Dagsorden til mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Transkript

1 Økonomiudvalget, Dagsorden til mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 1. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Formand: Kenny Bruun Olsen (V) Hanne Lumby (V) Jane Findahl (F) John Bader (Løsgænger) Lars Ejby Pedersen (A) Mads Lund (T) Uffe Steiner Jensen (A) Side 1

2 Økonomiudvalget, Indholdsfortegnelse 160 Godkendelse af dagsorden Budgetforslag til 2. behandling Beskæftigelsesplanen endelig godkendelse Fredericia Fjernvarme, ansøgning om garanti for lån Borgerpanel Administrationsgrundlag for landskabsparkerne Orientering om Trekantområdets høringssvar til Forslag til Landsplanredegørelse Igangsættelse af klimatilpasningsprojekter Revision af emneafgrænsning i voksenundervisningen Fredericia Teaters økonomi...31 Side 2

3 Økonomiudvalget, Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Sagsbeskrivelse: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Side 3

4 Økonomiudvalget, Budgetforslag til 2. behandling Sagsnr.:13/9765 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Ændringsforslag fra partierne Byrådet havde 1. behandling af budgettet den 9. september Forslaget blev videresendt til 2. behandlingen, og de politiske partier har frem til den 19. september haft mulighed for at stille ændringsforslag til budgetforslaget. I alt der fremsendt 7 ændringsforslag: Venstre Borgergruppen Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti Socialdemokraterne SF John Bader Ændringsforslagene er samlet i hæfte 8, som tidligere er fremsendt til Byrådet. I skrivende stund er der ikke indgået forlig om budgettet. Hvis dette indgås inden den politiske behandling, vil forliget blive udsendt til det samlede byråd. På Økonomiudvalgets og Byrådets møder vil der være mulighed for at drøfte de fremsendte ændringsforslag samt et evt. forlig. Selvbudgettering/statsgaranti Budgetforslaget bygger på den forudsætning, at kommunen vælger at tilmelde sig statsgarantien for udskrivningsgrundlaget i Forudsætningen er indarbejdet i 1. Behandlingsbudgettet. På baggrund af KL s seneste skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget samt Økonomis seneste skøn for befolkningsudviklingen ser det samlede regnestykke i forhold til valg af statsgaranti versus selvbudgettering således ud: Mio. kr. Skatteprovenu Tilskud og Nettoprovenu Efterregulering udligning Statsgaranti 1.988,7 935, , ,4 Selvbudgettering 1.969,7 949, ,8 1, ,0 Forskel -19,0 13,4-5,6 1,2-4,4 Som det kan ses af tabellen er der under de givne forudsætninger et forventet samlet tab ved selvbudgettering på 4,4 mio. kr. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med valget, og det forventede tab kan vendes til en gevinst. Det kræver fx en væsentlig forøgelse af folketallet samt en forøgelse af væksten lokalt i Fredericia. I alt Side 4

5 Økonomiudvalget, Risikoberegning hvor der er regnet på forskellige scenarier er vedlagt som bilag. Den samlede vækst på landsplan har dog også stor effekt på det samlede resultat. Hvis KL s vækstskøn viser sig at være for høje, kan det have store konsekvenser for kommuner, der vælger selvbudgettering. Dette er senest set ved opgørelsen af 2009, hvor en række kommuner led ganske betydelige tab, som skulle tilbagebetales i På baggrund af den aktuelle beregning og en samlet vurdering af risici anbefaler Kommunaldirektøren, at kommunen vælger at tilmelde sig statsgarantien. Kirkernes økonomi Budgetforslaget indeholder en fastholdelse af kirkeskatten på 0,88 %. Provstiudvalget fastsætter ligningsbeløbet, mens kommunalbestyrelsen fastsætter skatteprocenten. Økonomi vurderer, at en fastholdelse af kirkeskatten på 0,88 % er en forudsætning for at opretholde et neutralt mellemværende mellem kirkerne og kommunen. Reduktion af opsparing I sparekataloget er der indarbejdet en række forslag, som omhandler reduktion af opsparingen. Eftersom der ikke er indgået forlig i skrivende stund, vides det ikke, hvilke forslag der bliver en del af det vedtagne budget. En indarbejdelse af forslagene i forbindelse med budgetvedtagelsen vil rent teknisk betyde en reduktion af kommunens serviceramme for For at undgå at servicerammen reduceres, anbefales det, at reduktionen af opsparingen ikke behandles i forbindelse med selve budgetvedtagelsen men i stedet behandles som en negativ tillægsbevilling umiddelbart efter budgetvedtagelsen. Økonomiske konsekvenser: Se sagsbeskrivelse. Vurdering: Se sagsbeskrivelse Indstillinger: Borgmesteren indstiller: 1. at ændringsforslag eller evt. forlig drøftes og videresendes til Byrådets 2. behandling Kommunaldirektøren indstiller: 2. at kommunen vælger statsgaranti for udskrivningsgrundlaget i at kirkeskatten fastsættes uændret på 0,88 % 4. at reduktion af opsparing behandles som en negativ tillægsbevilling til 2014 umiddelbart efter budgetvedtagelsen Side 5

6 Økonomiudvalget, Bilag: Åben - Risikoanalyse 2014.xlsx Side 6

7 Økonomiudvalget, Beskæftigelsesplanen endelig godkendelse Sagsnr.:13/3347 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Beskæftigelsesplanen 2014 har nu været i høring og er klar til endelig godkendelse i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd (se tidsplanen nedenfor). Beskæftigelsesplanen blev behandlet den 4. september i LBR, der har udarbejdet vedhæftede høringssvar. LBRs høringssvar skal ses i sammenhæng med de høringssvar Fredericia Erhvervsforening, beskæftigelsesregionen, LO-Fredericia og FTF har fremsendt som input til behandling i LBR. Alle høringssvar er vedhæftet denne dagsorden og kan indgå i de videre politiske drøftelser. Om beskæftigelsesplanen: Administrationen har udarbejdet forslag til Beskæftigelsesplan 2014 med udgangspunkt i de fire beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt fra Beskæftigelsesministeren: 1. Flere unge skal have en uddannelse - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder - Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Side 7

8 Økonomiudvalget, Beskæftigelsesplanen beskriver Fredericia Kommunes aktuelle beskæftigelsesudfordringer indenfor de udmeldte områder og for hvert område opstilles lokale mål for arbejdsmarkedsindsatsen, samt de konkrete indsatser og initiativer, som sættes i værk for at opnå målene. Tidspunkt Aktivitet 1. marts Ministeren udmelder mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen i april Orientering om ministermål og tidsplan til AMI 24. april Orientering om ministermål til LBR 2. maj Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmarks beskæftigelseskonference. AMI og LBR deltager 6. maj Temadag for AMI drøftelse af ministermål og proces for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan April-maj-juni Udarbejdelse af udkast til Beskæftigelsesplan 2014 med inddragelse af ledere og medarbejdere på området Senest 21. juni Kommunen sender udkast til beskæftigelsesplan til beskæftigelsesregionen Senest 1. juli Udkast til beskæftigelsesplan sendes i høring hos LBR. 27. august LBR afgiver høringssvar til Beskæftigelsesplan på deres møde Senest 31. august Beskæftigelsesregionen sender bemærkninger til beskæftigelsesplanen til kommunen. 25. september Godkendelse af Beskæftigelsesplan i AMI 1. oktober Godkendelse af Beskæftigelsesplan i ØK 7. oktober Godkendelse af Beskæftigelsesplan i Byråd Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: LBRs vurdering og bidrag til beskæftigelsesplanen: LBR ønsker for det første at henvise til de mange vurderinger og input i de indkomne høringssvar fra Beskæftigelsesregionen, Fredericia Erhvervsforening. LO-Fredericia og FTF. Overordnet er der tilfredshed og opbakning til beskæftigelsesplanen I de indkomne bemærkninger fra de forskellige repræsentanter i LBR behandles: Side 8

9 Økonomiudvalget, Virksomhedsservice med særlig vægt på at matche virksomheder med kvalificeret arbejdskraft. Jobrettet efter- og videreuddannelse for voksne ufaglærte og faglærte. Frikommuneforsøget. Dimittendledighed. Hjælp til etablering af praktikpladser støtte til partnerskabsprojekt men også til sociale klausuler. Frafaldsproblemer på erhvervsuddannelserne. Læsesvage ledige. Anvendelsen af løntilskud og praktikker. Kvaliteten af beskæftigelsesplanens mål og planer. LBR ønsker i fællesskab særligt at fremhæve dimittendledigheden som et fokus område, der ikke må glemmes i bestræbelserne på at få unge kontanthjælpsmodtagere. LBR opfordrer derfor Jobcentret til selvstændig afrapportering på dette område, samt også til at øge fokus på gruppen. For det andet ønsker LBR at fremhæve det afgørende vigtige i at have en velfungerende virksomhedsservice, der kan håndtere virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. LBR ønsker at følge dette område tæt i Endelig ønsker LBR at fremhæve det generelt gode samarbejde mellem erhverv, faglige organisationer, LBR og Fredericia Kommune. LBR hæfter sig også ved, at både de faglige organisationer og erhvervsforeninger gerne vil medvirke til at udbygge og styrke samarbejdet ikke mindst i forhold til at forebygge langtidsledighed gennem en tidlig indsats for risikogrupper. Vurdering Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedsafdelingen anerkender overordnet de udfordringer og problemstillinger, der bliver fremhævet i høringssvarene og vurderer også overordnet at de nævnte problemstillinger håndteres indenfor rammerne af beskæftigelsesplanen, som den foreligger nu. Men også at problemstillingerne drøftes og håndteres konstruktivt i det løbende samarbejde, der er mellem Arbejdsmarkeds- og Integratonsudvalget, Arbejdsmarkedsafdelingen, LBR, Fredericia Erhvervsforening samt de faglige organisationer. På den baggrund er der ikke ændret i forslaget til den endelige beskæftigelsesplan. De konkrete måltal i beskæftigelsesplanen færdiggøres og tilføjes når budgettet er vedtaget og den endelige beskæftigelsesplan offentliggøres ultimo 2013 og distribueres til Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget samt LBR. Side 9

10 Økonomiudvalget, Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, at udvalget anbefaler at Byrådet godkender Beskæftigelsesplanen. Bilag: Åben - Beskæftigelsesplan 2014 høringsversion Åben - Høringssvar LBR - Høringssvar LBR.docx Åben - Høringssvar! - FTF - OBS tilrettet Åben - SV: Beskæftigelsesregion Syddanmarks bemærkninger til JC Fredericias beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2014 JC Fredericia - Bemærkninger BRSYD.pdf Åben - LO Fredericias høringssvar Åben - Høringssvar Fredericia Erhvervsforening Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den : Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget anbefaler som indstillet. Beslutningen er truffet ved en skriftlig afstemning. Side 10

11 Økonomiudvalget, Fredericia Fjernvarme, ansøgning om garanti for lån Sagsnr.:13/9283 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. har ved henvendelse pr. 29. august 2013 søgt Fredericia Kommune om afgivelse af garanti på 45,0 mio. kr. i forbindelse med selskabets forventede låneoptagelse til brug for finansiering af anlægsprojekt. Lånet optages i første omgang som en byggekredit og omlægges til et endeligt lån når projektet er afsluttet. Fredericia Fjernvarme ønsker i det aktuelle projekt, at foretage en udvidelse af Indre Ringvejs Centralen og distributionsnet samt nedlæggelse af Friggsvej og Skansevej centraler etablering af ny TVIS forsyningsledning til Indre Ringvejs centralen etablering af fjernaflæsningssystem og ny målerpark Fredericia Fjernvarme varmeforsyner ud fra egne oplysninger i forbindelse med projektet ca ejendomme hovedsageligt med overskudsvarme fra Shell og kraftvarme fra Skærbækværket, varmen leveres af varmetransmissionsselskabet TVIS til Fredericia Fjernvarmes centraler og derfra videre ud til forbrugerne. jf. Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. s vedtægter kan kommunalbestyrelsen, såfremt kommunen har ydet garanti for lån i selskabet udpege et ekstra bestyrelsesmedlem så længe garantien er aktuel. Økonomiske konsekvenser: I forhold til lånebekendtgørelsen ligger formålet (investering ved produktion og distribution af varme) indenfor de rammer, som en kommune automatisk har låneadgang til og en garantistillelse vil derfor ikke påvirke kommunens lånerammer eller rejse krav om deponering. En garantistillelse vil jf. Økonomi og Indenrigsministeriets opfattelse være lovlig såfremt kommunen opkræver et vederlag herfor. En vederlagsfri garanti vil indebære, at det opfattes som kommunen yder et tilskud til forsyningsvirksomheden. Vederlaget skal opkræves på markedsmæssige vilkår og er således en betaling for den risiko kommunen løber i forbindelse med at stille garantien. Fredericia Kommune har ikke en vedtaget politik og takst for garantistillelse men emnet vil være en del af det nye oplæg til en revideret og opdateret finansiel strategi, som forventes behandlet i Byrådet i løbet af I kommunerne er der forskellig praksis for at opkræve vederlag for denne type af garantistillelse men der tegner sig et billede af to typiske modeller Side 11

12 Økonomiudvalget, Der opkræves et engangsbeløb af lånets hovedstol ved garantiens ikrafttræden - typisk en højere sats 2. Der opkræves løbende et årligt vederlag på baggrund af lånets/garantiens størrelse ultimo året - typisk en lavere sats Fredericia Kommune har tidligere i forbindelse med låneoptagelse i Fredericia Spildevand A/S ved selskabsdannelsen ved garantistillelse valgt model 2 - og der opkræves årligt 0,5% af restgælden i vederlag for garantistillelsen. Denne størrelse på vederlag for garantistillelse har ikke givet anledning til bemærkninger fra Revisionen i forbindelse med de senere års regnskabsaflæggelser og vil betyde et vederlag på ca. 0,225 mio. kr. det første år aftagende i takt med reduktion af garantiens/lånets størrelse. Vurdering: Garantiprovisionens størrelse skal være baseret på markedsmæssige vilkår, hvor provisionsbetalingen modsvarer den risiko, som Fredericia Kommune påtager sig ved at stille garantien. Kommunens bankforbindelse oplyser, at ved garantistillelse foretages der fra bankens side individuelle vurderinger i hvert enkelt tilfælde og der kan ikke gives en generel markedspris/-sats. Sammenlignes vederlaget for garantistillelse med bidragssatsen på realkreditlån viser generelle informationer, at der for lån på 0-80% af værdien opkræves i størrelsesordenen 0,60% - 0,75% i bidragssats på et fastforrentet realkreditlån. Ifølge seneste årsrapport 2011/12, som er revisionspåtegnet uden bemærkninger, har Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. ingen langfristet gæld før optagelse af det aktuelle lån og selskabet vurderes fra Økonomis side, at være et relativt sikkert og stabilt selskab på linje med Fredericia Spildevand A/S. Det vurderes derfor, at størrelse og model for opkrævning af vederlag bør være den samme som tidligere er anvendt overfor Fredericia Spildevand. Det anbefales således, at Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. opkræves et årligt vederlag fastsat til 0,5% af restgælden/-garantien på baggrund af saldoen ultimo året, at opkrævning sker primo det efterfølgende år og at der ikke opkræves en stiftelsesprovision i forbindelse med garantistillelsen. Kommunen har i forbindelse med garantistillelse for låntagning jf. vedtægterne for Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. mulighed for at udpeget et ekstra bestyrelsesmedlem - det vurderes relevant at kommunen udnytter denne mulighed. Side 12

13 Økonomiudvalget, Indstillinger: Økonomi indstiller, at 1. Fredericia Kommune afgiver garanti for lån på 45,0 mio. kr. optaget af Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. 2. Garantiprovisionen fastsættes til 0,5% årligt af restgælden/- garanti ultimo året til opkrævning primo efterfølgende år 3. Fredericia Kommune tilkendegiver, at kommunen ønsker at udnytte muligheden for et ekstra medlem til bestyrelsen jf. selskabets vedtægter 4. Kommunalt medlem til bestyrelsen i Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. udpeges i forbindelse med den kommende konstituering af nyt byråd. Bilag: Side 13

14 Økonomiudvalget, Borgerpanel Sagsnr.:13/9745 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Sagsbeskrivelse: Oprettelse og drift af Borgerpanel i Fredericia Kommune Formål og mål Formålet med at etablere og drive et borgerpanel i Fredericia Kommune er at understøtte og udvide dialogen med kommunens borgere og sikre, at der sker en forventningsafstemning i en periode med meget pressede budgetter. Det er målet, at der årligt gennemføres tre undersøgelser. Dette vil sikre en kontinuitet, som kan sikre, at borgerne i panelet faktisk oplever at være et panel. Anvendelse af panelet Borgerpanelet anvendes i forbindelse med: 1. Plan- og strategiprocesser. Her vil der kunne hentes information om holdninger og om adfærd eller brug af bestemte services eller faciliteter. Undersøgelserne kan fx handle om kommuneplaner, byudvikling, sundhed, brug af naturområder eller kollektiv trafik. Man kan fx spørge panelet om, hvad der kan øge brugen af kollektiv trafik i kommunen, og hvordan man kan optimere udnyttelsen af de eksisterende tilbud. 2. Udvikling og prioritering: Her vil borgerne kunne bidrage til at udvikle idéer til, hvad der evt. kan gøres smartere, hvordan en spareplan evt. kan udmøntes. Man kan fx bede panelet tage stilling til nogle realistiske dilemmaer: hvis der evt. skal reduceres i udgifterne til dagtilbud, kan man bede panelet prioritere forskellige muligheder og pege på alternative muligheder. 3. Holdnings- og tilfredshedsundersøgelser. Her kan man hente informationer om generelle emner som kommunens kommunikation med borgerne: digitale løsninger, hjemmeside, borgerinddragelse o.l. Man kan fx bede panelet om hjælp til at gøre NemKontakt mest muligt brugervenligt. Brug af panelet / forankring Direktionen udvælger årligt tre temaer, som skal måles i løbet af det kommende år. På baggrund af dette nedsættes en tværgående styregruppe. Denne skal sikre, at der er en fælles forpligtelse til at bruge borgerpanelet, så undersøgelserne understøtter de strategiske indsatser i kommunen, og således at undersøgelserne indarbejdes i den samlede interaktion og kommunikation med borgerne. Side 14

15 Økonomiudvalget, Det vigtigt at fastholde panelet som et borgerpanel, der spørges om emner af generel karakter. Hvis man ønsker at gennemføre egentlige brugerundersøgelser, bør disse målrettes mod specifikke brugere af bestemte institutioner eller services. Respondenter For at sikre repræsentativiteten bør panelet i Fredericia Kommune bestå af borgere. 400 borgere, som indgik i panelet i forbindelse med Fredericia Cykelby, får tilbud om at blive i panelet. De resterende deltagere i panelet findes ved at ringe til borgere over 18 år i kommunen. Ved oprettelse af panelet vil det blive sikret, at det er repræsentativt i forhold til bl.a. køn, alder, etnicitet, civilstand, uddannelse og erhverv. Kommunikation med panelets medlemmer For at sikre, at borgerne bliver i panelet skal de have adgang til undersøgelsernes resultater og have hovedresultaterne tilsendt pr. mail. Det anbefales, at det gøres synligt, hvordan resultaterne bruges, og at brugen af undersøgelserne kombineres med anden kommunikation med borgerne. Tovholder Tovholderfunktionen kan varetages af HR, Team Strategi og Personalepolitik. Tovholderen er: Sekretær for styregruppen Projektleder for det samlede arbejde med borgerpanelet Kontaktperson i forhold til Enalyzer Sparringspartner i forhold til de målinger, der gennemføres. Desuden skal vedkommende sikre, at resultaterne kommunikeres til panelet og samarbejde med Kommunikationsafdelingen om at informere bredt om resultater og kommunens brug af resultaterne. Tidsplanen Panelet bygges op i 2013, og der gennemføres tre undersøgelser i de efterfølgende år. Side 15

16 Økonomiudvalget, Økonomiske konsekvenser: Firmaet Enalyzer har afgivet tilbud på opgaven. Opbygningen af panelet og gennemførelsen af 3 årlige undersøgelser kan finansieres af de midler, der er afsat i budgettet: ,- det første år og ,- i hvert af de følgende budgetår. Vurdering: Det vurderes, at borgerpanelet kan opfylde sit formål. Indstillinger: Kommunaldirektøren indstiller, at implementering af et Borgerpanel gennemføres i overensstemmelse med ovenstående. Bilag: Side 16

17 Økonomiudvalget, Administrationsgrundlag for landskabsparkerne Sagsnr.:13/9232 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Som opfølgning på Miljøudvalgets temamøde om natur- og friluftsliv den 24. april 2013 forelægges denne sag med henblik på en politisk drøftelse af relevansen af en særlig branding af landskabsparkerne og af et særligt administrationsgrundlag for landskabsparkerne samt af et sådan administrationsgrundlags mulige indhold. Af mål nr. 8 i Natur- og miljøpolitik fremgår, at vi vil udarbejde et administrationsgrundlag for forvaltningen af de fire landskabsparker, der er udlagt i Kommuneplan 2009, og vil markedsføre vores natur igennem information om natur, landskaber og oplevelsesmuligheder i landskabsparkerne. Af retningslinje i det foreliggende forslag til Kommuneplan fremgår: De særlige landskabsmæssige, geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter i de fire store sammenhængende landskabsparker skal i deres helhed søges bevaret Disse retningslinjer skal ses i sammenhæng med de øvrige retningslinjer i kommuneplanforslaget for større uforstyrrede landskaber, særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder, kystnærhedszonen, retningslinje for offentlighedens adgang, bufferzone for landskabelige og geologiske værdier. Kommuneplanforslagets retningslinjer kan ses på følgende links: (Forslag til Kommuneplan , se Hovedstruktur 3 Det åbne land 3.3 Landskaber, landskabsparker og geologiske bevaringsværdier) 20samlet_230513%20kun%20selve%20planen.pdf (Forslag til Kommuneplan for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer, side 83) Den beskyttede natur i Fredericia Kommune findes især i landskabsparkerne. I forhold til et administrationsgrundlag for landskabsparkerne skal det derfor bemærkes, at naturværdierne og målsætningerne for naturen i landskabsparkerne og en indsats for forbedringer er beskrevet meget grundigt i den naturkvalitetsplan, som byrådet vedtog i foråret Markedsføring af landskabsparkerne er for nuværende ikke realiseret direkte. Der sker en generel markedsføring af natur og oplevelsesmuligheder i hele kommunen via facebook, naturture, foldere, hjemmesiden mv. Den omfatter i stort omfang natur og oplevelsesmuligheder inden for landskabsparkerne. Side 17

18 Økonomiudvalget, Desuden er der fokus på kommunens image, værdier og muligheder via erhvervs- og turismefremmeprojektet Destination Lillebælt og Naturpark Lillebælt, hvor sidstnævnte yderligere skal integreres i kommuneplanen. Begge koncepter indeholder adskillige konkrete projekter for at fremme beskyttelsen og benyttelsen af naturen og miljøet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Natur & Miljø vurderer, at naturen og oplevelsesmuligheder i landskabsparkerne i høj grad er tilgodeset og fortsat vil kunne tilgodeses uden en særlig branding af begrebet landskabsparker og uden et særligt administrationsgrundlag for disse. En meget stor del af kommunens indsats for natur og friluftsliv sker i forvejen inden for landskabsparkerne. De særlige fokusområder, der er beskrevet i Naturkvalitetsplanen, ligger inden for landskabsparkerne. En del af den kommende Naturpark Lillebælt forventes at indeholde arealer inden for et par af landskabsparkerne. Det vil være vanskeligt inden for de sædvanlige budgetmæssige rammer at øge indsatsen i forhold til landskabsparkerne. Der vil naturligvis kunne gøres en selvstændig indsats for at brande begrebet landskabsparker. Desuden vil det bestående grundlag for administration af natur og friluftsmuligheder i landskabsparkerne (fra naturkvalitetsplan mv.) kunne sammenskrives i et særskilt administrationsgrundlag for landskabsparkerne. Det vil imidlertid tage ressourcer fra andre indsatser på natur- og friluftsområdet og ikke i sig selv give bedre natur og øgede friluftsmuligheder. Derfor er Natur & Miljø af den opfattelse, at det indtil videre bør undlades at lave et særligt administrationsgrundlag for landskabsparkerne samt at gøre en særlig indsats for en særskilt branding af disse. De ressourcer, der rådes over til natur og friluftsmuligheder bør i stedet anvendes på konkrete indsatser. Indstillinger: Natur & Miljø indstiller, at det indstilles over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der indtil videre ikke udarbejdes et særskilt administrationsgrundlag for landskabsparkerne, at der ikke gøres en særlig indsats for særskilt at brande natur- og oplevelsesmuligheder i landskabsparkerne. Bilag: Åben - KORT - Landskabsparker.pdf Side 18

19 Økonomiudvalget, Beslutning i Miljøudvalget den : Godkendt som indstillet. Fraværende: Marianne Thomsen, Inger Nielsen Side 19

20 Økonomiudvalget, Orientering om Trekantområdets høringssvar til Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sagsnr.:13/6538 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Miljøministeren har sendt Forslag til landsplanredegørelse 2013 med miljøvurdering i 13 ugers offentlig høring frem til den 27. september Forslaget og miljøvurderingen kan ses på: Forslag til Landsplanredegørelsen omhandler i hovedtræk forhold vedrørende: Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet Danmark i en nordisk og europæisk kontekst Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi Bæredygtige byer Udviklingen i hovedstadsområdet Landdistrikter i udvikling Det åbne land. Trekantområdet vil i det fælles høringssvar i hovedtræk påpege følgende: At vi ser meget positivt på, at Trekantområdet er udpeget som storbyregion. At det er Trekantområdets opfattelse, at der bør etableres et standsningssted for hurtigtog i Trekantområdet. Stigende vejtrafik og trængsel i Trekantområdet bør afhjælpes ved etablering af en parallel forbindelse til den nye Lillebæltsbro. Som en storbyregion bør den store stigning i antallet af studerende på de videregående uddannelser i højere grad komme Trekantområdet til gode i form af flere uddannelsesretninger indenfor de videregående uddannelser. Det er problematisk at Trekantområdet ikke får de samme muligheder for at udvikle detailhandel som landets andre storbyregioner samt Esbjerg. (Afsnittet vedr. detailhandel er endnu ikke afklaret, se senere). Efter Trekantområdets opfattelse vil det give et tiltrængt løft at etablere en midtjysk motorvej ned igennem Jylland. Vi har noteret os at ministerudvalget har nedsat et vækstteam vedrørende turisme og oplevelsesøkonomi. Vi finder at det er vigtigt, at der udvikles målrettede planværktøjer der kan understøtte udviklingen af turismen i Billund. Trekantområdet mener at der hurtigt bør igangsættes undersøgelser af muligheden for at etablere lyntog til Tyskland fra Jylland. Side 20

21 Økonomiudvalget, Sluttelig kvitterer Trekantområdet for at Miljøministeriet, efter et oplæg fra Vejen Kommune, har igangsat et udredningsarbejde, hvor det blandt andet vurderes, om grænsen for lokalplanpligt på en samlet virksomhedsstørrelse på m 2 efter en udvidelse er hensigtsmæssig. Vedlagte bilag (Høringssvar fra Trekantområdets Danmark til Forslag til Landsplanredegørelse 2013 ) viser høringssvaret som det præsenteres for bestyrelsen for Trekantområdet den 13. september. Der kan efter mødet komme ændringer til detailhandelsafsnittet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: By & Erhverv indstiller, at orientering foretages. Bilag: Åben - Høringssvar fra Trekantområdet Danmark til Forslag til Landsplanredegørelse 2013.pdf Beslutning i Teknisk Udvalg den : Orienteringen blev taget til efterretning. Side 21

22 Økonomiudvalget, Igangsættelse af klimatilpasningsprojekter Sagsnr.:13/1064 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Miljøministeriet besluttede i 2012, at forsyningsselskaberne kan medfinansiere projekter, der vedrører områder, hvor der er snitflader mellem klimatilpasning af spildevandsområdet og kommunale skattefinansierede opgaver eller private projekter. Første ansøgningsfrist var i første kvartal 2013, mens næste ansøgningsfrist forventes at blive første kvartal Projekter, som godkendes i 2013 og 2014 er underlagt særlige regler, som gør det muligt, at forsyningsselskaberne finansierer dem 100 %. Fredericia Spildevand og Teknik & Miljø fik derfor i foråret udarbejdet en analyse med henblik på at finde oplagte projekter, som kunne iværksættes med kort frist. Der blev fundet tre projekter, som blev vurderet hensigtsmæssige at udføre både ud fra Fredericia Spildevands og Fredericia Kommunes synspunkt (yderlig beskrivelse findes i bilag): Ullerup Bæk Etablering af en eller flere permanente søer eller vådområder. Ullerup Bæk projektets formål er, at reducere risikoen for oversvømmelse af Vejlevej ved Madsbyparken, området ved Fredericia Banegård og Strandvejen ved Prangervej. Erritsø Bæk Etablering af en eller flere permanente søer eller vådområder samt voldanlæg ved Fredericia Centralrenseanlæg. Erritsø Bæk projektets formål er, at reducere risikoen for oversvømmelse af renseanlægget og Strandvejen ved Røde Banke. Korskilde Sø Eksisterende regnvandsbassin oprenses og udvides, og der etableres LARløsninger (LAR = Lokal Afledning af Regnvand) i et nærliggende fælleskloakeret område. Korskilde Sø projektets formål er, at reducere risikoen for overløb af spildevand til regnvandsbassinet og reducere sårbarheden overfor klimaændringer. De tre projekter blev principgodkendt af Byrådet den 4. marts 2013 samtidigt med, at borgmesteren blev bemyndiget til at indgå de fornødne aftaler med Fredericia Spildevand. I august meddelte Forsyningssekretariatet godkendelse af projekterne vedrørende Erritsø Bæk og Korskilde Sø. Ullerup Bæk projektet afventer endnu godkendelse. Økonomiske konsekvenser: De to godkendte projekter har en samlet anlægssum på 20,0 mio. kr. og kan jævnfør lånebekendtgørelsen lånefinansieres. Side 22

23 Økonomiudvalget, Realiseringen af projekterne forudsætter, at Fredericia Kommune optager lån til deres udførelse. Fredericia Kommunes omkostninger til projekterne viderefaktureres 100 % til Fredericia Spildevand. Fredericia Kommune vil derfor være omkostningsneutral i hele tilbagebetalingsperioden, og lånerammen vil ikke blive belastet. Kommunen optager lån med 25 års løbetid. Ifølge aftale med Fredericia Spildevand ønskes lånet optaget med 50 % i variabel rente og den resterende del med fast rente. Vurdering: Gennemførsel af projekterne vil afhjælpe kendte problemstillinger med hensyn til oversvømmelse af byområder og indfaldsveje. Derudover vil der med projekterne skabes mulighed for flere bynære naturoplevelser, øget rekreativ værdi og bedre rensning af regnvandet. På den baggrund kan projekterne anbefales. Indstillinger: Trafik & Renovation og Natur & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, 1. at optagelse af lån på i alt 20,0 mio. kr. med en løbetid på 25 år godkendes og 2. at der søges om rådighedsbeløb på 20,0 mio. kr. og anlægsbevillingen på 20,0 mio. kr. frigives. Bilag: Åben - Notat om igangsættelse af klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Beslutning i Teknisk Udvalg den : Anbefales. Side 23

24 Økonomiudvalget, Revision af emneafgrænsning i voksenundervisningen Sagsnr.:13/5099 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Fredericia Kommune har en liste over emner, der ikke ydes tilskud til i aftenskoleregi under folkeoplysningsområdet. Den gældende emneafgrænsende liste i Fredericia Kommune er fra 2000 (se bilag 1). Denne liste har flere gange været diskuteret i det tidligere folkeoplysningsudvalg, men uden at blive sendt videre til endelig godkendelse i Byrådet. I løbet af opstod der tvivl om nogle af de nye emner, som aftenskolerne underviste i, og der opstod et behov for at få listen revideret eller fjernet. I maj 2010 vedtog Folkeoplysningsudvalget en revision af listen (se bilag 2). Senere valgte Folkeoplysningsudvalget imidlertid at udskyde en endelig godkendelse i Byrådet til revisionen af Folkeoplysningsloven var vedtaget i Folketinget. Revisionen af Folkeoplysningsloven blev vedtaget i Folketinget i juli Efterfølgende er der kommet en ny bekendtgørelse til loven. Hverken den reviderede lov eller den nye bekendtgørelse ændrer ved det forhold, at det er op til den enkelte kommune, om man ønsker en liste over emner, der ikke ydes tilskud til i aftenskoleregi. I Folkeoplysningsloven er der fortsat lagt op til en begrænsning i forhold til aftenskolernes mulighed for at få tilskud til idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed. Der kan i alle tilfælde ikke ydes tilskud via Folkeoplysningsloven til folkeoplysende voksenundervisning, hvis formål er agitation, valgkampagner, behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro, men der må gerne oplyses og skabes debat herom. Nogle af de emner, der tidligere har været diskuteret i forhold til emneafgrænsning er: Folkedans - aftenskolerne må godt undervise i folkedans, men det har været diskuteret om folkedans kun omfatter dansk folkedans, eller om aftenskolerne også må undervise i bl.a. linedance, squaredance og mavedans. I dag foregår forskellige typer af folkedans både i de frivillige foreninger og i aftenskolerne. Forskellige bevægelseshold herunder zumba og powerhoop, og hvorvidt aftenskolerne må undervise i disse. I dag foregår forskellige typer af bevægelseshold både i de frivillige foreninger og i aftenskolerne. Side 24

25 Økonomiudvalget, Vandaktiviteter - aquabevægelse, afspænding i vand, aquafitness, vandaerobic og vandzumba. Aktiviteterne foregår primært i aftenskoleregi. I forbindelse med ovenstående har grænsefladen mellem, hvad der er idræt (og ikke tilskudsberettiget i aftenskoleregi), og hvad der er bevægelsesfag (som kan være tilskudsberettiget), været diskuteret nationalt. Idrættens hovedorganisationer (DGI, DIF og Firmaidrætten) og aftenskolernes hovedorganisation (Oplysningsforbundenes Fællesråd) har i en arbejdsgruppe diskuteret ovenstående problematik, og er nået frem til et notat, hvor de lægger op til en fælles forståelse (se bilag 3). Økonomiske konsekvenser: Om den emneafgrænsende liste bibeholdes eller ej, vil det have betydning for de muligheder aftenskolerne har, for at få tilskud til deres undervisning og dermed også for deres samlede økonomi. Vurdering: Der er stadig et behov for at få den emneafgrænsende liste revideret. For det første ønskes det diskuteret, hvorvidt man i Fredericia Kommune stadig ønsker at have en liste med emner, der ikke ydes tilskud til i aftenskoleregi. Listen er med til at sikre, at aftenskolerne ikke bevæger sig ind på idrætsforeningernes kerneområde. Modsat kan en del af aftenskolernes deltagere inden for idræt/motions lignende hold være deltagere, der ikke ønsker at komme i idrætsforeningerne og hvis eneste form for motion foregår i aftenskoleregi. For det andet ønskes det afklaret, om hold for babyer og deres forældre/andre voksne falder ind under undervisning for børn og voksne sammen. Er det egentlig undervisning, når det er hold i babysvømning, babymassage og babybevægelse? For at det er undervisning taler, at det er hold, hvor både babyerne og forældrene er aktive, og at det er med til at stimulere babyernes udvikling. Babysvømning foregår i dag i både de frivillige foreninger og i aftenskolerne. I aftenskoleregi er det i dag fundamentet for en af aftenskolerne, og det har ligeledes betydning for de frivillige foreninger. For det tredje ønskes den nuværende liste om emnebegrænsninger gennemgået, og at der tages stilling til nogle af de nyere emner som aftenskolerne har eller ønsker at tage op. Det kan bl.a. være forskellige former for bevægelse (zumba og powerhoop), forskellige former for dans Side 25

26 Økonomiudvalget, (mavedans og line dance) og i forskellige former for vandaktiviteter (aquabevægelse, afspænding i vand, vand/aqua zumba/dans og aquafitness), samt friluftsfitness og andre former for mindre traditionel fitness. I forbindelse med det tidligere Folkeoplysningsudvalgs diskussion af den emneafgrænsende liste, ønskede Aftenskolernes Samråd (AIF) i 2010 listen fjernet, og at man brugte den liste der er beskrevet i Folkeoplysningslovens bekendtgørelse 5 stk. 3. Stk. 3. Der kan, jf. dog stk. 4, ikke ydes tilskud til folkeoplysende voksenundervisning inden for spil, idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed, herunder dans, bortset fra folkedans, eller til emner om fremstilling af rusmidler. Dette gælder både teoretisk undervisning inden for områderne og udøvelse i praksis. I Folkeoplysningslovens bekendtgørelse 5 stk. 4 gives kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige begrænsningerne i stk. 3. Dette ønsker AIF ikke. Samvirkende Idrætsforeninger i Fredericia (SIF) ønskede i 2010 at bevare den kommunale liste. Indstillinger: Kultur & Fritid indstiller sagen til drøftelse, og at der tages stilling til følgende: 1. Ønskes det a. at der stadig er en kommunal liste i Fredericia Kommune over emner, der ikke ydes tilskud til via Folkeoplysningsloven til aftenskolerne. b. at man i Fredericia Kommune følger listen i Folkeoplysningslovens bekendtgørelse 5, stk. 3 som gældende i forhold til emneafgrænsning for aftenskolerne. c. at tilskuddet til aftenskolerne i Fredericia Kommune kun begrænses i forhold til lovens minimum agitation, valgkampagner, behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro. Emner der i alle tilfælde ikke ydes tilskud til. Uanset om model a, b eller c ønskes, skal Folkeoplysningsrådet og de stående udvalg tage stilling til nedenstående, fordi sagen først afgøres i Byrådet. Side 26

27 Økonomiudvalget, Falder hold for babyer og deres forældre/andre voksne ind under egentlig undervisning for børn og voksne sammen, og er det dermed tilskudsberettiget i aftenskoleregi. 3. Stillingtagen til de enkelte emnebegrænsninger på den gældende liste og om disse ikke skal være tilskudsberettigede i aftenskoleregi herunder. 4. Stillingtagen til folkedans, og om der kun skal gives tilskud til dansk folkedans. 5. Stillingtagen til forskellige former for vandaktiviteter, så som vanddans, vandaerobic og vandfitness uanset om holdene kaldes vand- eller aquahold. 6. Stillingtagen til forskellige former for fitness herunder friluftsfitness. 7. Stillingtagen til bevægelsesformen zumba. Bilag: Åben - Emnebegrænsning af undervisning i aftenskolerne fra 2000 Åben - Forslag til Emnebegrænsning af undervisning i aftenskolerne i 2010 Åben - Fælles forståelse - arbejdsgruppenotat om idræt - bevægelsesfag Åben - Emneafgrænsning - udgave 2 i PDF Sagsbeskrivelse: Beslutning i Folkeoplysningsrådet d : Det blev besluttet, at der fortsat skal være en kommunal emneafgrænsningsliste. Den skal tage afsæt i den liste, der er udarbejdet af de nationale forbund, med tilføjelse af emner efter diskussion på mødet ud fra vores nuværende liste. Følgende emner (fra den tidligere liste) blev Folkeoplysningsrådet enige om, skal supplere den nationale liste: Bridge og skak Sportsflyvning, herunder svæveflyvning Lystfiskeri, herunder fluebinding Aktiviteter i vand sidestilles med aktiviteter på land. Sportsdykning, herunder frømandsteori Sejlsport (der ydes tilskud til navigation) Fodbold- og håndbolddommerkurser Faldskærmsudspring Fjeldvandring Lejrsport Zumba Standard- og Latin dans Side 27

28 Økonomiudvalget, Jazzballet Fremstilling af øl og vin Hold for babyer, børn op til 5 år og forældre/andre voksne falder ind under undervisning, og er tilskudsberettiget i aftenskoleregi. Ud fra de trufne beslutninger laver Kultur & Fritid en liste, som godkendes på næste møde. I forlængelse af diskussionen ønsker Folkeoplysningsrådet, at Kultur & Fritid fremover beder om en revisionspåtegning på aftenskolernes tilskudsregnskab, der berigtiger, at den enkelte aftenskoles hold er tilskudsberettigede, der hvor der er søgt og modtaget kommunalt tilskud. Nye oplysninger i sagen efter Folkeoplysningsrådet møde d Kultur & Fritid har udarbejdet et nyt udkast til en liste over emner, der ikke ydes tilskud til i aftenskoleregi (se bilag 4). Beslutning i Folkeoplysningsrådet d : Folkeoplysningsrådet indstiller, at 1. Motions- og bevægelseskurser i aftenskolerne skal vurderes på deres indhold og ikke udelukkende på kursets titel, når det skal fastslås, om kurset kan udbydes med kommunalt tilskud. 2. Aftenskolerne har særlige forudsætninger for at aktivere særlige målgrupper i bevægelsesfag f.eks. voksne med belastningslidelser, stærkt overvægtige, gigtpatienter og andre patienter med kroniske sygdomme og kan derfor udbyde bevægelsesfag målrettet disse befolkningsgrupper. 3. Aftenskolerne kan naturligt tilbyde afspænding, bevægelseslære, rytmik, yoga, alexanderteknik, tai chi, pilates og andre særlige bevægelsesteknikker, der ikke har rod i gymnastikken. 4. Aftenskolerne kan ikke udbyde undervisning inden for idræt samt sportsog konkurrencepræget virksomhed, herunder søsport, med kommunalt tilskud. 5. Aktiviteter med rod i gymnastikken hører hjemme i idrætsforeningerne. 6. Fitness-aktiviteter som f.eks. indoor bike, step, fatburner, zumba m.v. skal opfattes som idræt. 7. Idrætsaktiviteter som løbetræning, golftræning, sportsdykning, herunder frømandsteori, lystfiskeri, herunder fluebinding og andre traditionelle idrætsaktiviteter m.v. bør ikke tilbydes med undervisningstilskud med mindre aktiviteterne indgår i et større samlet forløb (eks. med et særligt sundhedsfremmende formål eller er for særlige grupper). 8. Dommerkurser indenfor idræt og sport kan ikke udbydes af aftenskolerne med kommunalt tilskud. Side 28

29 Økonomiudvalget, Aktiviteter i vand sidestilles med aktiviteter på land. 10. Aktiviteter som laves i de uniformerede korps kan ikke udbydes af aftenskolerne med kommunalt tilskud. 11. Aftenskolerne kan altid udbyde fag herunder også fag med idrætsligt indhold uden kommunale tilskud i henhold til folkeoplysningsloven. Det præciseres dog, at nedennævnte emner er tilskudsberettigede: 12. Hold for babyer, børn der ikke er fyldt 5 år ved holdstart sammen med deres forældre/andre voksne betragtes som tilskudsberettiget undervisning. 13. Teorikurser i søsport. 14. Linedance og squaredance betragtes som folkedans Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget d : Udsættes til mødet i september. Nye oplysninger i sagen efter Kultur- og Fritidsudvalgets møde d I sæson 2013/2014 er der 2 idrætsforeninger, der tilbyder babysvømning og eller familiesvømning. Kontingentet er ca kr. Det er for 1 barn og 1-2 voksne. De udbyder samlet 4 hold. Derudover udbyder de 12 hold for børn i alderen 3-5/4-6 år, samt mange hold for børn og unge. Idrætsforeningerne modtager tilskud via Fredericia Ordningen. Tilskuddet er pr. medlem under 21 eller 25 år pr. aktive måned (oftest måneder). Tilskuddet er på 12,70 kr. pr. måned. Normalt er der svømning fra medio august til medio maj, hvilket vil sige 10 måneder. Det giver et årligt tilskud omkring 127 kr. pr medlem, og kr. for et hold med 10 babyer eller børn på. Foreningen modtager ikke tilskud for forældrene, med mindre de er under 21 eller 25 år (forskellige tilskudstakster). I sæson 2013/2014 er der 2 aftenskoler, der tilbyder babysvømning eller familiesvømning (aquabevægelse for hele familien). Prisen ligger fra kr. pr. halvår (14 gange), eller fra kr. for et helt år/hel sæson. Prisen varierer alt efter hvor mange børn og voksne der tilmeldes. De tilbyder samlet 16 hold. Derudover tilbyder de 1 hold for børn i alderen 3-5 år, dette hold er uden kommunalt tilskud. Aftenskolerne modtager et tilskud på 1/3 af lønnen til lærerne i almen undervisning (339 kr. pr. lektion a 45 min. i 2012). For en hel lektion i babysvømning svarer det til 113 kr. pr. lektion. Babysvømning vil ofte være omkring 30 min. svarende til 2/3 lektion. Tilskuddet til et hold i babysvømning vil cirka være 2/3 af 113 kr. svarende til 75,33 kr. Aftenskolerne vil typisk have 14 undervisningsgange i efteråret og omkring 13 i foråret, svarende til 27 gange. Samlet set giver det et årligt tilskud på 27 x 75,33 kr. svarende til kr. pr. år. I Familiesvømning Side 29

30 Økonomiudvalget, er lektionen ofte på 45 min., hvilket svarer til en hel lektion. Tilskuddet vil her være på 27 x 113 kr. pr. lektion svarende til kr. årligt. Alt efter om den årlige ramme til aftenskolerne kan dække det samlede antal ansøgninger eller ej, er ovenfor stående de maksimale tilskud til et hold i baby- eller familiesvømning. På nuværende tidspunkt er rammen ikke dækkende, og tilskuddet er derfor reduceret. Udover aftenskolerne og idrætsforeningerne tilbyder Idræt I Dagtimerne også babysvømning. Prisen er 810 kr. pr. halvår (14 gange). De tilbyder 4 hold, hvert hold varer 30 min. Idræt I Dagtimerne modtager et fast årligt driftstilskud til alle deres aktiviteter, ledelse m.v. Oversigt: Forening Aftenskoler Idrætsforeninger Idræt I Dagtimerne Antal hold Deltagerbetaling Tilskudstype Tilskud pr. hold kr. (ca. 14 gange a 30 min.) Ca kr. (ca. 28 gange a min.) 1/3 af underviserens løn løn efter fastsatte takster. Ca kr. til et hold for en hel sæson (ca. 27 gange) Ca kr. (ca. 28 gange a min.) Medlemstilskud på 12,70 kr. pr. aktiv måned pr. medlem under 21 år. Ca kr. til et hold for hele sæsonen 810 kr. (14 gange a 30 min.) Fast årligt driftstilskud Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den : Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at fremsende sagen med anbefaling til Byrådet. Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at drøfte sagen ved en senere lejlighed med Folkeoplysningsrådet. Side 30

31 Økonomiudvalget, Fredericia Teaters økonomi Sagsnr.:13/10048 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Sagsbeskrivelse: Direktøren for Fredericia Teater har rettet henvendelse til Fredericia Kommune og forespurgt om muligheder for, at kommunen kan afhjælpe et akut likviditetsproblem. Teatret har i den kommende tid udgifter til betaling af rettigheder til Disney samt til husleje på Det Kongelige Teater. Teatret har ikke likviditet til betaling af disse to poster. Teatrets bestyrelse er indkaldt til ekstraordinært møde mandag den 30. september kl og der vil til Økonomiudvalgsmødet ligge en indstilling fra bestyrelsen. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Det vurderes at Fredericia Teatret ikke er i stand til med sin nuværende økonomi at betale de to poster. Indstillinger: Direktøren for børn og kultur indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om, hvorvidt kommunen vil afhjælpe teatrets likviditetsproblem. Bilag: Side 31

32 Økonomiudvalget, Underskriftsside Mads Lund Uffe Steiner Jensen John Bader Hanne Lumby Lars Ejby Pedersen Jane Findahl Kenny Bruun Olsen

33 Bilag: Risikoanalyse 2014.xlsx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 8:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 63446/13

34 Risikoberegning med udgangspunkt i estimeret udskrivningsgrundlag pr. 5/9 13. Befolkningstal Nettoprovenu Vækst Fredericia Vækst land Grundværdier Efterregulering Statsgaranti Selvbudgettering - vækstskøn august ,6 2,3 6,2 2, Befolkningsprognose 100 færre ,6 2,3 6,2 2, Befolkningsprognose 200 færre ,6 2,3 6,2 2, Vækst i Fa. Samme som land ,2 2,7 6,2 2, Befolkningsprognose 100 færre samme vækst som land ,2 2,7 6,2 2, Pr. 10 september forventes væksten i Fredericia at blive lavere end landsgennemsnittet. Befolkningstallet forventes betydeligt lavere end statsgarantien. Der er pt indbyggere + cirka 60 borgere som vi er betalingskommune for. I alt ca borgere.

35 I alt statsgarantien

36 Bilag: Beskæftigelsesplan 2014 høringsversion Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 8:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43714/13

37 omkring at 1/3 af de ressourcer vi anvender i dag er finansieret uden for driften, hvilket kan betyde en nedsættelse af aktivitetsniveauet såfremt der ikke tilgår nye projekter.voksenlæ Beskæftigelsesplan

38 Indhold Forord...4 Oversigt over målene i arbejdsmarkedsindsatsen...5 Slip de ledige fri visionen for arbejdsmarkedsområdet...6 Arbejdsmarkedet i Fredericia...6 Status og udfordringer...8 Uddannelsesindsatsen over for unge...8 Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension...8 Bekæmpelse af langtidsledigheden...9 Et styrket samarbejde med virksomhederne...9 Beskæftigelsesindsatsen...10 Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen...10 Flere unge skal have en uddannelse...11 Modtagelse af uddannelsesparate unge kontanthjælpsansøgere...11 Udvikling af strategier og tilbud til uddannelsesparate unge i uddannelsesnære miljøer...11 Udvikling af strategier og tilbud til uddannelsesparate unge mellem 25 og 30 år...12 Strategi og indsatser overfor aktivitetsparate unge...12 Indsatsen overfor ledige unge med en kompetencegivende uddannelse...12 Organisation og fysisk placering...13 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet...14 Kvalitetsudvikling på kontanthjælpsområdet...15 Tværfaglighed og helhedsorienteret indsats...15 Udvikling af ressourceforløb...15 Fokus på ledighedsydelse...15 Kvalitet og faglighed på sygedagpengeområdet...16 Længst muligt i eget arbejdsliv...16 Ungeindsatsen...16 Langtidsledigheden skal bekæmpes...17 Tidlig identifikation af ledige med høj risiko for langtidsledighed og behov for tidlig indsats...17 Understøtte lediges opbygning af netværk eksempelvis igennem virksomhedspraktikker og løntilskud...17 Fastholde lediges kompetencer og motivation igennem en virksomhedsrettet indsats

39 Hvis behov målrettet opkvalificering af ledige og langtidsledige mod gode jobmuligheder...18 Et godt samarbejde med A kasserne...18 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne...19 Udvikling af virksomhedsservice...19 En helhedsorienteret erhvervsservice i samarbejde med Plan og Byg...20 Etablering af partnerskab omkring uddannelsespraktikker...20 Indsats i forhold til praktikker, løntilskud, virksomhedscentre og fleksjob...20 Bilag...20 Bilag 1 Budgetmæssige forudsætninger for beskæftigelsesplan Bilag 2 Måltal for aktivitetsniveauet

40 Forord Inger Nielsen Formand for Arbejdsmarkeds og Integrationsudvalget 4

41 5 Oversigt over målene i arbejdsmarkedsindsatsen

42 Slip de ledige fri visionen for arbejdsmarkedsområdet Beskæftigelsesplanen 2014 omhandler Fredericia Kommunes arbejdsmarkedspolitiske indsats i Udover at forholde sig til de fire ministermål for beskæftigelsesindsatsen, forholder beskæftigelsesplanen sig til den arbejdsmarkedsstrategi Fredericia Byråd vedtog i 2011 indeholdende principper for indsatsen og en økonomisk målsætning om at reducere udgifterne til forsørgelse over en årrække. Som overordnet ramme for ambitionerne og pejlemærke for den værdimæssige tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen har Byrådet desuden formuleret visionen Slip de Ledige Fri. Visionen - Slip de ledige Fri (Fredericia Former Fremtiden) En kommune hvor borgerne har lyst til at bidrage til arbejdsmarkedet og samfundet En kommune hvor ingen borgere modtager livslang varig forsørgelse En kommune der understøtter og forventer borgernes eget ansvar for selvforsørgelse. Målet er: At borgeren oplever at få et bedre liv ved at bidrage, og ved at klare sig selv. At øge arbejdsudbuddet i kommunen, og hindre en kommende mangel på arbejdskraft. At mindske den økonomiske belastning på kommunens økonomi. Muligheder: I forhold til borgeren tror vi på at dette gøres ved at indsatsen: Indeholder de rigtige incitamenter, som fremmer borgerens søgen mod selvforsørgelse. Understøtter borgerens handlekraft, og aldrig må fratage borgeren initiativet. Bygger på tillid og fælles mål frem for kontrol og tvang Udvikler borgeren frem for at måle og veje borgeren. Arbejdsmarkedet i Fredericia Arbejdsmarkedet i Fredericia er i 2013 fortsat præget af den økonomiske krise med en ledighed på ca. 7,5 procent af arbejdsstyrken, og det vil også sætte sit aftryk på de kommende års beskæftigelsesindsats i kommunen. I krisens første fase fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsen i Fredericia med ca personer svarende til 9 procent, hvorimod at beskæftigelsen i krisens anden fase fra 2010 til 2012 er faldet med ca. 700 personer (4 procent). Denne udvikling i antallet af beskæftigede har medført en forskydning for de enkelte brancher i Fredericia Kommune. I første fase faldt beskæftigelsen kraftigt inden for industri og byggeri, hvilket i særlig grad øgede ledigheden for mænd. I krisens anden fase steg beskæftigelsen indenfor disse brancher, mens 6

43 den var faldende indenfor dele af den private servicesektor og i den offentlige sektor. Dette har betydet, at ledigheden for kvinder er stigende, hvorimod mændene i stigende grad genfinder job indenfor industri og byggeri. Der ses en stigende vækst i en række brancher på tværs i Syddanmark. Blandt andet forventes der en mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for bygge og anlægsområdet frem mod 2015 på grund af mange planlagte bygnings og infrastrukturprojekter i regionen. Dog ser det ud til, at virksomhederne har vanskeligt ved at besætte ledige stillinger, og dermed opstår der paradoksproblemer med ubesatte stillinger til trods for, at der er ledige. I Fredericia ses der også fremgang når det gælder ungeledigheden, dagpengemodtagere samt sygedagpengeområdet. Herudover er der skabt mange nye arbejdspladser i kommunen som følge af store investeringer i erhvervsområder, og kommunen har flere arbejdspladser end indbyggere. De senere år er samarbejdet mellem centrale aktører øget betydeligt. Både erhvervsliv, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner spiller i stigende grad ind med fælles projekter eksempelvis når det gælder langtidsledighed, kompetenceudvikling, unges uddannelse og virksomhedsrettet aktivering. Tabel 1: fakta om arbejdsmarkedet i Fredericia Kommune Fredericia Jobcenterklynge* Faktiske tal Udvikling det seneste år (%) Faktiske tal Udvikling det seneste år (%) Befolkning (15 64 år) Arbejdsstyrke Beskæftigede Registreret ledighed** Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens De seneste tal fra Statistikbanken. *Klynge: København, Aarhus, Odense, Aalborg, Svendborg, Albertslund, Brøndby og Ishøj. **Registreret ledighed er match 1 forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere Tabel 2: personer på overførselsindkomst i alderen år i Fredericia Personer Dagpenge Kontanthjælp Revalidering 149 Ledighedsydelse 240 Sygedagpenge 672 Fleksjob 506 Førtidspension *Kilde: Seneste tal fra jobindsats (forskellig opdateringsgrad) 7

44 Status og udfordringer Det ser dog ud til at ledigheden er stabiliseret i krisens anden fase. Ovenpå nogle hårde år med kraftig stigende ledighed forventes ledigheden i Fredericia at falde med ca. 150 personer frem mod 4. kvartal 2014 ifølge prognoserne fra Beskæftigelsesregion Syddanmark. Trods den spirende optimisme er der fortsat en række udfordringer, som kræver en kvalificeret beskæftigelsesindsats fra jobcentrets side. Nedenfor er de væsentligste udfordringer for 2014 beskrevet med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt. Uddannelsesindsatsen over for unge Den økonomiske krise har ramt de unge under 30 hårdt, og antallet af offentligt forsørgede unge er steget markant i Fredericia siden I november 2012 var knap 17 % af de unge mellem 18 og 29 år i Fredericia ledige og godt halvdelen af disse er kontanthjælpsmodtagere. Krisen har dog også ført til, at flere unge starter på en uddannelse. Det samarbejde, der blev etableret i 2012 omkring modtagelsen af uddannelsesparate unge i kontanthjælpssystemer og et løbende optag på uddannelsesinstitutionerne, har båret frugt særligt i forhold til de unge under 25. Det er dette samarbejde, der er årsagen til at uddannelsesgraden er steget fra 16,5 i 2011 til 19,0 i 2012 (jan december i de pågældende år). Fredericia har den bedste udvikling i klyngen med et fald på 4 procent i ungeledigheden fra december 2011 til december Det er afgørende at dette samarbejde fastholdes og videreudvikles også i Der er stadig en stor gruppe af unge under 30 på offentlig forsørgelse i Fredericia, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. I 2012 var der 938 personer i denne gruppe, hvilket svarer til 4 % af arbejdsstyrken. Der et uddannelsespotentiale i denne gruppe, der skal fremmes i de kommende år. Den øgede tilgang til uddannelserne betyder også, at der er et voksende behov for praktikpladser. I Fredericia er antallet af praktikpladser steget siden slutningen af 2009, men stigningen har ikke kunne matche efterspørgslen efter lærepladser. Manglen på lærepladser er en af de vigtigste årsager til frafald og hyppige studieskift for unge på erhvervsuddannelserne. Det er derfor vigtigt fremadrettet med et øget fokus på praktikpladser, så flere unge kan få den ønskede læreplads. Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension Det er en væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse, herunder også at begrænse tilgangen af personer, der modtager varig offentlig forsørgelse som førtidspension. Tilgangen til førtidspension i Fredericia er faldet det seneste år. Man kan dog se, at faldet er større i klyngekommunerne. Noget af forskellen kan forklares med, at Fredericia oplever en stor tilflytning af førtidspensionister. Tilgangen til førtidspension ligger på 0,6 % af arbejdsstyrken mod 0,3 % i klyngekommunerne. I Fredericia er tilgangen størst fra match 3 kontanthjælpsmodtagere. I løbet af et år er 13 % af gruppen blevet tildelt en førtidspension. For borgere på ledighedsydelse er tallet 10 % og for sygedagpengemodtagere med lange forløb er det 9 %, der bliver tildelt førtidspension. Det er dermed disse 8

45 tre grupper, der er de største fødekilder til førtidspension i Fredericia. Udviklingen gennem de seneste to år ser således ud for de tre grupper: Antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 3 er steget med 39 % (som følge af projektet brug for alle er udviklingen vendt markant i 2013, hvor langt flere nu deltager i aktive tilbud som match 2). Antallet af personer på ledighedsydelse er steget med 3 % Antallet af lange sygedagpengeforløb er faldet med 17 % En af udfordringerne i de kommende år er blandt andet at få reduceret antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ved at sikre, at de får en målrettet indsats, der hjælper dem på vej mod arbejdsmarkedet. Herudover er det vigtigt at få sat fokus på etableringen af fleksjob til de mange ledighedsydelsesmodtagere, der er i kommunen, og fastholde den gode udvikling på sygedagpengeområdet. Det forventes at implementeringen af førtidspensionsreformen betyder et yderligere fald i tilgange til førtidspension, og en af udfordringerne bliver dermed også at få udviklet ressourceforløbene, så de på bedst mulig vis kan hjælpe borgerne hen mod arbejdsmarkedet. Bekæmpelse af langtidsledigheden Udviklingen på arbejdsmarkedet siden krisens første fase har betydet, at der generelt er flere langtidsledige. Erfaringen vise, at langtidsledighed øger risikoen for marginalisering på arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden er dog faldet i Fredericia især i de a kasser, hvor medlemmerne blev hårdest ramt i krisens første fase. Den er faldet med 17 % fra juni 2011 til november Aktuelt er der dog en stigning af langtidsledige i de a kasser med mange offentlige medlemmer. Samlet set er langtidsledigheden på 2,1 % i Fredericia. De grupper, der er i højst risiko for at ende i langtidsledighed i Fredericia, er ufaglærte kvinder. Risikoen er også høj for faglærte kvinder, seniorer og personer med en videregående uddannelse. Nogle af udfordringerne i det kommende år bliver at få gruppen af langtidsledige mindsket dels ved en aktiv indsats for at bringe de langtidsledige ud på arbejdsmarkedet og dels ved en tidlig indsats og tidlig identifikation af ledige med høj risiko for at blive langtidsledige. Et styrket samarbejde med virksomhederne Et tæt samarbejde med virksomhederne er en forudsætning for at lykkes med beskæftigelsesindsatsen. Det er vigtigt for jobcentret at have kendskab til virksomhedernes behov for arbejdskraft, så indsatsen kan målrettes mod de muligheder, der er på arbejdsmarkedet. I de senere år er samarbejdet mellem Jobcenter Fredericia og virksomhederne øget væsentligt. Det kan for eksempel ses på antallet af ledige i virksomhedsrettet aktivering. I september 2007 var ca. 80 personer i virksomhedsrettet aktivering mod ca. 370 personer i oktober Der er et potentiale i at udbygge samarbejdet, hvis man kigger på, at antallet af virksomhedsrettede forløb i Fredericia er lavere end gennemsnittet i Syddanmark. Det er dokumenteret, at jobrotation skaber gode resultater for de ledige. I Fredericia er der nu gang i flere jobrotationsprojekter i både private og offentlige virksomheder, men potentialet vurderes at være meget 9

46 højere. Det vil være en af udfordringerne i de kommende år at få udbygget antallet af jobrotationspladser, der vil være til gavn for både de ledige, medarbejdere og virksomheder og i sidste ende for jobcentret. En del af beskæftigelsesindsatsen kræver også, at jobcentrene kan hjælpe med at målrette de lediges jobsøgning mod virksomheder med ledige stillinger. Derfor er det vigtigt at jobåbninger i virksomhederne er synlige. Antallet af opslåede stillinger på jobnet.dk er i Fredericia faldet fra ca nye stillinger pr. kvartal i 2008 til ca. 340 nye stillinger pr kvartal i Derfor vil noget af virksomhedsindsatsen i det kommende år være udviklingen af virksomhedsservice i forhold til blandt andet rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling, hvilket også indebærer at få synliggjort flere job på jobnet.dk. Beskæftigelsesindsatsen Formålet med beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune er at nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse, og sikre at virksomhederne får opfyldt deres behov for kvalificeret arbejdskraft. Beskæftigelsesindsatsen i Fredericia i 2014 tager udgangspunkt i visionen Slip de ledige fri samt gældende lovgivning, kommende reformer samt de indsatsområder, som Beskæftigelsesministeren har udmeldt for Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende fire beskæftigelsespolitiske mål for 2014: 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder - Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. 10

47 Flere unge skal have en uddannelse Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det kvantitative mål for denne indsats er 1) uddannelsesgraden samt 2) antal unge under 30 uden kompetencegivende uddannelse samt 3) unge på offentlig forsørgelse. (endelige måltal fastsættes senest august, hvor resultatet af kommuneforhandlinger og budgetforudsætningerne i Fredericia er kendte) Fredericia Kommune har i 2012 og 2013 etableret et stærkt og frugtbart samarbejde mellem ungdomsuddannelserne i lokalområdet, uddannelsesinstitutionerne, UU og Middelfart Kommune. De indsatsområder, der omhandler unge og uddannelse, skal udarbejdes og implementeres i tæt samarbejde med disse aktører. Ungeindsatsen hænger tæt sammen med den nye lovgivning på kontanthjælpsområdet. Kommunen kommer til at arbejde med implementering af reformen henover efteråret Det vil få betydning for prioritering af indsatserne. Særlige fokusområder for ungeindsatsen i 2014: Modtagelse af uddannelsesparate unge kontanthjælpsansøgere Udvikling af strategier og tilbud til uddannelsesparate unge i uddannelsesnære miljøer. Fokus på etablering af lærepladser i samarbejde med virksomheder og lokale uddannelsesinstitutioner Udvikling af strategier og tilbud til unge mellem 25 og 30 år. Strategi og indsatser overfor aktivitetsparate unge Organisatorisk fokus på mulighederne for organisering og placering af jobcentrets ungeindsats. Modtagelse af uddannelsesparate unge kontanthjælpsansøgere I videreudviklingen af modtagelsen af nye ledige unge, skal der væres fokus på 1) samarbejdet uddannelsesinstitutionerne imellem og jobcentrets og UU s rolle i arbejdet med at undgå frafald fra ungdomsuddannelserne. Herunder anvendelse af mentorer og udvikling af et helhedsorienteret beredskab overfor unge, der er i risiko for at droppe ud. 2) Effekter og overvågning af resultater samt 3) organisatoriske og placeringsmæssige konsekvenser af det tættere samarbejde (se også nedenfor i afsnittet organisation og fysisk placering). Udvikling af strategier og tilbud til uddannelsesparate unge i uddannelsesnære miljøer Med etableringen af løbende optag på IBC samt VUC i introduktionsforløb samt brobygningsforsøget til erhvervsskolerne er der skabt gode tilbud til unge, der tidligere har været på kontanthjælp. Der er behov for at udvikle disse tilbud i samarbejde med UU og Uddannelsesinstitutionerne. Ikke alle uddannelsesparate unge motiveres og kan fastholdes i de eksisterende tilbud ligesom uddannelsesinstitutionerne udfordres af den rummelighed, der kræves i forhold til gruppen. Udviklingsarbejdet er planlagt til efteråret 2013 og de 11

48 elementer, der vil indgå er anvendelse af mentorer (frivillige og professionelle), intensive vejledningsforløb og nytænkning af arbejdsmarkedsafdelingens tilbud til uddannelsesparate unge (Intro). Udvikling af strategier og tilbud til uddannelsesparate unge mellem 25 og 30 år Betingelserne for indsatsen i forhold til denne gruppe har med den nuværende lovgivning været præget af dårlige økonomiske incitamenter (væsentlig højere kontanthjælp end SU), og af at gruppen ikke er omfattet af uddannelsespålægget. Dertil kommer at gruppen økonomisk og socialt er mere etablerede, og at det derfor er vanskeligere at skabe forandring. Med den nye kontanthjælpsreform øges de økonomiske incitamenter og gruppen omfattes af uddannelsespålægget. Jobcentret forventer derfor, at der er et stort potentiale i gruppen, men også at incitamenter og pålæg ikke kan stå alene. Der skal derfor udvikles særlige strategier og indsatser overfor gruppen, som omfatter motivation og uddannelsesvejledning, økonomisk og familiemæssig rådgivning samt for anvendelsen af pålæg, sanktioner og nytteaktivering. Dette arbejde startes efter sommerferien 2013, og Jobcentret vil etablere et særligt samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne om dette. Strategi og indsatser overfor aktivitetsparate unge Fra 2014 afskaffes matchkategorierne og ikke uddannelsesparate unge betegnes aktivitetsparate. Gruppen dækker over unge med mange forskellige psykiske, sociale og fysiske udfordringer, der gør, at de ikke umiddelbart kan forventes at starte på og gennemføre en uddannelse. Det skal fra 2014 tydeliggøres, at uddannelse også er målet for denne gruppe om end, der kan være lang vej til målet. Det er lang vanskeligere at skabe synlige resultater for denne gruppe i form af selvforsørgelse (uddannelse / job) og der skal derfor sættes fokus på andre måder at måle progression for gruppen. I forhold til de allersvageste er der med den nye føp/fleksreform og med projektet Brug for alle allerede sat fokus på udvikling af en mere helhedsorienteret (tværfaglig og organisatorisk tværgående), langsigtet rehabiliterende indsats. Dette fokus skal udvides til også at omfatte aktivitetsparate unge, der er nærmere uddannelsessystemet. De redskaber, der bringes i anvendelse for at nå målene i en uddannelsesplan for denne gruppe, er tværfaglighed og koordineret indsats på tværs af kommunens afdelinger, sundhedssystem, uddannelsesinstitutioner og de betydningsfulde personer, der er i kontakt med den unge. Anvendelse af mentorer forventes at blive afgørende, og dertil skal den nuværende sagsbehandling og aktive indsats udvikles med større fokus på uddannelse. Kommunen har etableret en programstyregruppe for ungeindsatsen bestående af repræsentanter fra afdelinger, der har kontakt med de unge med fokus på unge med behov for særlig støtte til at gennemføre en uddannelse. Gruppen har i 2013 fokus på anvendelse af mentorer og støttekontaktpersoner og en mere koordineret anvendelse af planer i afdelingerne. Indsatsen overfor ledige unge med en kompetencegivende uddannelse. I løbet af efteråret 2013 vil kommunen, uddannelsesinstitutionerne og håndværkerforeningen udvikle og etablere partnerskabsaftaler med fælles mål og fælles indsatser for at få flere virksomheder til etablere flere lærepladser. Der er allerede meget positive tilkendegivelser fra håndværkerforeningen i forhold til et sådant partnerskab. Forsøgsmuligheden for at kombinere læreforløb samt jobrotation forventes også at kunne øge antallet af lærepladser. Kommunen vil også søge samarbejde og partnerskab i forhold til at etablere lærepladser med andre eksempelvis som det er sket i forbindelse med de store byggeprojekter i Korskjærparken og Sønderparken. 12

49 Organisation og fysisk placering Med den nye kontanthjælpsreform er kontanthjælpen for unge under 30 afskaffet og erstattes med en uddannelsesydelse. I dette ligger der et signal om, at alle unge skal have fokus på at forberede sig på og gennemføre en uddannelse. Fredericia Kommune har med samarbejdet med UU og modtagelsen af alle nye kontanthjælpsmodtagere i en placering ved EUC Lillebælt allerede med succes arbejdet med en sådan signalgivning, hvor fokus flyttes fra kontanthjælpsydelsen til de mange muligheder uddannelsessystemet giver. Resultatet har været overvældende og tilgangen til kontanthjælp er reduceret væsentligt. I 2014 skal der arbejdes videre med dette kulturelle og værdimæssige fokusskifte ved at analysere og arbejde med en yderligere flytning af aktiviteter og sagsbehandling fra arbejdsmarkedsafdelingen fysiske institutioner og miljøer til uddannelsesnære miljøer. Jobcentret vil i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne søge og udnytte de puljemidler, der er afsat til at udvikle dette i forbindelse med kontanthjælpsreformen. 13

50 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet For at begrænse tilgangen til førtidspension prioriterer jobcentret en forebyggende og en tidlig rehabiliterende indsats overfor de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Det gælder i særlig grad for kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3, langvarigt sygemeldte dagpengemodtagere samt personer på ledighedsydelse og i fleksjob. For kontanthjælpsmodtagere i matchgrupperne 2 og 3 vil slutmålet altid være job eller uddannelse, og der skal arbejdes med mål og delmål for at finde vejen derhen. Det er afgørende, at der i indsatsen opnås progression for den enkelte, og at der arbejdes med progressionen i både samtaler og aktiviteter. Slutmålet for sygedagpengemodtagerne er tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det kan enten være tilbagevenden til nuværende arbejdsplads, hvis dette er muligt, eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet i et nyt job ved at tænke nye jobperspektiver og mulig opkvalificering sammen med borgeren. Jobcentret har formuleret følgende mål for indsatsen i 2014: Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: Antal nytilkendte førtidspensioner* Antal nytilkendte fleksjob / personer på ledighedsydelse / varighed på ledighedsydelse Antal sygedagpengesager over 26 uger og over 52 uger Udviklingen i aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere *Forskel på tilgang og tilkendelser. I Fredericia er der en stor nettotilflytning af førtidspensionister. (endelige måltal fastsættes senest august, hvor resultatet af kommuneforhandlinger og budgetforudsætningerne i Fredericia er kendte) Særlige fokusområder for indsatsen overfor udsatte ledige i 2014: Kontanthjælpshandleplan og kontanthjælpsreform Tværfaglighed og helhedsorienteret indsats overfor kontanthjælpsmodtagere Udvikling af ressourceforløb Sygedagpengereformen Forbyggende virksomhedsrettet indsats Længst mulig i eget arbejdsliv Ungeindsatsen igen 14

51 Kvalitetsudvikling på kontanthjælpsområdet I 2013 iværksatte jobcentret en kontanthjælpshandleplan, der skal være med til at sikre øget kvalitet i sagsbehandlingen på kontanthjælpsområdet. En del af kontanthjælpshandleplanen har været at få udarbejdet et administrationsgrundlag for kontanthjælpsområdet. Sagsbehandlerne har været involveret i arbejdet med udarbejdelsen for at sikre et medejerskab og et indgående kendskab til de retningslinjer, der er blevet nedfældet i administrationsgrundlaget. Det gennemgående element i grundlaget er at arbejde med mål, delmål og progression i samtalen og jobplanen for de enkelte kontanthjælpsmodtagere. I 2014 vil arbejdet med kontanthjælpshandleplanen stadig fylde, og der vil blive arbejdet mere med metodemæssig og faglig sparring blandt sagsbehandlerne. Dette skal være med til at sikre en faglig og metodemæssig kvalitet i jobsamtaler og jobplaner for de enkelte ledige med fokus på en helhedsorienteret og individuelt tilrettelagt indsats. Administrationsgrundlaget tilpasses i efteråret 2013 til den nye kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar Tværfaglighed og helhedsorienteret indsats Tværfaglig og helhedsorienteret indsats i tilgangen til den enkelte person og en helhedsorienteret indsats skal være med til at nedbringe antallet af personer på førtidspension. I 2014 vil jobcentret have fokus på at sikre kvaliteten af arbejdet i det rehabiliterende team, der blev etableret som led i implementeringen af førtidspensions og fleksjobreformen i Der skal følges op på de erfaringer, der er gjort i løbet af 2013 samt de erfaringer med at arbejde tværfagligt i projektet Brug for alle. Målgruppen for sager til det rehabiliterende team skal udvides, således at den tværfaglige indsats kan ske langt tidligere i ledighedsforløbet hvor mulighederne for en succesrig indsats er langt bedre. For at få størst mulig synergi af den service og indsats forskellige kommunale afdelinger byder ind med i forhold til den ledige, arbejdes på at udvikle funktionen som koordinerende sagsbehandler og de mange mål, planer og indsatser, der i dag udarbejdes for den enkelte borger med udgangspunkt i forskellig lovgivning skal koordineres og dermed give større effekt. For at sikre et ejerskab og skabe motivation og tillid blandt de borgere, der skal mødes med det rehabiliterende team eller et andet tværfagligt sammensat team, skal der udvikles bedre information og kommunikation til borgere og andre involverede parter. Udvikling af ressourceforløb Det er en stor udfordring, at sammensætte ressourceforløb for meget svage kontanthjælpsmodtagere som tidligere ville have fået en pension. I 2014 og de følgende år, vil jobcentret have fokus på at følge op på virkningen og sammensætningen af ressourceforløbene med det formål at udvikle indsatsen bedst muligt. Særligt vil der være fokus på at evaluere brugen af mentorer og effekten af en koordineret indsats herunder samarbejdet med sundhedssystemet. Det står også klart, at et mål i 2014 bliver at skabe langt flere åbninger i virksomheder for ressourcesvage borgere. Fredericia Kommune vil søge at indgå i kampagner for at skabe flere virksomhedscentre med plads til de svageste borgere. Fokus på ledighedsydelse Personer på ledighedsydelse er, som personer på øvrige ydelser, i stor risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis de er lang tid uden for arbejdsmarkedet, og hvis de samtidig er passive under deres ledighed. Derfor vil jobcentret også i 2014 have fokus på en meget aktiv og tidlig indsats for ledige 15

52 fleksjobberettigede. Formålet med indsatsen er at sikre en tilbagevenden til og en tilknytning til arbejdsmarkedet for målgruppen. Det er en klar målsætning i 2014 at skabe væsentlig flere fleksjob særligt i private virksomheder, men om nødvendigt også i den kommunale organisation. Målet skal nås ved at øge den enkelte lediges aktive jobsøgning samt gennem virksomhedskampagner og opsøgende arbejde. Kvalitet og faglighed på sygedagpengeområdet På sygedagpengeområdet vil jobcentret have fortsat fokus på den kvalitetsudvikling, som området påbegyndte i Afgørende vil være at Jobcentret fastholder den sagsbehandling og de resultater, der er skabt i 2012 og Det forventes at en ny sygedagpengereform vil træde i kraft i Indholdet kendes kun foreløbigt (juni 2013) men det forventes at hovedelementerne bliver, at sygedagpengeperioden afkortes, at sagerne skal forelægges tværfaglige teams samt at indsatsen skal varetages af en koordinerende sagsbehandler. Den nuværende praksis skal tilpasses disse ændringer. Længst muligt i eget arbejdsliv Fredericia Kommune midtvejsevaluerer projektet længst mulig i eget arbejdsliv i efteråret På baggrund af evalueringen tages stilling til, om projektet skal fortsættes som driftsprojekt i løbet af Forudsætningen for dette er klare resultater i forhold til omkostningerne ved den tidlige sygdomsforebyggende indsats i virksomhederne. Ungeindsatsen Fredericia kommunes indsats for at få flere unge i gang med en uddannelse (se afsnit ovenfor) ses som en af de væsentligste indsatser i forhold til at forebygge langvarig og permanent offentlig forsørgelse. Det er veldokumenteret at uddannelse i sig selv har en meget positiv effekt på den enkeltes forsørgelsesstatus gennem et helt liv. 16

53 Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Antal langtidsledige personer Den gennemsnitlig ledighedsperiode Antal langtidsledige 3F ere i sammenligning med Middelfart, Vejle og Kolding kommuner (endelige måltal fastsættes senest august, hvor resultatet af kommuneforhandlinger og budgetforudsætningerne i Fredericia er kendte) Særlige fokusområder for indsatsen overfor langtidsledige i 2014: Tidlig identifikation af ledige med høj risiko for langtidsledighed og behov for tidlig indsats Understøtte lediges opbygning af netværk eksempelvis igennem virksomhedspraktikker og løntilskud Hvis behov målrettet opkvalificering af ledige og langtidsledige mod gode jobmuligheder Fastholde lediges kompetencer og motivation igennem en virksomhedsrettet indsats Et godt samarbejde med a kasserne Tidlig identifikation af ledige med høj risiko for langtidsledighed og behov for tidlig indsats Den bedste indsats mod langtidsledighed sker tidligt i ledighedsforløbet og det mest effektive redskab er hyppige samtaler med fokus på effektiv jobsøgningsadfærd. Jo længere ledighedsperiode jo sværere bliver det at komme finde tilbage til ordinær beskæftigelse. Det er derfor afgørende, at ledige allerede fra starten af ledighedsperioden forholder sig til gode jobmuligheder, søger bredt både i forhold til branche, funktion, geografi, forholder sig til et fremtidigt lønniveau og forholder sig til eventuelle jobrettede behov for kompetenceudvikling. Indsatsen i form af samtaler, rådgivning og motivation sker tidligt i forløbet gennem samtaler på jobcentret. Kommunens tidlige indsats har i 2012 og i begyndelsen af 2013 været under pres af megen fokus på udfaldstruede ledige. I 2013 revitaliseres kommunens tidlige indsats, og hovedfokus skal ligge her i Ledige med forskellig erhvervsmæssig, social og uddannelsesbaggrund har forskellig risiko for at ende i langtidsledighed. I samarbejde med a kasserne screenes de ledige derfor tidligt i ledighedsperioden med det formål at prioritere ledige, der har størst risiko for langtidsledighed. For denne gruppe afholdes hyppige samtaler med fokus på de nævnte emner. Understøtte lediges opbygning af netværk eksempelvis igennem virksomhedspraktikker og løntilskud En væsentlig del af indsatsen mod langtidsledighed vil fortsat være at bringe de ledige i kontakt med arbejdsmarkedet ved anvendelse af virksomhedspraktikker og løntilskud. Rådgivning om effekten af den virksomhedsrettede kontakt indgår i den tidlige indsats, og målet er, at så mange ledige som muligt selv skaber virksomhedskontakten, men erfaringsmæssigt er der også behov for, at Jobcentret hjælper ledige 17

54 med at finde praktikker og løntilskud. Der arbejdes løbende på at udvide samarbejdet med private virksomheder, men i Fredericia er der også gode erfaringer med effekten af løntilskud og praktikker i det offentlige. Fastholde lediges kompetencer og motivation igennem en virksomhedsrettet indsats I forhold til ledige med længerevarende ledighed er der behov for at vedligeholde den enkeltes motivation for beskæftigelse. Det afgørende redskab er at skabe kontakt til virksomheder gennem løntilskud, virksomhedspraktik og jobrotation. Langtidsledige vil blive prioriteret til vikarjobs, når der etableres samarbejder med virksomheder om jobrotationsprojekter. Hvis behov målrettet opkvalificering af ledige og langtidsledige mod gode jobmuligheder I den tidlige indsats indgår også en analyse af behovet for målrettet opkvalificering af ledige til bestemte fagområder. Uddannelsesmidlerne prioriteres især til ufaglærte eller andre med snævre kvalifikationer. Denne gruppe er også den vanskeligste at motivere til kompetenceudvikling. Jobcentrets budget til uddannelse og opkvalificering af jobklare ledige er begrænset. Derfor prioriteres uddannelse/kurser til borgere, hvor der er stor sandsynlighed for, at indsatsen giver job. Det kan eksempelvis være i forbindelse med konkrete prognoser om stort behov indenfor et bestemt fagområde. Der er imidlertid også andre måder, hvorpå jobcentret kan bidrage til kompetenceudvikling i virksomheder. Følgende redskaber vil også i 2014 være vigtige og jobcentret vil bygge videre på det positive samarbejde, der er i 2013 er skabt til byens erhvervsforeninger og virksomheder om: Jobrotation bygge videre på den interesse, der er skabt for redskabet i 2013 Voksenlærlinge mulighed for ny markedsføring i kombination med gode jobrotation efter en ny forsøgsbekendtgørelse 6 ugers selvvalg: Jobcentret vil fortsat søge samarbejde med a kasserne om at påvirke den nyledige til at søge uddannelse med et klart beskæftigelsesperspektiv. Et godt samarbejde med A kasserne Det er afgørende, at jobcentret samarbejder med a kasserne om den beskæftigelsesrettede indsats. Særligt vigtigt er det, at der er enighed om hvilke metoder, der bedst bringer den ledige hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Særligt 3F s a kasse er vigtig i dette samarbejde simpelthen fordi det er indenfor denne faggruppe, at ledigheden er størst i Fredericia. Samtidigt viser en analyse udarbejdet af beskæftigelsesregionen, at Fredericia netop her har en længere gennemsnitligt ledighed end nabokommunerne. Der er indledt et tæt samarbejde med 3F i 2013 med fokus på fælles kompetenceudvikling og tidlig indsats. Det forventes at effekten af dette samarbejde for alvor vil ses i

55 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. I Fredericia sættes mål og følges op med følgende indikatorer: Antal virksomheder i kontakt med jobcentret (praktikker, løntilskud og fleksjob) Antal jobrotationsprojekter Antal voksenlærlinge Stillinger på jobnet.dk Henvendelser til virksomhedsservice (endelige måltal fastsættes senest august, hvor resultatet af kommuneforhandlinger og budgetforudsætningerne i Fredericia er kendte) Som det fremgår af indsatserne i forhold til de tre øvrige ministermål er det afgørende, at der er en tæt kontakt til virksomhederne, og at virksomhederne spiller en aktiv rolle i beskæftigelsesindsatsen både i forhold til arbejdspladser på særlige vilkår, i forhold til afklaring af den lediges erhvervsmuligheder, i forhold til jobtræning og netværksskabelse. Men det er også vigtigt, at Jobcentret medvirker til et attraktivt erhvervsklima i Fredericia, og at der fra jobcentrets side ydes en god service til virksomhederne i form af hjælp til rekruttering, fastholdelse af medarbejdere og kompetenceudvikling. Særlige fokusområder for indsatsen overfor udsatte ledige i 2014: Udvikling af virksomhedsservice (rekruttering, fastholdelse, kompetenceudvikling) En helhedsorienteret erhvervsservice i samarbejde med Plan og Byg Etablering af partnerskab omkring uddannelsespraktikker Indsats i forhold til praktikker, løntilskud, virksomhedscentre og fleksjob Udvikling af virksomhedsservice Allerede i 2013 er der stor fokus på at udvikle kommunens erhvervsservice og yde en god service til virksomhederne i forhold til virksomhedernes behov for service, vejledning og administrativ hjælp til rekrutteringsopgaver, sygdomsforebyggende og fastholdelse og kompetenceudvikling. Ikke mindst er der behov for at synliggøre den service, som jobcentret stiller til rådighed. I 2013 gennemføres et udviklingsforløb med fokus på den konkrete service, kommunikationen af denne og kompetenceudvikling for kommunens virksomhedskonsulenter. Der er oprettet en direkte telefonlinje og der arbejdes med så vidt mulige faste virksomhedskonsulenter tilknyttet en virksomhed. Der gennemføres en brugerundersøgelse med fokus på virksomhedernes efterspørgsel og behov. Målet er, at virksomhederne i højere grad selv vil efterspørge Jobcentrets service og derigennem skabe vækst og gode betingelser for erhvervslivet i Fredericia. Sekundært forventes at et højt serviceniveau vil øge mulighederne for også at skabe jobåbninger for ledige med særlige behov på arbejdsmarkedet. I 2014 vil der fortsat være fokus på at 19

56 udvikle virksomhedsservice blandt andet i samarbejde med kommunens anden store erhvervsserviceafdeling: Plan og Byg. Det forventes at der vil blive behov for at fastlægge en strategi i forhold til paradoksproblemer vedrørende udbud og efterspørgsel af kvalificeret arbejdskraft indeholdende stillingtagen til analyse, håndtering af rådighedsproblemstillinger og samarbejde med andre jobcentre. En helhedsorienteret erhvervsservice i samarbejde med Plan og Byg I 2013 etableredes i Fredericia afdelingen Plan og Byg, som en sammenlægning af kommunens tekniske afdelinger og erhvervsafdeling. Målet med sammenlægningen er at give erhvervslivet en lettere indgang til kommunen og en mere helhedsorienteret og serviceorienteret betjening. Planen er at sammentænke denne service med Jobcentrets virksomhedsservice. Dels således, at kommunen i forhold til virksomhederne arbejder mere koordineret, således at konsulenter fra de forskellige afdelinger kan rådgive og henvise til muligheder bredt i den kommunale organisation og at kommunen på den måde forekommer mere tilgængelig. Dette samarbejde udvikles videre i 2014 med fokus på fælles kommunikation, rådgivning og kompetenceudvikling for medarbejderne. Etablering af partnerskab omkring uddannelsespraktikker I løbet af 2013 er det målet at etablere en partnerskabsaftale med Fredericia Håndværkerforening om etablering af uddannelsespraktikker for byens unge. Partnerskabet etableres med en fælles målsætning om, at ingen unge i Fredericia skal mangle praktikpladser. Indsatsen kan bestå i fælles kommunikation og kontakt til byens virksomheder med henblik på at etablere praktikker. Byens uddannelsesinstitutioner og særligt erhvervsskolen inviteres ind i partnerskabet. Partnerskabet forventes at få stor betydning for målet om at sikre så mange unge i Fredericia en kompetencegivende uddannelse. Indsats i forhold til praktikker, løntilskud, virksomhedscentre og fleksjob Fredericia Kommune vil også i 2014 have en stor opsøgende indsats i forhold til at skabe åbninger for byens ledige og arbejde på at skabe så mange praktikker, løntilskud og fleksjob som mulig. Bilag Bilag udarbejdes og færdiggøres i budgetprocessen som løber frem til oktober Første udgave af bilagene udarbejdes i juni, når resultatet af kommuneaftalerne foreligger. Bilag 1 Budgetmæssige forudsætninger for beskæftigelsesplan 2014 Bilag 2 Måltal for aktivitetsniveauet

57 Bilag: Høringssvar LBR - Høringssvar LBR.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 8:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 61269/13

58 Samlet høringssvar fra LBR vedrørende beskæftigelsesplan 2014, Fredericia LBR ønsker for det første at henvise til de mange vurderinger og input i de indkomne høringssvar fra Beskæftigelsesregionen, Fredericia Erhvervsforening. LO-Fredericia og FTF. Overordnet er der tilfredshed og opbakning til beskæftigelsesplanen I de indkomne bemærkninger fra de forskellige repræsentanter i LBR behandles: - Virksomhedsservice med særlig vægt på at matche virksomheder med kvalificeret arbejdskraft - Jobrettet efter- og videreuddannelse for voksne ufaglærte og faglærte - Frikommuneforsøget - Dimittendledighed - Hjælp til etablering af praktikpladser støtte til partnerskabsprojekt men også til sociale klausuler - Frafaldsproblemer på erhvervsuddannelserne - Læsesvage ledige - Anvendelsen af løntilskud og praktikker - Kvaliteten af beskæftigelsesplanens mål og planer LBR ønsker i fællesskab særligt at fremhæve dimittendledigheden som et fokus område, der ikke må glemmes i bestræbelserne på at få unge kontanthjælpsmodtagere. LBR opfordrer derfor Jobcentret til selvstændig afrapportering på dette område, samt også til at øge fokus på gruppen. For det andet ønsker LBR at fremhæve det afgørende vigtige i at have en velfungerende virksomhedsservice, der kan håndtere virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. LBR ønsker at følge dette område tæt i Endelig ønsker LBR at fremhæve det generelt gode samarbejde mellem erhverv, faglige organisationer, LBR og Fredericia Kommune. LBR hæfter sig også ved, at både de faglige organisationer og erhvervsforeninger gerne vil medvirke til at udbygge og styrke samarbejdet ikke mindst i forhold til at forebygge langtidsledighed gennem en tidlig indsats for rissikogrupper. LBR Fredericia september 2013

59 Bilag: Høringssvar! - FTF - OBS tilrettet Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 01. oktober Kl. 8:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 60077/13

60 SDK Kontakt: Solveig.Dein.Kjeldgaard@rsyd.dk Bemærkninger beskæftigelsesplan Fredericia 2014 FTF skal kvittere for en beskæftigelsesplan med mange gode elementer. FTF stiller sig noget tvivlende overfor gennemførelse af den del af visionen, der omhandler at Fredericia vil være en kommune hvor ingen borgere modtager livslang varig forsørgelse. Det er jo kropumuligt. Kunne det ikke ændres til færrest muligt? Ungegruppen er en heterogen størrelse som stiller krav om en differentieret indsats. Lige så vel som det er væsentligt at understøtte, at flere unge gennemfører en uddannelse, er det påkrævet at de (ny)uddannede unge hjælpes videre. Et hurtigt kig på Jobindsats.dk viser, at antallet af dagpengeberettigede ledighedsberørte unge er steget fra 2012 til 2013, og at de unge fra traditionelle uddannelseskasser udgør mere end 1/3 af de unge dagpengemodtagere. Gruppen af (ny)uddannede er generelt under dobbelt pres, idet de skal konkurrere om de ledige jobs med såvel deres mere erfarne kolleger som med dem, der har en nyere afgangseksamen. De unge (ny)uddannede må antages at skulle udgøre rygraden i den fremtidige arbejdsstyrke. Det er derfor uhensigtsmæssigt, hvis de mister pusten på vej ind på det arbejdsmarked, de har uddannet sig til at være en aktiv del af. Desuden er det demotiverende for de unge, der får uddannelsespåbud, at deres jævnaldrende med uddannelse heller ikke kan få foden ind på arbejdsmarkedet. De unge (ny)uddannede har behov for erfaring og netværk på arbejdsmarkedet. Et godt redskab er jobrotation gerne i samarbejde med a- kasser, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner samt naturligvis de omliggende jobcentre. Fredericia har, i lighed med de fleste andre jobcentre, problemer med at skaffe det relevante antal praktikpladser, ligesom der er fastholdelsesproblemer på uddannelsesstederne (sandsynligvis primært på erhvervsskolerne). FTF skal pege på, at en konstruktiv virksomhedskontakt, skal dække også de små virksomheder. Det er nemlig hyppigt her, det er muligt at oprette nye job samt skaffe praktikpladser. Ikke mindst hvis jobcentret vælger at støtte de små arbejdsgivere med det administrative arbejde i de forskellige ordninger, herunder praktikpladser og voksenlærlinge. I forhold til at adressere frafaldsproblematikken vil FTF anbefale et systematisk samarbejde med især erhvervsskolerne. Det er vigtigt Notat Side 1