GRUMO rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand
|
|
- Robert Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRUMO rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj Introduktion og konklusion I forbindelse med offentliggørelse af den årlige Grundvandsovervågningsrapport (GRUMO ), primo 2015 er GEUS af Naturstyrelsen blevet bedt om at vurdere, om der på baggrund af data i rapporten kan gives en generel, landsdækkende beskrivelse af forekomsten af nitrat i dansk grundvand. Det vurderes, at der med udgangspunkt i GRUMO rapporten kan gives en generel landdækkende beskrivelse af grundvandets indhold af nitrat baseret på de geografiske forhold, den geologiske variabilitet i landet samt dybder, hvorfra grundvandsprøverne er udtaget. Datagrundlaget bag GRUMO 2013 rapporten Den nationale overvågning af grundvandets kvalitet er baseret på en systematisk indsamling og analyse af grundvandsprøver udtaget fra moniteringsboringer specielt etableret i forbindelse med GRUMO og landovervågningsoplandene (LOOP). Disse boringer er udbygget således, at det er muligt at udtage grundvandsprøver fra ét eller flere veldefinerede dybdeintervaller. Disse intervaller betegnet et indtag danner tilsammen stationsnettet. Udover grundvandsanalyser fra stationsnettet medtages i GRUMO rapporterne også analyseresultater fra: vandværkernes analyser af grundvand oppumpet fra indvindingsboringer (boringskontrollen). Alt afhængigt af indvindingens størrelse, men mindst hvert femte år, skal vandværkerne udtage prøver til kontrol af råvandets kvalitet (råvand oppumpet grundvand fra vandværksboringer). andre boringer, omfattende nedlagte indvindingsboringer, diverse undersøgelsesboringer, forureningsundersøgelser samt mindre, private vandforsyningsanlæg m.m. i det omfang, de er indrapporteret til JUPITER, og som ikke har udført egentlig boringskontrol. Datagrundlaget for udarbejdelse af kapitlet om nitrat i GRUMO rapporten for året 2013 og den samlede overvågningsperiode, fremgår af tabel 1. Periode GRUMO LOOP Vandværksboringer Andre boringer Tabel 1. Antal nitratprøver i de fire datatyper, der indgår i GRUMO rapporten. I 2013 blev der indsamlet grundvandsprøver til analyse for nitrat, hvoraf de 713 er fra GRUMO stationsnettet, 455 fra LOOP, er fra vandværksboringer, dækkende de seneste fem år, og fra andre boringer. I den samlede overvågningsperiode fra 1990 til 2013 er analyseret for nitrat i grundvandsprøver. I alt 1
2 Figur 1. Den geografiske fordeling af boringer i GRUMO stationsnettet. Den geografiske fordeling af overvågningsboringer i GRUMO stationsnettet fremgår af figur 1 (GRUMO 2013 rapporten, side 18), der ligeledes viser lokaliseringen af enkeltstående overvågningsboringer inddraget siden 2007 samt LOOP-boringerne. Dybdefordeling af indtag, hvorfra der er udtaget grundvand til nitratanalyse i GRUMO- og vandværksboringer i overvågningsperioden og i GRUMO 2014, fremgår af figur 2. Dybder er givet som dybden til toppen af indtag eller til toppen af kalken i kalkboringer, og vist som den procentvise andel i 10 meters intervaller. Som det fremgår af figur 2, er dybdefordelingerne af overvågnings- og vandværksboringer forskellige, idet der er relativt flere overvågningsfiltre tæt på terræn. Denne fordeling er tilsigtet, da man derved overvåger det unge grundvand, hvor risikoen for at finde miljøpåvirkninger er størst, og hvor tilsigtede effekter af reguleringer bedste kan vurderes. Denne moniteringsstrategi sikrer også en optimal overvågning af den vandressource, som i den nære fremtid skal benyttes til drikkevand. Sammenlignet med hele overvågningsperioden er der i 2014 ned til meter under terræn 2-5 % flere indtag som følge af omlægningen af stationsnettet. Tilsvarende er der færre boringer i dybder herunder. Der er således ikke samme antal indtag i de enkelte 10 meters dybdeintervaller, hvorfor fund i GRUMO rapporten vises normeret - i procent, se figur 5. Forskellen i dybdefordeling i indtag af overvågnings- og vandværksboringer har derfor alene betydning for tætheden, hvormed data indsamles. Data kan derfor sammenlignes med dette forbehold. I figur 2 er der ikke medtaget oplysninger om de ca små vandforsyninger, der forsyner op til ni husstande i det åbne land. 2
3 Figur 2. Fordelingen af dybder til toppen af filter/indtag eller top kalk i vandværksboringer og GRUMO boringer i 2014 og i hele moniteringsperioden. Der er kun medtaget boringer, hvorfra der er udtaget prøver til nitrat. VV: vandværksboringer. GRUMO: grundvandsovervågningsboringer. Om udbredelsen af nitrat i grundvandsmagasinerne Muligheder for at foretage vurderinger af forekomsten af nitrat i grundvand er bedre end for eksempel mulighederne for at vurdere forekomsten af pesticider, idet vi har en enklere konceptuel model af den rumlige fordeling af nitrat i grundvandsmagasinerne. Nitrat findes naturligt i små koncentrationer i det oxiderede grundvand, men forøges, hvor der sker udvaskning fra rodzonen primært under dyrkede arealer, der udgør omkring 60 % af landets samlede areal. En stor del af den udvaskede nitrat transporteres via dræn til vandløb, søer, fjorde og det indre farvand, mens resten transporteres med det infiltrerede grundvand til grundvandsmagasinerne. I nitrat findes kvælstof i en oxideret form, der reduceres til gasserne lattergas (N 2 O) eller frit kvælstof (N 2 ), ved oxidation af organisk kulstof eller sulfidholdige minealer (pyrit) i grundvandsmagasinerne. Disse geokemiske reaktioner forekommer, hvor nitratholdigt grundvand møder indlejret reaktivt organisk kulstof eller reducerede mineraler. Dette resulterer i en opdeling af grundvandsmagasinerne i en øvre, oxideret zone, der kan indeholde nitrat, en anoxisk zone, hvor nitrat er under omsætning, og en underliggende reduceret zone, der ikke indeholder nitrat. Figur 3 viser en simpel konceptuel model for nitrat i grundvand. 3
4 Figur 3. Principskitse for forekomsten af nitrat i danske grundvandsmagasiner. Hvor der udvaskes nitrat fra rodzonen, vil der i iltholdige grundvandsmagasiner være nitrat til stede i grundvandet til dybder, hvor der sker en kemisk reduktion af kvælstof ved oxidation af reducerede forbindelser i sedimenterne (rød i skitse). Herunder findes reduceret grundvand uden nitrat (Grønt i skitse). Konklusioner fra GRUMO rapporten vedrørende nitrat i grundvandet Figur 4 viser fordelingen af nitratanalyser fra de fire typer indtag, der er medtaget i GRUMO Data er afbilledet i et fraktildiagram for de fundne nitratkoncentrationer med en ikke-lineær y-akse, der giver rette linjer for normaltfordelte data. Det betyder, at den del af hvert datasæt, som ligger på en ret linje statistisk set er en normalfordelt delpopulation. Figur 4. Fordelingen af nitratanalyser fra GRUMO, LOOP, aktive vandværksboringer og andre boringer. BEMÆRK: ikke lineær skala. For forklaring se tekst. 4
5 For alle fire datasæt gælder, at de skærer y-aksen i en værdi, der angiver andelen af indtag uden nitrat. Eksempelvis skærer GRUMO data fra stationsnettet y-aksen ved 48 % fraktilen, hvilket betyder, at 48 % af disse analyser ikke indeholder nitrat. For hovedparten af data i de fire datasæt ses, at disse tilnærmelsesvist ligger på en ret linje, og data kan derfor beskrives som en normalfordelt med hensyn koncentrationer af nitrat. Derudover findes der enkelte relativt høje koncentrationer af nitrat i få prøver, der i GRUMO 2013 er rapporteret til at være op til 680 mg/l, 280 mg/l, 220 mg/l og 97 mg/l for henholdsvis andre boringer, GRUMO, LOOP og aktive vandværksboringer. Fordelingen af nitrat i grundvandet med hensyn til dybde under terræn fremgår af figur 5, hvor data fra alle fire data kilder (GRUMO, LOOP, aktive vandværksboringer og andre boringer) er medtaget. n = 386 n = 642 n = 663 n = 486 n = 471 n = 274 n = 151 n = 135 n = 66 n = 31 n = 104 Figur 5 Den procentvise fordeling af nitrat i indtag i 10 meters dybdeintervaller i de fire datasæt. Fra GRUMO 2013 figur 19. Tal til højre i figuren, viser antal analyser i intervallerne. Det fremgår af figur 5, at der er et gradvis fald med dybden i andelen af indtag med et nitratindhold i vandprøver fra indtagene, hvilket kan forklares med de geokemiske forhold beskrevet i figur 3. Grundvand med et indhold af nitrat over 50 mg/l findes således hovedsageligt i de øverste 60 meter under terræn. Den største hyppighed af høje nitratindhold findes i de øverste 10 meter, hvor nitratindholdet er større end 1 mg/l i ca. 64 % og over 50 mg/l i ca. 18 % af indtagene. Figuren viser også, at der lokalt optræder nitrat i mere end 100 m u.t. ligesom der optræder nitratfrit grundvand i de øverste 10 m. Med hensyn til fordeling for GRUMO boringer og vandværksboringer henvises til figurerne 6 og 7. n =165 n = 243 n = 127 n = 67 n = 44 n = 18 n = 15 n = 10 n = 5 n = 2 n = 16 Figur 6 Den procentvise fordeling af gennemsnitslige nitratkoncentrationer i 10 meters dybdeintervaller i GRUMO indtag. Antal indtag i intervallerne er anført til højre i figuren. 5
6 Forekomsten af nitrat i GRUMO indtagene fremgår af figur 6, hvoraf det ses, at i intervallet fra 0 til 10 meter under terræn, er nitrat påvist i næsten 70 % af indtagene. Koncentrationen af nitrat i grundvandet er over 50 mg/l i omkring 23 % af indtagene, mellem 25 og 50 mg/l i omkring 20 % og mellem 1 og 25 mg/l i omkring 27 % af indtagene. Koncentrationerne og fordelingen er omtrent den samme i intervallet fra 10 til 20 meter under terræn, mens der fra meter intervallet og ned til meter ses et gradvist fald i nitratindholdet, der hovedsageligt må forklares med en reduktion af nitrat i magasinerne. Under 50 meter er der ikke i GRUMO stationsnettet påvist nitrat over 50 mg/l og fra omkring 80 meter indeholder grundvandet under 1 mg/l nitrat i de undersøgte boringer. Det skal dog bemærkes, at antallet af indtag under 50 meters dybde er meget begrænset. n = 35 n = 222 n = 316 n = 261 n = 219 n = 166 n = 96 n = 70 n = 44 n = 16 n = 49 Figur 7 Den procentvise fordeling af gennemsnitslige nitratkoncentrationer i 10 meters dybdeintervaller i vandværksboringer. Antal indtag i intervallerne er anført til højre i figuren. Forekomsten af nitrat i aktive vandværksboringer fremgår af figur 7, hvoraf det ses, at der generelt i det oppumpede grundvand til vandværkerne, er mindre nitrat end i GRUMO stationsnettet med til 80 meter under terræn, hvilket må forklares med det forhold, at vandværker lukker boringer, der indeholder for meget nitrat. I vandværksboringer under 80 meter er der højere koncentrationer en i GRUMO, hvilket kan forklares med det forhold, at vand trækkes ned i grundvandsmagasinerne som følge af oppumpningerne. I intervallet fra 0 til 10 meter under terræn, er der påvist nitrat i omkring 34 % af indtagene, og koncentrationen er over 50 mg/l i omkring 3 % af indtagene, mellem 25 og 50 mg/l i omkring 5 % og mellem 1 og 25 mg/l i omkring 26 % af indtagene. Koncentrationerne og fordelingen af nitrat over 25 mg/l er omtrent den samme ned til 50 meter under terræn. Der ses et gradvist fald i grundvandets indhold af nitrat ned til omkring 70 meter, hvorunder der er påvist vand med koncentrationer under 25 mg/l ned til de dybeste indvindingsboringer under 100 meter. Repræsentativitet Med hensyn til repræsentativiteten af data medtaget i GRUMO rapporten i forhold til en generel, landsdækkende beskrivelse af grundvandets indhold af nitrat, kan der konkluderes følgende: Da man ikke kender den rumlige fordeling af alle landets grundvandsmagasiner (herunder også de større eller mindre, dybe og terrænnære, der ikke er aktuelle for vandforsyningerne) er det ikke mulig at foretage en stringent, geostatistisk vurdering af repræsentativiteten af datagrundlaget i GRUMO i forhold til samtlige grundvandsmagasiner. 6
7 På baggrund af den eksisterende viden, indsamlet i GRUMO siden år 1990, og GEUS generelle geokemiske viden om grundvandets kemiske forhold i Danmark er det GEUS vurdering, at selvom der således ikke kan gives en sådan stringent, geostatistisk vurdering af repræsentativiteten, er datagrundlaget i GRUMO tilstrækkeligt til at give et generelt billede af grundvandets indhold af nitrat. Med hensyn til landets geografiske og geologiske forhold (figur 1), er stationsnettet, sammen med oplysninger fra vandværksboringer (Fig. 2 i GRUMO rapporten), tilnærmelsesvist jævnt fordelt i landet. Med hensyn til dybde, er der også en rimelig dækning, idet der er medtaget indtag fra dybder ned til 100 meter (figur 2), hvor langt hovedparten af landets grundvandsmagasiner findes. Andelen af grundvand uden nitrat for de fire typer data er også velbeskrevet (figur 4). 7
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereGrundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?
Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereSammenfatning Grundvand Status og udvikling
Sammenfatning Grundvand Status og udvikling 1989 2016 GEUS 2018 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Claus Ditlefsen Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen Anders R. Johnsen Lars Troldborg Dato
Læs merePesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereVALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereN-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?
N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde: Ny kvælstofregulering
Læs mereDet ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder
Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning
Læs mereDansk Vand Konference
Dansk Vand Konference Den 19. - 20. November 2013 Disposition 1. Varde Forsyning A/S 2. En truet indvinding 3. Hydrostratigrafisk model 4. Sammenfatning 2 Varde Forsyning A/S Fakta: Varde geografisk placeret
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereUorganiske sporstoffer
Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end
Læs mereDelindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Kærby Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs merenitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereEjendomsrapport 2005. Saldrupgård. 2004 2005 Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan. Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup
2004 2005 Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup Ejendomsrapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe
Læs mereGrundvandets hovedbestanddele
Grundvandets hovedbestanddele Nitrat Udviklingen i grundvandets indhold af nitrat I denne rapport er nitratdata fra alle aktive indtag blevet benyttet til bedømmelse af udviklingen i grundvandets nitratindhold
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 28/2-2019 nr.: 05-VA-19-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af N,N-dimethylsulfamid (DMS) og 1,2,4-triazol i de almene
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereGrejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:
Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l
Læs mere3 120.000 31.000 40.000
6.3 Grundvandskemi Der er foretaget undersøgelser af de grundvandskemiske forhold, dels for det enkelte vandværk og dels for området som helhed. Dette viser overordnet, at der ikke (frem til 2005) har
Læs mereVandindvindingstilladelse
Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Boderne Vandværk Bodernevej 28 B 3720 Aakirkeby Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø CVR: 26 69 63 48 1. januar 2016 J. nr. 13.02.01G01-0028 Vandindvindingstilladelse
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mere6.3 Redox- og nitratforhold
Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge
Læs mereAnvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen
Anvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen Niels Peter Arildskov, civilingeniør, ph.d., COWI, afd. for Grundvand og Geoscience 1 Indsatsbehov overfor nitrat? Der har vist sig at
Læs mereVurdering af tilstanden af Springdammen
Vurdering af tilstanden af Springdammen Af Thomas Aabling Den 23. december 2014 Tilsyn den 2. december 2014 Springdammen ligger dybt i terrænet og består af et stor åbent bassin og en mindre smal bugt
Læs mereEffekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten
Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mereINDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013
NOVEMBER 2014 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereStatistik på ajourføring for januar- februar 2013
Statistik på ajourføring for januar- februar 2013 Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der
Læs mereFAGLIG VURDERING af GRUNDVANDSBORINGER og PEJLEBORINGER i LANDOVERVÅGNINGEN (LOOP) 2010 NOVANA
FAGLIG VURDERING af GRUNDVANDSBORINGER og PEJLEBORINGER i LANDOVERVÅGNINGEN (LOOP) 2010 NOVANA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 NOVANA Faglig
Læs mere5. Redegørelse for indsatserne
5. Redegørelse for indsatserne I dette afsnit redegøres for de indsatser, som er opstillet i skemaer side 11-14 Indsatserne for at sikre drikkevandet er fastlagt ud fra de ressourcemæssige forhold, følsomheden
Læs mereGRUNDVANDSOVERVÅGNING Resume
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2014 Resume De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings og Klimaministeriet Grundvand Status og udvikling 1989 2014 Resumerapport GEUS 2015
Læs mereUndersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber
24. marts 2015 Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber Erhvervsstyrelsen har foretaget en undersøgelse af kønsfordelingen pr. 19. februar 2015 samt pr. 1. januar i de seneste 10
Læs mereVÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE
VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE TEKNIK OG MILJØ HORSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereLike min virksomhed. - En undersøgelse af brugen af sociale medier i mindre danske virksomheder i 2012. 1. august 2012
Like min virksomhed - En undersøgelse af brugen af sociale medier i mindre danske virksomheder i 2012 1. august 2012 Det er tilladt at gengive tal og figurer fra rapporten med kildehenvisning til IVÆKST.
Læs mereTal, funktioner og grænseværdi
Tal, funktioner og grænseværdi Skriv færdig-eksempler der kan udgøre en væsentlig del af et forløb der skal give indsigt vedrørende begrebet grænseværdi og nogle nødvendige forudsætninger om tal og funktioner
Læs mereSundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet
Sundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS PhD studerende Jörg Schullehner, GEUS/AU & Professor Torben Sigsgaard, AU Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry
Læs mereHastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten
Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;
Læs mereGRUNDVANDSOVERVÅGNING
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2015 Resume De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings og Klimaministeriet Grundvand Status og udvikling 1989 2015 Resumérapport GEUS 2016
Læs mereTolkningsvejledning for kvælstofmålinger i drænvand
Tolkningsvejledning for kvælstofmålinger i drænvand Vejledningen er udarbejdet med det formål at give et sammenligningsgrundlag for kvælstofkoncentrationer målt i drænvand. Af: Chefkonsulent Leif Knudsen,
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereGreve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder
G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com
Læs mereFølgegruppemøde Vesthimmerland Kommune
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereStatistik på ajourføring november - december 2014
Statistik på ajourføring november - december 2014 Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der
Læs mereDato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.
Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereNY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS
NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S NY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF GRUNDVANDSANALYSER
Læs mereI SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S
Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 1. kvartal 2016 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S April 2016 Side 1 af 9 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereGrundvand Status og udvikling
Grundvand Status og udvikling 1989 2016 GEUS 2018 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Claus Ditlefsen Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen Anders R. Johnsen Lars Troldborg Dato 26.feb. 2018
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereRisikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk
Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereHvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereKilde: CSC Scandihealth
Månedsstatistik for depression og angst december 2014 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har aftalt, at udviklingen inden for depressions- og angstordningerne skal følges månedsvist.
Læs mereElevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 1.400 Svarprocent: 57,90% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereD A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mere-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bilag 6 2 BILAG 6 Kontrol med vandets kvalitet. Der opereres med 5 forskellige kontroltyper. Forenklet kontrol foretages på de ikke-almene anlæg, det vil sige enkeltvandforsyningerne, mens begrænset kontrol
Læs mereVandindvindingstilladelse til boring DGUnr. 201.3739 - Ermelundsværket
Dato: 22-03-2016 Ref.: METMO J.nr.: 13.02.02-G01-2-15 Vandindvindingstilladelse til boring DGUnr. 201.3739 - Ermelundsværket Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 97 30 00 METMO@ltk.dk miljoplan@ltk.dk
Læs mereRegulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.
Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse
Læs mereDATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 5. maj 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling Som følge af flere datamæssige ændringer, der har til formål at forbedre statistikkerne, udkommer data for januar 2010
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereBilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.
Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i
Læs mereKønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling
Læs mere