Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen

2 Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Formål med rapporten Datamaterialet Analyser Resultater Betydningen af sociale faktorer Vigtigste konklusioner

3 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningsområder: Befolkningsbaseret epidemiologisk forskning Forekomst og årsager til sygdomme Klinisk epidemiologisk forskning Årsager til gode (og dårlige) patientforløb Sundhedstjenesteforskning Organisering af behandling og forebyggelse Sundhedsprofiler

4 Fakta Stigende antal etniske minoritetsborgere På sigt mange ældre minoritetsborgere Etniske minoriteter fra ikke vestlige lande socialt dårligere stillet end danskere Meget begrænset viden om sundhedsforhold og brug af sundhedsvæsenet blandt etniske minoriteter i Danmark

5 Formål at vurdere forbruget af en række sundhedsydelser samt omkostninger blandt de største etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande samt danskere Der undersøges: Det generelle forbrug af sygehusydelser samt omkostninger Det generelle forbrug af sygesikringsydelser samt omkostninger Sygehuskontakter relateret til store folkesygdomme Betydningen af sociale forskelle (type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom) Medicin forbrug for udvalgte sygdomsområder

6 Datamateriale Population Alle danskere 9 største etniske minoritetsgrupper (indvandrere og efterkommere) Personer > 15 år Bosiddende i Hovedstadsregionen eller Region Midtjylland 1. januar 2001 (n= ) Mænd og kvinder

7 Datamateriale Oprindelsesland (indvandrere og efterkommere) Antal Procent Danmark ,1 Tyrkiet ,0 Eksjugoslavien ,9 Pakistan ,5 Iran ,3 Irak ,3 Libanon ,3 Somalia ,2 Marokko ,2 Vietnam ,2 I alt

8 Datamateriale CPR-udtræk IDA Casemix systemet DRG Lægemiddel registerdata basen LPR Sygesikringsregisteret Befolknings statistikregisteret Database

9 Anvendte registre Register Landspatientregistret (LPR) Casemix-systemet DRG Sygesikringsregisteret Lægemiddelregisterdatabasen IDA-databasen Befolkningsstatistikregistret Indhold Sygehuskontakter Sygehusudgifter Kontakter til almen praksis og speciallæge Medicinforbrug Køn, alder, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning Etnisk oprindelse, statsborgerskab, ind- og udvandringer, dødsdato, bopælskommune og -region

10 Sygdomsområder Sygdomsområde Hjerte-kar-sygdom Type 2 diabetes Forebyggelig kræftform Kronisk lungesygdom (KOL og astma) Muskel- og skeletsygdom Osteoporose Psykisk sygdom (depression og skizofreni) Specificeret Hjerte-kar-sygdom,(CVD), AMI, IHD, apopleksi, hypertension Type 2 diabetes Mund og svælg, åndedrætsorganer, hud, tyk- og endetarm, spiserør/mavesæk, lever, mamma, livmoderhals, prostata, bugspytkirtel, urinveje Astma, KOL Slidgigt, leddegigt, ondt i ryggen, urinsyregigt Osteoporose, hoftefraktur brud af overekstremiteter, brud på rygsøjlen Depression, skizofreni

11 Sygdomsområder ICD-10 koder Sygdomsområde Specificeret ICD-10 koder Hjerte-kar-sygdom Kronisk lungesygdom Hjerte-kar-sygdom (CVD) AMI IHD Apopleksi Hypertension Astma KOL I10-I15, I20-I25, I21+I22, I44- I50, (ekskl , 167.5, 167.7, 168), I70-I73 I21+I22 I20-I25I61 I63-I64 I10-I15 J45, J46 J41-J44, J20-J22, J18, J96

12 Sygdomsområder ATC-koder Sygdomsområde Medicinpræparat ATC-koder Hjerte-kar-sygdom Antihypertension Diuretica Hjertemedicin Kolesterolsænkende medicin C02, C07, C08 og C09 C03 C01 C10 Diabetes Medicin mod diabetes A10A, A10B Kronisk lungesygdom Psykisk sygdom Medicin mod lungesygdom Antidepressiv medicin Medicin mod skizofreni R03 N06A N05A

13 Analyser Kontakt til sygehus/almen praksis: Logistisk regression sandsynligheden for at have en kontakt Poisson regression antal kontakter til almen praksis og sygehus (evt. med en given diagnose) Udgifter relateret til almen praksis og sygehuskontakt: Lineær regression efter logaritmetransformation forbrug af udgifter givet man har en kontakt Medicinforbrug: Logistisk regression sandsynligheden for at have et medicinforbrug Lineær regression efter logaritmetransformation medicinforbrug givet man har et forbrug

14 Analyser Separate analyser for mænd og kvinder Analyserne er justeret for: Alder Risikotid (ind- og udvandringer) Forskelle i indkomst og arbejdsmarkedstilknytning

15 Resultater 3 2,5 Kontakter til sygehus (ref. danskere), , personer > 15 år RR 2 1,5 1 Men Women 0,5 0 Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam

16 Resultater Kontakter til almen praksis (ref. danskere), , personer > 15 år 2,5 2 RR 1,5 1 Men Women 0,5 0 Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam

17 Resultater Sandsynlighed for diagnose med type 2 diabetes, , personer > 15 år Men Women Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam

18 Resultater Sygehuskontakter blandt personer med type 2 diabetes (ref. danskere), , personer > 15 år RR Men Women Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam

19 Resultater Sandsynlighed for diagnose med KOL, , personer > 15 år 1,6 1,4 1,2 OR 1 0,8 0,6 Men Women 0,4 0,2 0 Denmark Turkey Ex. Yugoslavia Pakistan Iraq Irak Libanon Somalia Morocco Vietnam

20 Resultater RR 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Sygehuskontakter blandt personer med KOL (ref. danskere), , personer > 15 år Men Women Denmark Turkey Ex. Yugoslavia Pakistan Iran Iraq Libanon Somalia Morocco Vietnam

21 Resultater Sandsynlighed for diagnose med hjerte-kar-sygdom, , personer > 15 år Sygehuskontakter blandt personer med hjerte-kar-sygdom (ref. danskere), , personer > 15 år 2,5 2,5 2 2 OR 1,5 1 Men Women RR 1,5 1 Men Women 0,5 0,5 0 Denmark Turkey Ex. Yugoslavia Pakistan 0 Denmark Turkey Ex. Yugoslavia Pakistan

22 Resultater Andre sygdomsområder Psykisk sygdom Muskel- og skeletsygdom Osteoporose Forebyggelig kræftsygdom Astma Vekslende mønster Flere kontakter blandt etniske minoriteter Færre kontakter blandt etniske minoriteter Færre kontakter blandt etniske minoriteter Flere kontakter blandt etniske minoriteter

23 Resultater Medicinforbrug - diabetes 4 Sandsynligheden for at have et forbrug af diabetes medicin , personer > 15 år 4 Forbrug af diabetes medicin blandt de som har et forbrug, , personer > 15 år 3,5 3,5 3 3 OR 2,5 2 1,5 Men Women RR 2,5 2 1,5 Men Women 1 1 0,5 0,5 0 Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan 0 Denmark Turkey Ex Yugoslavia Pakistan

24 Resultater Kønsforskelle Flere sygehuskontakter med type 2 diabetes blandt etniske minoritetskvinder sammenlignet med mænd Flere sygehuskontakter med osteoporose blandt etniske minoritetsmænd sammenlignet med kvinder

25 Betydningen af sociale faktorer Indkomst > årligt Vietnam 7,39% Marokko 5,56% Somalia 0,81% Danmark 22,58% Libanon 2,83% Irak 3,99% Iran 9,74% Pakistan 6,43% Tyrkiet 4,68% Eksjugoslavien 7,3%

26 Betydningen af sociale faktorer Type 2 diabetes Sygehuskontakter blandt personer med type 2 diabetes (ref. danskere), justeret for sociale faktorer , personer > 15 år Mænd Kvinder Før justering Efter justering Før justering Efter justering (RR) (RR) (RR) (RR) Tyrkiet* 3.08 ( ) 2.64 ( ) 5.58 ( ) 3.76 ( ) Eksjugoslavien* 2.28 ( ) 1.96 ( ) 2.93 ( ) 2.04 ( ) Pakistan* 5.26 ( ) 4.92 ( ) 6.57 ( ) 5.13 ( ) *ref. er danskere

27 Betydningen af sociale faktorer Hjerte-kar-sygdom Sygehuskontakter blandt personer med hjerte-kar-sygdom (ref. danskere), justeret for sociale faktorer , personer > 15 år Mænd Kvinder Før justering Efter justering Før justering Efter justering (RR) (RR) (RR) (RR) Tyrkiet* 1.21 ( ) 1.04 ( ) 1.11 ( ) 0.84 ( ) Eksjugoslavien* 1.31 ( ) 1.11 ( ) 1.69 ( ) 1.32 ( ) Pakistan* 1.80 ( ) 1.59 ( ) 1.45 ( ) 1.07 ( ) *ref. er danskere

28 Vigtigste konklusioner Overvejende større forbrug af sygehusydelser og almen praksis/speciallæge samt omkostninger blandt etniske minoriteter For sygehuskontakter med specifikke sygdomsdiagnoser er billedet meget varieret Tunge patientgrupper blandt de største etniske minoritetsgrupper ift. store folkesygdomme som KOL og hjerte-kar-sygdom Etniske minoriteter har lavere medicinforbrug end danskere i relation til diabetes og lungesygdom Etniske minoritetsgrupper er meget forskellige ift. brug af sundhedsvæsenet Social status spiller en rolle Væsentlige kønsforskelle i sygehuskontakter relateret til type 2 diabetes

29 Potentielle årsager til forskelle i forbrug af sundhedsvæsen blandt etniske minoriteter og danskere Forskelle i genetik Forskelle i compliance Forskelle i livsstil Forhold relateret til migration Sociale forhold individuelle og kontekstuelle Sundhedsvæsenets indsats og adfærd over for etniske minoriteter

30 Der er behov for forskning i årsager til forskelle i sygdomme og forskelle i forbrug af sundhedsvæsenet blandt etniske grupper betydningen af sociale forskelle sammenhængen mellem medicinforbrug og sygehuskontakter blandt etniske minoriteter karakteristika af tunge patientgrupper blandt etniske minoriteter

31 Hvordan Kommer vi videre.? Sundhedsplanlægning Viden Forebyggelse på flere niveauer

32 Tak for opmærksomheden

ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET. Et registerstudie

ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET. Et registerstudie ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET 2006 Et registerstudie Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Et registerstudie Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Læs mere

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Etniske minoriteters sundhed

Etniske minoriteters sundhed s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference

Læs mere

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for

Læs mere

Etniske minoriteter. Definitioner og afgrænsning

Etniske minoriteter. Definitioner og afgrænsning Etniske minoriteter 34 n Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter i Danmark er sparsomt belyst. Dette kapitel skitserer nogle tendenser baseret på foreliggende undersøgelser. n Antallet af indvandrere

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

27. maj 2002 Per Alsøe

27. maj 2002 Per Alsøe 27. maj 2002 Per Alsøe Supplerende statistiske oplysninger om unge indvandrere og efterkommeres kriminalitet supplement til rapporten Unge nydanskere i forsvar og politi (Center for ungdomsforskning januar

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom

NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom

Læs mere

SOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA

SOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA Rapport lavet af COHERE Analyse på vegne af Danske Regioner. Multisygdom er ikke entydigt defineret vi forsøger at identificere

Læs mere

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark

Sygdomsbyrden i Danmark Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet

Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Store bydelsforskelle

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme Kronisk Sygdom 2011 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet samt Evaluerings- og Analysemodelprojektet Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 BRUGERPROFIL 2009 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse

Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse Finn Diderichsen MD PhD Afdelingen for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Middellevetid 1960-2012 85

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1994-2005

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1994-2005 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1994-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Landsdækkende monitorering af kronisk sygdom

Landsdækkende monitorering af kronisk sygdom Landsdækkende monitorering af kronisk sygdom 2. september 2010 v/steen Jespersen og Fredrik Gerstoft, Sundhedsstyrelsen Målet med den landsdækkende monitorering Monitoreringen ventes at bidrage med et

Læs mere

tidligere oplysningssedler fra arbejdsgiverne, hvilket betyder, at sammenligning med tidligere år er problematisk.

tidligere oplysningssedler fra arbejdsgiverne, hvilket betyder, at sammenligning med tidligere år er problematisk. Notat Til: Til: Økonomiudvalget Orientering Den 14. september 2012 Udviklingen i beskæftigelsesprocenten for de 16-64 årige i Aarhus Kommune for udvalgte herkomstgrupper opdelt på køn i perioden 1. januar

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Migrationsmedicin på Hvidovre. * Tropemedicin * Turistmedicin * Klinisk vaccinologi * Etnomedicin * Indvandrermedicin 26/11-2015

Migrationsmedicin på Hvidovre. * Tropemedicin * Turistmedicin * Klinisk vaccinologi * Etnomedicin * Indvandrermedicin 26/11-2015 Migrationsmedicin på Hvidovre * Tropemedicin * Turistmedicin * Klinisk vaccinologi * Etnomedicin * Indvandrermedicin 26/11-2015 Tropemedicin Diagnostik og behandling Rådgivning Turist-medicin Klinisk vaccinologi

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør

Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør OR - fjernmetastaser Indkomst og stadie - ældre 2.5 Indkomst - ældre Rectum Colon 2 1.5 1 0.5 0 1. 2. 3. 4. 5.

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Dansk Selskab for apopleksi Forskning, registrering og dataindsamling

Dansk Selskab for apopleksi Forskning, registrering og dataindsamling Forskning, registrering og dataindsamling Steen Husted og Søren Paaske Johnsen Udfordringer vedr. Forskningsforum for Apopleksi Apopleksiforskning i Danmark Det Nationale Indikatorprojekt 10 vigtigste

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER

- information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER - information til indsats ifm. Kollegial vejledning om abort og indvandrere (KVAI) 2005 FAKTA-BLAD OM ABORT OG INDVANDRERKVINDER Fakta-blad om abort og indvandrerkvinder - information til indsats ifm.

Læs mere

Etniske minoriteter og arbejdet med peers i FCN

Etniske minoriteter og arbejdet med peers i FCN Etniske minoriteter og arbejdet med peers i FCN Kort om målgruppen Sundhed på dit Sprog Hvad vil det sige at være peer? Tilgang Vores oplevelser og erfaringer lokalt Anbefalinger Kbh N / NV Befolkning

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Helbredsindikatorer for buschauffører

Helbredsindikatorer for buschauffører Analysen belyser helbredsstilstanden blandt buschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af buschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin sammenlignet

Læs mere

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst

Læs mere

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Konsultationen - ideer og forventninger Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Hos den praktiserende læge Hvilke spørgsmål kan være relevante? Hvad tror du, at du fejler? Hvad er grunden til det?

Læs mere

Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar

Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Folkesundhedsdage 22. september 2009 Projektleder, specialkonsulent, cand. polyt.,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

Etniske minoriteters netværk

Etniske minoriteters netværk Etniske minoriteters netværk I teori og praksis v/ Garbi Schmidt SFI Hvad er netværk og hvad kan de? Hvad ved vi om etniske minoriteters netværk i Danmark? Organisatoriske og institutionelle netværk: muslimske

Læs mere

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere).

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). 38 5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). I tabel 22 a er valgdeltagelsen opdelt efter køn og fødested for danskere. Den samlede

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere