Afstandsmærker på motorveje. april 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afstandsmærker på motorveje. april 2011"

Transkript

1 Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011

2 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling Analysestrækninger Dataindsamling Databehandling 6 3. Resultater Effekt på gap og hastighed Detaljeret effektberegning Opsamling af resultater Referencer 17 DATO: April 2011 FOTO: Graae, Armgaard & Bangsbo Photography ISBN (NET): COPYRIGHT: Vejdirektoratet,

3 Resumé Vejdirektoratet etablerede i 2007 afstandsmærker på fem motorvejsstrækninger. En evaluering 1-2 måneder efter viste, at andelen af bilister med meget kort tidsafstand (< 1 sek) til forankørende blev reduceret som følge af afstandsmærkerne. Nærværende notat udgør en opfølgende evaluering, der skal belyse langtidseffekten tre år efter, at afstandsmærkerne blev etableret. Ændringer i tidsafstand mellem køretøjer og hastighed på strækninger med afstandsmærker sammenholdes med kontrolstrækninger (uden afstandsmærker). For to af de fem motorvejsstrækninger med afstandsmærker har det ikke været muligt at indsamle data til nærværende evaluering pga. tekniske problemer. Resultaterne er således baseret på tre af de fem strækninger med afstandsmærker. mærkerne har i forhold til kontrolstrækningerne reduceret antallet af køretøjer med < 1 sek til forankørende med ca. 5. Ses på antallet af køretøjer med < 2 sek til forankørende, er effekten noget mindre og mere uensartet. Derudover har afstandsmærker en beskeden effekt på hastigheden, som bliver reduceret med ca. 1. De fundne langtidseffekter (tre år efter etablering) er mindre end de målte effekter 1-2 måneder efter etableringen. Den gennemsnitlige effekt for køretøjer med tidsafstand < 1 sek er således i dag ca. 2/3 af effekten umiddelbart efter etableringen. Det skal bemærkes, at de ovenfor beskrevne effekter er gennemsnitlige tal baseret på alene tre strækninger. For de enkelte strækninger ses nogen variation i de målte effekter. Afstandsmærker har stadig en effekt på andelen af køretøjer, der kører med kort afstand til forankørende. Afstands- 3

4 1. Introduktion I 2007 etablerede Vejdirektoratet fem teststrækninger på motorveje med afstandsmærker. Formålet med afstandsmærkerne er at få trafikanterne til at holde en passende afstand til de forankørende og dermed mindske risikoen for uheld. En evaluering foretaget kort tid efter etableringen viste, at andelen af trafikanterne med meget kort afstand til forankørende blev reduceret som følge af afstandsmærkerne [1]. Hastigheden blev ligeledes reduceret en smule. Den fundne effekt var baseret på målinger foretaget 1-2 måneder efter etableringen, og derfor har Vejdirektoratet ønsket at få undersøgt, hvorvidt effekten er vedholdende, eller den har ændret sig over tid. Dette notat beskriver hovedresultaterne af en evaluering af langtidseffekten (efter tre år) på trafikantadfærd med hensyn til afstand mellem køretøjer og hastighed. Evalueringen er primært baseret på tre af de fem strækninger med afstandsmærker. Der henvises i øvrigt til [1] for mere detaljerede oplysninger om evalueringsmetode, beskrivelse af analysestrækninger mv. [1] Se kapitel 4. Referencer 4

5 2. Analysestrækninger og dataindsamling 2.1 Analysestrækninger De fem analysestrækninger med afstandsmærker, der blev etableret i efteråret 2007, er vist i tabel 2.1. Nr. Vej Lokalitet Retning Start km Slut km Længde 1 M60 - Østjyske Motorvej Horsens Nord 131,1 135,0 3,9 km 2 M60 - Østjyske Motorvej Horsens Syd 140,0 136,0 4,0 km 3 M30 - Sydmotorvejen Køge Nord 47,4 43,6 3,8 km 4 M30 - Sydmotorvejen Køge Syd 42,2 45,9 3,7 km 5 M40 - Fynske Motorvej Aarup - Ejby Vest 187,6 191,6 4,0 km Tabel 2.1. Placering af afstandsmærker på de fem analysestrækninger. Alle fem analysestrækninger er 2-sporede med 130 km/t hastighedsbegrænsning. Dog har strækning 4 (M30 - retning syd) lokal hastighedsbegrænsning på 110 km/t frem til km 41,950, hvilket er 250 m før afstandsmærkerne begynder. Analysestrækning nr. 3 og 4 har ingen til- og frakørsler på strækning med afstandsmærker, mens nr. 1, 2 og 5 alle har en til- og frakørsel. Strækning nr. 5 har overhalingsforbud for lastbiler hele døgnet, mens strækning 3 og 4 har overhalingsforbud fra kl Dataindsamling Data er baseret på tællinger fra permanente spoler placeret ved de fem analysestrækninger. Alle tællinger er gennemført som enkeltkøretøjstælling, dvs. at følgende oplysninger om hvert enkelt køretøj er registreret: tidspunkt, hastighed, køretøjslængde og tidsafstand til forankørende (gap). Der skelnes mellem trafik i højre spor (det langsomme spor) og det venstre spor (det hurtige spor). Der er i princippet indsamlet tælledata for tre separate perioder: før afstandsmærkerne blev etableret, dvs. oktober 2007, som herefter kaldes før-perioden umiddelbart efter afstandsmærkerne blev etableret, dvs. november-december 2007, som herefter kaldes efter-perioden og nu tre år efter etableringen, dvs. oktober januar 2011, herefter kaldet tre år efter-perioden. De konkrete udvalgte måledage for hver periode er vist i tabel

6 Som udgangspunkt har det været målet at benytte fire hverdage i hver periode som grundlag for evalueringen. Det har endvidere været målet at placere tre år efter-perioden omtrentlig på samme tidspunkt af året som før-perioden. Pga. tekniske problemer med tælleudstyret har indsamling af data vist sig mere vanskelig end først antaget, og mulighederne for at udvælge tælledage har derfor været begrænset. Det skal også bemærkes, at hverdage med nedbør (> 1 mm) er kasseret som måledage. Nr -periode Efter-periode tre år efter-periode okt dec jan okt dec jan okt nov sep. og okt okt nov sep. og okt okt nov nov Tabel 2.2. Perioder med indsamling af måledata for henholdsvis før-, efter- og tre år efter-periode. Figur 2.1 viser tællestationernes placering på de fem analysestrækninger. Tællestationerne er placeret 0,5-6,0 km før afstandsmærkerne og op til 12 km efter afstandsmærkerne, således at der findes målesnit beliggende på selve strækningen med afstandsmærker samt målesnit beliggende henholdsvis før og efter afstandsmærkerne. De målesnit, der ligger før afstandsmærkerne, bruges som kontrolstrækninger. På figur 2.1 ses også placering af til- og frakørsler. I forbindelse med dataindsamling i 2010 og 2011 (tre år efter-perioden) skal følgende bemærkes: For analysestrækning 5 har det kun været muligt at benytte en kort måleperiode. Derfor er data i tre år efter-perioden kun baseret på to hverdage (mod ellers fire hverdage) Tælleudstyret på analysestrækning 1 og 2 er udskiftet i tidsrummet mellem efter-perioden og tre år efterperioden. Tælledata opgøres derfor anderledes end tidligere, hvilket betyder, at de observerede resultater for strækning med afstandsmærker ændrer sig relativ meget. Forholdende er dog de samme for kontrolstrækningen, så betydningen af nyt tælleudstyr anses ikke at påvirke resultaterne for strækning 1 og 2 væsentligt. Tællestation i km 147 for analysestrækning 1+2 er ikke anvendt i tre år efter-perioden, da den har været ude af drift i længere tid. Tællestation i km 139 for analysestrækning 1+2 er ikke anvendt, da data er fejlbehæftede. For analysestrækning 3 og 4 er data fra tællestation i km 41 ikke anvendt, idet tællestationen er udskiftet og data kan ikke bruges i evalueringen. Det betyder, at strækning 2 og strækning 4 ikke tages med i evalueringen pga. datamangel. Strækning 4 indgår dog i et begrænset omfang, men uden nogen data fra kontrolstrækningen. 2.3 Databehandling De indsamlede trafikdata er i første omgang gennemgået og åbenlyse fejlmålinger er fjernet. Ligeledes er perioder med hændelser f.eks. med pludselig lave hastigheder pga. kø eller lignende fjernet. Følgende tre evalueringsparametre er herefter gjort op. Antal køretøjer (i ) med en tidsafstand til forankørende som er < 1 sek (gap<1sek) Antal køretøjer (i ) med en tidsafstand til forankørende som er < 2 sek (gap<2sek) Middelstrækningshastighed for personbiler (km/t) Disse parametre er gjort op for både kontrolstrækninger, strækninger med afstandsmærker samt strækninger nedstrøms i forhold til afstandsmærker. For at beregne den sande effekt af afstandsmærkerne sættes de ændringer, der er observeret på strækninger med afstandsmærker, i forhold til de ændringer, som er set på kontrolstrækningerne. Se [1] for en nærmere beskrivelse. [1] Se kapitel 4. Referencer 6

7 Analysestrækning M60 Østjyske Motorvej Retning syd Strækning 2 Strækning 1 Retning nord km Analysestrækning M30 Sydmotorvejen Retning syd Strækning 4 Retning nord Strækning km Analysestrækning 5 M40 Fynske Motorvej Retning vest Strækning 5 Retning øst km Strækning med afstandsmærker Målestation Målestation på kontrolstrækning Figur 2.1 Placering af målestationer i forhold til strækninger med afstandsmærker. 7

8 3. Resultater I dette afsnit præsenteres hovedresultaterne for effekten af afstandsmærker på tidsafstand mellem køretøjer (gap<1sek, gap<2sek) og på hastighed. I afsnit 3.1 præsenteres nogle overordnede effekter efterfulgt af afsnit 3.2, hvor effekten er gjort op på samme måde som i [1], men i en mere detaljeret form. 3.1 Effekt på gap og hastighed forankørende (gap<1sek). Tallene er gjort op samlet for begge spor i det målesnit, der ligger på strækningen med afstandsmærker. I tabellen er vist tal for før-perioden, efter-perioden og for tre år efter-perioden. Samtidig er de forventede tal angivet (baseret på ændringer på kontrolstrækningen), som er beregnet på følgende måde: ForventetEfter = * (KontrolEfter/Kontrol). De forventede tal angiver således, hvad man kunne forvente, hvis afstandsmærkerne ikke havde været der. Tabel 3.1 viser for de undersøgte strækninger, hvor mange køretøjer () som har en tidsafstand mindre end 1 sek til Andel køretøjer med gap<1sek () ændring Strækning Forventet Observeret Forventet tre Observeret tre Efter tre år efter Efter Efter år efter år efter 1 15,1 13,8 13,5 10,1 9,9-2,3-2,0 3 16,0 13,1 11,3 15,6 13,9-13,9-11,2 4 15,8 13,6 14,0 5 13,3 11,8 10,6 10,6 10,3-10,2-2,9 Tabel 3.1. Andel køretøjer med gap<1sek for strækninger med afstandsmærker. Højre/venstre spor samlet. For eksempelvis strækning 3 er der i før-perioden observeret 16,0 køretøjer med gap<1sek. Havde udviklingen på strækning 3 været identisk med den tilhørende kontrolstrækning, ville man forvente 13,1 i efter-perioden. De observerede tal er 11,3, hvilket giver en reduktion i antal gap<1sek på 13,9. For tre år efter-perioden var den forventede andel 15,6, mens der blev observeret 13,9, altså en reduktion på 11,2. Der er altså stadig en effekt af afstandsmærkerne, men den er reduceret i forhold til de tidligere målinger. perioden, og for strækning 5 er effekten faldet fra en reduktion på 10,2 til 2,9. For strækning 4 findes ingen data fra kontrolstrækningen, men effekten formodes at være på linie med strækning 3, da de ligger på samme motorvejsstrækning blot i hver sin retning. Tabel 3.2 er identisk med tabel 3.1, men blot baseret på gap<2sek. Når effekten måles på andel køretøjer med tidsafstand mindre end 2 sek, er billedet knap så entydigt. For strækning 1 ses en stigning, både i efter- og tre år efterperioden, mens der er en reduktion for strækning 3 og 5. Samme mønster ses for strækning 1 og 5. Effekten på strækning 1 er generelt lille både i efter- og i tre år efter- [1] Se kapitel 4. Referencer 8

9 Andel køretøjer med gap<2sek () ændring Strækning Forventet Observeret Forventet tre Observeret Efter tre år efter Efter Efter år efter tre år efter 1 33,4 32,6 33,7 28,2 28,5 3,4 0,9 3 35,1 31,3 29,6 35,2 32,7-5,7-7,1 4 33,4 33,3 32,0 5 38,4 37,9 36,9 36,7 36,5-2,7-0,5 Tabel 3.2. Andel køretøjer med gap<2sek for strækninger med afstandsmærker. Højre/venstre spor samlet. Tabel 3.3 viser de forventede og de observerede hastigheder. I efter-perioden ses en reduktion i hastighed på 1-2 og i tre år efter-perioden en tilsvarende reduktion, som dog er mindsket en smule. Hastighed (km/t) ændring Strækning Forventet Observeret Forventet tre Observeret Efter tre år efter Efter Efter år efter tre år efter 1 113,4 111,6 109,4 111,2 109,5-1,9-1, ,8 112,1 110,4 114,8 113,7-1,5-1, ,5 110,7 113, ,2 113,0 112,2 112,7 112,2-0,7-0,5 Tabel 3.3. Målt hastighed for strækninger med afstandsmærker. Højre/venstre spor samlet. De viste resultater i tabel er baseret på alle data i henholdsvis før-, efter- og tre år efter-perioderne, dvs. et gennemsnit for alle de måledøgn der indgår i perioderne. Eftersom både hastighed og andel små gap er stærk afhængig af trafikintensiteten, er gap<1sek og hastighed som funktion af trafik beregnet for strækning 1, 3 og 5, se figur 3.1 og 3.2. Figur 3.1 viser andel køretøjer med gap<1sek ved forskellige trafikintensiteter for strækninger med afstandsmærker. I figuren er vist data fra før-perioden samt de forventede tal for efter- og tre år efter-perioden (beregnet ud fra kontrolstrækningen). Som det ses stiger (ikke overraskende) andel køretøjer med gap<1sek, når trafikintensiteten stiger. I en situation med pe/t (svarende til en belastning på ca. 0,6) 1) er andelen af køretøjer med gap<1sek ca Sammenlignes de observerede tal fra efter- og tre år efter-perioden med de forventede tal ses effekten af afstandsmærkerne. 1) En trafikintensitet på pe/t svarer til en belastning på ca. 0,6, hvis strækningens kapacitet sættes til 4400 pe/t. 9

10 Efter - Strækning 1 3år efter - Strækning 1 Andel ktj med gap<1sek () Forventet efter 25 Observeret efter Andel ktj med gap<1sek () Forventet 3 år efter 25 Observeret 3 år efter Efter - Strækning 3 3år efter - Strækning 3 Andel ktj med gap<1sek () Andel ktj med gap<1sek () Forventet efter Observeret efter Forventet 3 år efter Observeret 3 år efter Efter - Strækning 5 3år efter - Strækning 5 Andel ktj med gap<1sek () Andel ktj med gap<1sek () Forventet efter 25 Forventet 3 år efter 20 Observeret efter 20 Observeret 3 år efter Figur 3.1. Andel køretøjer med gap<1sek som funktion af trafikintensitet. Begge spor samlet. 10

11 Figur 3.2 viser speed-flow kurver for strækning 1, 3 og 5, hvor hastighed er angivet som funktion af trafikintensitet. Effekten af afstandsmærker ses ved at sammenlign de observerede og de forventede tal. Gennemsnitshastighed (km/t) 120 Efter - Strækning 1 Gennemsnitshastighed (km/t) 120 3år efter - Strækning Forventet efter 100 Forventet 3 år efter Observeret efter Observeret 3 år efter Efter - Strækning 3 3år efter - Strækning 3 Gennemsnitshastighed (km/t) Gennemsnitshastighed (km/t) Forventet efter 100 Forventet 3 år efter Observeret efter Observeret 3 år efter Gennemsnitshastighed (km/t) Efter - Strækning 5 3år efter - Strækning 5 Gennemsnitshastighed (km/t) Forventet efter 100 Forventet 3 år efter Observeret efter Observeret 3 år efter Figur 3.2. Hastighed som funktion af trafikintensitet. Begge spor samlet. 11

12 3.2 Detaljeret effektberegning I dette afsnit er resultaterne gjort op på samme måde som i [1], dvs. med en detaljeret opgørelse for hvert kørespor med angivelse af effekt og test for signifikans. Strækning 1 - M60 mod nord Tabel 3.4 viser resultater fra kontrolstrækningen. I tabellen er vist de målte hastigheder samt andel køretøjer med tidsafstand til forankørende mindre end 1 sek (gap<1sek) og mindre end 2 sek (gap<2sek). Tallene er vist for før- og tre år efter-perioden. Derudover er den procentvise ændring beregnet, og der er angivet hvorvidt ændringen er signifikant. Som det ses, er der på kontrolstrækningen målt markant færre køretøjer med lille afstand til forankørende. Forskellen må primært tilskrives, at alle tællestationer på strækning 1 er udskiftet i tidsrummet mellem efter- og tre år efter-perioden. Kontrolstrækning km 129 Spor tre år efter Ændring Højre Vs (km/t) 117,0 115,0-1,7 Ja gap<1sek () 6,5 4,9-24,2 Ja gap<2sek () 20,9 19,5-6,6 Ja Venstre Vs (km/t) 122,0 122,0 0,0 Nej gap<1sek () 26,7 19,0-28,8 Ja gap<2sek () 50,5 43,5-13,9 Ja Tabel 3.4. Målt hastighed samt andel gap <1sek og <2sek på kontrolstrækning for analysestrækning 1. Tabel 3.5 viser resultaterne for selve strækningen med afstandsmærker (km135). I tabellen er vist de målte hastigheder samt gap<1sek og gap<2sek i før- og tre år efter-perioden. Derudover er den procentvise ændring beregnet, og der er angivet hvorvidt ændringen er signifikant. Den relative ændring i forhold til kontrolstrækningen er ligeledes vist. Som det ses, er der en stor reduktion af andel køretøjer med lille afstand til forankørende fra før- til tre år efter-perioden. Sammenholdes effekten med ændringer på kontrolstrækningen ses et fald i gap<1sek og gap<2sek i venstre spor (ej signifikant) og en stigning i højre spor. Hastigheden reduceres signifikant med ca. 1,5-2 km/t. Som tidligere nævnt findes ingen data fra km 139. På stræk. km 135 Efter stræk. km 139 Spor tre år efter Ændring Rel. ændring tre år efter Ændring Rel. ændring Højre Vs (km/t) 116,0 112,0-3,4 Ja -1,8 Ja gap<1sek () 5,2 4,1-21,1 Ja 4,1 Nej gap<2sek () 18,7 18,1-3,4 Ja 3,3 Nej Venstre Vs (km/t) 121,0 119,0-1,7 Ja -1,7 Ja gap<1sek () 25,5 17,5-31,2 Ja -3,4 Nej gap<2sek () 48,9 42,0-14,1 Ja -0,2 Nej Tabel 3.5. Målt hastighed, andel gap <1sek og <2sek for analysestrækning 1. [1] Se kapitel 4. Referencer 12

13 Strækning 3 - M30 mod nord Tællestation i km 41 er ændret i tidsrummet mellem efterperioden og tre år efter-perioden og data herfra medtages derfor ikke i evalueringen. Resultater fra kontrolstrækningen ses i tabel 3.6, hvor der generelt kun er små ændringer, bl.a. ses en stigning på 4 i gap<2sek for højre spor. Kontrolstrækning km 48 Spor tre år efter Ændring Højre Vs (km/t) 113,0 114,0 0,9 Nej gap<1sek () 4,9 4,9 0,6 Nej gap<2sek () 19,9 20,8 4,4 Ja Venstre Vs (km/t) ,0-0,8 Ja gap<1sek () 24,2 24,3 0,3 Nej gap<2sek () 48,7 49,0 0,5 Nej Tabel 3.6. Målt hastighed samt andel gap <1sek og <2sek på kontrolstrækning for analysestrækning 3. På strækning med afstandsmærker ses en signifikant reduktion for køretøjer med kort tidsafstand til forankørende (gap<1sek og gap<2sek) for både højre og venstre spor, se tabel 3.7. Set i forhold til kontrolstrækningen er reduktionen på 9-11 for gap<1sek og 5-7 for gap<2sek. Effekten nedstrøms (i km 41) er ikke beregnet. På stræk. km 44 Efter stræk. km 41 Spor tre år efter Ændring Rel. ændring tre år efter Ændring Rel. ændring Højre Vs (km/t) 113,0 112,0-0,9 Ja -1,8 Ja gap<1sek () 5,9 5,3-10,5 Ja -11,1 Ja gap<2sek () 21,4 20,8-3,0 Ja -7,0 Ja Venstre Vs (km/t) 119,0 119,0 0,0 Nej 0,8 Ja gap<1sek () 28,3 25,9-8,6 Ja -8,9 Ja gap<2sek () 51,7 49,3-4,8 Ja -5,3 Ja Tabel 3.7. Målt hastighed, andel gap <1sek og <2sek for analysestrækning 3. 13

14 Strækning 4 - M30 mod syd Tællestation i km 41, som udgør kontrolstrækningen for strækning 4, er ændret i tidsrummet mellem efter-perioden og tre år efter-perioden, og data herfra kan derfor ikke bruges i evalueringen. Som kontrolstrækning bruges i stedet data fra strækning 3 s kontrolstrækning. I den tidligere evaluering var der kun mindre forskel i data fra de to kontrolstrækninger, hvorfor det vurderes rimeligt at benytte den samme kontrolstrækning for både analysestrækning 3 og 4. Resultaterne for strækning 4 er vist i nedenstående tabel 3.8. Der ses en reduktion på 2-10 i gap<1sek på strækning med afstandsmærker (set i forhold til kontrolstrækningen). Reduktionen i gap<2sek ca Forskellene er kun signifikant for venstre spor. Effekten i km 48 (dvs. nedstrøms i forhold til afstandsmærkerne) er noget mindre, men dog signifikant i venstre spor. På stræk. km 44 Efter stræk. km 48 Spor tre år efter Ændring Rel. ændring tre år efter Ændring Rel. ændring Højre Vs (km/t) 114,0 112,0-1,8 Ja -2,6 Ja 113,0 110,0-2,7 Nej -0,9 Ja gap<1sek () 5,9 5,8-1,6 Nej -2,2 Nej 6,2 6,2-0,3 Nej -0,9 Nej gap<2sek () 20,9 21,3 1,8 Nej -2,5 Nej 22,9 23,6 3,3 Ja -1,0 Nej Venstre Vs (km/t) 122,0 123,0 0,8 Nej 1,6 Ja 126,0 123,0-2,4 Ja -1,6 Ja gap<1sek () 28,6 25,9-9,3 Ja -9,6 Ja 25,2 23,5-6,9 Ja -7,2 Ja gap<2sek () 49,4 47,4-4,1 Ja -4,5 Ja 47,1 45,5-3,5 Ja -4,0 Ja Tabel 3.8. Målt hastighed, andel gap <1sek og <2sek for analysestrækning 4. (OBS - samme kontrolstrækning som for strækning 3 er benyttet) Strækning 5 - M40 mod vest Tabel 3.9 viser resultaterne fra kontrolstrækning i km 185. Her ses en ændring både mht. til gap og hastighed. Størst ændring ses for gap<1sek i venstre spor. Kontrolstrækning km 185 Spor tre år efter Ændring Højre Vs (km/t) 114,0 110,0-3,5 Ja gap<1sek () 2,2 2,2-1,9 Nej gap<2sek () 14,8 15,4 4,0 Ja Venstre Vs (km/t) 121,0 119,0-1,7 Ja gap<1sek () 16,5 13,3-19,8 Ja gap<2sek () 53,5 51,5-3,7 Ja Tabel 3.9. Målt hastighed samt andel gap <1sek og <2sek på kontrolstrækning for analysestrækning 5. 14

15 Tabel 3.10 viser resultaterne for selve strækningen med afstandsmærker (km 191) og nedstrøms (km 195). På strækning med afstandsmærker ses for gap<1sek en reduktion i forhold til kontrolstrækningen på 4-16, mens der for gap<2sek ses en reduktion mellem Effekt på hastighed er lille. Nedstrøms i forhold til afstandsmærkerne (km 195) er effekten knap så entydig. Størst reduktion ses for gap<1sek i venstre spor som er signifikant. På stræk. km 191 Efter stræk. km 195 Spor tre år efter Ændring Rel. ændring tre år efter Ændring Rel. ændring Højre Vs (km/t) 115,0 112,0-2,6 Ja 0,9 Ja 108,0 107,0-0,9 Ja 2,7 Ja gap<1sek () 3,8 3,2-17,1 Ja -15,5 Ja 2,4 2,3-0,3 Nej 1,6 Nej gap<2sek () 21,8 20,4-6,6 Ja -10,2 Ja 16,8 17,4 3,1 Nej -0,9 Nej Venstre Vs (km/t) 121,0 119,0-1,7 Ja 0,0 Nej 115,0 116,0 0,9 Nej 2,6 Ja gap<1sek () 22,5 17,4-22,8 Ja -3,7 Nej 16,8 11,9-28,9 Ja -11,3 Ja gap<2sek () 54,6 52,7-3,6 Ja 0,2 Nej 55,9 53,5-4,3 Ja -0,6 Nej Tabel Målt hastighed, andel gap <1sek og <2sek for analysestrækning 5. Tællestation i km 204 er udeladt, da strækningen her er 3-sporet. Det har vist sig, at resultaterne herfra er vanskelige at sammenligne med de øvrige, som ligger på 2-sporede strækninger. 3.3 Opsamling af resultater Resultaterne viser, at afstandsmærkerne reducerer antallet af især de korte tidsafstande til forankørende (gap<1sek), og at effekten er mest entydig for det venstre spor. De målte effekter er i denne undersøgelse lidt mindre end de målte effekter umiddelbart efter etableringen (efter- perioden). For gap<1sek er effekten ca. 2/3 af, hvad den var tidligere, mens for gap<2sek er effekten omtrentlig status quo. Resultaterne tyder således på, at effekten fra afstandsmærkerne er aftaget siden etableringen. Tabel 3.11 og 3.12 viser de beregnede effekter efter tre år for selve strækningen med afstandsmærker. Tabel 3.11 viser en opsamling af effekterne på gap<1sek og gap<2sek for strækning 1, 3, 4 og 5. Bemærk, at effekter for strækning 4 er baseret på en antaget kontrolstrækning. Gap<1sek reduceres med ca. 6 i gennemsnit, mens gap<2sek reduceres med 3-4 i gennemsnit. Der er dog nogen variation i effekterne strækningerne imellem. 15

16 Strækning Gap<1sek Gap<2sek Venstre Højre Venstre Højre 1-3,4 +4,1-0,2 +3,3 3-8,9 * -11,1 * -5,3 * -7,0 * 4-9,6 * -2,2-4,5 * -2,5 5-3,7-15,5 * +0,2-10,2 * Gennemsnit -6,4-6,2-2,5-4,1 Tabel Beregnet effekt på andel køretøjer med gap<1sek og gap<2sek efter tre år. (* angiver en signifikant effekt) Tabel 3.12 viser effekt på hastighed for de undersøgte strækninger. Effekten er generelt lille, men viser samlet en lille reduktion. Strækning Hastighed Venstre Højre 1-1,7 * -1,8 * 3 +0,8 * -1,8 * 4 +1,6 * -2,6 * 5 0,0 +0,9 * Gennemsnit +0,2-1,3 Tabel Beregnet effekt på hastighed efter tre år. (* angiver en signifikant effekt) For to strækninger har det været muligt at vurdere effekten nedstrøms i forhold til afstandsmærkerne (2-4 km efter afstandsmærkerne). Resultaterne er ikke entydige, men effekten af afstandsmærker er der stadig, men er generelt mindre end på selve strækningen med afstandsmærker. 16

17 4. Referencer [1] Afstandsmærker på motorveje Effekt på hastighed og afstand mellem køretøjer. Trafitec (www.trafitec.dk), Juni

18 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vejdirektoratet.dk

Afstandsmærker på motorveje

Afstandsmærker på motorveje Afstandsmærker på motorveje Effekt på hastighed og afstand mellem køretøjer Poul Greibe Juni 8 Scion-DTU Diplomvej 376 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé...3 1. Introduktion...5 1.1 Baggrund...5 2.

Læs mere

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3 VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009 TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2

Læs mere

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, fjerde kvartal 214 I nyhedsbrevet er samlet 12 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler.

Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler. Effekten af anvendelse af adaptivt styringssystem til gadesignaler. I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 forventes anlægsarbejderne at medføre en omlejring af trafik til bl.a. (se figur 1). For

Læs mere

2-sporede rundkørsler

2-sporede rundkørsler 2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3

Læs mere

MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009

MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Smalle kørespor på motorvej

Smalle kørespor på motorvej Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =

Læs mere

vejtrafikkens udvikling

vejtrafikkens udvikling vejtrafikkens udvikling >>> Trafikindikatorer for 212 på de næste sider er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Hovedtendenser

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige

Læs mere

INFORMATION PROJEKTERNE OMKRING VEJLE

INFORMATION PROJEKTERNE OMKRING VEJLE JANUAR 2013 INFORMATION PROJEKTERNE OMKRING VEJLE Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Telefon 7244 2200 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk UDVIDELSE SKÆRUP-VEJLE SKÆRUP-VEJLE UDBYGGES TIL 6 SPOR

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

Konjunktur - forår 2012

Konjunktur - forår 2012 Konjunkturbarometer forår Konjunktur - forår NB Dette konjunkturbarometer er det første fra DANSKE ARK som behandler arkitektbranchen særskilt. Læs mere om baggrund og metode sidst i dette notat. Tabel

Læs mere

Notat. Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Hillerødgade

Notat. Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Hillerødgade Notat Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Hillerødgade Hillerødgade er i Kommuneplanen klassificeret som overordnet trafikvej og fortsætter i begge ender af vejen ind i Københavns Kommune.

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU.

Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU. Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Linda Christensen, LCH@Transport.D.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.D.dk Andelen, der går og cykler afhængig af rejselængden Rejselængden er

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Notat. Bilag 2. Vedr. indsigelse - dagligvarebutik på Linien 2

Notat. Bilag 2. Vedr. indsigelse - dagligvarebutik på Linien 2 Notat Bilag 2 Vedr. indsigelse - dagligvarebutik på Linien 2 COWI s vurdering af ture til og fra dagligvarebutikken er baseret på erfaringstal fra etablering af lignende dagligvarebutikker og er CO- WI

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

Ventetiden på apoteket halveret siden 2009

Ventetiden på apoteket halveret siden 2009 Danmarks Apotekerforening Analyse 9. december 2015 Ventetiden på apoteket halveret siden 2009 Siden 2009 er den gennemsnitlige ventetid på apoteket mere end halveret. I gennemsnit bliver apotekernes kunder

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk Louise Kryspin Sørensen Maj 2011 Langtidssygefravær i 2007 og 2009 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i dagsværk er faldet med 15,4 % fra 2007 til 2009. Faldet i langtidssygefraværet er sket både

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt. fakta

Forbindelsen over Storebælt. fakta Forbindelsen over Storebælt fakta Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere hurtigere

Læs mere

I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.

I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A. Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej

Læs mere

Databrud i AKU fra 2016

Databrud i AKU fra 2016 2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2013 12/14089 KLAGE OVER BETALING FOR BELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. november 2012 over Kommunens afgørelse

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 5 Uge 39-2014 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute

Læs mere

Den nuværende udbygning bør altså bibeholdes på 0 5 årsområdet da:

Den nuværende udbygning bør altså bibeholdes på 0 5 årsområdet da: Behovsprognose 2014 på 0 5 års området I 2013 fremgik det, at Børne og Ungdomsforvaltningens sprognose, at der var for 81 børnegrupper frem til 2017. Med en udbygning til 90 % af spidsbelastningset, så

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 5. maj 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling Som følge af flere datamæssige ændringer, der har til formål at forbedre statistikkerne, udkommer data for januar 2010

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Notat. Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Notat. Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet Udviklingen på sygedagpengeområdet Af

Læs mere

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. august 2012 12/04248 ÆNDRING AF OVERKØRSEL I brev af 14. marts 2012 har I klaget over Kommunens afslag af 17. og 28. februar 2012 på at lovliggøre jeres overkørsel

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Trafikuheld. Året 2006

Trafikuheld. Året 2006 Trafikuheld Året 006 Juni 007 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 3 Postboks 908 0 København K Tlf.: 744 3333 Fax.: 335 6335 Notat: Trafikuheld Året 006 Dato: 8. juni 007 Forfatter: Stig R. Hemdorff Udgiver:

Læs mere

København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010

København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010 København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.

Læs mere

Diff. hastigheder 10 strækninger

Diff. hastigheder 10 strækninger Forelæggelse til godkendelse Diff. hastigheder 10 strækninger Ind Ud Id-nr.: 107188 Sagsnr: Frist: Indstilling Sagsfremstilling Besked til sagsstyringsenheden Vedlagte dokumenter: Differentierede hastigheder

Læs mere

DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst

DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien

Læs mere

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007 Data for juni 2007 06. september 2007 Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Indhold 2 Personaleforbrug Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, grundløn, tillæg, genetillæg, pension

Læs mere

Fakturering kan foretages som en massefakturering eller for en enkelt ordre.

Fakturering kan foretages som en massefakturering eller for en enkelt ordre. Fakturering Fakturering kan foretages som en massefakturering eller for en enkelt ordre. Massefakturering. På fanen Dagligt findes mappen Faktura. Herunder kan man vælge mellem Dagligt, Ugentligt, 14 dage

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Dobbeltrettede cykelstier

Dobbeltrettede cykelstier Dobbeltrettede cykelstier Vurdering af krav til stibredde Thomas Skallebæk Buch Søren Underlien Jensen Maj 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund Dette notat er udarbejdet

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske

Læs mere

Videns anvendelse og indflydelse i dansk hastighedspolitik. Claus Hedegaard Sørensen

Videns anvendelse og indflydelse i dansk hastighedspolitik. Claus Hedegaard Sørensen Videns anvendelse og indflydelse i dansk hastighedspolitik Claus Hedegaard Sørensen Viden i hastighedspolitikken Hastighed er et vigtigt aspekt af trafiksikkerhed. Påvirkning af trafikanternes hastighed

Læs mere

temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010

temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010 temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606400 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 Ulykker i Signalregulerede kryds

Læs mere

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,

Læs mere

Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr. 500958

Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr. 500958 Dato 25. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/11246-9 Side 1/5 Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Fra: Tom Heron Til:

Fra: Tom Heron Til: Fra: Tom Heron [tomh@horsens.dk] Til: 'sojyl@politi.dk' [sojyl@politi.dk] Sendt dato: 16-12-2014 13:21 Modtaget Dato: 16-12-2014 13:21 Vedrørende: VS: Gl. Kattrupvej i Eldrup Vedhæftninger: Scannet på

Læs mere

Notat. Udvikling: p. Niveau: n. Side 1 af 9

Notat. Udvikling: p. Niveau: n. Side 1 af 9 Notat Vejledning til opfølgningsrapport Den kvartalsvise opfølgningsrapport har fået nyt design og indhold. Det er sket som en konsekvens af de nye ministermål for 11 og et ønske om ændret fokus i rapporten.

Læs mere

Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008

Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008 FOA Kampagne & Analyse November 2008 Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen FOA har i oktober måned 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om blandt andet frynsegoder via forbundets elektroniske

Læs mere

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Trafik og Plan, Trafikafvikling

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Trafik og Plan, Trafikafvikling Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Trafik og Plan, Trafikafvikling Tlf.: 33 66 35 90, Fax: 33 66 71 31, E-mail: helar@btf.kk.dk NOTAT DATO : 8. oktober 2004 TIL : Vejdirektoratet

Læs mere

Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen. Oktober 2015

Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen. Oktober 2015 Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen Oktober 2015 3. 1. Indledning Som baggrund for tilvejebringelse af et ændringsforslag til lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014

Læs mere

Lektion 9 Statistik enkeltobservationer

Lektion 9 Statistik enkeltobservationer Lektion 9 Statistik enkeltobservationer Middelværdi med mere Hyppigheds- og frekvens-tabeller Diagrammer Hvilket diagram er bedst? Boxplot Lektion 9 Side 1 Når man skal holde styr på mange oplysninger,

Læs mere

Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010

Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010 Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.

Læs mere

Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber

Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber 24. marts 2015 Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber Erhvervsstyrelsen har foretaget en undersøgelse af kønsfordelingen pr. 19. februar 2015 samt pr. 1. januar i de seneste 10

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere

Status for den første måneds udbetaling af efterlønsbidrag

Status for den første måneds udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for den første måneds udbetaling af efterlønsbidrag De ældre bliver i efterlønsordningen MK 22-05-2012 22. maj 2012 Analyseoverblik: Danskerne har siden den 2. april 2012 haft

Læs mere

Efterskolen og kommunerne

Efterskolen og kommunerne Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere