Sundhed på arbejdspladsen. Fra fryns til strategi

Transkript

1 Sundhed på arbejdspladsen Fra fryns til strategi

2 Sundhed på arbejdspladsen Historien Begreberne Handleplan

3 Sundhed på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen har fået en markant plads på det danske arbejdsmarked i de senere år. Dette til trods tænkes sundhedsfremmende tilbud på arbejdspladsen oftest kun som frynsegoder. Der mangler generelt forståelse for, at sundhedsfremme på arbejdspladsen bør være en del af den strategiske tænkning i den enkelte virksomhed og sundhedsledelse bør medtænkes som et ledelsesværktøj. Nationalt center for sundhed på arbejdspladsen

4 Arbejdspladsen er en naturlig arena for forebyggelse Vi tilbringer det meste af vores liv der Arbejde er en væsentlig del af vores identitet Kolleger kan påvirke hinandens livsstil i positiv retning Arbejdspladsen kan nå målgrupper som det ellers er svært at nå

5 Fra faste til flydende grænser Arbejdsmiljø arbejdsplads, arbejdsmiljølovgivning, kollektiv tilgang Sundhedsfremme offentligt sundhedsvæsen, sundhedslovgivning, individuel tilgang, KRAM

6 Den integrerede indsats 1 Sundhedsfremme på arbejdspladsen er den kombinerede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning. Luxembourgdeklarationen 1997

7 Den integrerede indsats 2 Det kan kun opnås ved en kombination af forbedret arbejdsorganisering og arbejdsmiljø forbedret støtte til arbejdstagernes personlige udvikling fremme af arbejdstagernes aktive medvirken Luxembourgdeklarationen 1997

8 Den integrerede indsats 3 Programmer med fokus på individuel sundhedsadfærd har kun minimal effekt sammenlignet med programmer, som også inddrager arbejdets organisering og arbejdsmiljøet som væsentlige faktorer med indflydelse på helbredet. Forebyggelseskommissionen 2009

9 Hvad snakker vi om? Begreber i spil: sundhed arbejdsmiljø strategi ledelse etik medinddragelse effekt

10 Sundhed på arbejdspladsen 1 Fokus på individet Sundhed er hovedsageligt et individuelt ansvar, bestemt af individets adfærd. Arvelighed og omgivelser har en vis betydning. Sundhed på arbejdspladsen er primært et tilbud om forskellige aktiviteter som fitness, rygeophør, kostvejledning, vægttab mm

11 Sundhed på arbejdspladsen 2 Fokus på flere faktorer Den enkelte har ansvar for sin egen sundhed, men er påvirket af en række faktorer, som er uden for individets kontrol. Arbejdspladsen har en vigtig indflydelse på den enkeltes sundhed, både fysisk og psykosocialt. Sundhedsfremme på arbejdspladsen drejer sig primært om arbejdets organisering og tilrettelæggelse

12 Den blandede sundhedsopfattelse Sundhed på arbejdspladsen er sammensat af Hvad medarbejderne bringer med sig i form af personlige ressourcer, sundhedsadfærd, holdninger, værdier mm Hvad arbejdspladsen gør ved medarbejderne, når de er der, i form af den måde arbejdet er organiseret på, fysisk, psykisk og socialt.

13 Arbejdsmiljø Fysisk arbejdsforhold, arbejdets organisering, arbejdets art, indflydelse, krav Psykisk stress, anerkendelse, indflydelse, pres, egne forventninger Socialt kultur, atmosfære, fællesskab, samarbejde, relationer

14 Strategi 1 At arbejde strategisk med sundhedsfremme indebærer, at virksomheden tænker sundhed som en del af virksomhedens værdisæt, samt tænker sundhed ind i ledelsesmæssige beslutninger. Sundhedsfremme er en del af virksomhedens daglige drift. Sundhedsstyrelsen 2010

15 Strategi 2 Hvad vil vi opnå? Hvilke ressourcer har vi? Hvem er målgruppen? Hvad betyder det for måden at organisere arbejdet på? Hvad betyder det for måden at lede på? Hvordan vil vi måle og følge op? Hvordan kommer vi i gang?

16 Sundhedsledelse 1 strategisk ledelse på offentlige og private arbejdspladser, som ønsker proaktivt at systematisere, koordinere, udbrede og forankre forebyggelse og sundhedsfremme..

17 Sundhedsledelse 2..ved med forandringsledelse at forbedre sundheden, det sociale, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, samt effektiviteten i arbejdet. Sundhedsledelse en sundhedssociologisk tilgang til human ressource management. Anders Bordum, Sundhedsledelse 2009

18 Sundhedsledelse 3 Ansvarlig: Topleder Leder af personalekontoret Leder af HR-afdelingen Ifølge Anders Bordum

19 Sundhedsledelse på tre måder Lederne er rollemodeller Ledelsen beslutter at tilbyde en række personalegoder Ledelsen tænker sundhed ind i virksomhedens strategi

20 Etiske overvejelser Gør vi mere skade end gavn? Tilbud eller tvang? Tilbud til særlige grupper? Belønning eller straf? Gruppepres eller rummelighed? Risikerer vi at udstøde nogle? Vil vi ansætte rygere, overvægtige? Krav til sunde vaner i fritiden?

21 Medinddragelse På beslutningsniveau: Medarbejderne skal inddrages i beslutningerne Ledelsen skal vise engagement og give plads På individ- og gruppeniveau: Den enkelte skal selv sætte sine mål Nogle har mere brug for social støtte end andre Forskellige aktiviteter tiltrækker forskellige personer Vaner hænger sammen og påvirker hinanden Tilgængelighed - tid og økonomi

22 Effekt 1 Det kan betale sig at arbejde med sundhed og trivsel på arbejdspladsen hvis det gøres systematisk Indsatsen skal skræddersys Svært at dokumentere direkte økonomiske gevinster

23 Effekt 2 Succesmål: Målgrupperne nås Deltagerne fortsætter ud over indsatsen Konkrete resultater som bedre blodtryk, kondi, bmi Faldende sygefravær Øget medarbejdertilfredshed

24 Handleplan Nødvendige forudsætninger Nødvendige beslutninger Nødvendige overvejelser Hvad gør vi allerede? Hvad ved vi om medarbejdernes sundhed? Hvad vil vi? Hvordan vil vi måle? Etiske overvejelser Sundhed og ledelse Hvordan kommer vi i gang? Hvordan følger vi op? Hvordan kommunikerer vi?

25 Nødvendige forudsætninger Ledelsen skal bakke 100 pct. op med adfærd og engagement tid og rum penge og personale villighed til, at sundhedsfremme er en integreret del af arbejdsdagen. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal være i orden

26 Nødvendige beslutninger Hvem skal udarbejde handlingsplanen? MED-udvalg Samarbejdsudvalg særlig sundhedsarbejdsgruppe

27 Nødvendige overvejelser Hvilken sundhedsopfattelse har vi? Den individuelle: Sundhed er den enkeltes valg og ansvar. Virksomheden kan bidrage med at skabe rammer for sunde valg i form af sund mad i kantinen, frugt, motionsrum, massage osv. Den komplekse: Vores sundhed påvirkes af mange faktorer, herunder individuel adfærd og privatliv, arv, kultur og uddannelse, men arbejdsmiljøet, både det psykiske og fysiske og arbejdets organisering har en stor indflydelse på den enkeltes sundhed. Den blandede et mix af a og b hvor meget af hver?

28 Hvad gør vi allerede? Indsats i forhold til 5-trinsmodellen Hvor er vores virksomhed og hvor vil vi hen? Sundhedsstyrelsens pjece side 23-28

29 Hvad ved vi om medarbejdernes sundhed? - og hvad vil vi vide? Sygefravær Tilfredshed med arbejdet Ønsker og behov for sundhedstilbud Selvvurderet helbred Sundhedsadfærd i fritiden Stress og belastninger Sundhedsprofiler Sundhedstjek Andet

30 Hvad vil vi? overordnede mål Skabe opmærksomhed om sund og usund adfærd Skabe socialt sammenhold og fællesskab Tilbyde medarbejderne forskellige aktiviteter efter ønsker og behov Påvirke holdninger hvilke? Påvirke handlinger hvilke? Øge produktiviteten? Forbedre virksomhedens brand? Tiltrække og fastholde arbejdskraft?

31 Hvad vil vi? - konkrete mål Have en sundhedspolitik på hvilke områder? Nedsætte sygefraværet hvor meget? Øge medarbejdernes tilfredshed og arbejdsglæde på hvilke områder og hvor meget? Påvirke medarbejdernes holdninger på hvilke områder hvilke målgrupper? Påvirke medarbejdernes adfærd på hvilke områder hvilke målgrupper? Øge medarbejdernes sundhed målt på fx blodtryk, kondition, vægt hvilke målgrupper? Øge produktiviteten hvor meget? Andet?

32 Hvordan vil vi måle indsatsen? Nedsat sygefravær Øget produktivitet Spørgeskemaer om tilfredshed, arbejdsglæde, selvvurderet helbred Regelmæssige sundhedstjek Vi vil ikke måle

33 Etiske overvejelser Tilbud eller tvang? Belønning eller straf fx mere i løn til de sunde? Gruppepres indirekte pres fare for stigmatisering af de usunde? Ansættelsespolitik ansætter vi rygere og overvægtige? Vil vi nå alle eller rette indsatsen med de få, fx særlige tilbud til overvægtige? Vil vi indføre sundhedssamtaler? Krav til sunde vaner i fritiden? Vil vi inddrage familien? Motion i arbejdstiden hvem skal betale?

34 Sundhed og ledelse Lederne skal være rollemodeller for sund adfærd Lederne skal gribe ind over for usund adfærd Lederne tager initiativ til sunde tilbud og aktiviteter Lederne beslutter sammen med medarbejderne, hvilke sunde tilbud og aktiviteter der skal være og sørger for, at de bliver til virkelighed Lederne udarbejder sundhedspolitikker Lederne/øverste ledelse indarbejder sundhed i virksomhedens strategi og har sundhed for øje i alle beslutninger Lederne tilrettelægger arbejdet, så det fremmer medarbejdernes sundhed

35 Hvordan kommer vi i gang? Temadag om sundhed på arbejdspladsen Foredrag om KRAMS Workshop om ønsker og muligheder Socialt arrangement med sund mad og motion Seminar for lederne om sundhedsledelse Inddrager ekstern konsulent, procesvejleder Tilbud med tilmelding kommunikeres via interne medier

36 Hvordan følger vi op og holder fast? Ildsjæle projektansvarlige ansættelse af sundhedskonsulent tilknytter ekstern konsulent

37 Hvordan kommunikerer vi? Alle beslutninger, tilbud og aktiviteter om sundhed på arbejdspladsen formidles på møder, opslagstavler, via intranet som en del af referater fra møder i udvalg. Nærmeste leder orienterer medarbejderne om beslutninger og mulighederne på relevante møder Alle beslutninger, tilbud og aktiviteter formidles af virksomhedens kommunikationsafdeling fx i form af artikler i personaleblad, intranet, foldere mm Kommunikationen om sundhed på arbejdspladsen indtænkes i virksomhedens strategi, og der udarbejdes en kommunikationsplan, som omfatter både intern og ekstern kommunikation, evt. ekstern bistand.

38 Opgave Gå sammen i grupper på 3-5 Lav en handleplan der passer bedst muligt til jeres arbejdspladser Svar på arbejdsspørgsmålene Vælg en konkret indsats, fx motion i arbejdstiden hvad vil det kræve på jeres arbejdsplads mht arbejdets organisering, ledelse mm.

39 Fremtidsperspektiver 1. Det individuelle moralske 2. Det konkurrerende branding 3. Det demokratiske den integrerede indsats for alvor Sundhedsledelse, side 285