Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Transkript

1 Aarhus Universitet Att.: Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. Afslag på akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i food chain management Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 7. november 2008 behandlet Aarhus Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af en ny kandidatuddannelse i food chain management. Uddannelsens formål er, at give de studerende viden og forståelse baseret på højeste internationale forskning inden for uddannelsens genstandsområde, som er de økonomiske, sociale og teknologiske processer, der styrer fødevareproduktionen i dag Det meddeles hermed, at uddannelsen den 7. november 2008 har fået afslag på akkreditering, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport udarbejdet af Det Faglige Sekretariat samt Aarhus Universitets fremsendte høringssvar af 15. oktober Akkrediteringsrådets vurdering af uddannelsen er foretaget på baggrund af fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 1. december 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Universitetet vurderes ikke at have sandsynliggjort, at de opstillede mål for læringsudbytte for uddannelsens enkelte fagelementer samlet set sikrer den studerende viden, færdigheder og kompetencer på et niveau, som er i overensstemmelse med kvalifikationsrammens typebestemmelse for en kandidatuddannelse. Således har universitet ikke sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens enkelte fagelementer, idet en væsentlig andel af uddannelsens fagelementer har et indhold, som introducerer den studerende til grundlæggende aspekter indenfor en given disciplin.

2 Endvidere har universitetet ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort at de studerende sikres en nødvendig progression mellem adgangsforudsætninger og uddannelsen indhold. Det er ikke i tilstrækkelig grad belyst, hvordan uddannelsen konkret forventer at sikre, at underviserne på uddannelsen på kvalificeret vis er i stand til at sikre realiseringen af uddannelsens indhold, undervisningsformer, pædagogik og tilrettelæggelse. Det er ikke i tilstrækkelig grad belyst, hvordan uddannelsen reelt vil anvende den information, der genereres gennem kursusevalueringerne, til at sikre uddannelseskvaliteten. Desuden bemærkes det, at universitetet ikke har redegjort for dets kvalitetssikringssystems formål og indhold. Idet uddannelsen har fået afslag på akkreditering kan den jf. akkrediteringslovens 10 ikke godkendes. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Side 2/3 Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information.

3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3

4 Akkrediteringsrapport ny uddannelse Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 15. oktober Aarhus Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Efter indstilling fra Akkrediteringsrådet træffer Videnskabsministeren jf. 10, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven), afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (takstindplacering), titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Det Faglige Sekretariats anbefalinger vedr. nævnte forhold ledsaget af de nødvendige oplysninger fremgår af afsnittet Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold. Universitet Ansøgt titel, dansk Aarhus Universitet - Handelshøjskolen Cand.techn.merc. i Food Chain Management Ansøgt titel, engelsk Master of Science in Technology and Business Administration Food Chain Management Niveau Kandidat Ansøgt hovedområde Uddannelsens formål Samfundsvidenskab Uddannelsen er en kandidatuddannelse, der har til hensigt at give de studerende viden og forståelse baseret på højeste internationale forskning inden for uddannelsens genstandsområde, som er de økonomiske, sociale og teknologiske processer, der styrer fødevareproduktionen i dag. (Bilagsmateriale, s. 17) Rapport sendt i høring Mandag den 6. oktober Sagsbehandling afsluttet Torsdag den 23. oktober Særlige bemærkninger Universitetet har fremsendt supplerende oplysninger den 19. september Oplysningerne er lagt på sagen med dok nr

5 Der er på baggrund af en telefonsamtale den 19. september udarbejdet et telefonnotat. Notatet er verificeret af Torben Dahl, Handelshøjskolen og lagt på sagen med dok nr

6 Uddannelsen indstilles til positiv akkreditering afslag på akkreditering Indstilling Begrundelse Uddannelsen indstilles til afslag på akkreditering. Det har været væsentligt for indstillingen, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at de opstilledes mål for læringsudbytte for uddannelsens enkelte fagelementer samlet set sikrer den studerende viden, færdigheder og kompetencer på et niveau, som er i overensstemmelse med typebestemmelsen for en kandidatuddannelse jf. kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. Således vurderes universitet ikke i tilstrækkelig grad at have sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte (se universitets dokumentation under kriterium 3 for så vidt angår viden, færdigheder og kompetencer) og læringsmålene for uddannelsens enkelte fagelementer, idet en væsentlig andel af uddannelsens fagelementer har et indhold, som introducerer den studerende til grundlæggende aspekter indenfor en given disciplin. Endvidere har universitetet kun i nogen grad sandsynliggjort at de studerende sikres en nødvendig progressionen mellem adgangsforudsætninger og uddannelsen indhold. Som følge af denne vurdering er det ligeledes uklart, hvorvidt de studerende med udgangspunkt i deres adgangsforudsætninger reelt opnår viden, færdigheder og kompetencer på et niveau svarende til typebestemmelsen for en kandidatuddannelse jf. kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Begrundelse Universitetet vurderes at have sandsynliggjort en efterspørgsel efter uddannelsens dimittender, idet undersøgelsen Dokumentering af efterspørgsel efter Food Chain Management uddannelsen (bilag 3) viser, at 20 ud af 28 adspurgte virksomheder gerne vil ansætte en af uddannelsens kandidater. 3

7 Universitetet vurderes således at have sandsynliggjort udannelsens erhvervsmæssige relevans. Dog vurderes det på baggrund af materialet i bilag 3 at være mindre klart i hvilket omfang de adspurgte virksomheder vil foretrække en af uddannelsens dimittender frem for de uddannelsesretninger, som på nuværende tidspunkt primært varetager de typer af stillinger og opgaver, som den ansøgte uddannelses dimittender forventes at besidde. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Begrundelse Det vurderes, at universitetet har dokumenteret den generelle arbejdsmarkedssituation for erhvervsøkonomiske og jordbrugsakademiske dimittender. Vurderingen bygger på at den generelle beskæftigelse gældende for nyuddannede kandidater inden det erhvervsøkonomiske område samt indenfor henholdsvis landbrug, havebrug og skovbrug, giver en sandsynlig pejling af den gennemsnitlige beskæftigelsessituation gældende for uddannelsens dimittender. Det bemærkes dog at den gennemsnitlige beskæftigelse ifølge opgørelser fra Universitets og Bygningsstyrelsen (2005) for de samfunds- og naturvidenskabelige kandidater er henholdsvis 89 og 82 procent i perioden 4 til 19 måneder efter at de har afsluttet deres uddannelse. Dermed ligger beskæftigelses frekvensen for de jordbrugsvidenskabelige kandidater under den gennemsnitlige for beskæftigelse for naturvidenskabelige kandidater. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Begrundelse Det vurderes at uddannelsen har sandsynliggjort, at de studerende vil opnå fagspecifikke og almene akademiske kompetencer herunder viden om videnskabelig teori og erfaring med at anvende videnskabelige metoder. Vurderingen bygger på, at universitetet i den del af ansøgningsmaterialet som vedrører kriterium 4 og 5 har sandsynliggjort: at uddannelsen er forankret i forskningsmiljøer af en høj kvalitet og hvis forskning dækker uddannelsens enkelte fagområder. 4

8 at uddannelsens tilrettelæggelse og undervisning i væsentlig grad varetages af forskningsaktivt videnskabeligt personale. Det bemærkes endvidere, at studieelementet Research Methods giver de studerende en ekspliciteret generel indføring i relevant samfundsvidenskabelig metode. Universitetet vurderes imidlertid ikke i tilstrækkelig grad, at have sandsynliggjort, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens indhold og det samlede niveau for læringsudbytte som de studerende forventes at opnå jævnfør universitetets egen dokumentation ovenfor. Denne vurdering bygger som i vurderingen af kriterium 6 på uddannelsens væsentlige andel af fagelementer med et introducerende indhold, samt forholdet mellem de studerendes adgangsforudsætninger og indholdet i uddannelsen. Se i øvrigt sagsbehandlerens vurdering under kriterium 6. Endvidere bemærkes det, at ansøgningsmaterialet ikke muliggør en vurdering af, i hvilket omfang undervisningen og de studerendes forventede viden, færdigheder og kompetencer vil basere sig på interaktion mellem forskning og praksis. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens tilrettelæggere og undervisere i udstrakt grad er fastansat videnskabeligt personale (VIP). Denne vurdering bygger på, at det ifølge universitetet som udgangspunkt vil være VIP ere, der varetager undervisningen. Således forventer universitet, at de 3 nævnte forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og de 4 navngivne professorer fra MAPP-centret vil indgå i undervisningen. Endvidere vil undervisningen ifølge universitetet kun i enkelte tilfælde skulle varetages af eksterne lektorer. Det bemærkes i denne sammenhæng, at universitetet har en procedure, som sikrer forskningsbaseringen af undervisningen i de tilfælde, hvor denne varetages af eksterne lektorer. Endvidere vurderes universitetet at have sandsynliggjort, at tilrettelæggernes og undervisernes forskningsområder er relateret til uddannelsens fagområder, og at tilrettelæggerne og underviserne er en del af de for uddannelsen relevante forskningsområder. Således vurderes forskningen på MAPP-centret og de involverede institutter på Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet at være relevant for uddannelsen. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende 5

9 ikke tilfredsstillende Begrundelse Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har et højt niveau. Således fremgår det af de vedlagte cv er, at de tilknyttede forskere publicerer aktivt både nationalt og internationalt. Universitetet vurderes endvidere at have sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. Således fremgår det af de vedlagte cv er for de tilknyttede forskere at disse indgår i forskellige forskningsprojekter, som vurderes at have en international dimension. Det bemærkes dog, at 2 af de i alt 7 forskere hvis aktiviteter er dokumenteret i form af vedlagte cv er, ikke eksplicit angiver internationale samarbejder i deres cv. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Begrundelse Det vurderes at uddannelsens enkelte fagelementer hver har et indhold, som understøtter uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. De enkelte fagelementer vurderes således at komplementerer hinanden og uddannelsen vurderes at være tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse, der kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme af 2 år. Dog vurderes universitet ikke i tilstrækkelig grad at have sandsynliggjort, at de studerende opnår det samlede mål for læringsudbytte som opstillet i kriterium 3. Denne vurdering bygger på de enkelte fagelementers indhold. Således har en væsentlig andel af uddannelsens fagelementer et indhold som introducerer den studerende til grundlæggende aspekter indenfor en given disciplin. Eksempelvis er indholdet på uddannelsens første semester kurser basic concepts in economics fundamentals og central theories. På tilsvarende vis har uddannelsens fagelementer på andet og tredje semester, med udtagelse af Innovation and Communication og Supply Chain Management Design and Strategy et indhold med en væsentlig grad af introducerende elementer vedrørende international handelsteori, produktionen i primærlandbruget, fødevareproduktion og forarbejdning, eksperimental tilgang til håndteringen af fødevarekvalitet samt bæredygtighedsbegrebet. Se sagsbehandlerens sammenfatning af fagindhold ovenfor. Universitetet vurderes ydermere kun i nogen grad at have sandsynliggjort, at uddannelsens indhold er afpasset til uddannelsens adgangskrav. Således må bachelorer i naturressourcer, bachelorer i jordbrug, fødevarer og miljø eller bachelorer i fødevarevidenskab naturligvis forventes kun i et beskedent om- 6

10 fang at have indsigt i erhvervsøkonomiske problemstillinger, herunder international handelsøkonomi og supply chain management. Dog vurderes bachelorer i naturressourcer og bachelorer i jordbrug, fødevarer og miljø at have et grundlæggende kendskab til eksempelvis de basale elementer af primærproduktionen i landbruget herunder forståelse for de miljømæssige og dyrevelfærdsmæssige aspekter af denne produktion. Ligesom bachelorerne i fødevarevidenskab vurderes at have mere end et grundlæggende kendskab til de problemstillinger omkring fødevareproduktion og fødevarekvalitet som behandles i kurserne Food Processing og Food Quality, Nutrition and Health. Endvidere bemærkes det at fagelementerne på uddannelsens første og andet semester aktuelt udbydes som første semester kurser for en række af institutionens kandidatuddannelser. Således vurderes universitetet med udgangspunkt i de angivne adgangskrav ikke i tilstrækkelig grad, at have sandsynliggjort, at de studerende på disse fagelementer reelt sikres et læringsudbytte, som er i overensstemmelse med uddannelsens samlede læringsudbytte og at de derved opnår et niveau for læringsudbytte svarende til typebestemmelsen for en kandidatuddannelse jf. kvalifikationsrammen. Ifølge universitetet udbydes uddannelsen på engelsk, hvorved det forventes at uddannelsen vil tiltrække en del udenlandske studerende og uddannelsen dermed tilgodeser at de studerende indgår i et internationalt studiemiljø. Uddannelsen vurderes således overordnet set at være tilrettelagt således at den tilgodeser at de studerende indgår i et internationalt studiemiljø. Dog bemærkes det at der i ansøgningen kun lægges vægt på et internationalt studiemiljø i form af udenlandske studerende og ikke i form af forskningsmiljøets internationale samarbejder eller via aftaler med internationale fødevarevirksomheder Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at uddannelsens pædagogiske og didaktiske metoder understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Således nævner universitetet kombinationen af forelæsninger i hold, casearbejde og gruppearbejde, som derved sikrer at formidling af fagstoffet gennem forelæsninger bliver suppleret gennem anvendelse af stoffet på cases i interaktion mellem de studerende. Ligeledes er case og gruppearbejde ifølge universitetet vigtigt i de fag, hvor det samfundsvidenskabelige skal kombineres med det naturvidenskabelige og den teknologisk indsigt. Endvidere bemærkes det at der anvendes laboratorieøvelser i forbindelse med de fagelementer hvor de studerende skal arbejde eksperimentelt med det faglige stof. Ifølge universitetet har man på Handelshøjskolen i en årrække arbejdet med undervisernes pædagogiske kvalifikationer. Det er imidlertid uklart, hvad dette arbejde har bestået i, samt hvordan tiltaget Learning Style Lab konkret forventes at sikre, at underviserne på uddannelsen på kvalificeret vis er i stand til at sikre realiseringen af uddannelsens indhold, undervisningsformer, pædagogik og tilrettelæggelse. 7

11 Det bemærkes dog, at ansøgningsmaterialet kun fokuserer på Handelshøjskolens pædagogiske kompetenceudvikling af underviserne og ikke på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets arbejde. Det vurderes, at uddannelsens kun i nogen grad har sandsynliggjort, at uddannelsens fysiske forhold og øvrige infrastruktur er tilpasset uddannelsen og antallet af studerende. Vurderingen bygger på at Handelshøjskolen på nuværende tidspunkt har problemer som universitetet refererer til som problemer, den knappe plads giver i forhold til en stigende studentermasse. Dertil kommer at der i ansøgningen blot nævnes de nyindrettede laboratoriefaciliteter som Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet stiller til rådighed og således ikke redegøres for, hvordan disse er afpasset uddannelsen og antallet af studerende. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Begrundelse Det vurderes, at der som led i kvalitetssikringen af uddannelsen på uddannelsesniveau inddrages relevante aftagerrepræsentanter gennem såvel formaliserede og ikke formaliserede procedurer. Ligeledes forventes uddannelsen at gøre brug af Handelshøjskolens kursusevalueringssystem. Det vurderes imidlertid at være uklart, hvordan uddannelsen reelt forventer at anvende den information, som genereres gennem kursusevalueringerne, herunder hvilke procedurer uddannelsen forventes at iværksætte i forbindelse med opfølgningen på evalueringerne. Ligeledes bemærkes det at universitetet redegørelse vedrørende institutionens system for kvalitetssikring (jf. de europæiske standarder) jævnfør ACE Denmarks vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye uddannelser forventes, at indeholde en beskrivelse af kvalitetssikringssystemets formål, indhold, herunder systemets enkelte dele og samspillet mellem dem. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 8

12 Begrundelse Uddannelsens konstituerende fagelementer vurderes at følge nedenstående fordeling på videnskabelige hovedområder: Semester Fagmodul ECTS Hovedområde 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Research Methods 10 Samfundsvidenskab Industrial Economics and Theory 10 Samfundsvidenskab of the Firm Economic Psychology 10 Samfundsvidenskab The Global Food Sector 5 Samfundsvidenskab Innovation and Communication 10 Samfundsvidenskab Supply Chain Management 5 Samfundsvidenskab Design and Strategy Agricultural Production 5 Naturvidenskab Food Processing 5 Naturvidenskab/teknisk videnskab Food Quality, Nutrition and Health 10 Naturvidenskab /teknisk videnskab Sustainable Food Production 5 Samfundsvidenskab Valgfag 15 Kandidatafhandling 30 Samfundsvidenskab/naturvidenskab/teknisk videnskab Tabel 3: Viser fordelingen af uddannelsens fagelementer på videnskabelige hovedområder. Skemaet er konstrueret ud fra universitetets oplysninger jf. ansøgningen side 11 og 12 samt sagsbehandlerens egen vurdering på baggrund af de til ansøgningen vedlagte fagbeskrivelser (bilag 2). Ifølge universitetet er formålet med titlen cand.techn.merc. at kvalificere den studerende til med baggrund i teknologiske kompetencer at varetage erhvervsfunktioner inden for innovation, ledelse, værdiskabelse og kommunikation i nationale og internationale virksomheder og organisationer. Kandidatuddannelsen er centreret om teknologisk og erhvervsøkonomisk teori, metode og praksis set i et tværvidenskabeligt perspektiv. På uddannelsen sker en specialisering, der tager udgangspunkt i den studerendes teknologiske uddannelsesbaggrund. På baggrund af ovenstående vurderes titlen at tillægge henholdsvis det erhvervsøkonomisk og natur/teknisk videnskabelige fagområde lige stor vægt. Under antagelse af at specialet kombinerer de to fagområder ligeligt vurderes samlet set 30 af uddannelsens 90 konstituerende ECTS jf. skema 3 ovenfor at tilhøre det natur/teknisk videnskabelige hovedområde. Således vurderes kun 1/3 af uddannelsens konstituerende fagelementer at tilhøre det natur/tekniske videnskabelige hovedområde, hvorfor der vurderes, at være uoverensstemmelse mellem uddannelsens indhold og den faglige profil og dermed også mellem indhold og valg af titel. Endvidere bemærkes det at titlen ifølge universitetet dækker over en specialisering som tager udgangspunkt i den studerendes teknologiske uddannelsesbaggrund. Ifølge universitetet er bacheloruddannelser som eksempelvis bachelor i jordbrug, fødevarer og miljø og bachelor i naturressourcer adgangsgivende. De konstituerende fagelementer på disse uddannelser vurderes imidlertid ikke at tilhøre det teknisk videnskabelige hovedområde, hvorfor disse ikke vurderes at være tekniske bacheloruddannelser. Der vurderes således at være uoverensstemmelse mellem uddannelsens ansøgte titel og udannel- 9

13 sens adgangskrav. Ligeledes vurderes det, ikke i tilstrækkelig grad, at være sandsynliggjort at de opstilledes mål for læringsudbytte for uddannelsens enkelte fagelementer samlet set sikrer den studerende viden, færdigheder og kompetencer på et niveau som er i overensstemmelse med typebestemmelsen for en kandidatuddannelse jf. kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. Denne vurdering følger af sagsbehandlerens vurdering under kriterium 6, hvor det vurderes at universitet ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte (se universitets dokumentation under kriterium 3 for så vidt angår viden, færdigheder og kompetencer) og læringsmålene for uddannelsens enkelte fagelementer. Således bemærkes det eksempelvis under kriterium 6 at indholdet på en række at uddannelsens fagelementer baserer sig på introduktion til grundlæggende erhvervsøkonomisk teori herunder introducerende handelsteori samt introduktion til produktionen i primærlandbruget og fødevareindustrien herunder forarbejdningen af fødevarer, håndteringen af fødevarekvalitet samt bæredygtighedsbegrebet. Endvidere vurderes det under kriterium 6 at universitetet kun i nogen grad har sandsynliggjort at de studerende sikres en nødvendig progressionen mellem adgangsforudsætninger og uddannelsen indhold (se sagsbehandlerens vurdering under kriterium 6). Som følge af denne vurdering er det ligeledes uklart hvorvidt de studerende med udgangspunkt i deres adgangsforudsætninger reelt gennem uddannelsen opnår viden, færdigheder og kompetencer på et niveau svarende til typebestemmelsen for en kandidatuddannelse jf. kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. 10

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Uddannelsens erhvervssigte Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder/ organisationer forventes dimittenderne at finde ansættelse indenfor? Ifølge universitetet sigter uddannelsen på at give kandidaterne den nødvendige indsigt til at kunne bestride jobs i produktions- og forarbejdningsvirksomheder inden for fødevaresektoren, rådgivningsvirksomheder, interesseorganisationer, brancheorganisationer og styrelser i det offentlige, der har med fødevarer at gøre. Især store fødevareproducenter, danske og udenlandske, har i lang tid efterlyst en uddannelse, som dækker hele fødevarekæden fra primærproduktionen til slutbrugeren for at kunne håndtere de omvæltninger, der er ved at ske i landbrug og fødevareproduktion. (Ansøgning, s. 2) Hvilke funktioner forventes dimittenderne at udføre og hvordan forventes deres kompetencer at kunne anvendes? Ifølge rapporten Dokumentering af efterspørgsel efter Food Chain Management uddannelsen udarbejdet af firmaet COWI A/S for Handelshøjskolen, Aarhus Universitet vil uddannelsens kandidater være i stand til at varetage ledelses- og specialistopgaver i den private sektor indenfor alle områder af fødevareindustrien (eks. Rådgiver, produktchef, og indkøber indenfor landbrug, fødevarebearbejdning, detailhandel, catering, m.v.). Ligeledes retter kandidatens profil sig mod den offentlige sektor, specielt med fokus på fødevareregulering og kontrol. (Dokumentering af efterspørgsel efter Food Chain Management uddannelsen" fra august 2008 udarbejdet af COWI, s. 25) Hvordan har relevante aftagere og aftagerpaneler været involveret i udviklingen af uddannelsen? Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet foranledigede i efteråret 2007 en aftager- og arbejdsmarkedsanalyse blandt ca offentlige og private virksomheder, der skønnedes at være potentielle aftagere af kandidater fra flere forskellige kandidatuddannelser, som fakultetet påtænker herunder cand.techn.merc.-uddannelsen i Food Chain Management. I en delrapport fremhæves flere aftageranbefalinger, som er relevante i forbindelse med denne uddannelse, og som har været inddraget i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. (Ansøgning, s. 2) I den delrapport som universitetet henviser til i ovennævnte citat fremgår følgende anbefalinger specifikt rettet mod den ansøgte uddannelse. Aftagerne til denne uddannelse (primært fødevareindustri og brancheorganisationer) lægger stor vægt på innovation og markedsorientering, idet uddannelsen i høj grad lægger op til identifikation af nye markeds- og produktpotentialer. Disse fagområder bør derfor generelt fremhæves i uddannelsen, som nævnt under afsnit

15 Flere respondenter og nøglepersoner peger på, at uddannelsen naturligt vil sigte mod en lederrolle eller projektlederfunktion i større virksomheder. Det kan derfor anbefales at der i uddannelsen arbejdes med for eksempel projektledelse som arbejdsform. Fokus på innovation i uddannelsen kan for eksempel fremmes ved at tilbyde studiepraktik og/eller udlandsophold som led i uddannelsen. Det kan derfor anbefales at disse muligheder præsenteres direkte i uddannelsen. Der er tale om ny hybriduddannelse. Det kan derfor anbefales at det under kandidatuddannelsen bliver muligt at vægte de faglige elementer mellem fødevareteknologi og merkantile kompetencer og ikke mindst at disse muligheder synliggøres. Også for denne uddannelses kan det anbefales, at der sættes et konkret og realistisk mål for antallet af studerende, for eksempel 15 studerende pr. årgang. (Bilag 2, s Aftager- og arbejdsmarkedsanalyse fra oktober 2007 udarbejdet af COWI ) Jf. rapportens afsnit fremgår det endvidere, at Flere af de nye kandidatuddannelser har efterspørgselspotentiale hos industrivirksomheder. Disse aktører lægger stor vægt på kompetencer som kommercielle indsigt og markedsmæssige forståelse, det vil sige forståelsen for at kunne se en sammenhæng mellem teknologisk udvikling og markedet/ aftagerinteresserne for disse produkter. En del af de virksomheder, som de nye uddannelser appellerer til (DONG Energy, Samson Agro, Grundfos, Novozymes mfl.), har produktudvikling og innovation som et meget vigtigt led i deres forretningsforståelse, og de mener derfor at deres kommende medarbejdere skal kunne matche denne virksomhedskultur. Innovation er en del af Food chain management-uddannelsen, men det kan anbefales at denne type kompetencer er et gennemgående træk i alle uddannelserne og dermed bliver en del af et fælles "brand" for uddannelserne fra DJF. Dette ønske kan håndteres på flere måder. Der er selvfølgelig muligheden for at integrere forretningsdrift og innovation direkte i uddannelserne, for eksempel som eksplicitte specialiseringsmuligheder eller ved problembaseret undervisning, som fremmer problemløsningskapacitet. En anden mulighed er at fokusere kraftigt på de studerendes virksomhedskontakt under studietiden. Et tæt samarbejde mellem universitet/studerende og virksomhederne kan være med til at fremme de studerendes fornemmelse for kommercielle behov, innovation mv. (Bilag 2, s. 9) En anbefaling er, at økonomistyring, projektledelse og kommunikation og formidling i et vist omfang bør indgå i uddannelsen, og det fremhæves, at de adspurgte industrivirksomheder lægger stor vægt på kompetencer som markedsmæssig forståelse, det vil sige forståelsen for at kunne se en sammenhæng mellem teknologisk udvikling og markedet/aftagerinteresserne for produkterne. En række store virksomheder fremhæver, at produktudvikling og innovation er vigtige led i deres forretningsforståelse, og at deres kommende medarbejdere skal kunne matche denne virksomhedskultur. (Ansøgning, s. 2) Hvorfor er der behov for den ansøgte uddannelse, og hvordan understøttes det af ovenstående? For at klarlægge arbejdsmarkedsbehovet specielt for cand.techn.merc.-uddannelsen i Food Chain Management har Handelshøjskolen efter udviklingen af uddannelsen foranlediget en ny undersøgelse i sommeren

16 Her blev der efter en stikprøve blandt et bredt udsnit af danske fødevarerelaterede virksomheder, herunder produktions-, handels- og servicevirksomheder, gennemført interviews med i alt 28 respondenter. Både de største virksomheder med medarbejdere og de mindste ned til 15 medarbejdere er repræsenteret. I alt repræsenterer undersøgelsen ca arbejdspladser og herunder knapt medarbejdere med en lang videregående uddannelse. Hovedresultatet af undersøgelsen er, at respondenterne generelt er meget positive over for kandidatuddannelsen i Food Chain Management. Af den samlede gruppe af adspurgte virksomheder gav 71,4 % udtryk for, at de gerne ville ansætte en kandidat med denne uddannelse.. Dette svarer til 20 af de 28 interviewede virksomheder. 2 virksomheder sagde, at de måske ville ansætte en kandidat af denne type, mens de sidste 6 var negative. Karakteristisk for de negative virksomheder er, at de er meget små eller at de tilhører kødvaresektoren, som generelt viste sig negativ over for uddannelsen. Undersøgelsens konklusion er således, at der er stor tilslutning og positiv holdning over for uddannelsen i den fødevarerelaterede sektor. (Ansøgning, s. 3) Uddannelsens relation til beslægtede uddannelser Hvordan adskiller uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte sig fra beslægtede uddannelsers faglige profil og mål for læringsudbytte? ikke i den danske uddannelsesverden en heltidsuddannel- Ifølge universitetets vurdering findes der se, der direkte dækker det beskrevne behov. Universitetet anfører videre, at Københavns Universitet udbyder en kandidatuddannelse i Jordbrugsøkonomi (cand.oecon.agro.). Der er her tale om en klassisk agrarøkonomisk uddannelse, som har fokus på den primære landbrugsorganisation med hovedvægt på nationaløkonomiske teoridannelser. Handelshøjskolens uddannelse sigter mod beslutningstagningen hos aktørerne i hele fødevarekæden. Den har desuden en tværdisciplinær tilgang ved at trække på viden inden for erhvervsøkonomi, samfundsvidenskaberne, human ernæring, jordbrugsvidenskab og bioteknologi. Desuden udbyder Københavns Universitet kandidatuddannelsen Agricultural Development (cand.scient.). Denne uddannelse handler om landbrug i u-landene. Handelshøjskolens uddannelse har fokus på fødevarekæden med store industrialiserede fødevareproducenter som hovedaftager af kandidaterne. Uddannelserne har stort set intet overlap. (Ansøgning, s. 3) Hvordan forventes uddannelsen at imødekomme en konkret efterspørgsel, der ikke imødekommes af beslægtede uddannelser? ikke i den danske uddannelsesverden en heltidsuddannel- Ifølge universitetets vurdering findes der se, der direkte dækker det beskrevne behov. Endvidere forventer universitetet, at kandidaterne fra Handelshøjskolens uddannelse vil finde beskæftigelse på områder, der hidtil er blevet varetaget primært af erhvervsøkonomer og jordbrugsuddannede samt kandidater med en fødevareteknologisk baggrund. Årsagen til den sidstnævnte gruppes betydning er sandsynligvis, at der inden for fødevaresektoren har været en uforholdsmæssig lav beskæftigelse af akademikere, idet de eksisterende uddannelsers profil ikke direkte har matchet virksomhedernes behov, og det relevante arbejdsområde er derfor dækket af 'fødevareteknoger' fra virksomhedernes egen stab. Forventningen må være, at cand.techn.merc.- kandidaterne vil have beskæftigelses- 13

17 udsigter, der ligner de nævnte gruppers beskæftigelsesbillede. (Ansøgning, s. 4) Sagsbehandlers vurdering Universitetet vurderes at have sandsynliggjort en efterspørgsel efter uddannelsens dimittender, idet undersøgelsen Dokumentering af efterspørgsel efter Food Chain Management uddannelsen (bilag 3) viser, at 20 ud af 28 adspurgte virksomheder gerne vil ansætte en af uddannelsens kandidater. Universitetet vurderes således at have sandsynliggjort udannelsens erhvervsmæssige relevans. Dog vurderes det på baggrund af materialet i bilag 3 at være mindre klart i hvilket omfang de adspurgte virksomheder vil foretrække en af uddannelsens dimittender frem for de uddannelsesretninger, som på nuværende tidspunkt primært varetager de typer af stillinger og opgaver, som den ansøgte uddannelses dimittender forventes at besidde. Samlet set vurderes kriterium 1 at være opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvordan er arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser? Ifølge universitetet viser de senest tilgængelige beskæftigelsestal for nyuddannede fra 2005 at, 88 % af de nyuddannede erhvervsøkonomiske kandidater finder beskæftigelse i perioden 4-19 måneder efter afslutningen af uddannelsen. For de kandidater inden for landbrug, havebrug og skovbrug mv. er det tilsvarende tal 71 %. (Ansøgning, s. 4) Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at universitetet har dokumenteret den generelle arbejdsmarkedssituation for erhvervsøkonomiske og jordbrugsakademiske dimittender. Vurderingen bygger på at den generelle beskæftigelse gældende for nyuddannede kandidater inden det erhvervsøkonomiske område samt indenfor henholdsvis landbrug, havebrug og skovbrug, giver en sandsynlig pejling af den gennemsnitlige beskæftigelsessituation gældende for uddannelsens dimittender. Det bemærkes dog at den gennemsnitlige beskæftigelse ifølge opgørelser fra Universitets og Bygningsstyrelsen (2005) for de samfunds- og naturvidenskabelige kandidater er henholdsvis 89 og 82 procent i perioden 4 til 19 måneder efter at de har afsluttet deres uddannelse. Dermed ligger beskæftigelses frekvensen for de jordbrugsvidenskabelige kandidater under den gennemsnitlige for beskæftigelse for naturvidenskabelige kandidater. Samlet set vurderes kriterium 2 at være opfyldt tilfredsstillende. 14

18 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan påtænker uddannelsen at sikre, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer er baseret på forskning inden for uddannelsens fagområder? at uddannelsen er forsk- Ifølge universitetet fremgår det af afsnit 2 i uddannelsens studieordning ningsbaseret. (Ansøgning, s. 4) I afsnit 2 i uddannelsens studieordning anføres at Uddannelsen er en kandidatuddannelse, der har til hensigt at give de studerende viden og forståelse baseret på højeste internationale forskning inden for uddannelsens genstandsområde, som er de økonomiske, sociale og teknologiske processer, der styrer fødevareproduktionen i dag. (Bilagsmaterialet, s. 17) Universitetet anfører endvidere, at Det skal fremhæves, at uddannelsen vil være præget af en stærk videnskabelig tilgang. De studerende vil fra deres bacheloruddannelse have viden om teknisk videnskabelig teori og metode, som vil blive udbygget i de teknologiske fagmoduler på uddannelsen. Samtidig vil i de erhvervsøkonomiske fagmoduler den samfundsvidenskabelige teori og metode være dominerende. Specielt skal fremhæves, at det indledende fagmodul Research Methods direkte arbejder med videnskabelig metode i relation til det erhvervsøkonomiske fagfelt. (Ansøgning, s. 4) Angivelse af de studerendes forventede erhvervelse af: - Fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer. - Viden om videnskabelig teori. - Erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. Uddannelsen er en kandidatuddannelse, der har til hensigt at give de studerende viden og forståelse baseret på højeste internationale forskning inden for uddannelsens genstandsområde, som er de økonomiske, sociale og teknologiske processer, der styrer fødevareproduktionen i dag. Fødevarekæder er internationalt i en omvæltningsproces, forårsaget af udviklingen inden for bioteknologi, konkurrencevilkår og forbrugerefterspørgsel. I stedet for at landbruget producerer ensartede råvarer, som gennem forarbejdning bliver tilpasset forbrugernes forskellige behov, går trenden mod specialiseret og efterspørgselstilpasset produktion allerede i primærleddet. Dette stiller nye krav til samarbejde mellem aktørerne, til kommunikationen af markedsoplysninger gennem værdikæden og til fleksibel produktion, som kræver indsigt i både erhvervsøkonomiske og tekniske forhold. Der fokuseres i uddannelsen på den interaktion mellem de forskellige led i fødevarekæden som landbrugsvirksomheder, fødevareforarbejdere, detailhandel, cateringvirksomheder og forbrugere, der har til formål at skabe værditilvækst på basis af landbrugets råmaterialer. De studerende opnår derved forståelse for og evne til at forholde sig kritisk til den tværvidenskabelige forskning inden for de økonomiske, sociale og teknologiske fagområder, der er relevante i denne 15

19 sammenhæng. De studerende forventes at kunne vurdere og vælge blandt fagområdernes videnskabelige metoder og redskaber med henblik på at opstille analyse- og løsningsmodeller både til løsning af konkrete problemstillinger inden for fødevaresektoren, og med sigte på at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. De studerende vil kunne igangsætte og deltage i tværfagligt samarbejde med anderledes uddannede inden for fødevaresektoren, og de vil kunne tage ansvar for deres egen faglige videreudvikling. (Bilagsmaterialet, s. 17) Interaktion mellem forskning og praksis Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan vil undervisningen og de studerendes forventede viden, færdigheder og kompetencer basere sig på interaktion mellem forskning og praksis? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. Hvis ikke det vurderes at være relevant: Hvorfor? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. Sagsbehandlers vurdering Det vurderes at uddannelsen har sandsynliggjort, at de studerende vil opnå fagspecifikke og almene akademiske kompetencer herunder viden om videnskabelig teori og erfaring med at anvende videnskabelige metoder. Vurderingen bygger på, at universitetet i den del af ansøgningsmaterialet som vedrører kriterium 4 og 5 har sandsynliggjort: at uddannelsen er forankret i forskningsmiljøer af en høj kvalitet og hvis forskning dækker uddannelsens enkelte fagområder. at uddannelsens tilrettelæggelse og undervisning i væsentlig grad varetages af forskningsaktivt videnskabeligt personale. Det bemærkes endvidere, at studieelementet Research Methods giver de studerende en ekspliciteret generel indføring i relevant samfundsvidenskabelig metode. Universitetet vurderes imidlertid ikke i tilstrækkelig grad, at have sandsynliggjort, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens indhold og det samlede niveau for læringsudbytte som de studerende forventes at opnå jævnfør universitetets egen dokumentation ovenfor. Denne vurdering bygger som i vurderingen af kriterium 6 på uddannelsens væsentlige andel af fagelementer med et introducerende indhold, samt forholdet mellem de studerendes adgangsforudsætninger og indholdet i uddannelsen. Se i øvrigt sagsbehandlerens vurdering under kriterium 6. Endvidere bemærkes det, at ansøgningsmaterialet ikke muliggør en vurdering af, i hvilket omfang undervisningen og de studerendes forventede viden, færdigheder og kompetencer vil basere sig på interaktion mellem forskning og praksis. Samlet set vurderes kriterium 3 at være opfyldt delvist tilfredsstillende. 16

20 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP), der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Universitetet anfører, at Undervisningen vil udelukkende blive udviklet og planlagt af heltidsansatte forskere, primært fra de under kriterium 5 omtalte forskningsmiljøer fra Handelshøjskolen og fra Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Det er desuden hensigten, at også undervisningens afvikling varetages af disse forskere. I enkelte tilfælde kan der dog blive tale om, at der benyttes eksterne lektorer. Disse vil så blive knyttet til forskningsmiljøerne, og deres undervisning vil foregå under supervision fra fastansatte forskere. (Ansøgning, s. 4) Primært medvirker følgende forskere i undervisningen [fra det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, red] Jacob Holm Nielsen, John E Hermansen og Jan Tind Sørensen (Ansøgning, s. 5) Forskergruppen [ ved MAPPcentret (Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector) ved Institut for Marketing og Statistik.] består af professor Karen Brunsø, professor Klaus G. Grunert, professor Liisa Lähteenmäki, professor Joachim Scholderer og 20 andre forskere på lektor-, adjunkt- og PhD-niveau. (Ansøgning, s. 5) Universitetet har den 19. september anført, at Det er samtlige af de anførte forskere fra MAPPcenteret, der har været involveret i udviklingen af uddannelsen, og det er forventningen, at de alle aktivt vil deltage i undervisningen. (Supplerende oplysninger dok nr ) Hvordan forventer institutionen at sikre en nødvendig forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? Ifølge universitetet er det desuden hensigten, at også undervisningens afvikling varetages af disse forskere [fastansatte videnskabeligt personale, red]. I enkelte tilfælde kan der dog blive tale om, at der benyttes eksterne lektorer. Disse vil så blive knyttet til forskningsmiljøerne, og deres undervisning vil foregå under supervision fra fastansatte forskere.. (Ansøgning, s. 5) Hvis der er tale om et nyt satsningsområde Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. 17

21 Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens tilrettelæggere og undervisere i udstrakt grad er fastansat videnskabeligt personale (VIP). Denne vurdering bygger på, at det ifølge universitetet som udgangspunkt vil være VIP ere, der varetager undervisningen. Således forventer universitet, at de 3 nævnte forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og de 4 navngivne professorer fra MAPP-centret vil indgå i undervisningen. Endvidere vil undervisningen ifølge universitetet kun i enkelte tilfælde skulle varetages af eksterne lektorer. Det bemærkes i denne sammenhæng, at universitetet har en procedure, som sikrer forskningsbaseringen af undervisningen i de tilfælde, hvor denne varetages af eksterne lektorer. Endvidere vurderes universitetet at have sandsynliggjort, at tilrettelæggernes og undervisernes forskningsområder er relateret til uddannelsens fagområder, og at tilrettelæggerne og underviserne er en del af de for uddannelsen relevante forskningsområder. Således vurderes forskningen på MAPP-centret og de involverede institutter på Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet at være relevant for uddannelsen. Samlet set vurderes kriterium 4 at være opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation Hvori består kvaliteten af forskningsmiljøet bag uddannelsen? Uddannelsen er resultat af et samarbejde mellem Handelshøjskolen og Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, og begge parter udvikler og leverer undervisning til uddannelsen. Flere af Handelshøjskolens institutter leverer undervisning til uddannelsen, men uddannelsen er i særlig grad knyttet til forskningsmiljøet på MAPPcentret (Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector) ved Institut for Marketing og Statistik. MAPPcentret er et af de internationalt førende forskingscentre, der arbejder med spørgsmål omkring grænseflader mellem en fødevareproducent og dens markeder og har især beskæftiget sig med forskning i kundeadfærd, markedsrelateret produktudvikling, kompetenceudvikling i fødevaresektoren og værdikædesamarbejde i fødevarekæder. Forskergruppen består af professor Karen Brunsø, professor Klaus G. Grunert, professor Liisa Lähteenmäki, professor Joachim Scholderer og 20 andre forskere på lektor-, adjunkt- og PhD-niveau. På Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er det især Institut for Råvarekvalitet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø samt Institut for husdyrsundhed, -velfærd og ernæring, der medvirker i undervisningen. Primært medvirker følgende forskere i undervisningen: Jacob Holm Nielsen, John E. Hermansen og Jan Tind Sørensen. (Ansøgning, s. 5) 18

22 Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? Ifølge universitetet fremgår omfanget af det internationale forskningssamarbejde af de vedlagte cv er for de involverede forskere. (Notat af 22. september 2008 dok nr ) Hvordan forventes uddannelsen at indgå i det internationale forskningssamarbejde ved institutionen? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. Hvis der er tale om et nyt satsningsområde Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har et højt niveau. Således fremgår det af de vedlagte cv er, at de tilknyttede forskere publicerer aktivt både nationalt og internationalt. Universitetet vurderes endvidere at have sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. Således fremgår det af de vedlagte cv er for de tilknyttede forskere at disse indgår i forskellige forskningsprojekter, som vurderes at have en international dimension. Det bemærkes dog, at 2 af de i alt 7 forskere hvis aktiviteter er dokumenteret i form af vedlagte cv er, ikke eksplicit angiver internationale samarbejder i deres cv. Samlet set vurderes kriterium 5 at være tilfredsstillende opfyldt. 19

23 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Dokumentation Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: - Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af? - Hvad er deres indhold og ECTS-vægt? - Hvordan er de placeret på uddannelsen? Ifølge universitetet er uddannelsen struktureret på følgende måde med følgende uddannelseselementer: The 1 st semester consists of three modules providing students with skills in the social sciences necessary for an understanding of food chains: The Research Methods module gives the students a set of tools and models that are essential for the design and evaluation of empirical studies that can support managerial decisions in food production. The Industrial Economics and Theory of the Firm module covers essential theories concerning corporate and industry performance. The first part focuses on industry and market structures. The second part elaborates on the nature of companies and the scope of their activities in an economic perspective, including the question of cooperation in the food chain. The Economic Psychology module covers the fundamentals of human behaviour in economic contexts, with an emphasis on decision-making. This includes consumer decision-making when buying food products, decisions regarding choice of supplier in retailers and food processing firms, and managerial decision-making of all actors in the food chain. The 2 nd semester builds on the competences acquired in the 1 st and consists of 5 modules covering essential as-pects of food production: The Global Food Sector: This module will deal with changes in international trade, in the institutional and legal environment in which food companies operate, and the internationalisation process of food companies. In dealing with these topics, economics of international trade and theories of company internationalization will be dealt with. Innovation and Communication: This module will deal with the management of process and product innovations at all levels in the food chain, including innovation that occurs in cooperation between several chain members (e.g. retailers and producers). Since much food innovation these days deals with product characteristics that are intangible and therefore have to be communicated, it will also deal with market communication, branding, certifi-cation and labeling. 20

24 Supply Chain Management Design and Strategy: This module addresses all aspects of the links between farm-ers, food processing, retailing/ catering and consumers. This includes different forms of chain cooperation, logistics, IT-based linkage, and demand orientation of food chains. Agricultural Production: This module will deal with the core elements in the primary food production like re-source use and production systems. Focus will be put on the most important aspects related to environmental im-pact and animal welfare, including key concepts by which these aspects are operationalized. Food Processing: In this module the technical aspects in turning raw agricultural products into food are ad-dressed. Key processes for meat and milk based products, vegetables and cereals are high lightened with focus on technologies that impacts on food quality and safety The 3 rd semester consists of the two modules Food Quality, Nutrition and Health and Sustainable Food Produc-tion. Furthermore it gives students the opportunity to choose areas of specialization. Two electives are specifically developed for this study programme: Retailing and Food Production in Developing Countries. Other electives might be selected from other study programmes at Aarhus School of Business and the Faculty of Agricultural Sciences. The 4 th semester consists of the Master s Thesis. The thesis has to deal with a topic of food production, has to draw on the student s interdisciplinary knowledge base, and be management-oriented. Preferably it will be linked to an actor in the food chain, like a food producing company, a retailer or a farmer. (Ansøgning, s. 5) Mere skematisk kan uddannelsen ifølge bilagsmaterialet side 18 illustreres således: Semester Fagmodul ECTS 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Research Methods 10 Industrial Economics and Theory 10 of the Firm Economic Psychology 10 The Global Food Sector 5 Innovation and Communication 10 Supply Chain Management 5 Design and Strategy Agricultural Production 5 Food Processing 5 Food Quality, Nutrition and 10 Health Sustainable Food Production 5 Valgfag 15 Kandidatafhandling 30 Tabel 1: Viser opbygningen af uddannelsen. (Bilagsmateriale, s. 18) Universitetet har den 19. september anført, at De to nævnte valgfag Retailing og Food Production in Developing Countries er valgfag, som tænkes udviklet specielt til denne uddannelse. Der foreligger endnu 21

25 ikke fagbeskrivelser for fagene, men der er tale om fag med et omfang på 5 ECTS og de har intern censur. (Supplerende oplysninger af 19. september 2008 dok nr ) Endvidere anføres at Valgfag kan i princippet vælges fra kandidatstudieprogrammer over hele verden, men for mange studerende vil Handelshøjskolens engelsksprogede valgfagsudbud for cand.merc.- uddannelserne og Det jordbrugsfaglige Fakultets valgfagsudbud for dette fakultets kommende kandidatuddannelser være de mest oplagte. Valgfagene skal ligge inden for eller være relevant for uddannelsens kompetenceområde, og det er studienævnet, der i det konkrete tilfælde foretager dette skøn. Det forventes, at studienævnet på forhånd vil godkende en række valgfag blandt Handelshøjskolens og Det jordbrugsfaglige Fakultets valgfagsudbud, men dette er efter sagens natur endnu ikke sket. (Supplerende oplysninger af 19. september 2008 dok nr ) Sammenfatning Nedenfor sammenfattes indholdet af de enkelte fagelementer i uddannelsen. Semester Fagmodul ECTS Karakteristikas ved kursets indhold 1. semester Research Methods 10 The course will cover all aspects of a survey research from problem definition, research design, measurement issues, data collection, analysis, to presentation of results and implications. Industrial Economics and Theory of the Firm 10 a number of basic concepts in economics will be covered as well as basic characteristics of today s industrial developments. Special emphasis will be put on the ongoing structural changes (in the food industry). Economic Psychology 10 covers the fundamentals of human behaviour in economic contexts, from a social cognition perspective as well as from a judgment and deci-sion-making perspective. The course applies central theories and methods to key areas in marketing, including consumer behaviour, marketing management, pricing, communication, innovation, and relationship marketing. 2. semester The Global Food Sector 5 Explain mechanism of international trade and their implications for the strategic options of actors in the food chain Identify options for internationalization of actors in the food chain, and evaluate them based on an analysis of external conditions and internal competencies Be familiar with global trends in food production, in competitive conditions, in competence development, in regulation and in consumer demand and analyze their implications for actors in the food chain. Innovation and Communication 10 To understand the challenges, mechanisms and approaches for the management of innovation To understand strategies, structures, people, processes, and cultures that enhance the innovative capability of firms, and To plan and evaluate a marketing communication strategy based on selection of relevant communication 22

26 tools and means of communication. Supply Chain Management Design and Strategy 5 to describe basic con-cepts in Supply Chain Management. The student should be able to describe and analyze various elements that constitute a logistical strategy of a firm. In addition the student should also have become familiar with techniques for reading and analyzing cases. At the overall level, after having completed the course the student should be able to participate in projects about describing, analyzing and proposing solutions for a complex logistical system for a firm. Agricultural Production 5..to assess core elements in the primary food production like re-source use and production systems. Focus will be put on the most important aspects related to environmental impact and animal welfare, including key concepts by which these aspects are operationalized. The course is focused on production at farm level. 3. semester Food Processing 5 The course includes an introduction of process methods that are generally used within food processing, counting cooling, freezing, heat treatment, drying, salting, fermentation and packaging. Furthermore a description of the physical and chemical changes these methods cause in the food prod-uct; Maillard reactions, lipid and protein oxidation, crystallisation, phase transition, and the effect of these changes on e.g. sensory quality. The nutritional and health-related relevance of these changes is discussed. Chemical, physical and sensory methods of measurement for description of quality are explained. Food Quality, Nutrition and Health 10 to achieve a holistic understanding of the interplay of product composition and consumer quality perception, and of the interplay of consumer food choice and the nutritional and health effects of eating. The student will obtain knowledge of the components in the raw material that have an influence on the food quality and how they interact. Furthermore, the student will work with the principles for methods used for determination of food quality. Sustainable Food Production 5 General introduction to developed and applied concepts of sustainability. Framework for regulation of the agricultural production Experiences from bottom-up processes in designing sustainable agricultural production Organic agriculture and food production as an example Principles of life cycle assessment 4. semester Valgfag 15 Der gives i universitetets ansøgning ikke en beskrivelse af disse fagelementer. Kandidatafhandling 30 Tabel 2: Viser sagsbehandlerens egen skematiske sammenfatning af indholdet i uddannelsens enkelte fagelementer. Oplysningerne i skemaet baserer sig på universitetets ansøgning bilag 2. Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan er deres indbyrdes progression? Ifølge universitetet indeholder det første semester tre kurser introducing social science research 23

27 methodology and the two underlying disciplines from which much of the more applied material will be drawn, namely economics and psychology. In the second semester, these areas are then applied to food chains, drawing on the students training from their BSc. There are in the second semester two modules dealing with the two major groups of actors in the food chain, i.e., farmers and food processors, two modules dealing with the link among these and with the rest of the food chain by supply management, innovation and communication, and a module about the global food sector providing the necessary context information about the workings of modern food chains. In the third semester, the knowledge acquired on the working of food chains in the second semester is extended by looking at the consequences, different organization of the food chains have for nutrition and consumer wellbeing and for sustainability. (Ansøgning, s. 6) Hvordan er uddannelsens struktur og indhold afpasset uddannelsens adgangsforudsætninger? Ifølge universitetet introducerer det første semester social science research methodology and the two underlying disciplines from which much of the more applied material will be drawn, namely economics and psychology. In the second semester, these areas are then applied to food chains, drawing on the students training from their BSc. There are in the second semester two modules dealing with the two major groups of actors in the food chain, i.e., farmers and food processors, two modules dealing with the link among these and with the rest of the food chain by supply management, innovation and communication, and a module about the global food sector providing the necessary context information about the workings of modern food chains. (Ansøgning, s. 6) Aarhus Universitet har i deres høringssvar af 15. oktober 2008 anført følgende: De studerende fra en bacheloruddannelse i jordbrugsvidenskab har et teknisk-videnskabeligt metodisk og teoretisk fundament, som gør dem i stand til at arbejde videre med et samfundsvidenskabeligt metodisk og teoretisk fundament på et helt andet niveau end det niveau, en bachelor i samfundsvidenskab starter på. Det er netop det, der sker på cand.techn.merc. i Food Chain Management. Den kandidatstuderende tilegner sig en samfundsvidenskabelig metode samtidig med, at den relateres til den tekniskvidenskabelige metode. Derved opnås en tværfaglig forståelse, som er særegen netop for denne type uddannelse, hvor de to fagområder og deres teoretiske grundlag spiller sammen. Det er derfor Handelshøjskolens opfattelse, at det giver god mening at tale om faglig progression også i tilfælde, hvor den metodiske og teoretiske vinkel suppleres med en anden ved overgangen til kandidatuddannelsen. Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens strategi for at sikre de studerende mulighed for at deltage i internationalt studiemiljø? Uddannelsen undervises på engelsk, og der forventes en betydeligt andel af udenlandske studerende, således at studiemiljøet i lighed med hovedparten af Handelshøjskolens erhvervsøkonomiske kandidatuddannelser vil være internationalt præget. (Ansøgning, s. 7) Samarbejde med praksisfeltet Hvis det vurderes at være relevant: Hvilke af uddannelsens fagområder forventes at samarbejde med praksisfeltet? 24

28 Universitetet anfører, at Det anbefales at kandidatafhandlingen udarbejdes i samarbejde med en aktør i fødevarekæden som f.eks. en fødevareproducent, en detailvirksomhed inden for fødevarer eller en landbrugsvirksomhed. (Ansøgning, s. 7) Hvis det vurderes at være relevant: Har uddannelsen haft været i kontakt med eller har fået forpligtigende tilkendegivelser om fremtidigt samarbejde fra praksisfeltet samt samarbejdets praksisnærhed? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. Hvis det ikke vurderes at være relevant: Hvorfor? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. Sagsbehandlers vurdering Det vurderes at uddannelsens enkelte fagelementer hver har et indhold, som understøtter uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. De enkelte fagelementer vurderes således at komplementerer hinanden og uddannelsen vurderes at være tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse, der kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme af 2 år. Dog vurderes universitet ikke i tilstrækkelig grad at have sandsynliggjort, at de studerende opnår det samlede mål for læringsudbytte som opstillet i kriterium 3. Denne vurdering bygger på de enkelte fagelementers indhold. Således har en væsentlig andel af uddannelsens fagelementer et indhold som introducerer den studerende til grundlæggende aspekter indenfor en given disciplin. Eksempelvis er indholdet på uddannelsens første semester kurser basic concepts in economics fundamentals og central theories. På tilsvarende vis har uddannelsens fagelementer på andet og tredje semester, med udtagelse af Innovation and Communication og Supply Chain Management Design and Strategy et indhold med en væsentlig grad af introducerende elementer vedrørende international handelsteori, produktionen i primærlandbruget, fødevareproduktion og forarbejdning, eksperimental tilgang til håndteringen af fødevarekvalitet samt bæredygtighedsbegrebet. Se sagsbehandlerens sammenfatning af fagindhold ovenfor. Universitetet vurderes ydermere kun i nogen grad at have sandsynliggjort, at uddannelsens indhold er afpasset til uddannelsens adgangskrav. Således må bachelorer i naturressourcer, bachelorer i jordbrug, fødevarer og miljø eller bachelorer i fødevarevidenskab naturligvis forventes kun i et beskedent omfang at have indsigt i erhvervsøkonomiske problemstillinger, herunder international handelsøkonomi og supply chain management. Dog vurderes bachelorer i naturressourcer og bachelorer i jordbrug, fødevarer og miljø at have et grundlæggende kendskab til eksempelvis de basale elementer af primærproduktionen i landbruget herunder forståelse for de miljømæssige og dyrevelfærdsmæssige aspekter af denne produktion. Ligesom bachelorerne i fødevarevidenskab vurderes at have mere end et grundlæggende kendskab til de problemstillinger omkring fødevareproduktion og fødevarekvalitet som behandles i kurserne Food Processing og Food Quality, Nutrition and Health. Endvidere bemærkes det at fagelementerne på uddannelsens første og andet semester aktuelt udbydes som første semester kurser for en række af institutionens kandidatuddannelser. Således vurderes uni- 25

29 versitetet med udgangspunkt i de angivne adgangskrav ikke i tilstrækkelig grad, at have sandsynliggjort, at de studerende på disse fagelementer reelt sikres et læringsudbytte, som er i overensstemmelse med uddannelsens samlede læringsudbytte og at de derved opnår et niveau for læringsudbytte svarende til typebestemmelsen for en kandidatuddannelse jf. kvalifikationsrammen. Ifølge universitetet udbydes uddannelsen på engelsk, hvorved det forventes at uddannelsen vil tiltrække en del udenlandske studerende og uddannelsen dermed tilgodeser at de studerende indgår i et internationalt studiemiljø. Uddannelsen vurderes således overordnet set at være tilrettelagt således at den tilgodeser at de studerende indgår i et internationalt studiemiljø. Dog bemærkes det at der i ansøgningen kun lægges vægt på et internationalt studiemiljø i form af udenlandske studerende og ikke i form af forskningsmiljøets internationale samarbejder eller via aftaler med internationale fødevarevirksomheder. Samlet set vurderes kriterium 6 at være opfyldt delvist tilfredsstillende. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Dokumentation Hvordan forventes uddannelsens indhold samt de påtænkte pædagogiske og didaktiske metoder i uddannelsens moduler og fagelementer at understøtte realiseringen af uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte? Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger i hold, casearbejde og gruppearbejde. Formidling af fagstoffet gennem forelæsninger bliver suppleret gennem anvendelse af stoffet på cases i interaktion mellem de studerende for at fremme evnen til at anvende og kritisk reflektere over stoffet. Casearbejde og gruppearbejde er især vigtigt i de fag, hvor der skal kombineres samfundsvidenskabelig med naturvidenskabelig/teknologisk indsigt. Dette gælder især fagene Innovation and communication og Food quality, Nutrition and Health. I fagene Innovation and Communication og Food quality, Nutrition and Health indgår endvidere laboratorieøvelser. Valg af eksamensform afspejler den forskellige vægtning af undervisningsformer i de forskellige fag fag med hovedvægt på analytisk anvendelse af stoffet bruger primært skriftlige stedprøver, mens fag, hvor anvendelsen af viden i samarbejde med andre er vigtig, også bruger mundtlige prøver i forlængelse af gruppeprojekter. (Ansøgning, s. 7) Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens krav til eller strategi for udviklingen af undervisernes pædagogiske kvalifikationer og kompetencer? Handelshøjskolen har i en årrække arbejdet med udviklingen af undervisernes pædagogiske kvalifikationer, og en væsentlig del af den obligatoriske adjunktuddannelse består af en indsats på dette område. Som et næste skridt i udviklingen har Handelshøjskolen netop oprettet et Learning Style Lab, der på det pædagogiske felt skal servicere både underviserne og de studerende. Learning Style Lab vil være rammen omkring udvikling af nye undervisningsformer, og samtidig vil man tilbyde samtlige studerende en test med henblik på at afdække den personlige læringsstil. 26

30 Disse tiltag gælder alle Handelshøjskolens uddannelser, og cand.techn.merc.-uddannelsen vil derfor også drage nytte heraf. (Ansøgning, s. 7) Hvordan kan uddannelsen gennemføres i forhold til dimensionering, undervisnings- og arbejdsformer samt servicefaciliteter? Ifølge Universitetet vil undervisningen ske i Handelshøjskolens undervisningslokaler og delvist i nyindrettede laboratoriefaciliteter, som Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet stiller til rådighed. Handelshøjskolen undersøger årligt studentertilfredsheden og herunder også de fysiske rammer for uddannelserne. Ved den seneste undersøgelse fra 2007 blandt de kandidatstuderende på de erhvervsøkonomiske uddannelser gav undersøgelsen dette resultat. (Ansøgning, s. 8) Handelshøjskolen har endvidere også i 2007 foretaget en studentertilfredshedsundersøgelse. Ifølge Universitet viser denne tilfredshedsundersøgelse på alle punkter på nær et enkelt en tilfredshed over middel. Resultatet er dog ikke tilfredsstillende i forhold til tidligere års væsentligt bedre resultater. Handelshøjskolen tolker resultatet som et udtryk for de problemer, den knappe plads giver i forhold til en stigende studentermasse. Der arbejdes på løsning af dette pladsproblem både på kort sigt med udvidede lejemål og på lidt længere sigt med omfattende nybygning på campus. Sagsbehandlers vurdering Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at uddannelsens pædagogiske og didaktiske metoder understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Således nævner universitetet kombinationen af forelæsninger i hold, casearbejde og gruppearbejde, som derved sikrer at formidling af fagstoffet gennem forelæsninger bliver suppleret gennem anvendelse af stoffet på cases i interaktion mellem de studerende. Ligeledes er case og gruppearbejde ifølge universitetet vigtigt i de fag, hvor det samfundsvidenskabelige skal kombineres med det naturvidenskabelige og den teknologisk indsigt. Endvidere bemærkes det at der anvendes laboratorieøvelser i forbindelse med de fagelementer hvor de studerende skal arbejde eksperimentelt med det faglige stof. Ifølge universitetet har man på Handelshøjskolen i en årrække arbejdet med undervisernes pædagogiske kvalifikationer. Det er imidlertid uklart, hvad dette arbejde har bestået i, samt hvordan tiltaget Learning Style Lab konkret forventes at sikre, at underviserne på uddannelsen på kvalificeret vis er i stand til at sikre realiseringen af uddannelsens indhold, undervisningsformer, pædagogik og tilrettelæggelse. Det bemærkes dog, at ansøgningsmaterialet kun fokuserer på Handelshøjskolens pædagogiske kompetenceudvikling af underviserne og ikke på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets arbejde. Det vurderes, at uddannelsens kun i nogen grad har sandsynliggjort, at uddannelsens fysiske forhold og øvrige infrastruktur er tilpasset uddannelsen og antallet af studerende. Vurderingen bygger på at Handelshøjskolen på nuværende tidspunkt har problemer som universitetet refererer til som problemer, den knappe plads giver i forhold til en stigende studentermasse. Dertil kommer at der i ansøgningen blot nævnes de nyindrettede laboratoriefaciliteter som Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet stiller til rådighed og således ikke redegøres for, hvordan disse er afpasset uddannelsen og antallet af studerende. 27

31 Samlet set vurderes kriterium 7 at være opfyldt delvist tilfredsstillende. Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Dokumentation Hvordan forventes institutionens system for kvalitetssikring (jf. de europæiske standarder) at bidrage til den fremadrettede udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen? Handelshøjskolens MAPP-center har brede kontaktflader til aftagergrupperne for uddannelsen, hvorved det sikres, at disse inddrages i udviklingen af uddannelsen. Dette gøres formelt gennem systematisk kontakt mellem aftager-repræsentanter og studieansvarlige men også i høj grad uformelt. Den uformelle deltagelse sker gennem især udarbejdelse af projekter og specialer med udgangspunkt i specifikke virksomheders problemstillinger og ved virksomhedernes deltagelse i undervisningen. Denne kombination af formelle og uformelle kontaktflader til aftagerne har bevist sin værdi og har understøttet, at der gennem en årrække er skabt en forståelse i aftagerkredse for vigtigheden af deltagelse i uddannelsesmiljøernes udviklingsaktiviteter. Uddannelsen vil på linje med Handelshøjskolens øvrige uddannelser indgå i Handelshøjskolens evalueringssystem. Det indebærer, at samtlige fag regelmæssigt bliver evalueret ud fra spørgeundersøgelser blandt samtlige studerende, og at gennemførselsprocenter og prøveresultater løbende bliver overvåget. Samtidig vil Handelshøjskolen i sit aftagerråd jævnligt tage uddannelsen op til vurdering med henblik på at justere uddannelsen ind i forhold til aftagerbehovene. (Ansøgning, s. 9) Beskrivelse af institutionens kvalitetssikringssystem. Herunder: - Hvad er kvalitetssikringssystemets formål og indhold? - Hvilke dele består kvalitetssikringssystemet af? - Hvordan er samspillet mellem kvalitetssikringssystemets enkelte dele? - Hvordan er institutionens procedurer for, hvordan den indhentede viden omsættes i kvalitetsforbedringer? Ifølge universitetet (jf. notat af 22. september 2008 dok nr ) beskrives institutionens kvalitetssikringssystem ved denne del af ansøgningsteksten: Uddannelsen vil på linje med Handelshøjskolens øvrige uddannelser indgå i Handelshøjskolens evalueringssystem. Det indebærer, at samtlige fag regelmæssigt bliver evalueret ud fra spørgeundersøgelser blandt samtlige studerende, og at gennemførselsprocenter og prøveresultater løbende bliver overvåget. Samtidig vil Handelshøjskolen i sit aftagerråd jævnligt tage uddannelsen op til vurdering med henblik på at justere uddannelsen ind i forhold til aftagerbehovene. (Ansøgning, s. 9) 28

32 Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at der som led i kvalitetssikringen af uddannelsen på uddannelsesniveau inddrages relevante aftagerrepræsentanter gennem såvel formaliserede og ikke formaliserede procedurer. Ligeledes forventes uddannelsen at gøre brug af Handelshøjskolens kursusevalueringssystem. Det vurderes imidlertid at være uklart, hvordan uddannelsen reelt forventer at anvende den information, som genereres gennem kursusevalueringerne, herunder hvilke procedurer uddannelsen forventes at iværksætte i forbindelse med opfølgningen på evalueringerne. Ligeledes bemærkes det at universitetet redegørelse vedrørende institutionens system for kvalitetssikring (jf. de europæiske standarder) jævnfør ACE Denmarks vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye uddannelser forventes, at indeholde en beskrivelse af kvalitetssikringssystemets formål, indhold, herunder systemets enkelte dele og samspillet mellem dem. Samlet set vurderes kriterium 8 kun at være opfyldt delvist tilfredsstillende. 29

33 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Dokumentation Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til den relevante bekendtgørelses bestemmelser for uddannelsens titel/betegnelse? Ifølge universitetet signalerer uddannelsens todelte titel cand.techn.merc. de to sæt af kompetencer, som kandidaten er i besiddelse af. techn. udtrykker den teknologiske kompetence, og merc. udtrykker den erhvervsøkonomiske kompetence. Liniebetegnelsen Food Chain Management dækker både uddannelsens genstandsområde og kompetencen. Samlet giver betegnelsen altså udtryk for, at den færdiguddannede inden for genstandsområdet Food Chain har kompetencer inden for management både af erhvervsøkonomisk og af teknologisk karakter. (Ansøgning, s. 9) Universitetet har ansøgt om titlen cand.techn.merc., som ikke på nuværende tidspunkt findes i uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Kandidatuddannelsen i Food Chain Management er et uddannelsesinitiativ under en ønsket fællesbetegnelse cand.techn.merc., som omfatter teknologisk-merkantile kandidatuddannelser, hvor adgangsgrundlaget er en teknologisk bacheloruddannelse. Den pågældende kandidattitel findes ikke i den nuværende uddannelsesbekendtgørelse, og Handelshøjskolen foreslår derfor følgende tilføjelse til universiteternes uddannelsesbekendtgørelse kapitel 6, Det samfundsvidenskabelige område: Cand.techn.merc. x. Kandidatuddannelsen inden for det teknologisk-merkantile område har til formål at kvalificere den studerende til med baggrund i teknologiske kompetencer at varetage erhvervsfunktioner inden for innovation, ledelse, værdiskabelse og kommunikation i nationale og internationale virksomheder og organisationer. Stk. 2. Kandidatuddannelsen er centreret om teknologisk og erhvervsøkonomisk teori, metode og praksis set i et tværvidenskabeligt perspektiv. På uddannelsen sker en specialisering, der tager udgangspunkt i den studerendes teknologiske uddannelsesbaggrund. Stk. 3. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.techn.merc. (candidatus/candidata technices mercaturae). På engelsk: Master of Science in Technology and Business Administration. (Ansøgning, s. 10) 30

34 Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til kravene til uddannelsens mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse? Det fremgår af studieordningen og de tilhørende fagbeskrivelser, at uddannelsens niveau mht. viden, færdigheder og kompetencer svarer til beskrivelsen af kandidatniveauet i kvalifikationsrammen. (Ansøgning, s. 9) Det fremgår af udkast til studieordningen, hvilken viden, færdigheder og kompetencer de studerende forventes at opnå. Se desuden kriterium 3 (universitetets dokumentation). Aarhus Universitet har i deres høringssvar af 15. oktober 2008 anført følgende: Handelshøjskolen konstaterer med tilfredshed Det Faglige Sekretariats positive vurdering af uddannelsens erhvervsrelevans og af uddannelsens forskningsbasering. Der er tale om en uddannelse, som erhvervslivet klart efterspørger, og den udbydes af internationalt anerkendte forskningsmiljøer ved Handelshøjskolen og Det jordbrugsfaglige Fakultet. At uddannelsen efter sekretariatet vurdering ikke skulle leve op til niveaukravene for en dansk kandidatuddannelse er Handelshøjskolen derimod helt uforstående over for. Kandidatuddannelsen består for 1/3 vedkommende af jordbrugsfaglige fag, der forudsætter kompetencer erhvervet på bacheloruddannelsen, samt for 2/3 vedkommende af erhvervsøkonomiske discipliner, som er et nyt fagområde i forhold til bacheloruddannelsen. Sekretariatets grundlæggende påstand er, at disse erhvervsøkonomiske discipliner er af grundlæggende karakter, således at uddannelsen ikke kan leve op til de krav, uddannelsesbekendtgørelsen og kvalifikationsrammen opstiller. Det er Handelshøjskolens opfattelse, at sekretariatet her i lighed med en tidligere ACE-afgørelse om en cand.techn.merc.-uddannelse i Innovation and Technology Management lægger sig fast på en yderst snæver monofaglig fortolkning af kandidatbegrebet en fortolkning, der er en klar hindring for den uddannelsespolitik, der er formuleret fra Videnskabsministeriet gennem de senere år og som er fulgt af universiteterne. Det er tydeligt, at man i universitetsverdenen i de senere år har bevæget sig væk fra den monofaglige opfattelse af bachelor- og kandidatforløbet. Den klassiske bachelor- og kandidatuddannelse, som hele vejen igennem kun dækker et enkelt fagområde f.eks. det juridiske findes naturligvis stadig og har sin store berettigelse. Men reglen i Uddannelsesbekendtgørelsen om, at man ved valg af kandidatoverbygning skal kunne vælge mellem forskellige fagligheder, og signaler om at ikke blot faglighed, men også tværfaglighed skal tilgodeses i universiteternes uddannelsestilbud, har ændret billedet væsentligt. Vi ser i dag uddannelser, som allerede fra bachelorniveauet og videre på kandidatniveauet er tværfaglige HA(jur.) og cand.merc.jur. er et eksempel på dette og vi ser uddannelsesforløb som er tværfaglige ved at man skifter faglighed efter bacheloruddannelsen her er cand.it.-uddannelsen i it, kommunikation og organisation et eksempel. Den ansøgte cand.techn.merc.-uddannelse i Food Chain Management er et eksempel på en tværfaglighed, som i sin form ligger midt mellem disse to yderpunkter. På bachelorniveauet koncentreres om et af fagområderne landbrugsteknologi, fødevareteknologi og bioteknologi, mens kandidatniveauet kombinerer fødevareteknologi, der ses som en videreførelse af bacheloruddannelsens område, med 31

35 erhvervsøkonomi, der er et nyt fagområde. Sekretariatets afvisning af en sådan model synes at betyde, at kun det klassiske monofaglige forløb efter ACEs opfattelse kan godkendes. Dermed er uddannelsesudviklingen på universiteterne bombet årtier tilbage. Der er ikke i ACEs afvisning nogen præcis argumentation i retning af, hvorfor uddannelsen i Food Chain Management ikke skulle kunne betegnes som en kandidatuddannelse. I den tidligere afvisning af cand.techn.merc.-uddannelsen i Innovation and Technology Management fremhævede ACE imidlertid som noget afgørende problemet med at skifte videnskabelig metode fra en teknisknaturvidenskabelig synsvinkel til en samfundsvidenskabelig. ACE negligerer hermed det synspunkt, Handelshøjskolen dengang fremhævede og her atter vil fremhæve, nemlig at videnskabelige metoder ikke nødvendigvis er præcist afgrænset til de faglige områder, der er opregnet i uddannelsesbekendtgørelsen, og at en studerendes tilgang til en videnskabelig metode er væsensforskellig alt efter om der er tale om en student, der starter på et bachelorforløb, og en bachelor, der starter på et kandidatforløb. Til at understøtte denne pointe er vedlagt afgørelse fra Videnskabsministeriet af 6. januar De studerende fra en bacheloruddannelse i jordbrugsvidenskab har et teknisk-videnskabeligt metodisk og teoretisk fundament, som gør dem i stand til at arbejde videre med et samfundsvidenskabeligt metodisk og teoretisk fundament på et helt andet niveau end det niveau, en bachelor i samfundsvidenskab starter på. Det er netop det, der sker på cand.techn.merc. i Food Chain Management. Den kandidatstuderende tilegner sig en samfundsvidenskabelig metode samtidig med, at den relateres til den tekniskvidenskabelige metode. Derved opnås en tværfaglig forståelse, som er særegen netop for denne type uddannelse, hvor de to fagområder og deres teoretiske grundlag spiller sammen. Det er derfor Handelshøjskolens opfattelse, at det giver god mening at tale om faglig progression også i tilfælde, hvor den metodiske og teoretiske vinkel suppleres med en anden ved overgangen til kandidatuddannelsen. Ved at afvise dette synspunkt fastholder ACE en tilbagevenden til den monofaglige opfattelse af universitetsuddannelserne og umuliggør hermed en udvikling i retning af tværfaglighed i uddannelserne. Det er Handelshøjskolens opfattelse, at denne rigide holdning til uddannelsesudviklingen bliver understøttet af den måde, ACE har valgt at organisere sig på med et ikke-fagkyndigt fagligt sekretariat som den grundlæggende enhed i arbejdet med akkreditering af nye uddannelser. Handelshøjskolen foreslår derfor, at man i lighed med situationen ved re-akkrediteringer tilknytter et ekspertpanel, som kan sikre, at der sker en forsvarlig og tidssvarende fagkyndig vurdering af ansøgningerne, inden de forelægges Akkrediteringsrådet. Sagsbehandlers sammenfatning Universitetet har i forbindelse med deres høringssvar vedlagt et bilag, som indeholder Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling s behandling af en klagesag over et afslag som Københavns Universitets har givet en studerende i forbindelse med en ansøgning om meritoverførsel. I bilaget skriver ministeriet følgende: 32

36 Bilaget findes i sin fulde længde på sagen med dok nr