DRG uddannelse. Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion?

Transkript

1 DRG uddannelse Er det løsningen til at øge fokus på afdelingernes uddannelsesfunktion? Maria Friis Larsen Sundhedsøkonomisk Center

2 Emner 1. Brugen af DRG systemet 2. Synliggørelse af uddannelse i DRG systemet? 3. Fokus på afdelingernes uddannelsesfunktioner

3 Introduktionen af DRG-systemet i Danmark NordDRG introduceres i Danmark DRG bruges ved betaling mellem amter Takststyring. 20 pct. af sygehusbudget aktivitetsbaseret Takststyring. 50 pct. af sygehusbudget aktivitetsbaseret Frit sygehusvalg Første analyse om produktivitet Statslig aktivitetspulje, Løkkeposen Kommunal (med)finansiering 2 måneders behandlingsgaranti 1 måneds behandlingsgaranti DkDRG introduceres

4 Anvendelsen af DRG-systemet Sundhedsbidrag Stat (75 + 5) Kommunalt bloktilskud Kommuner ( ) Regioner/kommuner aftalesystem med private Almen praktiserende læge, speciallæge mv. Private sygehuse Takstpåvirket substitution Region Takstafregning ved frit valg Region Grundbevilling og diskretionær Sygehus Sygehus takstafregning Sygehus Sygehus Grundbevilling og diskretionær Afdeling Afdeling takstafregning Afdeling Afdeling Omallokering af råderum som følge af frit valg og 1 måneds regel

5 Anvendelsen af DRG-systemet De generelle træk ved DRG-systemet: Udviklet til 1. Benchmarking (fra midten af 90 erne) 2. Takststyrings redskab (mellemregional afregning) 3. Finansieringsredskab (finansieringsreform 2007) Anvendelsen er sket på områder, hvor de store tals lov gælder Lokalt brug kræver en diskretionær tilpasning bl.a. på afdelingsniveau. Landsgennemsnit passer næsten aldrig på afdelingsniveau.

6 Finansieringsmodel Grundmodel for sygehusfinansiering fra rapport om Takststyring på sygehusområdet : DRG afregning Aktivitetsbaseret bevilling Uddannelse Forskning Vagt mv. Grundbevilling uddannelse er tænkt som en del af grundbevillingen Samlet budget

7 Uddannelse i DRG systemet De mulige veje til synliggørelse af uddannelse i DRG systemet Grupperingen Omkostningerne ved behandlingen af patienterne

8 Gruppering af patient Eksempel: En 45 årig mand bliver indlagt med mistanke om astmatisk bronkitis Aktionsdiagnose DJ459A Astmatisk bronkitis Behandling BOHJ10 Behandling med højdosis immunglobulin Patientadministrative system

9 Gruppering af patient Landspatientregisteret Landspatientregisteret Grupperingslogik DRG 0437 Bronkit og astma pat. o.17 år og u. 60 år med højdosis immunglobulin behandling

10 DkDRG- og DAGS-systemet Stationære patienter Stationære patienter Ambulante patienter DkDRG-systemet DkDRG-systemet DAGS-systemet Gruppering til gråzone-grupper

11 DkDRG-systemet Stationære patienter DkDRG-systemet Signifikant multitraume Sygdomme i perinatalperioden Intensiv etc. Sygdomme i nervesystemet Øjensygdomme Hjertesygdomme etc. DRG 0101 DRG DRG DRG DRG 0204 Onkologiske behandlingsgrupper Rest-DRG - fejlregistreringer? - manglende DRG-grupper?

12 DAGS-systemet Ambulante patienter DkDRG-systemet (gråzone-grupper) DkDRG Skadestue-gruppe Gråzone-grupper DAGS-systemet DAGS Hvis der er match med flere grupper, grupperes der til den dyreste gruppe. Sammedagspakker Procedure-grupper Diagnose-grupper Besøgsgrupper

13 Markører i grupperingslogikken Til gruppering anvendes følgende markører: 1. Aktionsdiagnose 2. Bidiagnoser 3. Procedurekoder (operationskoder, undersøgelseskoder og behandlingskoder) 4. Tillægskoder til aktionsdiagnosen og til procedurekoderne 5. Antal dage fra vigtigste procedure til død ( V ej obl.) 6. Alder 7. Køn 8. Udskrivningsmåde (udskrevet eller overført til anden afd.)

14 DRG og registrering af uddannelse Der har været arbejdet med at gøre forsøg på at synliggøre uddannelse i DRG-systemet, men ingen kliniske selskaber har peget på uddannelse som en nødvendig markør i opbygningen af den stationære og ambulante gruppering.

15 DRG og registrering af uddannelse Mulig indarbejdelse og synliggørelse af uddannelse gennem kodning af ydelsen ved behandlingen af patienterne. Inddragelsen kræver: 1. Dannelse og vedligeholdelse af uddannelseskoder 2. Registrering af koderne ved den enkelte patientkontakt hvor uddannelse indgår som element

16 DRG og registrering af uddannelse Eksempler Der skal kodes stuegang, hver gang en overlæge el. lign. har læger under uddannelse med på stuegangen for alle patienter og alle deltagende læger. Der skal kodes hver gang der foretages en operation under overvågning for alle patienter og alle deltagende læger. Osv. Registreres uddannelsen er det muligt at beregne ressourceforbruget ved indsatsen i omkostningsdatabasen

17 Omkostningsdatabasen med uddannelsesomkostninger Formålet: Grundlag for beregning af DRG-takster Princip: Kobling af aktivitetsregistreringer med sygehusenes regnskaber. Dermed kan man beregne hver enkelte patients ressourcetræk ved hver indlæggelse / hvert besøg. Basen kan give et sygehus overblik over interne ydelsesstrømme hvilke afdelinger yder for hvor mange penge til hvilke afdelinger? Sygehusene kan benytte basen til budgetlægning.

18 Beregning af DRG-takster med uddannelse Omkostninger Sygehusregnskaber Behandlings/uddannelsesydelser mv. Patient-administrative systemer Fordelingsregnskaber Pointsystemer Omkostning pr. ydelse til patient Omkostning pr. indlæggelse Gennemsnitlig omkostning pr. DRG-gruppe

19 DRG-taksterne beregnes ud fra sygehusenes omkostninger kan indeholde uddannelse Laboratorium Anæstesi Intensiv afd. A afd. B afd. C afd. D afd Sengedage Køkken, rengøring, administration, græsslåning, snerydning etc. Pleje Røntgen Operation

20 Kobling af aktivitet og omkostninger til patienten Radiologisk afdeling CPR SKSkode Dato kr UXRD UXRE UXRC UXRC Klinisk biokemi CPR Labkode Dato kr AABB AKH KDH KLD DDP OOK Anæstesi Operation Herudover Patologi Klinisk fysiologi og nuklearmed. Klinisk mikrobiologi Klinisk neurofysiologi Klinisk immunologi Implantater, utensilier og medicin Fysio- og Ergoterapi Sygeplejeressourcer Lægeressourcer (inkl. uddannelse) mv. $ $ $ $ $$ $ $ $ $ $ $ Forambulant Ambulant 8. sep. 10. sep. 15. sep. besøg kontrolbesøg 1. sep. 25. sep

21 DRG-grupper beregning af takster Omkostninger for hver enkelt patient Patient 1: kr. Patient 2: kr. Patient 3: kr. Patient 4:. kr. Patient 37: kr. Patient 38: kr. Patient 39: kr. Patient 40:. kr. Patient 63: kr. Patient 64: kr. Patient 65: kr. Patient 66:. kr. DRG 0432 DRG 0433 DRG 0434 Gennemsnitlig omkostning i gruppen: kr kr kr. = taksterne! uddannelsen kan synliggøres

22 Uddannelsen kan synliggøres For at ressourcetrækket ved uddannelsen kan synliggøres i omkostningsdatabasen og efterfølgende i DRG-taksterne kræves: ABC- analyser til bestemmelse af omkostningerne ved hver forekomst af en af uddannelseskoderne. De skal vedligeholdes. Tilpasning af sygehusenes fordelingsregnskaber så de indeholder et uddannelseselement mv.

23 Uddannelsen relative andel Antagelse: 1. Ca. 20 pct. af lægetiden går til uddannelse 2. Lægernes løn udgør ca. 25 pct. af de samlede lønomkostninger. 3. De samlede lønomkostninger udgør ca. 80 pct. af de samlede driftsudgifter. Det betyder, at uddannelsen udgør: 0,2 * 0,25 * 0,8 af de samlede driftsudgifter ~ 4 pct. af disse udgifter.

24 DRG uddannelse Er det umagen værd? 1. Nye koder skal udvikles og vedligeholdes 2. Der skal registreres hver gang der er uddannelse i tilknytning til en patientkontakt for alle læger og alle patienter stor registreringsbyrde 3. Der skal laves ABC- analyser for at bestemme ressourcetrækket for hver kode. Disse beregninger skal vedligeholdes. 4. Grundlaget for omkostningsdatabasen herunder fordelingsregnskaber skal ændres og vedligeholdes. 5. Uddannelsesomkostningerne er relativt lave i forhold til de samlede driftsudgifter det betyder, at taksten for hver uddannelsesydelse bliver meget lav.

25 Alternativ til synliggørelse af uddannelse Ingen har endnu fundet løsningen inden for DRG-systemet til måling og synliggørelse af uddannelse. Alternativt: Forbedrede opfølgnings- og evalueringsskemaer Opsamling og synliggørelse af disse indberetninger. Lokal synliggørelse af hvor mange ressourcer, der anvendes på uddannelse. Skal der kobles økonomiske incitamenter til kan det ske ved en pulje på den enkelte afdeling. Puljen kan udløses efter målbare kriterier, som er kendte af alle på forhånd og være knyttet til det eksisterende (måske lettere tilpasset) rapporteringssystem.