Det hele menneske. i fokus. Aldrig. har så få. hjulpet. så mange. Arbejdsprogram Arbejdsprogram SIDE 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det hele menneske. i fokus. Aldrig. har så få. hjulpet. så mange. Arbejdsprogram 2014-2016 Arbejdsprogram 2014-2016 SIDE 1"

Transkript

1 Det hele menneske Aldrig har så få hjulpet så mange GF Et levende fællesskab i fokus sundhed Mental DANSK PSYKOLOG FORENING Arbejdsprogram Arbejdsprogram SIDE 1

2 ARBEJDSPROGRAM Dansk Psykolog Forening Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

3 DANSK PSYKOLOG FORENING Arbejdsprogram

4 Samfundstendenser, muligheder & udfordringer Introduktion til arbejdsprogrammet Dansk Psykolog Forening skal skabe gode og væsentlige resultater for medlemmerne. Vi skal sætte dagsorden; vi skal have indflydelse og være kendt for at være fagligt solide, saglige og gode samarbejdspartnere. Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram skal danne rammerne for foreningens arbejde. Arbejdet skal fremme foreningens vision om at sikre fri, lige og reel adgang til psykologydelser til alle, der har brug for det, sikre medlemmerne gode løn- og arbejdsvilkår, styrke fagets udvikling og status samt sikre foreningen bedst mulig position i samfundet. På mange områder er der grund til optimisme, da der generelt i samfundet er en stor interesse for psykologernes kompetencer. Psykologien har en høj status, og de unge strømmer til studiet, befolkningen efterspørger psykologydelser og politikerne vil gerne tænke psykologer ind i deres reformer og løsninger. Men psykologydelser er også under pres. Både fordi vi stadig har finanskrise, og fordi der generelt bliver færre ressourcer til offentlig velfærd. Derfor kan en stærk position på den faglige og politiske bane ikke bare veksles til flere ressourcer til faget og høj løn. For at udvikle og styrke vores position og få succes skal vi samarbejde tæt med medlemmer, tillidsfolk, patientforeninger, andre organisationer, politikere m.fl. Det kræver en stærk og fleksibel organisation, som har en struktur og et medlemsdemokrati, der gør det muligt at udnytte de muligheder, det politiske landskab tilbyder. Derfor er det givet, at medlemmerne inddrages tæt i den faglige kvalificering af arbejdet for uden fag, ingen substans i vores strategi. Uden medlemmer, ingen forening. Hvad er arbejdsprogrammet? Arbejdsprogrammet hviler på en analyse af en række samfundstendenser, som skaber både udfordringer og muligheder for Dansk Psykolog Forening i de kommende år, og som er beskrevet indledningsvist. SIDE 4 Arbejdsprogram

5 På baggrund af disse udfordringer og muligheder er formuleret 16 politiske indsatsområder, med hver en række eksempler på konkrete, relevante indsatser, der kan realisere nogle af de mål, der ligger i indsatsområderne. Arbejdsprogrammet har dermed på flere punkter skiftet form i forhold til tidligere, og den væsentligste konsekvens er, at arbejdsprogrammet opregner de politiske indsatsområder, ikke de konkrete aktiviteter og opgaver. Det er også de politiske indsatsområder og opnåede resultater, som bestyrelsen vil stå på mål for efterfølgende. De eksempler på konkrete indsatser, som er nævnt under indsatsområderne, er vigtige markører for, hvad det konkret er relevant at gøre for at indfri nogle af målene. Men det er samtidig en vigtig pointe, at arbejdsprogrammet åbner muligheder for at justere kurs og udnytte aktuelle politiske handlemuligheder mere dynamisk og målrettet, end hvis konkrete opgaver er stemt ind i arbejdsprogrammet af generalforsamlingen. De bedste resultater opnås i samarbejde med foreningens decentrale enheder og de rette eksperter. Det er givet, at arbejdet med indsatsområderne løftes i samarbejde med de medlemsgrupper/decentrale enheder, som er interessenter på området. Derfor er specifikke interessenter ikke nævnt i arbejdsprogrammet under de enkelte temaer og indsatser for hver gang må vi sikre, at vi bemander opgaverne med de rigtige kompetencer, den rigtige ekspertviden og de relevante politiske aktører i medlemsskaren. Således afspejler arbejdsprogrammet den arbejdsform, som bestyrelsen ønsker at fremme, hvor opgaverne løses mere målrettet og med mulighed for at tilpasse arbejdet efter et politisk landskab i forandring. Arbejdsprogrammet skal derfor ses i sammenhæng med tankerne i foreningsreformen om mere projektorganiserede arbejdsformer. Arbejdsprogram SIDE 5

6 Baggrund & Analyse 1. FOKUS PÅ EFFEKTIVITET OG KVALITET I VELFÆRDSSEKTOREN Tendenser muligheder og udfordringer De stigende udgifter til velfærdssamfundet og den økonomiske krise har betydet, 1. Fokus at det offentlige på effektivitet er blevet pålagt og stram kvalitet økonomisk i velfærdssektoren styring. Det betyder til en vis grad nedskæringer i den offentlige velfærd. Men først og fremmest betyder det et udpræget fokus på større effektivitet og produktivitet for at få samme eller mere velfærd for færre penge. I juni 2013 udkom regeringens Produktivitetskommission med anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan blive mere produktiv, kommunerne har anlagt loft på serviceydelser og skabt rammer for øget udgiftsstyring særligt på det specialiserede socialområde, og på sundhedsområdet er regeringens Incitamentsudvalg i maj 2013 udkommet med en rapport, der anviser, hvordan pengene på sundhedsområdet kan bruges mere effektivt. Bestræbelserne på at få mere velfærd for færre penge har samtidig betydet et øget fokus på kvalitet så indsatserne virker og ikke trækker ud i langstrakte forløb, som både har store menneskelige og økonomiske konsekvenser. På sundhedsområdet er Sundhedsstyrelsen i færd med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer, som sammen med akkrediteringsmodellen skal løfte kvaliteten i sundhedsvæsnet. Afrapporteringen fra regeringens psykiatriudvalg indeholder klare anbefalinger til en styrkelse af kvaliteten på det psykiatriske område, og på socialområdet barsler socialministeren med en kvalitetsreform, der skal skabe rammer for en øget dokumentation og et kvalitetsløft på det sociale område. Øget effektivisering og mere kvalitet har til formål at skabe bedre velfærd, men udviklingen finder sted i slipstrømmen af New Public Management-bølgen, som har været kritiseret for at skabe bureaukrati og kontrol. Der er risiko for, at de nye effektiviserings- og kvalitetsreformer fastholder et styringsparadigme fra New Public Management, som skal dokumentere ressourceforbrug og manualisere behandlingsindsatser, frem for at understøtte effekter med afsæt i borgerens lidelse og behov med fokus på kvalitet. Den økonomiske situation skaber risiko for, at velfærdsydelser og herunder psykologfunktioner og -arbejdspladser skæres væk. Men samtidig skaber det store fokus på effektivitet og kvalitet muligheder for, at psykologer i endnu højere grad kan gøre sig gældende som garanter for kvalitet og indsatser, der virker. Det er afgørende, at psykologerne bliver bedre til at dokumentere effekten af den behandling, der ydes for at skabe grundlag for at fastholde og udvikle psykologernes arbejdsfelter i den offentlige sektor. SIDE 6 Arbejdsprogram

7 Baggrund & Analyse 2. FOKUS PÅ FOREBYGGELSE, TIDLIG INDSATS OG REHABILITERING Tendenser muligheder og udfordringer Forebyggelse, tidlig indsats og rehabilitering er centrale fokusområder både inden for social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. I den forebyggelse, som finder sted i daginstitutioner, folkeskolen, beskæftigelsesindsats, sundhedspleje, almen praksis mv. er der fokus på at styrke adgangen til fagpersoner eller tilbud, som kan forebygge, at problemer udvikler sig og marginaliserer den ramte. Inklusionsdagsordenen på folkeskoleområdet, de nye beskæftigelsesreformer, som lægger op til, at der skal arbejdes med de sociale og psykiske problemstillinger, som begrænser adgangen til arbejdsmarkedet, shared care, hvor moderat depression og angst behandles i privat lægepraksis er alle eksempler på områder, hvor der udtrykkes ønske om at arbejde med en forebyggende indsats. I den mere specialiserede indsats, som finder sted bl.a. i psykiatrien og på socialområdet, søger man tidligt at identificere problemer og iværksætte en tidlig indsats for at undgå, at problemerne forværres. Udgifterne til forebyggende foranstaltninger i kommunerne er i de seneste år steget på bekostning af udgifterne til anbringelser, og Kommunernes Landsforening fremlagde i foråret 2013 udspillet Invester før det sker. Social- og Sundhedsministeriet fremlægger i fællesskab en national forebyggelsesstrategi i efteråret 2013, hvor regeringens Psykiatriudvalg også kommer med en række anbefalinger til en styrkelse af psykiatriområdet med sigte på bedre behandling og sammenhæng i indsatsen inden for og imellem kommuner og regioner. Recovery er et nyere begreb, der er kommet til i indsatsen med udsatte og psykisk sårbare. Centrale begreber, når man arbejder med recovery er bl.a. håb og empowerment. Behandleren skal tro på bedring hos patienten og derigennem indgyde håb hos patienten om bedring, og behandlingen skal tilrettelægges med fokus på styrkelse af patientens ressourcer og mestringskapacitet med sigte på højere grad af kontrol over eget liv. Rehabiliteringindsatsen finder i høj grad sted i forhold til psykisk syge, misbrugere, handicappede m.fl., som har været i behandling i psykiatrien eller på hospital, og som skal rehabiliteres via en kommunal indsats. Både forebyggelsesdagsordenen og det store fokus på tidlig indsats og rehabilitering skaber mange muligheder for psykologerne, fordi psykologernes faglighed og kompetencer er en afgørende forudsætning for, at de rette indsatser gives til de Arbejdsprogram SIDE 7

8 rette målgrupper og fordi psykologerne allerede i stort omfang er til stede i de sektorer og på de institutioner, hvor forebyggelsen, den tidlige indsats og rehabiliteringen finder sted. Men mulighederne kan kun udnyttes, hvis psykologerne formår at udfylde de behov, der opstår med udviklingen af nye og flere sammenhængende, forebyggende, tidlige og rehabiliterende indsatser. Både på skoleområdet, socialområdet og i psykiatrien byder andre (og i nogle tilfælde billigere) faggrupper sig til: skolelærere, socialrådgivere, socialpædagoger, sygeplejersker m.fl. Derfor er det nødvendigt, at psykologerne i langt højere grad dokumenterer og synliggør kompetencer og effekter og ser sig selv i tværfaglige sammenhænge for på den måde at blive en væsentlig del af indsatserne. I PPR byder lærerne i højere grad ind på inklusionsopgaven og nærer et ønske om at styrke PPR s tilknytning til skoleområdet. I socialpsykiatrien er de rehabiliterende indsatser udfordret af afspecialisering og manglende sammenhæng det skaber behov for psykologernes specialiserede kompetencer og tilstedeværelse i både den regionale psykiatri og den kommunale socialpsykiatri. Men udviklingen hen imod et sammenhængende sundhedsvæsen er begrænset af uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer og faglige tovtrækkerier. SIDE 8 Arbejdsprogram

9 Baggrund & Analyse 3. FOKUS PÅ PSYKISK SUNDHED SKABER BEHOV FOR FLERE PSYKOLOGER Tendenser muligheder og udfordringer Tendensen til, at flere og flere ikke accepterer psykisk mistrivsel og efterspørger mere psykologbehandling, ses også på praksisoverenskomstens område. Praksisoverenskomsten er gennem de sidste 10 år udvidet med flere nye kategorier (henvisningsårsager), hvoraf de seneste let til moderat angst og depression har mere end fordoblet økonomien i overenskomsten. Tendensen skyldes formentlig dels en afstigmatisering af psykisk sygdom, dels at psykologisk behandling er blevet meget mere fagligt anerkendt. Politikerne har som følge heraf ønsket at prioritere flere offentlige midler til psykologisk behandling på praksisoverenskomstens områder. Den nuværende regering har som målsætning, at psykisk sygdom skal sidestilles med somatisk sygdom, og derfor må det forventes, at en realisering af denne politiske målsætning kan føre til yderligere udvidelser af praksisoverenskomsten. Samtidig forlanger politikerne på netop praksisområderne i øjeblikket en mangfoldighed af reformer, som kan føre til omfattende ændringer i sektoren og for de ydere, som arbejder i feltet. Politikerne forlanger benhård økonomistyring, da det i øjeblikket er opfattelsen, at det økonomiske forbrug i sektoren har været for ustyrligt. Der ønskes tillige mere kontrol med ydelserne og mindre indflydelse til fagfolkene og til de faglige (praksis-)organisationer. Endelig rejses ved hver overenskomstfornyelse krav om effektivisering på området. Behandlerne skal med andre ord løse flere opgaver eller løse opgaverne bedre for de samme penge. Det er vurderingen, at politikernes massive fokus på økonomistyring, effektivisering og på evidensbaserede metoder samt effektmåling vil kunne føre til, at der skabes andre (formentlig billigere) behandlingstilbud til borgere, der hidtil er behandlet af selvstændige psykologer med ydernummer. Man ønsker bl.a., at flere skal behandles for de lettere psykiske lidelser i almen praksis i såkaldte shared care - ordninger, frem for at disse henvises til psykologbehandling. Visse steder behandles lette angstlidelser via internetbaserede selvhjælpsprogrammer. Mere generelt kan man måske frygte, at politikerne ikke i samme grad som hidtil vil prioritere de knappe sundhedsressourcer til behandling af lettere psykiske lidelser. Alle sundhedsområder kalder på flere ressourcer, og spørgsmålet er, hvem der vinder disse ressource- og prioriteringskampe. I al fald vil politikerne forlange effektive, fagligt veldokumenterede og ikke mindst de billigste løsninger. Arbejdsprogram SIDE 9

10 Baggrund & Analyse 4. BESKÆFTIGELSE, ARBEJDS VILKÅR OG FAGLIG UDVIKLING FOR PSYKOLOGER Tendenser muligheder og udfordringer Som fagforening for psykologer skal Dansk Psykolog Forening til enhver tid arbejde for psykologernes beskæftigelse, løn, arbejdsvilkår og faglige udvikling. I de kommende år vil der blive flere akademikere i det danske samfund, og dette gælder også psykologer. Psykologbrandet er stærkt og markant, og med afsæt i erfaringerne fra Psykologkampagnen skal vi udfordre samfundet til fuld beskæftigelse blandt psykologerne. Samtidig skal psykologerne se mulighederne for at bevæge sig ind på andre arbejdsfelter end de traditionelle. Der er forsat fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og vi har særlige muligheder i foreningen for at præge dette område. Det vil derfor være naturligt som fag at have en klar profil på dette område samt bagefter at udnytte dette til væsentlige afsæt for vores tillidsrepræsentanter i forhold til de enkelte ledere og i forhold til samarbejde med andre og større partnere. Debatten om vores fremtidige velfærdssamfund handler meget om kvalitet. Der er i disse år opmærksomhed på, at vi skal gøre det bedre for at have muligheder for at fastholde det nuværende velfærdssamfund. Som et fag, der har fokus på kvalitet, bør vi satse på en styrket indsats omkring forskning og undervisning samt efteruddannelse. Et særligt mål er at arbejde for et samlet, offentligt finansieret efter- og videreuddannelsessystem. Men samtidig skal vi udnytte muligheden for at agere som standsforening i relation til et bredt arbejdsmarked. Det kan ske ved både at levere kurser inden for de psykologiske kerneområder og ved at skabe muligheder for, at psykologerne udvider deres kompetencer inden for psykologien og andre kompetenceområder, som arbejdsmarkedet efterspørger. SIDE 10 Arbejdsprogram

11 Arbejdsprogram Vedtaget på Generalforsamlingen 23. marts 2014 Indsatsområder for Dansk Psykolog Forening TEMA 1: Fokus på effektivitet og kvalitet i velfærdssektoren De stigende udgifter til velfærdssamfundet og den økonomiske krise har betydet fokus på større effektivitet, produktivitet og kvalitet i den offentlige sektor for at få samme eller mere velfærd for færre penge. Det skaber risiko for, at psykologjob skæres væk, og det udfordrer rammerne for det faglige virke. Men det skaber også muligheder for, at psykologerne sættes i spil som garanter for kvalitet og indsatser, der virker. 1. Arbejde for dokumentation af psykologers kompetencer og effekter af psykologers arbejde på velfærdsområdet. Relevante indsatser: Pege på behov og muligheder for forsknings-, satspulje- og fondsprojekter og deltage i partnerskaber, som kan dokumentere effekten af psykologers indsats (jf. fx evaluering af kommunale psykologprojekter, Rambøll 2011), invitere til netværksdannelser mellem forskere og praktikere, formidle viden om konkrete forskningsprojekter, som er i udbud, og fungere som administrativ og strategisk sparringspartner for medlemmer, der er kvalificerede til og ønsker at påtage sig forskningsopgaver af interesse for foreningen. 2. Deltage i og påvirke kvalitetsindsatserne på sundheds- og socialområdet med fokus på kvalitet og effekt for borgerne frem for kontrol og manualisering. Relevante indsatser: Påvirke kvalitetsreformer på socialområdet, kliniske retningslinjer på sundhedsområdet, sikre bredere repræsentation af faglige selskaber i arbejds- og følgegruppe til officielle faglige retningslinjer, programmer, metodebeskrivelser mv. 3. Arbejde for en bredere forståelse af evidens som udgangspunkt for kvalitet i psykologisk behandling. Relevante indsatser: Arbejde for, at kliniske beslutninger træffes på et videnskabeligt grundlag på baggrund af en integration af den bedste forskning, kombineret med klinisk ekspertise og klientens præferencer, herunder at erklæring for evidensbaseret praksis implementeres som grundlaget for psykologisk behandling i kliniske sammenhænge. Arbejdsprogram SIDE 11

12 TEMA 2: Fokus på forebyggelse, tidlig indsats og rehabilitering Forebyggelse, tidlig indsats og rehabilitering er centrale fokusområder både inden for social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Det skaber mange muligheder for psykologerne, fordi psykologernes faglighed og kompetencer er en afgørende forudsætning for, at de rette indsatser gives til de rette målgrupper og fordi psykologerne allerede i stort omfang er til stede i de sektorer og på de institutioner, hvor forebyggelsen, den tidlige indsats og rehabiliteringen finder sted. Vedtagen indsats Social- og Sundhedsudvalget inddrages i dette arbejde. Bestyrelsen bemyndiges til i den kommende generalforsamlings periode at forsøge sig med en mere projektorienteret arbejdsform, således at Social- og Sundhedsudvalget ved behov kan suppleres med arbejdsgrupper med fokus på specifikke opgaver, og at bestyrelsen i samarbejde med udvalgets formand kan inddrage nødvendig ekstern ekspertise hertil. Dette kan evt. ske for opdelte faser i løbet af generalforsamlingsperioden, således at medlemmer af udvalget i særlig grad matcher de kompetencer, som måtte være nødvendige for løsning af de konkrete opgaver, som bestyrelsen henlægger til udvalget. Udvalget skal løbende kunne fungere også som sparringspartner til bestyrelsen og formanden omkring aktuelle socialog sundhedspolitiske problemstillinger, som vedrører psykologernes arbejdsområde og vilkår for klientgrupper, herunder ikke mindst sårbare og udsatte borgere (børn, unge, voksne, ældre). 4. Arbejde for at skabe sammenhængende indsatser, der spænder over barnets hele liv og går på tværs af skole- og socialområdet, og arbejde for at sikre tilstrækkelig inddragelse af psykologbistand i inklusionsarbejdet og i socialfaglige opgaver på det kommunale børne- og ungeområde. Relevante indsatser: Påvirke socialpolitikken og processen omkring folkeskolereformen i forhold til inklusionsdagsordenen, fx at fagpersoner på børne- og ungeområdet har let og direkte adgang til konsultation, supervision og rådgivning fra psykologer, at indsatsen over for børn med mere omfattende behov for støtte gøres til en integreret del af PPR s virke og samspil med kommunernes sociale indsatser, og at den kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivning og konsultation udvides til også at dække elever på ungdomsuddannelserne. 5. Arbejde for at fremme psykologfaglige udrednings- og behandlingstilbud på det sociale og socialpsykiatriske område i kommunerne. SIDE 12 Arbejdsprogram

13 Relevante indsatser: Påvirke relevante socialpolitiske initiativer og arbejde for at få skrevet psykologer ind i serviceloven, således at kommunerne i tidlige indsatser og den sociale indsats for familier, børn og unge med særlige behov sikrer, at der er adgang til psykologfaglige kompetencer, som kan sikre en grundig udredning, planlægge og gennemføre behandling samt evaluere virkningen af de indsatser, som iværksættes. 6. Arbejde for bedre og mere sammenhængende indsats i psykiatri og socialpsykiatri. Relevante indsatser: Påvirke psykiatrireform, arbejde for flere specialpsykologer og styrkelse af psykologers og specialpsykologers rolle og funktion i psykiatrien, arbejde for styrket samspil mellem øget specialiseret behandling og øget brugerinddragelse i sundhedssystemet. TEMA 3: Øget fokus på psykisk sundhed skaber øget behov for psykologiske ydelser Der ses i disse år en tendens til, at flere og flere ikke accepterer at leve med psykisk mistrivsel, at psykisk sygdom afstigmatiseres, og en generel stigende anerkendelse af psykologer og psykologfaget. Det viser sig i en øget efterspørgsel på psykologydelser og dermed en stigende vilje fra politikernes side til at investere i mere psykologbehandling til borgerne og det giver mulighed for at skabe endnu bedre rammer for at fremme borgernes mentale sundhed. 7. Arbejde for udvidelse af relevante behandlingstilbud. Relevante indsatser: Arbejde for udvidelse af den økonomiske ramme for sygesikringsordningen, herunder ikke mindst rammen for behandling af klienter med let til moderat angst og depression. 8. Arbejde for udvidelse af antallet af ydernumre til kvalificerede selvstændige psykologer på praksisoverenskomstens område. Relevante indsatser: Arbejde for udvidelse af økonomisk ramme og/eller henvisningsårsager med henblik på flere ydernumre. Fortsætte det gode samarbej- Arbejdsprogram SIDE 13

14 de og den tætte kontakt til Danske Regioner samt udbygge dialog og samarbejde med patientforeningerne. 9. Arbejde for en modernisering af praksisoverenskomsten. Relevante indsatser: Med afsæt i moderniseringsarbejdet og -rapporten få ændret praksisoverenskomsten på en række meget væsentlige områder, fx sikre brugbare modeller for kapacitet og økonomistyring, få implementeret mere videnskabelighed og evidens på området, få udviklet modeller for mere offentlig finansieret kompetenceudvikling og faglig opkvalificering af psykologerne på overenskomst- området og finde modeller for styrkelse af psykologernes samarbejde med andre sundhedspersoner, herunder samarbejde på tværs af sektorer. 10. Arbejde for styrket fokus på og indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Relevante indsatser: Udnytte det store fokus, som faglige organisationer, forskningsinstitutioner, virksomheder og arbejdsgiverorganisationer har på psykisk arbejdsmiljø med henblik på at indgå i partnerskaber, der bl.a. kan dokumentere effekten af psykologi i forhold til øget trivsel og forebyggelse af sygefravær, stress mv. Vedtagne indsatser: Bestyrelsen bemyndiges til i den kommende generalforsamlingsperiode at forsøge sig med en mere projektorienteret arbejdsform, således at Arbejdsmiljøudvalget ved behov kan suppleres med arbejdsgrupper med fokus på specifikke opgaver, og at bestyrelsen i samarbejde med udvalgets formand kan inddrage nødvendig ekspertise hertil. Arbejdsmiljøudvalget får et udvidet kommissorium på forsøgsbasis i den kommende generalforsamlingsperiode, således at dette omfatter samfundsdagsordner, der løbende sættes for at fremme bedre psykisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser, og som også kan medvirke til at synliggøre psykologers kompetencer på området. Forsikring og netværk Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med relevante aktører (Brancheforeningen Forsikring og Pension, Kommunernes Landsforening, eventuelle kommuner, forsikringsselskaber og netværk) arbejde for, at klienter omfattet af sundhedsordninger og -forsikringer sikres ret til frit at vælge behandling blandt alle autoriserede psykologer. Dansk Psykolog Forening skal desuden arbejde for, at klienters rettigheder og psykologers etiske principper i disse sundhedsordninger overholdes. SIDE 14 Arbejdsprogram

15 Uddannelsesforløb for ikke-autoriserede psykologer Det henstilles til Dansk Psykolog Forening, at der indledes dialog med faglige selskaber og sektioner med henblik på at undersøge mulighederne for, at der arbejdes for etablering af offentligt finansierede uddannelsesforløb til ikke-autoriserede kandidater, så de kan opnå autorisation. TEMA 4: Pres på beskæftigelse, arbejdsvilkår og faglig udvikling for psykologer Som fagforening for psykologer i Danmark skal Dansk Psykolog Forening til enhver tid arbejde for psykologernes beskæftigelse, løn, arbejdsvilkår og faglige udvikling. 11. Arbejde med at skabe flere job og funktioner til psykologer på både det private og offentlige arbejdsmarked. Relevante indsatser: Arbejde for at skabe flere lederstillinger til psykologer, gøre flere selvstændige til iværksættere og dyrke nye arbejdsområder for psykologer i den private og offentlige sektor, fx ved at danne partnerskaber med arbejdsgiver om kompetenceudviklingsbehov for psykologer. 12. Arbejde for flere lønkroner til psykologer trods økonomisk krise og trængte offentlige budgetter. Relevante indsatser: Understøtte tillidsrepræsentanter i lokale forhandlinger samt arbejde mere systematisk med nye forhandlingsmetoder. 13. Arbejde for et godt arbejdsmiljø for psykologer. Relevante indsatser: Arbejde for at konkrete psykiske arbejdsmiljøtiltag bliver en Arbejdsprogram SIDE 15

16 del af de kommende overenskomster samt arbejde for en styrkelse af tillidsrepræsentanternes rolle i forhold til de lokale ledelser. 14. Sikre videnskabelighed og kvalitet i psykologuddannelserne. Relevante indsatser: Arbejde for flere ressourcer til forskning og undervisning på universiteterne, styrke forskningsbaseret special- og videreuddannelse samt bidrage til at udvikle psykologuddannelserne, så de uddanner nye psykologer til et bredere arbejdsmarked. Vedtagen indsats: Uddannelses- og Forskningsudvalget inddrages i dette arbejde. Bestyrelsen bemyndiges til i den kommende generalforsamlingsperiode at forsøge sig med en mere projektorienteret arbejdsform, således at udpegningskredsen til udvalget fastholdes, men udpegning kan ske i opdelte faser i generalforsamlingsperioden, således at medlemmer af udvalget i særlig grad matcher de kompetencer, som måtte være nødvendige for løsning af de konkrete opgaver, som bestyrelsen henlægger til udvalget. Udvalget kan ved behov suppleres med fokus på specifikke opgaver, og bestyrelsen kan i samarbejde med udvalgets formand inddrage nødvendig ekstern ekspertise hertil. 15. Arbejde for et samlet offentligt finansieret efter- og videreuddannelsessystem for psykologer. Relevante indsatser: Indgå partnerskaber med fx kommuner om videreuddannelsesforløb inden for specialiserede velfærdsområder som ældreområdet, misbrugsområdet, socialpsykiatri og neuropsykologi. 16. Udvikle Dansk Psykolog Forenings kursusvirksomhed. Relevante indsatser: Udvikle en model for kursusvirksomheden, som bedst muligt udnytter frivillige og lønnede ressourcer, som giver mulighed for at udvikle partnerskaber med andre kursusudbydere, at udbyde flere typer kurser til psykologer, fx markedsføring og iværksætterkurser for selvstændige, og eventuelt udvikle og udbyde kurser til en bredere deltagerskare. Vedtagen indsats: Teknologiunderstøttede psykologydelser Der arbejdes for at ruste psykologer til at tilbyde teknologiunderstøttede psykologydelser, blandt andet rådgivning og terapi. I arbejdet inddrages relevant materiale, herunder retningslinjer, tidligere udviklet kursusmateriale og notater fra tidligere indsatser på området. Arbejdet kan blandt andet bestå i udvikling af kurser, SIDE 16 Arbejdsprogram

17 vejledninger om juridiske såvel som faglige forhold. Fagnævn inddrages med henblik på at undersøge muligheden for, om kurserne kan indgå i specialistuddannelserne. Frem til næste generalforsamling etableres desuden et panel, hvis opgave er at fungere som sparringspartner på spørgsmål om teknologiunderstøttede psykologydelser. Panelet vil oplagt blive konsulteret i forbindelse med pressehenvendelser samt i forbindelse med spørgsmål om, hvordan internettet og moderne teknologi spiller ind i forhold til udredning, intervention og supervision. TEMA 5: Psykologkampagnen 17. Psykologkampagnen II Psykologkampagnen fortsætter indtil næste generalforsamling denne gang med fokus på jobskabelse inden for det offentlige. De næste 10 år forventer vi en nettotilvækst i antallet af psykologer på op mod Væksten skyldes både, at der uddannes flere psykologer i disse år og at psykologerne generelt forbliver længere på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der er behov for at arbejde aktivt med jobskabelsen. Det offentlige område er også under hastig forandring. For der er pres på kommunerne, der skal kunne levere velfærdsydelser til stadig flere mennesker med de samme eller færre ressourcer. Samtidig med at der også er opgaveglidning eller nye samarbejdspartnere inden for mange af de kommunale områder. Det skal Dansk Psykolog Forening udnytte som et udgangspunkt for kommende strategiske indsatser. Hovedmål for kampagnen: Skabe grobund for nye/bredere arbejdsmarkeder til psykologer på det offentlige område. Sikre flere offentlige stillinger til psykologer. Sikre en bedre faglig platform for psykologernes arbejde i den offentlige sektor. Arbejdsprogram SIDE 17

18 Styrke dialogen i Dansk Psykolog Forening mellem foreningen centralt og de decentrale enheder. Arbejde for mere forskning i og dokumentation af psykologers kompetencer og arbejdsfelter på det offentlige område. Arbejde for at påvirke beskæftigelsesområdet med psykologfaglighed Vedtagne indsatser: Arbejdsmarkedsreformer Inden for de seneste år er der sket store omvæltninger inden for beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen som den seneste. Men også sygedagpengereformen skal nævnes som en kommende reform, der vil komme til at påvirke de menneskelige ressourcers bevægelser inden for vores område. Psykologfagligheden er påfaldende fraværende inden for området og kunne med fordel blive langt mere central, så det eksempelvis bliver lovpligtigt, at der skal sidde en psykolog med i rehabiliteringsudvalgene på lige fod med en læge. Styrkelse af gerontopsykologi Dansk Psykolog Forening arbejder på at oprette stillinger på det gerontopsykologiske område. Styrkelse af gerontopsykologi Dansk Psykolog Forening arbejder på at etablere forskning og undervisning i gerontopsykologi på universiteterne. TEMA 6: Øvrige elementer i arbejdsprogrammet Autorisationslovgivning Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at der lovgivningsmæssigt bliver stillet krav om autorisation for at kunne nedsætte sig som privatpraktiserende psykolog inden for det kliniske område. Dette arbejde skal ske i samarbejde med Selvstændige Psykologers Sektion. Økonomisk kompensation til medlemmer af Selvstændige Psykologers Sektion Tilskuddet til Selvstændige Psykologers Sektion forhøjes fra 150 til 200 kr. pr. medlem pr. år, dog minimum kr., med henblik på at sektionen af de ekstra midler selv kan beslutte, om der skal ydes økonomisk kompensation til medlemmer af sektionsstyrelsen. Selvstændige Psykologers Sektion vil herefter få 100 kr. mere pr. medlem end de resterende sektioner. Dette begrundes med, at denne sektion ikke har tilknyttet tillidsrepræsentanter og derfor ikke herfra tilføres midler til tværgående aktiviteter. Rådgivning og vejledning til medlemmer i ledelsespositioner Bestyrelsen forpligtes til i den kommende generalforsamlingsperiode at indgå i realitetsforhandlinger med relevante AC-organisationer om etablering af et samar- SIDE 18 Arbejdsprogram

19 bejde om at kunne yde rådgivning og vejledning til medlemmer i ledelsespositioner. Intern undersøgelse af aktivt medlemskab Bestyrelsen skal i den kommende generalforsamlingsperiode i samarbejde med Formandskollegiet gennemføre en undersøgelse blandt medlemmerne, der kan afdække, hvad der fremmer hhv. hæmmer interessen for rekruttering, og hvilke incitamenter der kunne have særlig motiverende betydning for opstilling til bestyrelsen. Arbejdsprogram SIDE 19

20 SIDE 20 Arbejdsprogram DANSK PSYKOLOG FORENING Stockholmsgade København Ø Tlf

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Visioner for en bedre psykiatri

Visioner for en bedre psykiatri Visioner for en bedre psykiatri Psykisk sygdom er lige så alvorlig som fysisk sygdom og holder hver dag tusindvis af mennesker hjemme fra arbejde, væk fra familie og venner og ude af samfundets fællesskaber.

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk. Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer

Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk. Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer Dansk Psykolog Forening Marts 2015 Når privatpraktiserende

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Vejledning om ANSÆTTELSE

Vejledning om ANSÆTTELSE Tidsbegrænset ansættelse i ydernummerpraksis med henblik på autorisation Vejledning om ANSÆTTELSE Denne vejledning sigter på en aftale, hvor psykologen midlertidigt ansættes af ydernummerpsykologen. Der

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats Den kommunale socialpsykiatri skal opprioriteres! Hvis vi gerne vil: At unge med sindslidelse ikke ender på førtidspension, men kommer i uddannelse og job

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Psykologkampagnens Mentorprogram

Psykologkampagnens Mentorprogram Psykologkampagnens Mentorprogram Et tilbud til den nysgerrige dimittend og erfarne kliniker. Mentorprogram til Dansk Psykolog Forenings medlemmer 20 mentorer og 20 mentees søges til mentorprogram Psykologkampagnen

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Godkendt projektbeskrivelse 2012.09.03. Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN. Projektperiode: September 2012 til april 2014.

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Godkendt projektbeskrivelse 2012.09.03. Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN. Projektperiode: September 2012 til april 2014. Godkendt projektbeskrivelse Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN PSYKOLOGKAMPAGNEN 2012.09.03 Projektperiode: September 2012 til april 2014. Projektansvarlig: Politisk ansvarlig Projektleder og administrativ

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013 Strategiske indsatsområder 2013-16 Vedtaget på kongressen, maj 2013 1 Kost, ernæring og sundhed: En hjørnesten i velfærdssamfundet Kost, ernæring og sundhed udgør nogle af velfærdssamfundets vigtigste

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU)

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU) MÅLSÆTNING FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF Tidlig opsporing i jobcentrene Ungecentret: 1) Samarbejde med Psykiatrisk Center Stolpegård om projekt Tidlig Opsporing

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Det kommunale børne- og ungeområde

Det kommunale børne- og ungeområde Det kommunale børne- og ungeområde Dansk Psykolog Forening August 2013 Det kommunale børne- og ungeområde Kommunernes opgaver på børne- og ungeområdet spænder bredt på tværs af skole-, fritids- og socialområdet,

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere