Fordele og ulemper ved frit brændselsvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordele og ulemper ved frit brændselsvalg"

Transkript

1 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 362 Offentligt Fordele og ulemper ved frit brændselsvalg d. 27/8-10 Baggrund: Der har de seneste årtier været diskuteret om danske fjernvarmeværker skulle stilles over for et frit brændselsvalg. Ved et frit brændselsvalg forstås de danske fjernvarmeværkers mulighed for i et eller andet omfang at kunne skifte fra eksisterende afgiftsbelagte fossile brændsler som naturgas og olie til biobrændsler som f.eks. halm, flis og træpiller, uanset hvilken type anlæg varmen produceres på. Reglerne om et frit brændselsvalg vil omfatte Projektbekendtgørelsens 1 regler om brændselsvalg og produktionsform Først og fremmest: Det er vigtigt at indførsel af frit brændselsvalg (afbrænding af biomasse) ikke hæmmer mere miljøvenlige løsninger (f.eks. solvarme, biogas, geotermi mf.). Desuden er det vigtigt at der altid regnes på samfundsøkonomi, brugerøkonomi og selskabsøkonomi jf. de eksisterende retningslinjer (Projektbekendtgørelsen / Varmeforsyningsloven). Således at der kun godkendes projekter med positive konsekvenser for økonomi, samt energi og miljø. Energi og varmeplanlægningen i Danmark er historisk set sket ud fra sådanne overordnede hensyn og det er vigtigt at disse kriterier også ligger til grund for nye initiativer. Ved opgørelse af samfundsøkonomiske konsekvenser bør der eventuelt tages hensyn til det tab, der vil opstå, hvis værket ikke skifter til biomasse, og derfor nedlægges pga. at forbrugerne flygter fra den høje varmepris, eller at værket pga. den høje varmepris ikke vil være i stand til at udbygge nettet og således ikke kan tilslutte flere kunder. En nedlæggelse af værket vil indebærer at alle kunderne i forsyningsområdet vil skifte til individuelle opvarmningsformer (som nok i høj grad vil være baseret på fossile brændsler som olie, naturgas og el til varmepumper). Hvilke anlæg og varmeværker skal have frit brændselsvalg Det bør overvejes hvilke anlæg hhv. varmeværker der bør være omfattet af et eventuelt frit brændselsvalg samt hvilke vilkår der bør gælde her for. Det er fornuftigt at kun tillade frit brændselsvalg for de små værker (som ingen andre reelle muligheder har). Det frie brændselsvalg bør som udgangspunkt omfatte den mindre gruppe af værker, som er låst til naturgas, som har store afskrivninger/gæld, dårlige distributionssystemer mv. og derfor i dag har urimeligt høje varmepriser for forbrugerne de såkaldte barmarksværker og andre små decentrale naturgas kraftvarmeværker. Disse værker har reelt ingen andre muligheder end at få lov til at fyre med biomasse. Hvorimod hvis det frie brændselsvalg stilles til rådighed for en større gruppe af værker kan det få konsekvenser for - Mængden af biomasseressourcer der er til rådighed (vi kan ikke importerer uendelige mængder træflis fra udlandet), desuden så vil biomasseprisen stige voldsomt, således at de små værker i fremtiden må betale en højere pris for biomassen. - Statens afgiftsprovenu forbundet med køb af afgiftsbelagte brændsler (olie og gas). Der er gode argumenter for at foreslå en bagatelgrænse på f.eks. 1 MW biomassekedel. Hvilket betyder at alle / alle mindre værker må bygge en biomassekedel på op til 1 MW, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Men kraftvarmeværkerne SKAL bibeholde deres el produktionskapacitet, og producerer el, når der er mangel på el/el prisen er høj. 1 Bekendtgørelse nr af om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

