Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me)."

Transkript

1 Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop derfor er ateismen heller ikke en religion. Det er faktisk ikke engang nogen tro - det er fraværet af en tro. Ateister er i sagens natur meget forskellige eftersom det eneste de har til fælles er at de ikke tror på Gud. De kan være betonkommunister eller de kan være ultraliberale. De kan være næstekærlige eller egoistiske. De kan være veluddannede eller ufaglærte. De er kort sagt et bredt udsnit af befolkningen! Det er derfor også helt forkert når rabiate troende (især i USA) skyder ateister i skoene at de alle er en flok kommunister, satanister eller gudshadere. Mht. de sidste beskyldninger, så er de jo ekstra groteske, eftersom ateister helt mangler troen på både Gud og Satan, og derfor selvsagt ikke hverken hader eller elsker nogen af dem. Faktisk kan ateistens forhold til dem begge sammenlignes med vedkommendes forhold til Ole Lukøje og Den Store Bastian: Fiktive figurer det er umuligt at have noget egentligt forhold til. Man hører også ind imellem udsagn om, at ateister "jo er ligeglade". Selvfølgelig findes der ligeglade ateister ligesom der findes ligeglade troende men bl.a. Dansk Ateistisk Selskab er jo et bevis på, at der findes ateister der ikke er ligeglade. Faktisk har mange ateister tænkt meget over tro, religion osv. - ofte mere end de troende. Er man fx født ind i en religion er det letteste jo blot at videreføre denne tradition. Det at bryde med traditionen kræver straks en større indsats. Nogle mener også, at ateister er dem, der ikke orker besværet med at skulle opføre sig ordentligt. Der er imidlertid absolut intet belæg for at mene, at religiøse folk generelt opfører sig mere ordentligt end ikke-troende. Godt nok frygter ateisterne ikke Guds vrede men denne frygt behøves faktisk heller ikke for at opføre sig ordentligt. Hvordan bliver man ateist? I modsætning til mange af religionerne er der ikke skrevet tykke bøger om hverken ateismens fem søjler eller de syv veje til sand ateisme. Ateist er nemlig normalt ikke noget man arbejde på at blive men derimod noget man en dag erkender at man er. Det kan selvfølgelig diskuteres, hvorvidt man vælger sin tro eller blot har den, men faktum er, at yderst få troende mennesker bevidst sætter sig for at blive ateister. Det betyder ikke, at troende mennesker ikke bliver ateister for det sker faktisk jævnligt. Det skyldes imidlertid ikke at de arbejder sig hen imod ateismen men derimod at de fjerner sig mere og mere fra religionerne sådan at de til sidst ender med at være ateister.

2 Dansk Ateistisk Selskab Vejen til ateisme går nemlig gennem erkendelsen af, at alle påstande om guder o.l. blot er ulogisk og dogmatisk appelleren til følelser som frygt, sorg, afmagt, ensomhed og håb. Hvis man indser, at der ikke er nogen reel substans bag dem, så er det også svært at tro på dem og dermed er springet til ateismen ikke stort. Hvordan er det at være ateist? Nogle (religiøse) mennesker vil mene at man som ateist er fortabt og elendig. Man har ikke nogen (kærlig) gud at underlægge sig og man har ikke fået dikteret sin moralkodeks fra Universets højeste autoritet. De fleste ateister vil derimod nok mene, at man er fri. Man kan se Verden som den er uden at skulle skære den til efter en skabelon skabt af primitive ørkenstammer for århundreder siden. Fremfor at være bundet af regler fra middelalderen eller oldtiden kan man følge sin fornuft og sit hjerte når man vurderer om noget er rigtigt og forkert. I en moderne tid med gensplejsning, abort, prævention osv. er det oftest svært at finde helt tilfredsstillende svar blandt de gamle dogmer. Det fremføres også ofte, at ateister må være frygteligt ulykkelige eftersom deres liv jo ikke har nogen mening. Det er da rigtigt, at ateister ikke ser nogen guddommelig plan med deres eksistens, men de formår normalt selv at give tilværelsen mening og nyde livet. Faktisk fokuserer man nok mere på at have det godt mens man lever, når man ikke regner med at der venter et paradis bagefter. Hvormange ateister er der? Undersøger man, hvad danskerne tror på ved at spørge dem, får man - ikke overraskende - mange forskellige svar, alt efter, hvordan man formulerer spørgsmålet. På trods af dette kan man dog alligevel udlede lidt om danskernes tro på baggrund af spørgeundersøgelserne. Der er ca. 20% som er "rigtigt kristne", hvilket vil sige, at de dels selv mener, de er kristne, og dels accepterer den fulde dogmatik med Gud, Jesus, jomfrufødsel, genopstandelse osv. Der er også ca. 20% rene ateister, hvilket vil sige, at de dels er ikke-troende og dels melder klart ud, at de er ikke-troende. De resterende 60% er noget sværere at blive kloge på. Nogle er uafklarede og ved ikke, hvad de egl. tror på. Andre kalder sig kristne men accepterer kun noget af kristendommens lære og supplerer den evt. med andre opfattelser - endog nogle som er i modsætning til kristendommens lære (fx reinkarnation, som ca. 25% af danskerne tror på). En stor del tror på ting, man med en fællesbetegnelse kan kalde 'new age' eller 'det alternative' og har et verdensbillede, hvori fænomener som krystaller, healing, energier, auraer osv. spiller en afgørende rolle. Om nogle - og i givet fald, hvor mange - af disse 60% skal tælles med som ateister er lidt uklart. Nogle vil tælle de uafklarede med, med den begrundelse at de jo ikke kan siges at tro

3 Dansk Ateistisk Selskab på gud(er) og derfor pr. definition er ateister. Andre vil medtage en del af 'new age'-gruppen, eftersom de nok tror på noget overnaturligt (at der er "mere mellem himmel og jord") men ikke nødvendigvis på nogen gud(er). Mange af disse betegner ikke sig selv som ateister og vil benægte det, hvis de konfronteres med det. Så om der er 20, 30 eller måske 40% ateister i Danmark er svært at vurdere. I sidste ende afhænger det af, hvor snævert man definerer en ateist og hvordan man i praksis identificerer dem. Det sikre/konservative bud er de 20% rene ateister. Hvorfor er ateisterne så ikke mere velkendte? De 20% rene ateister i Danmark svarer til 1 million mennesker. At der er tale om så stor en gruppe kommer bag på mange, for "man hører jo aldrig noget til ateisterne". At man ikke hører noget til ateister er i høj grad en sandhed med modifikationer. Der er en hel del ateister man ofte hører noget til. De udtaler sig blot aldrig som ateister men som enkeltperson eller som repræsentant for andre grupper (partier, fagbevægelser, medier, NGO'er osv.). Deres argumenter tager ikke udgangspunkt i ateismen men derimod i alle mulige andre -ismer: Socialismen, liberalismen, konservatismen, humanismen osv. Det skyldes kun i ringe grad det faktum, at vi ateister ikke har tradition for at organisere os. En væsentligere forklaring er nok at de religiøse i Danmark ikke argumenterer ud fra et religiøst synspunkt og derved bliver det jo irrelevant for diskussionen at nævne sin ateisme. Ateismen er i det hele taget ikke særlig synlig, da der jo ikke er fotogene ritualer og andre ydre tegn på den ateistiske opfattelse hos en person. Vi ringer ikke med klokker søndag morgen, vi går ikke rundt med et kors på Nørrebro og vi råber ikke højt midt i TV Avisen. Vi går ikke engang med bestemte vedhæng i vores halskæder. Derudover er det de færreste, der ikke tror på guder, der betegner sig som ateist selvom de jo pr. definition er det. Langt de fleste kalder sig ikke noget - de tror bare ikke på gud. Derudover er der en del, som foretrækker at kalde sig for "agnostikere", fordi de ikke kan bevise at der ingen guder er. Da de fejlagtigt tror, at ateismen hævder, at det er 100% sikkert, at der ikke findes nogen guder, så mener de at ordet "agnostiker" (dvs. en som hævder at man ikke kan bevise om der findes guder eller ej) passer bedre. Da de imidlertid ikke tror på nogen gud, falder de ind under definitionen på en ateist,uanset om de kan lide det eller ej. Det, de har misforstået, er at man faktisk godt kan være både ateist og agnostiker på samme tid (ligesom man også kan være både kristen og agnostiker). Endelig findes der underligt nok ateister, der kalder sig for kristne. De tror godt nok ikke på hverken den kristne gud eller den kristne lære, men de fejrer jul og påske sammen med familien og så tror de at det gør dem til kristne, selvom definitionen på en kristen jo er en som tror at Jesus var Gud's søn. /Lars Byskov, 2003

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen TRO ELLER IKKE TRO... et ateistisk supplement til religionsundervisningen HVORFOR ER DER BRUG FOR ET ORD FOR IKKE AT VÆRE RELIGIØS? NÅR MAN SKAL BESKRIVE sig selv, f.eks. på Facebook og andre sociale medier,

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Kan vi bære tanken om Helvede?

Kan vi bære tanken om Helvede? Kan vi bære tanken om Helvede? Kapitel 1 De to skikkelser gik langsomt hen ad den lange hospitalsgang. Den 10-årige pige gik beklemt med sin mor i hånden. Da de kom til stue 148, standsede de op og kiggede

Læs mere

De seks frygte mennesker hader forandring

De seks frygte mennesker hader forandring Af Soulaima Gourani #SoulaimaGourani www.soulaima.com De seks frygte mennesker hader forandring Du er lige blevet bedt af mig på dagens foredrag om at være mere nytænkende, kreativ og modig. Meget tyder

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

De Seks Befriende Handlinger

De Seks Befriende Handlinger De Seks Befriende Handlinger Af lama Ole Nydahl De seks befriende handlinger er en motiverende belæring, man kan bruge direkte i sit liv. Det er almindeligt kendt, at buddhismens mål er meget praktisk,

Læs mere

Af Helle Hinge og Henrik Juul

Af Helle Hinge og Henrik Juul ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Brug filosofien Af Helle Hinge og Henrik Juul Dette er en pdf-fil med Brug filosofien Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Den lille Prins og Ræven I Antoine de Saint-Exupérys eventyr om Den lille Prins, der forlader sin asteroide for at finde nogle venner på de andre planeter, møder

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd DET ETISKE RÅD 2002 Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd ISBN: 87-90343-84-0

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Eudaimonia som moderne lykkebegreb

Eudaimonia som moderne lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Eudaimonia som moderne lykkebegreb Filosofi & Vidensekabsteori Eudaimonia som Moderne Lykkebegreb Asger Abel Sørensen Susanne Nørregård Christensen Vejleder:

Læs mere

At være forældre til et dødt spædbarn

At være forældre til et dødt spædbarn Tom Kjær At være forældre til et dødt spædbarn Tom Kjær har været sygehuspræst ved Amtssygehuset i Herlev siden 1996. Herlev sygehus er et sygehus med speciale i kræftbehandling og er desuden lokalsygehus

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere