PUBLIC SERVICE MOTIVATIONS POSITIVE EFFEKTER?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PUBLIC SERVICE MOTIVATIONS POSITIVE EFFEKTER?"

Transkript

1 PUBLIC SERVICE MOTIVATIONS POSITIVE EFFEKTER? Et studie af sammenhængen mellem offentlige serviceproducenters Public Service Motivation, adfærd og performance Speciale af: Line Panum Årskortnummer: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Vejleder: Lotte Bøgh Andersen Afleveret den 9. Januar 2013 Antal ord:

2 Abstract POSITIVE EFFECTS OF PUBLIC SERVICE MOTIVATION? A study of the relationship between public service providers public service motivation, behaviour and performance The literature expects public service motivation (PSM) to affect behaviour and ultimately performance (Perry & Wise, 1990). However, this outcome has proved difficult to verify empirically. Several studies have tested the proposition by using self- reported measures of individual performance (e.g. Alonso & Lewis, 2001; Bright, 2007; Naff & Crum, 1999; Kim, 2005). At this juncture, the research points to the conclusion that PSM matters for performance, but a good many questions remain unanswered. Little is known about the effect of PSM on behaviour, and little is known about the effect of PSM on actual, not self- reported, performance. This thesis, therefore, investigates these two questions. Using a web- based survey (N=252) and The Danish Dental Register (N=45.316), this thesis shows, that PSM fuels the perceived pro- social behaviour of the public Danish dentists. The dentists prioritize prevention, nitrous oxide and participation in dental health politics higher, if their PSM is higher. Ultimately PSM, measured by the Commitment to the Public Interest dimension of the concept, also affects performance as measured by the average number of cariesinfected tooth surfaces of the 15- year- old children. However, the relationship is conversely, if the PSM concept is measured by the Compassion dimension. The results imply that PSM affect behaviour and ultimately performance, however the relationship is more complex than expected. The thesis will be of interest to practitioners, especially those who design incentive systems and selection and recruitment systems, as it shows that the service providers PSM- profiles should be taken into consideration when such systems are designed. The key finding is that public service providers PSM- profiles have different consequences and effects - and that the original propo- sition about PSMs uniquely positive effects can be questioned. 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning... 5 Kapitel 2. Teori Public Service Motivation Det motivationsteoretiske fundament for PSM Underdimensionerne i PSM- begrebet Adfærd og performance Subjektive og objektive indikatorer Den teoretiske sammenhæng mellem PSM, adfærd og performance De eksisterende forskningsstudier Forudsætninger for måling af adfærd og performance Tandlægerne, en professionel faggruppe Den offentlige tandplejes organisering Afgrænsning af undersøgelsesområdet Det empiriske performancemål Hypoteser Sammenhængen mellem PSM og Adfærd i tandplejen Sammenhængen mellem PSM og performance i tandplejen Empirisk model Kapitel 3. Metode Forskningsstrategi Forskningsdesign Caseudvælgelse Datagrundlag Operationalisering og måling af variable Adfærdsindikatorer Den objektive performanceindikator Public Service Motivation Faktoranalyse over PSM- begrebet Kontrolvariable Personlige karakteristika ved tandlægerne Karakteristika ved patienterne Karakteristika ved den kommune, tandlægerne arbejder i Analysemetode Kapitel 4. Analyse Analyse 1. Sammenhæng mellem PSM og adfærd Forebyggelse Lattergas Deltagelse i politiske fora PSM som energien bag prosocial adfærd? Analyse 1. Delkonklusion Analyse 2. Sammenhæng mellem PSM og performance PSM s positive effekter? Analyse 2. Delkonklusion

4 Kapitel 5. Konklusion Sammenhængen mellem PSM og adfærd Sammenhængen mellem PSM og performance Resultaternes gyldighed Kapitel 6. Perspektivering Empiriske implikationer Teoretiske og metodiske implikationer Normative implikationer Kapitel 7. Litteraturliste Appendiks A. Kriterier for beregning af det gennemsnitlige antal huller hos de 15 årige Appendiks B. Kriterier for beregning af den socioøkonomiske belastning i kommunerne

5 Kapitel 1. Indledning Et af de mest centrale spørgsmål inden for den offentlige forvaltningslitteratur er, hvordan man kan forbedre den offentlige service (Hondeghem & Perry, 2009). New Public Management- relaterede (NPM) ledelsesprincipper og styringsredskaber er blevet set som svar herpå ved at fokusere på øget offentlig effektivitet og produktivitet (Hood, 1991). Også i Danmark er de fleste NPM- doktriner blevet introduceret og udmøntet (Greve, 2006). NPM- strømningen har påvirket forståelsen af motivation og adfærd inden for den offentlige forvaltningslitteratur ved at fremstille individer som rationelt egennyttemaksimerende. Fremstillingen har dog sine begrænsninger (Perry et al., 2009), fordi individer også ofte er motiveret af andre hensyn end blot økonomisk rationelle og dermed ikke altid agerer som forventet på baggrund af regulering og økonomiske incitamenter (Ibid.). Flere studier har i den forbindelse påpeget, at der også findes altruistiske og pro- sociale hensyn (Perry & Wise, 1990; Myers, 2008), og at individer dermed også kan forventes at agere på baggrund af ønsket om at hjælpe andre og bidrage til samfundet. Begrebet Public Service Motivation (PSM) er blevet introduceret i denne kontekst ud fra en forestilling om, at der også findes et offentlig serviceetos, der motiverer individets handlinger (Perry & Wise, 1990: ). PSM- positionen er efterhånden en veletableret gren inden for forvaltningsforskningen, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved det stigende antal PSM- relaterede publikationer, der er udkommet de sidste to årtier, samt de empiriske måleinstrumenter af PSM, der efterhånden bruges af en bred forskerkreds (Hondeghem et al., 2010: 681; Andersen & Pedersen, 2011: 371). Det specielle ved PSM er, at motivationen forventes at påvirke individers adfærd positivt, hvilket ultimativt forventes at føre til bedre performance (Perry & Wise, 1990). Denne forudsigelse er igennem tiden blevet testet flere gange, og der findes i dag 13 publicerede forskningsstudier, der systematisk har belyst sammenhængen mellem PSM, adfærd og performance (Petrovsky & Ritz, 2010: 24; Andersen, 2009; Andersen & Serritzlew, 2012). Studierne støtter stort set entydigt tesen om, at individer med høj PSM leverer bedre præstationer end individer med lav PSM, og det er således stadigvæk en central antagelse i litteraturen, at PSM har nogle positive effekter for den leverede offentlige service. Alligevel kan der i høj grad stadig siges at mangle robust viden om, hvorvidt forudsigelsen har noget for sig. Dette skyldes, at den forudsagte kausalsammenhæng primært er blevet undersøgt ved hjælp af subjektive performanceindikatorer, hvilket 5

6 udelukkende giver viden om, at medarbejdere med høj PSM rapporterer, at de leverer bedre præstationer end medarbejdere med lav PSM. Derfor har den adfærdsmæssige side indtil nu været mere eller mindre underbelyst, hvorfor der ikke er meget viden om, om PSM også har betydning for de ydelser, der mere substantielt møder borgerne i den offentlige sektor. Derfor kan der siges at være et missing- link mellem PSM og performance i litteraturen, idet en performanceeffekt nødvendigvis også må gå igennem forskellige former for adfærd. Desuden gør anvendelsen af subjektive indikatorer det svært at vide, om PSM rent faktisk påvirker performance, også når der anvendes valide objektive indikatorer. Subjektive indikatorer kan bl.a. siges at være upålidelige, fordi de efterlader definitionen af, hvad der er god performance til individet selv (Andersen & Serritzlew, 2012: 20). Desuden kan der opstå systematiske fejl (bias) som huskefejl, vurderingsfejl og socialt ønskværdige svar, når der anvendes subjektive indikatorer. Alt i alt har studierne derfor indtil nu været meget teoretiske, ligesom de ikke har fokuseret dybdegående på, hvordan PSM påvirker individernes handlinger (adfærd), og om PSM ultimativt fører til reelle performanceforbedringer. Derfor vil dette speciale dels undersøge, om PSM påvirker serviceproducenternes adfærd. PSM er et særligt interessant begreb, hvis det har betydning for de ydelser, der møder borgerne i den offentlige sektor. Desuden vil specialet undersøge, om PSM ultimativt påvirker performance, når der anvendes en objektiv performanceindikator. Samlet set forsøger specialet derved at komme med mere robust viden om, hvorvidt PSM indeholder det forbedrings- potentiale, der forventes i PSM- litteraturen. Speciales problemformulering lyder derfor: Påvirker offentlige serviceproducenters 1 Public Service Motivation deres adfærd og ultimativt deres performance? Besvarelsen af problemformuleringen giver først og fremmest et væsentligt teoretisk bidrag til PSM- litteraturen, idet specialet vil gå i dybden med argumentationen for, hvorfor der kan forventes at være en positiv sammenhæng mellem PSM, adfærd og performance, samt hvordan de forskellige dimensioner i PSM- begrebet giver anledning til forskellige forudsigelser (Brewer, 1 En offentlig serviceproducent ses som en ansat, der leverer services, der er bestilt og/eller betalt af det offentlige og dermed knyttet til samfundsinteressen (Andersen & Pedersen, 2011: 360). Det kan både være privatansatte og offentligt ansatte, der leverer ydelsen. Hvor stor en del af ydelsen, der skal betales af det offentlige, før der er tale om offentlig service, kan ses som et kontinuum, hvor ydelserne kan karakteriseres som værende mere eller mindre offentlige. 6

7 2008: 146). Desuden giver anvendelsen af en objektiv performanceindikator et sjældent metodisk bidrag, da de eksisterende studier næsten alle sammen anvender subjektive performanceindikatorer (fx Alonso & Lewis, 2001; Bright, 2007; Naff & Crum, 1999; Kim, 2005). Endvidere giver specialet mulighed for at bidrage empirisk, idet analysen vil give anledning til at vurdere, om PSM rent faktisk påvirker den service, der møder borgerne i samfundet, og om PSM ultimativt fører til reelle performanceforbedringer. Det er velkendt, at offentligt ansatte i høj grad er motiveret for at gøre det godt for andre og samfundet, men der er begrænset kendskab til, hvordan denne motivationstype hænger sammen med adfærd og performance. Derfor er studiet yderst relevant, ikke mindst i en tid, hvor den offentlige sektor er under et historisk økonomisk pres fra flere forskellige sider (Finansministeriet, 2012). Såfremt serviceproducenternes PSM viser sig at påvirke deres adfærd og ultimativt performance, bliver det helt centralt at undgå ekstrinsiske styringsinstrumenter, der kan fortrænge denne motivation (Andersen & Pedersen, 2011: 367). Ligeledes vil PSM s potentiale i forhold til rekruttering og styring kunne udfoldes mere dybdegående end hidtil ved øget kendskab til PSM s forskellige effekter. Det empiriske genstandsfelt for specialet er den offentlige tandpleje i Danmark 2. Den offentlige tandpleje er en oplagt case til at belyse sammenhængen mellem PSM, adfærd og performance, fordi tandlægernes kerneopgave er at levere offentlig service, og fordi der kan identificeres forskellige former for adfærd, der kan forventes at blive udført med henblik på at gøre det godt for andre og samfundet 3. Desuden findes der netop et velegnet objektivt performancemål, idet Sundhedsstyrelsen systematisk indsamler data vedrørende børnenes tandsundhed i Danmark (SCOR- data). Endvidere er tandlæger en højt professionaliseret faggruppe, hvilket gør, at der internt mellem tandlægerne kan forventes at være en tilstrækkelig ens opfattelse af, hvad det gode for andre og samfundet er, samt at beslutningstagerne deler dette billede (Freidson, 2001). Sidst kan det nævnes, at de offentlige tandlæger ligeledes har fravalgt en økonomisk 2 Specialet afgrænses til at omhandle den offentlige tandpleje, der varetages på kommunale tandklinikker. Se nærmere herom i afsnit Først når serviceproducenterne skal tilsidesætte sine egne behov i et vis omfang for at hjælpe andre og samfundet, er det muligt at skelne mellem effekterne af egeninteresse og PSM (Jørgensen & Andersen, 2010: 37). Se nærmere herom i afsnit

8 lukrativ karriere i den private sektor, hvorfor de kan forventes at have relativ høj PSM 4. Herudover forventes der også at være den nødvendige variation i tandlægernes PSM 5 (Brewer, 2008). Opgavens metodiske fundament bygger på en survey blandt alle offentlige tandlæger (N=252) og Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR- data) (N= ). Hertil kommer, at der anvendes en række registerdata som kontrolvariable i de forskellige analyser. Disposition Specialet er (inklusivt nærværende Indledning) inddelt i seks kapitler. I kapitel 2 fremlægges specialets teoretiske ramme, hvor de mest centrale begreber PSM, adfærd og performance defineres. I samme kapitel argumenteres der for, hvorfor det kan forventes, at PSM påvirker serviceproducenternes adfærd og ultimativt deres performance, ligesom styrker og svagheder ved tidligere forskningsstudier gennemgås. Herefter udledes specialets empiriske hypoteser indenfor den offentlige tandpleje i Danmark. Specialets forskningsdesign og metodiske grundlag gennemgås og diskuteres i kapitel 3. Kapital 4 indeholder specialets analyse samt en diskussion af resultaterne. Specialet afsluttes med en konklusion i kapitel 5, hvorefter de empiriske, teoretiske, metodiske og normative implikationer diskuteres i kapitel 6. 4 Nogle offentlige tandlæger er imidlertid både ansat i den offentlige og private sektor. Derfor kontrolleres der for tandlægernes primære beskæftigelsessektor i analysen. Se nærmere herom i afsnit Ifølge person- job fit teorien forventes offentlige serviceproducenter at have høj PSM, når de leverer offentlig service (Kristof- Brown et al., 2005: 306). Brewer (2008) pointerer dog, at PSM er et multidimensionelt koncept, og en række studier viser ligeledes, at individer, der udfører samme job, kan være motiveret af forskellige ting og have forskellige PSM- profiler (Andersen et al., 2011; Jacobsen, 2012; Andersen et al., 2012). Derfor forventes offentlige tandlæger, der udfører stort set samme job, også at have forskellige PSM- profiler. Se nærmere herom i afsnit 2.3. og

9 Kapitel 2. Teori I dette kapitel skitseres specialets teoretiske grundlag, hvorefter det motivationsteoretiske fundament og underdimensionerne i PSM- begrebet fremlægges. Efterfølgende redegøres der for, hvad der forstås ved adfærd og performance i specialet, ligesom der argumenteres for, hvorfor PSM forventes at påvirke serviceproducenternes adfærd og ultimativt performance. Herefter indplaceres specialets bidrag mere dybdegående i forhold til den eksisterende litteratur. Efterfølgende gennemgås de nødvendige forudsætninger for at måle adfærd og performance med særlig vægt på vigtigheden af at finde en gruppe af serviceproducenter med klare og ens perceptioner af, hvad det vil sige at gøre det godt for andre og samfundet. Siden professionelle som tandlæger udgør sådan en gruppe, afsluttes kapitlet med en fremlæggelse af, hvordan PSM forventes at påvirke adfærd og ultimativt performance i den offentlige tandpleje i Danmark Public Service Motivation En afklaring af motivationsbegrebet er det første naturlige første skridt mod forståelsen af PSM- begrebet. Indenfor ledelses- og organisationslitteraturen findes der varierende definitioner på motivation, men der synes overordnet at være en forståelse af, at motivation kan ses som drivkraften bag målrettede handlinger, og at arbejdsmotivation derfor handler om den energi, som et individ er villig til at bruge for at opnå et givet mål i forbindelse med sit job (Jørgensen & Andersen, 2010: 35). Motivationen kan både være knyttet til indre forhold og til ydre forhold alt afhængigt af, hvilke mål individet ønsker at opnå. Generelt skelnes der mellem tre forskellige mål eller motivationsformer i litteraturen: Ekstrinsisk, intrinsisk og prosocial motivation. Ekstrinsisk motivation handler om at tilgodese sig selv ved at gå efter et belønnet mål (incitamenter) eller undgå en straf (regulering) (Herzberg, 1966; Cameron & Pierce, 2002). Intrinsisk motivation handler om at udføre bestemte handlinger for opgaveløsningens egen skyld, og dermed ikke dens konsekvenser i form af ydre belønninger eller straf. Intrinsisk motivation stammer fra socialpsykologien (Deci & Ryan, 2000) og omfatter udelukkende individets ønske om at udføre arbejdet for dets egen skyld (Le Grand, 2003: 53). Le Grands definition af intrinsisk motivation giver endvidere mulighed for at skelne mellem to forskellige typer af indre motivation, nemlig intrinsisk motivation og prosocial motivation. Prosocial 9

10 motivation handler om individets orientering mod at handle til fordel for andre dem selv, og det er således en motivation, der ligesom ekstrensisk motivation, vedrører handlingernes konsekvenser, men den er modsat de andre motivationstyper rettet mod andre mennesker. Public Service Motivation kan derfor ses som den delmængde af prosocial motivation, der kan henføres til offentlig serviceproduktion. I løbet af tiden er PSM blevet defineret på forskellig vis. I 1990, hvor Perry og Wise startede den nuværende forskning i PSM, blev PSM defineret som an individual s predisposition to respond to motives grounded primarily or uniquely in public institutions and organizations (Perry & Wise, 1990: 368). Oprindeligt var begrebet derfor knyttet leveringen af service i den offentlige sektor og således forstået og defineret som en iboende sektor motivation. I løbet af tiden har begrebet dog bevæget sig væk fra denne definition, og det forstås i dag i højere grad som en motivation, der er knyttet et kollektiv, er brugerrettet i en eller anden forstand, og er til gavn for samfundet. Det er således ikke PSM, der får os til at hjælpe med at løfte en barnevogn ud af en bus, eller når en frisør leverer en frisørydelse. Operationelt kan der med fordel skelnes mellem ydelser, der er bestilt og/eller betalt af det offentlige, og dermed knyttet til samfundsinteressen (Andersen & Pedersen, 2011: 360). Derfor er PSM ikke nødvendigvis knyttet til en bestemt sektor i dag (Wright, 2001). Helt konkret anvendes Hondeghem og Perrys (2009: 6) definition af PSM i dette speciale, hvorved det bliver muligt, at motivation både kan være rettet mod konkrete andre personer og kollektive enheder (Andersen et al., 2011), hvilket er det centrale i et studie af den danske offentlige tandpleje, hvor service netop både kan siges at være rettet mod konkrete andre personer i form af den enkelte patient og imod kollektive enheder i form af samfundet generelt. Hondeghem & Perry definition lyder, at PSM er: an individual s orientation to delivering service to people with the purpose of doing good for others and society (2009: 6). Orientation skal her forstås som individets intentioner om at udføre handlinger, hvis formål er at gavne andre og samfundet, også selv om dette strider mod dets egeninteresse (Le Grand, 2003: 27) Det motivationsteoretiske fundament for PSM Som det fremgår ovenfor, så handler PSM om individets intentioner om at udføre handlinger, hvis formål er at gavne andre og samfundet. Perry og Wise specificerer endvidere på bagrund af Knoke & Wright- Isaks teori (1982), hvordan disse intentioner forventes at bunde i tre analytiske 10

11 motiver bestående af normative, affektive og rationelle (1990: 368). Motiverne forventes teoretisk at danne grundlaget for PSM og være forbundet med underdimensionerne i PSM- begrebet. Derfor forventes motiverne også at danne grundlaget for de offentlige service- producenters adfærd og ultimativt for deres performance (Wright, 2008: 82). Derfor specificeres motiverne også nærmere her. Normative motiver ses først og fremmest som individets syn på det, der er passende adfærd i en given situation. I forlængelse heraf forventes individerne at internalisere sociale normer og værdier om, hvordan forpligtigelsen og loyaliteten overfor samfundet og fællesskabet bedst muligt varetages (Perry & Wise, 1990: 368). Når serviceproducenter leverer service til borgerne i den offentlige sektor, kan det derfor forventes, at de følger den adfærd, som de selv opfatter, som værende til gavn for andre og samfundet. Tidligere studier har desuden i høj grad lagt vægt på dette motiv pga. dets klare altruistiske udgangspunkt (Andersen & Serritzlew, 2012: 20; Vandenabeele, 2009). Affektive motiver ses heroverfor som den adfærd, individerne følger, når de oplever en følelsesmæssig respons i en social sammenhæng. Følelserne og ønsket om at hjælpe andre kan opstå fordi individerne bliver berørte, når de møder mennesker i en ulykkelig situation. Responsen kan opstå som resultat af almindelig sympati og medfølelse eller som et resultat af en direkte identifikation eller erkendelse af en social virkelighed ved en given indsats (Perry & Wise, 1990: 369). Perry og Wise opererer i denne forbindelse med Frederickson og Harts begreb om patriotism of benevolvence (1985), der henviser til en moralsk position, som udspringer af en medfølelse med andre mennesker og deres livssituation (Ibid.). Frederickson og Harts beskriver, at der kan opstå en speciel relation mellem serviceproducenterne og borgerne i samfundet, hvilken vil føre til en genuin omsorg for borgerne (1985). Rationelle motiver udspringer ifølge Perry og Wise (1990) af ønsket om at få tilfredsstillet sin egeninteresse og samtidigt tjene samfundets interesse. Perry og Wise er imidlertid blevet kritiseret for udlægningen af dette motiv, da udlægningen kan siges at være i uoverens- stemmelse med grundlaget i PSM, der netop tilsiger, at PSM er en prosocial motivation rettet mod andre mennesker, også selvom det strider mod individets egeninteresse (Kim & 11

12 Vandenabeele, 2010; Le Grand, 2003: 28). Rationalitet og egennyttemaksimering er derfor ikke uløseligt forbundet, da individerne godt kan handle rationelt ud fra ønsket om at gøre gavn for andre og samfundet, uden at det nødvendigt er rationelt ud fra en smal egennytte- maksimerende kalkule. Dette er eksempelvis tilfældet, hvis individernes højest rangerende præference er at gøre det godt for andre og samfundet, og serviceproducenterne dermed handler rationelt ved at handle altruistisk. Derfor ses det rationelle motiv i specialet som det grundlag, serviceproducenterne vælger midler ud fra for at kunne indfri målet om at gavne andre og samfundet og altså ikke den egoistiske rationalitet, som Perry og Wise oprindeligt tog udgangspunkt i (1990; Perry, 1996: 6). Samlet set kan de tre forskellige motiver ses som forskellige psykologiske processer, der hver især kan forventes at lede til forskellige former for prosocial adfærd med et formål at gøre det godt for andre og samfundet. Serviceproducenternes PSM kan ses som en kombination af de forskellige distinkte og sidestillede motiver, hvilket betyder, at motiverne kan være mere eller mindre fremtrædende ved forskellige serviceproducenter, og at de endda kan ændre sig over tid. Man taler således om, at serviceproducenterne kan have forskellige PSM- profiler (Brewer, 2008; Bright, 2007). Nedenfor præsenteres og gennemgås de forskellige underdimensioner i PSM- begrebet, da det er disse, der empirisk forventes at kunne identificeres på baggrund af det motivationsteoretiske fundament Underdimensionerne i PSM- begrebet Perry udviklede tilbage i 1996 et måleinstrument bestående af fire forskellige underdimensioner, der alle kan ses som måder hvorpå, at serviceproducenterne er motiveret for at bidrage positivt til andre og samfundet (Hondeghem og Perry, 2009: 6). Commitment to the Public Interest, eller blot Public Interest, er knyttet til det normative motiv, og afspejler dermed den enkeltes internaliserede normer og værdier, og deraf oplevede forpligtigelse til, at bidrage positivt til andre og samfundet. Heroverfor er Compassion knyttet til det affektive motiv, da ønsket om at hjælpe værdigt trængende borgere i samfundet forventes at udspringe af en medfølelse med andre mennesker og en respons på egne følelser. Attraction to public Policy Making, eller blot Policy Making, er knyttet til det rationelle motiv pga. muligheden for at vælge mellem forskellige virkemidler med det formål at gavne andre og samfundet til færrest 12

13 mulige omkostninger (Perry, 1996). Perry formulerer koblingen af det rationelle motiv til politisk deltagelse således: A rational motive that some argue draws individuals to public service is the opportunity to participate in the formulation of public policy (Kelman, 1987) (1996: 6). Ønsket om at bidrage instrumentelt ved at deltage i politik blev oprindeligt sat i forbindelse med partipolitik og udformningen af nationale offentlige politikker (Perry & Wise, 1990: 368; Perry, 1996). I nyere PSM- studier forstås Policy Making imidlertid i et bredere perspektiv som en motivation, der også kan angå deltagelse i decentrale beslutningsprocesser omkring en konkret ydelse (Kjeldsen, 2012a) eller som en deltagelse i offentligheden generelt (Andersen & Holm, 2011). I dette speciale forstås Policy Making i tråd med den nyere forskning i et bredere perspektiv, hvorved der åbnes op for, at dimensionen også kan være relevant for serviceproducenter som tandlæger, der er langt væk fra den nationale politiske proces. Mere præcist afgrænses motivationen til at angå beslutningsprocesser på kommunalt niveau og decentralt på klinikniveau (eller institutionsniveau) (Andersen et al., 2012). Sidst kan dimensionen Self Sacrifice ses som villigheden til at ofre materielle eller økonomiske belønninger for til gengæld at tjene samfundets bedste. Self Sacrifice- dimensionen udgør teoretisk hele fundamentet for PSM- begrebet og forventes derfor også at danne grundlaget for at kunne realisere de rationelle, normative og affektive motiver 6 (Kim & Vandenabeele, 2010). Med andre ord må serviceproducenterne være villige til at tilsidesætte deres egne behov og ønsket om personlig vinding og materielle goder i et vist omfang for at kunne tjene samfundets bedste. Self Sacrifice er derfor ikke direkte forbundet til motiverne bag underdimensionerne i PSM, men ses derimod udelukkende som den energi, som serviceproducenterne er villige til at lægge for dagen med det formål at gøre det godt for andre og samfundet (Andersen et al., 2012). Derfor er der ikke en 1:1 sammenhæng mellem det motivationsteoretiske fundament og underdimensionerne i PSM (Kim & Vandenabeele, 2010). Se nærmere herom i afsnit 2.5. Måleinstrumentet med de fire underdimensioner - har vist sig at være fordelagtigt, fordi det i høj grad indfanger den kompleksitet, der er i PSM- begrebet (Hondeghem et al., 2010). Desuden er der efterhånden bred konsensus inden for forskerverdenen om, at det er dette måleinstrument, der bruges. Derfor anvendes Perrys (1996) instrument også i dette speciale, hvorved muligheden for at kommunikere med den eksisterende litteratur og validere 6 Også benævnt som instrumentelle, værdibaserede og identifikations motiver af Kim & Vandenabeele (2010). 13

14 resultaterne på baggrund heraf øges. Det har imidlertid været meget omdiskuteret, hvorvidt Self Sacrifice har haft en selvstændig berettigelse i måleinstrumentet, da dimensionen ofte har været empirisk sammenfaldende med Public Interest- dimensionen. Flere danske studier har derfor ofte argumenteret for at udelade dimensionen i en dansk kontekst (se fx Jacobsen, 2012; Andersen et al., 2011). Disse studier har i stedet målt PSM- begrebet ud fra de resterende tre PSM- dimensioner. Det tyder imidlertid på, at nyere studier igen er begyndt at tage dimensionen med, fordi den har vist sig meget klart at indfange det faktum, at service- producenterne er villige til lægge mere energi i leveringen af service, uden at der skal en økonomisk eller materiel belønning til (Andersen et al., 2012). Det virker da også problematisk at udelade dimensionen, da serviceproducenterne må være villige til at tilsidesætte deres egne behov og ønsket om personlig vinding i et vist omfang, for at kunne realisere de øvrige motiver med henblik på at kunne gøre det godt for andre og samfundet. Self Sacrifice medtages derfor også i specialets måleinstrument for PSM (Kim & Vandenabeele, 2010: 9). PSM kan både betragtes som et formativt indeks og som et refleksivt indeks (Kim & Vandenabeele, 2010: 9), da dimensionerne både kan ses særegne og bidrage med lige vægt i konstruktionen af det samlede PSM begreb (formativt indeks), og som refleksive items, der hver især afspejler det latente fænomen: PSM (Wright, 2008: 85; Perry, 1996). Der har imidlertid været en bevægelse i litteraturen, hvor der lægges større og større vægt på underdimensionerne og mindre vægt på det samlede PSM- begreb, fordi de handlings- inducerende virkninger forventes at være på dimensionsniveauet (Brewer, 2008; Jørgensen & Andersen, 2010). Det samlede PSM- begreb siger måske i højere grad noget om det enkelte individs generelle orientering mod at hjælpe, men når det handler om at omsætte det til handlinger, er målet ofte for groft til at yde stærke forklaringer. Nyere studier har desuden fundet grobund for dette synspunkt (Moynihan & Pandey, 2007; Andersen et al., 2011), hvorimod litteraturen generelt har haft vanskeligt ved at knytte sammenhænge til det samlede PSM- begreb som et formativt indeks (Brewer, 2008). På den baggrund fokuseres der udelukkende på underdimensionerne i specialet, hvor de handlingsorienterede effekter af PSM er i fokus. 14

15 2.2. Adfærd og performance Som det fremgår oven for er PSM et komplekst og flerdimensionelt begreb, hvilket også gælder for performancebegrebet. Derfor er det også nødvendigt med en nærmere afgrænsning af, hvad der forstås ved adfærd og performance i specialet. Performance er undertiden blevet defineret på mange forskellige måder i den eksisterende litteratur (Boyne, 2002; 2003; Andrews et al., 2006), og der findes således ikke officiel definition på, hvad der udgør performance (Andrews et al., 2006: 14). Det samme gælder for adfærds- begrebet, idet der findes performancedefinitioner, der er så brede, at de både inkluderer forskellige handlinger i produktionen af service samt den endelige sluteffekt af den producerede service inklusiv positive og negative sideeffekter (Boyne, 2003: 368). Ligesom der findes performancedefinitioner, der er så smalle, at de udelukkende fokuserer på et afgrænset mål som eksempelvis den producerede servicemængde. Wilson har lavet et skarpt skel mellem output, der er de handlinger, der udføres i serviceproduktionen, og outcome, der er de opnåede effekter af handlingerne (Wilson, 1989: ). Andre teoretikere skelner mere specifikt mellem en række forskellige performancedimensioner som efficiens, lighed, value for money og brugertilfredshed (Talbot, 1999). Ligeledes har Boyne (2002) lavet en performancemodel, hvori der indgår 15 forskellige performancedimensioner og hvor både input, output og outcome defineres som performance 7 (18). Modsat den private sektor, er problemet i den offentlige sektor også, at der ikke findes samlet bundlinjeresultat, når de offentlige serviceydelser skal måles og evalueres, og at der ofte findes vage og konfliktende mål, der trækker i forskellige retninger (Andrews et al., 2006: 18; Dixit, 2002). I folkeskolen skal lærerne eksempelvis sikre høj faglighed, samtidig med at det også er et mål, at eleverne og forældrene oplever høj brugertilfredshed. To mål der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse. Hertil kommer, at folkeskolen ligeledes skal danne hele mennesker og fungere ved så lave omkostninger som muligt (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). Det 7 I Input- Output- Outcome modellen, som Boyne tager udgangspunkt i, ses Input som de handlinger/ressourcer, der anvendes i serviceproduktionen, Output som mængden og kvaliteten af service og Outcome som effekterne af output inkl. positive og negative sideeffekter (Boyne, 2002). Boyne tager dog efterfølgende afstand fra, at Input i sig selv er et performance- kriterium (Ibid; 2003). 15

16 vil således altid være nødvendigt med en nærmere afgrænsning af, hvad der forstås ved adfærd og performance i den offentlige sektor. Diskussionen af, hvad der er udgør ønskværdig adfærd og performance, vil derfor også let blive værdibetonet og influeret af forskellige interessenter, fordi bedømmelsen heraf vil afhænge af øjnene der ser (Brewer, 2006: 36). Den største udfordring i den offentlige forvaltningslitteratur er at måle performance, fordi der er multiple facetter ved performance, da performance er en del af et pluralt samfund, hvor forskellige aktører har deres egne subjektive performance- kriterier, som Ritz (2009: 56, egen oversættelse) summerer det på baggrund af en gennem- gang af flere forskellige performancestudier. I et repræsentativt demokrati er en gængs tilgang imidlertid, at evaluere den offentlige service på baggrund af de mål, de folkevalgte politikere har sat. Derved kan performance overordnet defineres som graden af målopfyldelse i forhold til de politisk fastsatte mål for organisationen (Boyne, 2002: 18-19; Andersen & Serritzlew, 2012: 20; Andersen, 2009: 80). I denne definition kan forskellige interesser forventes at være tilgodeset og afvejet i definitionen af, hvad der udgør performance, da (et flertal af) politikerne netop har vedtaget disse mål. Derfor bruges denne definition i specialet. Definitionen leder ligeledes til afgrænsningen af, hvad der forstås ved adfærd i specialet. Da performance ses som de politisk fastsatte mål, afgrænses adfærd til at være de handlinger, serviceproducenterne benytter for at kunne opfylde de politisk fastsatte mål for organisationen. Således bliver den valgte performancedefinition noget distinkt og anderledes end adfærd i specialet. Som eksempel kan nævnes tandlægens valg af behandlingsmetoder (adfærd), som noget distinkt og anderledes end opnåelsen af en bedre tandsundhed (performance), der er det politisk fastsatte mål (se nærmere herom i afsnit og ) 8. Det er således ikke uanede mængde af adfærd, der fokuseres på i dette speciale. 8 Handlingerne vil således være forbundet med de ydelser, der mere substantielt møder borgerne i den offentlige sektor jf. afsnit

17 Specialets forståelse af adfærd og performance lægger sig således tæt op ad Wilsons beskrivelse af den offentlige forvaltnings præstationer, hvor der netop skelnes mellem output, der er de handlinger, der udføres i serviceproduktionen, og outcome, der er de opnåede effekter af handlingerne (Wilson, 1989: ). Der anvendes således en forholdsvis smal definition på performance, idet adfærd og performance ses som to forskellige ting, og der tages således afstand fra mere komplekse performancebegreber 9 (Boyne, 2002; 2003) Subjektive og objektive indikatorer Som nævnt oven for er det ikke altid lige let at måle adfærd og performance i den offentlige sektor, hvilket sandsynligvis også er grunden til, at de fleste studier indtil nu har anvendt subjektive performanceindikatorer. Derfor vil nedenstående afsnit nu gennemgå forskellen på subjektive og objektive indikatorer samt fordele og ulemper herved, for på den måde at illustrere, hvordan valget mellem indikatorerne kan have afgørende betydning for resultaternes robusthed, når man skal måle adfærd og performance (Andersen & Serritzlew, 2012: 20). Først og fremmest er subjektive indikatorer defineret ved, at de ikke er uafhængige af analyseenheden, hvilket vil sige, at det eksempelvis er et individs egen vurdering af, hvor stor en indsats, der er lagt i arbejdet, eller et individs selvrapporterede adfærd (Andrews et al., 2006: 17). Subjektive indikatorer udarbejdes typisk af organisationens egne medlemmer i form af ledere eller medarbejdere, men de kan også udarbejdes eksternt af eksempelvis brugere eller tilsynsførende (Andrews et al., 2006: 17-25). Som eksempel kan nævnes en bruger- undersøgelse af en institutions ydelser. Objektive indikatorer er heroverfor defineret ved, at der er en upartisk ekstern instans i vurdering eller rapportering af indsatsen, hvorved analyseenheden klart er adskilt fra det individ eller den instans, der vurderes. Desuden sikrer en eksternproces indikatorernes rigtighed (Andrews et al., 2006: 16). Som eksempel kan nævnes en ekstern censors 9 Definitionen er dog ikke så smal, at den på forhånd afgrænses til at udgøre eksempelvis den producerede servicemængde. Operationaliseringen af performance tager udgangspunkt i det politisk fastsatte mål. Specialet går dermed heller ikke dybere ned i de forskellige dimensioner i performance som efficiens, lighed, value for money (Boyne, 2002; 2003). Specialets fokus er den overordnede forskel mellem adfærd (output) og performance (outcome). 17

18 bedømmelse af en elevs præstationer eller Sundhedsstyrelsens data over børnenes tandsundhed i Danmark 10. Samlet set er subjektive indikatorer blevet set som problematiske, fordi selvrapporteringer i sig selv er upålidelige og bl.a. efterlader definitionen af, hvad der er god performance til individerne selv. Dette gør, at der potentielt kan måles på mange forskellige performance- definitioner (Andersen & Serritzlew, 2012: 3; Andrews et al., 2006: 17,27). Nyere studier har desuden fundet belæg for, at respondenterne systematisk har en tendens til at svare for positivt både i forhold til målingen af PSM og performance, når indikatorerne indsamles med den samme datakilde (Kim & Kim, 2012; Meier & O Toole, 2010). Selvrapporteringer er dog ofte de bedst mulige, da man ofte mangler objektive indikatorer for adfærd og performance i den offentlige sektor og særligt på blødere velfærdsområder med vage og konfliktende mål (Dixit, 2002). Desuden er subjektive indikatorer lette og billige at få fat i, og så er der ikke tvivl om, at indikatorerne er forbundet med det pågældende individs præstationer, hvorved andre faktorers betydning for adfærd og performance elimineres (som eksempelvis løn, uddannelse, professionalisme) (Miller & Whitford, 2007; Burgress & Ratto, 2003). Objektive indikatorer er generelt blevet set som den mest optimale måde at måle adfærd og performance på, fordi de i højere grad tager udgangspunkt i omstændigheder i den virkelige verden og ikke lider af problemer som huskefejl, vurderingsfejl og socialt ønskværdige svar (Andrews et al., 2006: 16). Problemet med de objektive indikatorer er dog, modsat de subjektive indikatorer, at de ofte er meget svære at få fat i bl.a. pga. lovet anonymitet og at de tilmed kan være meget dyre at indsamle 11. Hertil kommer, at deres rigtighed også altid vil kunne diskuteres pga. risiko for registreringsfejl 12. Det kan derfor være som at lede efter en nål i en høstak, når man skal finde valide objektive indikatorer. 10 I Sundhedsstyrelsens register er det imidlertid tandlægerne selv, der registrerer børnenes tandsundhed, hvorfor den vurderende indsats ikke er uafhængig af indsatsen. Der er dog faste og detaljerede regler for, hvordan registreringen skal foregå (VEJ nr af 22/11/1999), ligesom tandlægernes registrering tager udgangspunkt i konstaterede reelle omstændigheder. For en nærmere diskussion af den anvendte objektive performance indikator se afsnit Sundhedsstyrelsens SCOR- data koster eksempelvis kr. at hjemhente. 12 Der har været store problemer med at få Sundhedsstyrelsen til at udlevere de rigtige data. Se afsnit Der var klare tegn på registreringsfejl i det første datasæt, der blev udleveret. 18

19 De objektive indikatorer er imidlertid også blevet kritiseret for at være socialt konstruerede, fordi det bl.a. kræver en individuel vurdering at vælge indikatorerne ud og samtidigt definere, hvad der skal være det anvendte performancemål (Brewer, 2006: 35). Derfor taler man ofte om subjektive og objektive indikatorer som to yderpunkter på et kontinuum, hvor de anvendte indikatorer altid vil kunne karakteriseres som værende mere eller mindre objektive (Brewer, 2006: 37). Derfor må der naturligvis tages et kritisk forbehold i forhold til entydigt at klassificere de objektive indikatorer som værende den mest optimale måde at måle adfærd og performance på. Med dette forbehold i mente fastholdes skellet mellem objektive og subjektive indikatorer imidlertid i dette speciale, for på den måde at kunne illustrere dette speciales styrke i forhold til de eksisterende forskningsstudier (se nærmere herom i afsnit ) Den teoretiske sammenhæng mellem PSM, adfærd og performance Som nævnt i begyndelsen af specialet er en af de væsentligste årsager til den store interesse for PSM de adfærdsmæssige effekter, PSM forventes at have. Blandt de adfærdsmæssige effekter findes den ultimative forudsigelse om, at PSM påvirker performance. In public organizations, public service motivation is positively related to individual performance, som Perry og Wise formulerer det (1990: 370). Den teoretiske argumentation er, at ønsket om at hjælpe andre og samfundet bevirker, at individer med høj PSM i højere grad yder en større indsats i deres job, hvis individerne vel og mærke oplever, at deres arbejdsindsats bidrager hertil (Perry og Wise, 1990). Dette forventes ligeledes at smitte af på den organisatoriske performance (Brewer, 2008; Petrovsky & Ritz, 2010). Hvis der med andre ord er overensstemmelse mellem den motivation, som serviceproducenterne har for at gøre det godt for andre og samfundet og det arbejde, som organisationen skal have udført, så forventes forudsigelsen at gøre sig gældende (Kristof- Brown et al., 2005: 306). Dermed er forventningen altså en kausalkæde, hvor PSM påvirker serviceproducenternes adfærd positivt, hvilket ultimativt forventes at føre til bedre performance. Figur 1 illustrerer denne forudsagte kausalsammenhæng. 19

20 Figur 1. Den teoretiske sammenhæng mellem PSM, adfærd og performance PSM Adfærd (Output) Performance (Outcome) Note: Adfærd defineres i specialet som de handlinger, serviceproducenterne benytter for at kunne opfylde de politisk fastsatte mål (Performance). Output og Outcome henviser til Wilsons (1989) klassificering af denne forskel mellem adfærd og performance. Serviceproducenternes adfærd ikke er nærmere defineret af Perry og Wise (1990). Derfor konkretiseres denne forventning i specialet til, at PSM s positive effekter vil komme til udtryk ved handlinger, hvor serviceproducenterne prioriterer at levere forskellige former for services med det formål at gøre det godt for andre og samfundet og at serviceproducenterne vil lægge mere energi i leveringen af denne service. Ligeledes er det forventningen, at PSM ultimativt vil føre til en bedre performance i form af en højere grad af målopfyldelse i forhold til de politisk fastsatte mål for organisationen. Derfor kan der nu opstilles to overordnede teoretiske hypoteser for specialet. Den første omhandler, hvordan PSM forventes at påvirke service- producenternes adfærd (Hypotese 1), mens den anden omhandler, hvordan PSM forventes at påvirke serviceproducenternes performance (Hypotese 2). Hypotese 1: Serviceproducenternes PSM vil øge prioriteringen af den service, de opfatter 13, som værende til gavn for andre og samfundet. Hypotese 2: Serviceproducenternes PSM vil øge den performance, de opfatter 13, som værende til gavn for andre og samfundet. 13 Forskellige serviceproducenter kan udtrykke, hvad det gode for andre og samfundet er på vidt forskellige måder givet deres forskellige normer og værdier (Schein, 2004). En forudsætning for at måle adfærd og performance er derfor, at serviceproducenterne skal have nogle forholdsvis homogene forestillinger om, hvad det gode for andre og samfundet er, samt at politikkerne deler dette billede. I afsnit argumenteres der for, hvorfor tandlægerne forventes at udgøre sådan en gruppe af serviceproducenter. 20

21 De eksisterende forskningsstudier Perry og Wise s (1990) forudsigelse om, at PSM påvirker serviceproducenternes adfærd og ultimativt deres performance, er igennem tiden blevet testet flere gange, og der findes i dag 13 publicerede forskningsstudier, der systematisk har belyst sammenhængen mellem PSM, adfærd og performance 14 (Petrovsky & Ritz, 2010: 24; Andersen, 2009; Andersen & Serritzlew, 2012). Studierne støtter stort set entydigt forudsigelsen om, at individer med høj PSM leverer bedre præstationer end individer med lav PSM, og det er således stadigvæk en central antagelse i litteraturen, at PSM har nogle positive effekter for den leverede offentlige service. Alligevel kan der i høj grad stadig siges at mangle viden herom. Tabel 1, side 22, opdeler de eksisterende studier i forhold til valg af indikatorer, herunder om studierne analyserer de handlinger, der udføres i serviceproduktionen (adfærd), eller om de fokuserer på effekterne af handlingerne (performance), samt om studierne anvender subjektive eller objektive indikatorer. Som det fremgår af Tabel 1, fokuserer de eksisterende studier næsten alle sammen på performance (10 ud af 13 studier) samtidigt med, at de benytter subjektive indikatorer (11 ud af 13 studier). Herved illustreres de huller, der er i litteraturen, vedrørende serviceproducenternes adfærd samt anvendelsen af (mere) objektive indikatorer i studiet af sammenhængen mellem PSM, adfærd og performance. 14 Hertil kommer en række studier, der ikke tælles med, da de ikke er accepteret til udgivelse på kommercielle forlag. Optællingen er foretaget med udgangspunkt i Petrovsky & Ritz review artikel fra Hertil kommer Andersen & Serritzlew (2012) samt Andersen (2009). 21

22 Tabel 1. De eksisterende forskningsstudier indplaceret i forhold til valg af indikatorer. Subjektive og objektive indikatorer. Adfærds- og performanceindikatorer 1 Subjektive indikatorer Objektive indikatorer Adfærd (output) Vandenabeele(2009) Leisink & Steijn (2009) Andersen & Serritzlew (2012) Performance (outcome) Andersen (2009) Selvrapportering af medarbejderens leders vurdering Naff & Crum (1999) Alonso & Lewis (2001) Bright (2007) Camilleri & van der Heijden (2007) Park & Rainey (2008) 2 Selvrapportering af organisationens performance Ritz (2009) Petrovsky & Ritz (2010) 2 Kim (2005) Brewer & Selden (2000) Note: 1) Adfærd og performance er defineret på mange forskellige måder i de eksisterende studier. Wilsons (1989) afgrænsning af, hvad der udgør adfærd og performance, er valgt som udgangspunkt for denne opdeling. 2) I disse studier anvendes der både en individuel og organisatorisk performanceindikator. Som det fremgår af Tabel 1, er der indtil nu tre studier, der har analyseret, om PSM påvirker serviceproducenternes handlinger i serviceproduktionen (Andersen & Serritzlew, 2012: 28; Vandenabeele, 2009; Leisink & Steijn, 2009) 15. Vandenabeele (2009) ser på linket mellem PSM og performance, og gør det ved at fokusere på jobtilfredshed og organisatorisk engagement som mediatorer. Leisink og Steijn (2009) fokuserer ligeledes på adfærds- 15 De øvrige studier anvender mange forskellige performancemål som efficiens, effektivitet, fairness (Brewer & Selden, 2000; Kim, 2005), procedural efficiency og performance improvements (Petrovsky & Ritz, 2010). 22

23 relaterede variable som affektivt engagement og viljen til at udøve en ekstra indsats og viser derved også, hvordan PSM kan påvirke konkrete handlinger i serviceproduktionen. Ingen af studierne går dog ikke så langt ned i handlingerne, at de forbinder dem til konkrete serviceydelser. Studierne viser eksempelvis, at PSM bevirker, at medarbejdere med høj PSM i højere grad er villige til at hjælpe nye medarbejdere i jobbet og løse problemer for andre (Leisink og Steijn, 2009: 52). Studierne bibringer dog ikke meget viden om, hvad dette så substantielt betyder for de ydelser, der møder borgerne i den offentlige sektor. Derfor synes der overordnet at være et missing- link mellem PSM og performance i litteraturen. På baggrund af det motivationsteoretiske fundament forventes individets handlinger ligeledes at blive dannet på baggrund af tre psykologiske processer bestående af normative, affektive og rationelle, hvorfor det også må forventes, at individer med forskellige PSM- profiler betoner forskellige sider af jobbet med det formål at gøre det godt for andre og samfundet (Wright, 2008: 28; Kjeldsen, 2012a). På nuværende tidspunkt er der dog meget lidt viden herom. Andersen & Serritzlew (2012) kommer i deres studier tættere herpå ved at vise, at PSM udtrykt ved Public Interest- dimensionen påvirker praktiserende fysioterapeuters prioritering mellem forskellige patientgrupper. De finder, at fysioterapeuter med høj Public Interest i højere grad prioriterer patienter med svære fysiske handicap end fysioterapeuter med lav Public Interest (2012: 26). I følge fysioterapeuterne selv ses patienter med svære fysiske handicap i højere grad som værdigt trængende, fordi de er mere tidskrævende end almindelige patienter, uden at honoraret er højere (Andersen & Serritzlew, 2012). Derfor ser det ud til, at service- producenternes PSM- profiler kan have en positiv betydning for de leverede offentlige serviceydelser, forstået på den måde, at serviceproducenterne lægger mere energi i den prosociale adfærd, uden at der er ekstra materielle eller økonomiske belønninger hermed. Dette er der dog ikke publiceret ret meget om. Ligeledes fremgår det af Tabel 1, at der er meget få studier, der anvender objektive indikatorer i studiet af sammenhængen mellem PSM, adfærd og performance. Anvendelsen af subjektive performanceindikatorer kan være fordelagtig, fordi der ofte ikke findes valide objektive indikatorer, og at de subjektive indikatorer dermed bibringer information, som der ellers ikke ville kunne tilvejebringes. En væsentlig ulempe er dog, at de eksisterende studier ikke klart kan afgøre, om der rent faktisk er en positiv sammenhæng mellem PSM, adfærd og performance, 23

Public service motivation som afsæt for performanceforbedringer i varetagelsen af de offentlige serviceydelser?

Public service motivation som afsæt for performanceforbedringer i varetagelsen af de offentlige serviceydelser? Public service motivation som afsæt for performanceforbedringer i varetagelsen af de offentlige serviceydelser? - et studium af sammenhængen mellem offentlige serviceproducenters public service motivation

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Økonomiske incitamenter og professionelle normer

Økonomiske incitamenter og professionelle normer Økonomiske incitamenter og professionelle normer Lotte Bøgh Andersen præsen TATION Disposition Incitamenter Professionalisme, herunder diskussion af forsk. faggruppers professionalisme Professionelle normer

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Hvad lærer børn når de fortæller?

Hvad lærer børn når de fortæller? Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring

Læs mere

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende

Læs mere

Flemming Jensen. Parforhold

Flemming Jensen. Parforhold Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.

Læs mere

Bevar motivationen! Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning

Bevar motivationen! Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning Bevar motivationen! Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning Disposition 1. Hvad er motivation? 2. Hvorfor er motivation

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,

Læs mere

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9 Indhold Indhold Indhold Forord... 9 Kapitel 1. Motivation og styring i den offentlige sektor... 11 1.1. Motivation... 14 1.2. Styring... 15 1.3. Principaler, agenter og public service motivation... 18

Læs mere

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Ref. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf

Ref. MSL/- 28.07.2016. Advokateksamen. Juni 2016. Djøf Ref. MSL/- 28.07.2016 Advokateksamen Juni 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Aktindsigt Relevante lovregler

Aktindsigt Relevante lovregler Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har

Læs mere

A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte

A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte Samarbejdsprojekt mellem et universitet og tre virksomheder Gennemgangen af eksemplerne er inddelt i 4 afsnit. I. Indledning og baggrund. Side

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Arbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010

Arbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010 Opgave 1 Rammerne for den kommunale tandplejes arbejde og lokalsamfundet Formålet med opgaven er, at I opnår en forståelse for, hvilke rammer, den kommunale tandpleje arbejder indenfor. I skal afdække

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Opholdssted NELTON ApS

Opholdssted NELTON ApS Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de

Læs mere

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Formålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i

Formålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)

Læs mere

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009

Læs mere

Indhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar

Indhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar Vores idégrundlag 3 Indhold Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag Værdighed Fællesskab Engagement og ansvar Potentiale og begrænsninger 4 6 8 10 12 14 4 Idégrundlag

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Praktisk Ledelse Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Ph.d. projekt

Læs mere

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 3 4.0 Arbejdsbelastningen

Læs mere

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion

Læs mere

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS

Læs mere

Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse

Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse Køge Gymnasium Eksamen i almen studieforberedelse 2015 Praktiske oplysninger og gode råd 1 Eksamen i almen studieforberedelse Den mundtlige eksamen i almen studieforberedelse afholdes i maj/juni og tager

Læs mere

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab

Læs mere

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af

Læs mere

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.

Læs mere

1 Job og organisering: Indeks

1 Job og organisering: Indeks BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...

Læs mere

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det

Læs mere

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

Håndtering af bunkning

Håndtering af bunkning Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Fredericia på forkant

Fredericia på forkant Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 5 Uge 39-2014 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute

Læs mere

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt

Læs mere

Forbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:

Forbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at: Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

Læs mere

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde

Læs mere

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter d. 22. oktober 2014

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter d. 22. oktober 2014 Dagsorden 1. Velkomst 1b. Evaluering af HBM 24.-25. september 2014 2 Sager til diskussion/beslutning 2.1 Strategiplan: Afrapportering 2014 + Pejlemærker 2016 2.2 Hovedbestyrelseskonference 2015 2.3 Konfliktunderstøttelse

Læs mere

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014 Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk B, hf... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet... 1 Bedømmelsen... 1 Opgaveinstruksens

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den

Læs mere

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Dokumentation af workshop den 9. maj 2007 om: Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Formålet med dagens workshop var, at udvikle en forandringsteori for FriSe s selvhjælpsgrupper. I det følgende beskrives

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi

Læs mere

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet

Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99 Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?

Læs mere