TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009"

Transkript

1 TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29

2 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2

3 DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 Dette notat beskriver udviklingen af ulykker med dræbte i trafikken fra 2 til 29 med udgangspunkt i udvalgte omstændigheder ved ulykkerne. Med dræbte i trafikken menes personer, der er døde som følge af ulykken inden for 3 dage. Formålet med notatet er at præsentere udvalgte statistiske oplysninger om dødsulykker i 2-29 bl.a. med henblik på at fremhæve omstændigheder, der kunne være interessante at undersøge nærmere. Notatet er rent beskrivende med det formål at videreformidle statistiske oplysninger om dødsulykker og dræbte i 2 til 29. Udviklingen både i antal ulykker med dræbte og i antal dræbte er faldet fra 2 til 29. Undervejs har der været nogle udsving opad, hvoraf det største er i Udviklingen vender dog i 29, hvor antallet af dræbte er faldet igen, men hverken 27, 28 eller 29 lever op til Færdelssikkerhedskommissionens målsætning for antallet af dræbte i trafikken Tilføjer man derimod antallet af dræbte for 21 ses det, at den positive udvikling er fortsat og nu næsten lever op til målsætningen. Der er altså sket en markant udvikling i antallet af dræbte de seneste 5 år, som ikke umiddelbart kan forklares uden grundigere undersøgelser. En række parametre er undersøgt nærmere for ulykker med dræbte og antallet af dræbte, og udviklingen i perioden 2-29 er undersøgt med udgangspunkt i disse parametre. Heraf kan følgende fremhæves: Der ses ikke markante regionale afvigelser fra den generelle udvikling. Den geografiske fordeling på Vejdirektoratets 6 vejcenterområder følger nogenlunde den generelle udvikling for Blandt dødsulykkerne i 2-29 er der flest eneulykker, fodgængerulykker og mødeulykker. Der ses et markant fald i eneulykker fra 28 til 29, idet der var bemærkelsesværdigt mange eneulykker i 28. Der er flest dræbte på lige vej efterfulgt af i kryds. Antallet af dræbte cyklister følger den generelle udvikling 2-29, men med relativt færre dræbte cyklister i 29 og relativt flere i 27 og 28. Antallet af spiritusrelaterede dødsulykker var relativt lavere i 2 og 21, men følger fra den generelle udvikling. Udviklingen i antallet af dræbte i henholdsvis by- og landzone følger generelt samme tendens dog med relativt flere i landzone for 22, 23, 27 og 28. I perioden 2-29 ses en tendens til stigende brug af sele/hjelm for dræbte og tilskadekomne i ulykker. Der er en større andel blandt de tilskadekomne, der benytter sikkerhedsudstyr end det er tilfældet for dræbte. Dette indikerer, at brug af sikkerhedsudstyr har betydning for skadens omfang. Der er flest mænd, der dræbes i trafikken, idet kun godt en fjerdedel af de dræbte er kvinder. Denne overvægt er større end vægten af mandlige førere. 3

4 I forhold til mulige forklaringer på udviklingen bl.a. med flere dræbte i 27 og 28 og færre i 29 samt det generelle fald fra 2 til 29, kan det fremhæves at: Der ses forholdsvis mange eneulykker i 28. Der ses relativt flere dræbte cyklister i 27 og 28. Antallet af dræbte cyklister er faldet mere fra 2 til 29 end antallet af dræbte generelt. Der ses en tendens over tiden til, at flere benytter sikkerhedsudstyr i forbindelse med ulykken. Der ses flest dræbte i landzone, men der er relativt flere dræbte i byzone i 27 og 28. Der ses relativt flere dræbte på lige vej i 27 og 28. Der ses relativt flere dræbte mænd i 27 og 28. Ingen af de nævnte forhold er imidlertid statistisk markante, men de kan give billeder af tendenser. Det kan imidlertid ikke ud fra de generelle data afgøres, om de nævnte fakta har haft væsentlig indflydelse på udviklingen, men det kan ud fra notatet betragtes som forslag til mere dybdegående analyser. I det følgende beskrives indledningsvis udviklingen i antallet af dræbte i trafikken over tid, og specielt illustreres de seneste års udvikling set i forhold til Færdelssikkerhedskommissionens målsætning. Efterfølgende undersøges en række parametre for ulykkerne 2-29 nærmere. I eksempler er det belyst, hvad der er karakteristisk for dødsulykker i trafikken i Dette skal dog ikke ses som en fuldstændig gennemgang af samtlige variables udvikling. Notatet skal medvirke til en mere målrettet indsats mod dødsulykker, og skal ses som et supplement til Vejdirektoratets regelmæssige offentliggørelser af statistik om ulykker og personskader. 4

5 UDVIKLINGEN I ANTALLET AF DRÆBTE Udvikling I forbindelse med en undersøgelse af antallet af dræbte de seneste 1 år, er det relevant også at se lidt længere tilbage i tiden først med henblik på at få afklaret, om udviklingen i perioden 2-29 er en del af en generel tendens set i et bredere tidsperspektiv. Figur 1 viser udviklingen i antallet af dræbte siden 193. Antallet for 21 er taget med for fuldstændighedens skyld, selvom vi her fokuserer på Som det ses af figuren var udviklingen i antallet af dræbte klart stigende gennem 193 erne og helt op i 196 erne. Til gengæld har udviklingen i antallet af dræbte generelt været nedadgående siden 197 og for alvor siden De store spring nedad skyldes især indførelsen af generelle hastighedsgrænser i 1972 i forbindelse med oliekrisen. Også oliekrisen i 1979 påvirker tallene i en nedadgående retning. Siden 197 erne er faldet også påvirket af øget krav til brug af sikkerhedsudstyr samt forbedring af køretøjernes passive sikkerhed som f.eks. airbag. Desuden har der siden 197 erne været væsentlige investeringer i vejenes sikkerhed bl.a. udbedring af sorte pletter samt i trafiksikkerhedskampagner. Det mest bemærkelsesværdige udsving herefter ses dels i 1985 og dels i 27 og 28, hvor der er et klart spring opad. I 27 og 28 var der et spring op til 46 dræbte i begge år fra et lavt tal på 36 i 26. I 29 er vi tilbage på 33 dræbte. Hoppet opad i 27 og 28 har ikke umiddelbart kunnet forklares, men det kunne være et interessant punkt at undersøge nærmere. Dræbte FIGUR 1. Antal dræbte i trafikken i perioden

6 Udvikling versus målsætning 2-21 I Færdelssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan fra 27 er målsætningen for antallet af dræbte i trafikken en reduktion på 4 % med udgangen af 212 i forhold til 25. Dvs. at der i 212 højst må være 2 dræbte i trafikken. Figur 2 viser udviklingen i antallet af dræbte ved trafikulykker i Desuden er antallet for 21 tilføjet. Det ses på kurven, at antallet af dræbte falder til og med 26, hvorefter der i 27 og 28 sker en markant stigning. Antallet falder igen i 29, men hvor der fra 28 til 29 er et fald på 28 % i antallet af dræbte, udgør dette fald kun 1 % i forhold til 26. Som det således også kan ses på figur 2, er Færdelssikkerhedskommissionens målsætning hverken nået i 27, 28 eller 29. Til gengæld er den negative udvikling i form af flere dræbte i 27 og 28 vendt i 29. Da antallet af dræbte i 21 også er inkluderet i figur 2 som et punkt, kan man se, at i 21 er antallet af dræbte næsten nede på målsætningen. Den positive udvikling fra 28 til 29 fortsatte altså ind i 21. Der er altså sket en markant udvikling i antallet af dræbte de seneste år. Der er ikke nogen indlysende forklaring på udviklingen, men figur 2 viser tydeligt, at faktorer bag udviklingen kunne være et interessant emne for fremtidige undersøgelser. 6 5 Antal dræbte Målsætning FIGUR 2. Antallet af dræbte i trafikken 2-21 samt Færdelssikkerhedskommissionens målsætning for antallet af dræbte i

7 UDVALGTE OMSTÆNDIGHEDER VED DØDSULYKKER 2-29 Vejcenterområde Antallet af dræbte i trafikken registreres bl.a. ud fra hvilke geografiske områder, ulykkerne sker i, herunder Vejdirektoratets seks vejcentre. En opdeling på vejcenterområder kan derfor fortælle noget om regionale forskelle i ulykkesbilledet og udviklingen. I figur 3 ses fordelingen af dødsulykker 2-29 på Vejcentrene. Da de seks vejcenterområder ikke er lige store, kan der ikke forventes et ensartet antal. Derimod kan udviklingen over tid sammenlignes vejcentrene imellem. Det ses af figuren, at der for alle vejcentrene er en nedadgående tendens efterfulgt af en stigning i 27 og 28 i antallet af ulykker med dræbte. I forhold til forskellen mellem 28 og 29 er det største fald i antallet af ulykker sket i Midt- og Vestjyllands Vejcenter, hvorimod faldet i Nordjylland og i Syddanmark har været væsentligt mindre. Det største fald fra 2 til 29 er sket i Hovedstaden og Midt- og Vestjylland. Det skal dog tilføjes, at eftersom antallet af ulykker heldigvis er lille, er der ikke nogen statistisk markant forskel i udviklingen af dødsulykker fordelt på de seks vejcentre. Det betyder bl.a., at hverken stigningen i antallet af dødsulykker i 27 og 28 eller faldet i 29 umiddelbart kan forklares ud fra regionale forskelle. Alle seks vejcenterområder følger overordnet set den samme udvikling uden markante afvigelser. Det er derfor sandsynligt, at forklaringen på Antal ulykker Hovedstaden Midt- og Vestjyll. Nordjyll. Sjælland Syddanmark Østjyll FIGUR 3. Fordelingen af antallet af ulykker med dræbte på Vejdirektoratets seks vejcentre i Danmark i perioden

8 udviklingen skal findes i nogle generelle faktorer. Hovedsituation I dette afsnit undersøges fordelingen af dødsulykker på de ti hovedsituationer, som udgør hovedkategorierne for registrering af, hvordan trafikanterne bevæger sig i forbindelse med trafikulykkerne. Det er vigtigt at bemærke, at eftersom nogle situationer er mere hyppige end andre, kan der ikke forventes et ligeligt antal i de ti situationer. Det ses af figur 4, at eneulykker (hovedsituation ) er den hyppigste type ulykker. I gennemsnit er 27 % af dødsulykkerne eneulykker. Der ses relativt flest i 28 med 31 %, men der ses ingen markante afvigelser. De næst hyppigste situationer er ligeudkørsel med modsat kurs (hovedsituation 2) og fodgængerulykker (hovedsituation 8) med gennemsnitligt henholdsvis 2 % og 16 % af dødsulykkerne. Der ses en lidt større andel fodgængerulykker i 27, men det er ikke en markant forskel. Til gengæld ses en markant større andel fodgængerulykker i 2. Det største fald fra 2 til 29 sker for ulykker med svingning med samme kurs (hovedsituation 3), samt i fodgængerulykker, hvor antallet af ulykker næsten halveres fra 2 til 29, hvilket dog skyldes de særligt mange fodgængerulykker i 2. Desuden ses der i perioden 2-29 et lidt større fald i ulykker med ligeud kørende med samme kurs (hovedsituation 1). Det mindste fald sker ved ulykker med parkerede køretøjer (hovedsituation 7) og ved ulykker i kryds med svingning med modsat kurs (hovedsituation 4), men her er datamaterialet også det mindste. Derfor kan der ikke drages statistiske sikre konklusioner på den baggrund. Ser man på ændringen fra 28 til 29 ses der mest bemærkelsesværdigt en forskel i eneulykker med et fald på 36 % i forhold til et generelt fald i perioden på 29 %, men dette skyldes, at der er et usædvanligt stort antal Antal ulykker FIGUR 4. Antallet af ulykker med dræbte 2-29 fordelt på hovedsituation. Hovedsituationsnumre anvendt i figuren: Eneulykker 5 Krydsulykker uden svingning 1 Ulykker mellem ligeud kørende samme kurs 6 Krydsulykker med svingning fra hver sin vej 2 Ulykker mellem ligeud kørende modsat kurs 7 Ulykker med parkeret køretøj 3 Ulykker med svingning samme kurs 8 Ulykker med fodgængere 4 Ulykker med svingning modsat kurs 9 Ulykker med genstande, dyr og lignende 8

9 eneulykker i 28. Trods mindre udsving for fordelingen på hovedsituation, ses der altså ikke statiske markante afvigelser fra den generelle udvikling. Udviklingen i antallet af dræbte i perioden 2 til 29 kan altså ikke forklares direkte ud fra en betragtning af hovedsituationer. Der ses flere eneulykker i 28, hvilket kan være en mulig forklaring på det høje antal dødsulykker dette år, men det kræver en mere uddybende undersøgelse at afgøre dette. Den øvrige udvikling 2-29 kan ikke forklares ud fra en betragtning af hovedsituationer Mødeuheld i element 2 s kørebanehalvdel Mødeuheld i øvrigt. Ulykkessituation (undergruppe af hovedsituation) Den hyppigste ulykkessituation for dødsulykker i perioden 2-29 er samtlige år mødeulykker i element nr. 2 s kørebane. Da denne ulykkessituation minder meget om mødeulykker i øvrigt, er de begge samlet under ét her. I gennemsnit udgør de to situationer 17 % af de forekomne dødsulykker. I 25 udgør de hele 23 % af dødsulykkerne, mens de i 22 er lavest med 15 %. I alt er der registreret 74 forskellige dødsulykkessituationer i 2-29, men det er altså mødeulykker, der står for den største del. Det er måske ikke så underligt, da der ved frontalkollisioner er store fysiske kræfter på spil ligesom hastigheden ofte er større end i f.eks. krydsulykker. Spiritusrelaterede ulykker Det er undersøgt, hvor stor en del af de dræbte pr. år, der er involveret i spiritusrelaterede ulykker. Som spiritusrelaterede ulykker regnes her ulykker, hvor mindst en fører af et køretøj, hvortil der kræves kørekort, har været påvirket eller er skønnet påvirket. I den forbindelse skal det bemærkes, at det ofte er den spirituspåvirkede fører selv eller en evt. passager i dennes køretøj, som bliver dræbt. I gennemsnit for perioden 2-29 er 2 % af de dræbte involveret i spiritusrelaterede ulykker. Kigger man på den procentvise fordeling for de enkelte år, er antallet af dræbte, der er involveret i spiritusrelaterede ulykker alle år ret tæt på gennemsnittet. 2 er markant, idet kun 16 % af de dræbte var involveret i spiritusrelaterede ulykker, mens der i 22 omvendt var hele 22 %. Ellers følger udviklingen i antallet af spiritusrelaterede ulykker den generelle udvikling, idet den procentvise andel af dræbte i spiritusrelaterede ulykker svinger mellem 19 % og 21 %. Der er dermed ingen omstændigheder ved udviklingen i antallet af spiritusrelaterede ulykker som umiddelbart kan forklare udviklingen i antallet af dræbte fra 2 til 29. Specielt kan stigningen i 27 og 28 ikke forklares ud fra andelen af spiritusulykker. Vejudformning Udviklingen i antallet af dræbte i 2-29 er også undersøgt i forhold til en fordeling på vejudformning, hvor veje er delt op i henholdsvis kryds, kurver og lige vej. Undersøgelsen viser, at generelt sker der flest ulykker på lige vej, der jo også udgør den største del af vejnettet. Dernæst kommer kryds og til sidst kurver. Mere interessant er det imidlertid, at for alle vejudformninger følger antallet af dræbte den generelle udvikling med den undtagelse, at antallet af dræbte på 9

10 lige vej er forholdsvis højere i 22, 27 og 28. Det er altså relativt flere dræbte på lige vej i 27 og 28, hvor der også sås flere dræbte i alt. Det kunne derfor være interessant at undersøge nærmere, om stigningen i antallet af dræbte i 27 og 28 i forhold til 26 og 29 primært er sket ved ulykkessituationer på lige vej. By- og landzone Kigger man på udviklingen i antallet af dræbte i by- og landzone viser det sig, at udviklingen i 2-29 følger den faldende tendens fra figur 2. Derudover kan det ses, at der alle år er flest dræbte i landzone, og at forholdet mellem antallet af dræbte i de to zoner er rimelig stabilt. Dog er der i 22 og 23 forholdsvis flere dræbte i byerne, hvilket også er tilfældet for 27 og 28. Stigningen i antallet af dræbte i 27 og 28 kunne derfor have en sammenhæng med byzone, idet man kunne formode, at stigningen primært er sket i byzone. Cyklister I dette afsnit vises data for antallet af dræbte cyklister i perioden 2-29 og ligeledes illustreres det, hvordan antallet af dræbte cyklister fordeler sig på henholdsvis by- og landzone. (Byzone er indenfor de hvide byzonetavler). Det fremgår af figur 5, at der sker flest ulykker med cyklister i byer med undtagelse af i 22. Det hænger sandsynligvis sammen med, at der også er flest cyklister i byerne. Ydermere ses det af figur 5, at udviklingen i antallet af dræbte cyklister følger den generelle udvikling, idet antallet er faldende bortset fra i 24, 27 og 28. Hvor antallet af dræbte generelt er faldet 39 % i perioden 2-29, er antallet af dræbte cyklister faldet med 57 %. Der ses altså relativt færre dræbte cyklister i 29 i forhold til i 2. Det betyder, at antallet af cyklister er faldet mere i perioden end antallet af dræbte generelt. Der er dermed grund til at formode at det generelle fald i antallet af dræbte i højere grad end hos øvrige trafikanter er sket blandt cyklisterne. Ligeledes ses også en relativt større stigning af dræbte cyklister fra 26 til 27 med 43 % mod en generel stigning på 22 %. Fra 28 til 29 falder antallet af dræbte cyklister med 59 %, dvs. antallet mere end halveres. Også dette fald er relativt større end det generelle. Der er altså relativt flere cyklister i 27 og 28, hvilket kan være en mulig forklaring på det høje antal dræbte i disse to år. Ligeledes er der relativt færre dræbte cyklister i 29, hvilket muligvis kan forklare faldet fra 28 til 29. Det kræver imidlertid en grundigere undersøgelse at afgøre dette, men det kunne være interessant fremadrettet. Antal dræbte Land By FIGUR 5. Antallet af dræbte cyklister i ulykker 2-29 for henholdsvis by- og landzone. 1

11 Brug af sikkerhedsudstyr Figur 6 viser den procentvise fordeling på brugen af sele/ hjelm for dræbte og tilskadekomne i 2 til 29, hvor dette er relevant i forhold til lovgivningen. Det betyder f.eks., at fodgængere og cyklister ikke er med i oversigten. Andelen, der bruger sikkerhedsudstyr, er større blandt tilskadekomne end blandt dræbte. Det kunne indikere sikkerhedsudstyrets betydning for skadens alvorlighed. Dog bør det bemærkes, at for en forholdsvis stor del af ulykkerne er brugen af sikkerhedsudstyr desværre uoplyst. Ligeledes ses det af figur 6, at der over tid er en lille tendens til, at en større del af både de dræbte og de tilskadekomne har benyttet sele/hjelm. Dette kan muligvis sammenholdes med den positive udvikling i antallet af dræbte for 2 til 29, og som i øvrigt også gælder for personskadeulykker generelt. Det vil kræve yderligere undersøgelser at afgøre dette, men kunne være interessant fremadrettet. Alder De dræbtes fordeling på alder er undersøgt nærmere de enkelte år bl.a. med henblik på at undersøge, om der via denne fordeling kan findes forklaringer på udviklingen. Procent 1 Uoplyst Ej Sele/hjelm Sele/hjelm Dræbte Tilskadekomne FIGUR 6. Procentvis fordelingen af brugen af sele/hjelm for de dræbte og tilskadekomne i 2-29, hvor dette kan være relevant. 11

12 Figur 7 viser fordelingen af alderen for de dræbte pr. 1. indbygger i Alle aldersgrupper følger den faldende tendens, der sås generelt, og der er ingen aldersgrupper der springer i øjnene med en ekstremt anderledes udvikling. Da der i figur 7 er taget højde for, at indbyggertallet varierer i de forskellige år og i de forskellige aldersgrupper, ses det af figuren, at der er en højere andel af de årige samt de årige, der bliver dræbt i trafikken end det er tilfældet for de årige. Ligeledes ses en højere andel blandt de ældre over 7 år, hvilket kan skyldes, at ældre generelt er mere skrøbelige, og derfor har større sandsynlighed for at dø som følge af en trafikulykke, end det er tilfældet for den yngre del af befolkningen. Desuden ses der en større variation i aldersgrupperne 15-17, og 7+ end det er tilfældet i det store interval dækkende år. Dette skyldes, at intervallet er meget større og derfor dækker over en meget større andel af befolkningen end de andre intervaller. Derfor er intervallet heller ikke så påvirket af enkelte år med tilfældige variationer som de andre. På figur 7 ses der ingen markante afvigelser fra den generelle udvikling i nogle af de enkelte grupper. Der er altså ingen tilsyneladende forklaring ud fra en betragtning af de dræbtes alder, der kan forklare udviklingen. Det betyder bl.a., at det statistisk ikke kan afgøres, om f.eks. de ekstra dræbte i 27 og 28 skal findes er en bestemt aldersgruppe, eller om der er en bestemt aldersgruppe, hvor der er sket er større fald fra 2 til 29 end i andre. Antal dræbte 2,5 2, 1, , 25 26, FIGUR 7. Fordelingen af antal dræbte pr. 1. indbygger i 2-29 fordelt på aldersgrupperinger. 12

13 Antal dræbte 5 Uoplyst Mand Kvinde FIGUR 8. Antallet af dræbte i 2-29 fordelt på køn. Køn Da aldersfordelingen ikke umiddelbart afviger fra den generelle udvikling, er de dræbtes køn undersøgt nærmere. Figur 8 viser fordelingen af antallet af dræbte fordelt efter køn, og det ses at fordelingen ligeledes er meget jævn i alle 1 år. Der kan ikke ses en markant udvikling i nogen retning, idet andelen af kvinder blandt de dræbte svinger mellem 25 % og 3 % med et gennemsnit på 27 %. Det er således kun godt en fjerdedel af de dræbte, der er kvinder. Der ses relativt færre dræbte kvinder i 27 og 28, hvilket kunne antyde, at stigningen i antallet af dræbte disse to år primært er sket blandt mænd. Forskellen er dog ikke markant, og det vil kræve nærmere undersøgelser at bekræfte dette. 13

14 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vejdirektoratet.dk

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010

temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010 temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606400 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 Ulykker i Signalregulerede kryds

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Trafikuheld. Året 2006

Trafikuheld. Året 2006 Trafikuheld Året 006 Juni 007 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 3 Postboks 908 0 København K Tlf.: 744 3333 Fax.: 335 6335 Notat: Trafikuheld Året 006 Dato: 8. juni 007 Forfatter: Stig R. Hemdorff Udgiver:

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

Resumé... 4. Indledning... 6. Uheld i analyseperioden 2010-2014... 7. Fokusområde 1: For høj hastighed... 14. Fokusområde 2: Spiritus...

Resumé... 4. Indledning... 6. Uheld i analyseperioden 2010-2014... 7. Fokusområde 1: For høj hastighed... 14. Fokusområde 2: Spiritus... Uheldsanalyse 2010-2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Indledning... 6 Uheld i analyseperioden 2010-2014... 7 Fokusområde 1: For høj hastighed... 14 Fokusområde 2: Spiritus... 15 Fokusområde 3: Uopmærksomhed...

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede

Læs mere

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse

Læs mere

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager - statistik 2015 FORORD Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje. april 2011

Afstandsmærker på motorveje. april 2011 Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009

MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter 2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte

Læs mere

UDKAST Analyse af færdselsuheld 2006-2010

UDKAST Analyse af færdselsuheld 2006-2010 UDKAST Analyse af færdselsuheld 2006-2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Analyse af færdselsuheld 2006-2010 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Resume...5 3 Deninitioner og afgrænsninger...6

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3 VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere 11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Kvartalsstatistikken

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU.

Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU. Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Linda Christensen, LCH@Transport.D.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.D.dk Andelen, der går og cykler afhængig af rejselængden Rejselængden er

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Hjemmeplejen i Faxe Kommune er bygget op efter en BUM-model. Det vil sige, at det er Visitationen der

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Foreløbige ulykkestal december 2015

Foreløbige ulykkestal december 2015 Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.

I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A. Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014

Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014 Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indhold 1. Om undersøgelsen... 3 1.1 Læsevejledning...

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008

Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008 FOA Kampagne & Analyse November 2008 Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen FOA har i oktober måned 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om blandt andet frynsegoder via forbundets elektroniske

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2016

Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark

Læs mere

Forord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12

Forord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12 Skolen i tal 2015 Indholdsfortegnelse Forord p. 2 Optag på uddannelserne o Grundforløb 1 p. 3 o Grundforløb 2 SOSU p. 4 o Grundforløb 2 PAU p. 5 o Social- og sundhedshjælper SSH p. 6 o Social- og sundhedsassistent

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. august 2012 12/04248 ÆNDRING AF OVERKØRSEL I brev af 14. marts 2012 har I klaget over Kommunens afslag af 17. og 28. februar 2012 på at lovliggøre jeres overkørsel

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens afgørelse af 4. april 2014 om belysning af den private fællesvej, H haven.

Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens afgørelse af 4. april 2014 om belysning af den private fællesvej, H haven. Dato 1. oktober 2014 Dokument 14/05911-16 Side 1/5 Klage over Kommunens afgørelse om belysning på den private fællesvej H haven. Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2013 12/14089 KLAGE OVER BETALING FOR BELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. november 2012 over Kommunens afgørelse

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere