RESUMÉ: ANALYSERAPPORT 2012 FOR SYDDANMARK

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK RESUMÉ: ANALYSERAPPORT FOR SYDDANMARK Januar

2 Forord Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen udarbejder hvert år en analyserapport, der redegør for udviklingstendenser, udfordringer og resultater på det syddanske arbejdsmarked. Analyserapporten er udarbejdet med henblik på at understøtte den lokale tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen i de syddanske kommuner, herunder den lokale dialog om beskæftigelsesplanen for. Samtidig udgør analyserapporten grundlaget for Det Regionale Beskæftigelsesråds dialog med beskæftigelsesministeren. I den aktuelle situation er finanskrisen fra bremset op, beskæftigelsen stabiliseres og ledigheden har vist faldende tendenser. Der ses efter kraftige fald vækst i den private beskæftigelse, mens økonomien og dermed antallet af stillinger i det offentlige reduceres. Den nuværende situation er dog usikker. På den enen side igangsættes omfattende tiltag for, at kickstarte økonomien i form af fremrykning af offentlige investeringer, renovering af almene boliger, fastholdelsen af bolig job ordningen mv. På den anden side så risikerer de store gælds og valutaudfordringer i en række lande i eurozonen potentielt at kvæle de private virksomheders vækst og skubbe Danmark ind i en fornyet krise. Det er således en situation, hvor det er særlig vigtigt, at de seneste års beskæftigelsesindsatser fastholdes og videreudvikles. Der er således behov for, at jobcentrene i fortsat har fokus på, at sikre ledige en hurtig tilbagevenden til job, forebygge langtidsledighed, nedbringe sygefraværet, sikre flere unge uddannelse og job samt sikre de svageste grupper en tilknytning til arbejdsmarkedet mv. I analyserapporten belyses de beskæftigelsespolitiske muligheder og potentialer i den aktuelle situation på det Syddanske arbejdsmarked. Det er håbet, at analysen kan danne afsæt for og understøtte jobcentrenes kommende tilrettelæggelse af den lokale beskæftigelsesindsats i og. Dette resumé af analyserapporten er udarbejdet, så den travle læser har mulighed for hurtigt at danne sig et overblik over, hvad, beskæftigelsesregionen vurderer, bliver de centrale udfordringer og indsatsmæssige fokusområder for. For en mere detaljeret gennemgang henvises til Beskæftigelsesregionens Analyserapport. Indholdsfortegnelse UDFORDRINGERNE PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED... UDVIKLINGEN I JOBCENTRENES MÅLGRUPPER... INDSATSEN FOR JOBCENTRENES MÅLGRUPPER... UDVIKLINGEN I MINISTERENS MÅL FOR...

3 Udfordringerne på det syddanske arbejdsmarked I de seneste tre år har det syddanske arbejdsmarked været præget af efterdønningerne fra den globale finanskrise. Krisen blotlagde store tab i særligt finans og ejendomssektoren, der mindskede forbrugslysten og investeringsmulighederne i de øvrige dele af økonomien. Denne udvikling har ramt det syddanske arbejdsmarked hårdt. Efter tre års lavkonjunktur er der tegn på, at krisen på arbejdsmarkedet er begyndt at aftage. Derfor kan dette års analyserapport ses som en status for udviklingen under krisen og som et blik fremad på de udviklingstendenser, der blandt andet som en konsekvens af krisen udfordrer den fremadrettede beskæftigelsesindsats på kort og langt sigt. Krisen har kostet. arbejdspladser i, men beskæftigelsen forventes at stabilisere sig fremadrettet. Det har været et kraftigt fald i beskæftigelsen i særligt inden for industrien og byggeriet, hvorfra mange aktuelt er ledige eller langtidsledige. Det er gået særligt hårdt udover den store syddanske metalindustri, hvor mere end hver fjerde stilling er forsvundet. Krisen har således forstærket den strukturelle udvikling med færre ansatte inden for industrien, som har været i gang i en årrække. I det seneste år er udviklingen på arbejdsmarkedet gået ind i en ny fase, hvor beskæftigelsen i dele af den private sektor er begyndt at stige, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor er begyndt at falde. Udviklingen betyder blandt andet, at ledigheden aktuelt stiger for kvinder, mens den falder for mænd. Antallet af arbejdspladser i er faldet med.. Heraf er de. forsvundet fra industrien og byggebranchen Særligt den store syddanske metalindustri har oplevet tilbagegang ( 7 pct.). Udviklingen er dog vendt, og inden for det seneste år er den faldende beskæftigelse drevet af udviklingen i finanssektoren og offentlig service Den forventede udvikling i beskæftigelsen i Prognose Der forventes en stabilisering af den syddanske.. beskæftigelse i Ledigheden er høj, men forventes at falde i og Ledigheden har efter lang tids stigning stabiliseret sig i og. Aktuelt er ledigheden på over pct., men der er en forventning om, at ledigheden vil falde svagt i og. Udfordringen er dog blandt andet, at antallet af langtidsledige kan fortsætte med at stige, selvom ledigheden falder. Det kan afspejle, at de langtidsledige kan få svært ved at konkur

4 rere om de ledige job med nyuddannede, nyledige mv. I så fald kan en del af de aktuelt ca.. langtidsledige i få vanskeligt ved at genfinde et arbejde, også selvom konjunkturerne vender. Ledigheden forventes at falde svagt i og Den historiske udvikling og prognose for ledigheden i Ledigheden er højest blandt ufaglærte (9 pct.) og faglærte (7 pct.) og lavere blandt personer med videregående uddannelse ( pct.) Den stigende udvikling i antallet af langtidsledige er vendt i løbet af, men der er risiko for, at langtidsledigheden vil stige i Prognose Arbejdsstyrken er faldet kraftigt under krisen, og faldet vil fortsætte fremover Den syddanske arbejdsstyrke står over for den udfordring, at der fremadrettet bliver markant flere ældre i befolkningen. På baggrund af et ekstraordinært stort fald i arbejdsstyrken på 7. personer i 9 er der nu for første gang færre syddanske personer i arbejdsstyrken end udenfor arbejdsstyrken. Arbejdsstyrkefaldet vil fortsætte i årene, der kommer. Den demografiske udvikling tilsiger, at selv med en vedtagelse af tilbagetrækningsreformen vil arbejdsstyrken i falde med i størrelsesordenen. personer frem mod. Uden politiske reformer ville faldet være blevet mere end dobbelt så stort. Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken ikke fremadrettet vil kunne oppebære samme antal beskæftigede som tidligere, medmindre der sker en tilførsel af arbejdskraft udefra. Som følge af den demografiske udvikling kan arbejdsstyrken uden reformer falde med op til. personer frem til og med yderligere ca. 7. personer frem til Med tilbagetrækningsreform vil faldet i arbejdsstyrken reduceres fra. til ca.. frem til Hvis det lykkes igen at nå samme erhvervsdeltagelse som i 9, vil ca.. personer ekstra deltage på arbejdsmarkedet i Den faktisk og demografiske betinget udvikling i arbejdsstyrken i Velfærdsaftalen Demografisk fremskrivning Tilbagetrækningsreform

5 Der stilles fortsat stigende krav til arbejdstyrkens kompetencer Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger. Over de seneneste er antallet af beskæftigede med en videregående uddannelse i steget med. personer, mens der er blevet. færre ufaglærte beskæftigede. Udviklingen skyldes blandt andet den stigende globalisering af og den teknologiske udvikling i produktions og serviceopgaver. Disse udviklingstendenser forventes at fortsætte fremadrettet. Desuden vil der på sigt opstå en øget efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft fra den offentlige sektor, hvor mange ældre med uddannelse og kompetencer vil trække sig tilbage i de kommende år. I forventes i et overskud af ufaglærte på. personer og et underskud af personer med videregående uddannelse på ca.. Der vil fortsat være mange ældre med uddannelse og kompetencer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år Forventet over /underskud af arbejdskraft i i (fremskrivning) Ufaglært Faglært Videregående Flere unge påbegynder en uddannelse, men mange falder fortsat fra Den demografiske udvikling og de stigende krav til arbejdskraftens kompetencer betyder, at det i de kommende år bliver afgørende, at alle unge i får en uddannelse. Siden indførelsen af ungepakken er der sket en betydelig stigning i antallet af unge, der påbegynder en uddannelse. Samtidig er der dog tale om, at flere unge afbryder deres uddannelse, blandt andet som følge af manglende praktikpladser. Det afspejler, at et rekordstort antal syddanske unge aktuelt søger en praktikplads. Hver femte ung får ikke en ungdomsuddannelse På årsplan afbryder ca. 9. unge i deres ungdomsuddannelse, heraf ca.. på erhvervsuddannelser og ca.. på de gymnasiale uddannelser Aktuelt søger ca..9 unge en praktikplads, hvilket udgør et rekordstort antal. Til sammenligning søgte ca. en praktikplads i 7 Andelen af unge som opnår forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse % målet Drenge 9 % målet Piger

6 Udviklingen i jobcentrenes målgrupper Antallet af offentligt forsørgede er steget under krisen, men falder aktuelt Hver femte syddanske borger i den erhvervsaktive alder modtager offentlig forsørgelse, svarende til. personer. Andelen er et udtryk for, at antallet af offentligt forsørgede er steget siden krisen. Således steg antallet af forsørgede i 9 og med hhv. 9. og. personer domineret af flere dagpenge og kontanthjælpsmodtagere. Fra juni til juni er antallet dog faldet med ca.. personer. Dette er et vidnesbyrd om, at situationen på arbejdsmarkedet er ved at vende. I er der følgende grupper af offentligt forsørgede i juni : o Forsikrede ledige 7. o Kontanthjælpsmodtagere. o Førtidspensionister. o Ansatte i fleksjob. o Ledighedsydelsesmodtagere. o Sygedagpengemodtagere 9. o For og revalidender. Udfordringen med en stor andel af offentligt forsørgede i befolkningen er størst på, i og i Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede i Hele landet Øvrige ydelser Førtidspension Sygedagpenge Kontanhjælp mv Dagpenge. syddanske borgere er berørt af sygedagpenge hvert år En stor andel af de syddanske borgere modtager sygedagpenge i kortere eller længere tid i løbet af et år. Sygefraværet er omkostningsfuldt for virksomhederne, kommunerne og staten, samtidig med at forløbene kan medføre store omkostninger for den enkelte. Lange sygedagpengeforløb fører således oftere end noget andet til permanent forsørgelse i form af enten førtidspension eller støttet beskæftigelse i fleksjob. Aktuelt er antallet af sygedagpengemodtagere svagt faldende, men udfordringerne i udsatte brancher og kommuner er fortsat betragtelige. Det er derfor vigtigt, at der også fremadrettet er et godt samarbejde imellem de mange aktører, der arbejder for at sænke sygefraværet i. Medlemmer af F, NNF og FOA har det højeste sygefravær blandt forsikrede i Ansatte indenfor operationel service, Byggeri og offentlige brancher er mere udsatte end ansatte i andre brancher Der er store forskelle på omfanget af sygefraværet fra kommuner til kommune. Fraværet er højst i kommuner såsom:,, og Risiko for og varighed af sygedagpengeforløb i juli. juli Andel berørt af sygedagpenge i perioden (pct.) 9 7 Flere berørte Kortere varighed Færre berørte Kortere varighed Flere berørte Længere varighed 9 Gennemsnitlig varighed af sygedagpenge (uger/år) Færre berørte Længere varighed

7 Over halvdelen af jobcentrenes målgrupper er jobklare Antallet af jobklare er næsten fordoblet siden krisen, og der er således. personer, som er klar til at tage arbejde. Det er en udfordring for indsatsen, at en stor del af de ledige kommer fra brancher, der har oplevet stor tilbagegang, og hvor der aktuelt er stor konkurrence om de ledige job. Udviklingen betyder dog også, at den typiske ledige i dag er en stærk ledig, som med den rette vejledning/opkvalificering vil have mulighed for at klare sig mange steder på arbejdsmarkedet. Ca. pct. af borgerne i er jobklare. Hovedparten modtager dagpenge (, pct.), kontanthjælp (,9 pct.) eller sygedagpenge (, pct.) Siden krisen er antallet af dagpengemodtagere tredoblet. Der ses også kraftige stigninger blandt jobklare på kontanthjælp og ledighedsydelse (begge + pct.) Udfordringerne med mange jobklare borgere er størst i kommunerne: Nordfyn,, og Andelen af befolkningen ( år) der er jobklare ydelsesmodtagere i juni 7,,,,,,,,9,,,,,7,7,, 7,,9,,,9,9,,,,,7,,,,,,7,,,,,,7,9,,,9,,,,,,9,,,,,,,,,,,,,7,,,9,7,9,,,,,,,,,9,,7,,,,,,,,,,,,, Dagpenge Kontanthjælp Revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse, 7 Mange er aktuelt langtidsledige Antallet af langtidsledige nåede sit foreløbige maksimum i vinteren med over. langtidsledige, siden da er antallet faldet svagt. Erfaringerne viser, at det bliver vanskeligere at vende tilbage til job i takt med varigheden af ledigheden. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen modvirker, at borgerne får længerevarende ledighed og dermed risikerer at miste kompetencer og jobidentitet. Langtidsledigheden er aktuelt faldende for mænd, men stigende for kvinder, der er dog fortsat flere langtidsledige mænd end kvinder i Den største andel langtidsledige findes blandt nyuddannede ( pct.), men også blandt ufaglærte mænd ( pct.) og ufaglærte kvinder ( pct.) er mange ramt Andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledig i kommunerne i august,,9,9,,,,,,,,, Udfordringerne med mange langtidsledige er generelt størst på Fyn og mindst i det sydvestjyske, jf. figuren Jobklare er modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering eller forrevalidering, der vurderes at kunne tage et arbejde inden for en periode på højst måneder

8 Der er sket en stor stigning i antallet af indsatsklare Det er en udfordring for indsatsen, at antallet af personer, som har problemer udover ledighed, er steget kraftigt i de syddanske jobcentre. Samlet set er antallet af indsatsklare ydelsesmodtagere steget med 9 pct. over de seneste år til mere end. personer. Denne udvikling stiller store krav til jobcentrenes evne til at opkvalificere de svagere grupper, herunder især de unge, så de på sigt vil kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Ca., pct. af borgerne i er indsatsklare. Hovedparten modtager kontanthjælp (, pct.) eller sygedagpenge (, pct.) De indsatsklare har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i ½ år inden for de seneste år Udfordringerne med mange indsatsklare borgere er størst i kommunerne:,, og Andelen af befolkningen ( år) der er indsatsklar i juli,,,,,,7,7,7,,9,9,,,,,,,,,,,,,7,9,,7,7,,,,,,,7,,9,,,,9,,9,,9,7,,,,,,9,,,,7,7,7,,,,,,,,,,,,, Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Revalidering,. kan ikke deltage i en beskæftigelsesrettet indsats Siden krisens start er antallet af personer, som er midlertidigt passive og dermed vurderes ude af stand til at kunne deltage i en beskæftigelsesrettet indsats, steget med pct. Udviklingen er primært et udtryk for, at et antal indsatsklare kontanthjælpsmodtagere har fået længere afstand til arbejdsmarkedet. Den udvikling indebærer en risiko for, at flere borgere får langvarig passivitet og mister tilknytningen til arbejdsmarkedet permanent. Ca.,7 pct. af borgerne i er indsatsklare. Hovedparten modtager kontanthjælp (,9 pct.) eller sygedagpenge (,7 pct.) De midlertidigt passive har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i over år inden for de seneste år Udfordringerne med mange indsatsklare borgere er størst i kommunerne:, og Andelen af befolkningen der er midlertidigt passiv i juni,7,9,9,9,,,,,7,,,,,,,,,,,,,,,,9,,9,7,,,9,7,,7,9,,,,,,9,,7,7,,,,7,,,7,7,,,,,,,7,,,7,9,,,,,,9, Ledighedsydelse Sygedagpenge Kontanthjælp Indsatsklare er modtagere af kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering eller forrevalidering, der kan modtage en beskæftigelsesrettet indsats, men ikke vurderes at være klar til at tage et arbejde. 7

9 Indsatsen for jobcentrenes målgrupper Lavkonjunkturen stiller skærpede krav til beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesindsatsen udfordres aktuelt af høj ledighed, færre jobåbninger og mindre aktivitet på arbejdsmarkedet. Samtidig tvinges nogle virksomheder til et øget bundlinjefokus, hvilket kan mindske mulighederne på det rummelige arbejdsmarked, herunder mulighederne for at etablere virksomhedsrettede tilbud til de svagere grupper. Der er dog fortsat jobomsætning og jobmuligheder inden for alle de syddanske brancher, hvilket afspejles af at de ledige finder job i alle brancher på det syddanske arbejdsmarked. Mange ledige finder også job hurtigt, hvilket understreger vigtigheden af, at de ledige i udgangspunktet hjælpes til selv at finde og søge de ledige job. Det er fortsat næsten hver tredje nye ledig som finder job hurtigt i Hver fjerde i den syddanske arbejdsstyrke skifter branche i løbet af et år. Der er således løbende et stort antal jobåbninger De ledige finder job på hele arbejdsmarkedet de fleste indenfor: Offentlige brancher ( pct.), byggeri (9 pct.), Industri ( pct.) og handel ( pct.) Andelen af de arbejdsløse, der finder beskæftigelse inden for måneder Samtaler øger jobchancer Forskningen viser, at målrettede samtaler afkorter perioden med offentlig forsørgelse for arbejdsmarkedsparate, især hvis sagsbehandleren stiller krav til den ledige. For personer med større afstand til arbejdsmarkedet er samtaler også centrale, idet de tjener til dels at igangsætte aktive tilbud, dels til løbende at følge op på den lediges aktuelle situation. Forskningen viser, at samtaler til arbejdsmarkedsparate afkorte perioden med offentlig forsørgelse især blandt korttidsledige I de syddanske jobcentre gives aktuelt flest samtaler til jobklare (, per kvartal), færre til indsatsklare (,) og færrest til midlertidigt passive (,) Der er store forskelle på omfanget af indsatsen på tværs af de syddanske kommuner Det gennemsnitlige antal uger før afholdelse af første samtale for jobklare ledige i de syddanske kommuner Uger 9 7,,,,,,,,7,9,9,,,,,,7,7,, 7, 7,7,7 Faaborg Nordfyn Uger, 9 7

10 Faglig og geografisk mobilitet øger jobmulighederne Når de ledige er villige til at skifte arbejdsområde og pendle efter et nyt job, forbedrer det arbejdsmarkedets fleksibilitet og øger den enkeltes jobchancer. Det gælder ikke mindst, når konjunkturerne er mindre gunstige inden for det arbejdsområde, hvorfra den ledige har mistet sit arbejde. Der er tale om, at ca. halvdelen af de ledige får nye arbejdsopgaver, når de genfinder job. Tilsvarende er det næsten halvdelen af de genbeskæftigede ledige, som finder job uden for deres bopælskommune. Det understreger jobcentrenes vigtige rolle i igennem samtalerne at understøtte de lediges faglige og geografiske mobilitet. pct. af de genbeskæftigede dagpengemodtagere finder job uden for kommunegrænsen En for snæver jobsøgningsstrategi mindsker chancerne for at ledige finder job. I er det ca. hver tredje som skifter branche efter et ledighedsforløb Især længerevarende ledige får ofte helt nye arbejdsopgaver, når de genfinder beskæftigelsen Andelen af ledige dagpengemodtagere, der finder job, som finder job uden for kommunegrænsen Nordfyn Faaborg Midtfyn Fokuseret opkvalificeringsindsats kan hjælpe ledige med konkret behov Det danske arbejdsmarked stiller høje krav til arbejdskraftens kompetencer. Derfor kan det også være nødvendigt med en opkvalificeringsindsats over for ledige med snævre eller begrænsede kompetencer, eksempelvis hvis de er blevet afskediget efter mange år med ensartede arbejdsopgaver. Det er dog samtidig vigtigt, at opkvalificeringen ikke forlænger den lediges ydelsesforløb unødigt, men i stedet fokuseres i forhold til den lediges og arbejdsmarkedets konkrete behov. Det understreges af, at den afkortede dagpengeperiode betyder, at der er kortere tid til at iværksætte de indsatser, som kan sikre, at den ledige kommer tilbage i job. Med andre ord er det vigtigt, at indsatsen iværksættes tidligt og målrettet. I de syddanske jobcentre er aktiveringsgraden blandt dagpengemodtagere ( pct.) højere end blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere ( pct.) De indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i er i aktive tilbud i 9 pct. af tiden. Der er store forskelle på omfanget af indsatsen på tværs af de syddanske kommuner Andelen af a dagpengemodtagere der er i aktive forløb i. kvartal (aktiveringsgrad)

11 Et tæt samarbejde med de lokale virksomheder Forskningen viser, at virksomhedsrettet aktivering generelt får flest ledige i ordinær beskæftigelse. Det er derfor vigtigt med et tæt samarbejde med de lokale virksomheder. I gennemsnit har jobcentrene samarbejde med hver syvende virksomhed om dagpengemodtagerne, men der er store forskelle fra kommune til kommune. Der er ligeledes store forskelle på, hvor stor en del af de jobklare, der løbende er i virksomhedsrettet aktivering. Det er ligeledes væsentligt at kunne tilbyde virksomhedsvendte forløb til de indsatsklare i bestræbelserne på at sikre dem en tættere tilknytning og et bedre match med arbejdsmarkedet. Der er også her store forskelle på indsatsen de syddanske kommuner imellem. Blandt ledige i er hver fjerde løbende i et virksomhedsrettet tilbud, mens det blot gælder hver. blandt de indsatsklare I gennemsnit har pct. af de danske virksomheder pladser til ledige i løntilskud og virksomhedspraktik Det er især inden for offentlige brancher at ledige er i virksomhedspraktik og løntilskud Andelen af ledige der løbende er i virksomhedsrettede aktiveringsforløb Privat løntiskud Offentlig løntilskud Virksomhedspraktik Løbende fokus på at identificere og tilrette indsatsen i forhold til risikogrupper Jobcentrene har mulighed for at målrette deres ressourcer ved løbende at identificere risikogrupper, der har behov for en tidlig og/eller mere intensiv indsats. Der er dog ingen umiddelbare tegn på, at eksempelvis de langtidsledige generelt er blevet identificeret som risikogrupper tidligt i ledighedsforløbet. Det illustreres af, at der typisk går mere end et halvt år, før der afgives aktive tilbud til de ledige, som senere bliver langtidsledige. Det er derudover tilfældet, at ufaglærte mænd, der i en længere periode har haft størst risiko for langtidsledighed, modtager den mindst intensive aktiveringsindsats fra de syddanske jobcentre. I løbet af og 9 er samlet set pct. af arbejdsstyrken blevet ramt af nyledighed. Blandt de ledighedsramte dagpengemodtagere blev hver femte langtidsledig inden for et år Det er især ufaglærte mænd, ufaglærte kvinder og seniorer over år, der har en relativt høj risiko for at blive langtidsledig. Blandt unge og faglærte er risikoen mindre De nyuddannede har en meget høj risiko for at blive ramt af ledighed, men bliver i mindre grad end andre langtidsledige. Det kan blandt andet afspejle, at nyuddannede i mange jobcentre er en prioriteret målgruppe Andel nye dagpengemodtagere i og andelen af disse der et år senere er langtidsledige Andel der blev nyledige i eller 9 (A) Uddannede unge Nyuddannede Faglærte mænd Ufaglærte kvinder Gennemsnit (B) Ufaglærte mænd Videregående Faglærte udd. Ældre kvinder Ufaglærte unge (D) (C) 7 9 Andel ledige der bliver langtidsledige inden for et år (pct)

12 Udviklingen i ministerens mål for Ministerens mål for Beskæftigelsesministeren har fastsat fire overordnede mål for jobcentrene for : At antallet af ledige i arbejdskraftreserven begrænses mest muligt At tilgangen til permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt At antallet af unge på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt At antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Arbejdskraftreserven er stabiliseret Antallet af personer i arbejdskraftreserven har været nogenlunde stabilt fra starten af og frem til sommeren. Arbejdskraftreserven udgør aktuelt 7. personer fordelt på. dagpengemodtagere og. kontanthjælpsmodtagere. Arbejdskraftreserven er aktuelt 7 pct. større end før krisen. Udviklingen har været kraftigst blandt dagpengemodtagere (+ pct.), mens antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget mindre ( pct.). Aktuelt indgår tre ud af fire ledige i arbejdskraftreserven. Udviklingen i arbejdskraftreserven i Arb.res kontanthj. Arb.res dagpenge Arb.res.i alt Tilkendelser til permanent forsørgelse er faldet, men bestanden stiger fortsat Den årlige tilgang til permanente forsørgelsesydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) er faldet med pct. siden starten af 9. I det seneste år er ca.. personer tilgået førtidspension og ca..7 personer tilgået fleksjob eller ledighedsydelse. Selvom tilgangen til permanente forsørgelsesordninger er faldet, stiger det samlede antal permanet forsørgede fortsat. Hvis udviklingen fortsætter vil det betyde, at antallet af permanent forsørgede i vil stige fra knap. personer til ca. 9. personer frem mod. Andelen af befolkningen ( år) der årligt tilgår til førtidspension eller fleksjob /ledighedsydelse opgjort juli,,,,,,,,,,,,,,7,7,,,,, Fleksjob/ledighedsyd. Førtidspension,7,,,,,

13 Antallet af forsørgede unge er stabiliseret I løbet af det seneste år har antallet af offentligt forsørgede unge været stabilt, og de unge udgør aktuelt ca.. personer. I forhold til perioden før krisen er antallet af forsørgede unge steget med. personer svarende til en stigning på pct. Der er store forskelle på ungeudfordringerne i de syddanske kommuner. I kommunerne med størst udfordringer er pct. af de unge således offentligt forsørgede, mens det gælder under pct. i de kommuner, der har de mindste udfordringer. Andelen af unge ( 9 år) som modtager offentlig forsørgelse i de syddanske kommuner 7 / Sv.borg/Langel. Faaborg Midtfyn Øvrige Førtidspension Sygedagpenge Dagpenge Kontanthjælp mv. Antallet af forsørgede med ikke vestlig baggrund stiger Antallet af offentligt forsørgede med ikkevestlig baggrund er steget støt siden krisen og udgør aktuelt 7. personer. Udviklingen betyder at mere end hver tredje borger med ikke vestlig baggrund modtager offentlig forsørgelse ( pct.). Det er særligt antallet af førtidspensionister, der er steget kraftigt over de seneste år, men efter krisen er også antallet af dagpengemodtagere og i mindre grad antallet af kontanthjælpsmodtagere steget. Andelen af borgere ( år) med ikkevestlig oprindelse som modtager offentlig forsørgelse i Hele landet Øvrige Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp mv. A dagpenge Der er en høj andel offentligt forsørgede blandt alle de større ikke vestlige nationalitetsgrupper, men udfordringerne er størst blandt personer med oprindelse i Irak, Somalia, Libanon og det tidligere Jugoslavien, mens udfordringerne er mindre blandt personer med baggrund i Pakistan eller Sri Lanka.

14 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Dannebrogsgade,. sal C Telefon: 7 brsyd@ams.dk NÆRMERE OPLYSNINGER OM ANALYSERAPPORTEN: Fuldmægtig Egon Vestergaard, eve@ams.dk, tlf. 7 TILMELD DIG OGSÅ BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARKS NYHEDSBREV PÅ HJEMMESIDEN OG FÅ TILSENDT INFORMATION OM OFFENTLIGGØRELSER AF BLA. DE KOMMENDE ARBEJDSMARKEDSBALANCER, NYE LEDIGHEDSTAL OG ANDRE ANALYSER M.M.