Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.2: Interview med yyy Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Transkript

1 YYY er 18 år og bor i aaa sammen med sin mor og morens kæreste. For nyligt flyttede yyy s kæreste ind og de bor der nu alle 4. yyy og hendes bror har været tilknyttet en venskabsfamilie de sidste ti år, og blev frameldt programmet sidste år, da yyy fyldte 18. Yyy s bror bor lige rundt om hjørnet, og jeg har aftalt med ham at interviewe ham bagefter. yyy har været meget positiv overfor at deltage i interviewet, og tager venligt imod mig, hjemme hos hende selv, hvor interviewet foregår. Hun byder på noget at dyyy og vi sætter os i sofaen i stuen. Interviewet varer ca. en time. Vil du ikke starte med at fortælle lidt om dig selv hvor gammel du er, hvor du bor og hvad du laver? Jo. Altså, jeg er 18 år gammel og jeg hedder yyy og jeg bor så i aaa og jeg er i gang med HGuddannelsen. Men jeg er færdig her til sommer og så vil jeg gerne begynde med så noget Relation Management Okay hvad er det for noget? Det er sådan en engelsk skole med sådan noget projektledelse og erhverv og sådan noget, og den tager 3½ år Okay hvor er det henne? Det er nede i Nykøbing Falster Skal du så flytte? Nej, jeg bliver her men det tager en time eller halvanden med tog, men så kan jeg jo altid sidde og lave lektier eller et eller andet. Jeg har ikke noget imod at køre i tog, så det kan jeg sagtens klare Ja, og når du så kommer hjem så er du færdig med lektierne Ja, og det tror jeg er meget godt. Så kan man lige sidde der i toget og lave noget på sin bærbare. Det lyder spændende Ja. Det glæder jeg mig til. Det kan jeg godt forstå. Er det svært at komme ind? Ja, man skal have et B-niveau og der hvor jeg går på HG, der er det højeste C-niveau. Så jeg skal prøve at tale med dem om, om man kan tage noget aftenkursus eller noget for på en eller anden måde at komme ind. For det er lidt irriterende hvis de sætter én i bås, sådan man skal gøre det og det og det. Og jeg vil så gerne ind, det er virkelig min drøm, og så finder jeg ud af at man skal have B-niveau Måske kan man tage sådan et kursus henover sommerferien Ja, det tænkte jeg nemlig også, så det må jeg lige finde ud af. Jeg vil lige prøve at ringe til dem og se om det lige kan lade sig gøre, for ellers så må jeg finde ud af noget andet Ja. Det lyder spændende. Hvem bor du her sammen med? Min mor og min mors kæreste, og så er min egen kæreste flyttet herhjem, så vi bor ind på mit værelse Ja, så I bor fire her? Ja, og så med lille Gucci (katten, red.) Hvad hedder den? Gucci sådan en lille håndtaske (griner) Nårh den er sød. Hvis du spoler tiden tilbage til den gang i fik en venskabsfamilie, hvorfor fik I det? Jamen, altså, jeg var 9 år da vi fik den og det var den første. Vi har haft to, mig og min storebror, og det var på grund af at min far døde og så havde vi svært ved at komme igennem det fordi vi ikke fik den rette støtte af kommunen og så fik vi den første og de var ikke gode. Første weekend vi var deroppe så lovede de min mor, at vi tog i Tivoli og Zoologisk Have og på legepladser og alt muligt, og det lød sådan rigtigt drømme som om de virkelig og vi skulle tale sammen og det hele. Og så da min mor var gået, så, altså, damen hun skreg og råbte og hun var sur og det var som om hun var negativ over alt. Og manden han satte sig bare ned i sin stol. Jeg husker tydeligt det billede. Han satte sig bare i en stol med en smøg og så så han bare fodbold hele dagen Hvad lavede I så? 1

2 Ingenting. De havde heldigvis en datter som tog os hen på sådan en legeplads der var halvrådden, men det var fint nok når man var lille, ik. Så legede jeg rundt på den der legeplads. Og sådan altså, det var nærmest hende der tog ansvaret. Og de havde så også, hvad var det jeg tror det var mellem 5 og 9 feriebørn På samme tid? Ja, på samme tid. Jeg ved ikke lige hvordan de havde fundet ud af det, men det havde de i hvert fald. Rigtigt mange. Og det skulle vi så ind i. Og vi var jo nye, og min mor hun sagde at det kunne jo nok godt gå, hvis de var så mange Ja men de andre børn var der ikke mens I var der? Nej nej. Det var de ikke. Og så kan jeg tydeligt huske at vi skulle spise der om fredagen og der når man er 9 år, der spiser man jo ikke det vildeste. Men hun gav mig en kæmpe bøf, jeg husker det tydeligt selvom det er næsten 10 år siden, hun gav mig en stor bøf og kartofler og sovs, og det hele var med, og jeg måtte ikke gå fra bordet før jeg havde spist op Aii Min storebror, han var teenager, han spiste op og deres datter spiste op, så de gik op på loftet, der hvor vi sov og legede. Og så sidder jeg der, lille pige, og de sidder bare og kigger på mig og de siger, jamen du går ikke fra bordet før du har spist op. Og så gik jeg så ud på toilettet og var der i et kvarter 20 minutter - og græd, jeg kan tydeligt huske det, jeg græd simpelthen, jeg ville bare væk derfra. Ville du gerne hjem igen? Ja, jeg ville gerne hjem. Jeg var så ked af det fordi, hun havde bare sagt spis op, spis op, spis op, og der var ikke noget at gøre og min storebror han sad også bare sådan, jamen, må vi ikke komme op og lege og sådan, men Var det første gang I var der? Ja, det var første gang, allerførste gang Havde I mødt dem før? Nej, eller altså, vi havde talt i telefon sammen og sådan hej og sådan, og min mor hun var der et par timer, for at vi lige sådan skulle føle os lidt hjemme der, ik. Og altså de var bare altså, vi skulle passe deres dyr og de havde fugle og hunde der rendte rundt omkring og det var simpelthen noget kaos. Det var helt vildt Aii kan du huske hvad de hed? Nej, jeg kan ikke huske det, det tror jeg min mor måske kan Hvor var det henne? Det var i ddd tror jeg nok. Det var forfærdeligt og jeg tror min mor, altså ai, det var helt vildt. Vi sov på sådan nogle madrasser, og altså, det er jo helt fint med madrasser, men det var sådan nogle tynde nogen. Altså, det var som om de bare brugte os til at vaske op og sådan noget. altså, det var virkelig Og så sagde min mor, at det dér, det ville hun ikke mere. Men I var der en hel weekend, eller hvad? Ja, det var vi, men vi fik så ikke lavet det der med zoologisk have eller noget som helst. Vi var på en legeplads to gange med hende datteren, der var år og hun rendte altså rundt og havde taget ansvar for nogle andres børn. Ved du hvorfor de overhovedet havde feriebørn eller hvorfor de gerne ville have det? Det ved jeg faktisk ikke, det er noget min mor ved, sådan noget der. Men min opfattelse er at de bare ville have nogen der skulle lave noget for dem. Det var nærmest ligesom gratis arbejdskraft fordi de var så dovne. Altså, jeg ved det ikke helt, men sådan har jeg det bare når jeg tænker på dem i dag. Så min mor hun sagde, at hvis det ikke kan gøres bedre, så ville hun hellere være fri. Og da var det så at I sagde, giv os en chance til og så skal vi nok undersøge det bedre og finde en god familie. Og så kom vi så hos aa og bb. De bor oppe i aaa og grunden til at de ville have feriebørn, det var på grund af at de ikke kunne få børn. Okay 2

3 Og vi kom derop en dag, hvor vi så tog hjem igen med min mor, og da var det altså, de havde et pænt hus og der var ikke noget rod eller noget som helst. På facaden var det meget pænt og de havde en hund og de havde en autocamper og de tog på ferie hvert år og sådan noget. De kørte ned rundt omkring i Europa Hyggeligt Og ja, så synes vi det var okay og de lød meget fine og sådan noget. Og så fandt vi ud af, at lige pludselig var hun gravid efter vi havde været der 2-3 år. Og det gik jo helt fint mig og xxx vi var dernede sådan hver anden weekend og i ferier og sådan, så det var helt fint og så blev hun lige pludselig gravid, og nu har de en søn der hedder sss. Og han er (griner) han er en ballademager Men I blev ved med at komme der alligevel? Ja ja de ville ikke have os væk fordi de var så glade for os, ik. Men så begyndte jeg sådan at tænke sådan fordi jeg følte at på en måde har jeg altid følt at de bedre kunne lide min storebror Hvorfor det? Jamen det altså, det har bare altid været sådan, at der blev sat mere fokus på ham. Og så tænkte jeg da jeg var mindre, Ai, det er bare mig. Jeg troede bare det var mig. Men så, da min storebror skulle i gang med noget kørekort, da bb, ham der faren, han er kørelærer så de betalte så kørekortet til min storebror. Og det var fint nok, og det skulle de så også gøre, når jeg blev ældre. Og så blev jeg så 17 og var ved at være 18 og så kom vi så op til dem, og jeg har ikke været oppe hos dem i ½ år nu på grund af det og så Altså, efter xxx han er blevet stor, så kommer han der ikke, han besøger dem kun Altså, han kommer der ikke sådan hele weekender eller hvordan? Nej, han er der kun en dag og så tager han hjem om aftenen. Nå men så kom vi til at tale om kørekort, men der blev ikke sagt noget om, om jeg snart skulle begynde eller noget med at Nå yyy, nu skal du snart begynde, så jeg fik ikke det indtryk at de ville give mig det, og jeg hørte heller ikke noget fra dem. Så gik der to måneder og jeg havde ikke hørt fra dem og jeg havde sådan ringet lidt og vi havde talt lidt i telefon, men det var sådan en eller to gange vi havde talt i telefon i det her halve år. Okay og er det meget mindre end i plejer? Vi taler altså, jeg har jo været hjemme hos dem næsten hver anden weekend, da jeg var mindre, og jeg har talt med dem tit og sådan noget. Men så stoppede det lige pludselig og så begyndte jeg at tænke det er sgu rigtigt. Og så gav jeg dem en chance til og tænkte, at hvis de ikke siger noget, så vil jeg selv sige noget altså, jeg prøvede virkelig sådan at sige: Jeg er jo ved at blive 18, og sådan Jeg ville jo ikke sige: Hvornår giver I mig et kørekort? Det er jo ikke dét, men det er jo betydningen af, at de har givet min storebror noget, som de så ikke gav mig. Så jeg prøvede sådan lidt at sige det på den måde, men der kom stadig ikke noget, og så begyndte jeg bare sådan stille og roligt at miste kontakten. Og så blev det så min 18 års fødselsdag og de havde sagt ja til at de kom og sådan noget, og så på dagen, der indtalte de så på min storebrors telefonsvarer, at de ikke kom. Nå var det her for nylig? Ja, den 13. juli blev der holdt surprise fødselsdag for mig og der kom de ikke. Har de sagt noget til dig om det? Nej, de ringede på min fødselsdag og sagde tillykke og sådan noget, og så sagde de, at jeg måtte komme hjem til dem og få gaven. Ja, det må jeg vel, sagde jeg så, siden I ikke kom til min fødselsdag. Så sagde de: Ja, men det var sådan en stresset dag, og sådan noget. Og det er jo helt fint, men de måtte der gerne lige sådan Altså, jeg spurgte også hvordan de havde været stressede, Aiii men de følte sig bare ikke lige i humør til det. Så du blev rigtig ked af det? Ja, jeg tænkte bare, at de kunne da i det mindste komme i en time eller sådan noget. Altså, bare lige være der. Men det gjorde de så ikke og så snakkede jeg så ikke med dem fra deraf. Og så har det lige været min storebrors fødselsdag, og der kom de jo selvfølgelig. Det var så hans 21 års fødselsdag og der kom de jo selvfølgelig med gaver og det hele. Og så fik jeg så min gave, og det var så to mascara og så nogle lysestager. Og altså, det er fint nok, men jeg har ikke hørt noget om det med kørekortet og jeg er 3

4 begyndt. Jeg har bestået teoriprøve og sådan noget. Og de spørger heller ikke til min køreprøve overhovedet. Snakker du så heller ikke i telefon med dem mere? Nej. Det er sådan lidt nu er jeg blevet bekræftet i at de bedre kan lide min storebror Hvorfor tror du at de er sådan? Jeg ved det faktisk ikke rigtigt. Altså, da jeg var mindre, der var jeg sådan lidt pæn og sådan, jeg gjorde hvad folk sagde. Og jeg var måske sådan en lidt stille type, hvor min storebror han var sådan lidt mere Altså, da han begyndte at komme hjemme hos dem da var han sådan måske år, og der var han jo begyndt at være sådan lidt teenager og sådan rigtig Altså, han var den sjove af os to, og den mest højlydte. Fordi, jeg gik jo bare rundt og var sådan Men derfor kan jeg stadig ikke se hvorfor de skulle gøre forskel på mig og xxx. Det kan godt være jeg var den stille men jeg er så også blevet mere højtråbende siden hen Men det var vel også meningen af der skulle være plads til jer begge to Ja nemlig. Og få os begge to til at føle os hjemme. Der har heller aldrig været problemer med at komme hjem til dem og vi har været på ferie hver sommerferie, og ned til Frankrig og vi kørte rundt i deres autocamper i tre uger Hvordan var det der? Følte du da også at Ja! Jeg har altid følt det der med, at det er min storebror det handler om. Men det er ikke fordi de har holdt mig ude, det har de ikke, men jeg har altid følt, at når de snakkede, så var det til min storebror. Og jeg troede altid at det var mig der tog fejl men nu er jeg så blevet lidt ældre og nu har jeg fået nok. Nu fik jeg det bekræftet. Har du nogensinde snakket med dem om det? Nej fordi at efter jeg fik bekræftet at de ikke ville give mig kørekort og sådan noget, og heller ikke havde kontaktet mig altså, det er altid mig der sådan heyy hvordan går det? og sådan, - så føler man sig lidt dum når man bliver ved med at ringe og man ikke får noget opkald igen eller noget, undtagen på sin fødselsdag, efter ja, 3-4 måneder, hvor jeg ikke havde været hos dem. Ja, selvfølgelig Så synes jeg ikke jeg har kunnet tale med dem om det overhovedet Nej, det er også svært at spørge til Ja, også fordi at mig og Xxx vi har aldrig nogensinde brokket os oppe hos dem. Fordi, det har altid været sådan, at det er ikke vores hjem, så vi skal være taknemmelige overfor det. Så vi aldrig brokket os, men nu føler jeg bare, at nu har jeg grund til at brokke mig. Ja Jeg synes ikke jeg føler, at jeg har kunnet komme til dem og tale om det Har du talt med din mor om det? Ja. Jeg har talt med min mor og med min mors kæreste, og de kan godt se det. Men min storebror kan selvfølgelig ikke se det, men hvis man bliver forkælet, så kan man aldrig se det, så jeg forstår det egentlig godt, der er ikke noget der. Men min mor og min stedfar de kan godt Ja. Hvordan har det ellers været du beskriver det her som dit hjem og du siger venskabsfamilien var ikke dit hjem. Hvad vil du så beskrive det som? Det var der hvor jeg vil ikke sige flere muligheder for det er der jo også her. Men et sted hvor man laver andre ting. Fordi, min mor og stedfar de arbejder jo og de har en masse ting de skal lave også i weekenden, og så for at de også kan få noget luft, så gjorde vi det. Altså, de tog os ud til søer og til alt muligt. De kørte rundt. Hver weekend. Meget aktive mennesker. Og det er ikke fordi der er noget i vejen med det herhjemme, men de var meget aktive og der skulle hele tiden ske noget. Det var aldrig noget med at ligge på sofaen og man skulle være ude mindst en time. De tog os ud i deres kæmpe have. De havde en kæmpe have og et kæmpe hus. De tog og ned i have og mig og Xxx vi legede med hunden og vi måtte ikke være for meget inde. Vi skulle helst være udenfor, lige meget hvad vejret var. Og så var der spil om aftenen, og 4

5 Ja, så der skete hele tiden noget? Ja, der skete hele tiden noget og selvfølgelig har det givet os et indblik i alt det der med at man skal være ude og alt det der, men det er sådan lidt Hvordan? Du synes det har været lidt for meget, eller hvordan? Ja, det har været sådan lidt for meget at man ikke har kunnet sætte sig ned og sige pyhh (puster ud), og så blev der måske talt lidt mere til min storebror og jeg var bare sådan ja og ja, det er rigtigt og sådan (nikker og smiler) Føler du at du har skullet være høflig overfor dem? Ja. Rigtig meget. Og sådan vise min taknemmelighed, fordi de tager jo nærmest nogen andres børn ind i deres hjem og bruger penge på det. Uden de faktisk får noget tilbage. Så taknemmelighed, det har jeg følt alle de ti år jeg har været der. Altså, alle de ti år jeg har været der, der har jeg følt det er høflighed, høflighed, høflighed, ikke andet. Mmm Har du nogensinde haft hjemve eller savnet din mor når du har været der? Ja. Især de første par år jeg var der. Der var jeg sådan jaaa (klapper) Om fredagen når vi kom hjem fra skole og skulle hjem til dem, så var jeg sådan, yeahhh Så glædede du dig? Ja, så glædede jeg mig. Men så da vi var deroppe, så begyndte jeg sådan mmm jeg vil gerne hjem. Men jeg har aldrig sagt det fordi der har jeg også følt: utaknemmelighed At hvis du sagde det, så? Ja, at hvis jeg sagde at jeg gerne ville hjem, så ville de tro at jeg ikke kunne lide dem eller et eller andet. Så jeg har altid bare haft det inde i hovedet, og når jeg så kom hjem, så var det bare jaa jeg er hjemme. Og vi mødtes altid i Thisø ved en kirke med min mor, så jeg talte timerne om søndagen. Okay. Men du havde ikke et forhold til familien, hvor I kunne snakke om sådan noget altså, om hvordan I havde det og sådan? Nej. Altså, min storebror han har haft sådan et forhold til dem og det har han stadig. Men jeg har aldrig følt at altså jo, de første par år der var jeg meget åben om mine følelser til min far og sådan noget, men så begyndte jeg sådan at skære ned og sådan tænke lidt mere: Hallo jeg er her også. Og så kom Simon jo (VF s søn, red.) og da gav jeg også