2 Desuden bør reglerne om værkernes mulighed for at etablere yderligere varmeproduktionskapacitet baseret på ikke afgiftsbelagte brændsler (biomasse), hvis nye bygninger/udstykninger tilsluttes fjernvarmeværket, bevares. Kedler på ca. 1 MW passer godt til de små decentrale naturgas kraftvarmeværker (herunder barmarksværkerne), da 1 MW kedel vil kunne dække en betydelig del af de fleste værkers grundlast / normale varmeproduktion, som udgør % af værkets samlede varmeproduktion, med en god virkningsgrad. En fliskedel må nemlig ikke være for stor, da den har dårlig virkningsgrad, hvis den f.eks. kun yder 50 %. Desuden vil et max på 1 MW medfører at mellemstore og store værker, stadigt vil investere i solvarme, biogas mv. Hvis der bliver helt frit brændselsvalg for alle værker, så vil dette forhindre at mere miljøvenlige løsninger som f.eks. biogas, solvarme, geotermi mv. De større værker har desuden ressourcer og potentiale til at kunne etableres kraftvarmeanlæg baseret på biomasse, hvilket er lovligt i dag, ligesom de større anlæg lettere kan agere på det frie elmarked, med de indtjeningsmuligheder det giver værkerne. Desuden vil der nok være lettere politisk og afgiftsmæssigt at få en bagatelgrænse på 1 MW kedler igennem, end et totalt frit brændselsvalg. Desuden skal en bagatelgrænse på f.eks. 1 MW også forhindre at værker der er tilsluttet overskudsvarme eller centrale kraftvarmeværkers fjernvarmenet (f.eks. i Århus) ikke stopper med at aftage overskudsvarme fra disse værker og i stedet bygger et stort flisværk i bymæssigbebyggelse, imens varmen fra det centrale kraftvarmeværk må bortkøles. Jeg har hørt at Venstre (Lars Christian Lilleholt) og SF (Anne Grethe Holmsgaard) går ind for frit brændselsvalg inden for en bagatelgrænse på 1 MW varme biomassekedler? Alternativt kunne man forestille sig en anden definition: Alle værker med en varmekapacitet på under 7 eller 8 MW eller værker med en elkapacitet på under 3 MW må skifte væk fra naturgas til biomasse. Men denne definition er lang mere kompliceret. Dels hvor skal grænsen helt præcist være, der skal skrives en definition in i lovgivningen, som helt sikkert vil blive forsøgt omgået og gennemhullet, og der skal en del klausuler ind f.eks. at værker der er tilsluttet overskudsvarme eller centrale kraftvarmeværkers fjernvarmenet (f.eks. i Århus) ikke stopper med at aftage overskudsvarme fra disse værker og i stedet bygger et stort flisværk i bymæssigbebyggelse, imens overskudsvarmen fra en virksomhed eller det centrale kraftvarmeværk må bortkøles. Desuden skal det ved denne definition sikres at naturgasmotoreren bevares dels for at sikre reserve elproduktion til det danske elsystem, og dels for at vi bevarer en struktur, som i fremtiden kan bruge biogas på en fornuftig måde. Hvis man giver tilladelse til at kun små værker med en indfyrret effekt på kun 2 MW må få fritbrændselsvalg, så vil næsten ingen af de trængte barmarksværker komme ind under denne fritagelse. Det vil primært være blokvarmecentraler inde i byer, hvor det ofte vil være uhensigtsmæssigt (samfundsøkonomisk og miljømæssigt) af afbrænde biomasse. I stedet bør disse blokvarmecentraler få varme fra byens fjernvarmenet, som ofte ligger tæt på blokvarmecentralen, så overskudsvarmen fra en virksomhed eller det centrale kraftvarmeværk ikke bortkøles. Konklusionen er derfor efter min mening: At man bør lemper projektbekendtgørelse: Der bør indføres en bagatelgrænse på f.eks. 1 MW biomassekedel. Hvilket betyder at alle / alle mindre værker må bygge en biomassekedel på op til 1 MW, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Men kraftvarmeværkerne SKAL bibeholde deres el produktionskapacitet, og producerer el, når der er mangel på el/el prisen er høj. Denne lempelse hjælpe de rigtige værker, samfundsøkonomien vil være i orden og det vil være let at administrerer.

3 Ulemper ved frit brændselsvalg (Frit brændselsvalg er her defineret som at små naturgas kraftvarmeværker skal bibeholde sin el produktionskapacitet, men må installerer en biomassekedel på op til 1 MW, og dermed udskifte en del naturgas med biobrændsel) Mindre elproduktion fra de decentrale kraftvarmeværker Et frit brændsels- og varmeproduktionsvalg, vil indebærer at en større del af varmen fra de små værker vil blive produceret på kedelanlæg frem for kraftvarmeanlæg. Siden september 2008 har elproduktion fra de decentrale kraftvarmeværker dog allerede været meget lille, da elprisen har været lav og mange værker oven i købet har låst naturgasprisen på et højt niveau. Derfor er det meste af varmen siden september 2008 på de små værker blevet produceret på gaskedler uden el produktion, i stedet for på gasmotorer. Men selv når alle de decentrale kraftvarmeværker (både små og store) producerer maksimal el, så producerer de kun ca. 12 % af det samlede danske el forbrug (tal fra ), men de 12 % er nok, som nævnt, noget mindre i 2009, og de små kraftvarmeværker producerer jo kun en del af de 12 %. Generelt set kan det ligeledes konstateres, at indførelsen af det frie elmarked i 2005 har betydet at elproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker er faldet markant. Investeringer i gasledninger Gasselskaberne har investeret i gasledningerne, som forsyner de små værker med gas. Det vil tage længere tid at tjene denne investering hjem igen, hvis værkernes gasforbrug falder, men de små værker vil/bør/skal beholde deres gasmotor og gaskedel, dels til spids- og reservelast, og dels således at gasmotorerne kan tilmeldes elmarkedets: Sekundær reserver eller Manuelle reserver og dermed hjælpe elsystemet, ved at de står klar til at producerer el når der er behov (og dermed vil de decentrale værke stadig producerer en del el (måske f.eks. 1/4 af den el de ellers ville have produceret?), men kun når der er behov!). Naturgasledningerne, som forsyner værkerne er dog typisk etableret for ca. 20 år siden og vurderes i de fleste tilfælde at være afskrevet, så naturgasselskaberne har ofte tjent deres investering hjem. Måske får man en mindre pris for DONG, hvis det skal sælges Hvis mange små værker stopper med at bruge naturgas, så vil DONGs naturgassalg falde, hvilket kan medføre at staten får en mindre pris for DONG. I 2008 blev ca. 17 % af Danmarks naturgasforbrug brugt til elproduktion på decentrale og CENTRALE kraftværker), så DONGs naturgassalg vil måske falde med f.eks. 6 %. DONG har dog herudover fremsat langsigtede strategier om omlægning til vedvarende energikilder og må formodes i stigende grad at basere indtjeningen på ikke-fossile brændsler. Mindre afgift indtægt til staten Når der sælges mindre naturgas, så går staten glip af afgifter. Men de små decentrale værker vil stadig producere en del el og varme vha. naturgas når elprisen er høj eller de er reserve for elsystemet. Desuden skal den el der nu ikke bliver produceret på de decentrale værker produceres på de centrale værker, som i høj grad stadig er baseret på afgiftsbelagte fossile brændsler, så staten vil stadig få en del afgifter. Desuden vil staten i fremtiden også miste mange afgifter fra alle de naturgasområder der bliver konverteret til fjernvarme, som ikke er baseret på naturgas. Så det er måske på tide at overveje en mindre afgift på visse biobrændsler. Her kan man overveje at indføre differentieret afgifter på biomasse, således at små eller ingen afgifter på f.eks. energipil, halm og biogas kan fremmende brugen af dette lokale brændsel, og højere afgifter på flis, kan måske stabilisere eller mindske importen af flis. Der bør under alle omstændigheder IKKE indføres afgifter på varmen generelt, som det kendes fra elsystemet. En sådan grønt-høster-model vil sidestille varme produceret på naturgas og solpaneler, og ikke give værkerne et tilstrækkeligt incitament til at omlægge til renere og mere omkostningseffektive brændsler. Måske mindre solvarme Varme fra biomasse er på nuværende tidspunkt så billigt, at solvarme ofte er dyrere end biomassevarme. Hvorimod det er en rimelig god forretning at bygge solvarmeanlæg for de naturgasfyrede værker. MEN de fleste små værker/ barmarksværker, som bruger naturgas bygger alligevel ikke solvarmeanlæg, da de ikke tør pga. at solvarmeanlæg indebærer en meget stor investering, og har en lang tilbagebetalingstid.

4 Desuden kan solvarme kun dække ca % af varmebehovet, så den samlede varmepris nedsættes ikke så meget, da % stadig vil blive produceres vha. dyr naturgas. Solvarme vil stadig have en fremtid, men det bliver nok ikke de små værker, som har ondt i økonomien, der kommer til at bygge dem (men det gør de heller ikke i dag). En grænse på f.eks. 1 MW kedler, kunne sikre at den bæredygtige solvarme fortsat bliver udbygget, hvor det er relevant (på de mellemstore og store værker). Man kunne alternativt indføre vilkår om at hvis et mellemstort/stort værk får lov til at bruge lokal biomasse, så skal det suppleres med solvarme. Måske mindre biogas Varme fra biomasse er på nuværende tidspunkt så billigt, at biogas ofte er dyrere end biomassevarme. Hvorimod det er en rimelig god forretning at bygge biogasanlæg for de naturgasfyrede værker. MEN de fleste små / barmarksværker, som bruger naturgas går alligevel ikke i gang med biogas, da det er svært at finde landmænd der er interesseret i, og vil investere i biogasanlæg, desuden er det svært at få tilladelse til at bygge biogasanlæg. Herudover er der store økonomiske risici, som de små værker ofte ikke tør løbe (Hvis et lille værk med 100 forbrugere få et underskud på bare kr., så koster det hver forbruger kr.!). Generelt må det siges at det er vanskeligt at få bygget biogasanlæg, og få økonomien til at hænge sammen, og det er vel ikke rimeligt at de små værker med ondt i økonomien (pga. af dyr naturgas) skal tvinges ud i disse risici. Og som skrevet så er der på tros af den dyre naturgas, ikke ret mange af de små værker der tør bygge biogasanlæg i dag. Biogas vil stadig have en fremtid, men det er ikke, og det bliver ikke de små værker (som har ondt i økonomien) der kommer til at bygge dem. Det bliver store centrale anlæg, eller små gårdmandsanlæg, og en del af biogassen vil nok blive opgraderet og puttet i naturgasnettet. En grænse på f.eks. 1 MW kedler vil kunne sikre at den bæredygtige biogas fortsat bliver udbygget af de mellemstore og store værker.

5 Fordele ved frit brændselsvalg (Frit brændselsvalg er her defineret som at små naturgas kraftvarmeværker skal bibeholde sin el produktionskapacitet, men må installerer en biomassekedel på op til 1 MW, og dermed udskifte en del naturgas med biobrændsel) Den nuværende lov er urimelig De byer der byggede naturgas kraftvarmeværker gjorde det på baggrund af nogle forudsætninger (tilskud fra staten mv.), som ikke længere gælder, men de er nu LÅST til naturgas, imens naboværker gerne må fyre med biomasse, og dermed kan sælge billig varme til deres forbrugere. Dette er ikke rimeligt, for de ca borgere der tilfældigvis bor i et område, som er låst til naturgas. Billigere varme til forbrugerne De små værkers forbrugere kan få en acceptabel varmepris i steder for de nuværende høje priser på kr kr. pr. år. Hvis prisen ikke kommer ned, så melder forbrugerne sig ud når de kan, og så nedlægges fjernvarmen i disse områder, og de miljømæssige fordele og elproduktionen forsvinder. En billigere varmepris i de pågældende værker kan sikre en øget tilslutning i lokalområderne, således at yderligere kunder der i dag har olie- eller naturgasfyr eller el skifter til fjernvarmen. Dette kan på landsplan sikre en ikke uvæsentlig reduktion af udledningen af drivhusgasser uden for kvoten vel at mærke. En lavere varmepris vil også hjælpe de små landsbyer til at tiltrække tilflyttere. Billigt produktionsudstyr: Biomassekedel De eneste fornuftige produktionsanlæg, som de små værker reelt har råd til (som alternativt til eksisterende anlæg) er biomassekedler. En 1 MW biomassekedel kan bygges for kun ca. 2,5 mio. kr., hvilket hurtigt er tjent hjem igen for de små værker. Biomassekedler kan bruge flis, eller alternativt energipil, halm, træpiller og en lang række andre biomasser. Det er for dyrt at bygge små biomasse kraftvarmeværker, og solvarme, biogas, geotermi mv. er ikke løsningen for disse små værker, som har ondt i økonomien. Der er derfor brug for en lovændring. Mindre CO 2 udslip Der kommer ikke CO 2 fra den varme der produceres vha. biomasse. Men den el der ikke bliver produceret på de decentrale kraftvarmeværker, skal produceres på de centrale værker, som i en periode endnu, i høj grad er baseret på fossile brændsler. Det kræver en nærmere analyse at afklare påvirkningen på det danske elsystem 100 % (Rambøll søgte om midler til sådanne et projekt fra ElForsk i efteråret, men fik ikke tildelt støtte). Men det er sikkert at på de små decentrale kraftvarmeværker er virkningsgraden for elproduktionen på kun ca. 40 % eller under, hvorimod hvis naturgassen bruges på de centrale kraftværker, så er elvirkningsgraden 60 % (altså skal der på de centrale kraftværker kun bruges 67 % af naturgassen for at producerer den samme mængde el!). De små værker er ikke omfattet af EU s CO 2 kvotesystem, men hvis naturgassen i fremtiden i stedet bruges på centrale værker, så kommer denne elproduktion ind under EU s kvoter, og dermed vil CO 2 udslippet blive reduceret, da der ikke kommer flere CO 2 kvoter, selv om elproduktionen flyttes fra det ikke kvotebelagte område til det kvotebelagte område. Herudover er det sikket, at hvis de små værker ikke får frit brændselsvalg, så kan de ikke sænke varmeprisen, og så melder forbrugerne sig ud når de kan, og så lukker værker og stopper sin el produktion, samtidig med at hovedparten af de udmeldte forbrugere begynde at bruge olie og varmepumper, hvilket vil medfører et meget større CO 2 udslip end hvis fjernvarmeværket skiftede til biomasse. Min samlede vurdering er, at frit brændselsvalg samlet set vil give en reduktion i CO 2 udslippet. Den danske naturgas holder længere Hvis naturgasværkerne får lov til at skifte væk fra naturgas, så holder vores danske naturgasreserve længere, således at vi ikke foreløbig skal importerer gas fra f.eks. Rusland, og kan dermed spare store udgifter til investering i gasledninger til Rusland mv., og vi får en bedre forsyningssikkerhed (er selvforsynende). Måske kan den danske naturgas dermed holde så længe, at vi finder alternativer til

6 gassen, og dermed slet ikke behøvet at importerer Russisk gas i stor stil, når den danske naturgas er brugt op. Samtidig forventes det af mange individuelle gas kunder i de kommende år bliver konverteret til fjernvarme (og forhåbentligt fjernvarme, som ikke er baseret på naturgas), som beskrevet i Varmeplan Danmark. Ingen eller mindre import af gas fra Rusland vil desuden være godt for den danske betalingsbalance. Mindre spildte penge på omgåelser af den nuværende lov Mange naturgasværker er så pressede på økonomien, at de udnytter huller i loven for at slippe væk fra naturgassen. Eksempelvis bygges der ueffektive og dyrere biomasse kraftvarmeværker, som samfundsøkonomisk er meget dårligere end en biomassekedel, og naturgasværkerne bygge små og forholdsvis dyre biomassekedler i forbindelse med udstykning af nye boligområder. Der kan laves langt bedre løsninger (samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og brugerøkonomisk) hvis der kom frit brændselsvalg, gerne med en grænse på f.eks. 1 MW. Et mere fleksibelt elsystem Når det blæser meget, så produceres der meget vindmølleel. Men når det blæser og er koldt, så er der også brug for meget varme, så naturgas kraftvarmeværkerne producerer samtidigt meget varme OG EL, hvilket får el prisen til at falde, og nogle gange må vi eksporterer denne el til nabolandende for 0 kr. Nogle gange kan naturgas kraftvarmeværkerne naturligvis lade vær med at producerer el (når prisen er meget lav), men så bliver varme produceret på naturgaskedler, og dermed brændes der højkvalitets fossilt brændsel af uden at det produceres el. Mere robust elsystem: Større kapacitet ift. elproduktions reserver Gasmotorerne behøver ikke producerer varme til fjernvarmenette (og dermed el) og dermed kan de tilmeldes elmarkedet som Sekundær reserver eller Manuelle reserver og dermed hjælpe elsystemet, ved at de står klar til at producerer el når der er behov. Værkerne kan hvile i sig selv Hvis de decentrale værker får frit brændselsvalg (1 MW), så kan de få økonomien til at hænge sammen og de har ikke behov for tilskud mv. fra staten. For dette input Civilingeniør Peter Holm, Aalborg (En interesseret borger i Danmark)

Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet.

Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet. Aktuel Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har et forslag til, hvordan man kan fastholde de naturgasdrevne decentrale

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2013-28831. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt

Læs mere

Fjernvarme eller hvad?

Fjernvarme eller hvad? Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen

Læs mere

- - Varmeværkerne er karakteriseret ved ren varmeproduktion på biomassekedler.

- - Varmeværkerne er karakteriseret ved ren varmeproduktion på biomassekedler. Vedrørende: Varme- og kraftvarmeværker i Randers Kommune - status 2014 Sagsnavn: VF barmarksværker - status 2014 Sagsnummer: 13.03.01-G01-3-14 Skrevet af: Majken Hentze E-mail: mhe@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Hjælpen til barmarksværkerne Den samlede hjælpepakke til barmarksværkerne består af følgende elementer:

Hjælpen til barmarksværkerne Den samlede hjælpepakke til barmarksværkerne består af følgende elementer: Orientering ENERGISTYRELSEN 8. kontor J.nr. 6550-0015 Den 29. september 2000 Hjælp på vej til barmarksværkerne De stigende olie- og gaspriser har påført varmeforbrugerne store varmeprisstigninger. De naturgasfyrede

Læs mere

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024 Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid

Læs mere

[ HØRINGS BESVARELSE ]

[ HØRINGS BESVARELSE ] 2014 Løsning Fjernvarme projektforslag, Flisfyret biomasseanlæg Mogens H Nielsen - DFP [ HØRINGS BESVARELSE ] DONG Gas Distribution A/S har givet høringssvar på projektforslag for nyt biomasseanlæg i Løsning.

Læs mere

High Crop Supply Chain

High Crop Supply Chain Biogasmarkeder High Crop Supply Chain Olav Rasmussen, Blue Planet Innovation Ejet af Videncentret for Landbrug Agenda Biogasmarkeder Til Fjernvarme/virksomheder Til Naturgasnet En sammenhængende model?

Læs mere

Formandsberetning for Strandby Varmeværk A.m.b.A. for fyringsåret 2015.

Formandsberetning for Strandby Varmeværk A.m.b.A. for fyringsåret 2015. Formandsberetning for Strandby Varmeværk A.m.b.A. for fyringsåret 2015. Generalforsamling torsdag den 31. marts 2016. 1. Generalforsamlingen for fyringsåret 2015, som jeg her i aften skal aflægge beretning

Læs mere

Intelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden

Intelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden Intelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden Jørgen G. Jørgensen, Dansk Fjernvarme Hovedspørgsmål Hvordan skal vi opvarme boligerne i Danmark? Hvad skal vi gøre på kort sigt, hvis vi gerne vil

Læs mere

Vejledning til projektbekendtgørelsen 2013

Vejledning til projektbekendtgørelsen 2013 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 197 Offentligt N O T AT 15. april 2013 J.nr. 2301/1199-0185 Ref. rvn Side 1/8 Vejledning til projektbekendtgørelsen 2013 Energistyrelsen har

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

OVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR

OVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR OVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR Agenda 1. Varmebehovet i Viborg Nu og i fremtiden 2. Produktionskapaciteten i Viborg Grundlast, spidslast og reservelast i dag 3. Fremtidens varmeforsyning 4. Sammensætning

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Introduktion til Farum Fjernvarme Hvilke muligheder er der for fjernvarme i industriområde Fremtidsplaner i Farum Fjernvarme

Introduktion til Farum Fjernvarme Hvilke muligheder er der for fjernvarme i industriområde Fremtidsplaner i Farum Fjernvarme Introduktion til Farum Fjernvarme Hvilke muligheder er der for fjernvarme i industriområde Fremtidsplaner i Farum Fjernvarme Farum Fjernvarme a.m.b.a blev etableret i 1964. Værket leverer varme til over

Læs mere

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2016. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Ekstraordinære Generalforsamling April 2016

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2016. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Ekstraordinære Generalforsamling April 2016 Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Ekstraordinære Generalforsamling April 2016 1 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Baggrund for indkaldelsen. Bestyrelsens redegørelse. Indlæg fra Dansk Fjernvarmes

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 500 Offentligt Plan og Virksomhedsområdet J.nr. AAR-200-00015 Ref. Lupry Den 21. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010 Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Frit brændselsvalg Konsekvenser for miljøet. John Tang Dansk Fjernvarme

Frit brændselsvalg Konsekvenser for miljøet. John Tang Dansk Fjernvarme Frit brændselsvalg Konsekvenser for miljøet John Tang Dansk Fjernvarme Disposition Hvad er fjernvarme Frit brændselsvalg for energieffektivitet Frit brændsel for økonomiens skyld Frit brændselsvalg for

Læs mere

Center for Plan & Miljø

Center for Plan & Miljø Center for Plan & Miljø Haslev Fjernvarme Att: Allan Pedersen Energivej 35 4690 Haslev Sendt på mail til Allan@haslev-fjernvarme.dk Projektgodkendelse af forsyning af Jens Martin Knudsensvej med Fjernvarme

Læs mere

LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG

LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG Til Randers Kommune Dokumenttype Redegørelse Dato November 2013 LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG SELSKABSØKONOMISK REDEGØRELSE LANGÅ VARMEVÆRK SELSKABSØKONOMISK REDEGØRELSE Version 1 Dato 30. oktober 2013

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 199 til 222 3. april 213 CFN/CGS Fra 199-212 er emissionen af forsurende gasser (SO 2 og NO x ) fra den danske elsektor faldet betydeligt. Dette notat omhandler

Læs mere

VARMEPUMPER I VARMESEKTOREN

VARMEPUMPER I VARMESEKTOREN HPCOM VARMEPUMPER I VARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 15. juni 2016 INDHOLD From Zero to Hero Mulighed for gennembrud for store varmepumper. Den politiske udfordring

Læs mere

DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER

DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER INSERO DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 21. januar 2016 Varme produktion (PJ) NØGLEROLLE FOR FJERNVARME I FREMTIDEN Type produktion

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Den økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 2. marts 2010 Notat om udviklingen

Læs mere

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget

Læs mere

Energieffektiviseringer i bygninger

Energieffektiviseringer i bygninger Energieffektiviseringer i bygninger muligheder i eksisterende bygninger og veje til virkeliggørelse Chefkonsulent Peter Bach Energifondens Summer School Sorø, den 30. august 2013 Fokus på energitjenesterne

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Har fjernvarmen en fremtid I. Danmark? Høring om fjernvarme i fremtidens. energisystem. Christiansborg den 29. januar 2009

Har fjernvarmen en fremtid I. Danmark? Høring om fjernvarme i fremtidens. energisystem. Christiansborg den 29. januar 2009 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Har fjernvarmen en fremtid I Danmark? Høring om fjernvarme i fremtidens energisystem Christiansborg den 29. januar 2009 Hans Henrik Lindboe

Læs mere

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding

Læs mere

Scenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Scenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Scenariestudier i distributionsnettet Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Power to the People Hvad er det distributionsnettet skal være klar til? Scenarierne Produktionskapaciteten

Læs mere

Omstilling til elbaseret fjernvarme

Omstilling til elbaseret fjernvarme Omstilling til elbaseret fjernvarme Fra fossilbaseret til elbaseret varmeproduktion Kasper Nagel og Nina Detlefsen Dato: 29.03.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel og Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kim Clausen

Læs mere

Vejen frem til CO2-neutralitet i 2030???

Vejen frem til CO2-neutralitet i 2030??? 1 AffaldVa arme Århus Vejen frem til CO2-neutralitet i 2030??? Netoptimering Energi- Besparelser Grøn varmeproduktion Handlingsplan for Varmeplan Århus grøn produktion AffaldVa arme Århus 2010 Idriftsættelse

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

FREMTID I FJERNVARME

FREMTID I FJERNVARME FREMTID I FJERNVARME Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Varmeplanlægning Anmodning om kommunegaranti, Hals Fjernvarme A.m.b.a.

Varmeplanlægning Anmodning om kommunegaranti, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 9. Varmeplanlægning Anmodning om kommunegaranti, Hals Fjernvarme A.m.b.a. 2013-41847. Miljø- og Energiudvalget fremsender en driftsøkonomisk og teknisk vurdering til Magistraten med anbefaling af,

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Middelfart Kommunes afgørelse af 5. december 2011 stadfæstes.

Middelfart Kommunes afgørelse af 5. december 2011 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Naturgas Fyn Distribution A/S OVER

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 17.500 M 2 SOLVARME

PROJEKTFORSLAG 17.500 M 2 SOLVARME Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2010 PROJEKTFORSLAG 17.500 M 2 SOLVARME PROJEKTFORSLAG 17.500 M2 SOLVARME Revision 02 Dato 2010-10-077 Udarbejdet af FU og MRML Kontrolleret af CHTN

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Mulle Muldvarp og Regnar Regnorm Mulle Muldvarp

Mulle Muldvarp og Regnar Regnorm Mulle Muldvarp Mulle Muldvarp og Regnar Regnorm Mulle Muldvarp Det mystiske rør i jorden en bog om fjernvarme Udgivet i anledning af Varmens Dag 2012 Produceret af TURBINE forlaget for FIF Marketing 2011 FIF Marketing

Læs mere

Byrådsindstilling. Styrkelse af Varmeplan Århus fællesskabet i forhold til Hørning og Rosenholm kommuner. Til Århus Byråd via Magistraten

Byrådsindstilling. Styrkelse af Varmeplan Århus fællesskabet i forhold til Hørning og Rosenholm kommuner. Til Århus Byråd via Magistraten Byrådsindstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. februar 2006 Styrkelse af Varmeplan Århus fællesskabet i forhold til Hørning og Rosenholm kommuner Resume En arbejdsgruppe, nedsat

Læs mere

Oktober, 2013 MILJØVURDERING AF STRATEGISK VARMEPLAN FOR FAVRSKOV KOMMUNE (2013)

Oktober, 2013 MILJØVURDERING AF STRATEGISK VARMEPLAN FOR FAVRSKOV KOMMUNE (2013) Oktober, 2013 MILJØVURDERING AF STRATEGISK VARMEPLAN FOR FAVRSKOV KOMMUNE (2013) MILJØVURDERING AF STRATEGISK VARMEPLAN FOR FAVRSKOV KOMMUNE (2013) Revision 01 Dato 29. oktober 2013 Udarbejdet af OGRG

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmesystemet

Varmepumper i fjernvarmesystemet 1 Varmepumper i fjernvarmesystemet 17 April 2013 EUDP projekt - Varmepumper til brugsvand i forbindelse med lavtemperaturfjernvarme (LTFV) Ny fjernvarmeunit fra Danfoss udviklet i EUDP projektet muliggør

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

Miljømæssig sammenligning af spidslastkedler fyret med biobrændsel eller naturgas. Notat Marts 2005

Miljømæssig sammenligning af spidslastkedler fyret med biobrændsel eller naturgas. Notat Marts 2005 Miljømæssig sammenligning af spidslastkedler fyret med biobrændsel eller naturgas Notat Marts 2005 DGC-notat 1/8 Miljømæssig sammenligning af spidslastkedler fyret med biobrændsel eller naturgas Baggrund

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Branchemøde for fjernvarmen 5. sep. 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund for SEP-projektet Analyserne er gennemført i foråret 2018

Læs mere

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. for nyt 1 MW biomassefyret halmanlæg. iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Juni 2012 Projektansvarlig Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. er ansvarlig

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Bygninger i fremtidens energisystem

Bygninger i fremtidens energisystem Bygninger i fremtidens energisystem Søren Dyck-Madsen Første skift i det danske energisystem Fra decentral oliebaseret opvarmning til central kulfyret kraftvarme Fra central kulfyret kraftvarme til supplement

Læs mere

Teknik: TK Hvad for nogle teknologier er der blevet anvendt på kommunal basis. I hvor stort omfang.

Teknik: TK Hvad for nogle teknologier er der blevet anvendt på kommunal basis. I hvor stort omfang. Interview spørgsmål: Spørgsmål: (TK-teknik,SAM-samarbejde,EU-politik,HIST-historie,ØKO-økonomi) Generelt: Hvad er din uddannelse? Jess heinevann, bygningsingenør. Hvor længe har du arbejdet med det? 95.

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED BARMARKSPROJEKT TIL PRODUKTION AF FRITGÅENDE SLAGTEKYLLINGER Gråsten Fjerkræ s barmarksprojekt

Læs mere

Stort potentiale i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flis Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Thisted Kommunes afgørelse stadfæstes

Thisted Kommunes afgørelse stadfæstes (Varmeforsyning) Naturgas Midt-Nord I/S over Thisted Kommune af 28. februar 2005 godkendelse af projekt for Thisted Varmeforsynings overtagelse af Hillerslev Kraftvarmeværk Næstformand, professor, dr.polit.,

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Teknisk risikovurdering

Teknisk risikovurdering Fax +45 9839 2498 Tønder Kommune Morten Hofmeister Nordjylland Att.: Lene Heissel og Henrik Hansen Tlf. +45 9682 0400 Skørping 11. maj 2015 Mobil +45 2234 4703 mh@planenergi.dk Teknisk risikovurdering

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Indledningsvis kan jeg nævne, at jeg har delt beretningen op i 2 dele, nemlig:

Indledningsvis kan jeg nævne, at jeg har delt beretningen op i 2 dele, nemlig: Beretning 2011/12 for Løgstrup Varmeværk Indledningsvis kan jeg nævne, at jeg har delt beretningen op i 2 dele, nemlig: 1. Den normale beretning 2. Geotermisagen Vi har haft et varmesalg på i alt 11024

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Vindenergi i energisystemet

Vindenergi i energisystemet Vindenergi i energisystemet Temamøde om vindmøller Randers kommune 25. februar 2015 Jørgen Krarup jkp@energinet.dk 51380130 Om Energinet.dk 2 Energisystemet: (1) Hvad er vindenergiens betydning for fremtidens

Læs mere

Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for ny oliekedelcentral. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for ny oliekedelcentral. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for ny oliekedelcentral. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Juli 2010 Hals Fjernvarme A.m.b.a. Dato 02. juli 2010 Projektforslag

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

ECO- City Konkrete klimaløsninger til byområder. Helsingborg / Helsingør Kommune og Energi Forum Danmark, den 25-26/8 2011

ECO- City Konkrete klimaløsninger til byområder. Helsingborg / Helsingør Kommune og Energi Forum Danmark, den 25-26/8 2011 ECO- City Konkrete klimaløsninger til byområder. Helsingborg / Helsingør Kommune og Energi Forum Danmark, den 25-26/8 2011 Fremtidens fjernvarme Fjernvarme på biomasse muligheder og perspektiver. Case

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren.

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren. From: Kristian Nielsen Sent: 25 Nov 2015 17:00:35 +0100 To: Henrik Oxenvad Cc: Christian Bruun Subject: Høringssvar Oksbøllejren Attachments: Bilag 1 forbrugs og kedeloplysninger Oksbøl.xlsx, Bilag 2 kedelpriser

Læs mere

Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag

Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag Christian Ege, Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag Landstingssalen, 29. januar 2009 Hvorfor Grøn Skat? Medvirker til bæredygtigt samfund og konkurrencedygtig økonomi Mange tegn i dag på for lave grønne

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Baggrundsnotat til kapitel 5 Omstilling af opvarmning i Klimarådets rapport Afgifter der forandrer juni 2016

Baggrundsnotat til kapitel 5 Omstilling af opvarmning i Klimarådets rapport Afgifter der forandrer juni 2016 Baggrundsnotat til kapitel 5 Omstilling af opvarmning i Klimarådets rapport Afgifter der forandrer juni 2016 1 Indledning Klimarådet har i kapitlet Omstilling af opvarmning i rapporten Afgifter der forandrer

Læs mere

Grøn firmabilskat August 2016 1

Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.

Læs mere

Dagpenge: Problemet er ikke løst

Dagpenge: Problemet er ikke løst Dagpenge: Problemet er ikke løst Over 70.000 har mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger fortsat måned for måned. Dagpengeaftalen mellem Venstre, DF og Socialdemokraterne

Læs mere

Bilag: Notat Varmeplan 2013

Bilag: Notat Varmeplan 2013 Bilag: Notat Varmeplan 2013 Holbæk Kommune Varmeplan 2013 er udarbejdet som led i Holbæk Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven. Baggrund for Varmeplan 2013 Holbæk Kommunes

Læs mere