Det hele menneske. i fokus. Aldrig. har så få. hjulpet. så mange. Arbejdsprogram Arbejdsprogram SIDE 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det hele menneske. i fokus. Aldrig. har så få. hjulpet. så mange. Arbejdsprogram 2014-2016 Arbejdsprogram 2014-2016 SIDE 1"

Transkript

1 Det hele menneske Aldrig har så få hjulpet så mange GF Et levende fællesskab i fokus sundhed Mental DANSK PSYKOLOG FORENING Arbejdsprogram Arbejdsprogram SIDE 1

2 ARBEJDSPROGRAM Dansk Psykolog Forening Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

3 DANSK PSYKOLOG FORENING Arbejdsprogram

4 Samfundstendenser, muligheder & udfordringer Introduktion til arbejdsprogrammet Dansk Psykolog Forening skal skabe gode og væsentlige resultater for medlemmerne. Vi skal sætte dagsorden; vi skal have indflydelse og være kendt for at være fagligt solide, saglige og gode samarbejdspartnere. Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram skal danne rammerne for foreningens arbejde. Arbejdet skal fremme foreningens vision om at sikre fri, lige og reel adgang til psykologydelser til alle, der har brug for det, sikre medlemmerne gode løn- og arbejdsvilkår, styrke fagets udvikling og status samt sikre foreningen bedst mulig position i samfundet. På mange områder er der grund til optimisme, da der generelt i samfundet er en stor interesse for psykologernes kompetencer. Psykologien har en høj status, og de unge strømmer til studiet, befolkningen efterspørger psykologydelser og politikerne vil gerne tænke psykologer ind i deres reformer og løsninger. Men psykologydelser er også under pres. Både fordi vi stadig har finanskrise, og fordi der generelt bliver færre ressourcer til offentlig velfærd. Derfor kan en stærk position på den faglige og politiske bane ikke bare veksles til flere ressourcer til faget og høj løn. For at udvikle og styrke vores position og få succes skal vi samarbejde tæt med medlemmer, tillidsfolk, patientforeninger, andre organisationer, politikere m.fl. Det kræver en stærk og fleksibel organisation, som har en struktur og et medlemsdemokrati, der gør det muligt at udnytte de muligheder, det politiske landskab tilbyder. Derfor er det givet, at medlemmerne inddrages tæt i den faglige kvalificering af arbejdet for uden fag, ingen substans i vores strategi. Uden medlemmer, ingen forening. Hvad er arbejdsprogrammet? Arbejdsprogrammet hviler på en analyse af en række samfundstendenser, som skaber både udfordringer og muligheder for Dansk Psykolog Forening i de kommende år, og som er beskrevet indledningsvist. SIDE 4 Arbejdsprogram

5 På baggrund af disse udfordringer og muligheder er formuleret 16 politiske indsatsområder, med hver en række eksempler på konkrete, relevante indsatser, der kan realisere nogle af de mål, der ligger i indsatsområderne. Arbejdsprogrammet har dermed på flere punkter skiftet form i forhold til tidligere, og den væsentligste konsekvens er, at arbejdsprogrammet opregner de politiske indsatsområder, ikke de konkrete aktiviteter og opgaver. Det er også de politiske indsatsområder og opnåede resultater, som bestyrelsen vil stå på mål for efterfølgende. De eksempler på konkrete indsatser, som er nævnt under indsatsområderne, er vigtige markører for, hvad det konkret er relevant at gøre for at indfri nogle af målene. Men det er samtidig en vigtig pointe, at arbejdsprogrammet åbner muligheder for at justere kurs og udnytte aktuelle politiske handlemuligheder mere dynamisk og målrettet, end hvis konkrete opgaver er stemt ind i arbejdsprogrammet af generalforsamlingen. De bedste resultater opnås i samarbejde med foreningens decentrale enheder og de rette eksperter. Det er givet, at arbejdet med indsatsområderne løftes i samarbejde med de medlemsgrupper/decentrale enheder, som er interessenter på området. Derfor er specifikke interessenter ikke nævnt i arbejdsprogrammet under de enkelte temaer og indsatser for hver gang må vi sikre, at vi bemander opgaverne med de rigtige kompetencer, den rigtige ekspertviden og de relevante politiske aktører i medlemsskaren. Således afspejler arbejdsprogrammet den arbejdsform, som bestyrelsen ønsker at fremme, hvor opgaverne løses mere målrettet og med mulighed for at tilpasse arbejdet efter et politisk landskab i forandring. Arbejdsprogrammet skal derfor ses i sammenhæng med tankerne i foreningsreformen om mere projektorganiserede arbejdsformer. Arbejdsprogram SIDE 5

6 Baggrund & Analyse 1. FOKUS PÅ EFFEKTIVITET OG KVALITET I VELFÆRDSSEKTOREN Tendenser muligheder og udfordringer De stigende udgifter til velfærdssamfundet og den økonomiske krise har betydet, 1. Fokus at det offentlige på effektivitet er blevet pålagt og stram kvalitet økonomisk i velfærdssektoren styring. Det betyder til en vis grad nedskæringer i den offentlige velfærd. Men først og fremmest betyder det et udpræget fokus på større effektivitet og produktivitet for at få samme eller mere velfærd for færre penge. I juni 2013 udkom regeringens Produktivitetskommission med anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan blive mere produktiv, kommunerne har anlagt loft på serviceydelser og skabt rammer for øget udgiftsstyring særligt på det specialiserede socialområde, og på sundhedsområdet er regeringens Incitamentsudvalg i maj 2013 udkommet med en rapport, der anviser, hvordan pengene på sundhedsområdet kan bruges mere effektivt. Bestræbelserne på at få mere velfærd for færre penge har samtidig betydet et øget fokus på kvalitet så indsatserne virker og ikke trækker ud i langstrakte forløb, som både har store menneskelige og økonomiske konsekvenser. På sundhedsområdet er Sundhedsstyrelsen i færd med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer, som sammen med akkrediteringsmodellen skal løfte kvaliteten i sundhedsvæsnet. Afrapporteringen fra regeringens psykiatriudvalg indeholder klare anbefalinger til en styrkelse af kvaliteten på det psykiatriske område, og på socialområdet barsler socialministeren med en kvalitetsreform, der skal skabe rammer for en øget dokumentation og et kvalitetsløft på det sociale område. Øget effektivisering og mere kvalitet har til formål at skabe bedre velfærd, men udviklingen finder sted i slipstrømmen af New Public Management-bølgen, som har været kritiseret for at skabe bureaukrati og kontrol. Der er risiko for, at de nye effektiviserings- og kvalitetsreformer fastholder et styringsparadigme fra New Public Management, som skal dokumentere ressourceforbrug og manualisere behandlingsindsatser, frem for at understøtte effekter med afsæt i borgerens lidelse og behov med fokus på kvalitet. Den økonomiske situation skaber risiko for, at velfærdsydelser og herunder psykologfunktioner og -arbejdspladser skæres væk. Men samtidig skaber det store fokus på effektivitet og kvalitet muligheder for, at psykologer i endnu højere grad kan gøre sig gældende som garanter for kvalitet og indsatser, der virker. Det er afgørende, at psykologerne bliver bedre til at dokumentere effekten af den behandling, der ydes for at skabe grundlag for at fastholde og udvikle psykologernes arbejdsfelter i den offentlige sektor. SIDE 6 Arbejdsprogram

7 Baggrund & Analyse 2. FOKUS PÅ FOREBYGGELSE, TIDLIG INDSATS OG REHABILITERING Tendenser muligheder og udfordringer Forebyggelse, tidlig indsats og rehabilitering er centrale fokusområder både inden for social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. I den forebyggelse, som finder sted i daginstitutioner, folkeskolen, beskæftigelsesindsats, sundhedspleje, almen praksis mv. er der fokus på at styrke adgangen til fagpersoner eller tilbud, som kan forebygge, at problemer udvikler sig og marginaliserer den ramte. Inklusionsdagsordenen på folkeskoleområdet, de nye beskæftigelsesreformer, som lægger op til, at der skal arbejdes med de sociale og psykiske problemstillinger, som begrænser adgangen til arbejdsmarkedet, shared care, hvor moderat depression og angst behandles i privat lægepraksis er alle eksempler på områder, hvor der udtrykkes ønske om at arbejde med en forebyggende indsats. I den mere specialiserede indsats, som finder sted bl.a. i psykiatrien og på socialområdet, søger man tidligt at identificere problemer og iværksætte en tidlig indsats for at undgå, at problemerne forværres. Udgifterne til forebyggende foranstaltninger i kommunerne er i de seneste år steget på bekostning af udgifterne til anbringelser, og Kommunernes Landsforening fremlagde i foråret 2013 udspillet Invester før det sker. Social- og Sundhedsministeriet fremlægger i fællesskab en national forebyggelsesstrategi i efteråret 2013, hvor regeringens Psykiatriudvalg også kommer med en række anbefalinger til en styrkelse af psykiatriområdet med sigte på bedre behandling og sammenhæng i indsatsen inden for og imellem kommuner og regioner. Recovery er et nyere begreb, der er kommet til i indsatsen med udsatte og psykisk sårbare. Centrale begreber, når man arbejder med recovery er bl.a. håb og empowerment. Behandleren skal tro på bedring hos patienten og derigennem indgyde håb hos patienten om bedring, og behandlingen skal tilrettelægges med fokus på styrkelse af patientens ressourcer og mestringskapacitet med sigte på højere grad af kontrol over eget liv. Rehabiliteringindsatsen finder i høj grad sted i forhold til psykisk syge, misbrugere, handicappede m.fl., som har været i behandling i psykiatrien eller på hospital, og som skal rehabiliteres via en kommunal indsats. Både forebyggelsesdagsordenen og det store fokus på tidlig indsats og rehabilitering skaber mange muligheder for psykologerne, fordi psykologernes faglighed og kompetencer er en afgørende forudsætning for, at de rette indsatser gives til de Arbejdsprogram SIDE 7

8 rette målgrupper og fordi psykologerne allerede i stort omfang er til stede i de sektorer og på de institutioner, hvor forebyggelsen, den tidlige indsats og rehabiliteringen finder sted. Men mulighederne kan kun udnyttes, hvis psykologerne formår at udfylde de behov, der opstår med udviklingen af nye og flere sammenhængende, forebyggende, tidlige og rehabiliterende indsatser. Både på skoleområdet, socialområdet og i psykiatrien byder andre (og i nogle tilfælde billigere) faggrupper sig til: skolelærere, socialrådgivere, socialpædagoger, sygeplejersker m.fl. Derfor er det nødvendigt, at psykologerne i langt højere grad dokumenterer og synliggør kompetencer og effekter og ser sig selv i tværfaglige sammenhænge for på den måde at blive en væsentlig del af indsatserne. I PPR byder lærerne i højere grad ind på inklusionsopgaven og nærer et ønske om at styrke PPR s tilknytning til skoleområdet. I socialpsykiatrien er de rehabiliterende indsatser udfordret af afspecialisering og manglende sammenhæng det skaber behov for psykologernes specialiserede kompetencer og tilstedeværelse i både den regionale psykiatri og den kommunale socialpsykiatri. Men udviklingen hen imod et sammenhængende sundhedsvæsen er begrænset af uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer og faglige tovtrækkerier. SIDE 8 Arbejdsprogram

9 Baggrund & Analyse 3. FOKUS PÅ PSYKISK SUNDHED SKABER BEHOV FOR FLERE PSYKOLOGER Tendenser muligheder og udfordringer Tendensen til, at flere og flere ikke accepterer psykisk mistrivsel og efterspørger mere psykologbehandling, ses også på praksisoverenskomstens område. Praksisoverenskomsten er gennem de sidste 10 år udvidet med flere nye kategorier (henvisningsårsager), hvoraf de seneste let til moderat angst og depression har mere end fordoblet økonomien i overenskomsten. Tendensen skyldes formentlig dels en afstigmatisering af psykisk sygdom, dels at psykologisk behandling er blevet meget mere fagligt anerkendt. Politikerne har som følge heraf ønsket at prioritere flere offentlige midler til psykologisk behandling på praksisoverenskomstens områder. Den nuværende regering har som målsætning, at psykisk sygdom skal sidestilles med somatisk sygdom, og derfor må det forventes, at en realisering af denne politiske målsætning kan føre til yderligere udvidelser af praksisoverenskomsten. Samtidig forlanger politikerne på netop praksisområderne i øjeblikket en mangfoldighed af reformer, som kan føre til omfattende ændringer i sektoren og for de ydere, som arbejder i feltet. Politikerne forlanger benhård økonomistyring, da det i øjeblikket er opfattelsen, at det økonomiske forbrug i sektoren har været for ustyrligt. Der ønskes tillige mere kontrol med ydelserne og mindre indflydelse til fagfolkene og til de faglige (praksis-)organisationer. Endelig rejses ved hver overenskomstfornyelse krav om effektivisering på området. Behandlerne skal med andre ord løse flere opgaver eller løse opgaverne bedre for de samme penge. Det er vurderingen, at politikernes massive fokus på økonomistyring, effektivisering og på evidensbaserede metoder samt effektmåling vil kunne føre til, at der skabes andre (formentlig billigere) behandlingstilbud til borgere, der hidtil er behandlet af selvstændige psykologer med ydernummer. Man ønsker bl.a., at flere skal behandles for de lettere psykiske lidelser i almen praksis i såkaldte shared care - ordninger, frem for at disse henvises til psykologbehandling. Visse steder behandles lette angstlidelser via internetbaserede selvhjælpsprogrammer. Mere generelt kan man måske frygte, at politikerne ikke i samme grad som hidtil vil prioritere de knappe sundhedsressourcer til behandling af lettere psykiske lidelser. Alle sundhedsområder kalder på flere ressourcer, og spørgsmålet er, hvem der vinder disse ressource- og prioriteringskampe. I al fald vil politikerne forlange effektive, fagligt veldokumenterede og ikke mindst de billigste løsninger. Arbejdsprogram SIDE 9

10 Baggrund & Analyse 4. BESKÆFTIGELSE, ARBEJDS VILKÅR OG FAGLIG UDVIKLING FOR PSYKOLOGER Tendenser muligheder og udfordringer Som fagforening for psykologer skal Dansk Psykolog Forening til enhver tid arbejde for psykologernes beskæftigelse, løn, arbejdsvilkår og faglige udvikling. I de kommende år vil der blive flere akademikere i det danske samfund, og dette gælder også psykologer. Psykologbrandet er stærkt og markant, og med afsæt i erfaringerne fra Psykologkampagnen skal vi udfordre samfundet til fuld beskæftigelse blandt psykologerne. Samtidig skal psykologerne se mulighederne for at bevæge sig ind på andre arbejdsfelter end de traditionelle. Der er forsat fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og vi har særlige muligheder i foreningen for at præge dette område. Det vil derfor være naturligt som fag at have en klar profil på dette område samt bagefter at udnytte dette til væsentlige afsæt for vores tillidsrepræsentanter i forhold til de enkelte ledere og i forhold til samarbejde med andre og større partnere. Debatten om vores fremtidige velfærdssamfund handler meget om kvalitet. Der er i disse år opmærksomhed på, at vi skal gøre det bedre for at have muligheder for at fastholde det nuværende velfærdssamfund. Som et fag, der har fokus på kvalitet, bør vi satse på en styrket indsats omkring forskning og undervisning samt efteruddannelse. Et særligt mål er at arbejde for et samlet, offentligt finansieret efter- og videreuddannelsessystem. Men samtidig skal vi udnytte muligheden for at agere som standsforening i relation til et bredt arbejdsmarked. Det kan ske ved både at levere kurser inden for de psykologiske kerneområder og ved at skabe muligheder for, at psykologerne udvider deres kompetencer inden for psykologien og andre kompetenceområder, som arbejdsmarkedet efterspørger. SIDE 10 Arbejdsprogram

11 Arbejdsprogram Vedtaget på Generalforsamlingen 23. marts 2014 Indsatsområder for Dansk Psykolog Forening TEMA 1: Fokus på effektivitet og kvalitet i velfærdssektoren De stigende udgifter til velfærdssamfundet og den økonomiske krise har betydet fokus på større effektivitet, produktivitet og kvalitet i den offentlige sektor for at få samme eller mere velfærd for færre penge. Det skaber risiko for, at psykologjob skæres væk, og det udfordrer rammerne for det faglige virke. Men det skaber også muligheder for, at psykologerne sættes i spil som garanter for kvalitet og indsatser, der virker. 1. Arbejde for dokumentation af psykologers kompetencer og effekter af psykologers arbejde på velfærdsområdet. Relevante indsatser: Pege på behov og muligheder for forsknings-, satspulje- og fondsprojekter og deltage i partnerskaber, som kan dokumentere effekten af psykologers indsats (jf. fx evaluering af kommunale psykologprojekter, Rambøll 2011), invitere til netværksdannelser mellem forskere og praktikere, formidle viden om konkrete forskningsprojekter, som er i udbud, og fungere som administrativ og strategisk sparringspartner for medlemmer, der er kvalificerede til og ønsker at påtage sig forskningsopgaver af interesse for foreningen. 2. Deltage i og påvirke kvalitetsindsatserne på sundheds- og socialområdet med fokus på kvalitet og effekt for borgerne frem for kontrol og manualisering. Relevante indsatser: Påvirke kvalitetsreformer på socialområdet, kliniske retningslinjer på sundhedsområdet, sikre bredere repræsentation af faglige selskaber i arbejds- og følgegruppe til officielle faglige retningslinjer, programmer, metodebeskrivelser mv. 3. Arbejde for en bredere forståelse af evidens som udgangspunkt for kvalitet i psykologisk behandling. Relevante indsatser: Arbejde for, at kliniske beslutninger træffes på et videnskabeligt grundlag på baggrund af en integration af den bedste forskning, kombineret med klinisk ekspertise og klientens præferencer, herunder at erklæring for evidensbaseret praksis implementeres som grundlaget for psykologisk behandling i kliniske sammenhænge. Arbejdsprogram SIDE 11

12 TEMA 2: Fokus på forebyggelse, tidlig indsats og rehabilitering Forebyggelse, tidlig indsats og rehabilitering er centrale fokusområder både inden for social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Det skaber mange muligheder for psykologerne, fordi psykologernes faglighed og kompetencer er en afgørende forudsætning for, at de rette indsatser gives til de rette målgrupper og fordi psykologerne allerede i stort omfang er til stede i de sektorer og på de institutioner, hvor forebyggelsen, den tidlige indsats og rehabiliteringen finder sted. Vedtagen indsats Social- og Sundhedsudvalget inddrages i dette arbejde. Bestyrelsen bemyndiges til i den kommende generalforsamlings periode at forsøge sig med en mere projektorienteret arbejdsform, således at Social- og Sundhedsudvalget ved behov kan suppleres med arbejdsgrupper med fokus på specifikke opgaver, og at bestyrelsen i samarbejde med udvalgets formand kan inddrage nødvendig ekstern ekspertise hertil. Dette kan evt. ske for opdelte faser i løbet af generalforsamlingsperioden, således at medlemmer af udvalget i særlig grad matcher de kompetencer, som måtte være nødvendige for løsning af de konkrete opgaver, som bestyrelsen henlægger til udvalget. Udvalget skal løbende kunne fungere også som sparringspartner til bestyrelsen og formanden omkring aktuelle socialog sundhedspolitiske problemstillinger, som vedrører psykologernes arbejdsområde og vilkår for klientgrupper, herunder ikke mindst sårbare og udsatte borgere (børn, unge, voksne, ældre). 4. Arbejde for at skabe sammenhængende indsatser, der spænder over barnets hele liv og går på tværs af skole- og socialområdet, og arbejde for at sikre tilstrækkelig inddragelse af psykologbistand i inklusionsarbejdet og i socialfaglige opgaver på det kommunale børne- og ungeområde. Relevante indsatser: Påvirke socialpolitikken og processen omkring folkeskolereformen i forhold til inklusionsdagsordenen, fx at fagpersoner på børne- og ungeområdet har let og direkte adgang til konsultation, supervision og rådgivning fra psykologer, at indsatsen over for børn med mere omfattende behov for støtte gøres til en integreret del af PPR s virke og samspil med kommunernes sociale indsatser, og at den kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivning og konsultation udvides til også at dække elever på ungdomsuddannelserne. 5. Arbejde for at fremme psykologfaglige udrednings- og behandlingstilbud på det sociale og socialpsykiatriske område i kommunerne. SIDE 12 Arbejdsprogram

13 Relevante indsatser: Påvirke relevante socialpolitiske initiativer og arbejde for at få skrevet psykologer ind i serviceloven, således at kommunerne i tidlige indsatser og den sociale indsats for familier, børn og unge med særlige behov sikrer, at der er adgang til psykologfaglige kompetencer, som kan sikre en grundig udredning, planlægge og gennemføre behandling samt evaluere virkningen af de indsatser, som iværksættes. 6. Arbejde for bedre og mere sammenhængende indsats i psykiatri og socialpsykiatri. Relevante indsatser: Påvirke psykiatrireform, arbejde for flere specialpsykologer og styrkelse af psykologers og specialpsykologers rolle og funktion i psykiatrien, arbejde for styrket samspil mellem øget specialiseret behandling og øget brugerinddragelse i sundhedssystemet. TEMA 3: Øget fokus på psykisk sundhed skaber øget behov for psykologiske ydelser Der ses i disse år en tendens til, at flere og flere ikke accepterer at leve med psykisk mistrivsel, at psykisk sygdom afstigmatiseres, og en generel stigende anerkendelse af psykologer og psykologfaget. Det viser sig i en øget efterspørgsel på psykologydelser og dermed en stigende vilje fra politikernes side til at investere i mere psykologbehandling til borgerne og det giver mulighed for at skabe endnu bedre rammer for at fremme borgernes mentale sundhed. 7. Arbejde for udvidelse af relevante behandlingstilbud. Relevante indsatser: Arbejde for udvidelse af den økonomiske ramme for sygesikringsordningen, herunder ikke mindst rammen for behandling af klienter med let til moderat angst og depression. 8. Arbejde for udvidelse af antallet af ydernumre til kvalificerede selvstændige psykologer på praksisoverenskomstens område. Relevante indsatser: Arbejde for udvidelse af økonomisk ramme og/eller henvisningsårsager med henblik på flere ydernumre. Fortsætte det gode samarbej- Arbejdsprogram SIDE 13

14 de og den tætte kontakt til Danske Regioner samt udbygge dialog og samarbejde med patientforeningerne. 9. Arbejde for en modernisering af praksisoverenskomsten. Relevante indsatser: Med afsæt i moderniseringsarbejdet og -rapporten få ændret praksisoverenskomsten på en række meget væsentlige områder, fx sikre brugbare modeller for kapacitet og økonomistyring, få implementeret mere videnskabelighed og evidens på området, få udviklet modeller for mere offentlig finansieret kompetenceudvikling og faglig opkvalificering af psykologerne på overenskomst- området og finde modeller for styrkelse af psykologernes samarbejde med andre sundhedspersoner, herunder samarbejde på tværs af sektorer. 10. Arbejde for styrket fokus på og indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Relevante indsatser: Udnytte det store fokus, som faglige organisationer, forskningsinstitutioner, virksomheder og arbejdsgiverorganisationer har på psykisk arbejdsmiljø med henblik på at indgå i partnerskaber, der bl.a. kan dokumentere effekten af psykologi i forhold til øget trivsel og forebyggelse af sygefravær, stress mv. Vedtagne indsatser: Bestyrelsen bemyndiges til i den kommende generalforsamlingsperiode at forsøge sig med en mere projektorienteret arbejdsform, således at Arbejdsmiljøudvalget ved behov kan suppleres med arbejdsgrupper med fokus på specifikke opgaver, og at bestyrelsen i samarbejde med udvalgets formand kan inddrage nødvendig ekspertise hertil. Arbejdsmiljøudvalget får et udvidet kommissorium på forsøgsbasis i den kommende generalforsamlingsperiode, således at dette omfatter samfundsdagsordner, der løbende sættes for at fremme bedre psykisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser, og som også kan medvirke til at synliggøre psykologers kompetencer på området. Forsikring og netværk Dansk Psykolog Forening skal i samarbejde med relevante aktører (Brancheforeningen Forsikring og Pension, Kommunernes Landsforening, eventuelle kommuner, forsikringsselskaber og netværk) arbejde for, at klienter omfattet af sundhedsordninger og -forsikringer sikres ret til frit at vælge behandling blandt alle autoriserede psykologer. Dansk Psykolog Forening skal desuden arbejde for, at klienters rettigheder og psykologers etiske principper i disse sundhedsordninger overholdes. SIDE 14 Arbejdsprogram

15 Uddannelsesforløb for ikke-autoriserede psykologer Det henstilles til Dansk Psykolog Forening, at der indledes dialog med faglige selskaber og sektioner med henblik på at undersøge mulighederne for, at der arbejdes for etablering af offentligt finansierede uddannelsesforløb til ikke-autoriserede kandidater, så de kan opnå autorisation. TEMA 4: Pres på beskæftigelse, arbejdsvilkår og faglig udvikling for psykologer Som fagforening for psykologer i Danmark skal Dansk Psykolog Forening til enhver tid arbejde for psykologernes beskæftigelse, løn, arbejdsvilkår og faglige udvikling. 11. Arbejde med at skabe flere job og funktioner til psykologer på både det private og offentlige arbejdsmarked. Relevante indsatser: Arbejde for at skabe flere lederstillinger til psykologer, gøre flere selvstændige til iværksættere og dyrke nye arbejdsområder for psykologer i den private og offentlige sektor, fx ved at danne partnerskaber med arbejdsgiver om kompetenceudviklingsbehov for psykologer. 12. Arbejde for flere lønkroner til psykologer trods økonomisk krise og trængte offentlige budgetter. Relevante indsatser: Understøtte tillidsrepræsentanter i lokale forhandlinger samt arbejde mere systematisk med nye forhandlingsmetoder. 13. Arbejde for et godt arbejdsmiljø for psykologer. Relevante indsatser: Arbejde for at konkrete psykiske arbejdsmiljøtiltag bliver en Arbejdsprogram SIDE 15

16 del af de kommende overenskomster samt arbejde for en styrkelse af tillidsrepræsentanternes rolle i forhold til de lokale ledelser. 14. Sikre videnskabelighed og kvalitet i psykologuddannelserne. Relevante indsatser: Arbejde for flere ressourcer til forskning og undervisning på universiteterne, styrke forskningsbaseret special- og videreuddannelse samt bidrage til at udvikle psykologuddannelserne, så de uddanner nye psykologer til et bredere arbejdsmarked. Vedtagen indsats: Uddannelses- og Forskningsudvalget inddrages i dette arbejde. Bestyrelsen bemyndiges til i den kommende generalforsamlingsperiode at forsøge sig med en mere projektorienteret arbejdsform, således at udpegningskredsen til udvalget fastholdes, men udpegning kan ske i opdelte faser i generalforsamlingsperioden, således at medlemmer af udvalget i særlig grad matcher de kompetencer, som måtte være nødvendige for løsning af de konkrete opgaver, som bestyrelsen henlægger til udvalget. Udvalget kan ved behov suppleres med fokus på specifikke opgaver, og bestyrelsen kan i samarbejde med udvalgets formand inddrage nødvendig ekstern ekspertise hertil. 15. Arbejde for et samlet offentligt finansieret efter- og videreuddannelsessystem for psykologer. Relevante indsatser: Indgå partnerskaber med fx kommuner om videreuddannelsesforløb inden for specialiserede velfærdsområder som ældreområdet, misbrugsområdet, socialpsykiatri og neuropsykologi. 16. Udvikle Dansk Psykolog Forenings kursusvirksomhed. Relevante indsatser: Udvikle en model for kursusvirksomheden, som bedst muligt udnytter frivillige og lønnede ressourcer, som giver mulighed for at udvikle partnerskaber med andre kursusudbydere, at udbyde flere typer kurser til psykologer, fx markedsføring og iværksætterkurser for selvstændige, og eventuelt udvikle og udbyde kurser til en bredere deltagerskare. Vedtagen indsats: Teknologiunderstøttede psykologydelser Der arbejdes for at ruste psykologer til at tilbyde teknologiunderstøttede psykologydelser, blandt andet rådgivning og terapi. I arbejdet inddrages relevant materiale, herunder retningslinjer, tidligere udviklet kursusmateriale og notater fra tidligere indsatser på området. Arbejdet kan blandt andet bestå i udvikling af kurser, SIDE 16 Arbejdsprogram

17 vejledninger om juridiske såvel som faglige forhold. Fagnævn inddrages med henblik på at undersøge muligheden for, om kurserne kan indgå i specialistuddannelserne. Frem til næste generalforsamling etableres desuden et panel, hvis opgave er at fungere som sparringspartner på spørgsmål om teknologiunderstøttede psykologydelser. Panelet vil oplagt blive konsulteret i forbindelse med pressehenvendelser samt i forbindelse med spørgsmål om, hvordan internettet og moderne teknologi spiller ind i forhold til udredning, intervention og supervision. TEMA 5: Psykologkampagnen 17. Psykologkampagnen II Psykologkampagnen fortsætter indtil næste generalforsamling denne gang med fokus på jobskabelse inden for det offentlige. De næste 10 år forventer vi en nettotilvækst i antallet af psykologer på op mod Væksten skyldes både, at der uddannes flere psykologer i disse år og at psykologerne generelt forbliver længere på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der er behov for at arbejde aktivt med jobskabelsen. Det offentlige område er også under hastig forandring. For der er pres på kommunerne, der skal kunne levere velfærdsydelser til stadig flere mennesker med de samme eller færre ressourcer. Samtidig med at der også er opgaveglidning eller nye samarbejdspartnere inden for mange af de kommunale områder. Det skal Dansk Psykolog Forening udnytte som et udgangspunkt for kommende strategiske indsatser. Hovedmål for kampagnen: Skabe grobund for nye/bredere arbejdsmarkeder til psykologer på det offentlige område. Sikre flere offentlige stillinger til psykologer. Sikre en bedre faglig platform for psykologernes arbejde i den offentlige sektor. Arbejdsprogram SIDE 17

18 Styrke dialogen i Dansk Psykolog Forening mellem foreningen centralt og de decentrale enheder. Arbejde for mere forskning i og dokumentation af psykologers kompetencer og arbejdsfelter på det offentlige område. Arbejde for at påvirke beskæftigelsesområdet med psykologfaglighed Vedtagne indsatser: Arbejdsmarkedsreformer Inden for de seneste år er der sket store omvæltninger inden for beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen som den seneste. Men også sygedagpengereformen skal nævnes som en kommende reform, der vil komme til at påvirke de menneskelige ressourcers bevægelser inden for vores område. Psykologfagligheden er påfaldende fraværende inden for området og kunne med fordel blive langt mere central, så det eksempelvis bliver lovpligtigt, at der skal sidde en psykolog med i rehabiliteringsudvalgene på lige fod med en læge. Styrkelse af gerontopsykologi Dansk Psykolog Forening arbejder på at oprette stillinger på det gerontopsykologiske område. Styrkelse af gerontopsykologi Dansk Psykolog Forening arbejder på at etablere forskning og undervisning i gerontopsykologi på universiteterne. TEMA 6: Øvrige elementer i arbejdsprogrammet Autorisationslovgivning Dansk Psykolog Forening skal arbejde for, at der lovgivningsmæssigt bliver stillet krav om autorisation for at kunne nedsætte sig som privatpraktiserende psykolog inden for det kliniske område. Dette arbejde skal ske i samarbejde med Selvstændige Psykologers Sektion. Økonomisk kompensation til medlemmer af Selvstændige Psykologers Sektion Tilskuddet til Selvstændige Psykologers Sektion forhøjes fra 150 til 200 kr. pr. medlem pr. år, dog minimum kr., med henblik på at sektionen af de ekstra midler selv kan beslutte, om der skal ydes økonomisk kompensation til medlemmer af sektionsstyrelsen. Selvstændige Psykologers Sektion vil herefter få 100 kr. mere pr. medlem end de resterende sektioner. Dette begrundes med, at denne sektion ikke har tilknyttet tillidsrepræsentanter og derfor ikke herfra tilføres midler til tværgående aktiviteter. Rådgivning og vejledning til medlemmer i ledelsespositioner Bestyrelsen forpligtes til i den kommende generalforsamlingsperiode at indgå i realitetsforhandlinger med relevante AC-organisationer om etablering af et samar- SIDE 18 Arbejdsprogram

19 bejde om at kunne yde rådgivning og vejledning til medlemmer i ledelsespositioner. Intern undersøgelse af aktivt medlemskab Bestyrelsen skal i den kommende generalforsamlingsperiode i samarbejde med Formandskollegiet gennemføre en undersøgelse blandt medlemmerne, der kan afdække, hvad der fremmer hhv. hæmmer interessen for rekruttering, og hvilke incitamenter der kunne have særlig motiverende betydning for opstilling til bestyrelsen. Arbejdsprogram SIDE 19

20 SIDE 20 Arbejdsprogram DANSK PSYKOLOG FORENING Stockholmsgade København Ø Tlf

Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram 2014-2016 16 indsatsområder for Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram 2014-2016 16 indsatsområder for Dansk Psykolog Forening Det vedtagne arbejdsprogram gengives i det følgende: Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram 2014-2016 16 indsatsområder for Dansk Psykolog Forening > TENDENS 1: Fokus på effektivitet og kvalitet i velfærdssektoren

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

Visioner for en bedre psykiatri

Visioner for en bedre psykiatri Visioner for en bedre psykiatri Psykisk sygdom er lige så alvorlig som fysisk sygdom og holder hver dag tusindvis af mennesker hjemme fra arbejde, væk fra familie og venner og ude af samfundets fællesskaber.

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Social- og Sundhedsforvaltningen. Virksomhedsplan 2015

Social- og Sundhedsforvaltningen. Virksomhedsplan 2015 Social- og Sundhedsforvaltningen Virksomhedsplan 2015 INDHOLD Forord 3 Indsatsområder 5 Direktionens indsatsområder 5 Social- og Sundhedsforvaltningens indsatsområder 6 2 FORORD Social- og Sundhedsområdets

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Nu er tiden kommet til at sætte fælles retning for centrets samlede enheder. Center for Indsatser til

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg

Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Til Regionsrådet d. 11. juli 2013 ved regionsrådsformand Bent Hansen Regionshuset Viborg Skottenborg 26 8800 Viborg Medarbejdernes kommentarer ved RMU til budget 2014 i Region Midtjylland Med udkastet

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Nye tendenser i psykiatrien

Nye tendenser i psykiatrien Nye tendenser i psykiatrien - fra en kommunal vinkel Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune 1 Indhold Udfordringer og tendenser Lokale udfordringer Særligt i forhold til samarbejdet i Psykiatriens

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

Vold mod socialrådgivere i Danmark

Vold mod socialrådgivere i Danmark Vold mod socialrådgivere i Danmark Socialrådgivere tal om vold 21 procent oplever trusler om vold 7 procent oplever at blive hængt ud offentligt 2 procent oplever fysisk vold 3 drab på socialrådgivere

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Vejen mod en bedre psykiatri

Vejen mod en bedre psykiatri Vejen mod en bedre psykiatri Mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Udviklingsplan på psykologområdet.

Udviklingsplan på psykologområdet. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 10/3062 Dato: 8. februar 2010 Udarbejdet af: Jørgen Marinus Madsen E-mail: Joergen.Marinus.Madsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631393

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

2. behandling af budget 2013 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet 26. september 2012

2. behandling af budget 2013 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet 26. september 2012 2. behandling af budget 2013 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet 26. september 2012 Indledning Jeg vil gerne indlede 2. behandlingen af budget 2013 med at kvittere for den brede politiske opbakning.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere