Fokus på handicappede børns kommunikation

Transkript

1 Professionshøjskolen UCC, Pædagoguddannelsen Nordsjælland D. 11. januar 2016 Fokus på handicappede børns kommunikation (Focus on handicapped childrens s Communiciation) Matilde Berg Ramm Vejleder: Ines Geishauser Anslag:

2 Indholdsfortegnelse: Indledning/problemfelt:... 3 Problemformulering:... 4 Målgruppebeskrivelse:... 4 Metode:... 4 Teori:... 6 Kommunikation - Per Jensen & Inger Ulleberg... 6 Magt Michel Foucault... 8 Non-verbal kommunikation... 9 Kommunikation med børn der har et begrænset eller udeblivende verbalt sprog- Per Lorentzen Kommunikation med mennesker uden talesprog - Mette Christensen Alternativ og supplerende kommunikation Mette Christensen Empiri: Deltagerobservationer Sekundær empiri: Analyse: Handlemuligheder: Barnets egne udtryksmåder Teknologiske hjælpemidler Billeder eller video taget af barnet selv Konklusion: Perspektivering: Litteraturliste:

3 Indledning/problemfelt: At være i kommunikation med sine omgivelser er noget helt grundlæggende ved det at være menneske. Det er gennem kommunikation med andre mennesker, at vi udvikler os og får viden om os selv, om andre mennesker og om den verden, vi lever i. Og det er gennem kommunikation med andre, at vi skaber vores identitet og bliver deltagere i det sociale liv. (Christensen, 2011, s. 145) Dette gælder alle mennesker, også mennesker med handicap. Men nogle mennesker kan som følge af handicappet opleve udfordringer, når de skal kommunikere med andre. Det har jeg oplevet igennem min uddannelse til pædagog. Det har hos mig skabt en stor interesse i forhold til, at få en større viden omkring kommunikation, og de udfordringer mennesker med handicap kan opleve i mødet med andre mennesker. Denne viden skulle gerne kvalificerer mit videre arbejde med målgruppen, i forhold til at støtte op omkring deres rettighed, til at kommuniker med andre mennesker. Staten skal sørge for, at børn med handicap har de samme rettigheder som andre børn. Det vigtigste er altid at gøre det, der er bedst for barnet. Det skal man tænke på, når man træffer beslutninger om et barn med handicap. Børn med handicap har ret til at blive hørt om forhold, der handler om deres liv, på samme måde som andre børn. Børn med handicap skal have hjælp, så de kan fortælle, hvordan de gerne vil have det. (FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, 2010, s. 20) Det vil sige, at samfundet og herunder pædagogen er forpligtet til at sørge for, at børn med handicap har mulighed for at udtrykke sig og blive hørt. Men har børnene ude i praksis mulighed for at udtrykke sig og blive hørt? I rapporten Mennesker med komplekse kommunikations behov 1 påpeges det, at der i Danmark er mennesker med kommunikationsvanskeligheder som ikke oplever det at kommunikere som en selvfølge og at disse mennesker er afhængige af deres omgivelsers prøver og formår at tolke dem. De peger i rapporten på at fagfolkene mangler viden, og at der er mennesker med kommunikati- 1 Mennesker med komplekse kommunikations behov,

4 ons vanskeligheder der bliver overset og derfor ikke får tilbudt den støtte, som ville kunne styrke deres muligheder for at kommunikerer med andre mennesker. 2 Problemformulering: Hvilken betydning har relationen mellem pædagogen og barnet for udviklingen af barnets kommunikative kompetencer, og hvordan kan man som pædagog støtte denne udvikling? Målgruppebeskrivelse: Opgaven vil tage udgangspunkt i børn med handicap, som har et begrænset eller udeblivende verbalt sprog. Begrebet handicap skal ses ud fra Institut for menneskerettigheders(status 2012) definition af begrebet handicap med henvisning til FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. Handicapkonventionen omfatter "personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre". Det betyder, at et handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og forskellige barrierer. 3 Metode: For at undersøge opgavens problemformulering, vil der i opgavens teori afsnit startes ud med at belyse den lineære og cirkulære forståelse af samspillet mellem mennesker og de symmetriske og komplementære samspil. For at få en forståelse for hvad der sker i samspillet og kommunikatio- 2 Rapporten: Mennesker med komplekse kommunikations behov, 2013, s

5 nen mellem mennesker. Der vil blive taget udgangspunkt i bogen Mellem ordene - kommunikation i professionel praksis red. af Per Jensen og Inger Ulleberg. Jensen og Ulleberg tager i bogen blandt andet udgangspunkt i Gregory Batesons kommunikationsteori. Gregory Bateson var en engelsk-amerikansk antropolog. I forlængelse af dette vil magten i relationerne blive belyst ud fra Michel Foucaults viden omkring forholdet mellem viden og magt, og herunder begrebet definitionsmagt. Den norske psykolog, Per Lorenzen vil blive inddraget, i et forsøg på at undersøge hvilke ting man som pædagog skal være opmærk på, i forhold til kommunikationen med børn der har et begrænset eller udeblivende verbalt sprog. Der vil i afsnittet om Per Lorenzen, blive taget udgangspunkt i hans bog Dialog med usædvanlige børn. Mette Christensen belyser i sit kapitel Alternativ og supplerende kommunikation pædagogisk arbejde med mennesker uden talesprog i bogen Dansk, kultur og kommunikation, kommunikationen med mennesker uden et verbalt sprog, og vigtigheden af, at alle mennesker har mulighed for at udtrykke sig. Christensen er Cand.mag i audiologopædi, og hun arbejder hos Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri og underviser i alternativ og supplerende kommunikation. I forlængelse af dette vil anvendelsen af alternativ og supplerende kommunikation blive undersøgt ud fra ovenstående kapitel af Mette Christensen. Opgavens empiri vil tage udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse, der består af 3 observationer. Observationerne er deltagerobservationer 4, jeg fortog i løbet af min 3. praktik periode. Jeg var i praktik på en specialskole i Nordsjælland. Igennem deltagerobservationer kan man få en uarbejdet viden om praksis, og man kan tilegne sig den tavse viden. Deltagerobservation er kendetegnet ved at personen som observer, både er deltagende i praksis og samtidig observer. 5 Min rolle da jeg observerede, var at jeg deltog i daglig dagen, samtidig med at jeg observerede. Jeg greb ikke ind i observationerne. Jeg har valgt denne metode for at få et indblik i, hvad der sker i mødet mellem barnet og pædagogen. 4 Justensen & Mik-Meyer, 2010, s Justensen & Mik-Meyer, 2010, s

6 Opgavens sekundære empiri vil bestå af rapporten Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området som er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af socialministeriet, vil blive inddraget for at undersøge om mine observationer er enkelt tilfælde eller om det observerede kunne tænkes at forgå andre steder. Casene tager udgangspunkt i virkelige personer og deres muligheder for at kommunikerer. Casene giver et indblik i praksis og belyser at der er behov for, at der bliver gjort noget. Efterfølgende vil opgavens problemformulering blive analyseret ud fra opgavens teori og empiri. Efter analysen vil jeg komme måder man som pædagog kan støtte barnet kommunikative kompetencer og her igennem styrker deres muligheder for at udtrykke sig. Teori: Kommunikation - Per Jensen & Inger Ulleberg Hverdagen er fyldt med store og små møder mellem mennesker, og kommunikationen er den lim, som holder os sammen. (Jensen & Ulleberg, 2012, s. 23) Det følgende afsnit vil tage udgangspunkt i bogen Mellem ordene kommunikation i professionel praksis red. af Per Jensen og Inger Ulleberg. I mødet med andre mennesker bliver der altid kommunikeret, også selvom der ingenting bliver sagt. Det kan ikke lade sig gøre, ikke at kommunikere. Vi mennesker opfører os altid på en måde som fortolkes og forstås af andre mennesker. Vi opfatter og forholder os til de ting andre mennesker gør, og ikke gør, og giver tingene mening. Al den kommunikation der foregår mellem mennesker drejer sig altid om både indhold og relation, og disse to ting danner altid en helhed. Når personer kommunikerer, forgår det på flere niveauer. De kommunikerer om selve indholdet, men der bliver også altid indirekte kommunikeret omkring deres forhold til hinanden. Ifølge Gregory Bateson vil personernes fokus altid være på selve for- 6

7 holdet, hvor andre tilgange til kommunikationen fokuserer mere på selve indholdet. 6 Men Bateson mener ikke, at det kan lade sig gøre, kun at kommunikere omkring indholdet, fordi der ifølge ham også altid vil blive kommunikeret omkring forholdet til hinanden. Relation kommer fra latin relatio og betyder egentlig føre tilbage. Det bruges som betegnelse for en forbindelse eller et forhold mellem to eller flere (Jensen og Ulleberg, 2012, s. 48) Relationen vil altid være en del af kommunikationen, og der vil som sagt altid i kommunikationen blive kommunikeret både om selve indholdet og omkring forholdet. Vi kan kommunikere omkring vores forhold ud fra følgende ting, så som kropssprog, tone, ordvalg eller hvor tit vi kontakter hinanden. Ting der bliver sagt eller udtrykt i samtalen, vil blive opfattet forskelligt, alt efter hvem, man kommunikerer med, dermed har relationsniveauet 7 i kommunikationen betydning for hvordan det udtrykte tolkes, og det er derfor den måde hvorpå relationen opfattes, der giver det udtrykte mening. I mellem venner kan en besked, blive opfattet som for sjov, hvor den mellem to personer der ikke rigtig kender hinanden, vil kunne blive opfattet helt anderledes. Samspillet mellem mennesker kan forstås som lineært og cirkulært. I den lineære forståelse leder man efter en begyndelse og en slutning. Det der er gået forud, og det kan komme til at ske efter slutningen kigger man ikke på, og det kan derfor være svært at finde en løsning på en evt. konflikt. I den lineære forståelse prøver man at finde ud af grunden, skylden og årsagen. Der er i denne forståelse fokus på egenskaberne hos den enkelte person. Men Jensen og Ulleberg mener ikke, at lineærforståelse er tilstrækkelig, da denne forenkler de sociale relationer. I det cirkulære samspil ses begge parter som bidrager og ansvarlige i samspillet. Grunden, skylden og årsagen tillægges ikke den enkelte person. I stedet for at egenskaber tillægges den enkelte person som i den lineære forklaring, er fokusset i den cirkulære forståelse på relationen og samspillet. 8 6 Jensen & Ulleberg, 2012, s Jensen & Ulleberg, 2012, s Jensen & Ulleberg, 2012, s

8 Bateson studerede menneskers interaktioner, og fandt frem til to hovedmønstre. Han kaldte mønstrene for symmetriske og komplementære samspil. I det symmetriske samspil er fokus lighed. Interaktionen mellem personerne er symmetrisk, det vil sige at en følelse, adfærd eller mening er den samme hos begge personer. Samspillet er cirkulært, og ligheden mellem dem bliver større, fordi den enes adfærd bevirker mere af den sammen adfærd hos den anden, og omvendt. Man kan sige at de to personer forsøger at ligne hinanden. Samspillene kan både være positive og negative. Samspillet i et skænderi kan betegnes som symmetrisk hvis begge parter er vrede, sure eller aggressive og begge parter kæmper om at få ordet eller sin vilje. Det symmetriske samspil ses af nogle som tegnet på ligestilling. Det komplementære samspil er betegnet ved, at noget der er forskelligt, gensidigt tilpasser sig hinanden. Et samspil kan siges at være komplementært, når A og B s adfærd, følelse eller mening er forskellig, men gensigt sammenknyttet, så B s adfærd, følelse eller mening fører til mere af A s tilpassede eller udfyldende adfærd eller følelse. (Jensen & Ulleberg, 2012, s. 121) Relationen mellem personer kan sagtens indeholde dele fra både de symmetriske og komplementære samspil. 9 Magt Michel Foucault I relationen mellem mennesker, kan der opstå forskellige former for magt. Jensen og Ulleberg tager i bogen Mellem ordene kommunikation i professionel praksis udgangspunkt i Michel Foucaults 10 viden omkring magt. Foucault belyste forholdet mellem viden og magt. Han mente at magten kommer til udtryk i relationerne, og at den skal ses i forhold til hvordan den kommer til udtryk i praksis. Magt kan være mange forskellige størrelser. Da samfundet i dag er blevet mere demokratisk, kan magt i dag ses som mere indirekte. Den indirekte magt i relationen mellem den professionelle og brugeren kan for begge parter være svær at se Jensen & Ulleberg, 2012, s Michel Foucault 11 Jensen & Ulleberg, 2012, s

9 Pædagogen kan igennem sin faglighed udøve definitionsmagt. I bogen definerer Jensen og Ulleberg definitionsmagt således: ( ) En magt til at definere og beskrive virkeligheden, altså en magt til at opnå gennemslag for sin version af virkeligheden (Jensen & Ulleberg, 2012, s. 201) Pædagogen udøver definitionsmagt, når han eller hun igennem sin faglige viden og sprog beskriver hvordan et eventuelt problem eller ufordring kan ses og hvad der er en rigtig løsning på problemet eller udfordringen. Det er ikke kun brugeren pædagogen kan udøve definitionsmagt overfor, det kan pædagogen også gøre overfor forældre eller pårørende. Det er vigtigt, at pædagogen er bevidst om denne magt der er i relationen mellem pædagogen og brugeren, og at pædagogen også husker at inddrage brugerens perspektiv. I relationen mellem pædagogen og brugeren må pædagogen skabe tillid hos brugeren. Det er også vigtigt at pædagogen er i stand til at redegøre for sine handlinger, og hvorfor det eventuelt fremlagte er det rigtige at gøre. 12 Non-verbal kommunikation Non-verbal kommunikation er alt det usagte, men som i sidste ende kan være alfa omega i forbindelse med din kommunikation. Den kan være med til at: erstatte, supplere, modsige samt regulere den verbale kommunikation. Eksempler på nonverbal kommunikation: ansigtsudtryk øjenkontakt gestik kropsholdning kropssprog udseende beklædning Jensen & Ulleberg, 2012, s

10 Kommunikation med børn der har et begrænset eller udeblivende verbalt sprog- Per Lorentzen Det følgende afsnit vil tage udgangspunkt i Per Lorenzens bog Dialog med usædvanlige børn. 14 Lorenzen tager i sin bog udgangspunkt i, at børn med handicap har de samme relationelle og sociale behov som alle andre børn, men deres forudsætninger for at indgå i samspil og kommunikation er anderledes. Samspil og kommunikation er forudsætninger for den personlige udvikling. 15 Årsagen til funktionsbegrænsningerne er biologiske og neurologiske, men konsekvenserne er sociale og relationelle.(lorenzen, 2009, s. 27) Det påpeges at det er vigtigt at barnet støttes op omkring de relationelle vanskeligheder, da disse ellers vil gå ud over barnets udvikling. Når et par bliver forældre til et spædbarn, ligger det dem naturligt, at skabe fælles mening i samspillet med barnet, ved at reagere på barnets spontane udtryk og give dem mening. De tager ansvar for barnet, og viser det at det er betydningsfuldt. Dette gør forældrene fordi det på nuværende tidspunkt er den måde de kommunikerer og skaber mening sammen med barnet, ind til barnet ifølge Lorenzen bliver bedre til at kommunikere. 16 For at dette kan lade sig gøre er forældrene nødt til at være til stede i samspillet med barnet, fordi det er denne måde de kommunikerer på. Når forældre til et barn med handicap på et tidspunkt fornemmer, at barnet ikke udvikler talesprog, kan de blandt andet føle usikkerhed og sorg. På et tidspunkt vil der opstå et behov for at gøre noget, dette kalder Lorentzen noget ekstraordinært. Det er selvfølgelig forskelligt hvilken indsats der vil være behov for, alt efter barnets udfordringer. I disse tilfælde kan forældrene føle at de mangler den nødvendige viden, omkring hvordan de sikre deres børn de bedste muligheder for fremtiden. Det er her fagfolk kan komme ind i billedet. Faglige metoder kan bringes i spil, for at støtte op omkring barnets videre udvikling, men i nogle tilfælde kan disse metoder gå ind og ødelægge det naturlige samspil forældrene ind til videre har haft med deres barn, og der kan kom- 14 Lorenzen, Lorenzen, 2009, s Lorenzen, 2009, s

11 mes til at fokusere på de faglige metoders opstillede rammer, så forældrene glemmer hvordan de selv kan udvikle forståelse af deres barn og barnets egne udtryksmåder. Der kan være en tendens til at fokusset i forhold til børn med et handicap, ofte kommer til at ligge på de vanskeligheder barnet kan have, i stedet for at der fokuseres på de ting barnet kan. 17 Man bliver først handicappet hvis man mødes af omstændigheder, der ikke er gunstige i forhold til de forudsætninger man har. (Lorenzen, 2009, s. 148) Lorenzen kommer i kapitlet ind på hvordan den almindelige udvikling hos børn sker. De sociale fællesskaber børn er en del af, har stor betydning for deres udvikling. Disse fællesskaber indeholder naturlige betingelser for barnets udvikling. Betingelserne er naturlige, fordi de ikke er bestemt ud fra forskellige teorier, filosofier eller metoder. De reaktioner barnet almindeligvis får, fra de personer der er omkring dem og som de indgår i et samspil med, er en del af de naturlige betingelser. De vil udforme sig forskelligt fra person til person, og hele tiden være under forandring. De vil tilsammen danne en helhed, men de er ikke statiske, de er der imod dynamiske. Hos nogle børn kan udviklingen gå i stå, og der kan opstå udfordringer i forhold til de naturlige betingelser. Forskellige mere eller mindre struktureret metoder kan anvendes i et forsøg på at afhjælpe disse udfordringer. Dette bliver sat i værk for at give barnet de bedste forudsætninger for deres videre udvikling. Men i kapitlet kommer Lorentzen ind på, at disse metoder kan komme til få en negativ betydning for barnet, selvom intentionerne har været at hjælpe barnet. Nogle gange kan der i disse struktureret og til tider kunstige situationer samt aktiviteter opstå udfordringer, når de indlærte færdigheder, skal overføres til hverdagens situationer. Pædagogen kan i disse situationer også let komme til, at lægge vægt på de ting som skal indlæres, eller de færdigheder barnet mangler, i stedet for at der også lægges vægt på de ting barnet kan. Dette vil også kunne gå ud over barnets egen måde at forstå og forholde sig til tingene og omverdenen på. 17 Lorenzen, 2009, kap. 7 11

12 Pædagogen vil først kunne hjælpe barnet, når barnet oplever at pædagogen vil hjælpe, og barnet er klar til at tage i mod hjælpen. Barnet og pædagogen behøver ikke have den samme forståelse af selve hjælpen. Men barnet er nødt til at have en oplevelse af at hjælpen er relevant for barnet. 18 Målet for pædagogen kan være at barnet på et tidspunkt vil kunne anvende hjælpemidlet på en selvstædig måde når barnet kommunikere med andre. Men situationer der normalt danner grundlag for samvær mellem mennesker og hvor man i samspillet taler om sine oplevelser og mere uformelle ting, bliver pludselig gjort til et middel, hvor målet er at fremme barnets kommunikation. De metodiske rammer, kan let komme til at fokusere på de tilrettelagt måder tingene skal gøres på. Barnets spontane reaktioner, som at pege på noget eller på anden måde selv tage initiativ, kan komme til at blive overset, fordi barnet skal anvende de metodiske måder at gøre tingene på. Dette vil gøre at der ikke er plads til barnet egne initiativer, hvilket vil gå ud over barnet nuværende kompetencer og mulighed for at udvikle sig. 19 Selve de pædagogiske metoder til hvordan man kan støtte op omkring barnets kommunikation, kan somme tider gå hen og blive et mål for pædagogen. Men målet må i stedet være hvordan kommunikationshjælpemidler bliver et relevant og naturligt hjælpemiddel for barnet. Et barn med handicap kan opleve det som en stor og krævende udfordring at udtrykke sine oplevelser og tanker til andre. Det kan være svært for barnet at skabe mening ud fra alt det der sker i verden omkring dem, og hvis det de så også samtidig skal trænes i at blive bedre til at kommunikere, kan det blive en stor og uoverskuelig mundfuld for barnet. Dette kan gøre at barnet går væk fra sine enge interesserer og initiativer, i et forsøg på at finde ud af hvad det omgivelser forventer og gerne vil have det skal kunne. Når almindelige børn kommunikerer med menneskerne omkring dem, er det ikke en opgave for dem at kommunikere, men børn med handicap kan let opleve det som en opgave eller et krav. Man skal som pædagog ifølge Lorentzen passe på at kommunikationen ikke bliver oplevet som oplæring, da det vil kunne gøre at kommunikationen bliver styrende for barnets adfærd, i stedet for at blive gensidig udvekslende. For almindelige børn kommer det næste skridt i 18 Lorenzen, 2010, s Lorenzen, 2010, s

13 forhold til den sproglige udvikling som en naturlig ting til det, barnet kan i forvejen. Det burde det også gøre for børn med handicap. 20 Når to personer kommunikerer, forholder de sig ikke kun til sig selv og hinanden, de må også have en forståelse for hvad det er de taler om. I forhold til situationer der tager udgangspunkt i en metode, kan fokusset let komme til at ligge på selve kommunikationen. Dette sker selvom det, at dele noget med den man kommunikere med, som følelser og tanker omkring det man er fælles om, giver lyst til at kommunikere. I nogle kommunikative metoder lægges der vægt på, at barnet først får respons fra den voksne når barnet udtrykker sig korrekt i forhold til de udtryksmåder metoden anvender. Det kan f.eks. være at barnet skal vise et symbol for at opnå en ting eller en aktivitet. Dette vil tvinge barnet til at udtrykke sig på den bestemte måde. Men i nogle situationer kan det være at barnet ikke er i stand til dette, og det vil så gå ud over barnets oplevelse af omgivelserne og relationen. 21 Kommunikation med mennesker uden talesprog - Mette Christensen At være i kommunikation med sine omgivelser er noget helt grundlæggende ved at være menneske. (Christensen, 2011, s. 145) Dette afsnit vil tage udgangspunkt i Mette Christensens kapitel Alternativ og supplerende kommunikation pædagogisk arbejde med mennesker uden talesprog i bog Dansk, kultur og kommunikation. 22 Personer uden talesprog kan i mødet med andre mennesker blive opfattet som sprogløse, men fordi en person ikke behersker det verbale sprog, er det ikke ensbetydende med at personen ikke har et indre sprog, og kan have en anden måde at kommunikere på. Samtidig skal man være opmærksom på, at der kan være stor forskel på hvor udviklet en persons ekspressive sprog, det verbale sprog og det impressive sprog, den sproglige forståelse er. Hvilket vil sige, at en person f.eks. sagtens kan forstå det verbale sprog, selvom personen ikke selv behersker det. Det kan være svært at anvende en traditionel sprogtest, til at vurdere et barns impressive sprog hvis barnet ikke har et verbalt sprog. Barnets kendte kommunikationspartnere og dets kendte 20 Lorenzen, 2010, s Lorenzen, 2010, s Christensen,

14 kontekst er vigtige ressourcer, når barnet skal udtrykke sig eller forstå noget. Derfor må disse ressourcer også indgå i en eventuel sprogtest. 23 I forhold til begrebet kommunikations handicap tages der her udgangspunkt i en relationistisk forståelse af begrebet. Kommunikations vanskeligheder ses som noget der opstår i relationen mellem de personer som kommunikerer. Vanskelighederne er ikke noget som tilhører den enkelte person med en funktions nedsættelse. Funktionsnedsættelsen knytter sig til personen, og personen kan pga. af funktionsnedsættelsen have andre forudsætninger og muligheder, når de skal kommunikere med andre. Der kan i konteksten eller i relationen mellem de kommunikerende opstå ting som udfordrer kommunikationen, og der opstår derved et kommunikationshandicap. Der lægges i denne forståelse vægt på at flytte fokusset fra personen med funktionsnedsættelsen til relationen til omgivelserne. 24 Janice Light er en amerikansk forsker, der forsker i alternativ og supplerende kommunikation. I kapitlet præsenter Mette Christensen, Janice Lights fire kommunikative formål: 25 Formålet med at kunne udtrykke ønsker og behov, handler om at få en anden person til at opfylde sit behov. Det kan f.eks. være barnet som beder sin mor om at hente et glas vand. I disser former for interaktioner er fokusset på det ønskede objekt eller den ønskede handling. Interaktionerne varer som regel kort tid, fordi de slutter når ønsket/behovet er blevet opfyldt. Det næste kommunikative formål handler om at Udtrykke socialt nærvær. I denne form for interaktion er målet at etablere og udvikle relationen til andre. Det er selve samspillet som er det vigtige og er i fokus. Der kan være stor forskel på disse interaktioner, det kan f.eks. være ældre mennesker som spiller kort eller taler i telefon sammen, hos børn kan det være lege de leger med hinanden. Det at udveksle informationer, handler om at give eller modtager informationer, fokusset her er indholdet og hvordan indholdet præsenteres. Det kan f.eks. være det lille barn, som gerne vil vide hvad en bestemt ting hedder, eller det lidt større barn som spørger sin far hvordan et jordskæl opstår. 23 Mette Christensen, 2011, s Mette Christensen, 2011, s Christensen, 2011, s

15 Opfylde sociale konventioner/etiketter, formålet handler om at tilpasse sig sociale høflighedskonventioner. Disse interaktioner er som regel korte, og finder tit sted mellem personer som har et begrænset kendskab til hinanden. Det kan f.eks. være kassedamen der siger Du må have en forsat god dag, til kunden i supermarkedet. Efter Mette Christensen har beskrevet de fire kommunikative formål som Janice Lights taler om, kommer Christensen ind på, at hun synes der ud fra Janice Lights kommunikative formål mangler et. Dette formål kalder Christensen at udveksle perspektiver og synspunkter. Udveksling af perspektiver og synspunkter, kan være når personer udveksler perspektiver og synspunkter i forhold til oplevelser de har haft, eller deres synspunkt på andre og sig selv eller andres og egne handlinger og følelser. Forskellen på Lights formål, Udveksling af informationer og Udveksling af perspektiver og synspunkter, er at når man udveksler informationer, er det som regel færdige informationer, men når man udveksler perspektiver og synspunkter, ligger fokusset på hinandens oplevelser, følelser, holdning og synspunkter til forskellige ting og situationer, samt den fælles mening personerne skaber sammen i samtalen. Det er vigtigt, at man som pædagog tager højde for at mennesker med et begrænset eller udeblivende verbalt sprog har mulighed for at udtrykke sig omkring alle de kommunikative formål. 26 Til dette formål kan der anvendes alternativ og supplerende kommunikation. Alternativ og supplerende kommunikation Mette Christensen Alternativ og supplerende kommunikation handler om alt det, der hjælper mennesker til at kommunikere og skabe fælles mening, når den ene part har funktionsnedsættelser og ikke kan tale og/eller har vanskeligheder med at opfatte eller forstå det talte sprog. (Christensen, 2011, s. 159, linje 1) Alternativ og supplerende er en fælles betegnelse for alle de mange måder der kan kommunikeres på, i kommunikationen med en person uden eller med et begrænset talesprog. Begge parter i kommunikationen kan gøre brug af alternativ og supplerende kommunikation, det er ikke kun no- 26 Christensen, 2011, s

16 get personen uden eller med et begrænset talesprog gør brug af. Det kan f.eks. være brug af mimik, kropssprog, tegn til tale, blik med øjnene eller personlige tegn. Det at anvende alternativ og supplerende kommunikation kan også være brugen af forskellige hjælpemidler som f.eks. kommunikations bøger/tavler eller tekniske apparater. Det kan også være at kommunikationspartneren er disponibel som tolk, eller med sit ordforråd. 27 Det overordnede mål for den pædagogiske opgave i forhold til at arbejde/anvende alternativ og supplerende kommunikation, må være at hjælpe personer med at kunne deltage aktivt i det sociale liv. Det er vigtigt at pædagogen eller en anden kommunikationspartner, forsøger at skabe en fælles mening sammen med barnet, og det er vigtig at have i tankerne hvordan udtryksmåderne kan nuancers og videre udvikles. Udtryksmåderne kan være kropsbaserede eller hjælpemiddelsbaserede, og de kan være symbolske og ikke-symbolske. Kropsbaserede udtryksmåder kan være åndedræt, uro, kropsholdning, mimik, personlige tegn, tale eller blink med øjnene. De kropsbaserede udtryksmåder kan handle om hvordan man siger til og fra. Her er det samspilspartneren som prøver at finde ud af hvilke udtryk der kan tolkes som tilnærmende og afværgende. Med tiden kan disse udtryk udvikles til for omgivelserne mere tydelige tegn/udtryk for ja/nej. Barnet kan med sit kropssprog udtrykke sine følelser. De kropsbaserede udtryksmåder kan godt være symbolske ved brug af tegn. Christensen påpeger vigtigheden af følgende ting, når man som pædagog eller anden person vil hjælpe barnet med at udvikle og nuancere sine kropsbaserede kropsmåder: - at få øje på disse forskellige udtryksmåder. -at tolke dem som meningsfulde med udgangspunkt i sin relation til barnet, inddrage konteksten, viden om almindelige børns udvikling samt viden om børn med funktions nedsættelser. -at bekræfte udtrykkene over for barnet på en måde, så barnet kan se, hvad det er samspilspartneren reagerer på. -at svare eller handle på det, man tror at barnet udtrykker. 27 Christensen, 2011, s

17 -at være opmærksomme på mønstre i barnets udtryksmåder og støtte barnet i at udvikle personlige tegn. (Christensen, 2011, s. 162) De hjælpemiddelsbaserede udtryksmåder kan være brug af fotos, grafiske symboler, udpegning, talemaskiner eller andre teknologiske maskiner. Disse hjælpemidler kan være en vigtig udvidelse af et barns kommunikationsmuligheder, og de kan være med til at give barnet mulighed for at nuancer barnets udtryk. Hjælpemidlerne kan også hjælpe barnet med at gøre sig forstået overfor sine omgivelser. Disse hjælpemidler består for det meste af et ordforråd, som skal udvælges. Christensen beskriver at udvælgelsen af ordforrådets indhold kan være en udfordring. Hvor stort skal ordforrådet være? Hvad ønsker barnet sig, at kunne udtrykke sig om? Det er ifølge Christensen vigtigt at barnet oplever at ordforrådet er relevant, og giver barnet mulighed for at udtrykke sig på nye måder. Hvis det ikke er det, og barnet ikke finder det nyttigt, kan personerne omkring barnet komme til at tro, at barnet ikke kan anvende hjælpemidlet. Christensen påpeger også, at det er vigtigt at inddrage alle de fem kommunikative formål. Der må også tages udgangspunkt i hvem barnet kommunikerer med, barnets interesser og ønsker. 28 Eksempler på partnerbasede udtryksmåder kan være hvis partneren stiller ja/nej spørgsmål eller fungere som tolk eller oversætter. Symbolske udtryksmåder består af forskellige former for symboler. I vores daglige kommunikation udgør talt og skrevne ord en stor del af vores symbolske kommunikation. Denne form for symboler er også ofte en del af den alternative og supplerende kommunikation. En anden form for symboler kan være de personlige tegn, det kan f.eks. være tegn for bestemte aktiviteter eller personer. Brug af disse tegn kræver som regel at den der kommunikerer med barnet, er nødt til at kende barnet. Andre symbolske udtryksmåder kan være tegnsprog eller grafiske symboler som f.eks. piktogrammer Mette Christensen, 2011, s Mette Christensen, 2011, s

18 I tiltag omkring alternativ og supplerende kommunikation er det vigtigt at man som pædagog, er opmærksom på at give personen mulighed for at udtrykke sig i forhold til alle de fem kommunikative formål. Der kan være en tendens til at fokusset kommer til at ligge på at give personen mulighed for at udtrykke sine behov og ønsker. Men personer der anvender alternativ og supplerende kommunikation, har ikke kun behov for at kunne udtrykke hvad de kunne tænke sig at spise, drikke eller lave, de har brug for at kunne udtrykke sig omkring deres oplevelser og følelser samt være en del af de sociale fællesskaber, ligesom alle andre mennesker. 30 Empiri: Deltagerobservationer Observationerne er indsamlet i min 3. praktik, som forgik på en specialskole beliggende i Nordsjælland. Skolen er for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen er både for elever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Baggrund for de 2 følgende observationer: Mathias 31 er 7 år gammel, han kommunikere med sit kropssprog, han har ikke noget verbalt sprog, udover ordet ja. Indtil kort før observationerne blev indsamlet, havde Mathias en kommunikationsbog som bestod af piktogrammer. Nu anvender Mathias appen Go Talk Now på sin Ipad i stedet for kommunikationsbogen. Appen Go Talk Now er en kommunikations app, der kan anvendes af personer der oplever udfordringer i forbindelse med at udtrykke sig igennem det verbale sprog. 32 For ikke at skabe forvirring, kalder jeg i analysen denne Ipad for kommunikations Ipad. Observation d. 18/ Mathias sidder på sin stol ved bordet, og kigger ud af vinduet. Mathias rejser sig op og går hen i køkkenet til pædagogen Iben. Iben står og er ved at lave kaffe. Mathias tager fat i hendes arm og hiver i den, imens han siger en lyd. Mathias peger med den anden hånd op på et skab. Hvad kunne du godt tænke dig Mathias? spørger Iben. Mathias peger igen op på skabet, og de lyde han 30 Mette Christensen, 2012, s Alle navne i opgave er anonymiseret 32 Appen Go Talk Now 18

19 kommer med er nu lidt højere. Hvis der er noget du gerne vil fortælle mig, må du hente din Ipad siger Iben. Mathias peger igen op på skabet og kommer igen med nogle høje lyde. Iben gentager igen, Hvis der er noget du gerne vil fortælle mig, må du hente din Ipad. Mathias kommer med en længere række høje lyde og tramper med den ene fod i gulvet. Han går ind i lokalet ved siden ad, og kommer kort tid efter ud til Iben igen. Han trykker på Ipaden, som efterfølgende siger Jeg vil gerne spille Ipad. Du vil gerne spille på Ipad? spørger Iben. Ja siger Mathias og smiler. Iben åbner skabet som Mathias pegede på og giver ham en Ipad. Mathias tager Ipaden og går tilbage til bordet og sætter sig med den. Observation: 4/ Mathias skal i dag spise frokost sammen med pædagogen Lis og to andre børn, Mads, Peter og mig. Mathias skal sidde ved siden af Lis, på den anden side af Lis er der dækket op til Peter. På den anden side af bordet er der dækket op til Mads og mig. Der er dækket bord til frokost, på Mathias plads står der en tallerken, et glas og hans madkasse, ved siden af hans madkasse ligger hans kommunikationsbog med piktogrammer. Lis er ved at ordne det sidste inden frokosten. Mathias går rundt om bordet og står og kigger lidt. Han går hen til rumdeleren, og tager den Ipad der ligger på den. Han går hen til bordet og skubber hans kommunikationsbog væk. Han står og trykker på Ipaden til appen Go Talke Now kommer frem. Ja lyder det fra Mathias og han lægger Ipaden på bordet ved siden af sin madkasse. Lis kommer ind i rummet. I må gerne sætte jer op til bordet, nu skal vi spise. Mathias sætter sig op på sin stol og trykker med Ipaden. Jeg vil gerne have leverpostej, lyder det fra Ipaden. Mathias kommer med en række høje lyde, smiler og vifter med hænderne. Vil du gerne have en leverpostejmad? spørger Lis. Ja svarer Mathias. Lis tager en mad fra Mathias madkasse og pakker den ud. Mathias spiser sin mad. Lis er ved at skære Peters mad ud. Da hun er færdig kigger hun over på Mathias, som er ved at pakke en mad ud, han selv har taget fra madkassen. 19

20 Hov Mathias du har glemt at fortælle hvad du gerne vil. Lis lægger den halvåbne mad tilbage i madkassen. Mathias kommer med en høj lyd, hvor efter han trykker på Ipaden som siger Jeg vil gerne have leverpostej. Det var godt siger Lis, og giver han den halv åbne mad fra madkassen. Lis kigger over på mig og siger Det er vigtigt at han fortæller hvad han gerne vil, for hvis han nu spiser frokost sammen med nogen der ikke kender, ham og han ikke selv kan tage sin mad, er det vigtigt at han kan give udtryk for hvad det er han gerne vil. Baggrund for den følgende observation: Nicolaj er en dreng på 8 år. Nicolaj har ikke noget verbalt sprog, men gør i sin kommunikation brug af sin talemaskine. I observationen, har Nicolaj af ukendte grunde ikke adgang til sin talemaskine. Observation: d. 11/ Nicolaj sidder ved bordet sammen med pædagogen Anne. Har du haft en god weekend? spørger Anne. Nicolaj nikker. Skal vi læse i din bog hvad du har lavet i weekenden? Nicolaj nikker igen. Anne begynder at læse. Nicolaj har haft en god weekend. Lørdag var vi til fødselsdag hos Nicolajs kusine Nicoline. Hun holdt fødselsdag i Den blå planet, det var lige noget for Nicolaj. Anne stopper med at læse. Har du været på Den blå planet? spørger Anne. Nicolaj nikker og smiler. Var der nogle flotte fisk? spørger Anne. Nicolaj nikker. Havde de mange flotte farver? Nicolaj nikker. Spiste I på Den blå planet? Nicolaj nikker. Lad mig gætte, du fik pomfritter? spørger Anne. Nicolaj nikker. Det kan jeg nemlig godt huske at du elsker siger Anne. Nicolaj nikker. 20

21 Er der mere du vil fortælle om Den blå planet? spørger Anne. Nicolaj ryster på hovedet. Skal vi læse videre i bogen? Nicolaj nikker. Nicolaj og Anne læser videre i Nicolajs bog omkring hans weekend. Sekundær empiri: Socialministeriet nedsatte i 2011 en tværfaglig arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en rapport der skulle omhandle kommunikationsrettigheder og handicap. Det var blevet påpeget at der i forhold til FN s handicap konvention er udfordring når mennesker med handicap skal sikres retten til at kommunikere. I maj 2013 udkom rapporten Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området. Rapportens dataindsamling består blandt andet af cases. Casene tager udgangspunkt i virkelige personer og deres muligheder for at kommunikerer. Casene giver et indblik i praksis og belyser at der er behov for, at der bliver gjort noget. Casene viser at der er problematikker i forhold til udredningen af kommunikationsvanskeligheder, i implementeringen, i opfølgning og i miljøskift. I rapporten beskrives det: at der i Danmark lever en gruppe mennesker med komplekse kommunikationsbehov, for hvem det ikke er en selvfølge, at kunne kommunikere. I stedet lever mange i isolation, og dyb afhængighed af de nære omgivelsers viden, vilje og evne til at tolke dem. (Rapporten: Mennesker med komplekse kommunikations behov, 2013, s. ) Rapporten kommer også ind på manglende viden, tid og vejledning hos fag personerne. Der kan også opstå udfordringer når tiltagene i forhold til kommunikationen skal indføres i brugernes hverdag, hvis f.eks. hvis tiltagene er igangsat af personer udefra. 33 I rapporten påpeges det, at der mangler brugerinddragelse i forbindelse med tiltagene. Brugerne har i høj grad ikke mulighed for at udtrykke deres tidligere erfaring, deres mening og ønsker i forhold til deres kommunikation Mennesker med komplekse kommunikations behov, 2013, s

22 Analyse: Ifølge Mette Christensen må det overordnede mål for det pædagogiske arbejde i forhold til alternativ og supplerende kommunikation, være at støtte barnet i at kunne være en aktiv deltager i det sociale liv. Relationen til andre og barnets deltagelse i det sociale liv, har stor betydning for barnets videre udvikling. Det er i relationen til andre, at barnet får en forståelse af sig selv, andre og om den verden der er omkring barnet. Christensen giver udtryk for at det overordnede mål for den pædagogiske opgave i forhold til tiltag omkring alternativ og supplerende kommunikation, må være at hjælpe barnet med at kunne deltage aktivt i det sociale liv. Appen Go Talk Now giver Mathias mulighed for at udtrykke sig med sin egen stemme, tidligere har han været afhængig af, at en pædagog skulle være hans stemme og gengive med tale, hvad det var han udtrykte igennem sine piktogrammer. I forhold til hans deltagelse i sociale sammenhænge vil Mathias med lyden fra kommunikations Ipaden, selvstædigt kunne udtrykke sig om en given ting, det kan f.eks. være en bestemt ting eller en samtale han gerne vil deltage i. Før han begyndte at anvende appen var han afhængig af, at skulle henvende sig til et andet menneske som så skulle videre formidle det han gerne ville fortælle. Set fra denne vinkel kan tiltag som appen Go Talk Now eller andre teknologiske hjælpemidler gøre, at personen der anvender dem bliver mindre afhængig af andre personer, i selve deres udtryksmåde. Jeg har i min praktik erfaret, at hjælpemidlerne ofte giver barnet mulighed for at udtrykke sig omkring deres ønsker og behov, f.eks. hvad de kunne tænke sig af mad og drikke, eller hvad de kunne tænke sig og lave. Ofte er udvalget af muligheder begrænset, i forhold til hvis man kigger på, hvilke muligheder et barn med et verbalt sprog har. Hvis det barnet kunne tænke sig at lave ikke kan udtrykkes ved hjælp af hjælpemidlet, må pædagogen sammen med barnet prøve at finde frem til hvad det er barnet kunne tænke sig. Samtidig har deres muligheder for at udtrykke sig om deres oplevelser, følelser og tanker været begrænset, men det er vel netop disse ting som mennesker normaltvis kommunikerer om i de relationer de indgår i, og som er en del af at deltage i det sociale liv. Hvis barnet primært kun har 34 Mennesker med komplekse kommunikations behov, 2013, s

23 mulighed for at udtrykke sig omkring forskellige behov, er det begrænset hvor meget hjælpemidlet støtter barnets muligheder for at deltage i det sociale liv. Christensen påpeger, at det, er vigtigt at barnet får mulighed for at udtrykke sig i forhold til at de fem kommunikative formål. Det fremhæves, at det især er vigtigt at barnet har mulighed for at være en aktiv deltager i sociale sammenhænge, da dette har betydning for barnet udvikling og dannelse. Lorenzen påpeger ligeledes, at det er igennem de sociale fællesskaber barnet udvikler sig. I observationen hvor pædagogen læser op fra Nicolajs bog, omkring hvad han har lavet i weekenden, kommunikerer de omkring hans oplevelser. Pædagogen spørger ind til det hun læser op, og Nicolajs svarer med sit kropssprog ja og nej til de spørgsmål hun stiller. Sådan kommunikerer de frem og tilbage omkring hans oplevelser, som her bliver det indhold de kommunikerer om. Relationen bærer præg af, at de via den måde de kommunikerer omkring indholdet, bekræfter hinanden i at de er interesseret i samspillet og sammen at skabe fælles mening omkring det de kommunikerer om. Pædagogen tager i relationen udgangspunkt i Nicolajs egen udtryksmåder. Selvom han har en talecomputer, anvendes den ikke i kommunikationen mellem pædagogen og Nicolaj. Ligeledes lægger der heller ikke vægt på, at Nicolaj skal anvende sin talecomputer for at gøre sig forståelig. I samspillet mellem Nicolaj og pædagogen, ses det at Nicolajs impressive sprog er mere udviklet end hans ekspressive sprog. Dette ses ved at han på trods af at han ikke har et verbalt sprog, sagtens kan forstå det verbale sprog. Det samme ses i observationerne med Mathias hvor han forstår det verbale sprog, men ikke selv behersker det. Hvis vi vender tilbage til situationen mellem Nicolaj og pædagogen, gør de i deres samspil, brug af flere udtryksmåder. Som tidligere nævnt svarer Nicolaj ja og nej igennem sit kropssprog. Samtidig gør de brug af den partnerbaserede udtryksmåde, i det pædagogen stiller Nicolaj ja/nej spørgsmål. Pædagogen gør også igennem sit talesprog brug af symbolsk kommunikation. Man kan også sige at Nicolajs bog kommer til at fungere som et slags hjælpemiddel. Eleverne i klassen støder ofte på udfordringer, når de f.eks. bliver spurgt om hvad de har lavet i weekenden. Det kan være svært for dem at huske det, sætte ord på det, eller også kan det være svært for dem at fortælle det pga. et manglende verbalt sprog eller pga. begrænsede udtryksmå- 23

24 der. Det at forældrene så skriver i bogen, omkring barnets weekend eller gårsdagens eftermiddag/aften, giver pædagogen mulighed for på baggrund af det de har læst, at spørge ind til det. Det at det bliver læst højt, kan også til tider hjælpe børnene med at huske på hvad de nu har oplevet og på den måde kan bogen være med til at sætte samtalen i gang. Som det ses i observationen med Nicolaj og pædagogen, svarer Nicolaj ja/nej til det pædagogen spørger om. Ud fra det kan bogen ses som et hjælpemiddel der støtter op omkring børnenes behov for at kunne udtrykke sig omkring deres oplevelser. Men Nicolaj er afhængig af, at der bliver skrevet og læst op fra bogen. Det at have mulighed for at kunne give udtryk for sine oplevelser, og i samspillet med andre udveksle sine perspektiver og synspunkter, samt sammen at skabe fælles mening har ifølge Mette Christensen stor betydning for barnet. Christensen peger på, at det er vigtigt at man som pædagog eller anden kommunikations partner er opmærksom på at barnet har eller får mulighed for at udtrykke sig i forhold til alle de fem kommunikative formål. Hun påpeger, at der kan være en tendens til at personer der anvender alternativ og supplerende kommunikation, primært gives mulighed for at give udtryk for deres behov og ønsker. Det kan f.eks. være at udtrykke sig om hvad de kunne tænke sig at lave eller spise. Nicolaj virker i observationen interesseret i, at fortælle om det han har oplevet i sin weekend. I situationen får Nicolaj også mulighed for at udtrykke sig omkring det kommunikative formål som handler om at udvikle socialt nærhed. Det er ikke kun forældrene der skriver i barnets bog, pædagogerne og læreren skriver også i bogen omkring barnets dag i skolen. Dette giver så også barnet og forældrene mulighed for at kommunikere omkring barnets skoledag. Men hvem siger, at det pædagogen eller forældrene vælger at skrive i barnets bog, er det barnet godt kunne tænke sige at fortælle i samspillet med andre. Kunne man ikke forstille sig, at barnets perspektiv er anderledes end den voksnes. I realiteten kunne det være, at det der havde gjort indtryk og haft betydning for barnets dag, er noget helt andet end det pædagogen har valgt at skrive i bogen. Set ud fra denne vinkel kan bogen ses som et middel til at forældre og pædagoger udveksler informationer omkring barnets dag eller fritid. Forældrene og pædagogen gør her brug af det kommunikative formål, som Janich Light kalder udveksling af informationer. De udveksler informationer omkring barnet og barnets dag. Fokusset ligger her på at få viderebragt selve informationerne. 24

25 Christensen påpeger at det er vigtigt at pædagogen tager højde for hvordan barnets udtryksmåder kan nuancers og videreudvikles. Christensen er ikke den eneste der siger, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i barnets udtryksmåder. Per Lorenzen påpeger, at pædagogen i anvendelsen af de faglige metoder, kan komme til at overse barnets egne udtryksmåder og spontane reaktioner i samspillet mellem barnet og pædagogen. Et eksempel på at pædagogen fokuserer på at fremme barnets kommunikation igennem en faglige metode og ikke tager udgangspunkt i barnets egne initiativer og udtryksmåder, kan ses i observationen hvor Mathias giver udtryk for at han gerne vil have en Ipad. Mathias peger op på skabet hvor Ipadsne ligger. Pædagogen reagerer på Mathias henvendelse, men hun reagerer ikke på den måde Mathias giver udtryk for det han godt kunne tænke sig. Det virker ikke som om at pædagogen ikke forstår hvad det er Mathias giver udtryk for, men hans egen udtryksmåde bliver afvist, forbi pædagogen ønsker at Mathias skal anvende en anden udtryksmåde, til trods for at han på sin egen måde gør sig forståelig. Dette vil kunne resultere i, at Mathias føler at hans måde at byde ind på er forkert eller uden betydning, og han vil måske miste lysten til selv at tage initiativet i samspillet med den voksne og andre. Hvis man prøver at kigge nærmere på indholdet i samspillet, starter det ud med at handle om at Mathias gerne vil have en Ipad. Men fordi pædagogen flere gange fastholder at Mathias skal hente og anvende sin kommunikations Ipad, og Mathias til at starte med ikke vil gøre det, kommer indholdet også til at handle om hvordan selve deres kommunikation skal forgå. Men man kan sige at de kommunikere om hver deres indhold. Mathias kommunikation omkring indholdet handler, om at han gerne vil have en Ipad, mens pædagogens kommunikation omkring indholdet handler om hvordan Mathias skal kommunikere. De skaber i denne situation ingen fælles mening idet deres indhold er forskelligt. I følge Batson kommunikere mennesker også altid omkring deres forhold til hinanden(relationen). Pædagogen og Mathias kommunikation kører parrelelt, fordi de kommunikerer om hver deres indhold, samtidig afviser pædagogen Mathias initiativ og egen måde at udtrykke sig på, og derfor kan der ikke skabes en anerkendende relation. Pædagogens intentioner kan i de to observationer med Mathias være gode, fordi pædagogens formål i observationen kan være at Ipaden kan være med til at styrke Mathias muligheder for at udvikle hans kommunikative kompetencer. Pædagoger kan i samarbejde med andre fag personer som f.eks. en talepædagog vurdere at barnet vil have gavn af at anvende et kommunikations hjæl- 25

26 pemiddel. I disse situationer kan pædagogen udøve definitionsmagt over for forældrene og barnet. Definitionsmagten kan komme til udtryk når pædagogen går ind med sin faglige viden og professionelle sprog og anbefaler et tiltag som efter pædagogens og talepædagogens vurdering vil gavne barnet. Definitionsmagten behøver i dette tilfælde ikke være negativ, da det af forældrene og barnet kan opleves som relevant og brugbart. Men denne form for magt, kan blive negativ, hvis pædagogens viden og argumentation får overbevidst forældrene om at dette vil være det bedste, selvom forældrene ikke oplever det som nødvendigt, relevant og brugbart. Det kan være at deres oplevelse er, at deres barn på nuværende tidspunkt ikke har behov eller brug for det kommunikative tiltag. Der kan også komme magt til udtryk i relationen mellem pædagogen og barnet, hvis pædagogen f.eks. går ind og gennemtrumfer, at et givent hjælpemiddel vil være det rigtige i forhold til barnet. Dette kan f.eks. ses i observationen hvor pædagogen holder fast i at Mathias skal hente sin kommunikations Ipad og udtrykke sig igennem den, for at opnå det han godt kunne tænke sig. Mathias får altså ikke en Ipad, med mindre han henter og anvender sin kommunikations Ipad. Mathias vil som udgangspunkt ikke hente sin kommunikations Ipad. Han bliver ved med at trampe i gulvet, igennem sit kropssprog giver han udtryk for at han ikke er enig med pædagogen, og at han er utilfreds med at han ikke kan få en Ipad, den ligger jo lige der oppe i skabet, udtrykker han ved at pege op på skabet flere gange. I observationen fra frokosten følger Mathias med det samme pædagogens opfordring og anvender Ipaden. Lorenzen påpeger at situationer eller aktiviteter som er struktureret og tilrettelagte ud fra en faglig metode, kan komme til at virke kunstige. Situationer kan blive tilrettelagt så de bliver et middel til at nå bestemte mål om at fremme kommunikationen. Observationen fra frokosten, hvor Mathias er nødt til at følge pædagogens opfordring til at anvende Ipaden, for at måtte spise sin frokost er et eksempel på dette. På baggrund af observationen er der i situationen fokus på hvordan pædagogen igennem frokost situationen kan få Mathias til at anvende Ipaden. Hvis Mathias ikke anvender Ipaden, får han ikke adgang til sin mad. Lorenzen ligger vægt på, at når mennesker kommunikerer, forholder de sig ikke kun til hinanden, de må samtidig også have en fælles forståelse af hvad det er de taler om. Fokusset skal i forhold til indholdet ikke være på selve kommunikationen, hvilket det til tider kan komme til i anvendelsen af en metode. I stedet må fokusset tage udgangspunkt i at det at dele ting som en ens følelser og tanker, motiverer personer til at kommu- 26