aktive folkeskole Danmarks Idræts-Forbunds oplæg til hvordan folkeskolen også bliver skolen med verdens mest aktive elever

Transkript

1 Verdens mest aktive folkeskole Danmarks Idræts-Forbunds oplæg til hvordan folkeskolen også bliver skolen med verdens mest aktive elever

2 2

3 Verdens mest aktive folkeskole Verdens bedste folkeskole kræver glade børn som udfordres både fysisk og mentalt. Fra DIF s side har vi især fokus på, hvordan vi kan øge fysisk aktivitet i skolen på en måde, så vi motiverer børn og unge til at være aktive nu og i resten af deres liv. Skal den vision blive til virkelighed, er der en del forudsætninger, der skal være på plads. Skolerne skal eksempelvis arbejde målrettet med at koble læring og fysisk aktivitet i alle fag. Men først og fremmest er det vigtigt, at lærerne efteruddannes i idræt, at der kommer fokus på samarbejde med specialister fra de lokale idrætsforeninger, og at der er attraktive rammer for bevægelse i skolerne. DIF inviterer med oplægget til Verdens mest aktive folkeskole til partnerskab og samarbejde med regering, folketingets partier, kommunerne, skolerne og idrætsforeningerne om at udvikle den danske folkeskole til at være en skole, der skaber grundlaget for fremtidige generationers glæde ved idræt og fysisk aktivitet. Vi tilbyder et samarbejde, der har fokus på at styrke elevernes indlæring og trivsel ved hjælp af idræt og fysisk aktivitet. 3

4 En længere skoledag for de mindste med integrering af fysisk aktivitet i undervisningen DIF støtter ønsker om at give specielt de mindste elever en længere skoledag. Om det sker gennem en skoledag på seks timer frem til tredje klasse eller via forskellige former for heldags- eller helhedsskoler er ikke afgørende for os. Vi mener, at en længere skoledag kan gavne trivslen, sundheden og indlæringen, når der i løbet af skoledagen bliver plads til, at man kan veksle mellem undervisning, leg og fysisk aktivitet. Vi er overbeviste om, at et initiativ med en større involvering af fysisk aktivitet i skoledagen vil være en gevinst for de mange børn, der har svært ved at sidde stille i den mere traditionelle undervisning. Lad eleverne få rum og tid til at spille bold, løbe en tur eller prøve sig selv af i forhold til andre aktivitetsformer. Vi er opmærksomme på, at mange børn allerede i folkeskolen bliver mere og mere fysisk inaktive, hvorfor vi gerne ser, at en længere skoledag kommer til at tage hensyn til forskellige behov for at bevæge sig eksempelvis gennem dans eller forskellige fitnessaktiviteter. For os er en længere skoledag med fysisk aktivitet en dag, hvor man kombinerer de boglige fag med muligheden for at bevæge sig. Det er en dag, hvor der er fokus på frikvartersaktiviteter, og det er en dag, hvor man inddrager de ældste elever, så de kan gøre en forskel for de mindre elever samtidig med, at deres kompetencer i forhold til at motivere andre, samarbejde og planlægge en aktivitet styrkes. Det er en dag, hvor alle elever som udgangspunkt finder mening i at bruge deres krop fysisk. DIF tager gerne et stort ansvar på dette område ved at komme med inspiration og forslag til hvilke idrætsaktiviteter, der kan give drengene mulighed for at brænde 4

5 Det vil Danmarks Idræts-Forbund Sammen med de af DIF s specialforbund, der har en særlig kompetence i forhold til at aktivere både drenge og piger, vil DIF udarbejde målrettede tilbud til folkeskolerne, hvor de kan få besøg af eksperter fra specialforbundene, der konkret kan vise, hvordan eleverne kan aktiveres i løbet af dagen. Ligeledes vil DIF udbrede inspirationsmateriale, som skolerne landet over kan blive inspirerede af i forhold til at kunne indpasse muligheder for fysisk aktivitet i den længere skoledag. Udbrede erfaringerne fra Projekt Skolesport i forhold regeringens, folketingets og kommunernes arbejde med en længere skoledag for eleverne, hvor der er plads til fysisk aktivitet og bevægelse. Det skal se ved at arbejde for, at der i alle landets kommuner udpeges en koordinator, der har ansvaret for på tværs af skolerne at igangsætte initiativer inden for fysisk aktivitet og bevægelse - gerne i samarbejde med de lokale idrætsforeninger. deres krudt af på en sund og fornuftig måde, der både udvikler deres motorik, samt gør dem bedre i stand til at koncentrere sig med en bedre indlæring til følge. Vores ansvar rækker også over til pigerne, hvor vi gerne kommer med bud på, hvordan vi igen får smilet tilbage på pigernes ansigter, når de dyrker idræt og bevæger sig. I arbejdet med at sikre eleverne en længere skoledag, der også giver plads til fysisk aktivitet og bevægelse, anbefaler DIF, at man etablerer et samarbejde mellem skolen, foreningslivet og fritidsordninger som SFO og fritids- og ungdomsklubber. Vi tror på, at et intensiveret samarbejde mellem skoler, foreningsliv og institutioner i en længere skoledag skaber bedre og mere faste relationer til den lokale idræt. Det vil være til gavn for alle tre parter og ikke mindst til gavn for sammenhængskraften i lokalsamfundet. DIF har allerede i samarbejde med Dansk Skoleidræt vist, at en længere skoledag kan gøre en forskel specielt i forhold til de idrætssvage elever. Således viste evalueringen af Projekt Skolesport, at man med et tæt samarbejde mellem skolen og foreningerne har været i stand til at aktivere og integrere idrætsusikre og idrætssvage elever både i skolens idrætstimer samt i foreningslivet. Vi opfordrer regeringen, folketinget og kommunerne til at huske på, at den fysiske aktivitet har positiv indflydelse ikke bare på sundheden hos eleverne, men også på deres indlæringsevne. Undersøgelser fra udlandet viser, at skoler, der tilbyder flere idrætstimer til eleverne oplever, at eleverne får bedre karakterer i forhold til de skoler, hvor eleverne ikke har samme antal idrætstimer. 5

6 6

7 Idrætsfagets målsætninger skal præciseres og prioriteres Idrætsfaget er til DIF s tilfredshed folkeskolens tredje største fag. Vi ønsker, at der gøres noget ved kvaliteten i idrætstimerne. Vi forventer, at lærerne, der underviser i idræt, som minimum er linjeuddannede og har adgang til den nødvendige efteruddannelse. Vi ønsker samtidig, at skolerne arbejder meget mere målrettet med at integrere idræt og fysisk aktivitet ind i den øvrige undervisning. Med kombinationen af dygtige og veluddannede idrætslærere samt integreringen af fysisk aktivitet i den øvrige skoledag, er vores ambition, at alle elever i den danske folkeskole er fysisk aktive minimum en time om dagen. Vi ønsker en speciel indsats over for folkeskolens ældste klasser, hvor vi i dag kan identificere en dalende interesse hos de ældste elever for faget. Konkret foreslår vi, at disse elever skal præsenteres for et bredere idrætsbillede. DIF repræsenterer mere end 80 idrætsgrene, og det er den mangfoldighed, som skal være mere synlig for de ældste elever. Men også idrætsindsatsen i de små klasser kan styrkes, så undervisningen eksempelvis bliver endnu mere fokuseret på de yngste elevers motoriske udvikling. DIF vil derfor arbejde for at udbrede kendskabet til og ikke mindst anvendelsen af DIF s og Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept, der giver idrætslærerne vejledninger til, hvordan man kan arbejde med at udvikle børns motoriske færdigheder i de yngste klassetrin fra klasse. DIF ser gerne, at idrætsfaget bliver et karaktergivende fag på linje med andre fag men således, at karakteren gives på baggrund af indsats og individuel progression At gøre idrætten karaktergivende kan højne idrætsfagets anerkendelse og faglighed blandt elever, forældre, lærere og ledelse. Ligeledes vil karakterer i idrætsfaget signalere, at kroppens udvikling og den motoriske kunnen er prioriteret på niveau med læren om naturfag og sprog. En spændende hypotese er, om elever, som er dygtige til idræt i skolen, kan profitere af en synlig vurdering og dermed opnå en positiv afsmittende virkning på deres indsats i skolens mere boglige fag. Vi foreslår, at der bliver et større fokus på foreningsidrættens sammenhæng med demokrati. Foreningerne er demokratisk bygget op, og medlemmerne fungerer i et fællesskab, hvor der er rettigheder og 7

8 pligter. Dermed er der en demokratisk læring forbundet ved at være en del af en idrætsforening. Vi ser også gerne, at værdierne og ikke mindre gevinsterne ved at udføre frivilligt arbejde i idrætten bliver et integreret element i idrætstimerne for de ældste elever. Konkret anbefaler DIF, at idrætsfaget i de største klasser i fremtiden deles op, så hovedparten af undervisningstiden har fokus på elevernes fysiske kunnen, mens en mindre del reserveres til foreningslære, der giver eleverne de grundlæggende kompetencer i forhold til at kunne fungere som hjælpetrænere eller ungdomsledere i de frivillige idrætsforeninger. DIF har tidligere i Projekt Skolesport introduceret en junioridrætslederuddannelse på en række folkeskoler. Erfaringerne herfra er, at det for mange elever er forbundet med en vis form for prestige at få papir på, at man kan fungere som træner eller leder. En anden erfaring er, at uddannelsen er med til at gøre idrætten interessant for et bredere udsnit af eleverne, fordi de opdager, at der er brug for andre kompetencer end de rent fysiske, når det gælder om at organisere og undervise i forskellige idrætsaktiviteter. Endelig har uddannelsen den positive effekt, at det er enormt motiverende for de fysisk inaktive elever i de små klasser, når store Peter fra 9. klasse spørger, om man vil være med. Vi foreslår endvidere, at børnene skal arbejde med idrætsfagets mange nuancer og trække tråde til andre fagområder som matematik, Det vil Danmarks Idræts-Forbund historie, samfundsfag og naturfag. Endelig bør idrætten indgå i emnebaserede udskolingslinjer, hvor eleverne får mulighed for at vælge en specifik idrætslinje. Idrætslinjen skal ikke betragtes som en anden eliteidrætslinje, hvor kun de bedste elever har adgang. I stedet skal idrætslinjen være et udtryk for det brede og nuancerede idrætsbillede, som eksisterer i Danmark både fysiologisk og organisatorisk. Linjen kan således i samarbejde med det almene gymnasium forberede eleverne på kommende naturvidenskabelige studier eller i samarbejde med handelsgymnasiet forberede eleverne til at uddanne sig inden for oplevelsesøkonomi. Kvaliteten i idrætsfaget er efter vores mening blandt de væsentligste forudsætninger for, at eleverne i folkeskolen kan motiveres til et aktivt liv, også når de forlader folkeskolen. DIF vil derfor sammen med partnere, der har stor viden om idrætten i folkeskolen undersøge grundlaget for et Nationalt Center for Idræt og Bevægelse, der i fremtiden kan samle viden og forskning om udviklingen i idrætsfaget i den danske folkeskole. Indlede en dialog med Undervisningsministeriet, partierne i Folketinget samt Kommunernes Landsforening om, hvordan fremtidens idrætsfag bliver bedre til at omfatte det nuancerede og mangfoldige idrætsbillede der findes i Danmark samtidig med, at idrætsfaget for de ældre elever bliver udgangspunkt for undervisning i foreningslære, der styrker elevernes kompetencer i forhold til at kunne organisere, lede og gennemføre aktiviteter. Sikre at alle skoler i Danmark får tilsendt DIF s og Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept med henblik på at styrke idrætslærernes kompetencer til at arbejde med de mindste børns motoriske udvikling. Desuden uddanner DIF i samarbejde med Team Danmark Seminarieundervisere, så der kan undervises i ATK på de seminarier, der har en idrætsprofil. Målsætningen er, at idrætslærerne får mulighed for at få en grundlæggende introduktion og undervisning i konceptet, så de kan anvende det i deres idrætsundervisning. Sammen med eksterne partnere vil DIF arbejde for at oprette et Nationalt Center for Idræt og Bevægelse, der i fremtiden skal samle viden og forskning om udviklingen i idrætsfaget i den danske folkeskole. 8

9 9

10 Mere idræt og fysisk aktivitet - mindre specialundervisning Omfanget af specialundervisning stiger i den danske folkeskole, men vi mener, at det billede kan ændres ved hjælp af blandt andet idrætten. Idrætten og adgangen til fysisk aktivitet får nogle af de elever, der modtager specialundervisning i bedre form, hvilket indebærer, at deres koncentrationsevne styrkes og deres fokus på det boglige arbejde i skolen forbedres. DIF medvirker i det perspektiv gerne til at nedbringe andelen af elever, der har behov for at modtage undervisning i specialklasser og gå på specialskoler. Idrætten indeholder samtidig en række værdier og instrumenter indenfor samarbejde, strategi og teknik, som vi finder relevante at bringe i spil i forhold til eleverne i specialklasserne og på specialskolerne. Disse instrumenter styrker elevernes muligheder for at indgå på det hold, som en klasse er, og dermed forbedre deres muligheder for at blive inkluderet i den sociale omgang med de øvrige elever igen. Idrætten er en af vejene til at give disse elever succesoplevelser. I idrættens verden kan de hurtigt se en udvikling i deres kompetencer, når de kaster længere, løber hurtigere eller hopper højere ved hjælp af en koncentreret indsats. Følelsen af succes er måske netop den følelse, som de fleste af disse elever mangler, før de kan begynde at Det vil Danmarks Idræts-Forbund tage de næste skridt frem mod igen at være en del af en normal skoledag. DIF er klar til på pilot-, projekt- og på forsøgsbasis at undersøge idrættens muligheder for at få flere elever i den danske folkeskole til at blive en del af en helt almindelig skoledag. Det skal ske i samarbejde med de af vores specialforbund, der har specielle kompetencer i forhold til denne type af elever. I samarbejde med Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og fem udvalgte kommuner igangsætter DIF og en række af de mest kompetente specialforbund på dette område pilot- og forsøgsprojekter, hvor idrætten i højere grad integreres og anvendes som et af instrumenterne i specialklasser og på specialskoler. Målsætningen er at få flere elever til at være en del af de almindelige skoleklasser. 10

11 11

12 Eksperter fra idrættens egen verden skal motivere til mere idræt og fysisk aktivitet i folkeskolen DIF mener, at der skal åbnes op for, at også andre end læreruddannede kan få adgang til at undervise i folkeskolens idrætsundervisning. En sådan åbning vil især kunne gavne idrætsfaget. Vi har i mange år arbejdet systematisk med uddannelse af trænere, hvilket indebærer, at trænere med en uddannelse fra DIF har et højt fagligt og pædagogisk niveau, der til fulde kvalificerer dem til at kunne undervise i særlige forløb i folkeskolens idrætsfag. Vi vil arbejde for, at der bliver mere frihed til at ansætte medarbejdere med specifikke kvalifikationer til eksempelvis at undervise i idræt. Vi støtter således, at reglerne om undervisningskvalifikationer ændres, så kommuner og skoler får bedre mulighed for at inddrage andre end uddannede lærere i undervisningen. Selvfølgelig under den forudsætning, at de har de nødvendige faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer. Et konkret område er skolesvømningen. Den lider under, at flere kommuner har været nødt til at reducere deres budgetter, hvilket har betydet, at skolesvømningen i mange tilfælde finder sted i klasseværelset tørsvømning i stedet for i vandet. Den løsning giver ikke eleverne optimale svømmefærdigheder og øger i yderste konsekvens risikoen for drukneulykker. DIF vil lade svømmeklubberne overtage skolesvømningen, fordi det kan højne undervisningens niveau, samtidig med at foreningens undervisning har et potentiale til at kunne løse opgaven billigere end den kommunale model. I den tidligere Birkerød Kommune har svømmeklubben håndteret skolesvømningen for kr., hvilket er en besparelse på i forhold til, da svømningen blev udbudt i kommunalt regi. Vi tror på, at man med inddragelsen af flere trænere fra den organiserede idræt i idrætsundervisningen bliver i stand til at tilføre mere energi og inspiration til opbygningen af børns motoriske færdigheder. 12

13 Det vil Danmarks Idræts-Forbund Indlede dialog med Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening, så trænere uddannet i DIF kan afholde undervisningsforløb i idrætsfaget i folkeskolen. DIF s diplomtræneruddannelse indeholder således både fysiologiske og pædagogiske læreplaner og afsluttes med en skriftlig opgave, som der gives karakter for. I samarbejde med Dansk Svømmeunion vil DIF indlede en dialog med en række kommuner og svømmeklubber om at deltage i pilotprojekter, hvor forskellige forløb og organisatoriske modeller for fremtidens skolesvømning skal afprøves. 13

14 Den danske folkeskole skal også have plads til de bedste idrætstalenter DIF anerkender med stor tilfredshed den nuværende regerings ønske om, at det skal være muligt for skolerne at oprette talent- og eliteidrætsklasser for de bedste idrætstalenter. Vi håber, at viljen til at skabe plads og tage hensyn til de bedste elever på idrætsområdet er uafhængig af farven på en regering i Danmark. Set med DIF s øjne er investeringen i særlige talent- og eliteklasser alle pengene værd, fordi disse elever er med til at løfte og inspirere de øvrige elever på skolen til en mere aktiv hverdag, hvor det er sjovt at være fysisk aktiv. Fokus på idrætstalentet i den danske folkeskole handler imidlertid ikke kun om, hvad talentet kan bringe til andre elever. Et fokus på talentet handler efter vores mening også om, at man skaber forudsætninger for, at talenterne både kan dyrke deres idræt og få en uddannelse. I de almindelige klasser vil talenterne ofte være marginaliserede, fordi de ikke i samme omfang kan tage del i klassens sociale aktiviteter som følge af den tid, de bruger på idræt. For DIF er det derfor helt legitimt at lave elite- og talentklasser for elitens egens skyld. Idrætsskole-initiativerne i Svendborg Kommune er godt eksempel på, at en elitesatsning på skoleområdet ikke går ud over de øvrige elever. Her bliver arbejdet med talenterne brugt som en løftestang for hele arbejdet med børns motivation til at dyrke idræt og bevæge sig. På skolerne sætter man fokus på, at alle børn skal få lyst til og glæde af at bevæge sig. Idrætsskolerne er katalysatorer for, at eleverne dyrker mere idræt, og danner dermed fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner. I Svendborg nøjes man ikke med de fine ord på papiret. Her ønsker man også at finde ud af, om det kan betale sig at investere i mere idræt i folkeskolen både til talenterne og til de øvrige elever. Kommunens initiativ er således genstand for to store forskningsprojekter, der skal måle henholdsvis de fysiologiske og kognitive resultater af kommunens satsning på idræt og bevægelse i folkeskolen. DIF forventer, at de to undersøgelser vil danne skole for kommunernes fremtidige arbejde med at finde synergi mellem et idrætstilbud til de bedste elever samtidig med, at der sker en generel satsning på idræt og bevægelse til alle skolens elever. 14

15 Det vil Danmarks Idræts-Forbund I samarbejde med Team Danmark vil DIF fremme idrætsskolemodellen overfor kommuner, der ikke har status af Team Danmark elitekommune. Målet er, at der senest i slutningen af 2014 er oprettet idrætsskoler med idræt som omdrejningspunkt i mindst halvdelen af de danske kommuner. På profilskolerne skal der både være tilbud til de allerbedste elever, ligesom der skal ske et generelt løft af idrætsindsatsen overfor de mindste elever. 15

16 Idrætten styrker integrationen i folkeskolen DIF yder hver eneste dag et stort og væsentligt bidrag med hensyn til at fremme integrationen af de tosprogede indbyggere i Danmark. Det bidrag vil vi også yde i folkeskolen. Vi anerkender ønsket om, at undervisningen i de boglige fag skal styrkes, men vi ser fra idrættens side gode muligheder for at styrke sammenhængskraften mellem skolen og lokalsamfundet samt lette de tosprogede elevers tilgang til samfundet ved at inddrage idrætten som et element i den styrkede integrationsindsats i folkeskolen. Vi har siden starten af 80 erne arbejdet med at styrke integrationen via idrætten. Vi har i de seneste år været til stede med initiativet Get2Sport i alle de områder i Danmark, som af regeringen er defineret som ghettoer. Vi udvider gerne Get2Sport modellen fra primært at have fokus på foreningerne i ghettoområderne til også at omfatte de skoler, der er placeret i ghettoerne med det formål at få flere af de tosprogede børn og unge til i første omgang at være fysisk aktive og efterfølgende til at blive aktive medlemmer i en idrætsforening. Lykkes det, vil det gavne både den fysiske velvære og demokratiopfattelsen blandt de tosprogede elever. Det vil Danmarks Idræts-Forbund DIF ønsker at indlede drøftelser med Undervisnings- Integrations- og Socialministeriet samt Kommunernes Landsforening med henblik på at igangsætte en udvidelse af Get2Sport modellen til også at omfatte arbejdet med styrke integrationsindsatsen i folkeskolen i ghettoområderne med udgangspunkt i de idrætsforeninger, som er hjemmehørende i området. Konkret indebærer vores forslag at der frem mod 2014 skal afsættes satspuljemidler til, at integrationsfremmere i idrætsforeningerne kan indgå i faste samarbejder med skolerne om at få flere tosprogede ind i foreningerne. 16

17 17

18 Skolernes fysiske omgivelser er en vigtig hjemmebane for et aktivt idrætsliv blandt eleverne DIF anerkender, at regeringen med kommuneaftalen for 2009/Kvalitetsfonden har gjort det muligt at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbuds- folkeskole- og ældreområdet samt idrætsfaciliteter med 22 milliarder kroner Vi betragter skolernes fysiske omgivelser samt skolernes adgang til tidssvarende idrætsfaciliteter som en af de vigtigste forudsætninger for, at eleverne motiveres til en aktiv skoledag med idræt og bevægelse. Samtidig er skolernes omgivelser og idrætsfaciliteter af stor betydning for det foreningsliv, der foregår efter skoletid på langt de fleste af de danske folkeskoler. Et foreningsliv, der indebærer, at mange elever kan gå direkte fra skolen og over i foreningen. Men denne lette adgang mellem skole og foreningsliv kan gøres endnu bedre. Det er således afgørende, at kommunerne ved hjælp af Kvalitetsfondsmidlerne renoverer skolernes idrætsfaciliteter, så de imødekommer nutidens idrætsefterspørgsel blandt specielt de ældre elever. Renoveringerne vil også medføre, at faciliteterne bliver mere imødekommende overfor foreningernes behov for eksempelvis faciliteter til deres sociale aktiviteter. Vi ønsker, at fokus på skolernes idrætsfaciliteter udvides, så man betragter skolen som en del af byens rum, hvor eksempelvis skolegården kommer til at fungere som et centralt samlingssted for børn og unge i lokalområdet, der uden for skolens åbningstid bruger skolegården til selvorganiserede idrætsaktiviteter. Vi ser gerne, at skolegårdene - mere end det er tilfældet i dag - bliver udviklet til uformelle aktivitets steder, der spiller en stor rolle for børnenes fysiske udfoldelsesmuligheder. Den nye Tagensbo Skole i København bliver et lokalt idræts-, kultur- og aktivitetssted. En ny multihal og udearealer med fokus på idræt bliver afsættet, der åbner skolen for lokalmiljøet på Bispebjerg. Ambitionen med de nye idrætsfaciliteter på Tagensbo Skole er, at de ikke kun skal komme skoleeleverne til gode, men være et åbent tilbud til alle beboere og foreninger i lokalområdet. I DIF betragter vi projektet i Københavns Kommune som et mønsterprojekt. Et projekt, som flere kommuner i Danmark bør lade sig inspirere af, hvis de ønsker at sikre skoler med tidssvarende idrætsfaciliteter, der kan bidrage til et levende foreningsmiljø efter skoletid. 18

19 Det vil Danmarks Idræts-Forbund Undersøge mulighederne for at indgå et samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden og Kommunernes Landsforening om at udbrede eksemplet fra Tagensbo Skole i Københavns Kommune med henblik på, at der frem mod 2018 igangsættes tilsvarende initiativer i mindst 30 % af de danske kommuner. Initiativer, der forbedrer skolernes idrætsfaciliteter markant samtidig med, at foreningslivet får bedre adgang til skolernes faciliteter. 19

20 Idrætten tager gerne medansvar for skolebestyrelsesarbejdet Idrætten vil gerne medvirke til at tage et større ansvar for det lokale skolebestyrelsesarbejde. Vi støtter således forslaget om, at der skal gives mulighed for, at også eksterne parter fra eksempelvis det lokale foreningsliv kan deltage i skolebestyrelsesarbejdet. Det vil Danmarks Idræts-Forbund I samarbejde med de lokale idrætsråd vil DIF fremme interessen blandt de ressourcestærke lokale idrætsforeninger for at involvere sig i skolebestyrelsesarbejde på idrættens vegne. Vi har overalt i landet hundredvis af meget ressourcestærke idrætsforeninger, hvor man har en dygtig og meget kompetent ledelse. Mange af disse foreninger er klar til at tage et større samfundsmæssigt ansvar, der eksempelvis kan bestå i, at de involverer sig i det lokale skolebestyrelsesarbejde med henblik på at sikre de bedste forudsætninger for skolernes fremtidige samarbejde med det organiserede foreningsliv. 20

21 21

22 Elevernes adgang til idræt og bevægelse skal være en central del af bedømmelsen af skolerne En god skole, som forældrene trygt kan sende deres børn på, er efter DIF s mening også en skole, der kan give børnene den rette fysiske og motoriske udvikling. Vi foreslår derfor, at skolernes arbejde med idræt skal være en del af fremtidige elevtilfredshedsundersøgelser, der giver eleverne i de større klasser mulighed for at vurdere undervisningen og lærerne i idrætsfaget. Vi har derfor ikke noget imod, at elevernes vurdering af den enkelte skoles arbejde med idræt og bevægelse offentliggøres i skolernes kvalitetsrapporter samt via andre medier. I skolernes kvalitetsudviklingsrapporter skal der endvidere reserveres plads til, at der kan ske en gennemgående vurdering og kvalitetsudvikling af skolens arbejde med elevernes fysiske aktivitet og motorik. Kvalitetsudviklingen skal efter DIF s mening ikke kun omhandle idrætsfaget. Kvalitetsudviklingsrapporten skal også se på, i hvor høj grad det er lykkedes for skolen at inddrage fysisk aktivitet og bevægelse i andre fag. Det vil Danmarks Idræts-Forbund Ligesom rapporten bør se på, hvordan skolens fysiske omgivelser så som skolegårde og idrætsfaciliteter bliver prioriteret og udviklet af skolens ledelse. Styrke kommunikationen med omverdenen i forhold til at fremhæve de kommuner og skoler der arbejder bevidst og strategisk med at bruge idrætten til at udvikle skolens tilbud til eleverne. DIF vil således profilere kommuner og skoler, der igennem deres arbejde med elevtilfredshedsundersøgelser og kvalitetsudviklingsrapporter beviser, at de gør en forskel for elevernes adgang til idræt og bevægelse. Producere en eksempelsamling, der kommer med gode råd til kommunerne om, hvordan de kan bruge idrætten til at forbedre og styrke deres arbejde med at lave en bedre lokal folkeskole, hvor elevernes trivsel er øget ved hjælp af fokus på kvaliteten i elevernes adgang til idræt og bevægelse. 22