Målsætninger 2003 for fritidshjem og KKFO er. Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

Transkript

1 Målsætninger 2003 for fritidshjem og KKFO er Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

2 Målsætninger 2003 for fritidshjem og KKFO er Udgivet december 2003 Oplag: eks. Grafisk formgivning: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Foto: Lars Nybøll Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S

3 Indhold Forord 4 Grundlaget 6 Formål og vision for fritidshjem og KKFO er i København 8 Mål for pædagogik 10 Mål for forældresamarbejde 12 Mål for bevidsthed om miljø, sundhed og natur 14 Mål for kulturelle værdier 15 Mål for sammenhæng og variation i barnets hverdag 16 Mål for udviklingsrum 18 Mål for medbestemmelse og medansvar 20 Mål for ro og omsorg for børnene 21 Mål for barnets personlige udvikling 22 Mål for fritidsinstitutionen som arbejds- og udviklingsmiljø 24 Mål for ledelse af fritidsinstitutionen 25 Mål for kvalitetsudvikling 26 Mål for planlægning, udvikling og evaluering af fritidsinstitutionen 28 3

4 Forord Efter voldsomme politiske og faglige konflikter og et par vaklende skridt har Københavns Kommune nu sat sin egen pædagogiske kurs, hvor fritidspædagogikken, udviklingstanken og børnenes frirum skal stå stærkt i forhold til den skole, som står stærkt. Det ambitiøse skibs sødygtighed hviler på, at fritidsinstitutionerne fritidshjem og KKFO er i lighed med skolerne efter en grundig debat har fået en række målsætninger, der definerer fritidsinstitutionernes selvstændige rolle i børnenes liv og udvikling. Det bliver således synligt, at fritidsinstitutionerne er andet og mere end en pasningsordning mellem skoletiden, hvor "ungerne lærer noget", og forældrenes ankomst til hjemmet. Visionen er, at de københavnske fritidsinstitutioner befordrer børnenes selvværd og kreativitet ved at bidrage til at skabe ikke alene et sammenhængende, men også varieret, indholdsrigt og godt børneliv. Skolernes målsætninger indeholder en tilsvarende formulering. Målet er alsidigt udviklede, frie, selvstændige og vidende mennesker med værdibaserede, tolerante, demokratiske og sociale holdninger. Fritidsinstitutionerne er centrale i dette arbejde. Fritidsinstitutionerne skal være lokale og levende udviklingsrum, hvor alle børn føler sig hjemme, kan stifte venskaber og indgå i fællesskaber. Det enkelte barn skal have mulighed for at lege og udnytte sine stærke sider og udvikle sine svage sider i eget tempo. Børnene skal tilbydes udfordringer, møde omsorg og føle sig set og værdsat hver dag. Fritidsinstitutionen skal give børnene rum til både at lege og lære. Børn udvikler sig bl.a. gennem leg, men også gennem iagttagelse og samvær med andre børn og engagerede voksne. Mange af de aktiviteter, som børn i institutioner deltager i, rummer læringsprocesser. Personalet skal således være opmærksom på de mulige læringselementer, der kan ligge i de forskellige aktiviteter, set i forhold til det enkelte barns modenhed og udvikling. 4

5 Fritidsinstitutionerne skal samtidig være åbne over for børnenes umiddelbare behov og ønsker. Børn udvikler sig og tager ved lære, når de har mulighed for at bestemme selv og gøre egne erfaringer. For at opnå dette har børnene brug for de voksnes hjælp til at kende deres muligheder og til at kunne vælge forskellige aktiviteter, rum, tidsforbrug og andre samværsformer. Men børn har også behov for fred og ro alene eller sammen med selvvalgte kammerater. Personalet skal have omsorg for barnet, men omsorgen skal ske i naturlig respekt for barnets integritet. Børnenes udviklingsrum er kendetegnet som en vekselvirkning mellem de enkelte børns initiativ og formåen og de voksnes og pædagogens bevidste indsats i relation hertil. Per Bregengaard Uddannelses- og Ungdomsborgmester 5

6 Grundlaget Samfundet Samfundet er i stadig forandring. København er gennem de seneste årtier blevet mere international og rummer markante sociale og kulturelle forskelle. Det moderne samfund byder på flere valgmuligheder end nogen sinde før, men også på nye og skærpede krav: Krav om gode og rigtige kvalifikationer, krav om job og karriere og krav om at kunne begå sig i en international og multikulturel virkelighed. Den demokratiske samtale og proces er grundlæggende for udviklingen af fælles værdier og sammenholdskraften i et samfund præget af social og kulturel udvikling. Der stilles på denne baggrund nye og skærpede krav til børnenes evne til: At kunne kommunikere og indgå i dialoger At samarbejde på tværs af kulturer Afsøgning af viden, herunder læring gennem leg Selvstændig kritisk tænkning Planlægning, kreativitet og fantasi At være undersøgende og eksperimenterende. Alt sammen kompetencer, som bl.a. opnås ved at leve livet i fritidsinstitutioner. Familien Der sker endvidere en stadig ændring i familiemønstrene. I langt de fleste børnefamilier er begge forældre udearbejdende. Det medfører en større institutionalisering af barnets hverdag. Fritidsinstitutionen indgår derfor som en naturlig del af barnets hverdag og dækker barnets behov for pasning, aktiviteter, samvær med kammerater og behov for miljøskift. I nogle familier er der på grund af fx sygdom eller sociale problemer mindre overskud i hverdagen. Her kan fritidsinstitutionerne også have til opgave at yde ekstra omsorg, vejledning og støtte til barnet og familien for at støtte op om barnets udvikling og trivsel. Endeligt har et begrænset antal børn helt særlige behov fx fordi de på grund af et fysisk eller psykisk handicap, er uden mulighed for selv at tilrettelægge og begå sig i fritiden. Disse børn har behov for særligt tilrettelagte fritidstilbud, hvor der er ansat personale, der med en særlig viden og ekspertise kan tilgodese deres behov for et udviklende fritidsliv. 6

7 Børnenes livsstil Udviklingen i fritidsaktiviteter og forbrug samt hastige skift i, hvad der er trendy, er en anden kilde til, at børnenes opvækst er meget forskellig fra deres forældres og bedsteforældres opvækst. Børnene bliver i medier og butikker udsat for reklamer og bejlet til som forbrugere på en sådan måde, at de må måle sig selv og de ting, de har (tøj, legetøj, m.m.), med jævnaldrende og ældre kammerater. Alt dette stiller store krav til barnets evner til at sortere i indtryk og tilbud og til at fastholde deres egen nysgerrighed, initiativ og handlelyst og evnen til fordybelse. Egne drømme og egen formåen De samfundsmæssige muligheder for at indfri drømmene De mange tilbud og indtryk. Værdigrundlag Arbejdet i fritidsinstitutionerne tager afsæt i Københavns Kommunes værdigrundlag med de fire kerneværdier: respekt, ligeværd, dialog og tillid. Med afsæt i værdierne skal personalet skabe trygge rammer og sikre børnenes indflydelse i hverdagen. De mange tilbud, indtryk og de valgmuligheder det giver, kan være en berigelse. Men de mange tilbud kan også befordre en større passivitet, flygtighed og rodløshed. Det er ikke på forhånd givet, hvilke valg der træffes eller hvornår de træffes. Identitet er ikke en på forhånd givet størrelse. Identitet skabes, formes og forhandles gennem et samspil med de mere åbne og sammensatte omgivelser. Dermed er en af de væsentligste udfordringer i det pædagogiske arbejde at styrke barnets evner til at skabe sammenhæng mellem: 7

8 Formål og vision for fritidshjem og KKFO er i København Københavns Kommune har to forskellige institutionstilbud til børn i indskolingen (fra børnehaveklassen til 3. klassetrin): 1. Kommunale og selvejende fritidshjem, som er etableret i henhold til serviceloven med selvstændig ledelse, bestyrelse og forældrebestyrelse. 2. KKFO, Københavns Kommunes Fritidsordning, som er etableret i henhold til folkeskoleloven. KKFO en er en integreret del af skolen beliggende på eller ved skolen med skolens leder som overordnet leder og KKFO-lederen som en del af skolens ledelse. Forældrerådet for KKFO en har rådgivende kompetence, og skolebestyrelsen er fælles bestyrelse for KKFO og skole. Det pædagogiske og normeringsmæssige grundlag er fælles for KKFO og fritidshjem. Forskellen på de to institutionstyper er alene det lovmæssige tilhørsforhold og organisatoriske vilkår. Fritidsinstitutionerne har som formål at indgå som en naturlig del af barnets hverdag og dække barnets behov for tryghed, omsorg, pasning, beskæftigelse og aktiviteter, mødet og samværet med kammerater, leg, læring, personlig udvikling og at give forældrene støtte og vejledning i forhold til barnets trivsel og udvikling. Fritidsinstitutionens rolle Fritidsinstitutionen skal tage bestik af den samfundsmæssige forandring og tage udfordringerne op. Institutionernes pædagogik skal derfor tage højde for: At børnenes behov og ønsker forandrer sig hurtigere og mere individuelt i dag end tidligere. At der "bejles" til børnene fra mange sider både familiemæssigt, kommercielt og i forhold til fritidsaktiviteter i og uden for fritidsinstitutionen og skolen. At der stilles krav til børnene og de unge om udvikling af bestemte faglige og menneskelige kompetencer, der gør dem i stand til at vurdere og bestemme, hvilke valg, hvilke beslutninger og hvilke holdninger som er de rigtige for dem. At nogle børn med handicap kan have behov for en særligt tilrettelagt pædagogisk indsats for at fritidslivet kan rumme udfordringer, der passer til deres forudsætninger. 8

9 Sammenhæng med hjem og nærmiljø Den enkelte institution skal i planlægningen af sin virksomhed så vidt muligt tage højde for barnets øvrige liv i hjemmet, skolen og nærmiljøet. Den enkelte institutions arbejde skal ses i sammenhæng med hjem, nærmiljø og skole og bør, i samarbejde med lokalområdets øvrige fritidsinstitutioner, være et fælles mødested for børn og deres forældre. Institutionens hverdag skal være præget af de forskellige kulturer og holdninger, som lokalområdet rummer. Kultur og mangfoldighed Personalet skal gøre børnene fortrolige med deres egen kultur og mangfoldigheden i København. Børnene skal gives følelse af også at være en del af større fællesskaber, både de lokale fællesskaber og det globale fællesskab. Samhørigheden i fællesskaber bidrager til menneskers selvværd, men må ikke befordre en følelse af bedreværd i forhold til andre. Visionen De københavnske fritidsinstitutioner befordrer børnenes selvværd og kreativitet ved at bidrage til at skabe et sammenhængende, varieret, indholdsrigt og godt børneliv. Målet er alsidigt udviklede, frie, selvstændige og vidende mennesker med værdibaserede, tolerante, demokratiske og sociale holdninger. Fritidsinstitutionerne skal være lokale og levende udviklingsrum, hvor alle børn føler sig hjemme, kan stifte venskaber og indgå i fællesskaber. Det enkelte barn skal have mulighed for at lege og udnytte sine stærke sider og udvikle sine svage sider i eget tempo. Børnene skal tilbydes udfordringer, møde omsorg og føle sig set og værdsat hver dag. Den lokale fritidsinstitution skal også være stedet, hvor forældrene føler sig hjemme, hvor der er plads til en fri meningsudveksling og hvor der samarbejdes om fritidsinstitutionens liv i et kontinuerligt samspil mellem personale, børn og forældre. Den københavnske fritidsinstitution skal således være kendetegnet ved, at børn og voksne indgår i et gensidigt respektfuldt samarbejde. De menneskelige ressourcer i form af medarbejdere skal være tilstrækkelige og de materielle og fysiske rammer på de enkelte institutioner være tidssvarende og rummelige, for tilsammen at understøtte grundlag og vision for fritidsinstitutionerne i Københavns Kommune. For at komme visionen nærmere opstilles følgende overordnede mål. 9

10 Mål for pædagogik Fritidsinstitutionerne understøtter børnenes følelsesmæssige, motoriske, musiske, intellektuelle, sociale udvikling og det enkelte barns behov for at kunne tackle de mange indtryk, tilbud og valgmuligheder, som barnet præsenteres for i hverdagen. Fritidsinstitutionen tilgodeser børnenes behov for samvær, mangeartede oplevelser og udfordringer. Fritidsinstitutionens tilbud skal være et alsidigt tilbud, der ud over at varetage et pasningsbehov også udvikler børnenes selvstændighed og ansvarlighed og som er afstemt med behovet for et individuelt udviklingsrum. Det er målet At sikre en alsidig personlighedsdannelse samt at fremme børnenes udvikling, selvstændighed, livskvalitet, læring og vurderingsevne med udgangspunkt i de vilkår, der kendetegner børnenes hjem, lokalområde og København som en internationalt orienteret storby. Det pædagogiske arbejde i fritidsinstitutionen må ses i relation til det pædagogiske arbejde i skolen og omvendt. Der bygges bro mellem skole og fritidsinstitution gennem et etableret samarbejde mellem personalegrupperne. Det betyder, at der kan skabes en naturlig sammenhæng mellem de tilbud til aktiviteter og undervisning, som barnet modtager i fritidsinstitution og skole, og at aktiviteter og undervisning kan supplere hinanden. Fx får barnet, gennem leg og aktiviteter, erfaring med at opsøge og tilegne sig viden, som kan bruges og give barnet gode arbejdsvaner i forbindelse med undervisningen i skolen. Ligesom skolens undervisning kan inspirere barnet til leg, udforskning og aktiviteter på fritidsinstitutionen og i fritiden. 10

11 Det betyder At fritidsinstitutionerne ved hjælp af pædagogiske aktiviteter skal skabe stimulerende og afvekslende lege,- udviklings- og læringsmiljøer. At personalet skal være opmærksom på børnenes behov for såvel planlagte aktiviteter som leg og beskæftigelse, der tager udgangspunkt i det enkelte barns eget initiativ, behov og formåen. At personalet skal kunne fungere som gode rollemodeller for børnene og kunne skabe en atmosfære af varme, omsorg og glæde for at sikre de rette betingelser for en sund og god udvikling hos børnene. Børns behov for samvær, mangeartede oplevelser og udfordringer skal tilgodeses, så de bliver i stand til at håndtere de udfordringer, problemer, valgmuligheder og krav, som de vil opleve gennem barndommen, ungdommen og som voksne. At der skal lyttes til børnene, der i forhold til alder og modenhed, skal have indflydelse på planlægningen af institutionens liv og aktiviteter. At fritidsinstitutionen bevidst inddrager samarbejdet med skolen i planlægningen af det pædagogiske arbejde. At opmærksomheden over for børnenes behov skal rette sig mod såvel børnegruppen som det enkelte barn samt børnenes forskelligartede livsvilkår, alder og udvikling. At der hos barnet skal skabes forståelse for egen, andres og fællesskabets situation. 11

12 Mål for forældresamarbejde Forældrene er fritidsinstitutionens vigtigste samarbejdspartner. Partnerskabet indebærer, at personalet og forældrene samarbejder og har et fælles ansvar for børnenes udvikling. Forældresamarbejdet består dels i arbejdet i forældrebestyrelsen/skolebestyrelsen og dels i det daglige samarbejde mellem institutionens personale og det enkelte barns forældre. De forældre, der sidder i bestyrelser, vælges af og blandt forældrene. Når børnene oplever, at deres forældre "lever med" i børnenes hverdag i institutionen, giver det en opfattelse af sammenhæng og helhed, hvor de hjemlige oplevelser kan kædes sammen med oplevelserne i institutionen. Formidlingen af forældrenes dybtgående kendskab til deres barn er et væsentligt bidrag til at fritidsinstitutionen, på en god måde, kan planlægge sine aktiviteter, så de svarer til det enkelte barns ønsker, behov og forudsætninger. Da forældrene har mulighed for at få indflydelse på de pædagogiske principper, der skal gælde for institutionen, har forældrene også et medansvar for hele institutionens liv og udvikling. Det er målet At samarbejdet mellem forældre og fritidsinstitution fremmer barnets og børnegruppens udvikling og medfører, at forældrene opnår indflydelse på og føler medansvar for fritidsinstitutionens udvikling. 12

13 Det betyder At fritidsinstitution, bestyrelse og øvrige forældre i fællesskab er ansvarlige for børnenes udvikling, og at forældresamarbejdet udvikles i en positiv dialog mellem pædagoger og forældre. At fritidsinstitution og forældre samarbejder om at udvikle børnenes frirum og afprøve forskellige aktiviteter, der kan medvirke til at styrke børnenes almene og alsidige udvikling. At fritidsinstitutionen løbende skal udvikle og styrke samarbejdet med forældrene, fx i forhold til den daglige kontakt i forbindelse med aflevering og afhentning af børn, i forhold til egentlige forældresamtaler, hvor barnets trivsel og udvikling tages op, og i forhold til forældremøder, hvor der drøftes mere generelle emner af betydning for forældre og institution. At personalet skal sikre, at forældrene får besked om, hvilke aktiviteter der foregår i institutionen, samt om de særlige oplevelser deres barn har, så forældrene føler sig orienteret om barnets adfærd og om forhold, der giver anledning til glæde eller bekymring. På samme måde orienterer forældrene institutionen om forhold, der har relevans for barnets trivsel. At forældre og fritidsinstitution skal samarbejde om barnets trivsel, udvikling og evne til at indgå i relationer og fællesskaber. 13

14 Mål for bevidsthed om miljø, sundhed og natur Børnenes sundhed og et godt miljø er vigtigt for vores dagligdag og for vores fremtid. Børnene skal have viden, forståelse og en adfærd, der værner om vores ressourcer og miljøet og giver dem et sundt liv. Det er vigtigt at fokusere på, at mad og fysisk bevægelse er vigtigt for et sundt liv. Børn og unge skal styrkes i at træffe de sunde og miljøbevidste valg. Det er målet At fritidsinstitutionen giver børnene erfaringer og viden om naturen og de miljøer, de færdes i, samt at der i fritidsinstitutionen fokuseres på at sund mad, gode oplevelser og fysisk udfoldelse er et godt afsæt i en hverdag, hvor alle skal leve, lege, yde og lade op. Det betyder At fritidsinstitutionen i hverdagen skal skabe muligheder for leg og fysisk udfoldelse både i institutionen og udenfor. At fritidsinstitutionen gennem naturoplevelser skal medvirke til, at børnene får en opfattelse af de muligheder for leg og oplevelser, der findes i naturen, og for hvorledes barnets egne handlinger indvirker på miljøet. At personalet løbende højner og fastholder sin viden i relation til sundhed, sygdom og hygiejne, med henblik på at fastholde og forbedre børns og personales sundhed. At det pædagogiske personale bevidst inddrager omsorgen for miljøet og bevidstheden om sund levevis i forbindelse med de daglige aktiviteter og samværet med børnene. 14

15 Mål for kulturelle værdier Personalet støtter og udvikler børnenes kulturelle forståelse bl.a. i forhold til institutionens traditioner, aktiviteter, dagens rytme og børne- og personalesammensætningen. Fritidsinstitutionens virke bygger på en forståelse for kulturelle værdier, såvel for dansk kultur i bred forstand som for andre kulturer, som børnene kan være en del af eller møder i hverdagen. Fritidsinstitutionen tilpasser sig ændringer i befolkningssammensætningen og bidrager til integrationen, forstået som en gensidig proces, hvorigennem de forskellige etniske kulturer tilpasser sig hinanden. Det er målet At alle børn får kulturelle oplevelser og at børnene magter at kunne fungere i forhold til en kulturel mangfoldighed, hvor der tages udgangspunkt i alle børns personlige, kulturelle og sproglige forudsætninger. At alle børn tilegner sig sproglige, faglige og personlige kompetencer, der sætter dem i stand til at deltage i samfundet på lige fod, herunder at de tosprogede børn opnår en sikker identitet med udgangspunkt i deres og familiens liv som medborgere i Danmark. Det betyder At kulturoplevelser skal udgøre en integreret del af fritidsinstitutionens virksomhed, bl.a. ved leg og ved besøg på kultursteder. At fritidsinstitutionen skal arbejde bevidst og målrettet på at skabe et positivt kulturmøde præget af gensidig tolerance og respekt. At fritidsinstitutionen understøtter, at børn og unge fra forskellige kulturer lærer at omgås hinanden og derved fremmer et positivt samspil og en gensidig tolerance og respekt. At institutionerne respekterer og i videst muligt omfang inddrager børnenes modersmål og kulturelle baggrund i institutionens hverdag. At institutionerne synliggør fritidspædagogikkens integrationsværdi for lokalområdets tosprogede forældre. At institutionerne understøtter de tosprogede børns dansksproglige udvikling gennem samtale og et generelt stimulerende miljø. 15

16 Mål for sammenhæng og variation i barnets hverdag For at sikre barnet mulighed for at udvikle sig i sit eget tempo og for at barnet i en rolig hverdag kan blive fortrolig med sine egne styrkesider og svage sider og finde rum for både at lege og lære, er det vigtigt at se barnets liv i en nær sammenhæng med de arenaer, barnet færdes i: hjemmet, skolen, fritidsinstitutionen og barnets øvrige lokal- og interessemiljø. Det er målet At skabe helhed og variation i barnets hverdag og befordre barnets alsidige udvikling og læring gennem et sammenhængende, varieret, righoldigt og godt barneliv. 16

17 Det betyder At forvaltningen skaber fora for et funktionsdygtigt samarbejde mellem institution og skole. At pædagoger og lærere skal samarbejde om at skabe sammenhæng mellem skole, hjem og institution og om at udvikle et lærings- og udviklingsrum, der giver udfordringer, hvad enten det drejer sig om fritid eller undervisning. At pædagoger og lærere skal bestræbe sig på at supplere hinandens arbejde med det enkelte barn, så barnet både i forhold til aktiviteter og omsorg oplever imødekommende voksne og forudsigelighed. At pædagoger og lærere har som fælles opgave at udvikle barnets kompetencer ved at tage udgangspunkt i barnets ressourcer i stedet for dets begrænsninger. At pædagoger og lærere skal have indsigt i og forståelse og respekt for hinandens pædagogiske arbejde og forskellige kulturer. At fritidsinstitution og skole gennem lokale indskrivningsteam samarbejder om indskrivning til institution og skole for at sikre rammerne for samarbejde for både børn og voksne. Samt samarbejder om at skabe gode overgange fra børnehave til fritidsinstitution og skole og fra fritidsinstitution til fritidsklub. At fritidstilbud og specialskoler samarbejder med PPR og forvaltning om visitation af nye børn. At eksperimenteren, fordybelse, engagement, undersøgelse, bevægelse og leg udgør byggeklodser i fritidsinstitutionens og skolens fælles arbejde. At børn og forældre oplever sammenhæng og variation i den pædagogiske hverdag. At fritidsinstitutionen åbner sig over for omverdenen og inddrager den i det pædagogiske arbejde, således at den bliver et vigtigt omdrejningspunkt for barnets liv i lokalsamfundet. Det er en fælles opgave for fritidsinstitution og hjem at medvirke til at styrke et synligt og kontinuerligt netværkssamarbejde med bl.a. skole, bibliotek, lokalcenter, beboerforeninger, børnehaver, klubber og idrætsforeninger. 17

18 Mål for udviklingsrum Fritidsinstitutionen skal give børnene rum til både at lege og lære. Børn udvikler sig bl.a. gennem leg men også gennem iagttagelse og samvær med andre børn og engagerede voksne. Mange af de aktiviteter, som børn indgår i i institutionen, rummer læringsprocesser. Personalet skal således være opmærksom på de mulige læringselementer, der kan ligge i de forskellige aktiviteter set i forhold til det enkelte barns modenhed og udvikling. Personalet skal i særlig grad have opmærksomheden rettet mod, hvorvidt det enkelte barn efterspørger mulighed for at lære mere og nyt. Det er målet At børnenes behov for udviklingsrum tilgodeses i fritidsinstitutionen. Fritidsinstitutionerne skal også være åbne over for børnenes umiddelbare behov og ønsker. Børn udvikler sig og tager ved lære, når de har mulighed for at bestemme selv og gøre egne erfaringer. For at opnå dette har børnene brug for de voksnes hjælp til at kende deres muligheder og til at kunne vælge forskellige aktiviteter, rum, tidsforbrug og andre samværsformer. Men børn kan også have behov for fred og ro alene, eller sammen med selvvalgte kammerater. Personalet skal have omsorg for barnet, men omsorgen skal ske i naturlig respekt for barnets integritet. Børnenes udviklingsrum er kendetegnet som en vekselvirkning mellem de enkelte børns initiativ og formåen og de voksnes og pædagogens bevidste indsats i relation hertil. 18

19 Det betyder At der er rum for både planlagte og spontane projekter og at børnene gives mulighed for at træffe kvalificerede valg. At der er rum for, at børnene kan udvikle venskaber, fordybe sig i dem og få erfaringer. At der er rum for, at børnene kan være privat, enten alene eller sammen med selvvalgte kammerater. At der er rum for, at børnene kan eksperimentere og afprøve nye færdigheder ud fra egne præmisser og egne initiativer. At der er rum for, at børnene kan få succes, begå fejl, møde forståelse og modtage vejledning. At der er rum for, at børnene kan iagttage og være i samspil med andre børn og engagerede voksne. At der er mulighed for, at børnene kan vælge at læse lektier i fritidsinstitutionen. At der er rum for indlevelse og medfølelse. 19

20 Mål for medbestemmelse og medansvar En demokratisk fritidsinstitution er kendetegnet ved at praktisere medbestemmelse og medansvar. Balancen mellem medbestemmelse og medansvar er og skal være en kilde til stadig drøftelse og diskussion. Det er især vigtigt at definere børnenes rettigheder og pligter og at tydeliggøre karakteren af demokratiet, når man inddrager børn i beslutninger og beslutningsprocesser. Det er målet At barnet udvikler selvstændighed, lærer at tage et medansvar og udvikler evnen til at samarbejde og indgå i forpligtende fællesskaber. Det betyder At personalet i fritidsinstitutionen lytter til børnene og tager dem alvorligt. At børnene i fritidsinstitutionen skal have mulighed for at få medbestemmelse og medindflydelse på egen dagligdag afhængigt af alder og udvikling. At personalet sikrer børnenes medinddragelse i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af den pædagogiske praksis. At fritidsinstitutionen i alle sammenhænge skal arbejde ud fra værdigrundlaget og afspejle åbenhed i tanke og handling. At fritidsinstitutionen i den generelle udvikling og personalet i den faglige udvikling medtænker og benytter børnenes kompetencer og erfaringer i bredeste forstand. 20

21 Mål for ro og omsorg for børnene Omsorg er et helt nødvendigt fundament for børns tro på sig selv og tillid til omgivelserne. En fritidsinstitution, der drager omsorg for børnene, er karakteriseret ved at det enkelte barn, under trygge vilkår, kan afprøve sig selv i mange forskellige roller og funktioner. Børnene skal sikres mulighed for at udvikle egen identitet og eget selvværd både i samspil og sammenligning med andre jævnaldrende, yngre og ældre børn og i samspil med og spejling af forskellige voksne. Det centrale er derfor mangfoldigheden af relationer og det forhold, at pædagogerne møder barnet dér, hvor barnet er. Det er målet At den omsorgsfulde indsats over for børnene er med til at styrke børnenes alsidige udvikling og selvværd. Børns udfoldelsesmuligheder og udvikling tilgodeses ved at det enkelte barns behov og udvikling sættes i centrum. Det betyder At fritidsinstitutionen skal skabe gode, trygge og omsorgsfulde rammer, der kan medvirke til at støtte det enkelte barn i et personligt udviklingsforløb, herunder i tilegnelsen af en lang række sociale og almene færdigheder. At barnet får den nødvendige pasning og følelsesmæssige kontakt ved at personalet forholder sig til, hvordan nærhed, tryghed, tillid, samvær, privatliv og foranderlighed medvirker til at styrke omsorgen over for barnet som grundlag for barnets personlige udvikling. 21

22 Mål for barnets personlige udvikling 1. Social udvikling og almene færdigheder Fritidsinstitutionen skal sikre, at barnet udvikler en række sociale og almene færdigheder. At udvikle en række sociale færdigheder betyder, at barnet får et godt dannelsesgrundlag og lærer at kunne fungere sammen med andre børn og voksne. Tilegnelsen af almene færdigheder betyder, at børnene på et alderssvarende niveau lærer at blive selvstændige. Det er målet At støtte det enkelte barn i at udvikle evnen til at fungere socialt sammen med andre børn og voksne og til at blive selvstændige på et niveau, der svarer til, hvad man kan forvente i forhold til deres udviklingstrin. Det betyder At fritidsinstitutionen udvikler børnenes sociale færdigheder ved at arrangere aktiviteter, fx sportsturneringer, projekter, temaforløb m.v., der udvikler egenskaber hos børnene som åbenhed, tolerance og respekt for andre. At personalet udvikler børnenes almene færdigheder ved at lade børnene bruge forskellige former for redskaber og materialer, deltage i forskellige relevante gøremål og selvstændigt planlægge og udføre overskuelige projekter. At barnet bliver i stand til at opdyrke og fastholde venskaber med jævnaldrende kammerater. 2. Sproglig udvikling Børns sproglige udvikling er afgørende for deres muligheder for at kunne begå sig i en lang række sammenhænge. Stimulering af børnenes sprog må derfor anses for at være et centralt element i fritidsinstitutionens arbejde. Det er målet At støtte børnenes udvikling af sproglige færdigheder og begreber. Indsatsen er særlig relevant i relation til tosprogede børn. Det betyder At institutionen skal sikre rammer, der sikrer tid og rum til dialog og samtale som en integreret del af institutionens øvrige aktiviteter. 22

23 3. Fantasi, nysgerrighed og kreativitet Fritidsinstitutionen har et medansvar for, at barnet trives, og for at styrke barnets identitet og samlede personlighedsudvikling i samspil med barnet og gennem en aktiv og bevidst indsats. Det er målet At personalet skaber et trivselsfremmende miljø, der giver børnene mulighed for udfoldelser og oplevelser, der kan stimulere fantasi og kreativitet, såvel i institutionen som i det omgivende samfund. Det betyder At fritidsinstitutionen i indretning og organisering skal tage højde for børnenes mulighed for at få oplevelser, der kan stimulere fantasi og kreativitet. At fritidsinstitutionen skal udvikle børnenes kreative kompetencer til støtte for børnenes kulturelle identitet. At fritidsinstitutionen ved valg af inventar, redskaber og materialer skal tage højde for børnenes mulighed for at få oplevelser, der kan stimulere fantasi og kreativitet. At fritidsinstitutionen løbende skal være opmærksom på, hvordan børnene påvirkes af de nære ting i deres omgivelser fx materiel nedslidning, temperatur, farver, lys, lyde og lugte med henblik på at styrke børnenes trivsel i dagligdagen. 23

24 Mål for fritidsinstitutionen som arbejds- og udviklingsmiljø Fritidsinstitutionen skal, som personalets arbejdsplads og børnenes udviklingsrum, være kendetegnet ved et udfordrende og sundt miljø. De sikkerhedsmæssige aspekter for såvel personale som børn skal tilgodeses, og det psykiske og fysiske velvære skal vægtes højt. Fritidsinstitutionen skal være et sted, hvor børnenes og personalets ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes og hvor mangfoldighed betragtes som et aktiv. Fritidsinstitutionerne styres efter et værdibaseret ledelsesprincip baseret på de fire kerneværdier: respekt, ligeværd, dialog og tillid, den fælles målsætning samt den enkelte institutions værdigrundlag og målsætninger. Det er målet At alle børn og ansatte i det daglige skal have mulighed for at udvikle de ressourcer, de besidder i form af viden, kvalifikationer, kompetencer og kreativitet. Samt at institution og forvaltning giver den enkelte medarbejder mulighed for faglig, social og personlig udvikling. Det er endvidere målet, at de fysiske rammer for børn og ansatte er tidssvarende. Det betyder At institution og forvaltning skal sikre alle børn og ansatte størst mulig indflydelse gennem et godt samarbejde mellem ledelse, børn, forældre og medarbejdere såvel på det lokale som på det centrale plan. At der formuleres en antimobningspolitik. At fritidsinstitutionerne bygger på et værdibaseret ledelsesprincip. At forvaltningen i samarbejde med institutionen skal sikre de ansatte og børnene de arbejdsbetingelser og udviklingsmuligheder, der er forudsætningen for en kvalificeret indsats i deres arbejde. Det indebærer, at de fysiske rammer har en standard, som ikke medfører risiko for ergonomiske eller indeklimabetingede skader eller gener. 24

25 Mål for ledelse af fritidsinstitutionen Ved kommunale og selvejende fritidsinstitutioner har lederen det overordnede ansvar for institutionen, herunder ansvaret for pædagogik, personale og forældresamarbejde. Institutionslederen samarbejder med skoleledelsen, andre institutionsledere, relevante samarbejdspartnere i lokalområdet, forvaltningen og øvrige interessenter. Ved KKFO er har skoleinspektøren den pædagogiske og administrative ledelse af KKFO-tilbuddet, og KKFOlederen har den daglige ledelse af ordningen. Graden af selvstyre på institutionsniveau er voksende, bl.a. i kraft af øgede frihedsgrader inden for den udmeldte økonomiske ramme. Denne forøgelse af frihedsgraden har sat lederrollen i fokus. Lederen skal derfor være i stand til løbende at tilpasse lederrollen til nye og skiftende krav og forventninger. Det er målet At lederne er i stand til at leve op til sit ledelsesansvar og forvalte den frihed, som er lagt ud til fritidsinstitutionen. Det betyder At forvaltningen skal sikre institutionsledelserne de bedste muligheder for at styrke deres ledelsesmæssige kompetencer. At lederen skal kunne analysere og konkretisere de krav og forventninger til lederrollen, som forældre, politikere og forvaltning stiller. At lederen skal kunne stå i spidsen for institutionens udviklingsprocesser til gavn for børn, personale, forældre og øvrige interessenter. At lederen skal have faglig og personlig identitet, kompetence og evne til refleksion. At lederen skal kunne bidrage til at fremme og kvalificere dialogen mellem institutionen og forvaltningen. At lederen skal kunne bidrage til at fremme og kvalificere dialogen mellem skolen, institutioner og andre interessenter i lokalområdet. 25

26 Mål for kvalitetsudvikling En pædagogisk arbejdsplads af høj kvalitet er kendetegnet ved en personalegruppe, der er sammensat af samarbejdende, velkvalificerede, bevidste og nærværende medarbejdere, der i forhold til uddannelses- og erfaringsbaggrund er i stand til at skabe et velfungerende, trygt og udviklende pædagogisk miljø, der tager højde for, at barnets hverdag rummer både fritidsinstitution og skole. Personalet på fritidsinstitutionen bidrager til den pædagogiske kvalitet med sine faglige kvalifikationer og viden såvel på institutionen som i samarbejdet med skolen og øvrige interessenter. Pædagoger i KKFO er bidrager endvidere til den pædagogiske kvalitet i undervisning og fritid gennem skolens Pædagogiske Råd og samarbejdsudvalg. Det er målet At personalet på fritidsinstitutionen "har fingeren på pulsen" i forhold til det enkelte barns trivsel og udvikling, i forhold til den samlede børnegruppes trivsel og udvikling, i forhold til forældrenes ønsker og behov, i forhold til at skabe sammenhæng i barnets hverdag og i forhold til den måde, den samfundsmæssige udvikling påvirker barnet, familien og institutionen. Det betyder At ledelsen i samarbejde med medarbejderne har et fælles ansvar for kontinuerligt at højne kvaliteten i fritidsinstitutionen gennem personalemøder, Pædagogisk Råd, samarbejdsudvalg, temadage, personaleudvikling og uddannelse. At fritidsinstitutionen skal have en synlig strategi for personaleudvikling og efteruddannelse. At fritidsinstitutionen skal være bevidst opsøgende i forhold til mulighederne for faglig udvikling, ikke alene i forhold til egentlige uddannelsestilbud men også internt i personalegruppen ved at drage nytte af kollegers viden og erfaringer og eksternt i forhold til erfaringer og viden fra kolleger på andre institutioner og lærere på den tilknyttede skole. 26

27 Det er målet At der sker en udvikling på fritidsinstitutionen på alle de områder, som har væsentlig betydning for en fritidsinstitution af høj pædagogisk kvalitet. Det drejer sig om bevidst pædagogik med "fingeren på pulsen", sammenhæng og variation i barnets hverdag, planlægning, forældresamarbejde, lokalt samarbejde og miljøbevidsthed. Det betyder At institutionen skal sikre gennemførelse af en synlig og beskrevet pædagogik, der tager højde for børns og forældres behov, for det enkelte barns sociale situation og for det enkelte barns formåen og udviklingsbehov. At der finder en synlig planlægning sted, der sikrer, at børn, forældre og personale kender muligheder og begrænsninger i forhold til ressourcer og pædagogisk målsætning. En planlægning, der imødekommer de samfundsmæssige forhold, indeholder nye tiltag, som sikrer opfyldelse af pædagogiske mål og optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer. 27

28 Mål for planlægning, udvikling og evaluering af fritidsinstitutionen En udvikling af fritidsinstitutionen som organisation er en forudsætning for en kvalitetsudvikling af det pædagogiske arbejde. Institutionens årsplan forklarer, hvad man vil opnå, hvorfor og hvordan man vil gøre det. Dermed er årsplanen et redskab for institutionens udvikling. Årsplanen er også et redskab til vurdering af kvalitet og evaluering af planlagte forløb og aktiviteter og indsatsområder. Årsplanen har til formål at skabe overblik over den enkelte institutions aktiviteter og de pædagogiske overvejelser, der er forbundet hermed. Dette overblik skal være til gavn for både børn, forældre, personale og andre interesserede. Udarbejdelsen af institutionens årsplan skal ses som en anledning til, at man i fællesskab reflekterer over og systematiserer de erfaringer og ideer, som det daglige arbejde med børnene fører med sig. Udarbejdelsen af årsplanen giver mulighed for at diskutere institutionens pædagogiske udvikling og pædagogiske værdier samt samarbejdet med forældre, skoler, andre institutioner m.fl. Det er målet At fritidsinstitutionerne har en synlig og beskrevet planlægning og pædagogik, der sikrer, at børn og forældre kender muligheder og begrænsninger i forhold til ressourcer og pædagogisk målsætning. At fritidsinstitutionernes pædagogik til stadighed udvikles, så den i sit virke er rettet mod fremtiden og børns og forældres behov, og således at kvaliteten og effekten af institutionens indsatsområder til stadighed vurderes og evalueres. 28

29 Det betyder At fritidsinstitutionen via udarbejdelse og anvendelse af årsplanen kvalificerer sit pædagogiske arbejde og fortsat kan udvikle sig i takt med omgivelserne. At fritidsinstitutionen gennem årsplanen får et internt styringsværktøj og et redskab, der dokumenterer, informerer om og synliggør institutionens arbejde. At institutionerne sætter egen udvikling og selvevaluering på dagsordenen ved at gøre deres årsplaner, detailplanlægning og deres evaluering til en del af deres professionelle arbejdsform. At fritidsinstitutionens årsplan medvirker til at styrke samarbejdet mellem børnehave, fritidshjem, hjem, KKFO, klub og skole. At fritidsinstitutionens årsplan medvirker til at styrke samspillet mellem politikere, forvaltning, personale og forældre. At forvaltningen giver fritidsinstitutionerne støtte og inspiration til arbejdet med en fælles udvikling. At fritidsinstitutionerne inddrager forældre og bestyrelse i formuleringen af værdier og mål og i evaluering af alle relevante områder. 29

30

31

32 KØBENHAVNS KOMMUNE Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Islands Brygge København S