plads til at de lige skulle have lidt tid med ham og sådan noget. Men så var det sådan, at dem der blev forkælet, det var Xxx og Simon. Det var drengene, ik. Så det var sådan lidt Jeg gik meget med deres hund. Men det var ikke fordi de var uhøflige eller noget, de var gode ved os, men jeg har altid følt at det var min storebror der var hovedpunktet i det hele. Ja Hvordan Når man, som dig, har sin egen familie herhjemme, så skal man vel ikke sådan føle, at man får en ny familie, men hvordan skulle det så gerne være, synes du? Altså, man skal nok se det som Jeg har altid set det som en bonus, altså man er heldig at have sådan én. Fordi, det var jo aflastning for os for mig og min storebror for at komme væk fra det hele. Altså bare: glem alt og så bare lave alt muligt. Sådan rigtig aktivt. Min mor hun var jo alenemor med os, fordi min far ikke passede os. Så det var meget sådan, at man oplevede, at sådan et liv kunne man også have. Altså, fik et indblik i hvordan et andet liv var. Men man skal ikke se det som en anden familie. Jeg har aldrig tænkt nogensinde, at min venskabsfamilie er bedre end herhjemme. Det har jeg aldrig nogensinde tænkt. Nej Og det synes jeg heller ikke man skal tænke, fordi, de vil jo bare gerne have en chance for at se hvordan det er at have et barn eller to børn. Se hvordan ansvaret er og alt det der. Og det var jo fint nok, men man skal aldrig nogensinde se det som en ny familie eller noget som helst. Det ville jeg i hvert fald ikke Hvorfor? Jamen altså. Man hører til hjemme hos sine forældre. Det kommer selvfølgelig an på hvordan forholdene er, men i mit tilfælde der føler jeg bare, at det her er mit hjem men så er der så et sted hvor jeg kan aflaste mine følelser, hvor jeg kan lave noget andet. Fordi, da jeg boede herhjemme da var jeg næsten aldrig ude, undtagen hvis jeg var sammen med mine venner eller veninder. Men dér var de bare 5

6 ud og vi var ude på en sø og sådan noget, og brød til ænderne og vi kørte rundt i autocamper og der blev man rørt meget. Men alligevel så skal de der venskabsfamilier nok også tænke på, at hvis det er to børn, så har de to forskellige følelser. Og de har måske to forskellige behov og alt muligt. Ja Så de bliver nødt til at gennemskue børnene, og hvad deres behov er. Altså, de børn de tager, de har nok oplevet et eller andet, eller har et andet behov eller et eller andet. Så det bliver de jo nødt til at tænke på det er jo ikke bare almindelige børn, det tror jeg ikke det for det meste de er, sådan nogle venskabsbørn. Det synes jeg i hvert fald de skal være meget opmærksomme på. Ja. De skal kunne forstå at der også kan være forskel på en bror og en søster og at de kan have forskellige behov og følelser og sådan noget?... Ja, lige præcis. Det synes jeg i hvert fald de skal tænke meget over. Ja, det er meget vigtigt. Det er ikke nok at de kan tage børnene med ud og lave nogle aktive ting og få frisk luft og sådan Ja, og det er jo også altså, hvis jeg var sådan en venskabsfamilie, så ville jeg nok også tænke bare gøre dem glade og der skal hele tiden ske noget, men for mit vedkommende nu, så vil jeg jo måske også gerne snakke og jeg vil gerne føle at jeg kan komme til jer, ik. Og det følte jeg jo ikke på nogen måde. Hvorfor følte du ikke at du kunne komme til dem? Var det på grund af det med din bror? eller? Jamen, jeg følte, at hvis jeg sagde noget, så ville det nok være forkert. Så var det mere noget med at komme hjem og så: Mor! Og så sagde jeg det til min mor og stedfar. Men det har været sjovt at være deroppe. Altså, det må jeg sige. Det har været sjovt og spændende, og man vidste, at der var aldrig en weekend eller en ferie, hvor der ikke skete noget. Der skete altid noget. Så du ville ikke have undværet det? Nej. Altså, de har lært mig mange ting. Jeg har set masser af ting, som jeg aldrig nogensinde ville have set eller havde set før. Altså, de der 3 ugers ferier med dem, det er jo selvfølgelig skulle vi betale vores egne lommepenge, for vi er jo ikke deres børn, så det er jo helt klart, men vi har set på ting og kirker og altså alt muligt. Og de har heller ikke været fordomsfulde overfor os - de har ikke haft nogen fordomme, altså vi kommer jo fra et hjem som er sådan lidt jeg ved ikke om man kan sige fattigere, men altså vi har ikke så mange penge som de har. Men de har heller ikke overøset med penge eller gaver eller noget som helst, det har slet ikke været noget med det. Så jeg synes det er gået rigtigt godt, og jeg ville jo nok også have kontakt til dem hvis de havde taget hensyn til det behov jeg havde i stedet for at tænke Jamen, min storebrors behov det var jo at få lavet noget, fordi han ikke kunne klare vores far. Jeg var sådan lidt mere jamen far skal nok blive bedre og alt det der Var I hos familien mens din far levede? Nej. Han døde da jeg var 8 og var startede med at komme der da jeg var 9 ca. Han var jo alkoholiker og da vi var små da passede han os aldrig og når han skulle hente os heroppe, så kom han en dag for sent og alt muligt Så din mor og ham boede ikke sammen? Nej nej. Han boede hernede i 4. blokken (peger ud af vinduet). Men jeg har jo altid tænkt at far han er god nok, men min storebror han især efter han blev teenager, altså, han hadede ham decideret. Han var ikke far, det er Brian (morens kæreste, red.) så. Men jeg kan så ikke se Brian som rigtig far. Men så havde Xxx måske det behov hos dem, at han bare skulle glemme ham. Hvor jeg havde mere behov for at snakke om det og sådan noget, ik Ja, du savnede ham? Ja. Men jeg ville ikke have erstatning for ham hos Jan faren i venskabsfamilien overhovedet ikke. Men jeg ville måske bare gerne føle lidt, at jeg kunne komme til dem og så måske have sådan en slappeaf-weekend, hvor vi sådan bare mmm..ahh og sådan kun fokuserede på hvordan vi havde det og hyggede lidt og så TV og sådan. Men det havde vi jo aldrig Nej I var altid ude på farten? 6

7 Ja. Der har aldrig været tid til det Og det var egentlig ikke dit behov, eller? Nej eller selvfølgelig har det været spændende og det er ikke fordi jeg ikke anbefaler at man skal lave noget. Men man kan måske lige tage den med ro og måske sige: jamen her på fredag laver vi det, og så på lørdag, der slapper vi bare helt af efter en tur i Tivoli eller i naturen eller et eller andet. Der kunne man godt lige dele det lidt op og finde ud af hvordan har hun det og hvordan har han det og så følge op på det, fordi vi har jo ikke kunnet følge på det og sige nu har jeg har det dårligt eller nu har jeg det godt eller nu er jeg trist I stedet for kunne de jo godt spørge: hvordan har du det i dag? Nej. Det var heller ikke noget I skulle gøre - det skulle de gerne spørge til. Det har ikke været jeres ansvar Nej lige præcis. Men min storebror han ville bare glemme vores far, så de har nok ikke tænkt så meget på det der med: Hvordan har I det? Det er aldrig faldet dem ind. Nej Så det er sådan lidt de skulle nok tænke lidt på, hvad det er man har behov for Det er jo rigtigt vigtigt at de kan sætte sig ind i, hvad børnene har behov for, og ikke kun tænke på hvad de selv har lyst til Ja, det synes jeg i hvert fald også. Selvom man måske gerne selv vil ud og prøve nogle ting, så tag lige hensyn til den lille dreng eller pige, som sidder inde i hjørnet og tænker eller er trist eller ked af det, men som ikke kan vise det eller et eller andet. Eller som er nervøs for at gøre noget forkert. Er det sådan du har oplevet det? Ja Det der med at være nervøs for at gøre noget forkert, kan du sige lidt mere om det? Jamen det er jo, altså jeg ville gerne gøre dem lige så glade for mig, som de var for min storebror. Så jeg prøvede altid at være tralalej, jeg kan det og det og der er ikke noget i vejen med mig (smiler og ser glad ud) og sådan noget. Altså, jeg følte jeg skulle bevise noget, uden at de har lagt noget på mig, men jeg følte jeg skulle bevise noget. Og der har jeg så ikke følt at jeg kunne komme til dem, hvis der var noget. Da jeg var meget mindre, da vi startede hos dem, der kunne jeg ikke komme og sige åhh - jeg er lidt trist i dag og sådan noget. Når jeg kiggede på min storebror så var han glad og hoppede rundt og sådan. Han var som et lille barn, og det var ret sjovt for når han var hjemme hos sine venner så var det sådan noget øhh- yess (spiller smart :-). Det var meget sjovt at se den forvandling, for når han var herhjemme og sammen med sine venner, så var der ikke noget leg eller noget som helst, men når han var deroppe så var det noget helt andet. Ja, så kunne han slå sig løs på den måde? Ja, spille fodbold og rigtigt lege rundt Ja. Så han har haft at fri-rum deroppe? Ja, det har han. Med det hele. Altså, jeg tror det var super for ham. 100 %. Så det er ikke fordi altså, de har heller ikke gjort noget forkert overfor mig, men det var bare på den måde, at de ikke tænkte på mit behov. Det var der det hele gik galt, tror jeg. Ja, det forstår jeg godt. Og det er også rigtigt godt du fortæller det. Det var jo deres ansvar at se jer begge to og jeres behov, og det har de så ikke gjort godt nok, kan man sige Ja nemlig. Og det fik mig så til at føle at der var noget galt med mig Det er godt du ved nu, at det er der ikke Ja, det har jeg fundet ud af efter jeg er blevet ældre, men det er sådan lidt øhhh øv (viser at det har været hårdt), når man er år. Men jeg har været glad for at være deroppe for man har altid vidst at der skete et eller andet. Men så skulle man bare ud og der skulle hele tiden ske et eller andet. Og så var jeg måske lidt trist nogle gange, men så måtte man bare holde humøret oppe. Men det er jo ikke sundt det er jo ikke sundt at bare sige det er lige meget, så hellere komme ud med det, men det har jeg så ikke kunnet komme. Jeg taler nok lidt meget 7

8 Nej det er også meningen, så det er bare godt. Det er rigtig godt at du fortæller om det. Nu vil jeg gerne lige spørge dig lidt om den første gang I var hos familien og sådan skulle sove der og sådan. Kan du huske den første gang i var der sådan? Jeg kan huske vi fik et rum nede i kælderen, som de havde bygget om, de havde også deres soveværelse dernede, og så havde de et lille rum som rigtigt var musik-rum, fordi faren han var jo også musiker og han spillede i band. Så der fik mig og Xxx så nogle madrasser og det var sådan et rigtigt rum og sådan rigtige madrasser Ja, til forskel fra der hvor I var det første sted? Ja, det var virkelig addd det skal ingen opleve! Men i hvert fald så kan jeg huske at den weekend, eller det var måske bare en nat vi skulle være der der kom de ned og sagde godnat og det var sådan meget altså, stille og roligt, der var TV om aftenen og sådan noget, der i starten, men så begyndte det så: aktiviteter, aktiviteter, aktiviteter (klapper med den ene hånden i den anden, for at understrege). Aktiviteter hele tiden, ik Ja, det lyder lidt stressende? (griner) Ja (griner), det var det også. Men det var jo meget sjovt. Det er jo ikke fordi at det har været dårligt, altså Nej okay. Har din mor nogensinde været med i nogle af de ting I har lavet eller har det kun været jer? Det har kun været os. Der har min mor slet ikke været med. Det var sådan når man var derhenne, så var det kun dem og mig og min storebror. Det havde overhovedet ikke noget med min mor at gøre. Altså, så ringede min mor så måske om lørdagen og spurgte hvad har I lavet og har I lavet noget og hvordan har I det? og sådan noget, ik. Det var min mor rigtig dygtig til, især i starten, da ringede hun hver dag og sådan hvordan har I det, og har I fået noget at spise og hvordan gik det? og sådan noget. Der var ikke noget der. Min mor hun var meget opmærksom på det Ja, sikkert især efter det første sted I var, kunne jeg forestille mig? Ja, og så i starten, der tog min mor derop alene nogen gange, og spurgte til hvordan det gik og sådan hvordan går det og hvordan opfører de sig? Så hun har haft snakket med dem også Ja ja de har haft et tæt forhold. Men det var bare sådan, at når de lavede noget, så var det kun med mig og Xxx. Men de har haft et rigtigt tæt forhold. Men nu er min mor rigtig sur på dem fordi de så har gjort det med mig. Så hun taler heller ikke med dem. For hun føler, at hvis de skal behandle hendes datter sådan, så Altså, Xxx er stor nok til at tage vare om det, og han besøger dem stadig og jeg siger også hils og sådan noget. Der er slet ikke noget der. Men jeg tror de har opfattet, at nu gider jeg det ikke mere. Jeg finder mig ikke i det mere Nej. Hvordan tror du din mor har haft det når I skulle på weekender og ferier der? Altså, jeg tror hun altså ikke sådan at hun har været ked af det, men alligevel sådan lidt nu skal I af sted (ser trist ud), men alligevel har det også været en aflastning for hende, og så kunne hun gøre lidt mere det hun selv ville, fordi hun var jo alenemor så hun havde os hver eneste evige dag, lige siden vi blev født fordi min far ikke har taget sig af os. Jo, vi var der måske en dag, men så skulle vores far på værtshus og så fandt vores mor mig og Xxx oppe i Bbb på et eller andet værtshus eller i Netto eller et eller andet og så tog hun os jo med og sagde det der, det gider jeg ikke Ja, det er klart Så jeg altså jeg tror at det der med at jeg følte at jeg kom i sidste række, det tror jeg, jeg startede med at føle dengang med min far. Fordi min far han gav kun min storebror børnepenge, så det er jo kommet helt tilbage derfra, at jeg det er nok bare mig, for jeg har haft det sådan lige siden jeg var lille, så det er nok bare mig der overdriver. Mmm Så har du måske også haft ekstra meget brug for at mærke, at de var ligeså glade for dig 8

9 Ja nemlig. Altså, det er sådan lidt altså, jeg har altid følt at min storebror var meget i fokus og det kan jeg så ikke føle mere, fordi jeg ikke snakker med nogen af dem altså, hverken min far eller feriefamilien. Og nu hvor jeg bor herhjemme så er min mor meget opmærksom på mig og sådan skal jeg hente dig, hvordan går det? og hun er rigtig sådan på. Så der har aldrig været noget med min mor. Altså vi har aldrig været tætte, mig og min mor, men der har aldrig været noget med det der. Så det Nej Men jeg tror hun har haft det sådan nu tager de af sted, så nu kan jeg også få lavet nogle andre ting. Altså, hun var jo sammen med sine venner og veninder og fik gjort hovedrent og sådan noget. Så det synes jeg var meget sundt for hende, selvom vi nogle gange ikke ville af sted Ja. Følte du at I skulle derop for din mors skyld eller for jeres egen skyld? Vores egen skyld. Det har vi altid følt. Og det har vi altid vidst siden vi var det første sted. Vi har altid vidst at det var for vores egen skyld og på grund af at det ville være en aflastning for os, og fordi at vi måske ville opleve noget helt andet deroppe. Tror du, du kommer til at få kontakt til dem igen? Nej Nej?... Nej, altså, man kan aldrig sige aldrig men jeg tror det ikke, for jeg har fået bekræftet alle de der tvivl jeg har haft. Og det var endda på min fødselsdag. Det har slået mig hårdt! Og at jeg så ser dem til min brors fødselsdag altså, det er ikke fordi jeg ikke ville have de skulle komme der, men det andet var min 18 års fødselsdag. Altså, det er en stor ting for mig, og så var de der ikke. Og de har jo været der lige siden min far døde og så til nu, så jeg ville selvfølgelig gerne altså.. okay, men det havde de så ikke overskud til Nej Så jeg har nærmest følt at de bare var ligeglade, så det tror jeg aldrig jeg tilgiver dem for. Men selvfølgelig man ved jo aldrig, det kan jo være det lige pludselig siger klik det kan være jeg skal ringe til dem. Det kan måske også være at de ringer til dig? Det gør de ikke! Det har de ikke gjort i et halvt år. Jeg har altid kontaktet dem de har aldrig kontaktet mig Nej okay det bliver man jo også ked af Ja. Jeg tror det er mig der skal tage kontakt, hvis vi skal snakke igen. Og det bliver ikke lige nu for tiden, og nu prøver jeg også at se om jeg får julegaver af dem. Ikke fordi at jeg vil have gaver, men for at se om de har forstået budskabet. For de kan jo ikke købe mig for gaver og de skal de heller ikke tro. Det jeg gerne vil have, det er jo at de skal ringe til mig og sige undskyld og så se det fra min side af. For det kan godt være at altså, jeg ved godt at man nogen gange bare ikke har overskud, men det var jo min 18 års fødselsdag, så jeg ville jo gerne lige se dem. Og det var jo surprise, så jeg ledte jo efter dem, og så fandt jeg så ud af at Jan og Pia, de kommer altså ikke nå okay! Og de har ikke ringet til min mor de har ringet til min storebror og lagt en besked på telefonsvareren Ja. Det lyder lidt mærkeligt Ja, og det er også lidt utroligt, når man tænker på at Ja, at de har kendt jer i så mange år Ja der kan man jo så se men jeg tror ikke de har gjort det med vilje, det har jeg aldrig troet. Men det var nok bare det, at min storebror han var nok lidt mere åben dengang men jeg har jo også udviklet mig, men jeg har bare aldrig følt at jeg kunne skubbe mig fremad og sige hej hej hør her tralalej Nej, men det lyder som om det er dem der ikke rigtigt har haft styr på, hvordan man skal gøre når man har to børn på besøg, som har forskellige behov Ja, men det var jo også første gang de havde noget med børn at gøre, og så startede de med nogen der lige havde mistet deres far. Så jeg tror også det har været hårdt for dem. Men min storebror han har 9

10 ikke taget skade af det overhovedet, og jeg har jo heller ikke taget skade af det på den måde, jeg har bare været utryg ved det, ik. Ja, det forstår jeg godt Hvis du ser på det i lidt større perspektiv, hvad har det så givet dig at være hos venskabsfamilien? Har det givet dig noget i dit liv, som du ellers ikke ville have haft? Ja, jeg er kommet videre fra min far, og så bare i det hele taget man er glad for livet og i det hele taget, at jeg vil lave noget nu. Tror du det skyldes at du har været hos dem? Ja, altså de har været med til at lave den person jeg er i dag. Altså, de er jo succesfulde, så jeg har tænkt aiii fedt stort hus og sådan noget, og jeg har tænkt, at det vil jeg også gerne opnå. Og de har jo snakket med mig om min uddannelse og sådan noget, altså det er jo ikke fordi de ikke har villet høre noget om mig. De har bare ikke villet høre noget dybere noget om mig, men det var bare sådan uddannelsesnoget. Og de har fået mig til at fokusere meget på uddannelse og min mor har også gjort her hjemmefra, men jeg har sådan fået et ekstra skub. Altså uddannelse, det er bare det er lige meget om du er træt af skolen, men det er bare sådan uddannelse, og få dig et job, og skole og uddannelse, uddannelse, uddannelse og kom ud og tjen dine egne penge, så kan du selv bestemme over dem, og sådan noget. Og så har de fortalt historier om det, så jeg tror det er dem der har været med til at skubbe mig, så jeg har så mange planer for mit liv. Ja Altså, to år nu og så er jeg færdig om fem år og så har jeg så én til uddannelse jeg gerne vil, men det finder vi så lige ud af efter jeg er færdig med de to uddannelser (griner), men de har i hvert fald hjulpet mig meget med uddannelse og sådan nogle ting. Så hvis de vil have nogle altså, de vil så ikke have nogen efter mig og Xxx, men hvis de skulle, så skulle det være nogen der bare ville prøve noget andet. Altså, hvis de boede i en familie der ikke havde så mange penge, og ikke kom ud nok, så havde det været en perfekt feriefamilie. Mmm Fordi de er aktive og de laver noget og der sker hele tiden noget. Ja, så det har givet dig et eller andet drive eller skub eller sådan noget Ja, men ikke sådan noget med følelser. De har aldrig sådan været sådan så meget med sådan noget med følelser og sådan noget Der er det mere min mor og min stedfar og min storebror. det er mere dem der har været der for dig? Ja, det er mere dem der har været der for mig Så de har ikke været tætte på dig på den måde? Nej, det har de ikke. Og så også Jamen, jeg har lært at have med børn at gøre, for jeg ville jo gerne passe Simon og det har sådan givet mig lidt indblik i at have ansvar og sådan noget Ja hvor gammel er han nu? Han er 7 år eller sådan noget Så ham har du heller ikke kontakt med? Nej desværre. Men altså, Xxx han har også altid været storebror og så Yyy, det var sådan men altså, han spørger efter mig og jeg synes også jeg har forrådt ham lidt, fordi jeg har sagt til ham at jeg ikke ved hvornår jeg kommer, men min storebror siger at han siger hvornår kommer Yyy, hvornår kommer Yyy?, og det er sådan lidt svært at sige Simon, jeg har lidt svært ved det her Det er han nok heller ikke stor nok til at forstå Nej, nemlig. Men jeg må også tænke lidt på mig selv. Det kan godt være det er en lille dreng og jeg vil heller ikke virke egoistisk men jeg føler mig ikke hjemme der, og jeg føler de har skuffet mig, så jeg vil slet ikke. Nej, det forstår jeg godt Så må vi bare se hvordan det kommer til at gå. Men selvfølgelig følger jeg jo op på hvordan det går med Simon, via min storebror. Og han passer sin skole og det går godt for han er lidt f en ballademager. 10

11 Men jeg spørger sådan til hvordan det går og sådan, og det føler jeg op på via min storebror. Men jeg ved ærlig talt ikke om de er klar over, at jeg føler på den måde. Nej, det er ikke sikkert de er det De tror måske at jeg bare er vokset fra dem, og jeg ved godt at det er min fejl at jeg ikke siger det til dem, men når jeg ikke føler det, så vil jeg heller ikke presse på med at sige det For jeg vil heller ikke sige I har skuffet mig, når de måske har gjort alt hvad de kunne og troet det var det rigtige. Så jeg har bar taget det som det var og de må også forstå at den fødselsdag var vigtig for mig, og det med det kørekort det er ikke pengene der er vigtige for mig, fordi min mor har sagt at hun vil betale det for mig, for min mor ville ikke have at der skulle være noget, men de burde måske bare tænke lidt længere og tænke, altså selve den der handling med kørekortet, eller Ja, det er mere symbolet i det? Ja og så ved jeg ikke Jeg tror bare det er Xxx der har været meget højtråbende og Ja, det ved jeg ikke, men det lyder som om de ikke har kunnet rumme jer begge to og forstå jeres forskellige behov. For det er jo ikke meningen at man skal gå rundt og føle at ens bror eller søster betyder mere. Så det er jo deres ansvar. Og det kan være de slet ikke er klar over, at du har oplevet det sådan Nej, for jeg tror ikke de kunne finde på at gøre det med vilje, altså, de er supermennesker de er rigtigt søde mennesker men de har måske bare tænkt, at når Xxx han er højtråbende, så følger søsteren nok med. For jeg efteraber jo min storebror med alt, så de har nok tænkt at jeg har det på samme måde, fordi jeg ikke har sagt at jeg vil noget andet. Det er også altid min storebror der sagde skal vi ikke gøre det og skal vi ikke gøre det og jeg har altid sagt: det kan vi godt g det kan vi godt. Ja. Noget helt andet Hvordan er I kommet frem og tilbage til de forskellige familier? Min mor hun kørte os. Hun kørte os til Dianalund helt og var der lidt og med den her feriefamilie, så mødtes vi så i Tissø ved den der kirke og så kørte de fra Aaa dertil og så mødtes vi så der, så der har ikke været noget med bus eller noget. Jo, der var én gang hvor jeg tog tog, men der blev jeg så hentet på stationen. Så det er ikke fordi vi er blevet overladt til at køre med bus eller noget, og vi fik heller aldrig lov til at gå alene i byen, altså nede i Aaa by. Der kørte vi ned sammen. Altså, de var meget sådan, at vi skulle være samlet. Nogle gange spurgte jeg om jeg måtte tage ned i Aaa, så sagde de Jamen, vi kan godt tage en tur derned. Så jeg har aldrig oplevet Aaa på egen hånd. Det kunne jeg da ellers godt, altså tage en bus, det tager man ikke skade af, og så gå lidt rundt alene, og så kunne man også tænke det er også min by det her Ja. Hvordan har det været at skulle sige til dine venner, at du havde en feriefamilie? Jamen der har slet ikke været noget de har ikke sagt andet end nå okay hvorfor har du det? og så har jeg så sagt jamen, det er fordi det er aflastning og så har der ikke været mere der. Og så mine tættere venner de har så spurgt lidt mere til hvordan og sådan og det.. altså, det er ikke noget, det er bare sådan, hvis vi snakker om det oppe i skolen, så siger jeg bare at det er aflastning, og jeg er aldrig blevet drillet med det eller har aldrig hørt noget. Okay Men jeg har så også været i en stærk folkeskoleklasse hele forløbet, hvor vi bare har holdt sammen fra 0. til 9., så der har jeg aldrig nogensinde været blevet drillet eller noget som helst Nej, så du har ikke følt du skulle skjule det eller at det var pinligt? Nej overhovedet ikke. Det er ikke fordi jeg har gået og råbet op om at jeg har en feriefamilie, men op til weekenden når man spurgte hinanden hvad man skulle lave, så sagde jeg: jeg skal være sammen med min feriefamilie og okay Okay. Har du nogensinde følt at der var ting du ikke kunne være med til eller noget du gik glip af her når du skulle til Aaa i weekenden? Der jeg blev ældre, så ja. For der tog min mor nogle gange i byen eller sådan noget, altså da jeg var sådan år eller når min mor nogle gange tog nogle venner herhjem og de fik noget god middag og sådan noget, da har jeg tænkt at det ville jeg også godt være med til, men da jeg var mindre så slet 11

12 ikke. Min mor hun sagde bare jeg har hygget mig, jeg har gjort rent og været sammen med nogle venner, så der har jeg aldrig følt at Altså, min mor har altid været meget ærlig altså hvis hun har været ude og bowle med nogen, så har hun sagt det er ikke fordi jeg ikke vil bowle med jer, men jeg har bar brugt lidt tid på mig selv. Det sagde hun da vi blev ældre. Da vi var mindre da sagde hun bare, at hun havde passet lidt sig selv og hygget mig. Så jeg har ikke følt det sådan. Nej Ikke andet end når min mor holdt de her små fester og middage herhjemme, men det er jo klart. Men jeg har heller aldrig tænkt på at jeg gik glip af noget herhjemme fordi der skete så meget deroppe. Men jeg har altid følt lidt at det var lidt synd for min mor at vi efterlod hende alene hjemme. Det har jeg altid følt lidt sådan skyldfølelse over, altså, hvad nu hvis hun blev ked af det eller hvad nu hvis hun keder sig. Men så tænkte jeg altid, jamen min mor hun får aldrig tid til at kede sig, så det tror jeg hun har været meget glad for. Men så når vi kom hjem så var hun også sådan meget god mad og tralalej Hun var glad for at I kom hjem Ja. Så det har sådan været Bop bop. Sådan lidt skyldfølelse med stadig været glad for at min mor hun fik tid til at kede sig. Ja. Men var det fordi hun skulle være alene eller var det fordi I skulle ud og lave nogle sjove ting, som hun ikke var med i? Det var fordi hun skulle være alene. Det har jeg meget svært ved. Det har jeg stadig svært ved, når min mor for eksempel sidder herhjemme og min stedfar f.eks. ikke er hjemme og jeg tager til fest, så siger jeg: jeg smutter nu og hun siger ja ja okay, men så går der lige sådan 5-10 minutter inden jeg rigtigt går, fordi at jeg synes det er synd for hende (griner) Ja..(griner) Men så har det så været lidt nemmere efter vi fik en kat, fordi så er Gucci der, så kan hun lege med den, så skal hun nok blive underholdt. Så... Ja Men det har været en oplevelse i hvert fald. Altså, jeg tror ikke jeg havde klaret mig så godt, og heller ikke Xxx, hvis ikke vi havde fået den venskabsfamilie, overhovedet! Fordi kommunen de sendt os til sådan en skolepsykolog og der sendte de os alene op i svømmehallen, og jeg ar 8 år og Xxx han var 12, og hun sagde bare, at når vi fik fri fra skole, så skulle vi tage svømmetøj med og så tage op i svømmehallen Var det efter din far døde? Ja, det var fordi mig og Xxx vi skulle have noget kvalitetstid sammen og vi var sådan okay det lyder sjovt. Og vi havde så ikke skrevet nogen seddel til min mor og da min mor så kom hjem, da var vi ikke hjemme. Og vi var ikke nede hos min mormor og skolen var lukket og hun ringede rundt til vores venner og der var ingenting. Og så kom vi hjem klokken 5 og min mor hun var tosset Hvor har I været og bla bla bla. Og så forklarede vi hvordan det var og så meldte hun os ud af det Ja okay. Var det skolepsykologen? Ja vi har ikke været så heldige. Men så meldte hun os ind (til Red Barnet, red.) og jeg ved ikke helt hvornår og præcis hvorfor jeg har aldrig tænkt over hvorfor men det har altid været til aflastning, har min mor sagt. Både for os men også for hende For jer alle sammen? Ja, fordi der skete så meget. Og så har vi så været der så mange år. Så det Det har været meget godt Ja det var rigtig godt at høre om det her Jeg skal lige se om der er flere ting jeg vil spørge dig om Nej, jeg tror jeg har spurgt om det hele nu kan jeg godt slukke for den her 12