I gang igen. efter længerevarende sygdom. Revideret oktober Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I gang igen. efter længerevarende sygdom. Revideret oktober 2013. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning"

Transkript

1 I gang igen efter længerevarende sygdom Revideret oktober 2013 Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

2 I gang igen efter længerevarende sygdom Pjecen er redigeret af: Hugo Knudsen, Socialrådgiver, Soc.D. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Hospitalsenheden Vest Gl. Landevej Herning Pjecen kan rekvireres via Tlf. nr Fax. nr udgave, 2013 Revideret oktober 2013 Internetudgave: 2

3 Indholdsfortegnelse Formål 5 1. Muligheder mens du er sygemeldt 6 2. Forebyggelses- og kompensationsmuligheder Almindelig omplacering på din arbejdsplads Andre ordninger Søge andet arbejde Arbejdsløshedsdagpenge Andre muligheder i A-kassen og på Jobcentret Revalidering Fleksjob Ressourceforløb Førtidspension 29 Nyttige internetadresser 31 3

4 44

5 Formål Formålet med denne pjece er at give dig en kortfattet oversigt over dine muligheder på arbejdsmarkedet, fx når du skal i gang igen efter både kortere og længerevarende sygemelding når du af helbredsårsager må opgive nogle af dine hidtidige arbejdsfunktioner når du af helbredsårsager må opgive fortsat arbejde på din hidtidige arbejdsplads når du af helbredsårsager må opgive fortsat arbejde inden for dit hidtidige fag Efter en sygeperiode kan du forsøge at afklare dine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet i den rækkefølge, der er beskrevet her. Målet er, at du kommer tilbage til en situation, hvor du kan forsørge dig selv. Dvs. at du tjener en almindelig løn uden behov for løntilskud. Hvis det viser sig, at det ikke bliver muligt i fuldt omfang, skal det tilstræbes, at du i så stort omfang som muligt kommer til at forsørge dig selv. Der kan være forskellige løsningsmuligheder og forskellige samarbejdspartnere, fx at du selv finder frem til en løsning at du finder en løsning i samarbejde med din arbejdsplads at du finder en løsning i samarbejde med din fagforening, din A-kasse og Jobcentret at du finder en løsning i samarbejde med din kommunes jobcenter at du finder en løsning i samarbejde med flere af parterne 5

6 1. Muligheder mens du er sygemeldt Uarbejdsdygtighed Retten til sygedagpenge afhænger af, om du opfylder sygedagpengelovens krav til beskæftigelse forud for sygemeldingen, og om du er uarbejdsdygtig på grund af din egen sygdom. Hvis du ikke selv raskmelder dig, bliver det vurderet af din kommunes jobcenter, hvor længe du kan anses for at være uarbejdsdygtig. Det sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på din arbejdsevne. Det er Jobcentret, der træffer beslutninger i din sygedagpengesag, bl.a. på baggrund af indhentede lægelige oplysninger om dit behandlingsforløb og samtalerne med dig. I forbindelse med den første samtale med dig tager Jobcentret kontakt til arbejdspladsen for at drøfte muligheder for, at du helt eller gradvist kan vende tilbage til arbejdspladsen. Hvis Jobcentret træffer beslutning om at stoppe udbetaling af sygedagpenge, så har du krav på en skriftlig afgørelse med begrundelse, henvisning til benyttede retsregler og skøn, en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder og om dine ankemuligheder. Sygedagpengeopfølgning på kommunens jobcenter Målsætningen med sygedagpengeopfølgning er: At sikre, at du kan fastholdes i arbejde og undgår at blive udstødt af arbejdsmarkedet. At sikre, at din sygefraværsperiode bliver så kort som muligt. Når du har været sygemeldt i 30 kalenderdage ophører arbejdsgiverperioden, og der bliver oprettet en dagpengesag i din kommune, når de har modtaget dagpengeskemaet fra dig eller din arbejdsgiver. Det sker også, hvis du får løn under sygdom fra din arbejdsgiver, for så får arbejdsgiveren sygedagpengerefusion fra kommunen. Kommunen sender et oplysningsskema, som du skal udfylde og aflevere rettidigt. Efter en samtale med din sagsbehandler bliver du indplaceret i én af tre matchgrupper. Matchgruppe 1: Jobklar. Borgere der, efter jobcentrets vurdering, er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder. 6

7 Matchgruppe 2: Indsatsklar. Borgere, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Matchgruppe 3: Midlertidigt passiv. Borgere der har så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Senest 8 uger efter første sygedag skal en sagsbehandler fra din kommune drøfte med dig, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til dit arbejde, og hvilken hjælp du eventuelt har behov for. Det kaldes sygedagpengeopfølgning. Derefter skal der i matchgruppe 2-sager følges op mindst hver 4. uge. I matchgruppe 1-sager og i matchgruppe 3-sager skal der følges op inden 3 måneder regnet fra 1. fraværsdag og derefter mindst hver 3. måned. 7

8 Din sagsbehandler skal følge med i resultaterne af de helbredsundersøgelser og den behandling, som du deltager i, og I skal i fællesskab drøfte, hvad der skal til, for at du kan komme tilbage i arbejde. Det er vigtigt, at du aktivt går ind i overvejelser om og planlægning af, hvad der skal sættes i værk, for det giver dig mere medindflydelse på resultatet, hvis det er dine forslag, der skal tages stilling til. Varighedsbegrænsning Sygedagpengene ophører, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de forudgående 18 måneder. Der er dog mulighed for at forlænge perioden med sygedagpenge som følge af: 1. At det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det almindelige arbejdsmarked. 2. At det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne. Så kan sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger. 3. At du er under eller venter på lægebehandling, og du efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden. Der ses bort fra den periode, hvor du venter på behandling på et offentligt sygehus. 4. At du ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det almindelige arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om du vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension. Sygedagpengeperioden kan så forlænges i op til 26 uger. 5. At du har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte. 6. At der er rejst en arbejdsskadesag, hvor der endnu ikke er truffet første afgørelse om anerkendelse og erstatning for tab af erhvervsevne, hvis du fortsat er hel eller delvis uarbejdsdygtig som følge af arbejdsskaden. 8

9 7. At der er påbegyndt en sag om førtidspension. Handlemuligheder Mens du fortsat er sygemeldt og modtager sygedagpenge, kan du efter aftale med din sagsbehandler på Jobcentret: Komme i arbejde på deltid i en startperiode og med henblik på over en kort periode gradvist at komme op på dit hidtidige timetal. Det benyttes mest, hvis du kan vende tilbage til dit hidtidige job. Komme i virksomhedspraktik, en arbejdsprøvning på en privat eller offentlig arbejdsplads. Det må vurderes individuelt, hvor lang en periode, der skal til for at komme frem til en afklaring af, om du kan magte det pågældende arbejde, f.eks. 3 måneder. Det benyttes mest, hvis du ikke kan vende tilbage til dit hidtidige job, men har behov for at prøve et nyt arbejdsområde. Deltage som aktiv sygemeldt i forskellige former for aktivering med min. 10 timers fremmøde pr. uge. Deltage i korte vejlednings- og afklaringsforløb, f.eks. kursus for syge- 9

10 meldte. Du skal henvises gennem din sagsbehandler, der kan fortælle dig om, hvilke muligheder, der er i din kommune. Sygesamtale på din arbejdsplads Senest 4 uger efter din første sygedag skal din arbejdsgiver indkalde dig til en sygesamtale for at drøfte med dig, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til dit arbejde. Arbejdsgiveren skal videregive oplysninger om samtalen til Jobcentret. Fastholdelsesplan Hvis din sygeperiode forventes at blive af mere end 8 ugers varighed, kan du når som helst i sygeforløbet anmode din arbejdsgiver om, at I sammen udarbejder en fastholdelsesplan. Arbejdsgiveren kan dog afslå det. Planen skal beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen. Derefter skal du tage planen med til den næste opfølgningssamtale i Jobcentret. Mulighedserklæring Ved at benytte en mulighedserklæring kan du sammen med din arbejdsgiver komme i dialog med din praktiserende læge om at finde frem til en løsning. I en mulighedserklæring skal du sammen med din arbejdsgiver beskrive et fælles forslag til, hvornår og med hvilke arbejdsfunktioner du kan vende tilbage til din arbejdsplads. Der skal også beskrives funktionsnedsættelse, påvirkede jobfunktioner og evt. aftalte skåneinitiativer. Derefter beskriver den praktiserende læge sin lægefaglige vurdering af udspillet, lægelige forslag til skåneinitiativer samt forventet varighed af helt eller delvist fravær. Herefter bliver der en opfølgende sygesamtale på virksomheden om iværksættelse af forslaget. Du kan så medbringe en kopi af mulighedserklæringen til den førstkommende opfølgningssamtale i Jobcentret. Rundbordssamtale I komplicerede sager kan løsningsmuligheder evt. drøftes med dig på et samlet 10

11 møde, hvor kommunen, din arbejdsplads, din fagforening og din læge kan deltage. Det kaldes en rundbordssamtale. Formålet er, at alle parter går sammen om at finde en løsning. Hvis du er ansat i regionen Region Midtjylland fastholder i videst muligt omfang ansatte, som får en nedsat eller ændret arbejdsevne. Der kan være tale om arbejdsfastholdelse på den aktuelle arbejdsplads eller på en anden af regionens arbejdspladser. Til at understøtte denne målsætning har regionen tilknyttet konsulenter, der tilbyder rådgivning, vejledning og koordinering til interne og eksterne samarbejdspartnere på såvel et generelt plan som i enkeltsager. Se: www. rm.dk/via12682.html Hvis du er ansat i kommunen For kommunalt ansatte med en nedsat eller ændret arbejdsevne kan der være hjælp at hente i de personalepolitiske retningslinjer, som kommunen typisk har formuleret, bl.a. om arbejdsfastholdelse og seniorpolitik. Også her kan det være hensigtsmæssigt for dig, at din tillidsrepræsentant eller en konsulent fra din fagforening deltager i forhandlingerne for at sikre den bedst mulige løsning. 11

12 2. Forebyggelses- og kompensationsmuligheder Under din sygemelding eller når du kommer tilbage på din arbejdsplads efter endt sygemelding, kan du drøfte med din sikkerhedsrepræsentant, din lokale leder og din tillidsmand, om du har behov for andre former for hjælp. Arbejdsmedicinsk undersøgelse Er der behov for at forebygge, at dine helbredsproblemer kommer igen, så kan du gennem din praktiserende læge henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik. Her kan det blive undersøgt, om din sygdom skyldes dit arbejde eller forværres af dit arbejde, om du har behov for ændringer i dit arbejdsmiljø, og om sagen skal anmeldes som en arbejdsskade til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Har du behov for en kompenserende ordning, så du på trods af en funktionsnedsættelse kan få samme mulighed for at udøve dit erhverv som andre, så kan du og din arbejdsgiver rette henvendelse til Jobcentret, så der bl.a. kan tages stilling til, om du i dit arbejde har behov for: Mentorordning Hvis du skal introduceres til eller oplæres i en ny arbejdsfunktion og har behov for hjælp, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren normalt varetager, så kan du og din arbejdsgiver på Jobcentret søge dækning af lønomkostninger til den medarbejder, der varetager denne hjælp. Ordningen kan også benyttes under forsøg på at vende tilbage til arbejde efter en sygdomsperiode. Hjælperen kaldes en mentor. Personlig assistance Hvis du er handicappet eller har en alvorlig nedsat funktionsevne og derfor ikke kan klare en bestemt del af dit arbejde, så kan du og din arbejdsgiver søge Jobcentrets handicapkonsulent om økonomisk tilskud til personlig assistance, så du kan udføre de opgaver, der er indeholdt i jobbet. Hjælpemidler Hvis du som følge af en funktionsnedsættelse har behov for speciel indretning af arbejdspladsen eller specielle arbejdsredskaber, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren stiller til rådighed, så kan Jobcentret tage stilling til, om hjælpemidlet kan 12

13 bevilges, enten som udlån eller som tilskud til anskaffelse. 56-aftale Hvis din sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, så kan du og din arbejdsgiver rette henvendelse til Jobcentret om bevilling af en 56-aftale. Aftalen medfører, at kommunen afholder udgiften til sygedagpenge i stedet for din arbejdsgiver, når du har hele fraværsdage eller delvise fraværsdage på grund af den lidelse, der er baggrund for aftalen

14 3. Almindelig omplacering på din arbejdsplads Det kan i forbindelse med genoptagelse af arbejdet vise sig, at du har nogle enkelte skånehensyn. Du kan, eventuelt med hjælp fra din tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant, drøfte muligheden med din arbejdsgiver for en almindelig omplacering til et andet arbejde på virksomheden, hvor dit behov for skånehensyn kan blive tilgodeset. Ansættelsen er fortsat på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og du bevarer dine almindelige rettigheder i A-kassen. 4. Andre ordninger Overenskomstens sociale kapitel, aftalebaseret skånejob Er din arbejdsevne nedsat på grund af alder, sygdom eller tilskadekomst, kan du drøfte muligheden med din arbejdsgiver og din fagforening for et aftalebaseret skånejob. Det kan ske efter overenskomstens sociale kapitel, fx Industriens Overenskomst, 31 og Industriens Funktionæroverenskomst, 7. eller efter KTO`s rammeaftale om Det Sociale Kapitel. I overenskomstens sociale kapitel er der beskrevet muligheder for midlertidigt eller varigt at indgå lokale aftaler om job på særlige vilkår. Et aftalebaseret skånejob handler om på den enkelte arbejdsplads at forhandle sig frem til en aftale mellem medarbejder og virksomhed. Det kan derfor være hensigtsmæssigt for dig, at din tillidsrepræsentant eller en konsulent fra din fagforening deltager i forhandlingerne for at sikre den bedste løsning inden for rammerne af overenskomsten. Et aftalebaseret skånejob vil for dig betyde, at der tages udgangspunkt i, at dit arbejde skal tilrettelægges ud fra dine konkrete skånehensyn at du fortsat er ansat på almindelige vilkår; men der kan aftales arbejdsvilkår, der fraviger bestemmelser i overenskomsten, fx nedsat arbejds- 14

15 tid og / eller lavere løn at du bevarer din ret til dagpenge og efterløn Seniorordning Når du er tæt på pensionsalderen kan du drøfte med din arbejdsgiver, om du kan få en seniorordning, hvor du evt. får reduceret dit ugentlige timetal, fx fra 5 til 4 dages arbejde pr. uge evt. får en delvis kompensation for løntabet evt. får fuld indbetaling til arbejdsmarkedspensionsordningen Delpension Delpension er en mulighed for såvel lønmodtagere som selvstændige erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af efterlønsordningen. De kan fra efterlønsalderen og indtil overgang til folkepension reducere på deres hidtidige timetal til mellem 12 og 30 timer pr. uge og få en kompensation på dagpengeniveau, men med modregning for en række andre ydelser. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt. Dem finder du på Ordningen er under udfasning. Delpensionsalderen stiger fra 60 år til 63 år på samme måde som efterlønsalderen, og ordningen omfatter kun personer født før den 1. januar

16 5. Søge andet arbejde Hvis du kan finde et andet arbejde, som du kan klare på trods af de helbredsgener, du har i dit nuværende arbejde, så må du naturligvis gerne søge det. Hvis du som sygemeldt søger andet arbejde, så skal det ske i samråd med din sagsbehandler på Jobcentret, så det kan blive afklaret, om du fortsat er fuldt uarbejdsdygtig, eller om du er ved at være klar til at blive raskmeldt. Du kan bl.a. se stillingsopslag på Jobcentrets hjemmeside, Lønmodtagerens oplysningspligt Hvis du søger et arbejde, så skal du selv oplyse eller svare på arbejdsgiverens spørgsmål, om du er bekendt med at lide af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, som vil have væsentlig betydning for din arbejdsdygtighed ved det arbejde, som du søger. 16

17 6. Arbejdsløshedsdagpenge Du kan henvende dig til din A-kasse, fx hvis du af helbredsårsager har akut behov for at skifte til andet arbejde, og der ikke er mulighed for omplacering på din arbejdsplads hvis du er blevet fyret under din sygdom I sygedagpengeloven er et af formålene, at loven skal understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. Hvis din A-kasse ikke har været inddraget i et samarbejde omkring din sygemelding, er det vigtigt, at du drøfter din situation i A-kassen, når du er ved at være klar til raskmelding. Det skal ske, før du raskmelder dig før kommunen stopper udbetaling af sygedagpenge Rådighedskravet A-kassen tager stilling til om du kan få arbejdsløshedsdagpenge. Ofte kan der ske det, at A-kassen vil indhente en lægeattest hos din praktiserende læge. I forbindelse med en aktuel undersøgelse på Arbejdsmedicinsk Klinik kan journalen eventuelt indeholde en kort beskrivelse af, hvilke arbejdsfunktioner du af helbredsmæssige årsager skal undgå. Så kan denne beskrivelse benyttes i A-kassen. Selv om der kan blive taget hensyn til nogle begrænsninger i din arbejdsevne, skal du kunne påtage dig et ordinært arbejde for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge, så du må selv komme med forslag til hvilke jobs, du godt kan varetage på trods af dine begrænsninger. A-kassen tager derefter stilling til, om du opfylder rådighedskravet i loven om arbejdsløshedsforsikring. 17

18 Karantæne A-kassen kan tage stilling til, om du af helbredsårsager kan opsige dit arbejde uden at få karantæne. Det forudsætter normalt, at forsøg på omplacering på din arbejdsplads har været forgæves. Derefter melder du dig ledig i A-kassen og søger nyt arbejde uden de belastninger, du ikke kunne klare i dit hidtidige job, så du igen kan arbejde på almindelige lønvilkår. Samtidig tager Jobcentret hensyn til begrænsningerne, så du kan blive friholdt for at komme ud i et arbejde, du ikke kan klare. 18

19 7. Andre muligheder i A-kassen og på Jobcentret Hvis du efter en sygefraværsperiode bliver ledig, skal du henvende dig til Jobcentret i din kommune og melde dig ledig. Du skal ligeledes kontakte din A-kasse for at få afklaret, om du er berettiget til at modtage dagpenge. Rådighed For at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, læs evt. Arbejdsdirektoratets pjece Om at stå til rådighed. At stå til rådighed betyder: At du er aktivt arbejdssøgende. At dit CV er tilgængeligt i CV-banken (aktiv) senest 3 uger efter 1. ledighedsdag. At du tager imod et rimeligt job. At du søger de job, som jobcentret eller din A-kasse pålægger dig at søge. At du møder, når Jobcentret og A-kassen indkalder dig til samtaler/ møder. At du får ført dit CV ajour, efter evt. kurser/uddannelser. At du giver Jobcentret besked når du går i arbejde Individuelt kontaktforløb Jobcentret skal i samarbejde med dig sørge for, at der bliver tilrettelagt og gennemført et individuelt kontaktforløb, hvor formålet er, at du igen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Det er Jobcentret, der har kompetencen til at beslutte: Hvilket tilbud du er berettiget til Varighed af tilbud Økonomisk ydelse, mens du deltager i tilbuddet. Hvis Jobcentret vurderer, at det vil fremme dine muligheder for at opnå arbejde, kan du blive tilbudt aktivering tidligt i ledighedsforløbet i form af: Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Du kan også få mulighed for at deltage i: Vejlednings- og afklaringsforløb Korterevarende kurser og uddannelsesforløb 19

20 Jobcentret kan gøre brug af en såkaldt Anden Aktør til at hjælpe dig med at opnå et arbejde. Du har pligt til at tage imod Jobcentrets tilbud i hele din ledighedsperiode, men hvis du er uenig i en afgørelse vedrørende et tilbud, kan du anke afgørelsen til Beskæftigelsesankenævnet. Voksenlærling Hvis du er 25 år eller mere, kan du både som ledig og i arbejde drøfte muligheden med konsulenten på Jobcentret for uddannelse som voksenlærling. Det kan ske inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, eller hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Ordningen sikrer, at du mindst får en løn under uddannelsen, svarende til lønnen som ufaglært inden for området, mens virksomheden får et tilskud til lønnen. Du kan se hvilke uddannelser, der er på positivlisten i Region Midtjylland på Anden uddannelse med arbejdsløshedsdagpenge Som ledigt medlem af en A-kasse kan du drøfte andre muligheder for uddannelse med sagsbehandleren på Jobcentret, fx en uddannelse, der i Beskæftigelsesregion Midtjyllands arbejdsmarkedsbalance er opført under kategorierne: Rigtig gode jobmuligheder Gode Jobmuligheder Støtten bevilges for et år ad gangen. Støtteperioden kan forlænges, dog ikke ud over den periode, hvor du har dagpengeret. Du kan finde arbejdsmarkedsbalancen på Seniorjob Hvis din ret til dagpenge fra A-kassen udløber på grund af tidsbegrænsningen og du opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn indenfor 5 år, så har du ret til et seniorjob i kommunen. Kommunen har så pligt til at ansætte dig indtil du kan skaffe dig et andet arbejde, eller frem til du kan gå på efterløn. 20

21 8. Revalidering Revalidering er en tidsbegrænset indsats med det formål, at du bliver kvalificeret til et nyt arbejdsområde, som du kan klare på trods af dine helbredsgener. Målsætningen er, at du igen kan komme til at tjene dine egne penge i dit nye erhverv. Revalidering kommer kun på tale, hvis du ikke har kompetencer og ressourcer, der kan bringe dig tilbage til arbejdsmarkedet uden revalidering, og hvis dit behov for omskoling ikke kan løses gennem uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger, fx Statens Uddannelsesstøtte og voksenlærlingeordningen. Anerkendelse som revalidend Du kan drøfte muligheder for revalidering med en sagsbehandler på kommunens jobcenter, fx hvis du af helbredsårsager er nødt til at forlade dit fag hvis A-kassen vurderer, at du fejler for meget til, at du kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, for så kan du ikke få arbejdsløshedsdagpenge hvis der er andre årsager til, at du får behov for at komme i gang igen gennem en revalidering. Kommunen tager stilling til, om du af fysiske, psykiske eller sociale årsager kan anerkendes som revalidend. Revalideringsplan Der skal også tages stilling til, hvad din revalidering skal indeholde, så du kan komme til at tjene dine egne penge i dit nye erhverv. Det er vigtigt, at du selv gør din indflydelse gældende, når der skal tages stilling til indholdet i din revalideringsplan. Ved tilrettelæggelse af en revalideringsplan er der følgende hensyn, der skal tilgodeses: 1. Planen skal føre til (forbedrede muligheder for) selvforsørgelse. 2. Planlægningen skal ske i samarbejde med dig. 3. Der skal tages hensyn til eller tages udgangspunkt i dine egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. 21

22 4. Tilbuddet skal tilpasses dine behov. 5. Tilbudet skal tage udgangspunkt i dine forudsætninger. 6. Revalideringen skal tilrettelægges, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt. 7. Beskæftigelsesmålet skal fastlægges under hensyn til arbejdsmarkedets behov. 8. Revalideringen skal tilrettelægges, så beskæftigelsesmålet for jobplanen så vidt muligt bliver rettet mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode muligheder for beskæftigelse. En revalideringsplan kan bestå af en forrevalidering med afklaring som formål og en erhvervsmæssig revalidering, hvor du gennemfører den optræning eller uddannelse, der skal kvalificere dig til dit kommende arbejde. Revalideringsplanen kan bl.a. bestå af: Erhvervsafklaring på et afklaringscenter Virksomhedspraktik på en privat eller offentlig arbejdsplads Løntilskudsordning på en privat eller offentlig arbejdsplads Fagligt kursusforløb, fx på et AMUcenter Faglig uddannelse på en privat eller offentlig arbejdsplads Boglig uddannelse på en uddannelsesinstitution Etablering som selvstændig erhvervsdrivende 22

23 9. Fleksjob I sager om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension er funktionsevnen et vigtigt begreb. Din funktionsevne skal søges udviklet gennem en konkret målrettet aktiv indsats, hvor vejen til arbejdsmarkedet afprøves og understøttes gennem sociale støttetilbud, beskæftigelsestilbud og sundhedsrettede tilbud. Målsætningen er, at du bliver så selvforsørgende som muligt. Et fleksjob er et arbejde til en person, der har så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at vedkommende ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Begrænsningen i arbejdsevnen har ikke kunnet afhjælpes gennem behandling, og begrænsningen i arbejdsevnen er for stor til, at det er muligt at arbejde på almindelige lønvilkår, men begrænsningen er ikke så omfattende, at der umiddelbart kan tilkendes førtidspension. Der er altså en brugbar restarbejdsevne. Fleksjob er en ordning for både lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende. Visitation til fleksjob Kommunen træffer afgørelse om visitation til fleksjob efter at sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet. Kommunen kan først træffe beslutning om fleksjob, hvis du har så væsentlige og varige begrænsninger i din arbejdsevne, at du ikke kan opnå eller fastholde et arbejde på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og hvis din din arbejdsevne er afprøvet og vurderet væsentligt nedsat, og hvis du ikke har mulighed for revalidering Du skal leve op til disse betingelser, medmindre din kommune vurderer, at det er åbenlyst formålsløst at arbejdsprøve under hensyn til alder, tidligere erhvervsforløb og kompetencer samt de lægelige oplysninger om lidelsens art og omfang. Når kommunen træffer beslutning om, at du opfylder betingelserne for et fleksjob, 23

24 bliver du visiteret til fleksjob. Derefter overgår du fra sygedagpenge til ledighedsydelse, indtil du starter i dit fleksjob. Grænser for fleksjob En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt har en meget lille restarbejdsevne, helt ned til 2 5 timer pr. uge kan blive visiteret til et fleksjob. Det forudsætter imidlertid, at der er mulighed for, at personens arbejdsevne kan udvikles, så personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimelig periode. Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Forskellige typer fleksjob Fleksjob er som udgangspunkt midlertidige. Midlertidigt fleksjob: Personer under 40 år kan højst få tildelt et fleksjob for 5 år ad gangen. Derefter skal kommunen vurdere, om pgl. fortsat har ret til fleksjob. Permanent fleksjob: Personer over 40 år kan få permanent fleksjob efter det første midlertidige fleksjob. Det forudsætter, at kommunen vurderer, at pgl. aldrig bliver i stand til at kunne varetage et almindeligt arbejde på ordinære vilkår. Fastholdelsesfleksjob: En person kan som udgangspunkt først blive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, når vedkommende har været ansat i mindst 12 mdr. under overenskomstens sociale kapitel. Kravet om de 12 måneders ansættelse gælder ikke, hvis det er åbenbart formålsløst, fx hvis personen har været udsat for en alvorlig arbejdsskade eller pludseligt er blevet ramt af en alvorlig sygdom. Økonomivilkår i fleksjob Aftaler om fleksjob, der er etableret før 1. januar 2013 fortsætter på de hidtidige økonomivilkår. Personen i fleksjob får fuld løn fra arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren får refunderet en del af lønnen fra kommunen. 24

25 Aftaler om fleksjob, der etableres efter 1. januar 2013 bliver på de nye økonomivilkår som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Hvis en person i fleksjob, der er aflønnet efter den gamle ordning ophører i sit fleksjob, og efter 1. januar 2013 kommer i et nyt fleksjob, så bliver det aflønnet efter den nye ordning. Økonomivilkår efter den nye ordning: Arbejdsgiveren betaler løn til den fleksjobansatte for det reelle antal arbejdstimer, den pågældende præsterer (timetal x effektivitet). Det offentlige tilskud til den fleksjobansatte udgør max. 98 % af højeste dagpengesats, dvs kr. pr. md. (2013-sats) Lønnen før skat fra arbejdsgiver modregnes i det offentlige tilskud med: 30 % for indtægt op til kr. pr. md. 55 % for indtægt over kr. pr. md. Det offentlige tilskud er fuldt aftrappet ved en indkomst incl. pension fra arbejdsgiveren på kr. pr. md. Tilskuddet og lønnen kan tilsammen max. udgøre niveauet for den overenskomstmæssige fuldtidsløn for tilsvarende arbejde. Det medfører, at der er et økonomisk incitament for fleksjobberen til at øge sit timetal. Det medfører også en støt faldende indkomst for en fleksjobansat med fremadskridende sygdom, hvis den medfører en støt faldende funktionsevne. Du kan klikke dig frem til en beregningsmodel på: Et godt liv med gigt Arbejde Fleksjob Beregn din løn 25

26 Ved ansættelse i et fleksjob er der specielle regler om: Ledighedsydelse i stedet for arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge Ledighedsydelsens niveau afhænger af, hvilken ydelse du var berettiget til på tidspunktet for visitationen til fleksjob Kommunen foretager fradrag i ledighedsydelsen på baggrund af lønindtægt og andre indtægter, der træder i stedet for løn Ledighedsydelsen er ikke varighedsbegrænset Ydelsen er uafhængig af ægtefælleindkomst Ydelsen er uafhængig af formueforhold. For ikke-forsørgere, som kommer fra kontanthjælp udgør den maximale ledighedsydelse 60 % af højeste dagpengesats. Fleksydelse i stedet for efterløn Fleksydelsen er på 91 % af højeste dagpengesats. Den maximale ledighedsydelse, bl.a. for personer, der ved sygdom ville være berettiget til sygedagpenge, er på 89 % af højeste dagpengesats. For forsørgere, som kommer fra kontanthjælp udgør den maximale ledighedsydelse 80 % af højeste dagpengesats. 26

I gang igen. efter længerevarende sygdom. De arbejdsmedicinske klinikker i Danmark. 5. udgave

I gang igen. efter længerevarende sygdom. De arbejdsmedicinske klinikker i Danmark. 5. udgave I gang igen efter længerevarende sygdom 5. udgave De arbejdsmedicinske klinikker i Danmark I gang igen efter længerevarende sygdom Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Ergoterapeutforeningen Job på særlige vilkår Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Fleksjob For dig der har begrænset arbejdsevne. Hvad

Læs mere

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service JNM NOTATARK 28. november 2016 Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Arbejdsløshedsdagpenge Modtagere af a-dagpenge

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 DEN SOCIALRETLIGE KONFERENCE 2015 JOHN KLAUSEN, LEKTOR, PH.D. Reformerne og retssikkerheden Retssikkerhed

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA ARBEJDSREDSKABER ~ Der skal være begrænsninger i arbejdsevnen ~ Det skal være svært at opnå ansættelse eller fastholde sit nuværende job ~ Ovennævnte skal kunne afhjælpes med særlige arbejdsredskaber eller

Læs mere

Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre.

Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre. Bilag: Henvisninger og forløbsoversigt Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre. - Kategori 1: o Før reformen: forventning om fuld raskmelding

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Vejledning. ved. sygefravær.

Vejledning. ved. sygefravær. Vejledning ved sygefravær. Fjordkredsens rådgivning og bistand til medlemmer i forbindelse med sygedagpengeopfølgning, revalidering, beskæftigelse på særlige vilkår, offentlig social pension m.v. samt

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt KEN nr 9704 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-3310-61398 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær. Værd at vide om SYGEFRAVÆR Meldt syg Sygedagpenge Mulighedserklæring Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Sygesamtalen Sygdom Overenskomst A-kassen Funktionær Helbredstilstand Sygedagpenge fra kommunen sygedagpenge

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale

Læs mere

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

Løntilskudsjob, Fleksjob, og Virksomhedspraktik

Løntilskudsjob, Fleksjob, og Virksomhedspraktik Løntilskudsjob, Fleksjob, og Virksomhedspraktik Indledning Helsingør Kommune ansætter vi medarbejdere i job på særlige vilkår (løntilskudsjob, fleksjob og lign.). Det er Personale Service, som er ansvarlig

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune Job med løntilskud Hvem kan få job med løntilskud Du har mulighed for at få et job med løntilskud, hvis

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g når en medarbejder bliver syg e r Jobcenter ruder sda l en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Rudersdal N e d b r i n g o g f o r k o r t s y g e f r avæ

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan Formål: Stk. 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption. Stk. 2. Dagpenge ydes af 1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats):

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats): Retssikkerhedsloven, forvaltningslove, offentlighedsloven og almindelige principper for god forvaltningsskik: RTL: 10 (officialprincippet) sagen skal være oplyst tilstrækkeligt inden der træffes en afgørelse

Læs mere

Ledige fleksjobberettigede

Ledige fleksjobberettigede Ledige fleksjobberettigede Formål med pjecen: At give borger en introduktion til lovgivningen omkring pligter og rettigheder At oplyse borger om metoder til jobsøgning At oplyse borger om de individuelle

Læs mere

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når:

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når: Notat vedrørende borgere på sygedagpenge. Jobcenter Langeland Havnegade 118 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 62 80 Fax 63 51 60 01 E-mail: jobcenter@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Antallet af borgere

Læs mere