Målepunkter vedr. oto-rhino-laryngologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Transkript

1 Målepunkter vedr. oto-rhino-laryngologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Krav til udstyr 1.1. Apparatur på behandlingsstedet Det blev undersøgt, om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur, der som minimum skal omfatte tungespatel, næsespekulum, fungerende otomikroskop, pandelampe og en optik (som minimum et fiberlaryngoskop). Fund og kommentarer: Opfyldt: Det nødvendige apparatur fandtes på behandlingsstedet. Ikke opfyldt: Der var mangler i et eller flere apparater, eller de fandtes ikke på behandlingsstedet. Ikke relevant: Det fremgår tydeligt af informationen til patienterne inden undersøgelse/behandling, at behandlingsstedet aldrig tilbyder akutte undersøgelser eller operative indgreb, men udelukkende ikke invasive undersøgelser som vurdering mhp. høreapparat Tracheotomi-beredskab Det blev undersøgt, om der var adgang til relevant udstyr til nød-tracheotomi på behandlingsstedet. Udstyret omfatter som minimum en skalpel, en lyskilde (fx en pandelampe), et sug og et rør/device af en art, som kan holde tracheotomien åben. Udstyret behøver ikke at ligge som et færdigpakket sæt, men skal kunne findes og samles hurtigt (fx ved at skalpel og rør/device opbevares sammen i en kapsel). Fund og kommentarer: Opfyldt: Der var hurtig adgang til relevant udstyr til nød-tracheotomi. Ikke opfyldt: Der var ikke adgang til relevant udstyr til nød-tracheotomi, eller der var mangler i udstyret, eller det ville tage lang tid at fremfinde og samle udstyret. Ikke relevant: Det fremgår tydeligt af informationen til patienterne inden undersøgelse/behandling, at behandlingsstedet aldrig tilbyder akutte undersøgelser eller operative indgreb, men udelukkende ikke invasive undersøgelser som vurdering mhp. høreapparat. 1 S i d e

2 1.3. Udstyr til bagre tamponade Der blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af relevant udstyr, så der på behandlingsstedet kan anlægges en bagre næse-tamponade i tilfælde af alvorlig næseblødning. Udstyr til bagre næse-tamponade kan omfatte forskellige instrumenter og udstyr, fx færdigpakkede anordninger med specialfremstillede næse-balloner, suppleret med gazeanordninger og Foley katetre. Funktionsklart sug såvel blødt som stift skal tillige være til rådighed. Almindelig gaze eller vat er ikke tilstrækkeligt. Fund og kommentarer: Opfyldt: Der blev fremvist relevant udstyr til bagre tamponade. Ikke opfyldt: Der fandtes ikke udstyr til bagre tamponade, eller der var mangler i udstyret. Ikke relevant: Det fremgår tydeligt af informationen til patienterne inden undersøgelse/behandling, at behandlingsstedet aldrig tilbyder akutte undersøgelser eller operative indgreb, men udelukkende ikke invasive undersøgelser som vurdering mhp. høreapparat. 2. Cancer i øre-næse-hals-området 2.1. Hurtig udredning ved mistanke om cancer Det blev undersøgt, om patienter fik tilbudt hurtig udredning ved mistanke om cancer i øre-næse-hals-området. Patienten skal tilbydes en konsultation senest en hverdag efter, at den praktiserende læge, tandlæge eller patienten direkte har kontaktet behandlingsstedet med mistanke om cancer i øre-næse-hals-området, alternativt skal patienten tilbydes viderehenvisning direkte til en otorhino-laryngologisk hospitalsafdeling. Når behandlingsstedet ved en konsultation får begrundet mistanke om eller bekræfter mistanken om cancer i øre-næse-hals-området, skal patienten straks tilbydes henvisning til oto-rhinolaryngologisk hospitalsafdeling. Der er mistanke om cancer i næse og/eller bihule eller rhinopharynx ved bl.a.: Nyopstået ensidig nasalstenose uden forklaring Blodig sekretion fra næsen Recidiverende blødning fra næsen uden forklaring Sår uden heling (i mere end 2 uger) Synlig tumor i vestibulum nasi eller næsekavitet (med mindre det drejer som polypper) Ensidig hørenedsættelse (sekretorisk otitis media grundet lukning af tuba auditiva evt. suppleret med kranienervepåvirkning eller diplopi) Der skal være skærpet opmærksomhed blandt inuitter og asiatere, der hyppigere har denne cancerform. 2 S i d e

3 Der er mistanke om cancer i larynx- og hypopharynx ved bl.a.: Hæshed i mere end 2 uger uden forklaring eller bedring hos patienter over 40 år Synkebesvær og/eller globulusfornemmelse med smerteudstråling til ørerne Nyopdaget n. recurrensparese Ved fremskreden sygdom ses evt. vejrtrækningsproblemer, specielt i form af inspiratorisk stridor. Der er mistanke om cancer i cavum oris og oropharynx ved bl.a.: Sår uden heling (over to uger) Synlig eller palpabel tumor i mundhule eller svælg Desuden kan der være smerter ved berøring eller under synkning og/eller tygning. Der er mistanke om cancer i spytkirtlerne ved bl.a.: Nytilkommen tumor i spytkirtlen Vækst i kendt tumor i spytkirtlen Tumor i spytkirtel med påvirkning af ansigtsmimikken ( n. facialis) Der er mistanke om cancer i glandula thyroidea ved bl.a.: Tumor i thyroidea med hæshed (recurrenceparese) Hurtig vækst af en knude i thyroidea Hård immobil knude i thyroidea der evt. er fixeret til de omkringliggende organer, herunder huden, medførende immobilitet under synkning. Der er mistanke om en metastase på halsen ved bl.a.: Forstørrede lymfeknuder på halsen uden infektiøs eller anden benign forklaring Cyste lateralt på hals hos patienter over 40 år Palpation af halsen bilateralt indgår altid i udredningen. Opfyldt: Gennemgang af et antal journaler på patienter med mistanke om kræft viste, at patienterne havde fået tilbudt en konsultation på behandlingsstedet senest en hverdag efter kontakten til behandlingsstedet, eller at patienten var tilbudt direkte viderehenvisning til oto-rhino-laryngologisk hospitalsafdeling. Palpation af halsen indgik i udredningen af alle patienterne. Patienterne, hvor behandlingsstedet fandt begrundet mistanke om øre-næsehals-cancer, blev straks tilbudt henvisning til oto-rhino-laryngologisk hospitalsafdeling. Ikke opfyldt: Gennemgang af et antal journaler på patienter med mistanke om kræft viste, at mindst en patient ikke havde fået tilbudt en konsultation på behandlingsstedet senest dagen efter kontakten til behandlingsstedet, og patienten var heller ikke tilbudt viderehenvisning til oto-rhino-laryngologisk hospitalsafdeling. Eller palpation af halsen indgik ikke i udredningen af mindst en patient. Eller mindst én patient, hvor behandlingsstedet havde fundet begrundet mistanke om øre-næse-hals-cancer, blev ikke tilbudt henvisning til oto-rhinolaryngologisk hospitalsafdeling, eller tilbuddet om henvisning til indlæggelse blev ikke givet straks. 3 S i d e

4 Ikke relevant: Der foretages ikke udredning for hoved-halskræft på behandlingsstedet, eller der var ikke foretaget udredning for hoved-halskræft på behandlingsstedet det sidste år. Reference Sundhedsstyrelsen Pakkeforløb for Hoved- og Halskræft 4 S i d e

5 Bilag Generiske målepunkter De generiske målepunkter omfatter de målepunkter, Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt uanset speciale vurderer ved alle tilsyn med private sygehuse, klinikker og praksis, hvor der udføres lægefaglig patientbehandling. Målepunkterne var i høring den 13. december På oto-rhino-laryngologiske behandlingssteder er de tilsynsgående særligt opmærksomme på følgende ved vurderingen af de generiske målepunkter: 1.6 Det blev undersøgt, om der forelå instruks (skriftlig) for visitation af henvisninger fra læger og henvendelser fra patienter til behandlingsstedet, særligt af akutte og af uklare henvisninger / henvendelser. (Det drejer sig ikke om elektroniske henvisninger, der er placeret i Henvisningshotellet, men om kontakter direkte fra henvisende læge eller patient). Instruksen skal som minimum omfatte følgende punkter (der kan for de enkelte specialer være supplerende krav til instruksen dette vil i givet fald fremgå af supplement til målepunktet): Hvilke akutte eller alvorlige tilstande, der ikke blot kan sættes til første ledige tid, men som kræver, at lægen involveres umiddelbart, eller at patienten får en tid indenfor en nærmere defineret tidshorisont Hvordan personalet skal forholde sig, hvis årsagen til henvendelsen / henvisningen er uklar, men oplysningerne fra patienten eller henvisende læge giver mistanke om akut eller alvorlig tilstand På oto-rhino-laryngologiske behandlingssteder har de tilsynsgående særligt fokus på: Der skal foreligge en skriftlig instruks til den/de personer, der varetager håndtering af telefoniske og personlige henvendelser til behandlingsstedet. Dette er særligt væsentligt i et speciale, der også modtager uvisiterede patienter. Akutte og alvorlige tilstande omfatter eksempelvis: Halssmerter, synkesmerter, trismus og evt. feber (mistanke om peritonsillær abscess) Halssmerter, synkesmerter, vejrtrækningsbesvær (specielt inspiratorisk stridor), spytflåd og evt. feber (mistanke om epiglottitis acuta - bekræftes denne mistanke, skal patienten ledsages af læge under tracheotomiberedskab til sygehus). Nyopstået strittende øre på patient med symptomer på otitis media (mistanke om mastoiditis) Pludselig udtalt svimmelhed hos patient med tegn på otitis media (mistanke om labyrintitis) Tiltagende varme, hævelse, smerter og rødme af auriklerne (mistanke om perichondritis) Pågående blødning fortil eller bagtil fra næsen (blodigt opspyt, kvalme og/eller opkastning) eller recidiverende epistaxis Traume med efterfølgende hævelse og misfarvning af aurikelbrusken (mistanke om othæmatom) Traume mod næsen med evt. efterfølgende nasalstenose (mistanke om septumhæmatom) Mistanke om cancer (jf. det specialespecifikke målepunkt 3.1) 5 S i d e

6 Opfyldt: Der forelå instruks til personalet om visitation, særligt af akutte henvendelser / henvisninger og af uklare henvendelser / henvisninger. Ikke opfyldt: Instruksen manglede eller havde væsentlige mangler. Ikke relevant: Det var udelukkende læger og højst én person herudover, der visiterede henvendelser / henvisninger til behandlingsstedet. 1.7 Lægen / lægerne (og evt. andre relevante ansatte) blev interviewet mhp., om henvisninger fra læger og henvendelser fra patienter blev visiteret patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. (Det drejer sig ikke om elektroniske henvisninger, der er placeret i Henvisningshotellet, men om kontakter direkte fra henvisende læge eller patient). Ved interview skal det fremgå, at ovennævnte er bekendt med følgende: Hvilke akutte eller alvorlige tilstande, der ikke blot kan sættes til første ledige tid, men som kræver, at lægen involveres umiddelbart, eller at patienten får en tid indenfor en nærmere defineret tidshorisont. Hvordan personalet skal forholde sig, hvis årsagen til henvendelsen er uklar, men oplysningerne fra patienten giver mistanke om akut eller alvorlig tilstand. På oto-rhino-laryngologiske behandlingssteder har de tilsynsgående særligt fokus på: Det personale, der håndterer telefoniske og personlige henvendelser til behandlingsstedet, skal være orienteret om, at patienterne skal tildeles akutte tider ved visse akutte og alvorlige tilstande, og at speciallæge skal involveres i tvivlstilfælde. Akutte og alvorlige tilstande omfatter eksempelvis: Halssmerter, synkesmerter, trismus og evt. feber (mistanke om peritonsillær abscess) Halssmerter, synkesmerter, vejrtrækningsbesvær (specielt inspiratorisk stridor), spytflåd og evt. feber (mistanke om epiglottitis acuta - bekræftes denne mistanke, skal patienten ledsages af læge under tracheotomiberedskab til sygehus) Nyopstået strittende øre på patient med symptomer på otitis media (mistanke om mastoiditis) Pludselig udtalt svimmelhed hos patient med tegn på otitis media (mistanke om labyrintitis) Tiltagende varme, hævelse, smerter og rødme af auriklerne (mistanke om perichondritis) Pågående blødning fortil eller bagtil fra næsen (blodigt opspyt, kvalme og/eller opkastning) eller recidiverende epistaxis Traume med efterfølgende hævelse og misfarvning af aurikelbrusken (mistanke om othæmatom) Traume mod næsen med evt. efterfølgende nasalstenose (mistanke om septumhæmatom) Mistanke om cancer (jf. det specialespecifikke målepunkt 3.1) 6 S i d e

7 Opfyldt: Alle henvendelser og henvisninger til behandlingsstedet blev, jf. oplysninger fra de interviewede personer, visiteret patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ikke opfyldt: Ikke alle henvendelser og henvisninger til behandlingsstedet blev visiteret forsvarligt. Ikke relevant: Det var udelukkende læger, der visiterede henvendelser / henvisninger til behandlingsstedet. 1.9 Lægen / lægerne blev interviewet om, hvorvidt de sikrede instruktion og tilsyn i forbindelse med medhjælpens patientbehandling. Desuden blev medhjælpen spurgt, hvordan lægen / lægerne førte tilsyn med medhjælpens behandling, og om medhjælpen følte sig tilstrækkeligt vejledt. Lægens instruktion og tilsyn med medhjælpens behandling skal som minimum omfatte følgende: At lægen sikrer sig, at medhjælpen er instrueret i patientbehandlingen og har forstået instruktionen, herunder i at behandle eventuelle komplikationer, og hvornår der skal tilkaldes hjælp At lægens tilsyn med medhjælpen tager udgangspunkt i opgavens karakter samt medhjælpens uddannelse, erfaring og kvalifikationer i relation til den konkrete opgave At der foreligger skriftlig instruktion til medhjælpen, hvis denne udfører lægeforbeholdt virksomhed, f.eks. operative indgreb. Dette punkt omfatter alle undersøgelser og behandlinger, hvor lægen bruger medhjælp. På oto-rhino-laryngologiske behandlingssteder har de tilsynsgående særligt fokus på: At når lægen bruger medhjælp til allergen-specifik immunterapi (hyposensibilisering): er der en instruks (skriftlig) om hyposensibilisering lægen er tilstede på behandlingsstedet, når en medhjælp foretager hyposensibilisering medhjælpen er oplært i og foretager løbende hyposensibilisering der er et beredskab til håndtering af anafylaktiske reaktioner Opfyldt: Lægen / lægerne sikrede, jf. oplysninger fra de interviewede personer, instruktion og tilsyn i forbindelse med medhjælpens behandling, og ved delegation af lægeforbeholdt virksomhed forelå der skriftlig instruks. Ikke opfyldt: Lægen / lægerne sikrede, jf. oplysninger fra de interviewede personer, ikke instruktion og tilsyn i forbindelse med medhjælpens behandling og / eller ved delegation af lægeforbeholdt virksomhed forelå der ikke skriftlig instruks. Ikke relevant: Der anvendtes ikke medhjælp på behandlingsstedet. Referencer: Sundhedsstyrelsen Vejledning om akutberedskab ved allergen-specifik immunterapi. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). 7 S i d e

8 Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler (Til læger, plejepersonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering). 4.3 Der blev gennemgået et antal journaler mhp, om der var angivet indikation for undersøgelser / behandlinger (der kan for de enkelte specialer være supplerende krav til angivelse af indikationen dette vil i givet fald fremgå af supplement til målepunktet). Indikationen for undersøgelsen / behandlingen, f.eks. ved røntgenundersøgelser, operative indgreb og lægemiddelordinationer, skal fremgå. Jo mere indgribende undersøgelsen / behandlingen er, jo mere udførligt skal indikationen beskrives. Indikationen skal ligeledes beskrives særligt udførligt, hvis der er tale om en udviklingsfunktion, eller behandlingen hviler på et spinkelt videnskabeligt grundlag. Ved simple tilstande, hvor den valgte undersøgelse / behandling er indlysende, er det tilstrækkeligt med et ganske kort notat, f.eks. halsbetændelse podes. På oto-rhino-laryngologiske behandlingssteder har de tilsynsgående særligt fokus på: Ved maligne sygdomme eller mistanke herom skal det fremgå af journalen, at der er foretaget en fuld øre-næse-hals undersøgelse inklusiv fiberskopi af næse, svælg og larynx samt palpation af halsen, eller at patienten straks er tilbudt viderehenvisning direkte til en oto-rhinilaryngologisk hospitalsafdeling jf. det specialespecifikke målepunkt 3.1. Endoskopisk transnasalt indgreb, fx functional endoscopisk sinus surgery, FESS Indikationer for FESS: Medicinsk behandlingsresistent kronisk rhinosinuit, som hovedregel i mere end 12 uger. Akut rhinosinuit med komplikation i form af spredning af pus til orbita eller hjerne Det skal fremgå, at der er foretaget præoperativ CT-skanning inklusiv koronale snit. Tubulation (drænbehandling) Patienten har anamnestisk sekretorisk otitis media. Inden tubulation skal patienten som hovedregel være udredt flere gange over nogle måneder med tympanometri (typisk flad kurve (Bkurve)) og trommehinden være visualiseret ved otoskopi. De indledende undersøgelser inklusiv tympanometrien kan være foretaget hos den praktiserende læge. I stedet for at gentage undersøgelsen kan behandlingsstedet indhente undersøgelsesresultaterne fra den praktiserende læge og vurdere patienten i henhold til ovenstående kriterier forud for tubulationen. Adenotomi (polypfjernelse) Hovedvægten skal lægges på nasalstenose og recidiverende, kronisk sekretorisk otitis media. Operationen er kontraindiceret ved hæmoragisk diatese og skal undlades ved mistanke om ganesejlsparese og/eller ganespalte. Ved mistanke om sidstnævnte fund må evt. adenotomi udelukkende foretages efter aftale med Tværfaglig konference, Læbe-Ganespalte Centret, tidligere Ganerådet. Tonsillektomi/tonsillotomi Infektiøse: Tonsillitis acuta recidiverende penicillinkrævende tonsillitis med mindst tre til fem tilfælde i to påfølgende år (Tilbageholdenhed ved børn under 20 kg) Tonsillitis chronica ikke responderende tonsillitis trods medicinsk og lokal behandling Peritonsillær absces ikke responderende på medicinsk og lokal behandling eller ved recidiverende peritonsillære abscesser 8 S i d e

9 Obstruktive: Hypertrofia tonsillarum obstruktiv søvnapnoe, dysphagi og udtalte udtaleproblemer Andet: Forekomst af tonsilproppe med socialt belastende foetor ex ore. Tilbageholdenhed ved epidemier og hæmorargisk diatese. Septumplastik Indikationen er nasalstenose betinget af skæv næseskillevæg, idet en eventuel nasalstenose betinget af hævede slimhinder er afhjulpet ved nasal steroid behandling. Tympanoplastik Indikationen er nedsat lydtransmission i mellemøret påvist ved audiometri og tympanometri sammenholdt med fund ved otomikroskopi. Myringoplastik Trommehindedefekt, der ikke er lukket spontant indenfor tre måneder efter fx otitis media, drænbehandling eller evt. traume. Stapedotomi: Operation for otosclerose, som foretages via øregangen under brug af otomikroskop. Patienten skal forud for operationen være udredt audiologisk på en audiologisk klinik eller oto-rhinolaryngologisk hospitalsafdeling. Opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt: Indikationen for undersøgelser / behandlinger fremgik i alle tilfælde. Ikke opfyldt: Der var tilfælde, hvor indikationen for undersøgelser / behandlinger manglede eller var mangelfuldt beskrevet. 4.4 Der blev gennemgået et antal journaler med henblik på, om det fremgik, at patienten forud for behandlingen havde givet samtykke hertil efter at have modtaget information om helbredstilstanden, behandlingsmulighederne samt om risiko for komplikationer og bivirkninger (der kan for de enkelte specialer være supplerende krav til skriftlig og mundtlig information dette vil i givet fald fremgå af supplement til målepunktet). Informationen omfatter patientens helbredstilstand og alle forsvarlige behandlingsmuligheder, herunder risiko for komplikationer og bivirkninger. Det skal skrives i journalen hvilken mundtlig og skriftlig information, der er givet til patienten, og hvad patienten har tilkendegivet med hensyn til behandling, herunder om patienten giver samtykke til en konkret behandling. Det stiltiende samtykke, der omfatter delelementer af almindelig karakter i et undersøgelses og behandlingsforløb, eks. rensning af sår, undersøgelse af ben og armes funktionsevne, stetoskopi osv.) skal ikke journalføres. Der skal altid som minimum fremgå af journalen, at patienten forinden en udført behandling, har fået information om evt. risici for komplikationer mv. og givet samtykke til behandlingen. Det er eksempelvis ikke nok, at der foreligger en samtykkeerklæring i journalen, om at patienten er informeret om indgrebets art og direkte følger, hvis det intet sted i journalen fremgår, at patienten er informeret om mulige komplikationer til indgrebet. 9 S i d e

10 Ved mindre indgribende og ukomplicerede operative indgreb vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt, at det er noteret i journalen, at patienten er informeret om indgrebet, og risici uden at det specificeres nærmere. Ved et relativt simpelt elektivt indgreb i lokalbedøvelse vil det almindeligvis være tilstrækkeligt, at det er journalført, at patienten forud for indgrebet blev informeret om dette og gav sit samtykke hertil. Ved en vaccination vil det typisk være tilstrækkeligt, at det står i journalen, at patienten er informeret om behandlingen og risici for eventuelle bivirkninger. Kravet til journalføringen af indholdet /detaljeringsgrad af den givne information øges jo mere alvorlig eller jo større den mulige komplikation er. Journalføringen skal i øvrigt være mere omfattende, når der udføres større indgreb, herunder hvis der indhentes samtykke til foretage væsentlige ændringer af indgrebet eller foretage supplerende behandling, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Kravene til detaljeringsgraden af det indhentede informerede samtykke i journalen med hensyn til komplikationer og bivirkninger vil til en vis grad kunne lettes, hvis det tydeligt fremgår, at der samtidig er udleveret skriftligt informationsmateriale, og hvori dette består. Det er vigtigt at være opmærksom på en eventuelt skærpet informationspligt, da den vil stille større krav til dokumentation af information end i andre situationer. Skærpet informationspligt vil kunne foreligge, hvor der foretages en behandling, hvor faglige retningslinjer fraviges eller sker forsøgsvis (f.eks. udviklingsfunktioner), fordi det fagligt konkret findes indiceret, men hvor der er tale om en indgribende behandling med samtidig risiko for alvorlige komplikationer og/eller bivirkninger. På oto-rhino-laryngologiske behandlingssteder har de tilsynsgående særligt fokus på: Septum operation eller bihuleoperation i form af FESS: Patienten skal være orienteret om at kontakte behandlingsstedet eller vagtlæge ved næseblødning, kraftige smerter og/eller påvirkning af almentilstanden, herunder feber postoperativt. Adenotomi Patienten skal være informeret om risikoen for blødning især de første timer efter indgrebet. Patienten skal straks kontakte behandlingsstedet eller vagtlæge / sygehus ved postoperativ blødning Tonsillektomi Patienten skal være informeret om risiko for blødning især de første timer efter indgrebet (2-4 %, mortalitet én per ). Patienten skal straks kontakte behandlingsstedet eller vagtlæge / sygehus ved postoperativ blødning. Alvorlig halsinfektion, synke- eller vejrtrækningsbesvær Patienterne skal være informeret om at undlade brug af sløvende medicin og alkohol samt kontakte læge ved forværring. Opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt: I alle tilfælde fremgik det af journalen, at patienten forud for undersøgelse/behandling havde givet sit mundtlige samtykke til dette ud fra information 10 S i d e

11 om helbredstilstanden, behandlingsmulighederne samt om risiko for komplikationer og bivirkninger. Ikke opfyldt: Der var eksempler på undersøgelser/behandlinger med betydning for patientens sikkerhed, hvor det ikke fremgik af journalen, at patienten forud for undersøgelser/behandling havde givet sit samtykke til dette ud fra information om helbredstilstanden, behandlingsmulighederne samt om risiko for komplikationer og bivirkninger. Version: juni S i d e