Allergi hos indskolingsbørn

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Allergi hos indskolingsbørn"

Transkript

1 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Indskoling skoleåret 2014/2015

2 Albertslund Kommune Forekomst af allergi ved indskoling Allergi er fællesbetegnelsen for en samling udbredte lidelser blandt børn, som kan være banale, men også alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende. Det er vigtigt at indhente systematisk viden om disse lidelser i en dansk sammenhæng. Formålet med denne temarapport er at præsentere gode og opdaterede data om forekomsten af allergi blandt indskolingsbørn. Vi præsenterer forekomsten, udviklingen igennem de seneste år, variationen mellem kommuner, hvorvidt allergi er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold, amning, rygning og andre mulige risikofaktorer. Endelig præsenterer rapporten analyser af trivsel og udviklingen blandt børn med og uden allergi. Kapitel 2 i hovedrapporten beskriver data og metode. Hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Allergi ved indskoling I Albertslund Kommune er 339 børn blevet indskolingsundersøgt. For 311 af disse børn har vi oplysninger om allergi. Der er registreret lægedialogiseret allergi hos 37 børn i Albertslund Kommune. Figur 1.1 viser andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/2015. Af figuren ses, at forekomsten af allergi i Albertslund Kommune er 11,9 og i hele populationen 8,9. Figur 1.2 viser andelen af børn med allergi opdelt på skoleår fra 2007 til 2015 for hele populationen og for Albertslund Kommune fra 2008 til I hele populationen har der været en svagt nedadgående trend med en gennemsnitlig forekomst på 10. I Albertslund Kommune har forekomsten svinget mellem 13,8 og 7,7. Figur 1.1 Andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/ ,9 11,9 13,8 8,2 8,5 4,3 11,1 8,0 11,4 9,4 9, 10,0 7,0 5,7 0 2

3 Grundet det lave antal af børn med allergi i Albertslund Kommune (37 børn), er det ikke hensigtsmæssigt at lave specifikke analyser af, hvorvidt allergi hos børn fra Albertslund Kommune er relateret til bestemte risikofaktorer. Sådanne analyser er alt for statistisk usikre. For hele populationen finder vi, at børn med og uden allergi ligner hinanden i de fleste henseender. De vigtigste forskelle er følgende: Sundhedsplejerskerne finder lidt større hyppighed af allergi blandt børn, med mødre af anden etnisk herkomst end dansk, blandt førstefødte, blandt børn der bor hos den ene forælder, blandt børn hvis forældre har allergi og blandt børn hvis mor eller far var 25 år eller yngre ved barnets fødsel. Analyserne viser også en sammenhæng mellem eksem i første leveår og allergi ved indskolingsalder. For hele populationen finder vi ingen sammenhæng mellem allergi og udsathed for tobaksrøg, hverken udsathed for tobaksrøg i første leveår eller ved indskoling. Der er ingen social ulighed i forekomsten af allergi. Forekomsten af allergi er heller ikke højere blandt børn, hvor sundhedsplejersken har noteret sundhedsrisici ved boligen i barnets første leveår. Og forekomsten af allergi er ikke højere blandt børn med kort eller ingen ammeperiode som spæde. Børn med og uden allergi synes at trives lige godt målt ved almen trivsel, skoletrivsel, forholdet til jævnaldrende, forælde/barn kontakt, sundhedsplejerskens vurdering af barnets øvrige trivsel, motorik, fysisk aktivet og måltidsvaner. Børn med allergi tager oftere medicin. Vi ved ikke hvilken medicin, men sandsynligvis medicin mod allergi. Figur 1.2 Andelen af børn med allergi opdelt på skoleår Hele populationen Albertslund Kommune 13,4 13,8 12,4 11,9 10, 9,7 12,1 9,1 11, ,3 7,7 8,8 9,2 8, Børns sundhed 3

4 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Albertslund Kommune Figur 1.3 viser forekomsten af udvalgte sundhedsindikatorer i Databasen Børns Sundhed for Albertslund Kommune og hele populationen. Procenterne i figuren er beregnet for alle børn, der er blevet indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 og kan derfor afvige fra procenterne i andre afsnit af rapporten, hvor færre børn indgår. I Albertslund Kommune er 339 børn blevet indskolingsundersøgt. I figuren vises to vandrette bjælker. Den nederste mørke bjælke viser forekomsten blandet alle børn i undersøgelsen. Den lyse bjælke, viser forekomsten blandt børnene i kommunen. De tidligere år er bemærkninger til syn og hørelse også blevet præsenteret i figuren. Gennemgående problemer med disse data har dog bevirket, at vi har fravalgt disse i år. 4

5 Figur 1.3 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Albertslund Kommune i skoleåret 2014/2015 N=339 Dårlig selvvurderet generel trivsel Dårlig selvvurderet skole trivsel Bliver mobbet eller drillet Bemærkning til forældre/barn relation Passiv rygning i hjemmet Bemærkning til motorik Bemærkning til fysisk aktivitet 2,7 5,8, 12,7 12,8 13,9 9 5,7 29,3 19,4 32, 14,9 3,7 2,2 Bemærkning til mad og måltider Overvægt på baggrund af BMI Sygdom/handicap hos barn Allergi Regelmæssigt medicinforbrug 33,9 19,7 1,9 12,1 7,4 7,2 11,9 8,9,1 5, Albertslund Kommune Hele populationen Bor med begge forældre 7,8 79,9 Sygdom/handicap hos mor 0 14, Mor dansk herkomst 80,3 91, Børns sundhed 5

6 Figur 1.4 Andelen af manglende oplysninger for centrale variable i Albertslund Kommune Generel/skole trivsel Mobning Forældre/barn relation Passiv rygning i hjemmet 1,8 5,3 7,8 1,8 8,7 4,4,4 Motorik 3 13 Fysisk aktivitet 9,1 13,7 Mad og måltider 3,5 9,4 Højde/vægt 2,4 11,8 Albertslund Kommune Hele populationen Sygdom/handicap hos barn Allergi Medicinforbrug Familietype 3,8 5,9 8,3 9,3 12,4 13,7 3,2 Sygdom/handicap hos mor 51,8 98,8 Mors etniske herkomst 2,7 7,

7 Figur 1.4 viser andelen af missing data for de enkelte variable i Albertslund Kommune og hele populationen. Omfanget af manglende data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som denne kan man næppe opnå 100 udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder dog løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur 1.4 viser, at det er lykkedes på en række områder, men figuren viser også, at der fortsat er behov for at have fokus på dette område. Indførelsen af den nye journal i indsamlingsperioden kan have påvirket andelen af missing data i en negativ retning. Børns sundhed 7

8 Ballerup Kommune Forekomst af allergi ved indskoling Allergi er fællesbetegnelsen for en samling udbredte lidelser blandt børn, som kan være banale, men også alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende. Det er vigtigt at indhente systematisk viden om disse lidelser i en dansk sammenhæng. Formålet med denne temarapport er at præsentere gode og opdaterede data om forekomsten af allergi blandt indskolingsbørn. Vi præsenterer forekomsten, udviklingen igennem de seneste år, variationen mellem kommuner, hvorvidt allergi er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold, amning, rygning og andre mulige risikofaktorer. Endelig præsenterer rapporten analyser af trivsel og udviklingen blandt børn med og uden allergi. Kapitel 2 i hovedrapporten beskriver data og metode. Hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Allergi ved indskoling I Ballerup Kommune er 57 børn blevet indskolingsundersøgt. For 55 af disse børn har vi oplysninger om allergi. Der er registreret lægedialogiseret allergi hos 78 børn i Ballerup Kommune. Figur 2.1 viser andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/2015. Af figuren ses, at forekomsten af allergi i Ballerup Kommune er 13,8 og i hele populationen 8,9. Ballerup Kommune har den højeste forekomst af allergi. Figur 2.2 viser andelen af børn med allergi opdelt på skoleår fra 2007 til 2015 for hele populationen og for Ballerup Kommune. I hele populationen har der været en svagt nedadgående trend med en gennemsnitlig forekomst på 10. I Ballerup Kommune har forekomsten svinget meget fra år til år, mellem 13,8 og 8,2. Figur 2.1 Andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/ ,9 11,9 13,8 8,2 8,5 4,3 11,1 8,0 11,4 9,4 9, 10,0 7,0 5,7 0 2

