Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003

Transkript

1 Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 25 : 2

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul, } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 2, februar 25 1

3 Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Sundhedsstyrelsens Sygesikringsregister indeholder oplysninger om afregning mellem amterne, Københavns og Frederiksberg kommune og ydere under Dem Offentlige Sygesikring - dvs. det primære sundhedsvæsen i form af alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, etc. Med udgangspunkt i oplysninger fra Sygesikringsregisteret er det muligt at undersøge befolkningens forbrug af sygesikringsydelser samt undersøge geografiske og demografiske forskelle i forbrugsmønsteret. Følgende er en opgørelse over udviklingen i forbruget af alment praktiserende læger og speciallæger under Den Offentlige Sygesikring i registerets seneste 1-års periode fra 1994 til 23. Desuden indeholder opgørelsen en mere detaljeret beskrivelse af forbruget af alment praktiserende læger og speciallæger i 23. Lægeforbrug bliver i denne opgørelse beskrevet ved antallet af kontakter mellem patienter og ydere. En kontakt defineres ved enten at være en konsultation, en telefonkonsultation eller et besøg hos patienten. I Sygesikringsregisteret registreres kontakter o.a. ydelser på såkaldte ydelsesnumre, som kan findes i kataloget Takster, som udgives af Sygesikringens forhandlingsudvalg. En andel af disse ydelser har de nævnte betegnelser konsultation, telefonkonsultation eller besøg. Antallet af registreringer på disse ydelsesnumre er således valgt til nærværende opgørelse over kontakter. En kontakt til en læge kan dog reelt omfatte flere ydelser, fx en undersøgelse, en prøvetagning og/eller et operativt indgreb. Man skal være opmærksom på, at der historisk set er sket ændringer i hvilke ydelsesnumre, der har dækket over kontakter. Dette kan have indflydelse på de opgørelser som beskriver udviklingen i kontakter, særligt vurderes det at kunne have betydning for opgørelsen over andre speciallæger (figur 5). Der er i opgørelsen ikke medregnet kontakter med en såkaldt Dmarkering, som er anført på kontakter for udlændinge eller anonyme personer registreret i Sygesikringsregisteret. Der er dog medregnet kontakter med en såkaldt B- eller Barne-markering. B-markeringen anvendes, når et barns kontakt til læge registreres på den medfølgende voksnes CPR-nummer. Af samme årsag er det ikke muligt at definere patientens køn for kontakter med B-markering. B-markeringen blev primært anvendt før 1996, hvor børn under 16 år ikke havde eget sygesikringsbevis. Aldersstandardiserede tal er standardiserede til Danmarks befolkningssammensætning i 2. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 2, februar 25 2

4 Kvinder står for godt 6 pct. af forbruget af almen læge Antal kontakter til almen lægepraksis er steget knap 23 pct. igennem de seneste 1 år Figur 1 viser udviklingen i antal kontakter til almen praksis fordelt på mænd, kvinder og børn uden sygesikringsbevis. Det ses, at kvinder over hele den opgjorte 1-års-periode har flere kontakter til alment praktiserende læger i forhold til mænd. I 23 stod kvinderne for 61 pct. af kontakterne til almen lægepraksis og mænd for 39 pct. Over perioden er der sket en samlet stigning i antallet af kontakter til alment praktiserende læger på knap 23 pct. Det svarer til en årlig procentvis vækst på 2,3 pct. Stigningen er sket fra knap 28,4 millioner kontakter i 1994 til knap 34,9 millioner kontakter i 23. Den største stigning i antal kontakter over perioden skete fra 1996 til 1997, hvor stigningen var knap 4 pct. Opgjort pr. indbygger er stigningen i antal kontakter til alment praktiserende læger 19 pct. (figur 2) fra Antallet af kontakter pr. indbygger udgjorde i ,5 kontakter pr. person og i 23 6,5 kontakter pr. person. På grund af en højere stigning i befolkningstallet i perioden er den procentuelle stigning i antallet af kontakter pr. indbygger lavere end den procentuelle stigning i antallet af kontakter. Figur 1 Udviklingen i antallet af kontakter til alment praktiserende læger over perioden 1994 til 23 (antal kontakter angivet i tusinder). Børn u. sygesikringskort Kvinder Mænd Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 2, februar 25 3

5 Figur 2 Udviklingen i kontakter til alment praktiserende læger over perioden 1994 til 23 (indeks 1994=1). Antal pr. indbygger Antal Forbruget af øjenlæger stagneret Figur 3 viser udviklingen i antal kontakter hos praktiserende øjenlæger. Over opgørelsesperioden, , har forbruget af øjenlæger været mere eller mindre konstant - og ligget omkring kontakter på årsbasis. Antal kontakter pr. indbygger til praktiserende øjenlæger har ligeledes været mere eller mindre konstant over perioden og ligget omkring,18- kontakter pr. indbygger pr. år. Figur 3 Udviklingen i kontakter til praktiserende øjenlæger over perioden 1994 til 23 (indeks 1994=1). Antal pr. indbygger Antal Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 2, februar 25 4

6 Figur 4 Udviklingen i kontakter til praktiserende øre-næse-halslæger over perioden 1994 til 23 (indeks 1994=1) Antal pr. indbygger Antal Forbruget af øre-næsehalslæger konstant I figur 4 ses udviklingen i antal kontakter og antal kontakter pr. indbygger til praktiserende øre-næse-halslæger i perioden Forbruget af øre-næse-halslæger har ligget relativt konstant med ca kontakter over den opgjorte 1-års-periode. Forbruget er dog lavest i 23 med kontakter på årsbasis. Antal kontakter pr. indbygger hos øre-næse-halslæger er dog svagt faldende - med,21 kontakter pr. indbygger først i perioden og,19 kontakter pr. indbygger sidst i perioden. Figur 5 Udviklingen i kontakter hos anden speciallægehjælp over perioden 1994 til 23 (1994=1) Antal pr. indbygger Antal Anm.: Anden speciallægehjælp omfatter specialerne anæstesiologi, børnepsykiatri, dermato-venerologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, klinisk kemi, neuromedicin, ortopædisk kirurgi, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri, reumatologi, tropemedicin. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 2, februar 25 5

7 Stigning i kontakter til anden speciallægepraksis Anden speciallægehjælp under Den Offentlige Sygesikring, hvorunder der registreres konsultationer, telefonkonsultationer eller besøg inkluderer specialerne anæstesiologi, børnepsykiatri, dermato-venerologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, klinisk kemi, neuromedicin, ortopædisk kirurgi, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri, reumatologi, tropemedicin. Som det ses af figur 5, er der registreret en stigning i antallet af kontakter til disse praktiserende speciallæger i årrækken Antallet af kontakter er gået fra godt kontakter i 1994 til i 23, hvilket svarer til en stigning på 21 pct. Antal kontakter pr. indbygger er steget fra,39 i 1994 til,46 i 23, dvs. en stigning på 17 pct. (figur 5). Korrektion for ændret alderssammensætning i befolkningen over perioden , påvirker ikke billedet af udviklingen i antallet af kontakter pr. indbygger Alderssammensætningen i befolkningen forskyder sig over tid aktuelt i Danmark forudses der i de næste år at ske en stigning i andelen af den ældre del af befolkningen. Der kan korrigeres for ændringer i alderssammensætning ved at aldersstandardisere antallet af kontakter pr. indbygger til en standardbefolkning. Ved en sådan aldersstandardisering ses det, at stigningen i antallet af kontakter til almen læge pr. indbygger er steget 11,7 pct. over perioden (figur 6). Den reelle stigning over samme periode er ligeledes 11,7 pct. Dette vil altså sige, at stigningen i antallet af kontakter ikke kan forklares ved en ændring i befolkningens alderssammensætning. Samlet for alle speciallæger (øjenlæger, øre-næse-halslæger og anden speciallægehjælp) er den samlede reelle stigning i antallet af kontakter pr. indbygger 5,8 pct. (figur 6). Den aldersstandardiserede stigning i antallet af kontakter pr. indbygger er 5,2 pct. Figur 6 Udviklingen i antal kontakter pr. indbygger til almen læger og praktiserende speciallæger over perioden 1997 til 23 (indeks 1997=1). Almen - rå rate Special - rå rate Almen - aldersstd. rate Special - aldersstd. rate Anm.: Opgørelsesperioden er , idet antallet af kontakter med barnemarkering før 1997 udgjorde en stor andel af samtlige kontakter (figur 1). Det er ikke muligt at definere alder på barnemarkerede kontakter, hvilket er nødvendigt for at foretage en aldersstandardisering. I de opgjorte tal for i figuren, er de få kontakter, som var registreret med en barnemarkering, således ikke medtaget. Aldersstandardiseringen er sket til alderssammensætningen i Danmark i 2. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 2, februar 25 6

8 Tabel 1 Aldersgruppernes andel (pct.) af befolkningens totale antal kontakter i 23 Aldersgruppe Lægetype I alt Almen læger 13,2 2,9 1, 13, 12,4 14,5 12,6 21,4 1, Øjenlæger 11,4 1,3 3,3 5,5 8,6 14, 17,9 37,9 1, Øre-næse-halslæger 41,6 1,8 5, 8,4 8,9 11,2 9,8 13,3 1, Andre speciallæger 1,6 3,4 12,7 16,6 15,7 16,8 11,8 12,4 1, Aldersmæssig variation i lægeforbrug Tabel 1 viser den procentuelle fordeling af antal lægekontakter i 23 på aldersgrupper i forhold til befolkningens samlede antal kontakter. Det ses, at der er stor aldersmæssig variation i lægeforbruget. Eksempelvis stod 7+aldersgruppen i 23 for 21 pct. af befolkningens samlede antal kontakter til alment praktiserende læger og for 38 pct. af befolkningens samlede antal kontakter til øjenlæger. Dermed var aldersgruppen med de 7+årige den aldersgruppe, der havde flest kontakter til disse to grupper af praktiserende læger. Forbruget af praktiserende øre-næse-halslæger var dog størst hos de -15- årige, der stod for 42. pct. af befolkningens samlede antal kontakter til øre-næse-halslæger. Aldersmæssig og geografisk variation i antal lægekontakter pr. indbygger Tabel 2, 3, 4 og 5 er en nærmere opgørelse over antallet af kontakter til alment praktiserende læger, øjenlæger, øre-næse-halslæger og andre speciallæger i 23 - angivet som antal kontakter pr. indbygger. Tallene er opgjort på aldersgrupper og geografiske områder (amterne samt Københavns og Frederiksberg kommune). Amts-/kommuneværdier er opgjort på baggrund af patienternes bopælsamt/-kommune. I tabel 2 ses det, at landsgennemsnittet for antal kontakter til alment praktiserende læger i 23 var 6,5. Kvinder havde som nævnt tidligere generelt flere kontakter til alment praktiserende læger end mænd i 23. For hele gruppen af kvinder samlet var det gennemsnitlige antal kontakter på årsbasis 7,8 pr. kvinde. Per mand var det gennemsnitlige antal kontakter 5,1. Der er for 23 også stor variation i værdierne for de forskellige aldersgrupper. Eksempelvis havde 7+aldersgruppen ca. 3 gange så mange kontakter pr. person til alment praktiserende læger end de -19-årige havde pr. person. Der ses også geografisk variation i antallet af kontakter pr. indbygger til de alment praktiserende læger. Det er Sønderjylland Amt, der har flest kontakter pr. indbygger, og er det eneste amt med mere end 7 kontakter pr. indbygger på årsbasis. Som det ses af tabel 3 er landsgennemsnittet for antallet af kontakter pr. indbygger til øjenlæger i 23,18. Den geografiske variation svinger fra,14 til,22 kontakter pr. indbygger i de forskellige amter. Den aldersmæssig variation er dog væsentligt større. Eksempelvis ses det, at alders- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 2, februar 25 7

9 gruppen med flest antal kontakter pr. person, 7+aldersgruppen, har over 1 gange flere kontakter pr. person i 23 end hhv. de og de årige. Tabel 4 viser, at den geografiske variation i antallet af kontakter til ørenæse-halslæger pr. indbygger i 23 varierer fra,14 i Ringkøbing Amt til,23 i Københavns og Frederiksborg Amt. Det højeste antal kontakter pr. person kan ses hos den yngste aldersgruppe, de -15-årige. Denne aldersgruppe har,41 øre-næse-halslæge-kontakter pr. person i 23. Dette er over 5 gange flere kontakter, end det ses hos aldersgrupperne år og 2-29 år, der var grupperne med det laveste antal kontakter pr. person i 23. Gruppen med det næsthøjeste antal kontakter pr. indbygger til almen lægepraksis er 7+aldersgruppen med,24 kontakter pr. person på årsbasis. Landsgennemsnittet for antal kontakter pr. person til anden speciallægehjælp er,46 (tabel 5). Tallet stiger med indbyggernes alder, fra,25 hos de -15-årige til,57 hos de 6-69-årige. Aldersgruppen 7+ har dog,54 kontakter pr. person. Der er også en tendens til, at antallet af kontakter pr. person til andre speciallæger er størst i hovedstadsområdet og på Sjælland i øvrigt. I Københavns og Frederiksberg Kommune samt Københavns og Frederiksborg Amt ligger tallet på,71-,77. På Fyn og i jyske amter er tallene,25-,33. Henvendelse: Næste offentliggørelse Mette Thorup Eriksen, tlf , Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 24 forventes offentliggjort i april 25. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 2, februar 25 8

10 Tabel 2 Antal kontakter til alment praktiserende læger pr. indbygger i 23 fordelt på amt og alder. Aldersgruppe Amt Københavns Kommune 4,78 3,93 4,63 4,99 5,4 6,66 8,42 12,3 5,97 Frederiksberg Kommune 4,98 4,2 4,54 4,86 5,8 5,81 7,5 11,42 6,3 Københavns Amt 4,26 4,11 4,87 5,17 5,35 6,18 7,86 12,5 6,13 Frederiksborg Amt 4,45 4,57 5,5 5,64 5,82 6,75 8,6 13,58 6,6 Roskilde Amt 4,46 4,6 5,43 5,69 5,78 6,61 8,45 13,13 6,4 Vestsjællands Amt 4,25 4,56 5,55 5,72 5,75 6,7 8,39 12,54 6,52 Storstrøms Amt 4,31 4,53 5,52 5,77 5,97 6,73 8,48 12,56 6,77 Bornholms Amt 3,63 3,77 4,77 5,33 5,49 6,47 8,45 12,95 6,49 Fyns Amt 4,31 4,48 5,6 5,57 5,73 6,61 8,38 12,7 6,48 Sønderjylland Amt 4,18 4,56 5,86 6,6 6,23 7,29 9,5 14,89 7,15 Ribe Amt 4,29 4,83 5,86 6,1 5,98 7,9 9,15 14,35 6,87 Vejle Amt 4,34 4,52 5,69 5,78 6,2 6,96 8,94 13,88 6,75 Ringkøbing Amt 4,1 4,52 5,39 5,61 5,71 6,6 8,24 12,58 6,29 Århus Amt 4,12 4,36 5,28 5,85 6,2 7,1 9,15 14,56 6,65 Viborg Amt 4,14 4,48 5,47 5,57 5,41 6,28 7,89 12,49 6,3 Nordjyllands Amt 4,5 4,39 5,15 5,66 5,8 6,72 8,55 13,13 6,51 Landsgennemsnit 4,28 4,42 5,19 5,56 5,75 6,7 8,53 13,9 6,48 Tabel 3 Antal kontakter til praktiserende øjenlæger pr. indbygger i 23 fordelt på amt og alder. Aldersgruppe Amt Gennemsnit. Gennemsnit. Københavns Kommune,11,7,6,7,13,22,39,73,18 Frederiksberg Kommune,1,7,5,7,12,2,36,71,2 Københavns Amt,12,7,5,7,13,21,41,79,22 Frederiksborg Amt,11,6,5,7,12,19,36,66,19 Roskilde Amt,1,6,5,6,12,17,33,6,17 Vestsjællands Amt,9,5,4,6,1,18,32,61,17 Storstrøms Amt,1,6,4,6,11,17,3,58,18 Bornholms Amt,11,7,6,9,13,2,32,42,19 Fyns Amt,12,7,5,7,12,2,38,72,21 Sønderjylland Amt,9,4,4,5,8,13,26,53,15 Ribe Amt,9,4,4,5,8,13,25,47,14 Vejle Amt,13,5,5,7,11,18,34,63,19 Ringkøbing Amt,11,6,5,6,1,17,29,52,16 Århus Amt,9,5,4,6,11,18,35,72,17 Viborg Amt,9,5,5,7,11,17,31,63,18 Nordjyllands Amt,8,4,4,5,9,14,27,5,14 Landsgennemsnit,1,6,5,7,11,18,34,64,18 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 2, februar 25 9

11 Tabel 4 Antal kontakter til praktiserende ørelæger pr. indbygger i 23 fordelt på amt og alder Aldersgruppe Amt Københavns Kommune,38,8,8,11,15,18,23,27,18 Frederiksberg Kommune,45,9,8,11,15,16,24,29,2 Københavns Amt,44,9,9,13,15,18,23,31,23 Frederiksborg Amt,48,9,8,11,13,16,22,3,23 Roskilde Amt,4,7,7,1,11,15,2,24,19 Vestsjællands Amt,38,6,6,8,9,12,14,17,16 Storstrøms Amt,39,9,8,1,13,16,2,22,19 Bornholms Amt,34,8,7,11,11,15,15,16,17 Fyns Amt,46,9,7,1,12,15,2,23,2 Sønderjylland Amt,37,8,7,9,11,15,21,27,19 Ribe Amt,38,1,11,13,15,2,24,28,22 Vejle Amt,4,11,1,12,14,18,21,27,21 Ringkøbing Amt,3,7,5,8,9,11,14,15,14 Århus Amt,41,9,8,11,12,16,2,26,2 Viborg Amt,38,8,7,1,12,14,18,18,18 Nordjyllands Amt,41,8,7,11,11,13,16,19,18 Landsgennemsnit,41,8,8,11,12,15,2,24,19 Tabel 5 Antal kontakter til andre praktiserende speciallægehjælp pr. indbygger i 23 fordelt på amt og alder Aldersgruppe Amt Gennemsnit. Gennemsnit. Københavns Kommune,33,51,7,78,89,97 1,,87,74 Frederiksberg Kommune,33,56,69,74,89,97 1,4,93,77 Københavns Amt,36,52,63,76,83,89,98 1,1,73 Frederiksborg Amt,31,5,66,75,8,89,98,94,71 Roskilde Amt,25,43,57,64,7,73,78,69,58 Vestsjællands Amt,24,41,47,52,56,61,61,55,48 Storstrøms Amt,18,3,38,43,44,47,45,45,39 Bornholms Amt,61,51,38,43,38,43,54,6,49 Fyns Amt,18,27,36,39,4,4,37,31,33 Sønderjylland Amt,19,28,34,35,31,3,31,29,29 Ribe Amt,17,31,33,34,36,37,42,36,32 Vejle Amt,19,29,34,33,33,35,37,35,31 Ringkøbing Amt,12,27,26,27,29,3,29,32,25 Århus Amt,21,31,35,35,37,38,37,34,33 Viborg Amt,18,36,37,36,35,33,3,27,3 Nordjyllands Amt,3,31,3,3,32,36,34,34,32 Landsgennemsnit,25,37,47,51,52,55,57,54,46 Anmærkning: Anden speciallægehjælp omfatter specialerne anæstesiologi, børnepsykiatri, dermato-venerologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, klinisk kemi, neuromedicin, ortopædisk kirurgi, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri, reumatologi, tropemedicin. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 2, februar 25 1