AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK
|
|
- Søren Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Ejbyvej Skovlunde AKADEMIUDDANNELSEN I UNGDOMSPÆDAGOGIK Studieordning August 2011
2 Indledning 4 1 Adgangskrav 6 2 De enkelte moduler Modul 1: Pædagogisk praksis (Educational Practise) Modulets mål Modulets indhold Undervisnings- og arbejdsformer Prøveform Omfang Modul 2: Pædagogisk sociologi (Educational Sociology) Modulets mål Modulets indhold Undervisnings- og arbejdsformer Prøveform Omfang Modul 3: Pædagogisk psykologi (Educational Psychology) Modulets mål Modulets indhold Undervisnings- og arbejdsformer Prøveform Omfang Modul 4: Pædagogisk antropologi (Educational Anthropology) Modulets mål Modulets indhold Undervisnings- og arbejdsformer Prøveform Omfang Modul 5: Specialeforløb pædagogisk udviklingsarbejde (Special Subject Development Work) Modulets mål Modulets indhold Undervisnings- og arbejdsformer Prøveform Omfang Modul 6: Afgangsprojekt (Final Project) 11 Side 2 af 18
3 2.6.1 Modulets mål Modulets indhold Undervisnings- og arbejdsformer Prøveformer 12 3 Profilforløb 12 4 Indledende kurser Mål Indhold Omfang Undervisnings- og arbejdsformer 13 5 Merit 13 6 Censorformandskab 13 7 Eventuelle overgangsregler 13 8 Bilag 14 Side 3 af 18
4 To års erhvervserfating Indledning En VVU er en videregående voksenuddannelse og dermed en del af det offentlige uddannelsessystem. Optagelse på uddannelsen kræver to års relevant erhvervserfaring, samt at ansøgere har en ungdomsuddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau for at være optagelsesberettiget til VVU en. Nedenstående figur anskueliggør uddannelsens placering i uddannelsessystemet: Det parallelle kompetencesystem Videreuddannelsessystemet for voksne Master Grunduddannelse LVU Kand. Fagspecifikke kurser Enkeltfag Diplom VVU KVU MVU MVU Prof. bach Bach. GVU EUD mv. Gymnasiale uddannelser NB: Tegningen viser alene niveaumæssig placering; ikke aktivitetsomfang Det generelle formål med en VVU-uddannelse er (jf. bekendtgørelsens 1, stk. 1) at kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau. Målet er (jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2) at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse, og, i det omfang det er relevant, skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt for etablering af egen virksomhed. Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Uddannelsen er tilrettelagt som fagligt afgrænsede moduler. En VVU består af 6 moduler, hver svarende til 10 ECTS point. Uddannelsen er samlet normeret til 1 studenterårsværk (60 ECTS) og undervisningen skal være tilrettelagt således at uddannelsen kan afsluttes inden for tre år. Det er Undervisningsministeriet, der godkender, hvilke institutioner der kan udbyde uddannelsen. (jf. bekendtgørelsens 2). Studieordningen er fælles for udbyderne af uddannelsen og er ligeledes godkendt af Undervisningsministeriet (jf. Bekendtgørelsens 5) Side 4 af 18
5 Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er et profilforløb. Dette betyder at man i princippet skal tage de fire fagmoduler samt de to påbygningsmoduler: speciale og afgangsprojekt inden for denne uddannelse, men de enkelte moduler kan også tages som efteruddannelse. Den enkelte studerende kan, såfremt uddannelsesinstitutionen godkender dette, udskifte 1 2 af fagmodulerne med fagmoduler fra en anden VVU-uddannelse. (jf. bekendtgørelsens 5, stk. 2) Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik udbydes som Åben Uddannelse, og kan tages sideløbende med et arbejde. Hvem henvender uddannelsen sig til? Uddannelsen henvender sig til alle, der gennem længere tid har arbejdet med større børn og unge og som ønsker at kvalificere sig yderligere til at arbejde professionelt med større børn og unge. Det kan eksempelvis være: Medarbejdere i fritids- og ungdomsklubber Medarbejdere i heldagsskoler Opsøgende medarbejdere Medarbejdere på opholdssteder Ansatte ved f.eks. efterskoler og produktionsskoler Ansatte der generelt arbejder med større børn og unge, f.eks. sagsbehandlere og ansatte ved politiet. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre pædagogisk arbejde, herunder udviklingsarbejde, inden for følgende områder: alment forebyggende ungdoms- og interkulturelt arbejde større børn og unge med psykiske vanskeligheder større børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne større børn og unge i risikogrupper, herunder særligt forebyggende opgaver i forhold til misbrug, kriminalitet og efterværnsopgaver. Når man har fuldført en Akademiuddannelse i ungdomspædagogik skal man være i stand til at: kombinere pædagogisk erfaring med relevant teori og viden om ungdomspædagogisk arbejde og indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Denne studieordning Denne studieordning er retningsgivende for udbyderne af uddannelsen. Yderligere er studieordningen retligt bindende og på den måde de studerendes juridiske sikkerhed. Titulatur: Ungdomspædagog Den, der har gennemført de fire fagmoduler i uddannelsen, har ret til at anvende betegnelsen humanom (Academi Foundation (AF) Degree in social Sciences). Har man yderligere gennemført de to påbygningsmoduler, giver uddannelsen ret til at anvende betegnelsen AU (akademiuddannet) i Ungdomspædagogik, eller Ungdomspædagog. (Academy Profession (AP) Degree in Social Sciences). Side 5 af 18
6 1 Adgangskrav Følgende uddannelser giver adgang til VVU'en i ungdomspædagogik, jf. bekendtgørelsens 4: 1. Relevant erhvervsuddannelse. 2. Relevant grunduddannelse for voksne (GVU), eksempelvis en PGU. 3. Gymnasial uddannelse. 4. Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr Yderligere skal den studerende fordi der er tale om en uddannelse i videreuddannelsessystemet have mindst to års relevant erhvervserfaring. Studerende, der ikke opfylder uddannelseskravet, kan optages såfremt uddannelsesinstitutionen i hvert enkelt tilfælde vurderer, at ansøgeren har de tilstrækkelige uddannelsesmæssige kvalifikationer. 2 De enkelte moduler Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik består af to dele: 1. del består af 4 fagmoduler, der skal give den studerende faglig indsigt i og viden om ungdomspædagogik i et helhedsorienteret perspektiv, således at den studerende kan analysere og vurdere praksisnære problemstillinger. Denne del består af modulerne: pædagogisk praksis, pædagogisk sociologi, pædagogisk psykologi og pædagogisk antropologi. 2. del af uddannelsen består af to påbygningsmoduler, der giver den studerende mulighed for at opnå en faglig specialisering inden for ungdomspædagogik. Specialiseringen relateres endvidere til andre fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv. Denne del består af modulerne specialeforløb pædagogisk udviklingsarbejde og afgangsprojekt. Et profilforløb i ungdomspædagogik består af de fire fagmoduler og de to påbygningsmoduler. De studerende inddrager løbende egen praksis og refleksion over praksis i uddannelsen. Side 6 af 18
7 2.1 MODUL 1: PÆDAGOGISK PRAKSIS (EDUCATIONAL PRACTISE) Modulets mål Modulets mål er at give den studerende en forståelse af ungdomspædagogik, professionen og egen rolle. Samt kvalificere den studerende til at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger og introducere centrale teorier om kommunikation, organisation og ledelse Modulets indhold Modulet er inddelt i følgende temaer: Pædagogens rolle og kompetencer, herunder i forhold til frivillige tilbud til større børn og unge Introduktion til og diskussion af fagets historie, herunder værdier for pædagogisk arbejde gennem tiden Introduktion til og diskussion af forskellige teoretiske standpunkter med betydning for faget og deres betydning for den pædagogiske tradition Indsigt i egen og områdets forståelser og deres betydning for det pædagogiske arbejde Lovgivning Introduktion til centrale teorier om kommunikation, organisation og ledelse Studieteknik, herunder introduktion til opgaveskrivning Der arbejdes endvidere med praksisfortællingen og logbog som metode Undervisnings- og arbejdsformer Studiet vil forme sig som fælles undervisning i form af læreroplæg, samtaler, gruppearbejder m.m. og selvstændige studieaktiviteter i studiegrupper eller individuelt. De studerende forventes at inddrage egen praksis og refleksion over egen praksis i forløbet Prøveform Modulet afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave på 8-12 sider, som kan skrives i grupper op til 4 personer. Opgaven skal forholde sig til modulets indhold og temaer. Problemstilling og emne skal godkendes af modulets lærere. Opgaven og den mundtlige prøve skal afspejle den/de studerendes evne til at reflektere over forslag til indsatser eller aktiviteter sat i forhold til både samfundsmæssige værdier og de teoretiske udgangspunkter præsenteret i modulet. Der opgives 300 siders relevant litteratur ud fra modulets overordnede mål. Prøven bliver internt bedømt efter 7trins-skalaen Omfang 10 ECTS-point Side 7 af 18
8 2.2 MODUL 2: PÆDAGOGISK SOCIOLOGI (EDUCATIONAL SOCIOLOGY) Modulets mål Målet er at kvalificere den studerende til at placere pædagogisk arbejde inden for ungdomsområdet i en samfundsmæssig sammenhæng Modulets indhold Modulet er inddelt i følgende temaer: Større børn og unge i et sociologisk perspektiv Grupper, venskaber og mobning, herunder metoder til arbejde med social inklusion Diskussioner af forskellige perspektiver på formålet med special-, social- og almenpædagogiske indsatser i arbejdet med større børn og unge Tværfagligt og tværsektorielt arbejde i teori og praksis Velfærdsstatens organisering og udvikling og dens betydning for det pædagogiske arbejde, herunder normer og værdier i arbejdet med større børn og unge Der arbejdes endvidere med introduktion til sociologiske undersøgelsesmetoder, eksempelvis spørgeskemaundersøgelser, samt forholdet mellem hhv. kvantitative og kvalitative undersøgelser Undervisnings- og arbejdsformer Studiet vil forme sig som fælles undervisning i form af læreroplæg, samtaler, gruppearbejder m.m. og selvstændige studieaktiviteter i studiegrupper eller individuelt Prøveform Prøven er en kombinationsprøve bestående af hhv. af en skriftlig opgave på 8-12 sider, hvor den studerende alene eller i gruppe på max 4 personer, beskriver en indsats/aktivitet på et af de ovenstående områder, og en individuel mundtlig prøve, der bedømmes ved ekstern censur. Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen. Med hensyn til valg af emne og tema for den skriftlige opgave tages der udgangspunkt i 1 eller flere af modulets temaer. Opgaven og den mundtlige prøve skal afspejle den studerendes evne til at reflektere over forslag til indsatser eller aktiviteter sat i forhold til både samfundsmæssige værdier og de teoretiske udgangspunkter præsenteret i modulet. Overvejelser om tværfaglighed i arbejdet skal indgå. Der opgives 300 siders relevant litteratur ud fra modulets overordnede mål. Prøven bliver eksternt censureret efter 7trins-skalaen Omfang 10 ECTS-point 2.3 MODUL 3: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (EDUCATIONAL PSYCHOLOGY) Modulets mål Målet er at kvalificere den studerende til at analysere større børn og unges identitetsprocesser og handlinger med udgangspunkt i overgangen fra ung til voksen ud fra begreber som: identitetsdannelse, påvirkning og udvikling i et psykologisk perspektiv. Side 8 af 18
9 2.3.2 Modulets indhold Modulet er inddelt i følgende temaer: Psykologiske teorier af betydning for arbejdet med større børn og unge Psykiske vanskeligheder blandt større børn og unge Identitetsdannelse med udgangspunkt i psykologiske teorier og unges italesættelse af egen identitetsforståelse Iagttagelse i et psykologisk perspektiv i forhold til pædagogisk arbejde med unge Den moderne familie og dens livsvilkår i psykologisk betydning Normalitet/afvigelse og inklusion/eksklusion i teori og praksis Teorier om læring og disses betydning for pædagogisk arbejde med unge Refleksion og analyse af psykologiske teoriers anvendelsesmuligheder i organisering af ungdomspædagogisk arbejde Undervisnings- og arbejdsformer Studiet vil forme sig som fælles undervisning i form af læreroplæg, samtaler, gruppearbejder m.m. og selvstændige studieaktiviteter i studiegrupper eller individuelt. Endvidere vil de studerende arbejde med iagttagelse som metode Prøveform Modulet afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave på 8-12 sider, hvor den studerende alene eller i en gruppe på max. 4 personer beskriver en indsats/aktivitet, der afspejler modulets indhold. Opgaven samt den mundtlige prøve skal indeholde: refleksion og analyse forslag til en ungdomspædagogisk indsats overvejelser over de unges egen deltagelse i forandrings-processer. Der opgives 300 siders relevant litteratur ud fra modulets overordnede mål. Prøven bliver eksternt censureret efter 7trins-skalaen Omfang 10 ECTS-point 2.4 MODUL 4: PÆDAGOGISK ANTROPOLOGI (EDUCATIONAL ANTHROPOLOGY) Modulets mål Målet er at kvalificere den studerende til at undersøge og analysere ungdomsområdet med udgangspunkt i større børn og unges perspektiv: eksempelvis gruppeprocesser, ungdomskulturer, identitetsdannelse, medbestemmelse m.v. i et antropologisk perspektiv. Modulet er et metodeorienteret forløb, hvor de studerende på baggrund af teoretisk viden og indsigt arbejder med forskellige undersøgelsesmetoder til dokumentation af unges livsvilkår, selvforståelse, ungdomskulturer m.v. Side 9 af 18
10 2.4.2 Modulets indhold Modulet indeholder følgende temaer: Større børn og unge i et antropologisk perspektiv i form af teoretiske perspektiver på kultur, identitet og dannelse Introduktion til pædagogisk antropologi samt forskning og videnskabelse på baggrund af antropologisk metode Metoder til at søge viden om større børn og unge i praksis, herunder observation, narrativer, livshistorier, interview m.v. Der skal gennemføres et mindre feltstudie. De studerende skal fokusere på deres egne holdningers indflydelse på deres iagttagelse og refleksioner Undervisnings- og arbejdsformer Som introduktion til de antropologiske teorier og metoder benyttes læreroplæg. Der arbejdes endvidere med oplæg fra de studerende med beskrivelser fra egen praksis og med feltarbejdet som undersøgelsesmetode. Modulet er tilrettelagt således at de studerende, gruppevis, arbejder med egne undersøgelser under vejledning af modulets lærere Prøveform Prøven er en individuel mundtlig eksamen på baggrund af en feltrapport på sider baseret på et mindre feltstudie. Feltrapporten og den mundtlige eksamen skal afspejle den studerendes evne til, med fokus på egne holdningers indflydelse, at iagttage og analysere det pædagogiske felt. Feltrapporten kan udarbejdes i grupper på max. 4 studerende. Såfremt feltrapporten er udarbejdet i en gruppe, skal det fremgå hvilke dele den enkelte studerende har skrevet. Der opgives 300 siders relevant litteratur i relation til modulets overordnede mål. Prøven vil blive internt bedømt efter 7trins-skalaen. Såvel feltrapporten som den mundtlige prøve vil indgå i vurderingen Omfang 10 ECTS-point 2.5 MODUL 5: SPECIALEFORLØB PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE (SPECIAL SUBJECT DEVELOPMENT WORK) Modulets mål Specialeforløbet skal give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Specialeforløbet er tilrettelagt således at den studerende opnår færdigheder i at gennemføre og deltage i pædagogisk udviklingsarbejde. 2 1 Feltarbejdet kan danne grundlag for de studerendes udviklingsprojekt i modul 5. 2 Der er mulighed for at den studerende kan arbejde videre med en problemstilling, som eksempelvis kan være blevet belyst gennem det antropologiske feltarbejde i 4. modul. Side 10 af 18
11 2.5.2 Modulets indhold Undervisning i pædagogisk udviklingsarbejde teori og metode, herunder forholdet mellem teori og praksis Introduktion til dokumentation og evaluering af pædagogisk arbejde Emne og problemstilling i udviklingsarbejdet tager udgangspunkt i ét eller flere temaer, der har været berørt i de tidligere moduler. Emne og problemstilling skal godkendes af vejleder Undervisnings- og arbejdsformer Problemorienteret undervisning og vejledning i klyngegrupper Prøveform Den afsluttende prøve afvikles som en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig projektrapport af sider. Projektrapporten kan udarbejdes i grupper på max. 4 studerende. Såfremt projektrapporten er udarbejdet i en gruppe, skal det fremgå hvilke dele den enkelte studerende har skrevet. Projektrapporten kan udarbejdes som en formidlingsopgave eksempelvis i form af en artikel til et fagblad på 5-6 sider medfølgende en rapport på 6-8 sider, som beskriver proces, metodeovervejelser og gruppens evaluering. Der opgives 300 siders relevant litteratur i relation til modulets overordnede mål. Prøven vil blive internt bedømt efter 7trins-skalaen. Såvel projektrapporten som den mundtlige prøve vil indgå i vurderingen Omfang 10 ECTS-point 2.6 MODUL 6: AFGANGSPROJEKT (FINAL PROJECT) Modulets mål Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal i afgangsprojektet dokumentere sin evne til, på et metodisk og analytisk grundlag, at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for det ungdomspædagogiske felt. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Afgangsprojektet kan have direkte sammenhæng med specialeforløbet, idet afgangsprojektet kan medtage resultater og problemstillinger fra det pædagogiske udviklingsarbejde i 5. modul Modulets indhold Der arbejdes med et selvvalgt emne og problemstilling, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Emnet skal knytte sig til uddannelsens indhold som helhed og dermed inddrage teorier og metoder, som den studerende har arbejdet med i tidligere moduler Undervisnings- og arbejdsformer Den studerende modtager vejledning og undervisning i tilknytning til afgangsprojektet. Side 11 af 18
12 2.6.4 Prøveformer Den afsluttende prøve afvikles som en individuel mundtlig prøve på baggrund af det skriftlige afgangsprojekt på sider. Der kan arbejdes individuelt eller i grupper på max 4 personer. Såfremt afgangsprojektet er udarbejdet i en gruppe, skal det fremgå hvilke dele den enkelte studerende har skrevet. Der opgives 500 sider relevant litteratur i forhold til modulets overordnede mål. Prøven vil være eksternt censureret efter 7trins-skalaen. Såvel afgangsprojektet som den mundtlige prøve vil indgå i vurderingen Omfang 10 ECTS-point 3 Profilforløb De fire første moduler i uddannelsen er obligatoriske, men den enkelte udbyder af uddannelsen kan efter konkret ansøgning, give dispensation for at 1-2 af disse moduler kan afløses af moduler fra en anden akademiuddannelse. Modul 5 og 6 skal relatere sig til mindst 2 af uddannelsens obligatoriske fagmoduler. 4 Indledende kurser For ansøgere som ikke tilgodeser de uddannelsesmæssige adgangskrav kan tilbydes et AMU-kursus i Ungdomspædagogisk arbejde i klubarbejde, som giver adgang til uddannelsen. 4.1 MÅL At den studerende opnår kompetence til at arbejde inden for klub- og ungdomsområdet og kan igangsætte aktiviteter i det daglige klubarbejde/fritidstilbud, gennem introduktion til aktuelle teorier om udviklingen fra barndom til ungdom, udsatte unge og subkulturer, ny viden om den særlige forebyggelse over for unge, indsigt i organisering af arbejdet med unge og samarbejdet med andre faggrupper 4.2 INDHOLD Pædagogiske processer mellem unge indbyrdes og mellem unge og voksne De væsentligste elementer i ungdomsarbejdet Belysning af unge i klub-, ungdoms- og foreningslivet Forebyggende indsats og medinddragelse af unge i demokratiske processer Lovgivningen omkring børn og unge Kommunikation og samarbejde Ungdomsområdet set i en samfundsmæssig sammenhæng Besøg i klub- og ungdomsprojekter Kurset giver desuden viden om socialiseringsprocesser, unges gruppeliv og pædagogiske processer. Side 12 af 18
13 4.3 OMFANG Kursets varighed er sammenlagt 4 uger. 4.4 UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER Kurset veksler mellem læreroplæg, gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Nærmere oplysninger om kursusstart m.v. fås hos den enkelte udbyder af kurset. 5 Merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og klubpædagoguddannelsen kan efter uddannelsesinstitutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. (Bekendtgørelsens 14). Har man gennemført klubuddannelsen efter 1996 gives merit for 1.modul. 6 Censorformandskab Censorer ved uddannelsen udpeges og tildeles af Censorformandskabet ved pædagoguddannelsen. Censorformandskabet ved Pædagoguddannelsen varetager relevante interesser for Akademiuddannelse i Ungdomspædagogik. 7 Eventuelle overgangsregler Ingen. Side 13 af 18
14 8 Bilag Bilag 1: Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser inden for sundhed, pædagogik og forvaltning (Humanom og AU) BEK nr 1338 af 14/12/2005 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LOV Nr. 488 af 31/05/ , stk. 2, 12, stk. 4, 15, stk. 5 og 6, 16, 19, nr. 1, litra a og b, 20, 22, 30, stk. 2, og 32, nr. 1, LBK Nr. 956 af 28/11/2003 2, stk. 9, og 18, stk. 2, LBK Nr. 775 af 10/08/ , stk. 2, Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser inden for sundhed, pædagogik og forvaltning (Humanom og AU) I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 4, 15, stk. 5 og 6, 16, 19, nr. 1, litra a og b, 20, 22, 30, stk. 2, og 32, nr. 1, i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, som ændret ved 2 i lov nr. 401 af 28. maj 2003 og 3 i lov nr. 447 af 10. juni 2003, 2, stk. 9, og 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, og 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, fastsættes: Kapitel 1 Formål og struktur m.v. 1. En videregående voksenuddannelse (VVU) inden for sundhed, pædagogik og forvaltning skal kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau. Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse og, i det omfang det er relevant, skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt for etablering af egen virksomhed. Stk. 3. Området omfatter sundhed, pædagogik og forvaltning samt discipliner og emner, der uddannelsesmæssigt relaterer sig hertil. 2. En VVU inden for sundhed, pædagogik og forvaltning er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Stk. 2. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 3. En VVU udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 4, stk. 2, giver et afgangsniveau svarende til en kort videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannelse). Stk. 4. Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler. En VVU omfatter 6 moduler, hver svarende til 10 ECTS-point. Stk. 5. Institutionen skal tilrettelægge undervisningen, så uddannelsen kan afsluttes inden for 3 år. Side 14 af 18
15 Stk. 6. Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Stk. 7. Undervisningsministeriet godkender, hvilke institutioner der kan udbyde uddannelserne og modulerne. 3. Den, der har gennemført 4 fagmoduler efter denne bekendtgørelse, har ret til at anvende betegnelsen humanom. Betegnelsen på engelsk er: Academy Foundation (AF) Degree in social sciences. Stk. 2. Den, der har gennemført en VVU efter denne bekendtgørelse, har ret til at anvende betegnelsen AU (akademiuddannet). Betegnelsen på engelsk er: Academy Profession (AP) Degree in social sciences. Stk. 3. Den, der har gennemført et profilforløb, jf. 6, har ret til at anvende den betegnelse, der knytter sig hertil. De danske og engelske betegnelser for godkendte profilforløb fremgår af den fælles studieordning. Stk. 4. Betegnelserne, som er angivet i stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for humanomer, der har gennemført et påbygningsforløb, jf. 5, stk. 3. Kapitel 2 Adgang m.v. 4. Følgende uddannelser giver adgang til en VVU: 1) Relevant erhvervsuddannelse. 2) Relevant grunduddannelse for voksne (GVU). 3) Gymnasial uddannelse. 4) Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr Stk. 2. Ansøgere til en VVU skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Stk. 3. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Stk. 4. Ansøgere, der opfylder stk. 1 eller stk. 3, samt ansøgere med erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan optages i et fagmodul. Stk. 5. Ansøgere, der har gennemført 4 fagmoduler efter denne bekendtgørelse, eller har opnået merit, jf. 14, kan optages i et påbygningsforløb, jf. 5, stk. 3, hvis de opfylder adgangskravene til en VVU, jf. stk Relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med de meritgivende uddannelseselementer medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. Kapitel 3 Indhold m.v. 5. En VVU inden for sundhed, pædagogik og forvaltning omfatter: 1) 4 fagmoduler, hver svarende til 10 ECTS-point, inden for bekendtgørelsens faglige område, jf. dog stk. 2. Mål for og indhold af de enkelte fagmoduler skal fremgå af den fælles studieordning. Fagmodulerne og disses mål og indhold skal godkendes af Undervisningsministeriet. 2) Specialeforløb svarende til 10 ECTS-point, der skal give den studerende mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere af de fagmoduler, den studerende har gennemført. Institutionen udbyder et eller flere specialeforløb inden for uddannelsens overordnede formål og inden for formålet for de profilforløb, som institutionen udbyder. 3) Afgangsprojekt svarende til 10 ECTS-point, der afslutter uddannelsen, og hvor den studerende skal dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for formålet Side 15 af 18
16 for det profilforløb, som den studerende har gennemført. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Stk. 2. Institutionen kan godkende, at en VVU inden for sundhed, pædagogik og forvaltning eller humanomuddannelse kan omfatte 1 valgfrit fagmodul uden for bekendtgørelsens faglige område, når det overordnede formål er opfyldt. Stk. 3. Specialeforløb og afgangsprojekt kan gennemføres som påbygningsforløb til en humanomuddannelse. 6. Et profilforløb er en VVU, hvor 1) mindst 1 af fagmodulerne er obligatorisk for uddannelsen, og 2) specialeforløbet relaterer sig til 1 eller flere af de obligatoriske fagmoduler. Stk. 2. Formål for, sammensætning af og eventuelle forudsætninger i de enkelte profilforløb skal fremgå af den fælles studieordning. Profilforløbene, disses mål og indhold, samt den betegnelse der knytter sig til den enkelte profil, skal godkendes af Undervisningsministeriet. Kapitel 4 Lærerkvalifikationer 7. Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring. Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau. Kapitel 5 Eksamen og bedømmelse 8. For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2 og 3, og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Stk. 2. Hvert af de 6 moduler i en VVU afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter karakterskalaen i karakterskalabekendtgørelsen. Mindst 2 fagmoduler samt afgangsprojektet skal dokumenteres ved eksterne prøver. Stk. 3. Hvert af de 4 fagmoduler i en humanomuddannelse afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter karakterskalaen i karakterskalabekendtgørelsen. Mindst 2 af de 4 fagmoduler skal dokumenteres ved eksterne prøver. Kapitel 6 Studieordning 9. De institutioner, der udbyder videregående voksenuddannelser (VVU) inden for sundhed, pædagogik og forvaltning, udarbejder i fællesskab en studieordning for uddannelsen, herunder for de enkelte moduler, profilforløb og påbygningsforløb. Studieordningen skal indeholde de regler, som institutionerne inden for bekendtgørelsens rammer fastsætter om: 1) Adgangsgivende uddannelser, jf. 4, stk. 1 og 4. 2) De enkelte moduler, jf. 5, stk. 1: a) Mål. b) Indhold. c) Omfang, angivet i ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer. Side 16 af 18
17 3) Udarbejdelse af specialeforløb, jf. 5, stk. 1, nr. 2, og 6, stk. 1, nr. 2. 4) Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. 5, stk. 1, nr. 3. 5) Profilforløb, jf. 6: a) Angivelse af hvilke fagmoduler, der er obligatoriske for profilen. b) Sammensætning af og eventuelle forudsætninger i profilforløbet. c) Betegnelser på dansk og engelsk for profilforløbene, jf. 3, stk. 3. 6) Indledende kurser, jf. 11, stk. 4: a) Mål. b) Indhold. c) Omfang, angivet som andel af et studieår. d) Undervisnings- og arbejdsformer. 7) Merit, jf ) Eventuelle overgangsregler, jf. 18, stk. 3. Stk. 2. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i den fælles studieordning, der alene er fastsat af institutionerne. 10. Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagere og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside senest ved et studieårs begyndelse. Institutionen orienterer studerende om studieordningen. Kapitel 7 Andre regler 11. Institutionen kan tilbyde indledende kurser til uddannelsessøgende, der ønsker optagelse eller er optaget i et fagmodul, jf. 4, stk. 4. Stk. 2. Et indledende kursus skal relatere sig til et eller flere fagmoduler og sigte mod at forbedre grundlaget for at gennemføre disse. Stk. 3. Et indledende kursus har et omfang, der svarer til højst 1/12 af et årsværk. Indledende kurser kan ikke indgå som del af et modul. Stk. 4. Mål og indhold for de indledende kurser skal fremgå af den fælles studieordning. 12. Institutionen informerer og vejleder de uddannelsessøgende om uddannelser, herunder om adgang til uddannelser, moduler og påbygningsforløb, om eksamen samt om mulighed for indledende kurser i forbindelse med fagmoduler. 13. Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne finder tilsvarende anvendelse for samtlige uddannelser og moduler, der gennemføres i medfør af denne bekendtgørelse. 14. Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionerne i den fælles studieordning træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Side 17 af 18
18 15. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 4, stk Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsregler 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 330 af 2. juni 1998 om uddannelse af friluftsvejledere. 2) Bekendtgørelse nr af 13. december 2002 om akademiuddannelsen til statonom (VVU). 3) Bekendtgørelse nr. 40 af 22. januar 2003 om akademiuddannelsen i ungdomspædagogik (VVU). Stk. 2. Studerende i en af de i stk. 1 nævnte uddannelser, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtidige regler, kan afslutte uddannelsen efter disse regler. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest den 1. august Stk. 3. Institutionerne fastsætter i fællesskab i studieordningen eventuelle overgangsregler for studerende, der har påbegyndt en VVU eller uddannelse af friluftsvejledere efter de hidtidige regler. Undervisningsministeriet, den 14. december 2005 P.M.V. Ivan Sørensen Uddannelsesdirektør Side 18 af 18
Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereAkademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12
Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for
Læs mereStudieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende
Læs mereStudieordning for. Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning. Maj 2009
Studieordning for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning Maj 2009 1 Indledning Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisninger en del af det kompetencegivende videreuddannelsessystem
Læs mereUDKAST af 16. december 2014
UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og
Læs mereSTUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings
Læs mereBekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau
BEK nr 837 af 06/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereMasteruddannelse ved Center for Afrikastudier
Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2
STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mere2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet
2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske
Læs mereSTUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION
1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2009 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den
Læs merePædagogfaglige teorier og begreber
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal
Læs mereMaster i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereInterne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester
Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 14-02-2013 Udarbejdet af LAUD Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 5. semester Interne retningslinjer
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering
Læs mereTil Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK
Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Fra d. 15. januar 2010 er ansættelseskravene til lærere på AMU og
Læs mereSamling af SDU s regler om studiefremdrift
Samling af SDU s regler om studiefremdrift Indhold Regler for tilmelding til fag og prøver... 2 Kapitel 1 Generelle forhold... 2 Kapitel 2 Krav til tilmelding... 2 Kapitel 3 Afmelding af fag og prøver...
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mere(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)
juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereBekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.
BEK nr 619 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften BEK nr 220
Læs mereUddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen
Læs merePædagogisk psykologisk intervention
Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger
Læs mereRevideret August 2009
Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.
1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Dimittendundersøgelse juni 2014. Rapport med data. Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2.
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (designteknolog AK)
BEK nr 710 af 06/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed
BEK nr 491 af 11/05/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 095.704.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFaglig supplering i dansk
studieordning 2002 Faglig supplering i dansk REVIDERET 2006 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF NORDISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereLandstingsforordning nr. 2 af 20. maj 1998 om socialpædagoguddannelsen
Landstingsforordning nr. 2 af 20. maj 1998 om socialpædagoguddannelsen I medfør af 1 i Lov nr. 582 af 29. november 1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddan nelser fastsættes Kapitel 1. Uddannelsens formål.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 14 Bachelorprojekt 04/2016 Modul 14 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 14 Bachelorprojekt... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold:... 4 2.3 Tema: Sygeplejeprofession
Læs mereBekendtgørelse for Færøerne om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige
Teknisk sammenskrivning af bekendtgørelse 2009-12-14 nr. 1251 om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige som ændret ved BEK nr. 863 af 20/07/2011 Bemærk særligt 3 i BEK
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSavner du personlige og faglige udfordringer i din pædagogiske eller sundhedsfaglige praksis?
Savner du personlige og faglige udfordringer i din pædagogiske eller sundhedsfaglige praksis? Så er Akademiuddannelse en spændende mulighed! I et samarbejde med UCL og Erhvervsakademiet Lillebælt udbyder
Læs mereEvalueringsstrategi og eksamensplan
hhx-uddannelsen 2015-2016 Evalueringsstrategi og eksamensplan Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige kompetencer...
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i klinisk sygepleje (2010)
Studieordning for Masteruddannelse i klinisk sygepleje (200) Indhold. Studieordningens rammebestemmelser 2. Uddannelsens struktur 3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 4. Studieordningens regelbestemmelser
Læs mereVia University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Studieplan Klinisk undervisning Opdateret November 2013 PEH/TRHJ INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Anvendelse af studieplan for klinisk undervisning... 2 2.
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Overgangsordning for elever, der færdiggør 3. skoleperiode via tidligere uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN
Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN Indledning Reglerne om klager og anke over eksamen står i kapitel 10 og 11 i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse.
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereVejledning med medier og it
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Medier og kommunikation August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Medier og kommunikation, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på
Læs mereBekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
LBK nr 783 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 154.64M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereInterne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 5. semester gældende fra 1. februar 2014
Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 20-02-2014 Udarbejdet af laud / eksamenskontoret Dokumentnavn Interne retningslinjer for prøver på grunduddannelsens 5. semester
Læs mereEksamensreglement HG 2013-2014. Underviser og censor
Eksamensreglement HG 2013-2014 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser
Læs mereBILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt
BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige
Læs mereUdkast til lokalt tillæg
Udkast til lokalt tillæg 6. Internationalisering August 2010 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 5 Internationalisering i fysioterapeutuddannelsen i VIA UC Formålet med internationalisering
Læs mereBilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse
Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2016 for studieordningen for Diplomuddannelsen i ledelse vedrørende prøve- former, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold
Læs mereBekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften
Læs mereStudiefremdriftsreformen
Studiefremdriftsreformen Studieservice Dat o mån SU og Fremdriftsreformen Fremdriftsreformen har ikke nogen indflydelse på din SU Du kan stadig modtage din SU som hidtil, så længe du opfylder kravene om
Læs mereTosprogethed og andetsprogstilegnelse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Tosprogethed og andetsprogstilegnelse Et modul fra PD i Dansk som andetsprog Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i Ledelse
September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Ledelse (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 Indledning... 3 3 Fælles regler og retningslinjer
Læs mereKONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER - MÅLRETTET KONTAKTPERSONER (KONTAKTLÆRERE, LÆRERE OG ELEVCOACHES) VED ERHVERVSUDDANNELSERNE - Bestående
Læs mereBekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson 1)
BEK nr 49 af 13/01/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0905127 Senere ændringer
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Pædagogisk udviklingsarbejde Et fælles valgfrit PD-modul Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet fra de
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Læs mereEvalueringsplan for HHX
Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen
Læs mereBekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
LBK nr 748 af 16/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 15/012282 Senere ændringer
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereStandardkontrakt for udlicitering af arbejdsmarkedsuddannelse. mellem den godkendte uddannelsesinstitutionen navn og adresse (herefter institutionen)
Standardkontrakt for udlicitering af arbejdsmarkedsuddannelse Undervisningsministeriet marts 2010 Aftale om udlicitering mellem den godkendte uddannelsesinstitutionen navn og adresse (herefter institutionen)
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereKollegial vejledning og supervision
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Vejledning og supervision August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Vejledning og supervision, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet
Læs mereRamme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper
Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs meregiver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning
giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014
Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep.
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
Læs mereInformation til beskikkede censorer
Information til beskikkede censorer ved de pædagogiske diplomuddannelser Eksamen efter bekendtgørelse om diplomuddannelser nr. 835 af 03/07/2015, eksamensbekendtgørelse nr. 1519 af 16/12/2013 og studieordning
Læs mereLOV nr 1362 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 3. august 2016. Kulturministeriet
LOV nr 1362 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 3. august 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2014-001153 Senere ændringer til forskriften LBK nr 59 af 26/01/2015
Læs mereretsinformation.dk - BEK nr 562 af 01/06/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst
Page 1 of 44 BEK nr 562 af 01/06/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2011 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 882 af 27/08/2012 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel
Læs mere23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021
Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Læs mere1 Læreruddannelsen i Skive
VIA University College Dato: 30. september 2014 1 Læreruddannelsen i Skive Procedure for undervisningsevaluering Indhold 1. Formål og anvendelsessigte med evaluering af undervisning/hvorfor evaluering?
Læs mereVejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse
Ansøgningsblanket Vejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse Du kan ansøge om en vejledende udtalelse ved hjælp af denne blanket, hvis du har gennemført en udenlandsk uddannelse, men ikke kan fremskaffe
Læs merePeter Skovgaard og Lars Jenry Petersen
Modul: Indhold Energioptimering og vedligehold Modulet henvender sig til ledere og teknikkere, som er beskæftiget med og omkring vedligehold. Ydere mere er det den specielle fokus der er på at få komponenter
Læs mere