Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet
|
|
- Ludvig Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen
2 Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Formål med rapporten Datamaterialet Analyser Resultater Betydningen af sociale faktorer Vigtigste konklusioner
3 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningsområder: Befolkningsbaseret epidemiologisk forskning Forekomst og årsager til sygdomme Klinisk epidemiologisk forskning Årsager til gode (og dårlige) patientforløb Sundhedstjenesteforskning Organisering af behandling og forebyggelse Sundhedsprofiler
4 Fakta Stigende antal etniske minoritetsborgere På sigt mange ældre minoritetsborgere Etniske minoriteter fra ikke vestlige lande socialt dårligere stillet end danskere Meget begrænset viden om sundhedsforhold og brug af sundhedsvæsenet blandt etniske minoriteter i Danmark
5 Formål at vurdere forbruget af en række sundhedsydelser samt omkostninger blandt de største etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande samt danskere Der undersøges: Det generelle forbrug af sygehusydelser samt omkostninger Det generelle forbrug af sygesikringsydelser samt omkostninger Sygehuskontakter relateret til store folkesygdomme Betydningen af sociale forskelle (type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom) Medicin forbrug for udvalgte sygdomsområder
6 Datamateriale Population Alle danskere 9 største etniske minoritetsgrupper (indvandrere og efterkommere) Personer > 15 år Bosiddende i Hovedstadsregionen eller Region Midtjylland 1. januar 2001 (n= ) Mænd og kvinder
7 Datamateriale Oprindelsesland (indvandrere og efterkommere) Antal Procent Danmark ,1 Tyrkiet ,0 Eksjugoslavien ,9 Pakistan ,5 Iran ,3 Irak ,3 Libanon ,3 Somalia ,2 Marokko ,2 Vietnam ,2 I alt
8 Datamateriale CPR-udtræk IDA Casemix systemet DRG Lægemiddel registerdata basen LPR Sygesikringsregisteret Befolknings statistikregisteret Database
9 Anvendte registre Register Landspatientregistret (LPR) Casemix-systemet DRG Sygesikringsregisteret Lægemiddelregisterdatabasen IDA-databasen Befolkningsstatistikregistret Indhold Sygehuskontakter Sygehusudgifter Kontakter til almen praksis og speciallæge Medicinforbrug Køn, alder, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning Etnisk oprindelse, statsborgerskab, ind- og udvandringer, dødsdato, bopælskommune og -region
10 Sygdomsområder Sygdomsområde Hjerte-kar-sygdom Type 2 diabetes Forebyggelig kræftform Kronisk lungesygdom (KOL og astma) Muskel- og skeletsygdom Osteoporose Psykisk sygdom (depression og skizofreni) Specificeret Hjerte-kar-sygdom,(CVD), AMI, IHD, apopleksi, hypertension Type 2 diabetes Mund og svælg, åndedrætsorganer, hud, tyk- og endetarm, spiserør/mavesæk, lever, mamma, livmoderhals, prostata, bugspytkirtel, urinveje Astma, KOL Slidgigt, leddegigt, ondt i ryggen, urinsyregigt Osteoporose, hoftefraktur brud af overekstremiteter, brud på rygsøjlen Depression, skizofreni
11 Sygdomsområder ICD-10 koder Sygdomsområde Specificeret ICD-10 koder Hjerte-kar-sygdom Kronisk lungesygdom Hjerte-kar-sygdom (CVD) AMI IHD Apopleksi Hypertension Astma KOL I10-I15, I20-I25, I21+I22, I44- I50, (ekskl , 167.5, 167.7, 168), I70-I73 I21+I22 I20-I25I61 I63-I64 I10-I15 J45, J46 J41-J44, J20-J22, J18, J96
12 Sygdomsområder ATC-koder Sygdomsområde Medicinpræparat ATC-koder Hjerte-kar-sygdom Antihypertension Diuretica Hjertemedicin Kolesterolsænkende medicin C02, C07, C08 og C09 C03 C01 C10 Diabetes Medicin mod diabetes A10A, A10B Kronisk lungesygdom Psykisk sygdom Medicin mod lungesygdom Antidepressiv medicin Medicin mod skizofreni R03 N06A N05A
13 Analyser Kontakt til sygehus/almen praksis: Logistisk regression sandsynligheden for at have en kontakt Poisson regression antal kontakter til almen praksis og sygehus (evt. med en given diagnose) Udgifter relateret til almen praksis og sygehuskontakt: Lineær regression efter logaritmetransformation forbrug af udgifter givet man har en kontakt Medicinforbrug: Logistisk regression sandsynligheden for at have et medicinforbrug Lineær regression efter logaritmetransformation medicinforbrug givet man har et forbrug
14 Analyser Separate analyser for mænd og kvinder Analyserne er justeret for: Alder Risikotid (ind- og udvandringer) Forskelle i indkomst og arbejdsmarkedstilknytning
15 Resultater 3 2,5 Kontakter til sygehus (ref. danskere), , personer > 15 år RR 2 1,5 1 Men Women 0,5 0 Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam
16 Resultater Kontakter til almen praksis (ref. danskere), , personer > 15 år 2,5 2 RR 1,5 1 Men Women 0,5 0 Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam
17 Resultater Sandsynlighed for diagnose med type 2 diabetes, , personer > 15 år Men Women Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam
18 Resultater Sygehuskontakter blandt personer med type 2 diabetes (ref. danskere), , personer > 15 år RR Men Women Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam
19 Resultater Sandsynlighed for diagnose med KOL, , personer > 15 år 1,6 1,4 1,2 OR 1 0,8 0,6 Men Women 0,4 0,2 0 Denmark Turkey Ex. Yugoslavia Pakistan Iraq Irak Libanon Somalia Morocco Vietnam
20 Resultater RR 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Sygehuskontakter blandt personer med KOL (ref. danskere), , personer > 15 år Men Women Denmark Turkey Ex. Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam
21 Resultater Sandsynlighed for diagnose med hjerte-kar-sygdom, , personer > 15 år Sygehuskontakter blandt personer med hjerte-kar-sygdom (ref. danskere), , personer > 15 år 2,5 2,5 2 2 OR 1,5 1 Men Women RR 1,5 1 Men Women 0,5 0,5 0 Denmark Turkey Ex. Yugoslavia Pakistan 0 Denmark Turkey Ex. Yugoslavia Pakistan
22 Resultater Andre sygdomsområder Psykisk sygdom Muskel- og skeletsygdom Osteoporose Forebyggelig kræftsygdom Astma Vekslende mønster Flere kontakter blandt etniske minoriteter Færre kontakter blandt etniske minoriteter Færre kontakter blandt etniske minoriteter Flere kontakter blandt etniske minoriteter
23 Resultater Medicinforbrug - diabetes 4 Sandsynligheden for at have et forbrug af diabetes medicin , personer > 15 år 4 Forbrug af diabetes medicin blandt de som har et forbrug, , personer > 15 år 3,5 3,5 3 3 OR 2,5 2 1,5 Men Women RR 2,5 2 1,5 Men Women 1 1 0,5 0,5 0 Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan 0 Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan
24 Resultater Kønsforskelle Flere sygehuskontakter med type 2 diabetes blandt etniske minoritetskvinder sammenlignet med mænd Flere sygehuskontakter med osteoporose blandt etniske minoritetsmænd sammenlignet med kvinder
25 Betydningen af sociale faktorer Indkomst > årligt Vietnam 7,39% Marokko 5,56% Somalia 0,81% Danmark 22,58% Libanon 2,83% Irak 3,99% Iran 9,74% Pakistan 6,43% Tyrkiet 4,68% Eksjugoslavien 7,3%
26 Betydningen af sociale faktorer Type 2 diabetes Sygehuskontakter blandt personer med type 2 diabetes (ref. danskere), justeret for sociale faktorer , personer > 15 år Mænd Kvinder Før justering Efter justering Før justering Efter justering (RR) (RR) (RR) (RR) Tyrkiet* 3.08 ( ) 2.64 ( ) 5.58 ( ) 3.76 ( ) Eksjugoslavien* 2.28 ( ) 1.96 ( ) 2.93 ( ) 2.04 ( ) Pakistan* 5.26 ( ) 4.92 ( ) 6.57 ( ) 5.13 ( ) *ref. er danskere
27 Betydningen af sociale faktorer Hjerte-kar-sygdom Sygehuskontakter blandt personer med hjerte-kar-sygdom (ref. danskere), justeret for sociale faktorer , personer > 15 år Mænd Kvinder Før justering Efter justering Før justering Efter justering (RR) (RR) (RR) (RR) Tyrkiet* 1.21 ( ) 1.04 ( ) 1.11 ( ) 0.84 ( ) Eksjugoslavien* 1.31 ( ) 1.11 ( ) 1.69 ( ) 1.32 ( ) Pakistan* 1.80 ( ) 1.59 ( ) 1.45 ( ) 1.07 ( ) *ref. er danskere
28 Vigtigste konklusioner Overvejende større forbrug af sygehusydelser og almen praksis/speciallæge samt omkostninger blandt etniske minoriteter For sygehuskontakter med specifikke sygdomsdiagnoser er billedet meget varieret Tunge patientgrupper blandt de største etniske minoritetsgrupper ift. store folkesygdomme som KOL og hjerte-kar-sygdom Etniske minoriteter har lavere medicinforbrug end danskere i relation til diabetes og lungesygdom Etniske minoritetsgrupper er meget forskellige ift. brug af sundhedsvæsenet Social status spiller en rolle Væsentlige kønsforskelle i sygehuskontakter relateret til type 2 diabetes
29 Potentielle årsager til forskelle i forbrug af sundhedsvæsen blandt etniske minoriteter og danskere Forskelle i genetik Forskelle i compliance Forskelle i livsstil Forhold relateret til migration Sociale forhold individuelle og kontekstuelle Sundhedsvæsenets indsats og adfærd over for etniske minoriteter
30 Der er behov for forskning i årsager til forskelle i sygdomme og forskelle i forbrug af sundhedsvæsenet blandt etniske grupper betydningen af sociale forskelle sammenhængen mellem medicinforbrug og sygehuskontakter blandt etniske minoriteter karakteristika af tunge patientgrupper blandt etniske minoriteter
31 Hvordan Kommer vi videre.? Sundhedsplanlægning Viden Forebyggelse på flere niveauer
32 Tak for opmærksomheden
ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET. Et registerstudie
ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET 2006 Et registerstudie Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Et registerstudie Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet
Læs mereSlide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Læs mereSundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereArbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)
Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed
Læs mere4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann
4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereEtniske minoriteters sundhed
s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter
Læs mereLivshistorien kan læses i hjertet.
Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mere- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED
- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mereTeresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen
Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen
Læs mereSygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland
Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereHvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter
Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference
Læs mereDet nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for
Læs mereEtniske minoriteter. Definitioner og afgrænsning
Etniske minoriteter 34 n Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter i Danmark er sparsomt belyst. Dette kapitel skitserer nogle tendenser baseret på foreliggende undersøgelser. n Antallet af indvandrere
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mere27. maj 2002 Per Alsøe
27. maj 2002 Per Alsøe Supplerende statistiske oplysninger om unge indvandrere og efterkommeres kriminalitet supplement til rapporten Unge nydanskere i forsvar og politi (Center for ungdomsforskning januar
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom
NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom
Læs mereSOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA
MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA Rapport lavet af COHERE Analyse på vegne af Danske Regioner. Multisygdom er ikke entydigt defineret vi forsøger at identificere
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2012
30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereFolketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.
Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereREKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER
REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006
2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSocial ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet
Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Store bydelsforskelle
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2010
23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs mereProblemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Læs mereKroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme
Kronisk Sygdom 2011 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet samt Evaluerings- og Analysemodelprojektet Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske
Læs mereHvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
Læs mereUdfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter
Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereForekomst af kroniske sygdomme
Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 BRUGERPROFIL 2009 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereNår patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereSundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse
Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse Finn Diderichsen MD PhD Afdelingen for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Middellevetid 1960-2012 85
Læs mereLegalt provokerede aborter i Danmark i perioden
Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1994-2005
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1994-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400
Læs mereLandsdækkende monitorering af kronisk sygdom
Landsdækkende monitorering af kronisk sygdom 2. september 2010 v/steen Jespersen og Fredrik Gerstoft, Sundhedsstyrelsen Målet med den landsdækkende monitorering Monitoreringen ventes at bidrage med et
Læs meretidligere oplysningssedler fra arbejdsgiverne, hvilket betyder, at sammenligning med tidligere år er problematisk.
Notat Til: Til: Økonomiudvalget Orientering Den 14. september 2012 Udviklingen i beskæftigelsesprocenten for de 16-64 årige i Aarhus Kommune for udvalgte herkomstgrupper opdelt på køn i perioden 1. januar
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereSundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning
Læs mereOffentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere
Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.
Læs mereTal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008
Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereDanmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst
Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereMigrationsmedicin på Hvidovre. * Tropemedicin * Turistmedicin * Klinisk vaccinologi * Etnomedicin * Indvandrermedicin 26/11-2015
Migrationsmedicin på Hvidovre * Tropemedicin * Turistmedicin * Klinisk vaccinologi * Etnomedicin * Indvandrermedicin 26/11-2015 Tropemedicin Diagnostik og behandling Rådgivning Turist-medicin Klinisk vaccinologi
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereUlighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør
Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør OR - fjernmetastaser Indkomst og stadie - ældre 2.5 Indkomst - ældre Rectum Colon 2 1.5 1 0.5 0 1. 2. 3. 4. 5.
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereSygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereForekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mere1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2
AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for
Læs mereDansk Selskab for apopleksi Forskning, registrering og dataindsamling
Forskning, registrering og dataindsamling Steen Husted og Søren Paaske Johnsen Udfordringer vedr. Forskningsforum for Apopleksi Apopleksiforskning i Danmark Det Nationale Indikatorprojekt 10 vigtigste
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mere- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER
- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) 2005 FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER Fakta-blad om abort og indvandrerkvinder - information til indsats ifm.
Læs mereEtniske minoriteter og arbejdet med peers i FCN
Etniske minoriteter og arbejdet med peers i FCN Kort om målgruppen Sundhed på dit Sprog Hvad vil det sige at være peer? Tilgang Vores oplevelser og erfaringer lokalt Anbefalinger Kbh N / NV Befolkning
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereHelbredsindikatorer for buschauffører
Analysen belyser helbredsstilstanden blandt buschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af buschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin sammenlignet
Læs mereKnud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014
Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst
Læs mereKonsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016
Konsultationen - ideer og forventninger Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Hos den praktiserende læge Hvilke spørgsmål kan være relevante? Hvad tror du, at du fejler? Hvad er grunden til det?
Læs mereMåling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Folkesundhedsdage 22. september 2009 Projektleder, specialkonsulent, cand. polyt.,
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereÆldre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,
Læs mereEtniske minoriteters netværk
Etniske minoriteters netværk I teori og praksis v/ Garbi Schmidt SFI Hvad er netværk og hvad kan de? Hvad ved vi om etniske minoriteters netværk i Danmark? Organisatoriske og institutionelle netværk: muslimske
Læs mere5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere).
38 5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). I tabel 22 a er valgdeltagelsen opdelt efter køn og fødested for danskere. Den samlede
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mere