Kap.11. Undersøgelse og behandling af pt. er med posturale forstyrrelser/ abnorm postural kontrol.

Transkript

1 Relevans ift projekt Skriftlig dokumentation: Angiver tilgang fra det brede til det specifikke i undersøgelsen. Funktionsundersøgelse såvel kvalitativt som kvantitativt. Bygget op på baggrund af teori om motorisk og postural kontrol, samt subsystemer Kap.11. Undersøgelse og behandling af pt. er med posturale forstyrrelser/ abnorm postural kontrol. En opgaveorienteret tilgang til undersøgelse: ( Task-oriented approach). Tænk undersøgelsesmodel, afsæt i dynamisk systemteori, klinisk ræssonering. Ved us. af PK er fokus på orientation og balance. Pas på patienten. Dennes sikkerhed er helt essentiel i disse destabiliserende tests. Pt. skal udfordres med det må aldrig gå ud over dennes sikkerhed. Opgaveorienteret tilgang ser på PK udfra 3 niveauer: 1) Funktions-niveau, undersøge individdets evne til at udføre bestemte opgaver eller aktiviteter, som forudsætter PK. Fokus kan være kvantitativ ( can/ cannot ), eller kvalitativ ( how ) 2) Strategi-niveau, hvilke motoriske og sensoriske strategier anvendes for at udføre funktionelle færdigheder 3) Impairments-niveau. Vurdering af hvilke underligg. sensoriske, motoriske eller cognitive impairments, som begrænser bevægelsesfunktionen. UNDERSØGELSE PÅ FUNKTIONSNIVEAU : En test på dette niveau skal gerne afspejle a) evne til at opretholde en stilling ( sidd., stående, etc) b) anticipatorisk PK ( evne til at forudse og undgå destabilisering, ex. række, læne sig ). c) reaktiv PK, evne til at genvinde PK efter destabilisering. Fokus i en funktionstest kan være kvantitativ ( kan/ kan ikke) og har afsæt i en normalitet / gennemsnitlighed, standardisering eller kvalitativ ( hvordan), som er af mere beskrivende art. 1

2 Forskellige funktionstest : Resultat-baseret v. selvrapporteret funktionelle målinger: Funktionel status kan evalueres gennem 1) interview og selvrapportering 2) resultatbaserede målinger Researchers har fundet høj korrellation mellem de to former, så selvrapportering er en valid måde at vurdere funktionel kapacitet. Opgavespecifikke test og målinger : Nogle tests fokuserer på specifikke mål, ex. balance, mobilitet, upper extr. Control. Ex. Bergs balance, giver klinikeren et tydligere billede af pt. s funktionelle færdigheder relateret til et begrænset antal opgaver, som er relevante for træning. Kvantitativ test. Berg vurderer faldrisiko, sikrer interreliabilitet, medtager ikke skiftende omgivelser. Afspejler både a) og b) men ikke c). Timed-up and go, hurtig screening, valid til funktionsniveau og faldrisiko. Functional reach - hurtig screening, valid til faldrisiko. Aldersspecifikke tests og målinger : Både for børn, for ældre, og for andre. Diagnosespecifikke test og målinger : Især for stroke.pt er, hemiplegi, parkinson, hypermobilitet, vævstest osv De fleste af disse tests er kvantitative, og har et eller flere formål. Har også en række ulemper/ begrænsninger. Hvad udsiger de ikke noget om. Hvilke teorier ligger bag disse tests? Kvalitative tests beskriver i højere grad det, man ser. her med fokus på orientation og posturale stabilitet i den pågældende funktion. Ex. i ganganalyse, hvor skridtlængde, bredde, standfase, truncussvaj, hastighed osv udsiger kvalitative forhold. 2

3 Hvilke tests er relevante? En test kan tjene flere formål: -udvælge/ skelne ( low risk high risk) -evaluere (forandringer over tid) forudsige ( ex. begyndende :) En tests validitet skal gerne sige noget om, I hvilken grad den udsiger det, som den antages at måle. Sensivitet udtryk for i hvilken grad en diagnostisk test afdækker en forstyrrelse eller dysfunktion, når en sådan er tilstede. Specificitet - udtrykker en tests evne til at udelukke en forstyrrelse eller dysfunktion, når en sådan ikke er tilstede. En funktionstest giver ikke terapeuten nogen forklaring på årsagen til dysfunktionen. Begrænsninger: Husk, en funktionstest er begrænset til at evaluere en situation som et øjebliksbillede under ret begrænsede omstændigheder. UNDERSØGELSE PÅ STRATEGI-NIVEAU : En kvalitativ tilnærmning til vurdering. Viser hvilke motoriske og sensoriske strategier en person anvender for at opretholde PK i forhold til forsk. opgaver. Motoriske strategier i ro og i bevægelse: personens evne til at opretholde a) alignment i sidd. og stående still., og dennes evne til at holde tyngdepunktet indenfor us.fladen.( Vertikal, symmetrisk, for/bag, vægtfordeling, understøtt.flade). b) anticipatorisk (selvinitieret svaj, rækkefunktion, extern destabilisering), c) reaktivt ( stående: ankel, hofte, stepping. Siddende : forlænge vægtbærende side, abducere OE og UE, forøge us.fladen). ( Samme reaktioner i b) og c) ). Kvaliteten i bevægelsen observeres, ex. hvor begynder bevægelsen? hvordan spredes den? hvilke kropsområder bevæges / bev. ikke? hvordan bev. kropssegmenter i f.t. hinanden? Disse bev. vurderes udfra evnen til at skabe symmetri mellem de to kropshalvdele i still./ bev. at vægtoverføre i alle retninger og kunne genfinde balancen 3

4 at være oprejst i f.t. tyngdekraften at være afslappet i stillingen Strategier til at udføre en opgave udsiger generelt noget om resultatniveau. Altså, de strategier vi anvender, relaterer opgavens sværhedsgrad til vores kapacitet i f.t. at udføre opgaven. Når kapaciteten til at udføre en opgave bliver dårlig, enten p.gr.a. alder eller sygdom, kan vi ikke møde opgavens krav, medmindre vi anvender alternative strategier til at udføre opgaven. Så hos en person med en neurologisk skade afhænger funktions-uafhængigheden af individdets kapacitet til at møde denne opgaves krav til forsk. omgivelser. Udsiger trods alt noget om resultatniveau. Sensoriske strategier : Her undersøges hvorledes det sensoriske system interagerer i f.t. at opretholde PK. Vanskeligheder med sensorisk selektion defineres som manglende evne til at adaptere den nødvendige sensoriske information for at kunne opretholde PK. Kan ex. testes ved Clinical Test for Sensory Interaction in Balance, hvor man tester en person i 6 enslignende situationer, hvor man kan fjerne eller forstyrre en sans, og derved konstatere hvilke/ -n sanser pt. er mest afhængig af. Forøget svaj eller faldtendens ved fjernet synsmulighed indikerer visuel afhængighed. Forøget svaj v. gyngende underlag (tykt skumgummi) indikerer somatosensorisk afhængighed. Forøget svaj osv. ved begge ovenstående ( skumgummiunderlag og bind for øjnene) viser også vestibulære vanskeligheder, idet pt. ikke kan kompensere med denne sans. UNDERSØGELSE PÅ IMPAIRMENTNIVEAU : Vurdering af hvilke underliggende sensoriske, motoriske ( neurale ell. muskuloskelettale) eller cognitive vanskeligheder, der begrænser bevægelsesfunktionen. Tænk Klinisk Ræssonering. Tænk 7-bolle-modellen ( både strategi- og impairmentniveau). Cognitive system : her undersøges primært bevidsthedsniveauet og den mentale status. 4

5 Musculoskelettale system : her undersøges primært ROM og muskelstyrke (bg. især ankel) Neuromusculære system : Muskeltonus, koordination, synergier. Sensoriske system : individuelle sensoriske system. 5