kontrolleres, at der ikke løftes moms vedrørende deltagelsen i 12 TILLÆG TIL Skatterevisoren

13 T e m a K A P I T A L F O N D E 13 kapitalfonden. Det vil dog normalt ikke være tilfældet, da omkostningerne afholdes af K/Set. Men er der direkte udgifter (f.eks. til egne rådgivere vedrørende investeringen og formidlingen af denne) må momsfradrag undersøges. Personer Det er kun i ganske særlige tilfælde at personer, er deltager i en kapitalfond direkte. Normalt vil en sådan investering ske gennem et personligt ejet ApS, og de skattemæssige problemer er så placeret i ApS et. Skulle der være en personlig investor, så er problemerne de samme som for selskaber uden for finansiel næring, men dog med to væsentlige undtagelser: Der er skattepligt af gevinst på aktier uanset ejertid Der er særlige begrænsninger i fradrag for udgifter til formueforvaltning, hvilket betyder, at der i praksis ikke er fradragsberettigede driftsomkostninger Men det er jo også disse to forskelle, der er grunden til, at investeringen foretages i gennem et personligt ejet ApS. s r f k u r s e r hent kursuskalenderen på Udenlandske investorer i kapitalfonde med investeringer i danske selskaber Normalt vil de udenlandske investorer kun være begrænset skattepligtige af deres investeringer - gennem det skattemæssigt transparente kommanditselskab, der udgør kapitalfonden - i kapitalfondens danske selskaber. Dette betyder i praksis, at der kan blive tale om begrænset skattepligt af udbytte, herunder maskeret udbytte, jfr. SEL 2, stk. 1, litra c). Der er ikke kun tale om beskatning, når investor er domicileret i et skattelyland, som Danmark ikke har DBO med, for ofte vil den enkelte deltagers andel af investeringen - og dermed udbyttet - være så lille, at Danmark har en hel eller delvis ret til beskatning efter den relevante DBO. Der skal her tilbageholdes kildeskat af det deklarerede udbytte, og denne indeholdelse må kontrolleres, men der kan også være tale om beskatning af maskeret udbytte, hvor der jo ikke er indeholdt kildeskat. Det må selvfølgelig erindres, at udbetaling af udbytte fra targetselskabet sker til det danske holdingselskab, og ofte bruges det til nedbringelse af gæld. Det er først ved det øverste danske holdingselskabs udlodning af udbytte, der skal indeholdes kildeskat, og dette sker ofte til et holdingselskab i Luxembourg og dermed uden kildebeskatning. Her må det så til gengæld kontrolleres, at om der er tale om et gennemstrømningsselskab, der ikke skal godkendes skattemæssigt, og der således ved vurderingen af beskatning af udbyttet skal vurderes de egentlige modtagere af udbyttet gennem ved at se bort fra gennemstrømningsselskabet. Men for maskeret udbytte - ved targetselskabets afholdelse af udgifter, der burde være afholdt af kapitalfondene - vil der kunne være tale om maskeret udbytte til kapitalfondene, og her kan de blive tale om dansk beskatning af den begrænsede skattepligt af udbyttet. Det må her erindres, at der ikke kun er begrænset skattepligt af udbytte, hvori der skal være indeholdt udbytteskat, men af ethvert udbytte omfattet af den begrænsede skattepligt efter SEL 2, stk. 1, litra c), jfr. Kildeskattelovens 65A. Det bemærkes særligt, at der kan blive tale om beskatning af maskeret udbytte, hvis targetselskabet eller dets danske holdingselskaber afholder udgifter, der burde bæres af kapitalfonden. Her skal de enkelte deltagere i kapitalfonden beskattes af den maskerede udbytte som begrænset skattepligtige, hvis de ikke opfylder kravene i EU s moder/datterselskabs direktiv, og kun en del af beskatningen skal afgives efter den relevante DBO. I visse tilfælde f. eks. engelske investorer, kan der blive tale om brug af den subsidiære beskatningsret i DBOen, idet det jo er sjældent at modtageren har ladet sig beskatte af maskeret udbytte i hjemlandet! Der kan teoretisk også blive tale om begrænset skattepligt af rentebetalinger, hvis renten er omfattet af SEL 2, stk. 1, litra d). Det må dog anses som yderst sjældent, at investor samtidigt har ydet lån til det danske targetselskab (incl. dets danske holdingselskaber.) Det opkøbte selskab - targetselskabet Der er først og fremmest to områder, der er væsentlige i skattekontrollen hos targetselskabet. Det er fradragsretten for renter, og det er fradragsretten for omkostninger, herunder momsmæssig behandling af omkostningerne, der er belastet selskabet. Vedrørende renterne er det spørgsmålet, om der er tale om tynd kapitalisering efter reglerne i SEL 11, således som koncernbegrebet er ændret ved vedtagelsen af L 116. Det vil sige, der skal fastlægges hvilke renter, der er koncerninterne i forhold til SEL 11. Men dernæst er der tale om fradragsretten for de mange omkostninger, som targetselskabet (og de etablerede holdingselskaber) pålægges i forbindelse med en overtagelse. Det skal blot erindres, at TDC i et låneprospekt oplyste, at de samlede omkostninger til finansielle, juridiske og andre rådgivere ved TDC overtagelsen anslås til 524 mill. (Hvilket >

14 > svarer til, hvad SKATs samlede årlige udgifter skal ned på om 2 år). Fradragsretten for alle disse omkostninger må undersøges. Er targetselskabet den rette udgiftsbærer, eller burde det være køber af selskabet, der burde afholde disse omkostninger? Hvis det accepteres, at targetselskabet er rette omkostningsbærer, er der så skattemæssig fradragsret i selskabet? Hvis det accepteres, at omkostningerne vedrører selskabet og er skattemæssigt fradragsberettigede, er fradragstidspunktet så korrekt? Her må særligt kontrolleres fradragstidspunktet for regnskabsmæssigt afsatte skyldige omkostninger, der ofte dækker over omkostninger, der først kan faktureres efterfølgende regnskabsår, og som derfor først er afholdt i efterfølgende regnskabsår. Særligt vedrørende finansielle omkostninger må vurderes, om de er løbende fradragsberettiget, eller der er tale om låneomkostninger, der skal medtages som anskaffelsessum for lån, hvor der først bliver fradragsret som kurstab efter KGL når lånet afdrages eller indfris. Der må for alle de anførte omkostninger, hvor der er løftet moms vedrørende de enkelte poster, vurderes om denne moms kan løftes, eller der er tale om moms vedrørende den ikke momspligtige virksomhed. Herunder kommer selvfølgelig moms, der vedrører andre omkostningsbærere end targetselskabet. Et særligt og indviklet spørgsmål vedrører moms af rådgivning fra udenlandske rådgivere. Er der tale om rådgivning, hvor momsen ikke kan løftes, må det undersøges, om der efter de særlige regler for leveringssted for rådgivningsydelser og for såkaldt reverse charge skal ske momsberigtigelse i Danmark, og denne moms ikke kan løftes. (Hvor momsen kan løftes, er der et teoretisk spørgsmål, der måske ikke er så væsentligt at få løst netop her). De ved opkøbet etablerede holdingselskaber De opkøbende holdingselskaber vil normalt være sambeskattet med targetselskabet. Her skal det nøje kontrolleres, hvornår sambeskatningen er etableret, samt hvorledes der sker periodisering af selskabets renteudgifter og omkostninger, i forhold til indtræden af sambeskatningen, idet det jo kun er det øverste af holdingselskaberne, der som administrationsselskab ikke skal opgøre delperioderegnskab i forhold til sambeskatningens begyndelsesdag. Det må særligt kontrolleres, at mellemholdingselskaber ikke fratrækker omkostninger i sambeskatningsperioden, der vedrører stiftelsen af selskabet eller undersøgelser afholdt før købet af datterselskabet var en realitet og sambeskatningen etableret. Dette er selvfølgelig særligt påtrængende ved løbende opkøb, hvor der først hen af vejen er tilvejebragt tilstrækkelig ejerskab til, at den nationale obligatoriske sambeskatning træder i funktion. Alle omkostninger i holdingselskabet skal kontrolleres på linie med targetselskabets omkostninger vedrørende fradragsret (objektiv fradragsret, rette omkostningsbærer og fradragets tidsmæssige placering). Hvis holdingselskabet er momsregistreret, herunder samregistreret med targetselskabet, må den momsmæssige behandling undersøges, som angivet under targetselskabet. De finansielle investorer (banker o.l. der har arrangeret mellemfinansieringen) Normalt vil der ikke være problemer i forhold til de finansielle investorer. Der vil normalt ikke kunne blive tale om begrænset skattepligt af udenlandske banker o.l., med mindre de er koncernforbundne med det danske targetselskab, hvad der jo ikke vil være normalt. Er det tilfældet skal det selvfølgelig kontrolleres, at de indgår i beregningen af tynd kapitalisering, samt om der skal indeholdes kildeskat af rente betalingerne jfr. EU s rentedirektiv og SEL 2, stk. 1,litra d) og eventuelle kursgevinster jfr. SEL 2, stk. 1, litra h). Noget andet er så fradragsret og momspligt af diverse ydelser, men det behandles ovenfor under targetselskabet. Der kan være tale om, at de pågældende banker har lokale rådgivere (f.eks. til at kontrollere dokumenter), men i realiteten er der ikke adgang til at kontrollere om dette er tilfældet. Men støder man på oplysninger om sådan rådgivning, bør det kontrolleres, hvordan der er opkrævet moms. Aktiesælgerne Når der investeres i et børsnoteret selskab, vil der normalt ikke være særlige problemer i forhold til aktiesælgerne. Der kan dog i det børsnoterede selskab være en hovedaktionærgruppe. Her må det undersøges, om den opkøbende kapitalfond har indgået særlige aftaler med denne gruppe, herunder om deres fortsatte investering i det opkøbte selskab, eventuelle fratræden i ansættelsesforhold m.v. Er der tale om opkøb/indløsning af børsnoterede aktier må det kontrolleres, at skattevejledningen til aktionærerne er korrekt. Det bør særligt ske, hvor der i det opkøbte selskab var en medarbejderaktieordning. (Gælder reglen, 3-årsbesidelsesreglen og eventuel overgangsordning ). Er der tale om investering i et ikke børsnoteret selskab, må købsaftalen og eventuelle tillægsaftaler med de sælgende aktionærer gennemgås, og salgets rette behandling hos sælgerne må kontrolleres. Her er der særlig brug for kontrol af, at sælgerselskabers salg overholder 3-årsreglen. Dette er særligt påkrævet, når kapitalfonde opkøber detailkæder, hvor der opkøbes de lokale butikker fra de lokale ejere. Her har mange skyndt sig at få etableret selskaber og holdingselskaber inden overtagelsen, og der indgås her 14 TILLÆG TIL Skatterevisoren

15 T e m a K A P I T A L F O N D E 15 mange fantasifulde aftaler for at sikre, at salget af butikkerne ikke umiddelbart udløser beskatning. I unoterede selskaber er der normalt ikke medarbejderaktieordninger eller optionsprogrammer. Er dette imidlertid tilfældet, må opløsningen af disse ordning nøje kontrolleres, herunder værdiansættelse m.v.. Ledelsen i targetselskabet Der er ofte en række problemer i forhold til ledelsen i det opkøbte selskab. Den tidligere ledelse kan have optionsprogrammer, der afbrydes/udløses ved opkøbet. Dette må her undersøges, om dette sker efter de oprindeligt indgåede aftaler, og om afslutningen behandles korrekt skattemæssigt hos den pågældende leder, og eventuelt i selskabet, hvis programmet giver fradragsret i selskabet. Ledelsen fortsætter måske under de nye ejere, og her indgås måske diverse optionsprogrammer o.l. Deres skattemæssige kvalifikation må ligeledes undersøges. Det ses ofte, at den eksisterende ledelse eller nye ledelse selv foretager investering i targetselskabet efter opkøbet. Dette sker ofte gennem et personligt ejet anpartsselskab for at kunne realisere fremtidig aktieavance i selskabet skattefrit. Det må kontrolleres, om der gives særlige fordele til denne aktieinvestering, herunder om targetselskabet eller opkøberne delvis finansierer denne investering. Eventuelle skattepligtige fordele skal formentlig først beskattes hos personen, og efterfølgende i det personligt ejede selskab. Managementpartnerne i kapitalfondene Som anført ovenfor er kapitalfondene normalt opbygget med et managementselskab, hvor kapitalfondens administratorer der ofte samtidigt er kapitalfondenes initiativtagere får del i resultatet samt eventuelt får diverse managementhonorar. Dette managementselskab kan være delejer i kapitalfondene, eller det kan have en aftale om hel eller delvis præstationsbetinget honorar. Managementselskabet kan selv være et kommanditselskab, hvori de enkelte partnere deltager, ofte gennem et personligt ejet selskab. Ofte er såvel managementselskabet, som de af partnerne personligt ejede selskaber placeret i et offshorecenter (kanaløerne). Danske partneres resultatandel må kontrolleres, herunder om der sker beskatning hos rette indkomstmodtager, og på rette tid. I større kapitalfonde er der et centralt managementselskab, der har datterselskaber i de lande, hvor der udøves aktiv virksomhed. Her synes der i visse tilfælde kun placeret et meget begrænset overskud i Danmark, og formentlig tilføres det danske selskab kun»administrationshonorarer«til dækning af lokale omkostninger, incl løn til hjælpepersonale, medens de dansk domicilerede partnere får deres aflønning/resultatandel fra et udenlandsk selskab. Der bliver her dels et TP-spørgsmål om placeringen af beskatningen af administrationsvederlag, dels om beskatningen af dansk domicilerede partnere. Her er der selvfølgelig også et spørgsmål om moms af den»management«, der ydes i Danmark fra managementselskabet. Normalt vil dette managementhonorar blive faktureret til udlandet, men leveringsstedet kan jo i momsmæssig henseende være Danmark. Der kan eventuelt være tale om betaling af lønsumsafgift. Rådgivere Det er karakteristisk for de fleste opkøb fra kapitalfonde, at der optræder et væld af rådgivere. Udsigten til et opkøb er for rådgivere som en honningkrukke for bjørne. Fradragsretten for rådgivere er omtalt ovenfor under targetselskabet, men der bør vurderes, om der er brug for kontroloplysninger vedrørende rådgiverhonoraret, der kan være faktureret fra udlandet. Er rådgiver reelt skattepligtig i Danmark, og er der ikke betalt dansk moms, bør det vurderes, om der skulle ske momsberigtigelse i Danmark. Det sidste er selvfølgelig særligt aktuelt, hvis momsen ikke kan afløftes hos modtager, jfr. ovenfor. Er det konstateret, at targetselskabet ultimo opkøbsåret har afsat skyldige omkostninger vedrørende rådgivere, og er der tale om udgifter, der vedrører rådgivning, der faktisk er afholdt i året, men ikke afregnet fra rådgiver før i efterfølgende år, kan der kontrolleres, om rådgiver har periodiseret sine indtægter korrekt skattemæssigt. Der er så ikke er tale om igangværende arbejder, men afsluttede ikke afregnede ydelser. AFSLUTNING Som det fremgår, er der nok af problemer at gå i gang med. Den undersøgelse som SKAT nu gennemfører, vil formentlig belyse en række af problemerne, og give et klarere billede af, hvor de vigtigste problemer foreligger, og hvor der skal sættes ind. Ligeledes må det forventes, at der vil blive taget initiativer fra regeringen til ændring af regelsættet, men her må det vel samtidigt frygtes, at der kun tages fat i nogle af områderne. Det bliver vel de områder, hvor det er særligt tydeligt, at der er problemer, først og fremmest de stærkt stigende rentefradrag hos de opkøbte selskaber. Der er ovenfor gennemgået en lang række problemer i de mere komplicerede opkøb, men en række af problemerne er jo også aktuelle, når lokale venturefonde foretager investering i lokale familieejede eller iværksætter ejede selskaber.

16 Danmark og Europa har ikke været forberedte Målet gælder stadigvæk: Europa skal være den mest konkurrencedygtige, dynamiske og vidensdrevne økonomi i verden, i stand til at sikre en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre jobs og en bedre social sammenhængskraft. Sådan blev Europas ledere i 2000 enige om, at Lissabonstrategien skulle lyde, og sådan lyder målsætningen stadigvæk. Det er ingen hemmelighed, at de medlemsstater, som i praksis har fulgt strategien, også er de medlemsstater, som i dag står stærkest i den europæiske økonomi - det gælder ikke mindst Danmark som følge af vore reformer gennem 90 erne. Men hvad har Lissabonstrategien med kapitalfonde at gøre? Der er faktisk en række sammenstød og modsætninger, som vi alle bør være opmærksomme på, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd. Inden jeg kommer nærmere ind på modsætningen mellem ambitionerne i Lissabonstrategien og visse kapitalfondes skadelige adfærd, er det indledningsvis vigtigt at gøre en nuance klar: Der er forskel på folk - og der er forskel på kapitalfonde. En lang række kapitalfonde, typisk venture kapitalfonde også kaldet»business Angels«, opfylder gavnlige formål gennem medfinansiering af investeringer i nye og mellemstore virksomheder. Den type kapitalfonde, som jeg fokuserer på, er de såkaldte lånefinansierede opkøbsfonde»lbos«(leverage buy-out funds). Af navnet fremgår det, at en LBO opkøber en virksomhed, og dette køb oftest sker med et lille indskud og et kæmpe lån optaget hos udenlandske banker og med tilsagn fra investorer. Lånet kommer den opkøbte virksomhed til at hæfte for, og dermed overforgældes ellers sunde virksomheder. Disse kapitalfondes adfærd bør vi være meget opmærksomme på - de vanskeliggør dansk erhvervslivs udvikling og konkurrenceevne i den globale økonomi. Kapitalfondenes adfærd er ikke sund, hverken for Danmark eller for de opkøbte virksomheder og deres ansatte. Indlæg > Poul Nyrup Rasmussen, MEP og Formand for de Europæiske Socialdemokrater TDC - det klassiske eksempel på en LBO TDC-sagen blev skudt i gang i slutningen af november 2005 med et købstilbud på Danmarks altoverskyggende tele- og IT-selskab. Vi skulle dog alligevel helt hen i januar 2006 før salget blev en realitet, og hvilket et af slagsen. Nordic Telephone Company (NTC), som er en sammenslutning af 5 internationale kapitalfonde, endte med at byde lige i underkanten af 80 milliarder kroner for selskabet, eller hvad der svarer til ca. 40 procent over markedsprisen. På det tidspunkt var salget det største gældsfinansierede virksomhedsopkøb nogensinde set i europæisk erhvervsliv. Og særligt det med gælden er værd at notere sig. De 5 kapitalfonde kom kun selv med 20% af købssummen. Resten af pengene, ca. 60 milliarder kroner, var lån og dermed gæld, som i det samme snuptag som salget af TDC var en realitet, blev overført og bogført som TDCs gæld. Dette kunne lade sig gøre ved, at TDC udbetalte et helt ekstraordinært aktieudbytte på 43 milliarder kroner til ejerne, hovedsagligt NTC, hvorved det var muligt at tilbagebetale dele af lånet. Ikke desto mindre har TDC i dag en gæld på små 60 milliarder kroner. 16 TILLÆG TIL Skatterevisoren

17 T e m a K a P I T a L F O N D e Dansk Folkeparti blokerer for skatteindgreb Børsen, regeringen kommer under ingen omstændigheder igennem med sit skatteindgreb mod kapitalfonde, som det ligger nu - DF siger nej efter at have læst det endelige lovudkast, skriver Dagbladet Børsen. - vi kan ikke stemme for forslaget som det ligger nu. Det virker som om, at det er for bredt, altså at regeringen i sin iver for at lukke et skattehul gør for meget - og mere end det, der er nødvendigt, siger kristian Thulesen Dahl, finansordfører for DF. Høringsfristen for forslaget slutter den 23. februar. 17 i dansk lovgivning er der regler imod, at firmaer kan finansiere deres egen overtagelse (selvfinansieringsforbudet). Det ser ud til, at de juridiske eksperter er enige om, at der ikke er foregået noget direkte ulovligt ved salget af tdc. Men man kan roligt konkludere, at ånden i lovgivningen ikke er blevet overholdt. Den tabte konkurrenceevne ved at se nærmere på tdcs nuværende finansielle situation, står det klart, at kapitalfondenes adfærd har været med til at flå tdc for likviditet. Gælden er steget markant og egenkapitalen er stort set forsvundet. Med udbetalingen af det ekstraordinært store aktieudbytte svandt egenkapitalen ind fra små 40 milliarder til ca. 1 milliard. Der er altså ikke efterladt meget albuerum til nye investeringer, opkøb og andre strategiske handlinger. Det er selvfølgelig ikke udelukket, at tdc stadig kan foretage investeringer. Den afgørende forskel er bare, at tdc nu bliver nødt til at konferere med deres bank og deres kapitalfondsejere, hver gang de ønsker at investere, fordi tdc ikke længere selv har pengene til det. Det kan altså ikke undgås, at denne gældsættelse har forringet tdcs konkurrenceevne betydeligt. Særligt ikke når tdc hvert år skal lægge i omegnen af 4 milliarder kroner blot i renter og afdrag. Det helt i gennem paradoksale er dog den måde, hvorpå kapitalfondene argumenterer. Grunden til, at de vælger at købe et godt stykke over markedsprisen, er forudsætningen om, at markedet har undervurderet tdc. i denne antagelse >

18 > ligger implicit også troen på, at de er i stand til at effektivisere og forbedre TDCs indtjening og værdi inden et kommende salg, som i følge kapitalfondene selv vil ske inden for de næste 5 år. Kapitalfondene ser sig samtidig i stand til at optimere TDCs cashflow og finansieringsstruktur. De implicitte antagelser giver dog ingen mening, hvis man går arkiverne efter. Ifølge TDCs årsberetningen fra 2005, bl.a. udarbejdet af virksomhedens finansieringseksperter, har TDC en optimal finansieringsstruktur. Årsberetningen fra 2005 beskriver, hvordan TDC bruger de nyeste teknikker og ekspertrådgivning for at kontrollere finansielle risici og udgifter. TDCs finansielle struktur var før salget ca. 1/3 gæld, mens den efter salget er steget til 3/4 gæld begge løsninger kan ikke være efficiente. Konklusionen må derfor være, at enten var den gamle struktur ekstremt inefficient, eller også udsætter den nye løsning TDC for uacceptable risici og begrænsninger for fremtidig vækst. Jeg behøver vist ikke gøre nærmere rede for, at jeg anser sidstnævnte scenario for at være langt det mest sandsynlige. Det står nok klart for enhver, at TDC er et helt unikt firma i dansk erhvervsliv. TDC råder over uundværlige værdier i det danske samfund i form af kobbernettet og anden infrastruktur. Det giver dem en monopollignende status. Dette har både haft positive og negative konsekvenser. Af de positive har TDC, grundet sin position, været i stand til at føre Danmark helt frem i førerfeltet af IT- nationer på globalt plan. Indtil videre er dette jo udelukkende positivt, men i kraft af den betydeligt forandrede økonomiske situation, som TDC i dag befinder sig, ja så kan have sin tvivl om, hvorvidt dette eventyr fortsætter. Der er simpelthen ikke råd til at investere som tidligere. Nogle vil utvivlsomt være uenige i dette argument og fremhæve, at når TDC bliver omstruktureret og dermed frasælger en lang række aktiver, så kommer der mere konkurrence og dermed nye teknologiske tiltag på det danske marked. Til dette må man blot konstatere, at i kraft af TDCs position og størrelse, så er der blevet trukket så store summer ud af den danske teleog IT-industri, at det ikke forekommer sandsynligt. Det bliver altså ikke kun TDC, som kommer til at lide under kapitalfondenes evige søgen efter likviditet - det bliver hele den danske tele- og IT-industri og dermed også det danske samfund som helhed. Den europæiske udvikling Det er vigtigt at slå fast, at eksemplet med TDC ikke er enestående, hverken i Danmark eller i Europa. På få år er antallet og størrelsen af virksomhedsovertagelser finansieret ved hjælp af lån vokset enormt. I år 2000 udgjorde»buyout«-aktiviteter i Europa ca. 20 milliarder euro delt ud på ca. 50 transaktioner, mens beløbet i 2005 (indtil 3.kvartal, hvormed TDC ikke indgår i opgørelsen) er steget til ca. 80 milliarder euro delt ud på ca. 80 transaktioner. Mange vil mene, at denne udvikling er positiv, fordi det viser, at investorer tror på det europæiske erhvervsliv. Problemet er imidlertid, at de nye ejere ikke ser den opkøbte virksomhed som andet end en»likviditetskasse«. Planen er altid at sælge virksomheden videre i løbet af få år (maksimalt 5 år, oftest 2-3 år), hvorfor der kun tænkes i kortsigtede strategier. Det betyder, at man overalt i Europa på samme tid kan opleve opkøbte virksomheder, der fremviser fine resultater på kort sigt, samtidig med at de foretager massefyringer og skærer ned på langsigtede investeringer i forskning og udvikling. Dette er ikke vejen frem for Europa. Skattegrundlaget forsvinder ud af landet Udover investeringer i forskning og udvikling har Lissabonstrategien og udbygningen af vores velfærdsmodeller også fokuseret på skat til finansiering af vores velfærdssamfund. Desværre må man igen konstatere, at der tale om vidt modsatrettede hensyn og intentioner - henholdsvis kapitalfondes og det omgivne samfunds. Medens man overalt i EU arbejder på at effektivisere vores skattesystemer mod skattesnyd for at finansiere fremtidens velfærd, så gør kapitalfondene alt, hvad de kan for at finde skattefiduser. Økonomi og Erhvervsministeriet beskriver det på følgende måde i deres rapport om kapitalfonde: Faldet i skattebetalingen kan afspejle en generelt mere aggressiv skatteplanlægning fra de nye ejeres side. Den offentlige sektor mister simpelthen skattekroner, når størstedelen af aktieposten ligger i kapitalfondenes lommer. Samfundet går glip af meget store beløb, og skatteindtægterne reduceres yderligere på grund af den dramatiske forøgelse af gælden, da renteudgifterne bliver fradragsberettede. I TDC-sagen taler vi om et beløb på over 1 mia. kr. som Danmark mister i skatteprovenu. Og fondene, hvor har de hovedsæder? De er registreret»offshore«i skattely med svage finansielle myndigheder. Det har været fremført af flere kapitalfonde, at i det overordnede regnskab betaler bankerne for det tabte skatteprovenu med deres stigende renteindtægter. Men det er ganske enkelt forkert. For det første skal man i denne sammenhæng tage i betragtning, at banken har tilsvarende renteudgifter, der også kan fratrækkes. I realiteten drejer det sig hermed kun om rentemarginalen mellem indlån og udlån, der beskattes. For det andet er det langt fra sandsynligt, at bankerne er skattepligtige i Danmark eller for den sags skyld i Europa. For det tredje er skattemyndighederne på Cayman Island næppe særligt effektive! Konklusionen kan dermed kun blive den samme, nemlig at Danmarks skatteprovenu reduceres kraftigt, som følge af kapitalfondenes ageren. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har for nylig analyseret mulighederne for at beskytte det danske velfærds- 18 TILLÆG TIL Skatterevisoren

19 T e m a K A P I T A L F O N D E 19 samfund mod skattespekulationer af denne art. Nye og opstrammede værnsregler kan tages i anvendelse: f.eks. grænserne for, hvor meget en virksomhed må belånes. Man kan også sætte grænser for, hvor mange af virksomhedens penge, der kan føres til udlandet via de enormt opskruede konsulenthonorarer - eller opskruede rentebetalinger på selskabets gæld (regler om transfer pricing). AE har også peget på en mere grundlæggende måde, at håndtere kapitalfondenes skattespekulation gennem kombinationen af gældsstiftelse og højt aktionærudtræk m.m. Tanken om indførelse af en bruttovirksomhedsskat, kombineret med en forholdsmæssig nedsættelse af selskabsskatten er absolut et interessant forslag, da det samtidig ikke forvrider virksomhedernes investeringsbeslutninger. Hvem sagde samfundssind? En dansk metalarbejder skal arbejde 350 år for at tjene 100 mio. danske kroner. Med lidt hovedregningen tager det altså ca. 100 år at tjene 29,5 mio. Ikke desto mindre har disse enorme beløb i form af personlige bonusser til TDCs ledelse været nævnt (og bekræftet) i forbindelse med salget af TDC. Jeg kan godt forstå, hvis nogen bliver stødt over det. Aktieoptioner og andre incitamentsredskaber er ikke udelukkende knyttet til kapitalfonde - men alligevel: For det første har børsnoterede virksomheder sværere ved at indføre de tårnhøje løn- og kompensationsordninger til ledelsen på grund af krav om åbenhed fra fondsbørserne. Forgyldte ledelser medfører nemlig kritik fra aktionærer og medarbejdere. Derfor arbejder LBO erne for hurtigst muligt at afnotere den opkøbte virksomhed fra børsen. I denne sammenhæng er TDC en undtagelse, da minoritetsaktionærer har strittet imod. For det andet er en betydelig variabel, når kapitalfonde udvælger nye mulige firmaer, hvor modtagelig ledelsen i det respektive firma er. Her kommer de såkaldte»stay-on«bonusser i spil. Kapitalfonde lover simpelthen ledelsen en bonus for at sælge og blive i ledelsen efter købet. Der skal ikke meget tankekraft til for at gennemskue, at der kan opstå betydelige habilitetsproblemer for ledelsen, som egentlig burde varetage de nuværende aktionærers interesser og ikke de fremtidige. Det er ikke min mening at mistænkeliggøre nogen, blot påpege at når man kan sandsynliggøre et habilitetsproblem, så eksisterer der et reelt problem. For det tredje der er hele spørgsmålet om administratorgebyrer til fondene (management fees) og udgifter til rådgivning Det er ikke unormalt, at beløbene til finansiel og juridisk rådgivning ved en overtagelse løber op i betydelige summer. I tilfældet med TDC sagen løber det op i over 3,5 milliarder kroner og i 2005 opkrævede kapitalfondene øjeblikkelige gevinster og rådgivningshonorarer for mere end 100 mia. kr. Ligeledes er det kutyme i kapitalfondsindustrien at opkræve årlige honorarer på mellem 1,5-2,5% samt 20% af profitten, når virksomheden sælges fra. Prøv at tænk på, hvordan størrelserne af disse beløb opfattes i det omgivne samfund. Det er altså mere end svært at forklare til medarbejdere og lønmodtagere, at der desværre ikke er råd til de store lønstigninger eller andre frynsegoder, fordi kapitalfondene løber med det hele. Det er simpelthen uanstændigt og uetisk at drive forretning på den måde. Jeg frygter, at denne grådighed kan være med til at erodere samfundets sammenhængskraft. I sidste ende kan det betyde større ulighed og manglende opbakning til velfærdsstaten. Det må vi for alt i verden undgå. Den overordnede sammenhæng Lissabonstrategien fokuserer på at favorisere investering og på at skabe et miljø, hvor suveræne virksomheder kan opblomstre. Samtidig anerkendes det i strategien, at Europas velfærdsmodeller ikke er en forhindring, men en allieret. Investorer bør og vil vælge Europa på grund af vores veluddannede arbejdskraft, dynamiske universiteter og specialiserede forskningscentre. Disse er kilderne til Europas konkurrencedygtighed, som kan være med til at skabe de fleksible og hurtigvoksende virksomheder, der er så nødvendige i en globaliseret økonomi. Derfor må vi for alt i verden ikke acceptere, at: 1) LBO erne vanskeliggør virksomhedernes langsigtede investeringer i forskning og udvikling og strategiske nyinvesteringer med deres gældsoptagelse, 2) LBO erne dræner velfærdsstaten for skatteindtægter med deres smarte fiduser og»offshore«placeringer, 3) LBO ernes adfærd risikerer at underminere samfundets sammenhængskraft med deres grådighed. Der er vigtigt, at vi ikke længere lader stå til. Som velfærdssamfund og som politikere har vi simpelthen ikke været forberedt på denne nye»kasino kapitalisme«. Vi må gøre op, i hvilken retning vi ønsker, at erhvervslivet og samfundet skal udvikle sig. Vi behøver ikke blot naivt at lade tvivlen komme kapitalfondene til gode, som ledende danske politikere ellers har ytret sig. Lad os skabe åbenhed og klarhed, så vi ved, hvad der foregår og ikke baserer vores beslutninger på fornemmelser. Derfor har jeg på vegne af socialistiske gruppe i Europa Parlamentet taget initiativ til udarbejdelsen af en ekspertrapport, der skal klarlægge kapitalfondens omfang og udvikling i Europa, samt hvilke konsekvenser det har for de opkøbte firmaer, deres medarbejdere og det respektive samfund. Allerede nu kan jeg afsløre, at det er udelukkende et spørgsmål om politisk vilje om at gøre noget. Det er i høj grad på tide. Hold dig opdateret på srf.dk

20 En robust selskabsbeskatning - indgreb mod kapitalfonde og CFC Siden midten af 1980 erne er den formelle danske selskabsskattesats gradvist nedsat fra 50 pct. til 28 pct. Satsnedsættelserne har fulgtes med udvidelser af selskabsskattebasen, således at den samlede selskabsbeskatning er fastholdt med de nye lavere satser. Alle EU-lande har sænket satserne for at undgå et uholdbart pres. Skattegrundlagene er ligeledes blevet forstærket. Indlæg > Skatteminister Kristian Jensen (V) Den seneste udvikling på skatteområdet i EU viser, at der atter er behov for at tilpasse den danske selskabsbeskatning for at sikre en robust og konkurrencedygtig selskabsbeskatning også i de kommende år. Regeringens analyser viser, at det er nødvendigt med et meget kraftigt indgreb. Mindre justeringer vil således være utilstrækkelige til at forhindre en gradvis udhuling af selskabsskatterne. De vil heller ikke hindre en meget skæv fordeling, hvor et voksende antal virksomheder kan selvbetjene sig til lav eller ingen skat, mens en anden gruppe betaler en høj skat. Det skyldes såvel den såkaldte CFC-dom som fremkomsten af kapitalfondskonstruktioner. EF-domstolen afgav den 12. september 2006 dom i den såkaldte Cadbury Schweppes sag. Dommen betyder, at det ikke er muligt at opretholde de gældende CFC-regler indenfor EU/EØS, med mindre der er tale om kunstige arrangementer. Hvis der ikke gribes ind, betyder det, at internationale koncerner for fremtiden kan placere deres overskydende kapital i et lavskatteland og gennem udlån herfra finansiere aktiviteter i andre af koncernens selskaber i højskattelande. Herved opnår koncernen, at renter beskattes i lavskattelandet, mens renteudgifterne reducerer skattebetalingen i selskaberne i højskattelandene. Regeringen finder ikke, at en sådan situation kan accepteres. Regeringen finder det derfor nødvendigt, at opretholde og justere CFC-reglerne, så de fortsat kan håndhæ- ves også indenfor EU/EØS og i overensstemmelse med EU-retten. Sideløbende med overvejelser om de nødvendige konsekvenser af CFC-dommen har analyser i Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet imidlertid afdækket, at de hidtidige regler uanset dommen er utilstrækkelige. Økonomi- og Erhvervsministeriet offentliggjorde den 14. november 2006 en analyse af kapitalfonde i Danmark. En af konklusionerne var, at gældsætningen stiger og den effektive skattebetaling i de opkøbte virksomheder falder. Samtidig er SKAT ved at gennemgå en række selskaber, der for nylig er overtaget af kapitalfonde. De seneste eksempler på virksomhedsovertagelser viser, at selv selskaber, der indtil for nylig har været blandt de 20 TILLÆG TIL Skatterevisoren

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.). Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

Ventureselskaber management fee TfS 40924

Ventureselskaber management fee TfS 40924 1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten

Læs mere

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012 Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 8 Offentligt L 10 teknisk gennemgang i Folketingets Skatteudvalg den 28. november 2012 Lovforslaget indeholder 3 elementer: 1. Omgåelse af udbyttebeskatning 2. Gennemstrømningsselskaber

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009 20. marts 2009 Kort overblik Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der indføres forøget beskatning af udbytter og avancer på såkaldte

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse. Danmarks Skatteadvokater 19.

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse. Danmarks Skatteadvokater 19. Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Danmarks Skatteadvokater 19. Maj 2017 Overblik Det skattemæssige kontrolbegreb i dansk ret er vidt forgrenet,

Læs mere

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Danmarks Skatteadvokater 19. Maj 2017 Overblik Det skattemæssige kontrolbegreb i dansk ret er vidt forgrenet,

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 263 Offentligt J.nr. 2007-418-0431 Dato: 27. juni 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 259-265 af 31. maj 2007. (Alm.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

En ulykke kommer sjældent alene

En ulykke kommer sjældent alene En ulykke kommer sjældent alene - Risikoen ved det faste driftssted for udenlandske investorer Af Erik Banner-Voigt, partner, Deloitte og Jesper Anker Hansen, Deloitte. 1. Indledning Det siges, at ulykker

Læs mere

Henderson Gartmore Fund ( Investeringsselskabet ) har som Investeringsselskabets lokale repræsentant udpeget:

Henderson Gartmore Fund ( Investeringsselskabet ) har som Investeringsselskabets lokale repræsentant udpeget: November 2016 Henderson Gartmore Fund Supplement - Danmark Lokal repræsentant i Danmark Henderson Gartmore Fund ( Investeringsselskabet ) har som Investeringsselskabets lokale repræsentant udpeget: Nordea

Læs mere

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering:

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering: NOTAT Til: Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. Fra: ACTIO Advokatpartnerselskab Dato: 19. august 2010/ Vedr.: Afnoteringen af Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. 1. Indledning 1.1 Baggrund: ACTIO

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Velkommen til Fondskonferencen 2014

Velkommen til Fondskonferencen 2014 www.pwc.dk/fonde Velkommen til 3. december 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Skattemæssige udfordringer i forhold til uddelinger v/ Niels Winther-Sørensen, partner, Side 2 Fondens skattepligt overordnede

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt J.nr. 2011-318-0348 Dato: 28. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 14. februar

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt København, den 30. november 2005 InvesteringsForeningsRådets spørgsmål og kommentarer til høringsskema vedrørende L 78: Lovudkast til ny aktieavancebeskatningslov

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget L 116 - Bilag 8 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

L Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.). Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 78 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 22. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 58 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen.

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen. - 1 Låneomkostninger - udstedelse af virksomhedsobligationer - avanceopgørelse efter kursgevinstlovens 26, stk. 4 - Højesterets dom af 19/10 2015, sag 163/2014. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity?

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Finansanalytikerforeningen 22. januar 2007 Ole Mikkelsen Direktør i SPEAS, (afdelingschef i Nykredit) Eksponering mod Private

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB 13. januar 2012 LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB Det har hidtil været en almindeligt forekommende opkøbsstruktur hos udenlandske kapitalfonde, at danske

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 99/ Den

Skatteministeriet J. nr. 99/ Den Skatteudvalget L 120 - O Skatteministeriet J. nr. 99/05-0055-00074 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 120 - Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde H Ø R I N G Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde Finansrådet har følgende bemærkninger til SKATs udkast til styresignal om

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder

Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder - 1 - Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hvert år udarbejder Skat en plan for årets aktiviteter. Her kan privatpersoner og virksomheder orientere

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

J.nr. 20110275 FÆLLES MATERIALESAMLING - BIND 2. Højesteret, sag nr. 56/2010 (2. afd.) Symbion Capital I A/S (advokat Nikolaj Bjørnholm ) mod

J.nr. 20110275 FÆLLES MATERIALESAMLING - BIND 2. Højesteret, sag nr. 56/2010 (2. afd.) Symbion Capital I A/S (advokat Nikolaj Bjørnholm ) mod J.nr. 20110275 FÆLLES MATERIALESAMLING - BIND 2 Højesteret, sag nr. 56/2010 (2. afd.) Symbion Capital I A/S (advokat Nikolaj Bjørnholm ) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget

Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Kære læser Folketinget har nu vedtaget lovforslaget om skærpelse af indsatsen mod nulskatteselskaber samt en række andre selskaber. Trods usædvanlig

Læs mere

I N V E S T E R I N G I K A P I T A L F O N D E K A N M E D F Ø R E F A S T D R I F T S S T E D F O R U D E N L A N D S K E D E L T A G E R E

I N V E S T E R I N G I K A P I T A L F O N D E K A N M E D F Ø R E F A S T D R I F T S S T E D F O R U D E N L A N D S K E D E L T A G E R E 20. oktober 2014 I N V E S T E R I N G I K A P I T A L F O N D E K A N M E D F Ø R E F A S T D R I F T S S T E D F O R U D E N L A N D S K E D E L T A G E R E Indledning For udenlandske investorer vil

Læs mere

Beneficial owner Østre landsrets dom af 20/12 2011, jr. nr. B-2152-10.

Beneficial owner Østre landsrets dom af 20/12 2011, jr. nr. B-2152-10. Beneficial owner Østre landsrets dom af 20/12 2011, jr. nr. B-2152-10. Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Østre Landsret har ved en dom af 20/12 2011, jf. tidligere TfS 2010, 502 LSR,

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere