Historik vedrørende behandling af klager over infralyd og lavfrekvent støj

Transkript

1 Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2007/03567 Dato: Sag: Sagsbehandler: Notat om lavfrekvent støj Lars Aabo Frandsen Miljøkonsulent Lavfrekvent støj I dette notat gives en historisk gennemgang af håndtering af sager om lavfrekvent støj i Halsnæs Kommune, herunder Frederiksværk og Hundested kommuner. Endvidere gennemgås, hvad lavfrekvent støj er, og hvordan man kan måle og opspore kilderne. Til slut gennemgås kommunens handlemuligheder. Historik vedrørende behandling af klager over infralyd og lavfrekvent støj I midten af halvfemserne var der et stadigt stigende antal henvendelser til miljømyndighederne om generende lyd. Det var ikke støj inden for det interval, der er fastsat støjgrænser for, men lyd på grænsen af det normalt hørbare område. Denne støj betegnes infralyd (IL) eller lavfrekvent støj (LF-støj). Lavfrekvent støj er betegnelsen for støj men en frekvens på under 160 hz og infralyd er så den del af den lavfrekvente støj med en frekvens på under 20 hz. Det var Frederiksborg Amt, som samlede klagerne og forsøgte at få et samlet overblik over støjklagernes fordeling i amtet. Amtet forsøgte at få klagerne til at føre logbog over lyden, med registrering af tidspunkter og intensitet for at finde et mønster i klagerne. I 1995/1996 overgik behandling af klagerne til hjemkommunerne heriblandt daværende Frederiksværk og Hundested kommuner. I Frederiksværk besluttede man i 1996 at foretage støjmålinger hos 4 klagere. Dette var dog ikke umiddelbart muligt, da der ikke fandtes forskrifter for måling af infralyd/lavfrekvent støj ligesom der ikke fandtes grænseværdier for infralyd/lavfrekvent støj. I 1996 udsendte Miljøstyrelsen forslag til Orientering om Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det eksterne miljø, med anvisning af målemetoder og behandling af klager over LF-støj og IL.

2 Frederiksværk Kommune indsendte uopfordret et kritisk høringssvar, da udkastet var i høring, fordi de anviste måder til håndtering af klager og målinger efter kommunens opfattelse var et uegnet værktøj til at behandle klager over LF-støj og IL. En af Danmarks førende eksperter inden for lavfrekvent støj og infralyd, professor i akustik Henrik Møller, Aalborg Universitet, fremsendte ligeledes et stærkt kritisk høringssvar, med henvisning til at måling af LF-støj efter Miljøstyrelsens anvisninger ville give måleresultater, der lå væsentligt under det faktiske støjniveau med den konsekvens, at klager ville blive afvist hos kommunerne med henvisning til at støjgrænseværdierne i orienteringen ikke var overskredet. Der blev udført støjmålinger på 4 adresser i Frederiksværk efter anvisningerne i orienteringen. Alle steder var konklusionen, at der var lavfrekvent støj, men at grænseværdierne ikke var overskredet. Kommunen måtte derfor meddele klagerne, at den havde behandlet klagerne efter miljøstyrelsens anvisninger og ikke havde fundet overskridelser og dermed grundlag for at forsøge at opspore eventuelle kilder til LF-støj. For cirka 10 år siden iværksatte Frederiksværk Kommune alligevel en screening af potentielle kilder til lavfrekvent støj i kommunen. Disse er senere fulgt op af målinger udført af Landsforeningen Infralydens Fjender (nu Landsforeningen Infralyd og Miljø). Foreningen har hjemsted i Halsnæs Kommune, og den modtager løbende klager over LF-støj fra mange steder i Danmark. Der blev i forbindelse med screeningen ikke udpeget kilder inden for kommunen, der bidragede væsentligt med LF-støj. Blandt de kontrollerede potentielle støjkilder var Stålvalseværket og kommunens fjernvarmeværk. Efterfølgende er varmeværket i Hundested også frikendt som væsentlig kilde til LF-støj. Frederiksværk Kommune kontaktede derfor nabokommunerne for at indlede samarbejde om screening af potentielle kilder til LF- støj, som måske kunne krydse kommunegrænserne, bl.a. kraftvarmeværker og lignende. Bl.a. tog Frederiksværk Kommune initiativ til et møde for kommunerne i Frederiksborg Amt om infralyd og LF-støj. Også Kommuner fra Københavns Amt tilsluttede sig mødet. Det lykkedes ikke at få et tværgående samarbejde på administrativt niveau med nabokommunerne Frederikssund, Helsinge, Hillerød og Jægerspris. Henvendelse til ejerne af kraftvarmeværkerne i disse kommuner var ligeledes forgæves. Det er administrationens opfattelse at der er ikke udelukkende tale om et lokalt problem i Halsnæs Kommune, som Halsnæs Kommune kan løse alene. Problemet bør derfor håndteres på overordnet niveau. Hvad er lavfrekvent støj, og hvem kan høre den? Lavfrekvent støj er støj, hvor en væsentlig del af lydenergien findes i frekvensområdet under ca. 160 Hz (Hertz). Infralyd er den del af den lavfrekvente støj med en frekvens under 20 Hz. I modsætning til hvad man ofte hører, opfører lavfrekvent støj sig som al anden støj - næsten. Side 2 af 5

3 Den lave frekvens (lig med lang bølgelængde) betyder, at støjskærme ikke har samme effekt over for lavfrekvent støj som overfor anden støj, med mindre støjskærmene har en betragtelig højde og udstrækning. En del normal hørbar støj går også tabt som varme, jo højere frekvens jo større varmetab. Ved LF-støj kan der ikke regnes med varmetab. Ved LFstøj kan der alene regnes med fortynding som en funktion af afstanden til kilden. Der er ifølge Landsforeningen Infralyd & Miljø eksempler på, at støjen fra en kilde kan genfindes op til 30 km væk. Lavfrekvent støj transporteres ikke gennem jorden og styrken af støjen aftager med afstanden til kilden ligesom al anden støj (tommelfingerreglen er, at det oplevede lydtryk halveres hver gang afstanden fordobles, lydstyrken aftager med ca. 6 db). Det er ikke alle, der kan høre lavfrekvent støj og endnu færre, der kan høre infralyd. Til gengæld syntes det at være sådan, at hvis man kan høre LF-støj (og især IL), skal der en meget lille forøgelse af lydtrykket til, fra man kan høre støjen, til den er meget generende, modsat den meste anden støj. Langvarig påvirkning kan give anledning til stressreaktioner med påvirkning af hjertet og det øvrige kredsløb. Meget høje IL niveauer er stærkt ubehagelige og kan give gener som træthed, hovedpine, svimmelhed koncentrationsbesvær og fornemmelse af vibrationer. Kilde: Arbejdstilsynet, vejledning D 6.5, november Miljøstyrelsen vurderer, at op til 3 % af befolkningen vil være generet af lavfrekvent støj, når de vejledende grænseværdier er overholdt. Hvordan finder man kilden? I de fleste sager har folk, der er generet af lavfrekvent støj, samtidig en ide om, hvad der er kilden. Halsnæs Kommune s og Miljøcenter Roskilde s normale procedure er, at bede dem, der er generet, om i en periode at føre logbog over støjen. Logbogen kan så sammenholdes med driften for den mulige kilde, og er der sammenfald, er kilden formentlig fundet. Vi har i Halsnæs Kommune fået klager over lavfrekvent støj, hvor nogle af klagerne mente, at kilden måtte være Kyndbyværket og andre, at det måtte være stålværkerne. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed på disse virksomheder og har derfor behandlet henvendelserne. På baggrund af logbøger er begge mulige kilder blevet udelukket, idet der ikke har været overensstemmelse mellem drift af værkerne og logbøgerne; værkerne har ikke kørt på tidspunkter, hvor der har været problemer med LF-støj. En anden tilgang er at måle støjen hos klager og samtidig forsøge at pejle, hvor den kommer fra og på dem måde fastlægge kilden. Metoden er imidlertid dyr og svær/usikker. En tredje mulighed er, at måle på de mulige støjkilder og så måle hos den/dem, der er generet af lavfrekvent støj. For de fleste støjkilder kan man også fastlægge et akustisk fingeraftryk idet de ikke bare udsender bare én tone, men en række af toner med forskellig styrke. Sammensætningen af toner er ofte unik for den kilde i området. Man kan derfor sammenligne tonesammensætningen for de forskellige kilder med den tonesammensætning, som er målt hos den, der er generet, og på den måde identificere kilden. Side 3 af 5

4 Hvad er erfaringen med håndtering af sager om lavfrekvent støj? Den danske administrative praksis for behandling af klager over infralyd/lavfrekvent støj er baseret på klagebehandling i kommunerne. De lokale miljømyndigheder vurderer støjgenen, så vidt muligt på baggrund af målinger, som skal foretages efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997 (= forannævnte orientering) Orientering nr. 9/1997 indeholder anbefalede målemetoder, og anbefalede grænseværdier for infralyd (G-vægtet lydtrykniveau), samt for lavfrekvent støj (A-vægtet lydtrykniveau i frekvensområdet 10 Hz-160 Hz, L Aeq,LF,10min. ). Klagebilledet i Danmark har i de senere år været præget af klager over lavfrekvent støj fra kilder, der ikke har kunnet identificeres. Miljøstyrelsen skønner, at der de seneste år er forekommet ca. 50 klager af den art pr år. Ifølge landsforeningen Infralydens Fjender ( Landsforeningen INFRALYD & MILJØ) er det reelle antal støjplagede langt større, idet mange ikke ønsker at figurere med navn eller adresse hos myndighederne. De vejledende grænseværdier er fra flere sider - Ålborg Universitet og Infralydens Fjender (Landsforeningen Infralyd & Miljø) - kritiseret for at være meget høje set i forhold til den anbefalede målemetode. Den generelle erfaring er, at når der bliver klaget over lavfrekvent støj, kan man ved målinger konstatere, at der er lavfrekvent støj, men at de vejledende grænseværdier ikke er overskredet. Den lavfrekvente støj kommer typisk fra varmeværker, kraftvarmeværker, ventilatorer, kompressorer, transformatorstationer, større motorer, skibe m.fl. Kommunens muligheder. Hvis kommunen har en konkret/begrundet mistanke om, at der fra en virksomhed kommer lavfrekvent støj over de vejledende grænseværdier, har kommunen mulighed for at påbyde virksomheden af få foretaget en støjmåling for virksomhedens regning. Vejledningen foreskriver, at målingen skal foretages hos den som er generet af støjen. Hvis den generende støj enten ikke stammer fra den pågældende virksomhed, eller hvis de vejledende grænseværdier ikke er overskredet, vil det være kommunen, som skal betale. Eneste undtagelse er de tilfælde, hvor der er tale om en miljøgodkendt virksomhed med vilkår om at måle lavfrekvent støj. Kommunens fjernvarmeværk på Havnevej i Frederiksværk har indgået aftale med et støjmålefirma om at få målt udsendelsen af lavfrekvent støj. Udvalget har mulighed for at bede administrationen at arbejde videre med at få foretaget screening for lavfrekvent støj og infralyd fra de mest oplagte kilder i kommune, samt nogle af de berørte borgere i kommunen. Det kunne ske ved at kortlægge de kilder til lavfrekvent støj, som er kendt i kommunen og få fastlagt kildernes fingeraftryk (kildestyrken af støjen er uden betydning, da støjen skal bestemmes i boligen hos den, der er generet af lavfrekvent støj). Det er på den måde muligt at lave et katalog over de kendte kilder. Ved en Side 4 af 5

5 efterfølgende måling hjemme hos de berørte vil det dels kunne konstateres, om de vejledende grænseværdier er overskredet, og dels hvilken kilde der er generende. Ved opsætning af et måleprogram skal man regne med ca kr. pr. bolig. I Halsnæs Kommune er de potentielle kilder: bland andet Frederiksværk Fjernvarmeværk, Hundested Varmeværk, stålværkerne, transformerstationer ved stålværkerne og transformerstation ved Ullerup Skovvej i Hundested. Dertil kommer muligvis grundvandspumper, spildevandspumper, ventilationsanlæg, skibe og vindmøller. En del af problemet med lavfrekvent støj er, at støjen kan registreres meget langt væk fra kilden, og problematikken kan derfor ikke løses i de enkelte kommuner. Dette er i øvrigt også opfattelsen hos Landsforeningen Infralyd og Miljø, jf. brev til Halsnæs Kommune af 27. februar Brevet er vedlagt. Frederiksværk (Halsnæs Kommune) er, ifølge professor Henrik Møller, den kommune i Danmark, der mest seriøst har involveret sig i LF-støj problematikken bl.a. via høringssvar til Miljøstyrelsen og konstruktiv dialog med foreningen Infralydens Fjender og forsøg på dialog med andre myndigheder, men uden mulighed for at komme videre i sagen. I december 2009 har miljøstyrelsen udsendt forslag til revision af ovennævnte Orientering om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø fra Den nye orientering indeholder forslag til ændringer i de anviste af målemetoder, der som nævnt ovenfor har været kraftigt kritiseret. Halsnæs Kommune har 25. februar 2010 kontaktet professor Henrik Møller vedrørende de foreslåede ændringer. Det er Henrik Møllers vurdering, at de foreslåede ændringer hverken er tilstrækkelige eller velbegrundede. Det betyder, at der fortsat ved brug af den reviderede metode er risiko for, at støjmåleresultater vil vise støjniveauer, som er væsentligt under de faktiske støjniveauer. Byrådet kan eventuelt beslutte at viderebringe sagen til miljøministeren eller til KL, som kan tage den op på vegne af alle berørte kommuner. Målet skulle være få indført nogle værktøjer og regler, som gør det reelt muligt for kommunerne at håndtere problemer med LF-støj og infralyd på en teknisk forsvarlig måde. Side 5 af 5