VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2007
|
|
- Inger Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2007 Side 1 af 8 Grundbøger Bisgaard, N.J. (red.). (2005). Pædagogiske teorier (4. udg.). Værløse: Billesøe & Baltzer. (kap. 6, 8 & 10). [61 sider] Bogen belyser forholdet mellem pædagogisk teori og uddannelsespraksis. Pædagogisk teori bestemmes på den ene side af opdragelsesformål og værdier og på den anden side af psykologiske forestillinger om bevidsthed og erfaring, om udviklingstrin, motivation og læring. De udvalgte kapitler spænder fra virksomhedsteori, en behavioristisk og adfærdsmodificerende pædagogik over konstruktivisme og til erfaringspædagogik og projektarbejde. Nielsen, K. & Kvale, S. (red.). (1999). Mesterlære - Læring som social praksis (kap. 1, 2, 3, 4, 11, 12). København: Hans Reitzel.. [96 sider] Bogen retter opmærksomheden mod en hævdvunden måde at organisere læring på. I mesterlære finder læring sted i den situation, hvor det lærte skal anvendes. Herved modvirkes det praksis-chok, som i dag kan præge overgangen fra uddannelse til arbejde. I de udvalgte kapitler fremstiller blandt andet Jean Lave situeret læringsteori, brødrene Dreyfus beskriver deres trinmodel for færdighedslæring og intuitiv ekspertise, og Ole Dreier diskuterer læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. Artikler og kapitler Anderson, J.R. et al. (1997). Situated learning and Education. Educational Researcher, 25(4), [6 sider] I denne artikel stiller en række forskere sig kritiske overfor centrale antagelser i situeret læringsteori. Kritikken formuleres udfra et kognitivt orienteret perspektiv på læring og tænkning. Den formulerede kritik diskuteres af Greeno (1997). Bateson, D. (1998). De logiske kategorier for læring og kommunikation. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont. Århus: Klim. [28 sider] Bateson udvikler i dette kapitel fra 1972 en taksonomi for læring. Modellen er med sin skelnen af læring på forskellige niveauer - fra læring uden refleksion til en metareflekterende læring, og med double bind i overgangen mellem niveauer - blevet skelsættende for senere læringsforståelse. Bjerg, J. (2003). "Fortællinger om opdragelse og undervisning". In J. Bjerg (red.), Pædagogik (3. udg., kap. 1, s ). København: Hans Reitzels Forlag. [36 sider] I dette kapitel drøftes den historiske og kulturelle baggrund for pædagogisk tænkning i dag med et oprids af humanistiske, rationalistiske, naturalistiske og pragmatiske positioner. Endvidere drages den moderne globalisering af pædagogikken og Østens pædagogiske udfordring ind.
2 Side 2 af 8 Boaler, J. (2002). Paying the Price for Sugar and Spice : Shifting the Analytical Lens in Equity Research. Mathematical Thinking and Learning, 4(2&3), (17s) I denne artikel forsøges det at gøre op med den diskursive positionering af piger og kvinder som dårligere til matematik og forskningsresultater som understøtter dette. Ud fra en kritisk belysning af forskningen inden for feltet peger Boaler på, at kønsforskellen ikke er så udtalt som hidtil troet. Hun argumenterer ud fra hendes forskning, at den pædagogiske metode spiller en central rolle for kønsforskelle i læring af matematik og en forskel i undervisningsstil og i læringsmiljøet skaber meget forskellige resultater i læring af matematik. Artiklen repræsenterer således et centralt tema inden for kønsforskningen om køn skal forstås essentialistisk eller socialkonstruktionistisk, og hvilke konsekvenser hver forståelse har for pædagogiske tiltag, tilrettelæggelse af undervisning og elevernes læring. Colaizzi, P. F. (1998). Læring og eksistens. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont. Århus: Klim [27 sider] Colaizzis artikel tematiserer læring på et eksistentielt grundlag. Artiklen diskuterer forskellige former for læring og argumenterer for, at den form for læring, der er interessant er en genuin form for læring, der vedrører elevernes eksistens. Artiklen stiller sig kritisk over for den mekaniske overførelse af informationer, som dominerer i mange undervisningssammenhænge. Den fører, ifølge Colaizzi, kun kedsomhed og fordummelse af eleverne. Dahler-Larsen, P. (1998). Evalueringer i ny belysning. In P. Dahler-Larsen, Den rituelle refleksion - om evaluering i organisationer (kap. 1). Odense: Odense Universitetsforlag. [16 sider] Dahler-Larsen redegør her for den aktuelle evalueringsbølge, hvorved organisationer og undervisning kontinuerligt udsættes for evaluering, og diskuterer, hvorledes evaluering forholder sig til forståelse af en organisations målsætning. Engeström, Y. (1998). Den nærmeste udviklingszone som den basale kategori i pædagogisk psykologi. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont (s ). Århus: Klim [35 sider]. Engeström søger i sin artikel at sammentænke Vygotsky s zone for nærmeste udvikling med Batesons forskellige niveauer for læring. Denne sammentænkning indebærer blandt andet en fremhævning af, at læring ikke alene skal forstås som et reproduktivt fænomen. Genuin læring må forstås som en proces, hvorved sociale praksisfællesskaber forandres, og med de modsætningsforhold, der fungerer som dynamiske faktorer i de forskellige praksisfællesskaber. Greeno, J.G. (1997). On Claims That Answer the Wrong Questions. Educational Researcher, 26(1), [12 sider]. Greeno formulerer i denne artikel et svar på den kritik af situeret læring, som blev formuleret af Anderson et. al (1996). Artiklen argumenterer for at en situeret og kognitiv tilgang til læring hviler på grundlæggende forskellige præmisser, og disse må afklares før en videre diskussion er mulig.
3 Side 3 af 8 Gregersen, J. (1976). En teori om meningsfyldt indlæring. I Gregersen, J. & Warming, O. (1976) Pædagogisk psykologi undervisningspsykologi. s [19 sider]. Denne lille tekst introducerer Ausubels teori om meningsfuld læring. I den forbindelse skitseres en række baggrundsantagelser for teoriens opståen og der drages en række praktiske konsekvenser i forhold til den uddannelsesmæssige praksis. Hargreaves, A. (2000). Nye lærere, nye tider lærerarbejde og lærerkultur i en postmoderne tid (kap. 8). Århus: Klim. [26 sider] Denne bog behandler forandringer i lærernes arbejde i en postmoderne kultur. Udgangspunktet er en analyse af modernitetens ubehag og af postmodernitet som forandringens diskurs. Hargreaves viser så konkret ud fra en interviewundersøgelse, hvorledes lærernes arbejdssituation belastes i en skolehverdag kendetegnet af hyppige reformer. Det udvalgte kapitel behandler forholdet individualisme og kollegialitet i lærerkulturen. Hasse, C. et al. (2002). Køn og Magt i Akademia. I A. Borchorst (red.) Kønsmagt under forandring (s ). København: Hans Reitzels Forlag. (20 sider) Fokus i denne artikel er kønnets betydning i den akademiske kultur og det forsøges at finde en forklaring på, hvorfor færre kvinder end mænd rekrutteres til højere uddannelse og forskning på trods af, at kvinder længe har været i flertal blandt de studerende på universitetet. Forklaringen skal ifølge forfatterne findes i, at på trods af at universitetsverdenen fremtoner kønsneutral, forekommer mere subtile kønsdynamikker i den akademiske kultur, som er medvirkende til at skabe barrierer for eksempelvis valg af højere uddannelse og forskning for kvindernes vedkommende. Hedegaard M. (1999) Udviklende læring dobbeltbevægelsen i undervisningen. In J. Tønnes Hansen & K. Nielsen (red.), Stilladsering en pædagogisk metafor. Århus: Klim [26 sider] I denne artikel giver Hedegaard en grundig introduktion til en virksomhedsteoretisk tilgang til læring og undervisning. Inspireret blandt andet af Vygotskys arbejder introduceres en sammentænkning af elevernes hverdagsviden og fagviden i form af en pædagogisk dobbeltbevægelse med udgangspunkt i elevernes aktive deltagelse i undervisningen. House, E. (1986) (red.). New directions in educational evaluation (Del 2, kap. af Nevo og House, Del 6, kap. af Darling Hammond et al.). London: Falmer. [89 sider] Nevo giver her et analytisk overblik over den pædagogiske evalueringslitteratur. Darling Hammond udvikler en begrebsramme for at undersøge evaluering af lærere i forhold til forskellige opfattelser af undervisning og af skolen som organisation. Kavale, K.A. & Forness, S.R. (1998). The Politics of Learning Disabilities. Learning Disability Quarterly, 21, (29 sider) I denne artikel forholder Kavale & Forness sig kritisk til den sociokulturelle og socialkonstruktionistiske forståelse af indlæringsvanskeligheder, der i de senere år har vundet indpas, og som bl.a. Reid & Valle (2004) og McDermott (1996) er eksponenter for. Forfatterne argumenterer i stedet for, at forståelsen af indlæringsvanskeligheder skal funderes i en videnskabeligt baseret praksis.
4 Kvale, S (1992). Postmodern Psychology: A Contradiction in Terms? In Kvale, S. Psychology and Postmodernism (s ). London: Sage [27 sider]. Side 4 af 8 Denne tekst introducerer temaer, som er centrale i et postmoderne samfund. Disse temaer diskuteres i forhold til problemstillinger i psykologien alment. I denne undervisningssammenhæng er det hensigten, at teksten skal fungere oversigtskabende i forhold til en række af de problemer, som rejser sig i forbindelse med tilrettelæggelse af uddannelsesmæssige arrangementer i et postmoderne samfund. Kvale, S (2004). Frigørende pædagogik som frigørende til forbrug. In J Krejsler (red.), Pædagogikken og kampen om individet (s ). København: Hans Reitzels Forlag [30 sider]. Den kritiske pædagogik har bidraget til at frigøre eleverne fra katedral- og industriskolernes forældede hårde disciplinering. I et postmoderne markedssamfund kan en kritisk projektpædagogik med elev og behovscentrering samt milde styringsformer indgå i en frigørelse af eleverne til forbrugets forførende herredømme. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster (s & ). København: Hans Reitzels Forlag [49 sider] Lave og Wengers bog om situeret læring beskriver med udgangspunkt i studier af mesterlære, hvordan læring altid er knyttet til vores deltagelse i forskellige praksisfællesskaber. Læring defineres som et bredere fænomen end blot tilegnelse af en række afgrænsede vidensmæssige produkter. Læring forstås som en forandring i den enkeltes deltagelse i praksisfællesskabet, og omhandler forandringer i vores identitet og eksistens. Lave og Wenger foreslår begrebet legitim perifer deltagelse som et analytisk begreb til at forstå læring som et socialt fænomen. Løvlie, L. (1984). Det pedagogiske argument (kap. 1 & 2). Oslo: Cappelens Forlag. [61 sider] Løvlie diskuterer i denne bog autoritet og individualmoral vs. fællesskab i opdragelsen. Med udgangspunkt i Habermas og Skjervheim s analyser af forholdet gyldighed, sandhed og magt, argumenter Løvlie for en diskursiv sokratisk pædagogik. Denne adskiller sig fra såvel en traditionalistisk og instrumentalistisk pædagogik som fra en terapeutisk forstået dialogpædagogik. Lunt, I. (1997). Psychology and education. In R. Fuller, P.N. Walsh & P. McGinley (Eds.), A century of psychology (pp ). London: Routledge. [16 sider] Denne artikel ridser den pædagogiske psykologis historie og dens iboende problemer op. Lunt drøfter kritisk anvendelsesværdien af forskningsrettet akademisk pædagogisk psykologi for det arbejde, som pædagogiske psykologer udfører i deres professionelle praksis.
5 Lyotard, J.F. (1996). Viden og det postmoderne samfund (kap. 5-10, s ). Århus. Sjakalen [38 sider] Side 5 af 8 Lyotards bog om viden og det postmoderne samfund er en lille kompakt analyse af videnstilstanden i det postmoderne samfund. Bogen beskriver, hvordan viden ikke længere betragtes som noget, der virker frigørende eller dannende, ej heller som noget, der kan give os en samlet forståelse af den verden, vi er en del af. Viden betragtes derimod ud fra dets brugsværdi i forhold til at forbedre sociale systemers præstationsevne. Dermed sker der ifølge Lyotard et brud med det grundlag, som det moderne samfund bygger på, nemlig oplysningstidens tro på, at vi gennem viden og indsigt kan frigøre os fra undertrykkelse og forbedre os selv og verden. Lyotards bogen om viden og det postmoderne samfund spiller en væsentlig rolle for vores forståelse af de pædagogiske processer i disse år. Madsen, B. (2001). Organisation og værdier i voksenpædagogik. Med inspiration fra Kurt Lewin. Nordisk Pedagogik, 21(4), [11 sider]. Den gruppedynamiske tradition med særligt vægt på laboratoriemetoden kædes sammen med Lewins læringsbegreb i en diskussion af voksenpædagogiske problemstillinger, herunder undervisningsforløb som midlertidige organisationer, betydningen af klar rammesætning, demokratiske værdier og videnskabelige metamål. Der illustreres med et universitetspædagogisk eksempel. Marton, F., Dall Alba, G. & Beaty, E. (1993) Conceptions of Learning International Journal of Educational Research, 19, [23 sider]. I denne artikel præsenteres forskellige forståelser af læringsbegrebet baseret på en række kvalitative studier af personers læringsoplevelser. Artiklen søger på baggrund af fænomenologisk orienterede studier at præcisere begrebsligt, hvad vi egentligt forstår ved læring. McDermott, R.P. (1996). Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn. In C. Højholt & G. Witt, (red.), Skolelivets socialpsykologi Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver (s ). København: Unge Pædagoger. [35 sider] McDermotts tekst om indlæringsvanskeligheder vender de traditionelle forestillinger af indlæringsvanskeligheder på hovedet med udgangspunkt i en casefortælling om Adam. McDermott viser, hvordan indlæringsvanskelighederne ikke er psykologiske træk ved Adam, men derimod en kategori som konstrueres i skolemæssige sammenhænge og derigennem er med til at påvirke Adams selv- og omverdensforståelse. Mehan, H. (1992). Understanding inequality in schools: The contribution of interpretive studies. Sociology of Education, 65(1), [20 sider] Mehans artikel giver en oversigt over forskellige teoretiske og empiriske undersøgelser af, hvordan social ulighed udvikles og fastholdes i uddannelsessystemet. Artiklen argumenterer endvidere for, at sociologiske undersøgelser ikke er tilstrækkelige for, at vi kan forstå produktionen af social ulighed i uddannelsessystemet. Der er i højere grad brug for analyser af, hvordan den konkrete interaktion i den lokale uddannelsespraksis er med til fastholde de sociale uligheder i uddannelsessystemet i dag.
6 Side 6 af 8 Mørk, L.L. (2006). Læring og overskridelse af marginalisering. I Elle, B., Nielsen, K. & Nissen, M. (red.) Pædagogisk Psykologi Positioner og Perspektiver (85-103). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. (18s) L.L. Mørk bygger artiklen på hendes undersøgelse af marginalisering og overskridelse af marginalisering af unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hun beskriver, hvorledes deltagelse og læring i forskellige uddannelsessammenhænge bidrager til marginalisering for disse unge, hvor deltagelse i socialarbejdermiljøer på forskellig vis bidrager til en overskridelse af marginalisering. Artiklen giver således både indblik i feltet etnicitet og marginalisering, men gør samtidigt også op med mere individualiserede kognitivistiske måder at forstå denne problematik på, idet det dækker for de komplekse sociale og samfundsmæssige vilkår, der er med til at skabe marginaliseringen.nielsen, P. (1999). Et anderledes blik på magten, sandheden og undervisningen: Michel Foucault. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4, s [21 sider]. Teksten giver en introduktion til den franske filosof og psykolog Foucaults begreber og analyser. Disse analyser åbner for en række provokerende og alternative forståelser af centrale problemstillinger i tidens pædagogiske praksis. Det drejer sig særligt om analyser af de magt og kontrolformer, som den moderne progressive pædagogik og psykologi implementerer i dagens uddannelsessystemer. Nielsen, K. (2005). Frelserpædagogik og selvrealisering moderne bekendelsesformer i dansk pædagogik. In S. Brinkmann & C. Eriksen (red.), Selvrealisering kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur (s ). Århus: Klim. [24 sider]. Artiklen beskriver den udbredte brug socialpædagogiske spil i dagens pædagogiske praksis og der argumenteres for, at brugen af disse socialpædagogiske spil kan betragtes som en etablering af nye og subtile former for disciplinering i uddannelsessystemet. Nielsen, K. (1999). Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. In J. Tønnes Hansen og M. Hermansen (red.), Sociologisk udfordring til psykologien. Århus: Klim. [14 sider] Artiklen giver en kort introduktion til centrale begreber i sociologen Bourdieus arbejder. Bourdieu arbejder. Bourdieu har i de seneste par årtier øvet stor indflydelse på den uddannelsessociologiske forskning og har givet en række originale bidrag til at forstå, hvordan moderne uddannelsessystemer utilsigtet er med til at fremme en skæv social selektion af eleverne. Rasmussen, O.V. & Højholt, C. (1993). Brugerperspektiver på psykologarbejde og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 30(2) [17 sider] I artiklen præsenteres et eksempel på handlingsforskning inden for psykosocialt arbejde. Brugerne af skolepsykologernes arbejde interviewes og herudfra trækkes der så konsekvenser vedrørende organiseringen af det psykologiske arbejde i PPR regi.
7 Reid, K.D. & Valle, J.W. (2004). The Discursive Practice of Learning Disability: Implications for Instructions and Parent-School Relations. Journal of Learning Disabilities, 37(6), (16 sider) Side 7 af 8 I denne artikel argumenterer Reid & Valle for, at indlæringsvanskeligheder skal forstås som et politisk og diskursivt fænomen, der er præget af den historiske og kulturelle kontekst, som elevens indlæringsvanskeligheder manifesterer sig i. I slutningen af artiklen diskuterer forfatterne forskellige pædagogiske implikationer af den præsenterede forståelse af indlæringsvanskeligheder. Artiklen kan med fordel læses i sammenhæng med Kavale & Forness (1998). Schön, D.A. (1987). Educating the reflective practitioner - Toward a new design for teaching and learning in the professions (kap. 1 & 2). London: Jossey Bass. [38 sider] Denne bog har været skelsættende for nyere forståelse af professionsuddannelse. Schön kritiserer her den tekniske rationalitet, som præger moderne uddannelsestænkning og beskriver i kontrast hertil professionelles handlingsforståelse som præget af artisteri gennem refleksion i handling og refleksion over handling. Skinner, B.F. (1972) Contingency Management in the Classroom. In B.F. Skinner, Cumulative Record. A Selection of Papers (s ). New York: Meredith Corporation. [10 sider]. I dette lille kapitel giver Skinner en række anvisninger på, hvordan centrale begeber fra hans læringsteori kan anvendes i forbindelse med praktiske undervisningssituationer. Vygotsky, L. (1978) Mind in Society, kap.6 s [13 sider]. I dette kapitel (oprindeligt udgivet posthumt i 1935) argumenter Vygotsky for at vejen til at forstå undervisning går omkring at forstå sammenhængen mellem læring og udvikling. Han skitserer tre forskellige positioner: 1) udvikling er uafhængig af læring 2) læring er udvikling og 3) en kombination af 1) og 2). Kapitlet introducerer begrebet om zonen for nærmeste udvikling og forsøger at pege frem mod et kulturhistorisk bud på sammenhængen mellem læring og udvikling. Ziehe, T. (1989). Jeg er måske lidt umotiveret i dag... Elevernes og Lærernes forestillinger om sig selv i dag. In Ambivalenser og Mangfoldighed (s ). København: Politisk Revy. [17 sider] Ziehes tekst om elever, lærere og undervisning i dagens uddannelsessystem tager udgangspunkt i de historiske ændringer, der er sket med skolesystemet inden for de seneste 50 år. Artiklen påpeger de forandringer, der er sket med det psykologiske klima, der hersker i skolen i dag. Læreren har mistet sin naturlige autoritet, og skolen sit betydningsmæssige overskud. Ifølge Ziehe knytter skolens krise sig bredere til en almen værdinivellering, der sker i det senmoderne samfund, og der fokuseres i Ziehes artikel særligt på de psykologiske konsekvenser heraf.
8 Side 8 af 8 Ziehe, T. (2003). Skolen i en anerkendelseskrise. In J. Bjerg (red.), Pædagogik (3. rev. udg., kap. 3, s ). København: Hans Reitzels Forlag. [16 sider]. Med udgangspunkt i populærkulturens betydning for dagens pædagogiske praksis analyserer Ziehe en række af de problemer som uddannelsessystemet står overfor. Der sættes særligt fokus på elevernes forudsætninger i forhold uddannelsessystemets lærekultur. I alt 1054 sider
PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI - 5. semester. - efteråret 2005
Side 1 af 7 PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI - 5. semester - efteråret 2005 Grundbøger Bisgaard, N.J. (1998) (red.). Pædagogiske teorier. 3. udg. Værløse: Billesøe & Baltzer. (Kap. 6, 8 & 10). [61 sider]
Læs mereVEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2010
Side 1 af 7 VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2010 Anderson, J. R. et al. (1997). Situated learning and Education. Educational Researcher, 25(4), 5-11. [6 sider] I denne artikel
Læs mereVEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2008
VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2008 Side 1 af 8 Grundbøger Bisgaard, N.J. (red.). (2005). Pædagogiske teorier (4. udg.). Værløse: Billesøe & Baltzer. (kap. 6, 8 & 10). [61
Læs mereSide 1 af 7. VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2009. Grundbøger
VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2009 Side 1 af 7 Grundbøger Bisgaard, N.J. (red.). (2005). Pædagogiske teorier (4. udg.). Værløse: Billesøe & Baltzer. (kap. 6, 8 & 10). [61
Læs mereSide 1 af 7. VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2011
VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2011 Side 1 af 7 Albæk, E. (2001). Vidensinteresser og de mange betydninger af evaluering. (Kap. 1, s. 21-31). I Peter Dahler Larsen (2001),
Læs mereVEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2006
VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2006 Side 1 af 7 Grundbøger Bisgaard, N.J. (red.). (2005). Pædagogiske teorier (4. udg.). Værløse: Billesøe & Baltzer. (kap. 6, 8 & 10). [61
Læs mereColaizzi, P. F. (1998). Læring og eksistens. In M. Hermansen (red.), Læringens horisont. Århus: Klim. (27 sider)
Indholdsliste Aagaard, J. (2015). Mediet er budskabet: it og medier i dagligdagen. In: J. Klitmøller & D. Sommer (eds.). Læring, dannelse og udvikling i globaliseringen: Kvalificering til fremtiden i daginstitution
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni, 2011-2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive tekniske gymnasium Htx Psykologi c Susanne Rosendal Lauersen 2. årgang Oversigt over gennemførte
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereKommunikationsteori en grundbog. Kapitel 2. Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status
Kapitel 2 Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status Nedenfor er opført en række spørgsmål, som er tænkt anvendt dels som en mulighed for at reflektere over indholdet
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereSemesterplan for deltidsuddannelsen i psykologi (EVU)
Semesterplan for deltidsuddannelsen i psykologi (EVU) 5. semester: Pædagogisk psykologi E2016 Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser Studienævn:
Læs mereVEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI
VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2013 Anderson, J. R. et al. (1997). Situated learning and Education. Educational Researcher, 25(4), 5-11. [6 sider] I denne artikel stiller
Læs mereFra person til profession Om at blive til noget
Oplæg - Sorømødet 08 v/maja Engberg-Sønderskov Fra person til profession Om at blive til noget Jeg vil med dette korte oplæg komme med nogle refleksioner over det at være lærerstuderende. Jeg har egentlig
Læs mereBacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi
Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi Social Psychology and Personality Psychology Konstituerende fag Mål og indhold Formålet med grundkurset i social- og personlighedspsykologi er
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereDen store grønlandske ekspedition til Danmark
Den store grønlandske ekspedition til Danmark - kulturel kapital og kampe for tilkommende studerende Miriam Canu, Rasmus Kjeldbjerg & Simon Bach Pedersen Cand.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015/16 Institution VUC Vest Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf netundervisning Psykologi
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereLæring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Læs mereKultur, identitet og kommunikation. Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen
Kultur, identitet og kommunikation Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen Plan Kulturbegrebets betydninger Interkulturel kommunikation Kulturel identitet Kategorier og relationer KULTUR Det beskrivende
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereRealitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet
Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereÅRSPLAN FOR 3. KLASSE
Velkommen til relatere ændringer sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven har viden om fællesskaber før visuelt præsentere sin egen give eksempler på, at børns liv
Læs mereTværprofessionelt samarbejde. Andy Højholdt Esbjerg 2016
Tværprofessionelt samarbejde Andy Højholdt Esbjerg 2016 Historien om Poul Lewis Poul Lewis, The Guardian Hvad sker der, hvor sker det? The Tottenham Riots, 2011 1200 tweets ud 30.000 nye followers Ny teknologi
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG
Forslag til indledende tekst Velkommen til Inklusionspanelets spørgeskema til skoleledere.@/ @/@/ I det følgende vil du blive bedt om at svare på spørgsmål om din skoles rammer og indsatser vedr. inklusion.
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereTransfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014
Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereLektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen
sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereSkal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og
Læs mereLivsførelseslister i indskolingen
Mikkel Østergaard Uddannet idrætspædagog og kandidat i pædagogisk psykologi. Arbejder som skolepædagog i en 0.klasse på Øster Farimagsgade Skole på Indre Østerbro. Har tidligere arbejdet i socialpsykiatri
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereStudieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 16 Herning HF
Læs mereLæseplan Organisationsteori
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereMANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER
88 mm MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER handler om væsentlige temaer, tanker og diskussioner, som danner grundlaget for forståelsen af minoritetsbegrebet og minoriteters eksistensvilkår. Bogens røde tråd
Læs mereLektor Hans Henrik Knoop 2003, Danmarks Pædagogiske Universitet Kontakt:
Børns alsidige personlige udvikling - om hvordan lysten til at lære overlever kravet om at lære i skolen og om grundlaget for arbejde med mangesidig intelligens og læringsstile Lektor Hans Henrik Knoop
Læs mere5. og sidste temadag
5. og sidste temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder tirsdag d. 1. december2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder
Læs mereTHOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne
Uligevægt THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS Uligevægt Arbejde og familie i Europa Nyt fra Samfundsvidenskaberne Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs Uligevægt Arbejde og familie i Europa 1. udgave 2013 Thomas
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget
Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne samfundsfaget Udviklingen efter 1945 Danmark Periode Mål Eleverne skal: 33 36 Eleverne kender til centrale begivenheder,
Læs mereKapitel 1 Den mangfoldige psykologi
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereBehavorisme, Konstruktivisme mm.
Behavorisme, Konstruktivisme mm. Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2007 indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory Bateson BEHAVORISME & KONSTRUKTIVISME Læringsteoretiske
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereProblembaseret læring
Problembaseret læring Et fælles didaktisk udgangspunkt på HTX Projektudfordringer? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 1 Problemet: ER DEN FAGLIGE PROFIL TYDELIG NOK? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Nyborg/Kerteminde Tirsdag d. 19. maj 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs mereKLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 465 Efteråret 2014 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 465 Efteråret 2014 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Dato Uge 44 27.10 Tidspunkt Emne Underviser Litteratur Kl. 9.15 15.00
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereObservation og pædagogisk analyse
Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse Af Margit Margrethe Nielsen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Margit Margrethe Nielsen Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse 1. udgave,
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereTo bud på hvad evaluering er:
Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse
Læs mereKvalitative metoder MPH 2014
Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.
Læs mereMaster i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereKLINISK PRAKSIS - BEHANDLING, UNDERSØGELSE OG GRUNDØVELSER VED AFSPÆNDINGSPÆDAGOGUDDANNELSEN
KLINISK PRAKSIS - BEHANDLING, UNDERSØGELSE OG GRUNDØVELSER VED AFSPÆNDINGSPÆDAGOGUDDANNELSEN MÅL FOR UNDERVISNINGEN: Studieordning for Professionshøjskolen KØBENHAVN University College Copenhagen, Skolen
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs mereIndledning. Ole Michael Spaten
Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereHåndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013
Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-1 Til Pædagogik på første semester skal I skaffe bogen: Håndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013 De artikler
Læs mereAf Marianne Grønbæk og Henrik Pors. VækstModellen. vejen til den gode samtale
Af Marianne Grønbæk og Henrik Pors VækstModellen vejen til den gode samtale Hvorfor gå i skyggen, når man kan gå i solen? Niels Kvist, Skoleleder To historier om den samme situation oplevet fra hver sin
Læs mere