Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansættelse af første akademiker i private virksomheder"

Transkript

1 af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det er både små, mellemstore og store arbejdssteder, hvor andelen er steget. I de seneste 15 år har der hvert år været mellem 2. og 3. private arbejdssteder, der har ansat den første akademiker. Antallet af arbejdssteder, der ansatte den første akademiker, faldt med 26 pct. fra 28 til 29 som følge af den økonomiske krise, men er steget igen fra 29 til 21. Analysen tyder på, at arbejdssteder, der ansætter den første akademiker, har en mere gunstig beskæftigelsesudvikling end sammenlignelige arbejdssteder, der ikke ansætter en akademiker. Det er navnlig ansættelsen af samfundsvidenskabelige akademikere, der påvirker beskæftigelsesudviklingen positivt på det enkelte arbejdssted. Den positive beskæftigelseseffekt af at ansætte den første akademiker trækker både en større beskæftigelse blandt ufaglærte og blandt personer med erhvervskompetencegivende uddannelser. Kontakt Forskningschef Arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf Mikkel Baadsgaard Lars Munck Tlf Tlf Mobil Mobil Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Akademikere i små og mellemstore virksomheder Analyse udarbejdet for DJØF I 21 havde 15,3 pct. af de private arbejdssteder akademikere ansat. Det er navnlig de små arbejdssteder (med under 1 ansatte), hvor andelen med akademisk arbejdskraft er forholdsvis lav. For disse arbejdssteder er det således kun 1,7 pct., der har akademikere ansat. Ser man til sammenligning på arbejdssteder med mellem 5 og 25 ansatte, er det 66,1 pct. af disse arbejdssteder, der har akademikere ansat. Der er således en meget tydelig (positiv) sammenhæng mellem arbejdsstedets størrelse og andelen, der har ansat akademiske medarbejdere. Det fremgår af figur 1. Figur 1 Andel private arbejdssteder med akademikere ansat fordelt efter antal ansatte, Under 1 ansatte 1-19 ansatte 2-49 ansatte 5-25 ansatte Over 25 ansatte I alt Som nævnt er det samlet set 15,3 pct. af de private arbejdssteder, der har akademikere ansat i 21. Denne andel er gradvist steget i løbet af de seneste 15 år, som det fremgår af figur 2. I 1995 var det f.eks. kun 9,4 pct. af de private arbejdssteder, der havde akademikere ansat. Figur 2 Udvikling i andel private arbejdssteder med akademikere ansat

3 Tendensen til, at en stigende del af de private arbejdssteder har ansat akademikere, ses både for små og mellemstore arbejdssteder. Blandt private arbejdssteder med under 1 ansatte er andelen med akademisk personale steget fra 5,7 pct. i 1995 til 1,7 pct. i 21 dvs. en stigning på 5, procentpoint, jf. figur 3a. For arbejdssteder med mellem 5 og 25 ansatte er andelen med akademikere steget fra 51,3 pct. til 66,1 pct. dvs. en stigning på 14,8 procentpoint, jf. figur 3b. Målt i procentpoint har stigningen i akademikerandelen generelt været størst for arbejdssteder med mellem 5 og 25 ansatte, mens stigningen har været mindst for de mindste arbejdssteder. Figur 3a Andel arbejdssteder med akademikere ansat, fordelt efter antal ansatte Figur 3b Andel arbejdssteder med akademikere ansat, fordelt efter antal ansatte Under 1 ansatte 1-19 ansatte 2-49 ansatte 5-25 ansatte Der er store forskelle i, hvor udbredt det er at ansætte akademikere i de private virksomheder på tværs af brancherne. Som det fremgår af figur 4, er det inden for Vidensservice (fx rådgivning og reklame) samt Information og kommunikation, at der er flest arbejdssteder med akademikere ansat. I disse brancher er det omkring 4-45 pct. af arbejdsstederne, der har akademikere ansat. Det er inden for Landbrug mv. samt Bygge og anlæg, at færrest arbejdssteder har ansat akademikere. I disse brancher er det omkring 3 pct. af arbejdsstederne, der har akademisk arbejdskraft ansat. Figur 4 Andel private arbejdssteder med akademikere ansat, fordelt på brancher Anm: Selvom figuren viser branchefordelingen for private arbejdssteder, optræder der arbejdssteder i branchegruppen Offentlig administration, undervisning og sundhed. Det skyldes bl.a., at der er en del private kursus-/uddannelsesvirksomheder og private virksomheder inden for sundhedsområdet (fx praktiserende læger, tandlæger, private klinikker, speciallægeklinikker). 3

4 Der er også stor geografisk variation i andelen af private arbejdssteder med akademisk personale. Som det fremgår af figur 5, er det i og omkring de største byer i Danmark (København, Aarhus, Odense og Ålborg), at andelen af akademikervirksomheder er størst, mens andelen er forholdsvis lav i kommu- nerne langs Jyllands vestkyst og i store dele af Syd- og Vestsjælland. Figur 5 Andel private arbejdssteder med akademikere ansat, fordelt på arbejdsstedsplacering, 21 4

5 Analyse udarbejdet for DJØF I løbet af de seneste 15 år har der hvert år været mellem 2. og 3. arbejdssteder, der har ansat den første akademiker. 1 Som det fremgår af figur 6, har antallet af arbejdssteder, der ansætter den første akademiker, været stigende frem til 28 fra omkring 2. om året i anden halvdel af 199 erne til omkring 3. om året i perioden I 29 faldt dette antal forholdsvis kraftigt til knap 2.3 arbejdssteder formentlig som følge af den økonomiske krise. I 21 steg antallet af arbejdssteder, der ansatte den første akademiker, til omkring 2.8, men det fører ikke helt tilbage på niveauet fra før den økonomiske krise. Set i forhold til, at der i begyndelse af 21 var knap 129. arbejdssteder, der ikke havde akademikere ansat, svarer det til, at det er godt 2 pct. af disse arbejdssteder, som i løbet af 21 ansætter den første akademiker. Figur 6 Antal private arbejdssteder, der ansætter den første akademiker i løbet af året Arbejdssteder Arbejdssteder Ser man udelukkende på de helt små arbejdssteder med under 1 ansatte, viser figur 7a, at den nedgang, der var i 29 i arbejdssteder der ansatte den første akademiker er blevet indhentet i 21. for de helt små arbejdssteder er således tilbage på niveauet fra før den økonomiske krise satte ind. Det er imidlertid ikke tilfældet for større arbejdssteder med mere end 1 ansatte. For disse arbejdssteder er det (fortsat) væsentligt færre, der ansætter den første akademiker, sammenlignet med situationen før den økonomiske krise satte ind, jf. figur 7b. 1 Definitionen af første akademiker er, at arbejdsstedet i udgangsåret ikke har akademikere ansat, men ansætter mindst en akademiker i det efterfølgende år. Arbejdsstederne kan således i nogle tilfælde have haft akademikere ansat i tidligere år. 5

6 Figur 7a Antal private arbejdssteder, der ansætter første akademiker Figur 7b Antal private arbejdssteder, der ansætter første akademiker Antal 2.5 Antal 2.5 Antal 6 Antal Under 1 ansatte 1-19 ansatte 2-49 ansatte 5-25 ansatte Der er stor forskel på sammensætningen af de private arbejdssteder, der ansætter den første akademiker, og de arbejdssteder, der ikke har akademikere ansat. Det gælder både i forhold til størrelsen af arbejdsstederne, branchefordeling, geografisk fordeling samt uddannelsessammensætningen. I det følgende belyses disse forskelle nærmere. Ud af de godt 2.8 arbejdssteder, der ansatte den første akademiker i 21, var 1927 arbejdssteder med under 1 ansatte. Selvom næsten 7 pct. af arbejdsstederne har under 1 ansatte, er arbejdssteder, der ansætter den første akademiker, i gennemsnit større end de arbejdssteder, der ikke ansætter den første akademiker. For eksempel er det knap 16 pct. af arbejdsstederne, der ansætter den første akademiker, som har mere end 2 ansatte. Til sammenligning har knap 6 pct. af arbejdsstederne, der ikke har akademikere ansat, flere end 2 ansatte. Det fremgår af tabel 1. Tabel 1 Private arbejdssteder opdelt efter antal ansatte, 21 Ingen akademiker ansat Første akademiker ansat Andel der ansætter første akademiker Antal Antal Under 1 ansatte , ,6 1, ansatte , ,7 3, ansatte , ,2 5, ansatte 1.148, ,3 9,6 Over 25 ansatte 9, 3,1 25, I alt , 287 1, 2,2 Anm: Der er i tabellen taget udgangspunkt i private arbejdssteder, der i udgangsåret (29) ikke har akademikere ansat. Denne gruppe opdeles i arbejdssteder, der ansætter den første akademiker i 21, og arbejdssteder, der fortsat ikke har akademikere ansat. 6

7 Med hensyn til erhvervssammensætningen af de nye akademikerarbejdspladser viser tabel 2, at næsten en tredjedel af de nye akademikerarbejdssteder er inden for Handel og Transport mv., mens fx 11,4 pct. af arbejdsstederne ligger inden for Vidensservice. Erhvervsfordelingen af de nye akademikerarbejdspladser skal imidlertid ses i forhold til den generelle erhvervsfordeling for arbejdspladser, der ikke har ansat akademikere for at få et billede af hvilke erhverv, der er mest tilbøjelige til at ansætte første akademiker. Her viser kolonnen yderst til højre i tabel 2, at det er inden for brancherne Offentlig administration, undervisning og sundhed, Information og kommunikation samt Vidensservice, at arbejdsstederne er mest tilbøjelige til at ansætte den første akademiker. 2 Landbrug mv. samt Bygge og anlæg er de erhverv, der er mindst tilbøjelige til at ansætte akademikere. Tabel 2 Private arbejdssteder opdelt efter branche, 21 Ingen akademiker ansat Første akademiker ansat Andel der ansætter første akademiker Antal Antal Landbrug, skovbrug og fiskeri ,6 59 2,1,6 Industri, energi mv , ,6 2,4 Bygge og anlæg , 118 4,2,7 Handel og transport mv , ,8 1,8 Information og kommunikation , ,2 4,8 Finansiering og forsikring ,7 94 3,3 2,7 Øvrig service , ,5 2,3 Vidensservice , ,4 4,7 Offentlig administration, undervisning og sundhed , ,4 6,8 Uoplyst aktivitet 667,5 9,3 1,3 All , , 2,2 Anm: Der er i tabellen taget udgangspunkt i private arbejdssteder, der i udgangsåret (29) ikke har akademikere ansat. Denne gruppe opdeles i arbejdssteder, der ansætter den første akademiker i 21, og arbejdssteder, der fortsat ikke har akademikere ansat. Mens det som tidligere nævnt i gennemsnit er 2,2 pct. af de private arbejdssteder, der ansætter den første akademiker i 21, er den tilsvarende andel på 4,1 pct. i København By og 3,1 pct. i Københavns omegn, mens andelen er omkring 1,5 pct. i Vest- og Nordjylland. Der er således store regionale forskelle på, hvor tilbøjelige arbejdsstederne er til at ansætte den første akademiker. Disse forskelle hænger i sagens natur sammen med bl.a. erhvervsstrukturen i de forskellige dele af landet samt det regionale udbud af akademisk arbejdskraft. Tabel 3 Private arbejdssteder opdelt efter landsdel, 21 Ingen akademiker ansat Første akademiker ansat Andel der ansætter første akademiker Antal Antal København by , , 4,1 Københavns omegn , ,4 3,1 Nordsjælland , ,1 2,4 2 Branchegruppen Offentlig administration, undervisning og sundhed dækker blandt andet over private kursus/uddannelsesvirksomheder og private virksomheder inden for sundhedsområdet (fx praktiserende læger, tandlæger, private klinikker, speciallægeklinikker). 7

8 Østsjælland ,2 16 3,8 2, Vest- og Sydsjælland ,2 26 7,3 1,6 Bornholm 1.6,8 4,1,4 Fyn ,5 21 7,5 1,9 Sydjylland , ,6 1,8 Østjylland , ,9 2,1 Vestjylland , ,9 1,5 Nordjylland , ,3 1,6 Uoplyst 128,1 3,1 2,3 I alt , , 2,2 Anm: Der er i tabellen taget udgangspunkt i private arbejdssteder, der i udgangsåret (29) ikke har akademikere ansat. Denne gruppe opdeles i arbejdssteder, der ansætter den første akademiker i 21, og arbejdssteder, der fortsat ikke har akademikere ansat. Også når man ser på uddannelsessammensætningen, er der forskel på arbejdssteder, der ansætter den første akademiker, og arbejdssteder, der ikke har akademikere ansat. På de arbejdssteder, der ansætter den første akademiker, er det således næsten 15 pct. af de ansatte, der har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, mens denne uddannelsesgruppe kun udgør 8 pct. på arbejdssteder, der ikke har akademikere ansat. Derimod er der både færre ufaglærte og færre faglærte på de arbejdssteder, der ansætter akademikere, sammenlignet med arbejdssteder, der ikke har akademikere ansat. Det fremgår af tabel 4. Uddannelsesniveauet er således lidt højere på de nye akademikerarbejdspladser (målt før akademikeransættelsen) end på ikke-akademikerarbejdspladser. Tabel 4 Uddannelsessammensætning i private arbejdssteder, 21 Ingen akademiker ansat (1) Første akademiker ansat (2) Forskel (2)-(1) point Ufaglært 45,4 42,5-2,9 Erhvervsfaglig 43,3 39,3-4, Korte og mellemlange videregående uddannelser 8,4 14,8 6,4 Uoplyst 2,9 3,4,5 I alt 1, 1,, Anm: Der er i tabellen taget udgangspunkt i private arbejdssteder, der i udgangsåret ikke har akademikere ansat. Denne gruppe opdeles i arbejdssteder, der ansætter den første akademiker i det efterfølgende år, og arbejdssteder, der fortsat ikke har akademikere ansat. Uddannelsesfordelingen er et gennemsnit for perioden Samtidig med at uddannelsesniveauet er lidt højere på de nye akademikerarbejdspladser, er der en klar tendens til, at lønniveauet for både faglærte og ufaglærte også er højere på de nye akademikerarbejdspladser. Det viser sig, at timelønnen for ufaglærte er omkring 11 pct. højere på de nye akademikerarbejdspladser sammenlignet med ikke-akademikerarbejdspladser. For faglærte er lønforskellen på knap 7 pct. En del af disse forskelle afspejler erhvervsmæssige og geografiske forskelle på de to grupper af arbejdssteder. 8

9 Tabel 5 Timelønsforskel mellem private arbejdssteder, der ansætter første akademiker, og arbejdssteder, der ikke har akademikere ansat Timelønsforskel Ufaglært 11,4 Faglært 6,7 I alt 9,4 Anm: Der er i tabellen taget udgangspunkt i private arbejdssteder, der i udgangsåret ikke har akademikere ansat. Denne gruppe opdeles i arbejdssteder, der ansætter den første akademiker i det efterfølgende år, og arbejdssteder, der fortsat ikke har akademikere ansat. Den relative timelønsforskel er opgjort som et gennemsnit for perioden Betydningen af at ansætte den første akademiker på udviklingen i antal ansatte af akademikere i små og mellemstore virksomheder kan potentielt påvirke den enkelte virksomhed på en række parametre, herunder graden af innovation, anvendelse af ny teknologi, bedre ledelse mv. alle forhold som har betydning for, hvordan det går arbejdsstedet i de efterfølgende år. Som vist ovenfor er der meget stor forskel på de arbejdssteder, der ansætter den første akademiker, og de arbejdssteder, der ikke ansætter akademikere fx mht. arbejdsstedets størrelse, branchefordeling mv. Hvis man ønsker at belyse den isolerede betydning af at ansætte akademikere for den efterfølgende beskæftigelse på arbejdsstedet, er det ikke retvisende blot at sammenligne med udviklingen på arbejdssteder, der ikke ansætter akademikere, idet disse forskelle typisk er påvirket af, at de to grupper af arbejdssteder er meget forskellige både med hensyn til størrelse, branche, produkttyper mv. Med henblik på at belyse betydningen af at ansætte den første akademiker, er det derfor afgørende at danne en kontrolgruppe af virksomheder, som i størst muligt omfang ligner de virksomheder, som ansætter den første akademiker. I denne analyse dannes kontrolgruppen ud fra propensity score matching, hvor følgende baggrundsvariable bl.a. medtages: Arbejdsstedets størrelse Branche Landsdel Andel ufaglærte Ændring i antal ansatte i det foregående år Ser man på udviklingen i antallet af ansatte, viser analysen, at de arbejdssteder, der ansætter akademikere, i gennemsnit har en beskæftigelsesudvikling, der er 7,1 pct. større end arbejdssteder uden akademikere set over en 3-årig periode. Det svarer til 1,2 personer pr. arbejdssted. En underopdeling på hoveduddannelsesretninger tyder på, at det navnlig er ansættelse af samfundsvidenskabelige akademikere, der bidrager til at øge beskæftigelsen på det enkelte arbejdssted. På private arbejdsplader, der ansætter den første samfundsvidenskabelige akademiker, stiger beskæftigelsen således 1,1 pct. mere end på sammenlignelige arbejdssteder, der ikke har en akademiker ansat. 9

10 Tabel 6 Overslag over effekten på antal ansatte efter 3 år ved at ansætte akademikere på private arbejdssteder Effekt på antal ansatte efter 3 år Antal personer pr. arbejdssted I alt Ufaglærte Erhvervsfaglig eller videregående udd. Akademikere i alt 7,1 1,2,5,7 Samfund 1,1 1,6,7,9 Natur og teknik 6,1 1,,4,6 Humaniora mv. 8, 1,4,6,8 Anm: Beregningerne er baseret på data for perioden 2/23-27/21. Den mere gunstige beskæftigelsesudvikling for de nye akademikerarbejdspladser sammenlignet med sammenlignelige arbejdspladser uden AC ere viser sig både i forhold til jobskabelsen af ufaglærte job og jobs, der kræver uddannelse. Beregningerne peger fx på, at mer-beskæftigelsen på 1,2 personer pr. arbejdssted dækker over en mer-beskæftigelse blandt ufaglærte på,5 personer pr. arbejdssted og en mer-beskæftigelse på,7 personer pr. arbejdssted for ansatte med uddannelse (erhvervsfaglige eller videregående uddannelser) igen målt i forhold til beskæftigelsesudviklingen for sammenlignelige virksomheder i kontrolgruppen. Det bemærkes, at de beregnede effekter er følsomme overfor den konkrete specifikation af matchinganalysen. Samtidig skal det bemærkes, at det foreliggende datagrundlag ikke giver mulighed for at kontrollere for alle relevante forhold, herunder virksomhedsøkonomiske variable som omsætning, overskud mv. Der knytter sig derfor nogen usikkerhed til beregningerne. Sammenligning med andre analyser IDA har i samarbejde med Rambøll i 212 gennemført en analyse, der ligeledes belyser beskæftigelsesudviklingen for nye private akademikerarbejdspladser. På baggrund af denne analyse konkluderes blandt andet at: I særlig grad oplever virksomheder, som ansætter den første højtuddannede en relativ stor fremgang i beskæftigelse. Der blev i perioden ansat højtuddannede i virksomheder, som ikke havde højtuddannede ansat i 21. Blandt disse virksomheder oplevede de små og mellemstore virksomheder en vækst på 7,9 person pr. virksomhed. Øvrige små og mellemstore virksomheder uden højtuddannede havde i samme periode blot en gennemsnitlig vækst på 1,7 person pr. virksomhed. Analysen fra Rambøll tyder således på en væsentlig større vækst i antal ansatte pr. virksomhed end den, der beregnes i indeværende notat. Resultaterne kan imidlertid ikke umiddelbart sammenlignes bl.a. fordi at: Der i AE s analyse kun ses på beskæftigelsesudviklingen i de efterfølgende 3 år mens Rambølls analyse ser på ændringer over en 7-årig periode. 1

11 AE s analyse ser kun på beskæftigelsesændringer efter ansættelsen af akademikere på arbejdsstederne, mens Rambølls analyse vedrører beskæftigelsesændringer over hele perioden uanset tidspunktet for ansættelsen af den første akademiker i dette tidsrum. Sammenligningsgruppen (kontrolgruppen) er dannet på helt forskellige måder i de to analyser. På trods af disse forskelle bekræfter AE s analyse den positive sammenhæng mellem ansættelsen af den første akademiker og beskæftigelsesudviklingen. 11

12 Bilag 1 Nærmere om opgørelsen Analyse udarbejdet for DJØF I analysen er der taget udgangspunkt i definitionen af arbejdssteder i IDA (Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning). Disse arbejdssteder og de tilhørende ansatte er baseret på den årlige Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik og afspejler beskæftigelsesforholdene ultimo november måned. Der er udelukkende set på arbejdssteder i den private sektor, og det er kun lønmodtagere, der indgår. Arbejdsstedets størrelse er således bestemt af antallet af lønmodtagere på arbejdsstedet ultimo november i året. I analysen af hvilken betydning det har for udviklingen i antal ansatte at ansætte den første akademiker indgår både arbejdssteder, der efterfølgende lukker, og arbejdssteder der overlever i den 3-årsperiode, der måles på. Konkret tages i analysen udgangspunkt i arbejdssteder, der i udgangsåret (år ) ikke har akademikere ansat. Disse arbejdssteder opdeles i to grupper, efter om der ansættes akademikere i det efterfølgende år (år 1). Det undersøges, hvor stor en andel af arbejdsstederne, der er lukket (ikke har lønmodtagere ansat) i de efterfølgende 3 år (år 2 til år 4). Der ses kun på arbejdssteder, der har eksisteret i de to første år (år og år 1). Der er ikke betinget på, at de nye akademikerarbejdssteder har fastholdt ansættelse af akademikere i hele perioden. 12

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed December 2014 Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Data stammer fra Danmark Statistiks

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig

Læs mere

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste

Læs mere

Helbredsindikatorer for buschauffører

Helbredsindikatorer for buschauffører Analysen belyser helbredsstilstanden blandt buschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af buschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin sammenlignet

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Langtidsledigheden passerer 50.000

Langtidsledigheden passerer 50.000 Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

STRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED

STRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED Til Beskæftigelsesregion Syddanmark Dokumenttype Appendiks til rapport om strukturanalyse Dato November 2012 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK STRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED APPENDIKS STRUKTURANALYSE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

April 2008. Fritidshuse udbydes til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som ligger 2 procent højere end på samme tid sidste år.

April 2008. Fritidshuse udbydes til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som ligger 2 procent højere end på samme tid sidste år. April 2008 Fortsat stigende boligudbud 58.257 boliger var til salg på internettet ved udgangen af april 2008. Udbuddet fordelte sig med 35.359 parcel- og rækkehuse, 13.351 ejerlejligheder og 9.547 fritidshuse.

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Titusindevis af nye job på vej

Titusindevis af nye job på vej Beskæftigelsen er igennem mere end to år vokset måned efter måned, og siden foråret 2013 er der blevet ca. 72.500 flere lønmodtagere. De kommende år er der udsigt til et bredt funderet opsving på det danske

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Oktober 215 Nøgletal for Nordjylland opdateret til mødet i RAR Nordjylland d. 2. oktober 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer September 2014 Faktaark: Mobilitet mellem sektorer Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger udviklingen i mobiliteten

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

August 2016. rækkehuse steget med 3 dage. Udbudstiden for ejerlejligheder

August 2016. rækkehuse steget med 3 dage. Udbudstiden for ejerlejligheder August 2016 Næsten uændret boligudbud siden sidste år Ved udgangen af august 2016 var der på landsplan 59.057 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 38.688 parcel- og rækkehuse, 7.407

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Stigende vikarbeskæftigelse

Stigende vikarbeskæftigelse De foreløbige tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register viser, at vikarbeskæftigelsen siden efteråret er steget med 3-4. personer. I februar 216 var der knap 34.3 personer beskæftiget i vikarbranchen,

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer

Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer 1. april 216 Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer Af Anne Kaag Andersen og Bo Siemsen I Danmark bliver den økonomiske aktivitet i stigende grad koncentreret i de større byområder,

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Maj 2011. Flere nedtagne boliger Der blev i maj 2011 nedtaget 6.803 boliger fra internettet. Det er 5,7 pct. flere end maj 2010.

Maj 2011. Flere nedtagne boliger Der blev i maj 2011 nedtaget 6.803 boliger fra internettet. Det er 5,7 pct. flere end maj 2010. Maj 2011 2008 Stadig større boligudbud end sidste år 69.737 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af maj 2011. Udbuddet er fordelt på 46.380 parcel- og rækkehuse, 11.098 ejerlejligheder

Læs mere

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007 Data for juni 2007 06. september 2007 Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Indhold 2 Personaleforbrug Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, grundløn, tillæg, genetillæg, pension

Læs mere

Faktaark: Kvinder i ledelse

Faktaark: Kvinder i ledelse Marts 2015 Faktaark: Kvinder i ledelse DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i ledelse i den private sektor. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Djøf

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

Svag økonomi giver afdæmpet boligmarked

Svag økonomi giver afdæmpet boligmarked P R E S S E M E D D E L E L S E Svag økonomi giver afdæmpet boligmarked Boligmarkedet er fortsat meget forskelligt i landsdelene, men pilen peger lidt nedad over det hele. Priserne på både lejligheder

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

April 2014 Ændring Pct.

April 2014 Ændring Pct. Arbejdsløsheden i april 2014 2. juni 2014 Fortsat færre arbejdsløse Arbejdsløsheden faldt med 3.500 fuldtidspersoner i april. Siden januar 2013 er arbejdsløsheden faldet med ca. 26.300 fuldtidspersoner,

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 1. kvartal 2016 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S April 2016 Side 1 af 9 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Tal om efterskolen august 2012

Tal om efterskolen august 2012 Tal om efterskolen august 2012 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Positive tegn på boligmarkedet

Positive tegn på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Positive tegn på boligmarkedet Boligmarkedsstatistik: Salgstiderne faldt, mens både priserne og antallet af handler stabiliserede sig i 2013. Hovedstaden holder boligmarkedet

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet

Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig. Ser man dybere i tallene, er det

Læs mere

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER af Martin Windelin tlf. 3355 7720 28. december 2006 og Signe Hansen tlf. 3355 7714 HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER I 3. kvartal 2006 steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 400 personer. Beskæftigelsen i

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2016. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2016. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet 31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale

Læs mere

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Vækstforum Nordjylland. Flytteanalyse

Vækstforum Nordjylland. Flytteanalyse Vækstforum Nordjylland Flytteanalyse - Temaanalyse til Regional vækstredegørelse 2009 Flytteanalyse - Temaanalyse til Regional vækstredegørelse2009 Udgivet af Sekretariatet for Vækstforum Nordjylland Region

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere