Rementing en mulighed for optimal mestring. En ny tilgang til hverdagsrehabilitering for borgere med en demenssygdom, der giver nye muligheder.

Transkript

1 Rementing en mulighed for optimal mestring. En ny tilgang til hverdagsrehabilitering for borgere med en demenssygdom, der giver nye muligheder. Hverdagsrehabiliterende tilgang i plejeboliger har givet ny viden Virtual reality-brillen giver anledning til nye muligheder Livsorienteret teknologivurdering flytter fokus fra indsats til betydning for borgerens oplevelse af flere gode stunder. Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation Det niende netværksmøde blev holdt d Her bidrog 17 kommuners ledere, sosumedarbejdere, terapeuter og sygeplejersker til et netværksmøde med højt inspirationsniveau og med fokus på, hvad der konkret skaber en god praksis og en kultur, der betyder et godt liv for beboerne og gode fortællinger og faglig stolthed for personalet. 43 kommuner har hidtil involveret sig i netværksmøderne. Rementia handler om, at en person med en demenssygdom oplever at kunne fastholde eller genvinde færdighed på trods af en demenssygdom. Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation præsenterede, hvad en rementing-tilgang indebærer og ser ud til at give af udbytte for personen med demens. En upåagtet tilgang som deltagerne kunne genkende som en upåagtet mulighed i hverdagen, der formentlig kan give personen med demens mere liv i hverdage. Den nye viden, der er kommet ud af den hverdagsrehabiliterende tilgang, er bla., at tilgangen skaber mere livskvalitet men tilgangen betyder ikke, at beboerne bliver så meget mere selvhjulpne, at det kan give anledning til besparelser. Virtual reality-brillen (VR-brillen) ser ud til at være ny mulighed i rehabiliteringen Kristian Emil Andreasen, direktør, Kanda fortalte om de foreløbige observationer af et projekt i samarbejde med Hammel Neurocenter. VR briller anvendes til at motivere og engagere patienter, i forbindelse med deres fysiske rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade. VR-brillen blev der mulighed for at prøve og se ind i det spilunivers, som Kristian har udviklet. Det skabte nysgerrighed og mange ideer og tanker i forhold til overførselsværdien til plejeboligerne, ser ud til at være og en oplagt mulighed. Der var flere deltagere der havde tanker om at afprøve mulighederne i VR-brillen. Kristian (andreasen@kanda.dk) eller Knud Erik (udvikling@jensen.mail.dk) kan kontaktes, hvis du er interesseret i at høre mere. Livsorienteret teknologivurdering LTV handler om en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende ny teknologi med fokus på den konkrete hverdag for borgeren. Den livsorienterede teknologivurdering, der skal kunne tilbyde en systematisk vurdering af værditilvækst eller værditab i menneskers hverdag som følge af ny teknologi. Dette projekt, der er i sin indledende fase, blev præsenterede Ole Mygind, konsulent, MR, Lektor, MarselisborgCentret. 1

2 Ole pegede på, at det eksempelvis ikke handler om at vurdere værdien for borgerne i tid og tidsforbrug, men vurdere værdien i om teknologien bidrager til gode stunder for borgeren. Rementia personen med en demenssygdom opnår moderat eller kortvarig genvinding af nogle færdigheder. Er det en overset mulighed? Håbets frugttræ og det unikkes væksthus styrker rementing-tilgangen, der gør, at personen oplever rementia. Knud Erik indledte netværksmødet med en personlige beretning om, hvordan interessen for rementia opstod. De følgende sider er et uddrag fra en personlig beretning, som blev præsenteret på netværksmødet om interessen for potentialerne og rementing: En dag, hvor jeg ikke var ude at undervise sad jeg med fødderne oppe og bladrede i Tom Kitwoods bog; En revurdering af demens. På side 14 ser jeg et ord, der vækker min opmærksomhed. Her skriver Tom Kitwood om rementing, og at han nærmest blev betragtet som en kætter, da han fremsatte ordet. om at genvinde færdigheder selv om man har en demenssygdom. Det store spørgsmål er; Er det muligt at genvinde færdigheder eller er livet med en demenssygdom en lang række tab af færdigheder? Jeg tror, der er mange muligheder vi overser. Samtidig stiller det os overfor spørgsmålene omkring, hvad det er, der virker? Og hvorfor virker det? På den måde kan vi arbejde mere målrettet med rementing. Der er brug for, at vi bliver klogere på potentialerne i rementing. I ældreområdet dokumenterer vi al svækkelse, sygdom, problemer og tab. En plejeplan handler om at se et problem, sætte et mål, skabe handling og evaluere. Kan vi få øje på andet og mere, end de problemer vi ofte kigger efter? Overvej om der er noget, vi overser, der kan skabe et bedre liv med en demenssygdom? Kan vi styrke et mere potentialeorienteret fokus? Kan vi sikre og styrke et fokus, hvor vi ser mere på mulighederne end på problemerne? Der er jo rigtig mange i hele verden, der er optaget af Tom Kitwood og rigtig mange har læst En revurdering af demens.. Men jeg mødte næsten ingen, der havde lagt mærke til ordet rementing, som Tom Kitwood skrev i den engelske version. Hvis du har læst bogen er du så faldet over begrebet? Jeg har kigget nærmere på begrebet rementia, også kaldet rementing, der måske er lidt overset. Kort beskrevet handler dementia (demens) om tab af færdigheder, og rementia og rementing handler 2 Rehabiliteringen er de sidste fem år skyllet ind over Danmark. Det handler for mig at se om en grundlæggende ting. At vi vil støtte borgeren i de potentialer, borgeren har. Støtte borgeren i at leve et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt. Hvis hverdagsrehabilitering handler om at fremme det meningsfyldte og selvstændige, så er rementia interessant for borgere med en demenssygdom.

3 Da rehabiliteringsbølgen så ud til at gå uden om de mest svækkede borgere, borgere med demenssygdomme i plejeboligerne som typisk bliver ekskluderet - blev jeg derfor bekymret. Nogen taler om, at rehabilitering handler om tværfagligheden forskellige konkrete faglige vurderingsredskaber osv. Det gør det også, men Lilly Jensen, der modtog rehabiliteringsprisen i 2014, har skrevet håbet som en afgørende faktor - Hvor der er håb, er der liv. Derfor er det også håbet, vi skal have fokus på, når vi taler om rementia for i rementia gemmer der sig håbet. Mine tanker har i flere år kredset om det med potentialerne. Hvorfor ser vi så ikke på muligheden for at genvinde færdigheder???? Hvorfor har vi ikke større fokus på det? Vi ser personen, udreder og medicinerer, hvis det er muligt, og så følger vi derouten med fokus på gode relationer og en vis form for afmagt. Måske vi alle håber, at der er et medicinalfirma, der løser gåden, og imedens følger vi blot borgeren på sin rejse mod de mere ukendte horisonter. Vi er optaget af Tom Kitwoods blomst, og at vi skal se personen før sygdommen. Dementia er det blevet det person- og relationsorienterede fokus, hvor vi følger borgeren på en deroute, hvor håbløshed og afmagt udfordrer personen selv med demens, men også de pårørende og os, der arbejder på området. Rementing er den potentialeorienterede proces og det personorienterede fokus, hvor vi følger borgeren på en vej, og vi leder efter spirer, ikke bare til en blomst, men til et træ, der kan bære frugter, der kan spises og give liv. Rementia er for mig, når blomsten er blevet til et frugttræ. Personen har oplevet at genvinde kræfter, der giver håb og liv. Så har jeg været lidt inspireret af et begreb som Hans Ketil Norman for mange år siden introducerede. Klarhedens øjeblikke. Klarhedens øjeblikke rummer måske en indgangsvinkel til at sætte fokus på rementing. En dag hvor jeg sidder og fortæller et par ledere om mine tanker i forhold til Rementia, siger den ene lige pludselig; Det her sætter noget på plads, som jeg ikke har kunnet finde ud af. En borger havde mistet sin søster. Personalet mente ikke, borgeren kunne holde til at være med til begravelsen, for hun var det nogen kalder udslukt. Lederen her tog hende efterfølgende med til hjembyen for at se gravstedet, og da de kørte ind i byen, vågnede borgeren op og sagde; du skal til venstre derhenne. Resten af dagen var borgeren klar og kunne berette om livet i byen og tilmed dirigere rundt på turen. Dagen efter var borgeren udslukt igen. Hvad ville der være sket, hvis man havde fastholdt den her oplevelse af at køre ind i hjembyen? Kunne det have skabt egentlig rementing, og hvor det her blev mere end et klarhedens øjeblik? Når jeg tager rundt og underviser i plejeboligerne, har stort set alle oplevelser med borgere, der i kortere eller længere perioder, har klare øjeblikke eller genvinder færdigheder. Men det er sjældent, at der følges systematisk op på oplevelserne. Prøv lige nu at bruge et par splitsekunder på at fremkalde en borger, hvor du har en oplevelse med borgeren, der overrasker ved at kunne mere, end I forventede. Er der eksempler, der i særlig grad fik dig til at tænke hvad er det, der sker her? Har du oplevet personer med en demenssygdom, der i øjeblikke eller i en periode genvandt færdigheder eller havde klarhedens øjeblikke i et omfang, der gør, at du tænker: det er rementing? 3

4 Men hvorfor blev Tom Kitwood kaldt en kætter, da han fremsatte begrebet rementing? Og er det stadig et svært budskab at komme igennem med? Ja, som jeg ser det, er det fordi det ikke er alt, der er evidensbaseret forskning på. Den medicinske forskning er den dominerende på området. Det er her,. der arbejdes med håbet om at kunne forebygge en demenssygdom og løse et samfundsproblem og skabe en milliardindtjening. Vi skal dog huske, at mangel på evidens ikke er det samme som mangel på effekt, som de også skriver i National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens, oktober Rementia eller rementing har tændt min nysgerrighed. Du kan jo nu tænke på, om det er ved at tænde din nysgerrighed? Hvis ikke hvad skal der så til for at skabe en større tro på, at ikke-medicinske tiltag kan skabe en rementing-effekt? Min egen rejse i det her er ved at blive lang. Jeg har efterfølgende kontaktet mange forskellige folk i Danmark og i udlandet. Nettet er en fantastisk ting. Og videoer på Youtube er også gode at blive inspireret af. Så tro på hvad du ser, der virker og styrker hukommelsen og færdighederne. Musikken når den har en rementingkraft Neurologen Oliver Sacks har peget på, at det ikke bare handler om musik, men det handler om den musik, der har en signifikant betydning for den enkelte. Budskabet er, at det ikke handler om ligegyldig musik eller musak, som man kan opleve, der spilles som baggrundsstøj. Det handler om lige nøjagtig den musik, der har signifikant betydning for den enkelte. Hvad ville der ske, hvis vi talte med borgerne om hvilket sang eller musikstykke, der har størst betydning? Og hvilket komponistband eller hvilke musikere de holder mest af? Hvor lidt skal der til for, at du i din hverdag sætter lidt mere fokus på rementing? Hvad er der af rementing-fremmere. Jeg er kommet frem til, at der er tre forhold, man kan have fokus på, der styrker rementing: 1. Den personlige kapacitet. Kroppens modstandsevne basisforudsætninger kan vi kalde det. 2. Miljøfaktorer samspillet med omgivelserne, fysisk og mentalt. 3. Det der for personen har unik og signifikant betydning. De mere mentale miljøfaktorer er måske det sted, der især er brug for udvikling af i plejeboligerne. Stress er fremmende for tab af færdigheder. Vi skal derfor afstresse omgivelserne. Afstresse omgivelserne handler det også om; afstresse for støj, musak og anden meningsløshed. I plejeboligerne er der masser af stressende og ligegyldig støj. Give tid. I plejeboligerne har vi det med at koble nærvær sammen med, at man altid gør færdig hos en borger. Men det kunne være, man skulle hjælpe to borgere på samme tid og så give hver enkelt borger mere tid, altså øget responstid til at kunne magte den situation, borgeren står i. Mange kommuner er optaget af at finde tid via Lean. Lean handler om at optimere gentagne processer, der betyder, man kan nå det, borgere har behov for med færrest mulige ressourcer. Taler vi om demensområdet har jeg udviklet et begreb, jeg har kaldt menta-lean. Det handler om at se på processer, der gør, at borgeren med demens kan nå sit ønskede resultat med færrest mulige ressourcer. Konkret kan det handle om, hvordan vi støtter personen i fortsat at kunne mestre en færdighed ved at træne i de færdigheder, der er ved at forsvinde. 4

5 Jeg tænker, at vi ofte opgiver at støtte borgeren i træning, fordi vi er bange for at tilføje et nederlag. I stedet mærker personen med demens så vores afmagt og pessimistiske indstilling, og det er måske endnu værre og mere nedbrydende end et nederlag på vejen mod et mål. Nederlag på vejen mod et mål er det alle indimellem oplever igennem hele livet. Et negativt livssyn smitter, så det kan være farligt. Jeg er stødt på konkrete eksempler, der får mig til at tro på muligheden for menta-lean eller rementing. Der er eksempler på, hvordan brugen af varmtvandsbassin kan fremme evnen til igen at kunne gå og bruge sproget. Der er mange eksempler på rutiner, der er gået tabt, som eksempelvis det selv at kunne spise. Dette kan indøves, så personen bevarer eller genvinder færdighederne. Det her var smagsprøver på noget af det, jeg er stødt på undervejs i min søgen. Så I kan nok godt regne ud, at min PC er spækket med links til diverse kilder, forskningsrapporter, artikler og meget andet, der handler om at genvinde færdigheder på trods af en demenssygdom. Rementia-tænkningen kan jeg ikke slippe igen Hvad tænker du, det er der kan medvirke til, at en person genvinder færdigheder? Skal jeg opsummere lidt, så er det håbet og det, der er unikt signifikant for den enkelte, der er de store rementing-kræfter. Der er meget fokus på personernes livshistorie, men jeg tror, vi er for ufokuserede, eller i hvert fald ikke fokuserer på det, der skaber resultater. Vi skal sætte fokus på den del af livshistorien, der har signifikant betydning og kan være med til at skabe håb og glæde. Jeg har kaldt det rementinglivshistorien. Rementing-livshistorien Det der for mig har haft en helt særlig betydning i mit liv De fem ting der har betydet mest i min hverdag tidligere De fem sange der har størst betydning for mig og hvorfor de betyder så meget Musik jeg holder af De tre ting der især (har glædet eller) glæder mig Det der har overrasket mig er, at når jeg spørger de medarbejdere, jeg møder, så har de alle oplevet rementing, men de har ikke tænkt i, hvordan de kunne holde fast i den rementiatilstand, borgeren oplevede. Hvorfor er det, at genvinding af færdigheder beskrives som en enkeltstående oplevelse, vi ikke efterfølgende følger op på og forsøger at genskabe? Hvad ville der ske, hvis vi ikke betragtede genvinding af færdigheder som en tilfældighed, men en mulighed for at fastholde færdigheder og liv(skvalitet og glæde)? Hvorfor er det vigtigt at fastholde eller genvinde færdigheder? Jo, glæden ved selv at mestre færdigheder sproget osv. er helt grundlæggende for det gode samspil og muligheden for at forblive længst muligt i egen tilværelse. Nogen har spurgt, om det her ikke bare er reminiscens, men nej det handler ikke om at komme tilbage til ungdomslivets oplevelser før tid. Det handler om at arbejde med de muligheder, der er for genvinding eller fastholdelse af færdigheder i de forskellige dele af en tilværelse med en demenssygdom. Det kan være, det starter med hukommelsestræning, fysisk træning og kostomlægning, og derfra udvikler sig. Håbets frugttræ og det unikkes væksthus Tom Kitwood introducerede blomsten, som har givet rigtig mange en god ramme at tænke ind i for at se personen og medvirke til øget livskvalitet. 5

6 frem og tænker, her er frugter der skaber håb og giver meningsfyldt håb om vækst. For mig er en videreudvikling af Rementia- og remtingtilgangen en tilgang, jeg ikke kan eller vil slippe. Der er for mange gode muligheder for et bedre liv med ens demenssygdom. Det unikke og signifikante - håbet, systematisk fokus og opfølgning på det, der betyder særlig meget for mig er for mig centralt i en rementingtilgang. Jeg tror, vi nu er nået længere i vores søgen efter rementia. Blomsten har for ofte ført til, at personen med demens i for høj grad oplever at ende i den lidt tilbagelænede tilskuerrolle til tilværelsen og ens egen livskvalitet. Mine tanker er, at vi er nået videre, så vi kan se, at noget forbliver at være blomster, der er skønne at kigge på og være sammen med. Men følger vi rementia og rementing, så er der frø, der kan udvikle sig til frugttræer, der bærer frugter. Frugttræer hvor vi kan høste mere meningsfyldt glæde, der giver mere liv. Den nye viden er vores orangeri eller væksthus, hvor vi har fået viden til og muligheder for at skabe en større og med mange flere muligheder og mere viden, end da Tom Kitwood levede. Derfor tænker jeg, at blomsten i dag skal ses som en del af et væksthus med Håbets frugttræ og væksthus. Der er brug for, at vi bliver klogere på potentialerne i rementing. Der er brug for mere viden om, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvad der skal til, for at det virker? Og samtidig kan vi nu og her og hver især starte med at stille os selv spørgsmålet: Hvor lidt skal der til for at du i din hverdag sætter lidt mere fokus på håb og rementing? Hvad er den mest betydningsfulde sang for dig? og for personen med demenssygdommen? Hvad ville der ske, hvis vi skaber et fælles fokus på små smitsomme succeser, hvor personen ved brug af egen kraft skaber en god dag med afsæt i det, der har unik signifikant betydning for personen (med en demenssygdom)? Rementia er det en overset mulighed? I grupper på tværs af kommuner og faggrupper blev der udvekslet rementingerfaringer. De fleste havde oplevet rementing og særligt musik, der har en unik betydning for den enkelte borger, var der eksempler på. Eksempler der styrkede samspillet men også betød, at beboerens færdigheder var markant forbedrede, når borgeren hørte noget ganske bestemt musik. Vi skal skelne mellem det, der blot giver tilbagelænet blomstring og der, hvor vi læner os Oplevelser i naturen var også et eksempel på, at der kunne opstå en rementing-effekt. Det kan handle om, hvor borgeren sanser mest. Der var 6

7 eksempler på, at det handler om at appellere til netop det, der er meningsfyldt for den enkelte beboer. Gode relationer er også en del af at fremme en rementing-effekten. Og det kan være en mand til mand relation, der for nogen skaber rementingeffekten. En borger fik hjælp til at genskabe struktur i hverdagen, og borgeren kunne herefter mere og var mindre utryg. Ville gå fra centret på grund af utryghed men det stoppede, da borgeren fik genskabt den struktur, der var meningsfyldt for borgeren. Det krævede ekstra indsats i en periode, hvor borgeren skulle genlære en række færdigheder men der blev sagt, at det var givet godt ud, for efterfølgende var borgeren mindre afhængig af hjælp. Hvad er det, der gør, at borgeren kan det selv, er det, der skal analyseres på. Menta-lean Kan være anvendelig for at lave en analyse af, hvad der giver værdi for borgeren en værdistrømsanalyse ville det hedde i leansprog. Filmklip Marte Meo blev nævnt som en mulighed for at blive klogere på, hvad det er, beboeren selv kan. Det handler om, at professionelle tør bruge sig selv på en ny måde sætte sig selv i spil på en anden måde klovnerolle. Og det kan handle om ydmyghed, hvor man spørger beboerne mere om hjælp kan også være en anledning til en rementing-proces. Der blev peget på betydningen af at dokumentere og videreformidle rementing-oplevelserne. Billeddokumentation blev der talt om ift. pårørende. Der var oplevelser med helt unik udvikling af færdigheder. Færdigheder som borgeren kun havde i særlige rammer og situationer. Der blev talt om erfaringer med systematisk registrering af borgerens stjernestunder. Det er oplevelser, der kalder på tværfaglighed og fordybelse, at vi koncentrerer os dybt om en 7 beboer har familien med ind over og lægger mærke til ting sammen. Det handler om at udvikle en arbejdsform med det eks. en borger i et særligt fokus 14 dage. Tingene behøves ikke at ske i store grupper - men mere en til en. Det handler om at kunne skabe ro og opmærksomhed. Og så give beboeren, sig selv og hinanden lov til at acceptere forskelligheden. Den forskellighed der gør at den enkelte beboer oplever det, der for beboeren er meningsfyldt. Som leder er der brug for at have fokus på et godt arbejdsmiljø, og vise, at man vil det her. Den gode historie var også sat på dagsordenen Der blev fortalt cykelhistorier, hvor beboerne tager med på flere dages cykeltur i en rickshaw. Beboerne overraskede og kunne meget mere, end de selv og andre forventede. Et godt eksempel på hvad der ud af det, når man som beboer og som personale tør tage nye udfordringer op. Et demensafsnit åbnede for lokalsamfundet. Inviterede borgerne i lokalsamfundet ind for at vise bygningerne. Der tales om mulighederne ved et samarbejde. En af de besøgende arrangerede en eftermiddag med besøg på virksomheden. Andre kommer ind centret og er aktiv sammen med en af beboerne Det har skabt et samarbejde, fordi der blev inviteret indenfor til en kop kaffe og åbent hus. Et eksempel på hvordan samskabelse kan starte med et ganske enkelt initiativ. Der blev i debat sagt, at man kan invitere ind men måske også tage ud og deltage i lokalsamfundets aktiviteter. Eller forblive medlem af en lokal klub selvom man er flyttet på plejehjem. En af de afsluttende solstrålehistorier handlede om at tro på, at der er muligheder. En borger kunne ikke ret meget andet end at ligge i sengen og vedholdende indsats og tro på, at det kunne lykkes betyder, at borgeren efterfølgende selv går rundt og kan rigtig meget. En historie hvor der blev sagt, det er fuldstændig vanvittigt så godt det er gået.

8 Historier der handler om, at det nytter og der uanset er håb. Terapeut, aktivitetsmedarbejder- og sygeplejerske grupperne talte om Hvad er det, vi ikke vidste da vi gik i gang med den rehabiliterende tilgang i plejeboligerne - som vi nu ved, er afgørende for god kvalitet i den rehabiliterende indsats? Vi delte os op i (fag)grupper. Grupperingerne vil være ledere, assistenter/hjælpere, terapeuter, sygeplejersker og ledere samt projektlederre. Opsamling. Hver workshop-gruppe præsenterer overvejelser om hvilken ny viden, der er skabt. Sosu-grupperne talte om Forandringsprocessen tager tid og vi er ikke i mål endnu. Mange terapeuter er kommet ind som forandringsagenter uden egentlig at have valgt det. Terapeutgruppen er blevet accepteret i samarbejdet og er blevet en del af hverdagen. Vi er gået fra, at vi vidste, hvad der var bedst for borgeren til, at vi tager udgangspunkt i borgeren. Accepteret at det er det hele menneske - ikke kun det fysiske men også det psykiske og de sociale relationer. Åbnet øjnene for hvad der kan komme ud af det tværfaglige for borgeren. Synet på demens har ændret sig. Førhen så vi på sygdomme og karakteristikker ved de enkelte sygdom og kan vi nu al vores faglig viden. Sygdommen er en skal inde bag er der et menneske, der har et liv og stadig lever et liv. Fokus er på mennesket bag sygdommen og ikke på sygdommen. Øget viden har gjort noget for tilgangen til andre mennesker. Kulturændring.Vi er blevet bedre til at turde noget og gøre noget. Turde spørge borgeren, hvad de ønsker. Vi er blevet bedre til at tage livshistorien med. Vi husker nu at spørge borgeren. Og ikke bare tage den gamle historie med eller de pårørendes historie. Mere fokus på hvad borgeren kan frem for, hvad de ikke kan. Det tværfaglige samarbejde er blevet bedre. Det er blevet til, at der kommer en terapeut indover eller en fra, køkkenet og rengøring m.fl. Beboerne kan i højere grad udleve drømme. Ledergrupperne talte også om Kulturen gå forrest er kollegaer på lige fod. På lige fod betyder, at alle er der for borgeren. Væk med kulturen hvor personalet ved bedst. Rollerne er blevet ændret så vi er blevet mere kreative end kloge. Ledelsesmæssigt perspektiv har været afgørende for at det lykkes. Vi løfter i flok. Der er ingen økonomisk gevinst - men mange andre gevinster blev der sagt. Der bliver formodentlig et lavere sygefravær, og der kan udføres mere komplekse opgaver, var også en del af den debat. Evalueringerne fra netværksmødet viste klart, at der er fin inspiration at hente, når der er fokuseret udveksling af erfaringer. Samskabelse kan vise sig at blive et af temaerne, der kommer fokus på på næste netværksmøde i