9 Børn, hvis forældre har allergi, har en øget risiko for at have allergi. I Ballerup Kommune finder vi, at 7,5 af børnene (svarende til 35 børn) har en forælder, der har allergi, og 1,3 af børnene har to forældre, der har allergi ( børn). Grundet det lave antal af børn med allergi i Ballerup Kommune (78 børn), er det ikke hensigtsmæssigt at lave specifikke analyser af, hvorvidt allergi hos børn fra Ballerup Kommune er relateret til bestemte risikofaktorer. Sådanne analyser er alt for statistisk usikre. For hele populationen finder vi, at børn med og uden allergi ligner hinanden i de fleste henseender. De vigtigste forskelle er følgende: Sundhedsplejerskerne finder lidt større hyppighed af allergi blandt børn, med mødre af anden etnisk herkomst end dansk, blandt førstefødte, blandt børn der bor hos den ene forælder, blandt børn hvis forældre har allergi og blandt børn hvis mor eller far var 25 år eller yngre ved barnets fødsel. Analyserne viser også en sammenhæng mellem eksem i første leveår og allergi ved indskolingsalder. For hele populationen finder vi ingen sammenhæng mellem allergi og udsathed for tobaksrøg, hverken udsathed for tobaksrøg i første leveår eller ved indskoling. Der er ingen social ulighed i forekomsten af allergi. Forekomsten af allergi er heller ikke højere blandt børn, hvor sundhedsplejersken har noteret sundhedsrisici ved boligen i barnets første leveår. Og forekomsten af allergi er ikke højere blandt børn med kort eller ingen ammeperiode som spæde. Børn med og uden allergi synes at trives lige godt målt ved almen trivsel, skoletrivsel, forholdet til jævnaldrende, forælde/barn kontakt, motorik, fysisk aktivet og måltidsvaner. Børn med allergi tager oftere medicin. Vi ved ikke hvilken medicin, men sandsynligvis medicin mod allergi. Figur 2.2 Andelen af børn med allergi opdelt på skoleår Hele populationen Ballerup Kommune 13,8 12,7 12, 12,7 12,1 9,2 9,2 8,8 9,1 11, ,3 9,1 9,2 8,9 8, Børns sundhed 3

10 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Ballerup Kommune Figur 2.3 viser forekomsten af udvalgte sundhedsindikatorer i Databasen Børns Sundhed for Ballerup Kommune og hele populationen. Procenterne i figuren er beregnet for alle børn, der er blevet indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 og kan derfor afvige fra procenterne i andre afsnit af rapporten, hvor færre børn indgår. I Ballerup er 57 børn blevet indskolingsundersøgt. I figuren vises to vandrette bjælker. Den nederste mørke bjælke viser forekomsten blandet alle børn i undersøgelsen. Den lyse bjælke, viser forekomsten blandt børnene i kommunen. De tidligere år er bemærkninger til syn og hørelse også blevet præsenteret i figuren. Gennemgående problemer med disse data har dog bevirket, at vi har fravalgt at vise disse i år. 4

11 Figur 2.3 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Ballerup Kommune i skoleåret 2014/2015 N=57 Dårlig selvvurderet generel trivsel Dårlig selvvurderet skole trivsel Bliver mobbet eller drillet Bemærkning til forældre/barn relation Passiv rygning i hjemmet Bemærkning til motorik Bemærkning til fysisk aktivitet Bemærkning til mad og måltider Overvægt på baggrund af BMI Sygdom/handicap hos barn Allergi Regelmæssigt medicinforbrug,9 5,8 13,1 12,7 13,5 13,9 3,3 5,7 21,3 19,4 22,9 32, 1,1 3,7 12,5 19,7 11,8 12,1,4 7,2 13,8 8,9 7,9 5, Ballerup Kommune Hele populationen Bor med begge forældre 7,4 79,9 Sygdom/handicap hos mor 5,8 14, Mor dansk herkomst 90, 91, Børns sundhed 5

12 Figur 2.4 Andelen af manglende oplysninger for centrale variable i Ballerup Kommune Generel/skole trivsel Mobning Forældre/barn relation Passiv rygning i hjemmet 9,4,1 7,8 11,4 8,7 9,3,4 Motorik 1,5 13 Fysisk aktivitet 12,8 13,7 Mad og måltider 12,5 9,4 Højde/vægt Sygdom/handicap hos barn 3,5 11,8 9, 5,9 Ballerup Kommune Hele populationen Allergi 14 9,3 Medicinforbrug 12,8 13,7 Familietype 9,7 Sygdom/handicap hos mor 51,8 8,8 Mors etniske herkomst 5,8 7,

13 Figur 2.4 viser andelen af missing data for de enkelte variable i Ballerup Kommune og hele populationen. Omfanget af manglende data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som denne kan man næppe opnå 100 udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder dog løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur 2.4 viser, at det er lykkedes på en række områder, men figuren viser også, at der fortsat er behov for at have fokus på dette område. Indførelsen af den nye journal i indsamlingsperioden kan have påvirket andelen af missing data i en negativ retning. Børns sundhed 7

14 Brøndby Kommune Forekomst af allergi ved indskoling Allergi er fællesbetegnelsen for en samling udbredte lidelser blandt børn, som kan være banale, men også alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende. Det er vigtigt at indhente systematisk viden om disse lidelser i en dansk sammenhæng. Formålet med denne temarapport er at præsentere gode og opdaterede data om forekomsten af allergi blandt indskolingsbørn. Vi præsenterer forekomsten, udviklingen igennem de seneste år, variationen mellem kommuner, hvorvidt allergi er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold, amning, rygning og andre mulige risikofaktorer. Endelig præsenterer rapporten analyser af trivsel og udviklingen blandt børn med og uden allergi. Kapitel 2 i hovedrapporten beskriver data og metode. Hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Allergi ved indskoling I Brøndby Kommune er 288 børn blevet indskolingsundersøgt. For 233 af disse børn har vi oplysninger om allergi. Der er registreret lægedialogiseret allergi hos 19 børn i Brøndby Kommune. Figur 3.1 viser andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/2015. Af figuren ses, at forekomsten af allergi i Brøndby Kommune er 8,2 og i hele populationen 8,9. Figur 3.1 viser andelen af børn med allergi opdelt på skoleår fra 2008 til 2015 for hele populationen og for Brøndby Kommune. I hele populationen har der været en svagt nedadgående trend med en gennemsnitlig forekomst på 10. I Brøndby Kommune har forekomsten svinget mellem 13,4 og 7,1. Figur 3.1 Andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/ ,9 11,9 13,8 8,2 8,5 4,3 11,1 8,0 11,4 9,4 9, 10,0 7,0 5,7 0 2

15 Børn, hvis forældre har allergi, har en øget risiko for at have allergi. I Brøndby Kommune finder vi, at 18,1 af børnene (svarende til 51 børn) har en forælder, der har allergi, og 3,9 af børnene har to forældre, der har allergi (11 børn). Grundet det lave antal af børn med allergi i Brøndby Kommune (19 børn), er det ikke hensigtsmæssigt at lave specifikke analyser af, hvorvidt allergi hos børn fra Brøndby Kommune er relateret til bestemte risikofaktorer. Sådanne analyser er alt for statistisk usikre. For hele populationen finder vi, at børn med og uden allergi ligner hinanden i de fleste henseender. De vigtigste forskelle er følgende: Sundhedsplejerskerne finder lidt større hyppighed af allergi blandt børn, med mødre af en anden etnisk herkomst end dansk, blandt førstefødte, blandt børn der bor hos den ene forælder, blandt børn hvis forældre har allergi og blandt børn hvis mor eller far var 25 år eller yngre ved barnets fødsel. Analyserne viser også en sammenhæng mellem eksem i første leveår og allergi ved indskolingsalder. For hele populationen finder vi ingen sammenhæng mellem allergi og udsathed for tobaksrøg, hverken udsathed for tobaksrøg i første leveår eller ved indskoling. Der er ingen social ulighed i forekomsten af allergi. Forekomsten af allergi er heller ikke højere blandt børn, hvor sundhedsplejersken har noteret sundhedsrisici ved boligen i barnets første leveår. Og forekomsten af allergi er ikke højere blandt børn med kort eller ingen ammeperiode som spæde. Børn med og uden allergi synes at trives lige godt målt ved almen trivsel, skoletrivsel, forholdet til jævnaldrende, forælde/barn kontakt, sundhedsplejerskens vurdering af barnets øvrige trivsel, motorik, fysisk aktivet og måltidsvaner. Børn med allergi tager oftere medicin. Vi ved ikke hvilken medicin, men sandsynligvis medicin mod allergi. Figur 3.2 Andelen af børn med allergi opdelt på skoleår Hele populationen Brøndby Kommune 13,4 12,1 12 9, 9,9 8,8 10, ,3 8,9 9,1 9,2 8,2 7, Børns sundhed 3

16 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Brøndby Kommune Figur 3.3 viser forekomsten af udvalgte sundhedsindikatorer i Databasen Børns Sundhed for Brøndby Kommune og hele populationen. Procenterne i figuren er beregnet for alle børn, der er blevet indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 og kan derfor afvige fra procenterne i andre afsnit af rapporten, hvor færre børn indgår. I Brøndby er 288 børn blevet indskolingsundersøgt. I figuren vises to vandrette bjælker. Den nederste mørke bjælke viser forekomsten blandet alle børn i undersøgelsen. Den lyse bjælke, viser forekomsten blandt børnene i kommunen. De tidligere år er bemærkninger til syn og hørelse også blevet præsenteret i figuren. Gennemgående problemer med disse data har dog bevirket, at vi har fravalgt at vise disse i år. 4

17 Figur 3.3 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Brøndby Kommune i skoleåret 2014/2015 N=288 Dårlig selvvurderet generel trivsel Dårlig selvvurderet skole trivsel Bliver mobbet eller drillet Bemærkning til forældre/barn relation Passiv rygning i hjemmet Bemærkning til motorik Bemærkning til fysisk aktivitet 4 5,8 12,4 12, ,9 5, 5,7 19,4 2,3 3,7 38,5 43,2 32, Bemærkning til mad og måltider Overvægt på baggrund af BMI Sygdom/handicap hos barn Allergi Regelmæssigt medicinforbrug 18,4 19,7 17, 12,1 10,1 7,2 8,2 8,9 5 5, Brøndby Kommune Hele populationen Bor med begge forældre 7,5 79,9 Sygdom/handicap hos mor 24 14, Mor dansk herkomst 79,4 91, Børns sundhed 5

18 Figur 3.4 Andelen af manglende oplysninger for centrale variable i Brøndby Kommune Generel/skole trivsel 21,5 Mobning 14, 7,8 Forældre/barn relation 8,7 31,9 Passiv rygning i hjemmet 10,8,4 Motorik 9 13 Fysisk aktivitet 13,7 39,9 Mad og måltider 9,4 31,9 Højde/vægt 1,4 11,8 Brøndby Kommune Hele populationen Sygdom/handicap hos barn 5,9 14,9 Allergi 9,3 19,1 Medicinforbrug Familietype 24 13,7 9,7 Sygdom/handicap hos mor 31,9 51,8 Mors etniske herkomst 0,4 7,

19 Figur 3.4 viser andelen af missing data for de enkelte variable i Brøndby Kommune og hele populationen. Omfanget af manglende data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som denne kan man næppe opnå 100 udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder dog løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur 3.4 viser, at det er lykkedes på en række områder, men figuren viser også, at der fortsat er behov for at have fokus på dette område. Indførelsen af den nye journal i indsamlingsperioden kan have påvirket andelen af missing data i en negativ retning. Børns sundhed 7

20 Dragør Kommune Forekomst af allergi ved indskoling Allergi er fællesbetegnelsen for en samling udbredte lidelser blandt børn, som kan være banale, men også alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende. Det er vigtigt at indhente systematisk viden om disse lidelser i en dansk sammenhæng. Formålet med denne temarapport er at præsentere gode og opdaterede data om forekomsten af allergi blandt indskolingsbørn. Vi præsenterer forekomsten, udviklingen igennem de seneste år, variationen mellem kommuner, hvorvidt allergi er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold, amning, rygning og andre mulige risikofaktorer. Endelig præsenterer rapporten analyser af trivsel og udviklingen blandt børn med og uden allergi. Kapitel 2 i hovedrapporten beskriver data og metode. Hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Allergi ved indskoling I Dragør Kommune er 177 børn blevet indskolingsundersøgt. For 14 af disse børn har vi oplysninger om allergi. Der er registreret lægedialogiseret allergi hos 14 børn i Dragør Kommune. Figur 4.1 viser andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/2015. Af figuren ses, at forekomsten af allergi i Dragør Kommune er 8,5 og i hele populationen 8,9. I hele populationen har der været en svagt nedadgående trend med en gennemsnitlig forekomst på 10 i perioden Figur 4.2 viser andelen af børn med allergi opdelt på skoleår fra 2011 til 2015 for hele populationen og for Dragør Kommune. I Dragør Kommune har forekomsten svinget mellem 12,8 og 8,5. Figur 4.1 Andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/ ,9 11,9 13,8 8,2 8,5 4,3 11,1 8,0 11,4 9,4 9, 10,0 7,0 5,7 0 2

21 Børn, hvis forældre har allergi, har en øget risiko for at have allergi. I Dragør Kommune finder vi, at 33,0 af børnene (svarende til 57 børn) har en forælder, der har allergi, og 10,4 af børnene har to forældre, der har allergi (18 børn). Grundet det lave antal af børn med allergi i Dragør Kommune (14 børn), er det ikke hensigtsmæssigt at lave specifikke analyser af, hvorvidt allergi hos børn fra Dragør Kommune er relateret til bestemte risikofaktorer. Sådanne analyser er alt for statistisk usikre. For hele populationen finder vi, at børn med og uden allergi ligner hinanden i de fleste henseender. De vigtigste forskelle er følgende: Sundhedsplejerskerne finder lidt større hyppighed af allergi blandt børn, med mødre af anden etnisk herkomst end dansk, blandt førstefødte, blandt børn der bor hos den ene forælder, blandt børn hvis forældre har allergi og blandt børn hvis mor eller far var 25 år eller yngre ved barnets fødsel. Analyserne viser også en sammenhæng mellem eksem i første leveår og allergi ved indskolingsalder. For hele populationen finder vi ingen sammenhæng mellem allergi og udsathed for tobaksrøg, hverken udsathed for tobaksrøg i første leveår eller ved indskoling. Der er ingen social ulighed i forekomsten af allergi. Forekomsten af allergi er heller ikke højere blandt børn, hvor sundhedsplejersken har noteret sundhedsrisici ved boligen i barnets første leveår. Og forekomsten af allergi er ikke højere blandt børn med kort eller ingen ammeperiode som spæde. Børn med og uden allergi synes at trives lige godt målt ved almen trivsel, skoletrivsel, forholdet til jævnaldrende, forælde/barn kontakt, sundhedsplejerskens vurdering af barnets øvrige trivsel, motorik, fysisk aktivet og måltidsvaner. Børn med allergi tager oftere medicin. Vi ved ikke hvilken medicin, men sandsynligvis medicin mod allergi. Figur 4.2 Andelen af børn med allergi opdelt på skoleår Hele populationen Dragør Kommune 12, ,8 8,9 8, 9,2 8, Børns sundhed 3

22 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Dragør Kommune Figur 4.3 viser forekomsten af udvalgte sundhedsindikatorer i Databasen Børns Sundhed for Dragør Kommune og hele populationen. Procenterne i figuren er beregnet for alle børn, der er blevet indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 og kan derfor afvige fra procenterne i andre afsnit af rapporten, hvor færre børn indgår. I Dragør er 177 børn blevet indskolingsundersøgt. I figuren vises to vandrette bjælker. Den nederste mørke bjælke viser forekomsten blandet alle børn i undersøgelsen. Den lyse bjælke, viser forekomsten blandt børnene i kommunen. De tidligere år er bemærkninger til syn og hørelse også blevet præsenteret i figuren. Gennemgående problemer med disse data har dog bevirket, at vi har fravalgt at vise disse i år. 4

23 Figur 4.3 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Dragør Kommune i skoleåret 2014/2015 N=177 Dårlig selvvurderet generel trivsel Dårlig selvvurderet skole trivsel Bliver mobbet eller drillet Bemærkning til forældre/barn relation Passiv rygning i hjemmet 3,7 5,8 15,2 12,7 9,8 13,9 3,1 5,7 13,4 19,4 Bemærkning til motorik 32, 71,9 Bemærkning til fysisk aktivitet Bemærkning til mad og måltider Overvægt på baggrund af BMI Sygdom/handicap hos barn Allergi Regelmæssigt medicinforbrug 0,7 3,7 12,5 19,7 8,5 12,1,2 7,2 8,5 8,9 4 5, Dragør Kommune Hele populationen Bor med begge forældre 87,1 79,9 Sygdom/handicap hos mor 5, 14, Mor dansk herkomst 97,7 91, Børns sundhed 5

24 Figur 4.4 Andelen af manglende oplysninger for centrale variable i Dragør Kommune Generel/skole trivsel Mobning Forældre/barn relation Passiv rygning i hjemmet Motorik Fysisk aktivitet 7,3 2,3 7,8 9 8,7 7,4,4 10, , 13,7 Mad og måltider 9,4 18, Højde/vægt 0 11,8 Dragør Kommune Hele populationen Sygdom/handicap hos barn 4,5 5,9 Allergi 7,3 9,3 Medicinforbrug 14,1 13,7 Familietype 4 Sygdom/handicap hos mor 9 51,8 Mors etniske herkomst 0 7,

25 Figur 4.4 viser andelen af missing data for de enkelte variable i Dragør Kommune og hele populationen. Omfanget af manglende data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som denne kan man næppe opnå 100 udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder dog løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur 4.4 viser, at det er lykkedes på en række områder, men figuren viser også, at der fortsat er behov for at have fokus på dette område. Indførelsen af den nye journal i indsamlingsperioden kan have påvirket andelen af missing data i en negativ retning. Børns sundhed 7

26 Gentofte Kommune Forekomst af allergi ved indskoling Allergi er fællesbetegnelsen for en samling udbredte lidelser blandt børn, som kan være banale, men også alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende. Det er vigtigt at indhente systematisk viden om disse lidelser i en dansk sammenhæng. Formålet med denne temarapport er at præsentere gode og opdaterede data om forekomsten af allergi blandt indskolingsbørn. Vi præsenterer forekomsten, udviklingen igennem de seneste år, variationen mellem kommuner, hvorvidt allergi er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold, amning, rygning og andre mulige risikofaktorer. Endelig præsenterer rapporten analyser af trivsel og udviklingen blandt børn med og uden allergi. Kapitel 2 i hovedrapporten beskriver data og metode. Hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Allergi ved indskoling I Gentofte Kommune er 1007 børn blevet indskolingsundersøgt. For 952 af disse børn har vi oplysninger om allergi. Der er registreret lægedialogiseret allergi hos 41 børn i Gentofte Kommune. Figur 5.1 viser andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/2015. Af figuren ses, at forekomsten af allergi i Gentofte Kommune er 4,3 og i hele populationen 8,9. Gentofte Kommune har den laveste forekomst af allergi. Figur 5.2 viser andelen af børn med allergi opdelt på skoleår fra 2007 til 2015 for hele populationen og for Gentofte Kommune. I hele populationen har der været en svagt nedadgående trend med en gennemsnitlig forekomst på 10. I Gentofte Kommune har forekomsten svinget mellem 4,3 og 8,3. Forekomsten i Gentofte Kommunen har i hele perioden været lavere end i den samlede population. Figur 5.1 Andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/ ,9 11,9 13,8 8,2 8,5 4,3 11,1 8,0 11,4 9,4 9, 10,0 7,0 5,7 0 2

27 Børn, hvis forældre har allergi, har en øget risiko for at udvikle allergi. I Gentofte Kommune finder vi, at 18,3 af børnene (183 børn) har en forælder, der har allergi, og 4,7 af børnene har to forældre, der har allergi (47 børn). Grundet det lave antal af børn med allergi i Gentofte Kommune (41 børn), er det ikke hensigtsmæssigt at lave specifikke analyser af, hvorvidt allergi hos børn fra Gentofte kommune er relateret til bestemte risikofaktorer. Da sådanne analyser er alt for statistisk usikre. For hele populationen finder vi, at børn med og uden allergi ligner hinanden i de fleste henseender. Vi finder dog en lidt større hyppighed af allergi blandt børn, med mødre af anden etnisk herkomst end dansk, blandt førstefødte, blandt børn der bor hos den ene forælder, blandt børn hvis forældre har allergi, blandt børn hvis mor eller far var 25 år eller yngre ved barnets fødsel samt blandt børn, for hvem der er registeret eksem i første leveår. For hele populationen finder vi ingen sammenhæng mellem allergi og udsathed for tobaksrøg, hverken udsathed for tobaksrøg i første leveår eller ved indskoling. Der ses heller ingen social ulighed i forekomsten af allergi. Forekomsten af allergi er ikke højere blandt børn, hvor sundhedsplejersken har noteret sundhedsrisici ved boligen i barnets første leveår. Forekomsten af allergi er heller ikke højere blandt børn med kort eller ingen ammeperiode som spæde. Børn med og uden allergi synes at trives lige godt målt ved almen trivsel, skoletrivsel, forholdet til jævnaldrende, forælde/barn kontakt, sundhedsplejerskens vurdering af barnets øvrige trivsel, motorik, fysisk aktivet og måltidsvaner. Børn med allergi tager oftere medicin. Vi ved ikke hvilken medicin, men sandsynligvis medicin mod allergi. Figur 5.2 Andelen af børn med allergi opdelt på skoleår Hele populationen Gentofte Kommune 12,1 11, ,3 9,1 8,8 9,2 8,9 8,2 7,,7,5,3 5,7 4, Børns sundhed 3

28 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Gentofte Kommune Figur 5.3 viser forekomsten af udvalgte sundhedsindikatorer i Databasen Børns Sundhed for Gentofte Kommune og hele populationen. Procenterne i figuren er beregnet for alle børn, der er blevet indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 og kan derfor afvige fra procenterne i andre afsnit af rapporten, hvor færre børn indgår. I Gentofte Kommune er 1007 børn blevet indskolingsundersøgt. I figuren vises to vandrette bjælker. Den nederste mørke bjælke viser forekomsten blandet alle børn i undersøgelsen. Den lyse bjælke, viser forekomsten blandt børnene i kommunen. De tidligere år er bemærkninger til syn og hørelse også blevet præsenteret i figuren. Gennemgående problemer med disse data har dog bevirket, at vi har fravalgt at vise disse i år. 4

29 Figur 5.3 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Gentofte Kommune i skoleåret 2014/2015 N=1007 Dårlig selvvurderet generel trivsel Dårlig selvvurderet skole trivsel Bliver mobbet eller drillet Bemærkning til forældre/barn relation 5,4 5,8 8, 12,7,1 13,9 5, 5,7 Passiv rygning i hjemmet Bemærkning til motorik Bemærkning til fysisk aktivitet, 3,9 3,7 19,4 28,2 32, Bemærkning til mad og måltider Overvægt på baggrund af BMI Sygdom/handicap hos barn Allergi Regelmæssigt medicinforbrug 21, 19,7 7 12,1 5,7 7,2 4,3 8,9 4,1 5, Gentofte Kommune Hele populationen Bor med begge forældre 84,8 79,9 Sygdom/handicap hos mor 14, 14, Mor dansk herkomst 9,1 91, Børns sundhed 5

30 Figur 5.4 Andelen af manglende oplysninger for centrale variable i Gentofte Kommune Generel/skole trivsel Mobning Forældre/barn relation Passiv rygning i hjemmet 3,7 4,5 7,8 4,9 8,7,7,4 Motorik 1,9 13 Fysisk aktivitet Mad og måltider, 13,7 5,4 9,4 Højde/vægt 2,1 11,8 Gentofte Kommune Hele populationen Sygdom/handicap hos barn Allergi Medicinforbrug Familietype 3,3 5,9 5,5 9,3 5,8 13,7 5,8 Sygdom/handicap hos mor 40,9 51,8 Mors etniske herkomst 0,9 7,

31 Figur 5.4 viser andelen af missing data for de enkelte variable i Gentofte Kommune og hele populationen. Omfanget af manglende data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som denne kan man næppe opnå 100 udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder dog løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur 5.4 viser, at det er lykkedes på en række områder, men figuren viser også, at der fortsat er behov for at have fokus på dette område. Indførelsen af den nye journal i indsamlingsperioden kan have påvirket andelen af missing data i en negativ retning. Børns sundhed 7

32 Glostrup Kommune Forekomst af allergi ved indskoling Allergi er fællesbetegnelsen for en samling udbredte lidelser blandt børn, som kan være banale, men også alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende. Det er vigtigt at indhente systematisk viden om disse lidelser i en dansk sammenhæng. Formålet med denne temarapport er at præsentere gode og opdaterede data om forekomsten af allergi blandt indskolingsbørn. Vi præsenterer forekomsten, udviklingen igennem de seneste år, variationen mellem kommuner, hvorvidt allergi er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold, amning, rygning og andre mulige risikofaktorer. Endelig præsenterer rapporten analyser af trivsel og udviklingen blandt børn med og uden allergi. Kapitel 2 i hovedrapporten beskriver data og metode. Hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Allergi ved indskoling I Glostrup Kommune er 201 børn blevet indskolingsundersøgt. For 180 af disse børn har vi oplysninger om allergi. Der er registreret lægedialogiseret allergi hos 20 børn i Glostrup Kommune. Figur.1 viser andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/2015. Af figuren ses, at forekomsten af allergi i Glostrup Kommune er 11,1 og i hele populationen 8,9. Figur.2 viser andelen af børn med allergi opdelt på skoleår fra 2007 til 2015 for hele populationen og for Glostrup Kommune. I hele populationen har der været en svagt nedadgående trend med en gennemsnitlig forekomst på 10. I Glostrup Kommune har forekomsten svinget mellem 17,7 og 8,3. Figur.1 Andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/ ,9 11,9 13,8 8,2 8,5 4,3 11,1 8,0 11,4 9,4 9, 10,0 7,0 5,7 0 2

33 Børn, hvis forældre har allergi, har en øget risiko for at have allergi. I Glostrup Kommune finder vi, at 24, af børnene (svarende til 47 børn) har en forælder, der har allergi, og,3 af børnene har to forældre, der har allergi (12 børn). Grundet det lave antal af børn med allergi i Glostrup Kommune (20 børn), er det ikke hensigtsmæssigt at lave specifikke analyser af, hvorvidt allergi hos børn fra Glostrup Kommune er relateret til bestemte risikofaktorer. Sådanne analyser er alt for statistisk usikre. For hele populationen finder vi, at børn med og uden allergi ligner hinanden i de fleste henseender. De vigtigste forskelle er følgende: Sundhedsplejerskerne finder lidt større hyppighed af allergi blandt børn, af mødre med en anden etnisk herkomst end dansk, blandt førstefødte, blandt børn der bor hos den ene forælder, blandt børn hvis forældre har allergi og blandt børn hvis mor eller far var 25 år eller yngre ved barnets fødsel. Analyserne viser også en sammenhæng mellem eksem i første leveår og allergi ved indskolingsalder. For hele populationen finder vi ingen sammenhæng mellem allergi og udsathed for tobaksrøg, hverken udsathed for tobaksrøg i første leveår eller ved indskoling. Der er ingen social ulighed i forekomsten af allergi. Forekomsten af allergi er heller ikke højere blandt børn, hvor sundhedsplejersken har noteret sundhedsrisici ved boligen i barnets første leveår. Og forekomsten af allergi er ikke højere blandt børn med kort eller ingen ammeperiode som spæde. Børn med og uden allergi synes at trives lige godt målt ved almen trivsel, skoletrivsel, forholdet til jævnaldrende, forælde/barn kontakt, sundhedsplejerskens vurdering af barnets øvrige trivsel, motorik, fysisk aktivet og måltidsvaner. Børn med allergi tager oftere medicin. Vi ved ikke hvilken medicin, men sandsynligvis medicin mod allergi. Figur.2 Andelen af børn med allergi opdelt på skoleår Hele populationen 17,7 13,9 12,3 12,7 12,9 12,1 11, ,3 11,5 Glostrup Kommune 11,1 9,1 8,8 9,2 8,9 8, Børns sundhed 3

34 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Glostrup Kommune Figur.3 viser forekomsten af udvalgte sundhedsindikatorer i Databasen Børns Sundhed for Glostrup Kommune og hele populationen. Procenterne i figuren er beregnet for alle børn, der er blevet indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 og kan derfor afvige fra procenterne i andre afsnit af rapporten, hvor færre børn indgår. I Glostrup Kommune er 201 børn blevet indskolingsundersøgt. I figuren vises to vandrette bjælker. Den nederste mørke bjælke viser forekomsten blandet alle børn i undersøgelsen. Den lyse bjælke, viser forekomsten blandt børnene i kommunen. De tidligere år er bemærkninger til syn og hørelse også blevet præsenteret i figuren. Gennemgående problemer med disse data har dog bevirket, at vi har fravalgt at vise disse i år. 4

35 Figur.3 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Glostrup Kommune i skoleåret 2014/2015 N=201 Dårlig selvvurderet generel trivsel Dårlig selvvurderet skole trivsel Bliver mobbet eller drillet Bemærkning til forældre/barn relation Passiv rygning i hjemmet Bemærkning til motorik Bemærkning til fysisk aktivitet 9,2 5, , ,9 4, 5,7 27,4 19,4 32, 1,9 3,7 50,5 Bemærkning til mad og måltider Overvægt på baggrund af BMI Sygdom/handicap hos barn Allergi Regelmæssigt medicinforbrug 17 19, ,1 2,5 7,2 11 8,9 3,8 5, Glostrup Kommune Hele populationen Bor med begge forældre 77 79,9 Sygdom/handicap hos mor 18 14, Mor dansk herkomst 94,4 91, Børns sundhed 5

36 Figur.4 Andelen af manglende oplysninger for centrale variable i Glostrup Kommune Generel/skole trivsel Mobning Forældre/barn relation Passiv rygning i hjemmet 3 3 7,8 3,5 8,7 2,4 Motorik 1 13 Fysisk aktivitet 20,4 13,7 Mad og måltider 3,5 9,4 Højde/vægt 0,5 11,8 Glostrup Kommune Hele populationen Sygdom/handicap hos barn Allergi Medicinforbrug Familietype 2,5 5,9 10,5 9,3 7,5 13,7 2,5 Sygdom/handicap hos mor 39,3 51,8 Mors etniske herkomst 1,5 7,

37 Figur.4 viser andelen af missing data for de enkelte variable i Glostrup Kommune og hele populationen. Omfanget af manglende data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som denne kan man næppe opnå 100 udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder dog løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur.4 viser, at det er lykkedes på en række områder, men figuren viser også, at der fortsat er behov for at have fokus på dette område. Indførelsen af den nye journal i indsamlingsperioden kan have påvirket andelen af missing data i en negativ retning. Børns sundhed 7

38 Herlev Kommune Forekomst af allergi ved indskoling Allergi er fællesbetegnelsen for en samling udbredte lidelser blandt børn, som kan være banale, men også alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende. Det er vigtigt at indhente systematisk viden om disse lidelser i en dansk sammenhæng. Formålet med denne temarapport er at præsentere gode og opdaterede data om forekomsten af allergi blandt indskolingsbørn. Vi præsenterer forekomsten, udviklingen igennem de seneste år, variationen mellem kommuner, hvorvidt allergi er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold, amning, rygning og andre mulige risikofaktorer. Endelig præsenterer rapporten analyser af trivsel og udviklingen blandt børn med og uden allergi. Kapitel 2 i hovedrapporten beskriver data og metode. Hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Allergi ved indskoling I Herlev Kommune er 304 børn blevet indskolingsundersøgt. For 289 af disse børn har vi oplysninger om allergi. Der er registreret lægedialogiseret allergi hos 23 børn i Herlev Kommune. Figur 7.1 viser andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/2015. Af figuren ses, at forekomsten af allergi i Herlev Kommune er 8,0 og i hele populationen 8,9. I hele populationen har der været en svagt nedadgående trend med en gennemsnitlig forekomst på 10 i perioden Figur 7.2 viser andelen af børn med allergi opdelt på skoleår fra 2011 til 2015 for hele populationen og for Herlev Kommune. I Herlev Kommune har forekomsten svinget mellem 11,7 og 8,0. Figur 7.1 Andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/ ,9 11,9 13,8 8,2 8,5 4,3 11,1 8,0 11,4 9,4 9, 10,0 7,0 5,7 0 2

39 Grundet det lave antal af børn med allergi i Herlev Kommune (23 børn), er det ikke hensigtsmæssigt at lave specifikke analyser af, hvorvidt allergi hos børn fra Herlev Kommune er relateret til bestemte risikofaktorer. Sådanne analyser er alt for statistisk usikre. For hele populationen finder vi, at børn med og uden allergi ligner hinanden i de fleste henseender. De vigtigste forskelle er følgende: Sundhedsplejerskerne finder lidt større hyppighed af allergi blandt børn, med mødre af anden etnisk herkomst end dansk, blandt førstefødte, blandt børn der bor hos den ene forælder, blandt børn hvis forældre har allergi og blandt børn hvis mor eller far var 25 år eller yngre ved barnets fødsel. Analyserne viser også en sammenhæng mellem eksem i første leveår og allergi ved indskolingsalder. eller ved indskoling. Der er ingen social ulighed i forekomsten af allergi. Forekomsten af allergi er heller ikke højere blandt børn, hvor sundhedsplejersken har noteret sundhedsrisici ved boligen i barnets første leveår. Og forekomsten af allergi er ikke højere blandt børn med kort eller ingen ammeperiode som spæde. Børn med og uden allergi synes at trives lige godt målt ved almen trivsel, skoletrivsel, forholdet til jævnaldrende, forælde/barn kontakt, sundhedsplejerskens vurdering af barnets øvrige trivsel, motorik, fysisk aktivet og måltidsvaner. Børn med allergi tager oftere medicin. Vi ved ikke hvilken medicin, men sandsynligvis medicin mod allergi. For hele populationen finder vi ingen sammenhæng mellem allergi og udsathed for tobaksrøg, hverken udsathed for tobaksrøg i første leveår Figur 7.2 Andelen af børn med allergi opdelt på skoleår Hele populationen Herlev Kommune 11,7 10,5 9,2 11 8,9 8,8 8, Børns sundhed 3

40 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Herlev Kommune Figur 7.3 viser forekomsten af udvalgte sundhedsindikatorer i Databasen Børns Sundhed for Herlev Kommune og hele populationen. Procenterne i figuren er beregnet for alle børn, der er blevet indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 og kan derfor afvige fra procenterne i andre afsnit af rapporten, hvor færre børn indgår. I Herlev Kommune er 304 børn blevet indskolingsundersøgt. I figuren vises to vandrette bjælker. Den nederste mørke bjælke viser forekomsten blandet alle børn i undersøgelsen. Den lyse bjælke, viser forekomsten blandt børnene i kommunen. De tidligere år er bemærkninger til syn og hørelse også blevet præsenteret i figuren. Gennemgående problemer med disse data har dog bevirket, at vi har fravalgt at vise disse i år. 4

41 Figur 7.3 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Herlev Kommune i skoleåret 2014/2015 N=304 Dårlig selvvurderet generel trivsel Dårlig selvvurderet skole trivsel Bliver mobbet eller drillet Bemærkning til forældre/barn relation Passiv rygning i hjemmet 5,3 5,8 13,7 12,7 15,8 13,9 2,7 5,7 24,3 19,4 Bemærkning til motorik Bemærkning til fysisk aktivitet 2,7 3,7 10,7 32, Bemærkning til mad og måltider Overvægt på baggrund af BMI Sygdom/handicap hos barn Allergi Regelmæssigt medicinforbrug 10 19,7 12,8 12,1 9,9 7,2 8 8,9 7,4 5, Herlev Kommune Hele populationen Bor med begge forældre 72,8 79,9 Sygdom/handicap hos mor 14,1 14, Mor dansk herkomst 85,7 91, Børns sundhed 5

42 Figur 7.4 Andelen af manglende oplysninger for centrale variable i Herlev Kommune Generel/skole trivsel Mobning 1,3 8,2 7,8 Forældre/barn relation 3 8,7 Passiv rygning i hjemmet 4,4 Motorik 1,3 13 Fysisk aktivitet 15,8 13,7 Mad og måltider Højde/vægt Sygdom/handicap hos barn 4,9 9,4 12,8 11,8 4,3 5,9 Herlev Kommune Hele populationen Allergi 4,9 9,3 Medicinforbrug,3 13,7 Familietype 4, Sygdom/handicap hos mor 39,1 51,8 Mors etniske herkomst 7,5 33,

43 Figur 7.4 viser andelen af missing data for de enkelte variable i Herlev Kommune og hele populationen. Omfanget af manglende data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som denne kan man næppe opnå 100 udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder dog løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur 7.4 viser, at det er lykkedes på en række områder, men figuren viser også, at der fortsat er behov for at have fokus på dette område. Indførelsen af den nye journal i indsamlingsperioden kan have påvirket andelen af missing data i en negativ retning. Børns sundhed 7

44 Hvidovre Kommune Forekomst af allergi ved indskoling Allergi er fællesbetegnelsen for en samling udbredte lidelser blandt børn, som kan være banale, men også alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende. Det er vigtigt at indhente systematisk viden om disse lidelser i en dansk sammenhæng. Formålet med denne temarapport er at præsentere gode og opdaterede data om forekomsten af allergi blandt indskolingsbørn. Vi præsenterer forekomsten, udviklingen igennem de seneste år, variationen mellem kommuner, hvorvidt allergi er relateret til socioøkonomiske og familiemæssige forhold, amning, rygning og andre mulige risikofaktorer. Endelig præsenterer rapporten analyser af trivsel og udviklingen blandt børn med og uden allergi. Kapitel 2 i hovedrapporten beskriver data og metode. Hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Allergi ved indskoling I Hvidovre Kommune er 482 børn blevet indskolingsundersøgt. For 455 af disse børn har vi oplysninger om allergi. Der er registreret lægedialogiseret allergi hos 52 børn i Hvidovre Kommune. Figur 8.1 viser andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/2015. Af figuren ses, at forekomsten af allergi i Hvidovre Kommune er 11,4 og i hele populationen 8,9. Figur 8.2 viser andelen af børn med allergi opdelt på skoleår fra 2007 til 2015 for hele populationen og for Hvidovre Kommune. I hele populationen har der været en svagt nedadgående trend med en gennemsnitlig forekomst på 10. I Hvidovre Kommune har forekomsten svinget mellem 15, og 10,. Nogle år har andelen af manglede data om allergi i kommune været så stor at andelen ikke er med taget. Figur 8.1 Andelen af børn med allergi opdelt på kommune for skoleåret 2014/ ,9 11,9 13,8 8,2 8,5 4,3 11,1 8,0 11,4 9,4 9, 10,0 7,0 5,7 0 2

45 Grundet det lave antal af børn med allergi i Hvidovre Kommune (52 børn), er det ikke hensigtsmæssigt at lave specifikke analyser af, hvorvidt allergi hos børn fra Hvidovre Kommune er relateret til bestemte risikofaktorer. Sådanne analyser er alt for statistisk usikre. For hele populationen finder vi, at børn med og uden allergi ligner hinanden i de fleste henseender. De vigtigste forskelle er følgende: Sundhedsplejerskerne finder lidt større hyppighed af allergi blandt børn, med mødre af anden etnisk herkomst end dansk, blandt førstefødte, blandt børn der bor hos den ene forælder, blandt børn hvis forældre har allergi og blandt børn hvis mor eller far var 25 år eller yngre ved barnets fødsel. Analyserne viser også en sammenhæng mellem eksem i første leveår og allergi ved indskolingsalder. eller ved indskoling. Der er ingen social ulighed i forekomsten af allergi. Forekomsten af allergi er heller ikke højere blandt børn, hvor sundhedsplejersken har noteret sundhedsrisici ved boligen i barnets første leveår. Og forekomsten af allergi er ikke højere blandt børn med kort eller ingen ammeperiode som spæde. Børn med og uden allergi synes at trives lige godt målt ved almen trivsel, skoletrivsel, forholdet til jævnaldrende, forælde/barn kontakt, sundhedsplejerskens vurdering af barnets øvrige trivsel, motorik, fysisk aktivet og måltidsvaner. Børn med allergi tager oftere medicin. Vi ved ikke hvilken medicin, men sandsynligvis medicin mod allergi. For hele populationen finder vi ingen sammenhæng mellem allergi og udsathed for tobaksrøg, hverken udsathed for tobaksrøg i første leveår Figur 8.2 Andelen af børn med allergi opdelt på skoleår Hele populationen 15, Hvidovre Kommune 12,7 11,4 11,4 10, 12,1 11, ,3 9,1 8,8 9,2 8, Børns sundhed 3

46 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Hvidovre Kommune Figur 8.3 viser forekomsten af udvalgte sundhedsindikatorer i Databasen Børns Sundhed for Hvidovre Kommune og hele populationen. Procenterne i figuren er beregnet for alle børn, der er blevet indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 og kan derfor afvige fra procenterne i andre afsnit af rapporten, hvor færre børn indgår. I Hvidovre Kommune er 482 børn blevet indskolingsundersøgt. I figuren vises to vandrette bjælker. Den nederste mørke bjælke viser forekomsten blandet alle børn i undersøgelsen. Den lyse bjælke, viser forekomsten blandt børnene i kommunen. De tidligere år er bemærkninger til syn og hørelse også blevet præsenteret i figuren. Gennemgående problemer med disse data har dog bevirket, at vi har fravalgt at vise disse i år. 4

47 Figur 8.3 Forekomst af udvalgte sundhedsindikatorer i Hvidovre Kommune i skoleåret 2014/2015 N=482 Dårlig selvvurderet generel trivsel Dårlig selvvurderet skole trivsel Bliver mobbet eller drillet Bemærkning til forældre/barn relation Passiv rygning i hjemmet 4,3 5,8 13,9 12,7 8, 13,9 7,3 5,7 20, 19,4 Bemærkning til motorik 32, Bemærkning til fysisk aktivitet Bemærkning til mad og måltider Overvægt på baggrund af BMI Sygdom/handicap hos barn Allergi Regelmæssigt medicinforbrug 4,9 3,7 23,5 19, ,1 8,5 7,2 11,4 8,9,8 5, Hvidovre Kommune Hele populationen Bor med begge forældre 80,5 79,9 Sygdom/handicap hos mor 11,8 14, Mor dansk herkomst 90,5 91, Børns sundhed 5

48 Figur 8.4 Andelen af manglende oplysninger for centrale variable i Hvidovre Kommune Generel/skole trivsel 4,4 Mobning 3,1 7,8 Forældre/barn relation 5,8 8,7 Passiv rygning i hjemmet 3,3,4 Motorik 13 92,7 Fysisk aktivitet 23,2 13,7 Mad og måltider 8,1 9,4 Højde/vægt 2,3 11,8 Hvidovre Kommune Hele populationen Sygdom/handicap hos barn Allergi Medicinforbrug Familietype 3,9 5,9 5, 9,3 7,9 13,7 3,3 Sygdom/handicap hos mor 51,8 84,2 Mors etniske herkomst 7,5 45,

49 Figur 8.4 viser andelen af missing data for de enkelte variable i Hvidovre Kommune og hele populationen. Omfanget af manglende data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som denne kan man næppe opnå 100 udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder dog løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur 8.4 viser, at det er lykkedes på en række områder, men figuren viser også, at der fortsat er behov for at have fokus på dette område. Indførelsen af den nye journal i indsamlingsperioden kan have påvirket andelen af missing data i en negativ retning. Børns sundhed 7

0-årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter. Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed

0-årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter. Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed -årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter Udarbejdet august 215 af Databasen Børns Sundhed Indhold: -årige børn og

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns

Læs mere

0-årige børn og indskolingsbørn

0-årige børn og indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed -årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter Udarbejdet august 217 af Databasen Børns Sundhed Indhold: -årige børn og

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3

Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2. Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 3 Hvordan kan man bruge den

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk

Læs mere

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013 Glostrup Kommune Sundhedsplejerskens indsatser for -årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 213 UDARBEJDET FOR DATABASEN BØRNS SUNDHED AF Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

LUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.

LUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark. LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

Til eleverne på Formatskolen

Til eleverne på Formatskolen Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire

Læs mere

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12 Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 11/12 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed 13 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2014-2015 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Mål og resultatmål... 5 1.3. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 1.4. Den videre udvikling af Rudersdal Kommunes

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens dag-

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Syddanmark 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund. Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet

Læs mere

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017

Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017 Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017 Mål: Målet med den tidlige indsats er: - at forhindre udviklingsskader

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Store branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed

Store branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed 5. april 2009 Store branchemæssige forskelle i befolkningens sundhed De nyeste tal på sundhedsområdet viser, at der er store forskelle i de beskæftigedes sundhedstilstand. Ansatte i rengøringsbranchen,

Læs mere

Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2012/13.

Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2012/13. Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 212/13. Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Årsberetning - om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 212/13. Databasen Børns Sundhed Statens

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Evaluering af indsatsen

Evaluering af indsatsen Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens

Læs mere

For Familiecentret 2013

For Familiecentret 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk

Læs mere

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune

Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet for Lolland Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Lokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider

Lokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...

Læs mere

8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG

8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG 8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG Dette afsnit belyser nogle af de sociale konsekvenser, som et højt alkoholforbrug kan have for den enkelte borger. Oplysninger stammer fra: Kommunale omkostninger

Læs mere

Det talte ord på samrådet gælder

Det talte ord på samrådet gælder Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Høring om lov om røgfri miljøer

Høring om lov om røgfri miljøer Høring om lov om røgfri miljøer Knud Juel Axelborg, 11. oktober 2010 Indhold Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007 Hvor farlig er rygning? 20-25 % af alle dødsfald er relateret

Læs mere

Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015

Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TEMASTATISTIK 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Der er anvist 87.188 boliger i den almene boligsektor

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Notat. Analyse af anvendelsen af udlagte støttemidler for 2014, samt det specialiserede område for børn 0 6 år. April 2015. Sags-id: 28.00.

Notat. Analyse af anvendelsen af udlagte støttemidler for 2014, samt det specialiserede område for børn 0 6 år. April 2015. Sags-id: 28.00. Notat Analyse af anvendelsen af udlagte støttemidler for 2014, samt det specialiserede område for børn 0 6 år. April 2015 Sags-id: 28.00.00-P05-1-15 Side 1 Indhold Sammenhæng... 3 Udlægning af støttemidler

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Udskolingsundersøgelse - skoleåret 2013/2014

Udskolingsundersøgelse - skoleåret 2013/2014 Udskolingsundersøgelse - skoleåret 13/14 Baggrund I 5 blev der udarbejdet en sundhedsprofil af de 25-årige i Frederiksberg Kommune 1, men bortset fra de såkaldte ind- og udskolingsundersøgelser er der

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Årsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2015

Årsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2015 Årsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2015 Indledning Denne rapport er udarbejdet af risikomanageren i Glostrup Kommune i januar 2016. Rapporten har til formål dels at dokumentere

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,

Læs mere

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

Sygehus Thy Mors Ammepolitik - Forældreudgave

Sygehus Thy Mors Ammepolitik - Forældreudgave Besøgstider hos barselspatienter: Kl. 14.30-16.00 og kl. 18.30-20.00, fædre undtaget. Vi opfordrer dig til at fortælle familie og venner, at besøgstiderne på Sygehus Thy-Mors skal overholdes. Amning er

Læs mere

Årsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014

Årsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014 Årsberetning om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214 Forfattere: Anette Johansen & Stine Glenstrup Lauemøller Årsberetning - om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt

Læs mere

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015 Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2, 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

årsrapport 2010: eksperimentel behandling

årsrapport 2010: eksperimentel behandling årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Almenklasse beelser: 61 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne rapport

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Esbjerg Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN

Læs mere

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009 TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/0) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse,

Læs mere

Den sundhedsfremmende skole og folkeskolereformen

Den sundhedsfremmende skole og folkeskolereformen Den sundhedsfremmende skole og folkeskolereformen Eleverne får en længere arbejdsdag Med den nye folkeskolereform får børn og unge i Halsnæs Kommune en længere skoledag. Børn i 0. til 3. klasse får en

Læs mere

Sundhedsplejens Telefonvagt

Sundhedsplejens Telefonvagt Sundhedsplejens Telefonvagt i Region Midtjylland Årsrapport 2014 Telefon 7020 8018 Træffes hver dag kl. 17.00 til kl. 19.00 når du er i tvivl, og din egen sundhedsplejerske holder fri Grafisk Service 1228

Læs mere

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.

Læs mere

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Den gyldne procent klumper sig sammen

Den gyldne procent klumper sig sammen Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,

Læs mere

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.

2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året. Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

LUP fødende 2012. Præsentation af resultater for Region Syddanmark 19-04-2013

LUP fødende 2012. Præsentation af resultater for Region Syddanmark 19-04-2013 2012 Præsentation af resultater for Region Syddanmark 1 - Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for fødende () - Ny viden - er den første landsdækkende undersøgelse af sin art - Fødende kvinders

Læs mere

Social ulighed i indlæggelser

Social ulighed i indlæggelser Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

Alkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data

Alkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data Alkoholstatistik 2015 Kommunale og regionale data 2015 Udgiver: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Ansvarlig institution: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Design: Statens Serum Institut

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 29 Svarprocent: 22% PATIENTOPLEVETKVALITET 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke

Læs mere

Lokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse (inkl. specialklasser) 2014. Side 1 ud af 16 sider

Lokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse (inkl. specialklasser) 2014. Side 1 ud af 16 sider Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...

Læs mere

Patientinformation. Vending af foster i sædestilling

Patientinformation. Vending af foster i sædestilling Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.

Læs mere

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel. Det kan mærkes på bundlinjen, hvis kommunen investerer i en effektiv

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

BRUGERUNDERSØGELSE 2010 6.-9. klasse Antal besvarelser: 131 Svarprocent: 96 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole.

Læs mere

4 timers skoleidræt om ugen tilstrækkeligt eller blot en god start? (CoSCIS)

4 timers skoleidræt om ugen tilstrækkeligt eller blot en god start? (CoSCIS) 4 timers skoleidræt om ugen tilstrækkeligt eller blot en god start? (CoSCIS) Bianca El-Naaman Hermansen, Ph.d.-stipendiat Ballerup/Tårnby-projektet (Copenhagen School Child Intervention Study) Baggrund,

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Puljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.

Puljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016. UDMØNTNING AF SATSPULJEN Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide indkalder hermed ansøgninger fra regionerne fødesteder og kommuner som i fællesskab ønsker at ansøge om tilskud fra puljen

Læs mere

Bilag 1 Karakteristik af læger, forældre og børn i spørgeskemaundersøgelsen

Bilag 1 Karakteristik af læger, forældre og børn i spørgeskemaundersøgelsen Bilag 1 Karakteristik af læger, forældre og børn i spørgeskemaundersøgelsen Læger, forældre og børn der deltog i spørgeskemaundersøgelsen er i dette bilag beskrevet i tabelform. Ikke-deltagende familier

Læs mere

Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør

Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør OR - fjernmetastaser Indkomst og stadie - ældre 2.5 Indkomst - ældre Rectum Colon 2 1.5 1 0.5 0 1. 2. 3. 4. 5.

Læs mere