3. Serviceniveauer og indsatsområder i skolevæsenet i Halsnæs Kommune 12

Transkript

1 Fakta om folkeskolereform Indhold 1. Indledning 2 2. Folkeskolereformen 3 3. Serviceniveauer og indsatsområder i skolevæsenet i Halsnæs Kommune Indledning Dette notat indeholder, dels en gennemgang af den forestående folkeskolereform, dels en gennemgang af serviceniveauer og indsatsområder i skolevæsenet i Halsnæs Kommune. Dette med henblik på at give et overblik over, hvad vi har prioriteret i skolevæsenet i Halsnæs Kommune sammenholdt med den forestående folkeskolereform. Der er således en række indsatsområder i skolevæsenet i Halsnæs Kommune, der indeholder elementer, der er i overensstemmelse med intentionerne og indholdet i folkeskolereformen. Eksempelvis har vi i Halsnæs Kommune de fleste år fulgt det vejledende undervisningstimetal og endda haft flere undervisningstimer end det vejledende i indskolingen. Ligeledes er der i Halsnæs Kommune arbejdet med prioritering af lærer-pædagogsamarbejdet begrundet i et tværfagligt helhedssyn på barnet. Dette kan ligeledes ses at stemme overens med intentioner i folkeskolereformen om en mere sammenhængende skoledag, hvor de understøttende undervisningstimer ligeledes lægger op til en sådan tværfaglig tilgang til folkeskolen. 2. Folkeskolereformen Reformen er indgået af Regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti Baggrunden for vedtagelsen af den nye folkeskolereform er et bredt politisk ønske om, at fagligheden i den danske folkeskole skal forbedres markant. Folkeskolen skal være med til at skabe et fagligt fundament, således at 95% af de elever, der forlader folkeskolen gennemfører en ungdomsuddannelse. Endelig skal de elever, der går i den danske folkeskole, udvikle sig til at kunne være aktive medborgere i et demokratisk samfund. Overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

2 3. Tillid til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Hvordan forandres det faglige niveau? 1. En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring 2. Et kompetenceløft af lærer, pædagoger og skoleledere 3. Få klare mål 4. Regelforenkling Skoledagens længde klasse 30 timer klasse 33 timer klasse 35 timer Der fastlægges et minimumstimeantal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skole uges længde over et år. Differencen mellem fagopdelte timer og minimumstallet for en skoledagens længde anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. Idræt, motion og bevægelse hver dag I den nye reform lægges der op til, at eleverne hver dag skal bevæge sig i 45 min. hver dag. Det er udelukkende i 1. klasse, at rammen for idræt udvides med en 1 time om ugen. Motion og bevægelse kan være en del af den understøttende undervisningsaktivitet. Skoleledelsen skal sikre, at den enkelte elev deltager i aktivitet med 45 min. bevægelse hver dag Lektiehjælp Denne aktivitet skal have fokus på at sikre muligheden for styrkelsen af den enkelte elevs faglighed, herunder mulighed for de fagligt svage og stærke elever. Det bliver obligatorisk, at der på skolerne tilbydes lektiehjælp, men det er frivilligt, om den enkelte elev ønsker at deltage i lektiehjælpen. Ved at fravælge lektiehjælpen reduceres således i skoledagens længde. Timetallet kan således reduceres med 2 timer i indskolingen, 3 timer på mellemtrinnet og med 2 timer i udskolingen. Flere timer. Primært i Dansk og Matematik Der indføres flere timer i Dansk og Matematik. Fra klasse udvides med en ugentlig time, henholdsvis 210 og 150 a 60 minutter på klassetrin. Endvidere indføres der flere timer i faget natur og teknik. Der udvides med 1 time om ugen på 2. og 4. klassetrin Der afsættes midler til et treårigt udviklingsprojekt, der skal udvikle nye undervisningsmetoder til Dansk og Matematik, der udfordrer alle børn og gør undervisningen mere relevant. Målrettet indsats for tal -og ordblinde

3 Det skal være muligt at identificere elever, der er tal- eller ordblinde tidligere. I 2015 bliver en test til tal- og ordblinde i indskolingen tilgængelig. De bliver stillet gratis til rådighed for skolerne. Fremmedsprog Engelsk fra 1. klasse 2. fremmedsprog rykkes frem til 5. klasse. Dette gøres obligatorisk (Der kan i samråd med lærer og elever søges om dispensationer om at blive frataget sprog fra 7. klasse ), der gives endvidere mulighed for, at eleverne kan få et 3. fremmedsprog som valgfag på overbygningen. Praktiske / musiske fag De praktiske musiske fag skal understøtte den faglige udvikling særligt i dansk og matematik. Der indføres nye fag håndværk og design, som erstatter håndarbejde og sløjd. I disse fag skal der arbejdes med innovation og entreprenørskab. Samtidig forhøjes det vejledende timetal med en time pr. uge. Hjemkundskab ændrer navn til madkundskab, indholdet defineres nærmere. Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne Eleverne skal i højere grad kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolen skal sikre den rette vejledning, og sikre at eleverne har de rette kompetencer i forhold til at kunne vælge den rette, og senere kunne gennemføre en, ungdomsuddannelse. Derfor ønskes der et større fokus på på udskolingen med henblik på at sikre elevernes motivation og understøtte deres lyst til at tage en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. I den forbindelse fremrykkes valgfag fra 8. til 7. klasse med to ugentlige lektioner. Kommunalbestyrelsen kan udvides og ændre valgfagsrækken og tilbyde valgfag, der ligger udover de valgfag, der ligger i fælles mål f.eks. astronomi, metal/teknologiværksted, udformningen af hjemmesider m.m. Det er også en mulighed at tone valgfagspakker med temaer inden for innovation eller naturfag. I udskolingen integreres elevplan med en uddannelsesplan det kaldes for elevplan. En elevplan følger således en elev fra børnehaveklassen, til de går ud af folkeskolen. På udskolingen kan der arbejdes mere med elevernes uddannelsesparathed ved at stifte kendskab til arbejdsmarkedet. Dette kan bl.a. gøres igennem obligatoriske emner som uddannelse, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Valgfag fra 7 klasse. Uddannelsesparathedsvurdering fremrykkes til 8. klasse. Der integreres en uddannelsesplan i elevens elevplan. Der vil i ressourcecenter for folkeskolen blive udviklet eksemplariske undervisningsforløb i UEA. Folkeskolens afgangsprøver (omdøbes til 9. klassesprøver) Det er målsætningen, at alle elever forlader folkeskolen med karakteren 2. Det skal vurderes, hvordan afgangsprøverne får mere betydning. Det skal undersøges, hvor mange unge der udelukkes fra at tage en ungdomsuddannelse, når kravene ved afgangsprøverne øges. For at øge betydningen af idræt indføres der også karakter i dette fag, og det kan indgå i prøverækken.

4 En af mulighederne kunne være ved karaktergivning (Der foretages en analyse, som er færdig senest efteråret 2013). Obligatorisk projektopgave Den obligatoriske projektopgave ændres således, at det bliver obligatorisk, at et af de valgfag eleven undervises i, og som ikke indgår i prøverækken, skal indgå i projekt. Eliteklasser Der gives mulighed for at oprette særlige eliteklasser inden for idræt. Kommuner, der ønsker det, kan ansøge Ministeriet for Børn og Undervisning om at få godkendt at oprette en særlig talentklasse i musik. Den åbne skole Der lægges i folkeskolereformen op til en større inddragelse af idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen. Det er kommunerne, der er forpligtelse til at sikre dette samarbejde. Endvidere forpligtes folkeskolen til at samarbejde med den kommunale musik- og billedskole. Skoleledelsen bestemmer, hvordan det udmøntes i praksis. Dette samarbejde skal styrke den lokale sammenhængskraft. Samtidigt lægges der op til, at eleverne præsenteres for det lokale foreningsliv. Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder undervisningspligten ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening fx i stedet for valgfag. Udvikling af undervisning Fælles mål Der udarbejdes en master for fælles mål, der skal sikre en enkelthed og ensartethed på tværs af fagene. Der kommer således en skabelon, der kan følges i skolerne. Der lægges op til, at fælles mål skal præciseres og forenkles. Dette skal sikre, at læringsmål og elevernes læringsudbytte sættes i centrum. Endvidere skal det sikre, at lederen arbejder med målstyring af undervisningen, samt understøtte lærernes daglige arbejde med at planlægge, gennemfører og evaluere deres undervisning. De fælles mål digitaliseres og understøttes via vejledninger og værktøjer. F.eks. med konkrete eksempler på, hvordan undervisning kan tilrettelægges. Der sikres endvidere sammenhæng til dagtilbuddenes pædagogiske lærerplaner. IT Der afsættes en pulje på 500 mio. kr. i årerne til at fremme anvendelsen af it i folkeskolen. It skal udgøre en integreret del af undervisningen, som et didaktisk og pædagogisk redskab, der kan øge udbyttet af undervisningen. Brugen af it til afgangsprøverne skal øges.

5 Der udvikles en fælles brugerportal til folkeskolen, hvor forældre og lærere f.eks. kan arbejde sammen om fælles mål m.m. Danmarks undervisningsportal moderniseres og gøres til en vidensportal, der kan formidle hvilke metoder og viden, der virker. Nationalt videnscenter for historie og kulturarv. Skal fremme børns forståelse for historie og kulturarvs betydning for samfundsudvikling, hverdagsliv m.m. Centeret placeres i Jelling. Inklusion Specialklasseudgifterne har i en årrække været i stigning og udgør næsten 30 % af folkeskolen. Samtidig er der ikke dokumentation for, at elever, som udskilles, klarer sig bedre fagligt. Det er en målsætning, at folkeskolen skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Regeringen har indgået en aftale med KL om, at flere børn inkluderes i den almindelige undervisning. For at understøtte inklusionsdelen kan der i særlige tilfælde gives dispensation til, at nogle klasse kan have en kortere dag, mod til gengæld at have flere timer med to voksne i klassen. Der etableres et nationalt Ressourcecenter for inklusion og specialundervisning, der skal sikre opbakning og dialog blandt centrale parter. Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse Forældre er en ressource, der kan bidrage til skolens virke. Skolebestyrelsernes principper for samarbejde mellem skole og hjem skal også omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Der afsættes ligeledes i regi af korpset for læringskonsulenterne en indsats, der også skal have fokus på at styrke samarbejde mellem forældre og deres inddragelse i skolen. Elevinddragelse Elevinddragelse er vigtig i fremtidens folkeskole med henblik på at sikre en positiv skoleudvikling. Dette sikres bl.a. i samarbejde med Danske Skoleelever om et elevinddragelsesprojekt. Der afsættes ligeledes i regi af korpset for læringskonsulenterne en indsats, der skal styrke elevernes inddragelse. Skolebestyrelse Der iværksættes en kompetenceudviklingsindsats for medlemmerne af skolebestyrelserne. Der etableres mere fleksible regler for sammensætningen af skolebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen får mere frihed til at fastlægge skolebestyrelsens sammensætning. Det betyder eksempelvis, at der tilbydes to pladser i skolebestyrelsen til det lokale erhvervs- og foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser. Ydermere kan leder fra SFO-delen også deltage i skolebestyrelsen. Endelig kan kommunen give mulighed for at træffe beslutninger om, at funktionsperioden for forældrevalgte nedsættes fra fire til to år. Bedre undervisningsmiljø

6 Ro i klasserne, gode kammerater, en god ledelse af klasserummet og et godt skolemiljø er forudsætninger for, at eleverne har lyst og mulighed for at lære. Ro i klasserne er ligeledes en forudsætning for at de kan lære fra sig. Der udvikles med udgangspunkt i Dansk center for undervisningsmiljø klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø. Indikatorerne skal danne grundlag for nye måltal for trivsel i folkeskolen. Ro i klasserne Der iværksættes en national indsats i form af en tværfaglig ekspertgruppe for at styrke klasseledelsen og mindske den undervisningsforstyrrende uro i folkeskolen. Arbejdet og anbefalingerne udarbejdes af ressourcecenter for folkeskolens og korpset for læringskonsulenter. Efteruddannelse Der afsættes 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. I forbindelse med opkvalificeringen af skoleledelsen vil der blive sat fokus på skoleledernes pædagogiske ledelser Kommunen og skolerne skal følge udviklingen i undervisningsforstyrrende uro, f.eks. vha. nye trivselsmålinger. Lærere, pædagoger, og andre medarbejdere med relevante kompetencer 1. Lærere har den generelle undervisningskompetence i forhold til den fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper, f.eks. pædagoger m.m. med relevante kompetencer for elevens faglige udvikling. 2. Pædagoger og medarbejder med relevante kompetencer kan på alle klassetrin inddrages i undervisningen i en understøttende rolle, ved at løse opgaver inden for deres kompetencer. f.eks. ved at supplere læreren i fagopdelte timer. Det vil sidste tilfælde være tale om opgaver, der ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. 3. Indskolingen Her kan pædagoguddannede varetage undervisningen i afgrænsede områder inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Kompetenceudvikling af lærer, pædagoger og ledere. Lærere skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, som de underviser i. Målsætningen er, at eleverne i fremtiden kun undervises af lærer, der har linjefag eller efteruddannet sig til kompetencedækning i faget i Efteruddannelsesindsatsen skal sikre, at indsatserne i folkeskolen er mere målrettede og effektfulde. I forbindelse med de nye arbejdstidsregler er der afsat midler til opkvalificering. Ledere skal rustes til at varetage deres nye ledelsesopgaver. Der gennemføres et nationalt program for skolelederuddannelse og udvikling. Dette program skal indeholde elemeter, der kan ruste lederne i at lede, planlægge og organisere en skoledag. Skoleledere og skolechefer skal rustes til i langt højere grad til at styre gennem mål og evalueringer.

7 Der afsættes en statsfinansieret pulje på 60 mio. kr. til efteruddannelse af ledere for perioden Skoleudvikling og undervisning baseres på viden og forskningsresultater Der lægges i aftaletekstens vægt på, at fremtidens skoleudvikling i høj grad skal bygges på viden og forskningsresultater. Derfor skal der sikres et godt udgangspunkt for samarbejde mellem Ministeriet for Børn og Undervisning, kommuner, forskningsinstitutioner og professionshøjskolerne. Læringskonsulenter Nationalt korps af læringskonsulenter på ca. 40, der skal tilbyde enkelte kommuner og skoler rådgivning om kvalitetsudvikling. Korpset består af lærere og skoleledere, og det etableres ved at sammenlægge tosprogstaskforce og inklusionsudviklingen. Ressourcecenter for folkeskolen (etableres ved udvide center for inklusion og specialundervisning) Skal understøtte og supplere korpset af læringskonsulenter, og de skal bidrage med at gøre eksisterende viden mere anvendelig, og ved at udvikle Best Practice eksemplariske undervisningsforløb. Få klare mål og regelforenkling Den nye folkeskolereform skal udmunde i regelforenkling via få og klare mål. Folkeskolen står overfor en række styringsmæssige udfordringer, på kommunalt, ledelsesmæssigt, skoleniveau og statsligt niveau. Kommunerne skal gå forrest i arbejdet med at udvikle kvaliteten i folkeskolen. Dette gøres gennem tre initiativer; Få klare mål, styrket grundlag for opfølgning og regelforenklinger. 1. Få klare mål: Der opstilles få kvantificerbare nationale mål, som kan opgøres og suppleres på kommuneniveau og skoleniveau. Folkeskolen skal år for år forbedre sit faglige niveau. Resultatmål for folkeskolen: Mindst 80% skal være gode til at læse og regne i nationale test. Andelen af de allerdygtigste i dansk matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Progressionen afgøres på baggrund af brugen af de nationale test. Målene bliver opgjort på nationalt, kommunalt, skole og klasseniveau. 2. Styrket grundlag for opfølgning

8 Evalueringen og kvalitetsudviklingen sikres på alle niveauer. Der skal årligt udvikles en skriftlig statusredegørelse, som kan danne grundlag for løbende dialog mellem regeringen, kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling. Ministeriet for Børn og Undervisnings eksisterende resultatbaserede kvalitetstilsyn videreudvikles, således at der tages udgangspunkt i nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer. På kommunalt niveau udvikles kvalitetsrapport version 2.0. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog med kommunalbestyrelsen, herunder forvaltningen, mellem forvaltning og den enkelte skoleleder om kvalitetsudviklingen mellem skoleledere og de enkelte lærer og om elevernes faglige udvikling. Kvalitetsrapporten skal også indgå i skolebestyrelsens vurdering af kvaliteten af deres skole. På skoleniveau skal elevplanen videreudvikles og forenkles, så det i større grad opleves som et pædagogisk redskab, der kan understøtte systematiske og løbende evalueringer og forbedringer af elevernes udbytning af deres undervisning. 3. Regelforenkling Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Dette arbejde skal i større grad styres efter få klare mål og i mindre grad efter regler og procedurekrav. Fælles mål; Præcisering af og forenkling af fælles mål. Enklere styring af timetal; Forenkling af timestyringsmodellen. Skolebiblioteks funktion; Det er ikke længere kun en lærer, der kan varetage denne funktion. Skolebestyrelsen; Fleksible regler for sammensætningen af skolebestyrelsen. Fælles ledelse; Begrænsningerne for, hvornår der kan etableres fællesledelse af flere folkeskoler, fælles ledelse mellem folkeskole og dagtilbud eller fælles ledelse af folke- og ungdomsskoler ændres (bestemmelse om fælles ledelse kræver inddragelse af skole- og forældrebestyrelse). Skolebestyrelsen; Større kommunal frihed til at sammensætte skolebestyrelsen. Valgfag; Kommuner skal selv kunne udvikle og godkende valgfag. Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig. Mere fleksible rammer for klasselærerfunktionen; Der skal fortsat være en klasselærer, men den enkelte skole skal have større frihed til at bestemme, hvordan organiseringen af klasselærefunktionen skal være. Forenkling og forbedring af afgangsprøverne. Lempelse af holddannelsesreglerne; 50 % regelen ophæves. Der tilføjes en bestemmelse, hvor det tydeliggøres, at elever på 4 10 klassetrin i væsentligt omfang skal undervises i deres stamklasse. I lovforslagets bemærkninger vil der fremgå retningslinjer for, hvad

9 det vil sige, at undervisningen i væsentligt omfang skal organiseres i og tilrettelægges med udgangspunkt i klassen. Dette suppleres med regler for brug af holddannelse i 8 10 klasse, særligt i forhold til at kunne niveaudele. Konkret beslutning om brug af holddannelse sker under ansvar for skolens ledelse. 50 % reglen er herefter alene gældende i indskolingen. Nationale test; Bliver teknisk omlagt, så de kan anvendes af lærerne som et pædagogisk værktøj til at vurdere elevernes progression og vurdere deres kompetenceniveau. Regeringen, kommunerne og folkeskolens øvrige parter skal hvert år følge op på folkeskolens resultater. Dette gøres i form af den årlige statusredegørelse, der skal indberettes til Ministeriet for Børn og Undervisning. Elektronisk undersøgelse af trivselsniveau; Dansk center for trivselsniveau har et trivselstermometer, der kan understøtte muligheden for at kunne vurdere undervisningsmiljøet, trivsel, ro og orden. Andre måleparametre; Skolerne og kommunerne skal kunne svare for, hvor stor en andel af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse, og hvor stor en andel af elever, der ikke opnår karakteren 2 ved 9 klasseprøverne. Kvalitetsrapport; Kommunalt udvikles der en kvalitetsrapport version 2, som kommunerne skal anvende til bl.a. at udvikle nye ledelsesinformationsredskaber. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for dialog i kommunalbestyrelsen. Kvalitetsrapporten er også en del af skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed. Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Som i højere grad skal styres efter få, klare mål og mindre efter regler og procedurekrav. Elevplan forenkles; Videreudvikles, således at den i højere grad opleves som et relevant og brugbart pædagogisk redskab i forhold til at kunne følge op på elevernes progression og faglige udbytte. Der igangsættes et udviklings- og forenklingsarbejde af elevplanen (skal gerne ligge klar efterår 2013). Rådet for børn læring Det er en grundlæggende tanke i reformen, at børns læring skal ses i sammenhæng fra de er 0-16 år. Dagtilbud skal stimulere børns lyst til at lære, og det er tanken, at dette skal sikres ved en mere glidende overgang mellem skole og dagtilbud. Skoleråd omdøbes til Rådet for børns læring og udvides med repræsentanter fra dagtilbudsområdet. 3. Serviceniveauer og indsatsområder i skolevæsenet i Halsnæs Kommune I dette kapitel gennemgås de serviceniveauer som er gældende på folkeskoleområdet og som afspejler der indsatsområder der arbejdes med. Undervisningstimetal I folkeskoleskoleloven er der angivet et minimumstimetal og et vejledende undervisningstimetal. Minimumstimetallet er udtryk for det minimum af timer, som folkeskolerne må anvende på de 3 fagblokke (humanistiske, naturfaglige og praktiske/musiske fag) over en 3-årig periode. Det vejledende undervisningstimetal er det anbefalede undervisningstimetal med henblik på at kunne opfylde de fælles mål der er opsat for de enkelte fag i folkeskolen.

10 Undervisningstimetallet i Halsnæs Kommune er fastsat til det vejledende timetal for klasse. Undervisningstimetallet i Halsnæs Kommune ligger højere end det vejledende timetal for klasse. 0. klasse har ikke et vejledende timetal, men blot et minimumstimetal på 600 timer årligt, hvor vi i Halsnæs Kommune har 750 timer årligt. 1. klasses vejledende timetal er på 690 timer årligt, hvor vi i Halsnæs Kommune har 750 timer årligt. 2. klasses vejledende timetal er på 712,5 timer årligt, hvor vi i Halsnæs Kommune har 750 timer årligt. Prioriteringen af flere timer i indskolingen hænger sammen med et mangeårigt indsatsområde indenfor læsning. Tolærertimer I forbindelse med indførelsen af en ny skolestruktur på skoleområdet i 2011 blev det besluttet at omsætte noget af besparelsen ved strukturændringen til tolærertimer i indskolingen. Således er der afsat årligt 2 mio. kroner til tolærertimer i indskolingen. Inklusionspuljen Til folkeskolerne er der afsat en årlig ramme på pt. 22 mio. kroner (elevtalsreguleret) til inklusionsopgaven på skolerne. Dette omfatter en række specialpædagogiske foranstaltninger i form af støtte til et barn eller et læringsmiljø, som skolen selv varetager. Denne andel af midlerne er udlagte midler fra den første fase af udlægningen af midler til specialtilbud på skoleområdet. Det er midler som tidligere blev visiteret fra et centralt visitationsudvalg, som nu visiteres fra 3 lokale visitationsudvalg. Herudover omfatter inklusionspuljen tildelingen til AKT (adfærd, kontakt og trivsel) indsatsen på skolerne, hvor der er uddannet lærere og pædagoger på alle skoler med henblik på at styrke relationsarbejdet mellem elever, forældre, lærere og pædagoger. Dernæst omfatter inklusionspuljen tildelingen til holddeling, supplerende undervisning og anden faglig støtte. Udlagte midler til specialtilbud Ud over de i forrige afsnit nævnte midler til støtteforanstaltninger, der blev udlagt til skolerne pr. januar 2011, er flere af midlerne til specialtilbud udlagt i flere efterfølgende faser. Det omfatter, dels midlerne til de lokale specialtilbud (Halsnæs Heldagsskole, specialklasser, inklusionsklasser, læseklasser og autismecenter), dels midlerne til specialskoler udenfor kommunen. Dernæst forestår udlægningen af midler til befordringen til specialtilbud forventeligt fra august Belastningsgrad i SFO I tidsrummet kl er der fastsat en belastningsgrad på 12,5 børn pr. voksen. I ydertimerne (kl. 6-8 og 16-17) tildeles en minimumsnormering på 2 personaler. Skole og SFO samarbejde

11 Der er afsat 2,65 timer pr. fuldtidsstilling pr. uge til skole og SFO samarbejde. Dette hænger sammen med det fokus der er på det hele barn i folkeskolen i Halsnæs Kommune, hvor lærerpædagogsamarbejdet, teamsamarbejde og det at se barnet i en sammenhæng på tværs af traditionelle skel mellem undervisning og fritid er prioriteret som indsatsområder. Åbningstid i SFO SFO erne har åbningstider fordelt på: - 40 uger med åbningstid fra kl til første lektion og ,2 uger med åbningstid fra kl Anderledes skoledage f.eks. pædagogiske dage, første skoledag, motionsløb, juleafslutning osv. ændrede åbningstider aftales lokalt i skolens ledelsesteam. Lukkedage i SFO - Mellem jul og nytår - Dagen efter Kristi Himmelfart - Grundlovsdag Belastningsgrad i SFO-klub Der er fastsat en belastningsgrad på 17,37 i SFO-klub. Forældrebetaling Forældrebetalingen til SFO er på kroner 1636 i 11 mdr. Forældrebetalingen til SFO-klub er på kroner 810 i 11 mdr. Forældrebetalingen til morgenåbent er på kroner 236 i 11 mdr.